EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.8.2020
COM(2020) 436 final
2020/0208(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik skal udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genoprette og opretholde populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter er et vigtigt værktøj i den henseende.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (herefter "forordningen om den flerårige plan"), præciserer yderligere de værdier for fiskeridødeligheden udtrykt i intervaller, der anvendes i dette forslag med henblik på den fælles fiskeripolitiks mål, navnlig at nå og opretholde MSY.
Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2021. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen blevet fastsat ved en separat forordning siden 2006.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Ved forslaget fastsættes kvoter på de niveauer, der er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 1380/2013.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i overensstemmelse med Unionens politik for bæredygtig udvikling.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF påhviler det Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.
Den pågældende rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 står det medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i de nævnte artikler. Medlemsstaterne har således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.
Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til dens gennemførelse foreligger allerede.
•Valg af retsakt
Foreslået retsakt: forordning.
Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) blev hørt på grundlag af Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder for 2021 under den fælles fiskeripolitik (COM(2020) 248 final). Det videnskabelige grundlag for forslaget blev leveret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). De foreløbige synspunkter om alle de berørte fiskebestande, som forskellige interesserede parter gav udtryk for, blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar ressources tilstand.
Desuden blev den videnskabelige rådgivning om fangstbegrænsninger og status for bestandene drøftet med medlemsstaterne i det regionale Baltfishforum i juni 2020.
•Ekspertbistand
Den videnskabelige organisation, der er blevet hørt, er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
Unionen indhenter hvert år videnskabelig rådgivning fra ICES om vigtige fiskebestandes tilstand. Der er modtaget rådgivning om alle bestande i Østersøen, og der foreslås TAC'er for de kommercielt vigtigste bestande (http://www.ices.dk/advice/Pages/Latest-Advice.aspx).
•Konsekvensanalyse
Forslaget indgår i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis tilpasses og bevares på niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Denne strategi forventes at føre til et stabilt fiskeritryk, højere kvoter og dermed bedre indkomst for fiskerne og deres familier. De øgede landinger forventes at være til gavn for fiskerierhvervet, forbrugerne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandelen samt for resten af den hjælpeindustri, som knytter sig til kommercielt og rekreativt fiskeri.
Med de beslutninger om fiskerimulighederne i Østersøen, der er truffet de seneste år, var det indtil 2019 lykkedes at bringe fiskeridødeligheden for bestande, som der foreligger MSY-rådgivning om, i overensstemmelse med MSY-intervallerne på tidspunktet for fastsættelsen af TAC'er for alle bestande bortset fra sild i den vestlige del af Østersøen, og at genoprette bestande og udligne fiskerikapaciteten og -mulighederne. Desværre kom torsk i den østlige del af Østersøen under et alvorligt pres i 2019, og ICES vurderer, at situationen for nævnte bestand med stor sandsynlighed vil være særdeles alvorlig i de kommende år. Der er derfor fortsat behov for fremskridt i genopretningen af alle bestande, hvoraf nogle stadig er under den sikre biomassegrænse, og at bringe alle bestande i overensstemmelse med MSY.
I den seneste bedste foreliggende videnskabelige rådgivning anslås det, at biomassen af to bestande er under sunde grænser (sild i den centrale del af Østersøen og torsk i den vestlige del af Østersøen), og to er sågar uden for sikre biologiske grænser (sild i den vestlige del af Østersøen og torsk i den østlige del af Østersøen). Udover torsk i den østlige del af Østersøen gives der for tre andre bestande (sild i Den Botniske Bugt og to laksebestande) forsigtighedsbaseret rådgivning. Der modtages MSY-rådgivning for to bestande, som nu er på et sundt niveau (brisling og sild i Rigabugten). Rødspætte er fordelt på to bestande, hvoraf der for den ene modtages MSY-rådgivning og den anden forsigtighedsbaseret rådgivning.
Under hensyntagen til ovenstående vil fiskerimulighederne med Kommissionens forslag blive reduceret for sild i den vestlige del af Østersøen med 50 %, for torsk i den østlige del af Østersøen med 70 %, for torsk i den vestlige del af Østersøen med 11 %, for sild i den centrale del af Østersøen med 36 % og for laks i Den Finske Bugt med 10 %. Med Kommissionens forslag øges fiskerimulighederne for sild i Rigabugten med 15 % og for laks i den centrale del af Østersøen med 9 %, og fiskerimulighederne videreføres for sild i Den Botniske Bugt, brisling og rødspætte.
Hvad angår de økonomiske virkninger, indebærer forslagene for 2021 en fangstreduktion for alle medlemsstaternes flåder. Samlet set fører Kommissionens forslag til fastsættelse af en mængde på ca. 425 000 ton for fiskerimuligheder i Østersøen, hvilket svarer til en reduktion på 11,3 % i forhold til 2020.
•Målrettet regulering og forenkling
Forslaget bibeholder de fleksible mekanismer for kvoteudveksling, der allerede er indført i tidligere års forordninger om fiskerimulighederne i Østersøen. Der er ingen nye oplysninger eller nye administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan eller nationalt plan), der vil øge den administrative byrde.
Forslaget vedrører en årlig forordning for 2021, og der er derfor ingen revisionsklausul.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Overvågningen af anvendelsen af fiskerimuligheder i form af TAC'er og kvoter er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2021 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.
Forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen trådte i kraft den 20. juli 2016. I henhold til bestemmelserne i denne plan skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med planens målsætninger og overholde de målintervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ. For bestande, som der foreligger MSY-rådgivning om, fastsætter artikel 4, stk. 3, i forordningen om den flerårige plan, at TAC i princippet skal fastlægges til eller under FMSY-værdien (det såkaldte "nedre FMSY-interval"), selvom TAC i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordningen om den flerårige plan til enhver tid også kan fastsættes til et niveau, der er under FMSY-intervaller. For sunde bestande kan TAC på de betingelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 5, i forordningen om den flerårige plan, fastlægges over FMSY-værdien (det såkaldte "øvre FMSY-interval"). For bestande med en biomasse under sunde værdier (den såkaldte "Btrigger") fastsætter artikel 5, stk. 1, i forordningen om den flerårige plan, at der skal træffes passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre hurtig genopretning af den pågældende bestand til et sundt niveau, og navnlig skal TAC fastsættes til et nedre niveau, der er fastlagt under det øvre FMSY-interval. Hvis en bestands biomasse ligger under den sikre biologiske grænse (den såkaldte "Blim"), skal der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordningen om den flerårige plan træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. I henhold til grundforordningen om den fælles fiskeripolitik skal fiskerimulighederne for bestande, for hvilke der afgives rådgivning på grundlag af forsigtighedstilgangen, fastsættes til et niveau, der mindst sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand. Endelig anføres det i betragtning 8 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, at forvaltningsbeslutninger vedrørende blandet fiskeri bør tage højde for de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande på samme tid i blandet fiskeri i overensstemmelse med det maksimalt bæredygtige udbytte, navnlig hvis det af videnskabelig rådgivning fremgår, at det er meget vanskeligt at undgå at måtte lukke fiskeriet af en bestand ved at forbedre de anvendte fiskeredskabers selektivitet.
Fiskerimulighederne foreslås i henhold til artikel 16, stk. 1 (hvori der henvises til princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4 (hvori der henvises til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og de regler, der er fastsat i de flerårige planer), i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Ved fastsættelse af EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation, er de pågældende mængder af disse bestande, hvis det er relevant, fratrukket de TAC'er, som ICES har anbefalet. Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilaget til nærværende forordning.
For sild i den vestlige del af Østersøen ligger bestandsstørrelsen som anslået af ICES fortsat under det grænsereferencepunkt for gydebiomassen, under hvilket der kan være reduceret reproduktionsevne (Blim), som fastsat af ICES. Under hensyntagen til den yderligere nedgang i den anslåede biomasse af sild i den vestlige del af Østersøen til blot 48 % af mindstereferenceværdien (Blim) foreslår Kommissionen i medfør af artikel 5, stk. 2, og artikel 4, stk. 4, i forordningen om den flerårige plan, at TAC fastsættes til et niveau, der er lavere end FMSY-intervallerne. Kommissionen foreslår at anvende den nedre intervalværdi og som en afhjælpende foranstaltning tilføje en yderligere reduktion. Dette fører til en TAC på 1 575 ton (-50 %).
For torsk i den østlige del af Østersøen kunne ICES sidste år for første gang igen efter flere år foretage en analytisk vurdering. ICES var dog ikke i stand til at fastsætte værdierne for MSY-intervallerne for fiskeridødelighed og gav derfor forsigtighedsbaseret rådgivning. Derudover anslog ICES, at bestandsstørrelsen var uden for sikre biologiske grænser (Blim), og at den på mellemlang sigt fortsat vil ligge derunder, selv uden at der fiskes overhovedet. ICES anslår, at biomassen siden sidste år er gået yderligere tilbage og har gentaget sin anbefaling om nulfangst for 2021. Lige som sidste år vil fastsættelse af en nul-TAC dog føre til, at de fleste fiskerier i Østersøen indstilles. I maj 2020 fremlagde ICES ajourført rådgivning om omfanget af bifangster af torsk i andre fiskerier. På grundlag af en lignende tilgang som den, der blev anvendt sidste år, foreslår Kommissionen derfor at fastlægge en TAC, der er begrænset til uundgåelige bifangster i andre fiskerier med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri. På basis af denne videnskabelige rådgivning foreslår Kommissionen, at fiskerimulighederne fastlægges på et niveau, der svarer til en bifangstandel på 20 %. På baggrund af status for bestanden af torsk i den østlige del af Østersøen og ICES' rådgivning om, at lukning af gydeområderne kan have yderligere fordele for bestanden, som ikke kan opnås via TAC alene (f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning), foreslår Kommissionen derfor, at den eksisterende sommerlukning af gydeområderne forlænges med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og visse former for kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber. Endelig foreslår Kommissionen, at forbuddet mod rekreativt fiskeri i underafsnit 25 og 26 opretholdes, da fangstmængderne vil være betydelige sammenholdt med bifangst-TAC'en.
Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, henviste ICES sidste år til, at bestandens situation var ustabil og igen forværres. Derfor blev fiskerimulighederne fastsat i den lave del af det nedre FMSY-interval, og for underafsnit 22 og 23 blev der – med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og visse former for kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber – genindført en forlænget og udvidet vinterlukning af gydeområderne, da sådanne lukninger efter ICES' opfattelse kan have yderligere fordele, der ikke kan opnås alene ved hjælp af TAC. Da rekreativt fiskeri bidrager betydeligt til fiskeridødeligheden, blev fangstbegrænsningen for rekreativt fiskeri reduceret i samme omfang som TAC'en. Da torsk i den østlige og den vestlige del af Østersøen er blandet i underafsnit 24, blev direkte fiskeri efter torsk forbudt, og kun uundgåelige bifangster var tilladt uden for seks sømil fra kysten i underafsnit 24, og som følge af de hasteforanstaltninger, der blev vedtaget i 2019, med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og visse former for kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber. Desuden og for at skabe lige vilkår i forhold til forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen blev rekreativt fiskeri uden for seks sømil fra kysten forbudt i underafsnit 24, da bestandene af torsk fra den vestlige og den østlige del af Østersøen hovedsagelig forekommer der, og der blev indført sommerlukning af gydeområderne fra den 1. juni til den 31. juli med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og visse former for kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber På trods af de positive udsigter sidste år er bestandens biomasse stadig under sunde niveauer (Btrigger). For 2021 foreslår Kommissionen derfor, at ledsageforanstaltningerne bevares uændrede, samtidig med at lukningsperioden i underafsnit 24 bringes i overensstemmelse med lukningsperioden i undersnit 25-26 (dvs. 1. maj–31. august), og at fiskerimulighederne fastsættes til den nedre værdi (Flower), samtidig med de mængder af bifangster for torsk i underafsnit 24, der er fastsat af ICES, tilføjes, hvilket svarer til et bifangstniveau på 20 % bortset fra kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber, for hvilke der lægges 100 % til, eftersom disse fiskerier ikke er omfattet af bifangstbegrænsningen.
ICES anslår, at biomassen for sildebestanden i den centrale del af Østersøen er faldet til under sunde niveauer (Btrigger). Kommissionen foreslår derfor i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, at fiskerimulighederne fastsættes til et niveau under det øvre FMSY-interval. ICES anslår, at med dette fiskeridødelighedsniveau bør biomassen allerede i 2021 kunne være over det sunde niveau.
De foreslåede TAC'er for sild i Rigabugten og for brisling svarer til MSY-intervallet for fiskeridødelighed som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1139. Tallene for brisling støtter sig fortsat kun på en enkelt god årgang, og bestandens anslåede biomasse blev korrigeret nedad og er gået tilbage. Årgangen 2019, der blev skønnet til at ligge over gennemsnittet, bør derfor bevares i de kommende år. Der bør desuden tages hensyn til overvejelser vedrørende samspillet mellem arter, da brisling fanges i blandet fiskeri med sild, hvis TAC skal reduceres betydeligt i henhold til bestemmelserne i forordningen om den flerårige plan. Under disse omstændigheder og for at undgå, at fremtidige fald tager til i omfang, foreslår Kommissionen ikke nogen forhøjelse af TAC, men en videreførelse heraf.
TAC'en for rødspætte svarer til en kombination af MSY-rådgivningen for bestanden i underafsnit 21-23 og ICES-tilgangen for bestande, for hvilke der foreligger begrænsede data, for bestanden i underafsnit 24-32. På grund af overvejelser vedrørende samspillet mellem arter foreslår Kommissionen en videreførelse. I fiskeriet efter rødspætte er torsk en uundgåelig bifangst, og Kommissionen foreslår, at fangstmulighederne for torsk reduceres.
TAC'erne for laks i den centrale del af Østersøen, laks i Den Finske Bugt og sild i Den Botniske Bugt svarer til den tilgang, der er udviklet af ICES, og som anvendes for bestande, for hvilke der foreligger begrænsede data. Kommissionen foreslår, at fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med de mængder, som ICES har anbefalet. Hvad angår laks i den centrale del af Østersøen har Finland og Estland anmodet om, at den begrænsede fleksibilitet mellem områder, der blev indført for to år siden, opretholdes. Da Kommissionen foreslår, at fiskerimulighederne i den centrale del af Østersøen øges, men at fiskerimulighederne i Den Finske Bugt reduceres, foreslår den, at fleksibiliteten mellem områder øges til 25 % og 500 enheder.
Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder fleksibilitetsbestemmelser i artikel 3 og 4 for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør det derfor præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun finder anvendelse, når medlemsstaterne ikke anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
2020/0208 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 1 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.
(2)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.
(3)I artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.
(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.
(5)Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 2 blev der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (herefter "planen"). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Fangstbegrænsningerne i 2021 for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen skal derfor fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.
(6)Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har angivet, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i underafsnit 20-24 kun er 48 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse, under hvilket der kan være reduceret produktionsevne (Blim). ICES har i sin årlige bestandsrådgivning af 29. maj 2020 derfor anbefalet nulfangst i sin videnskabelige rådgivning. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 skal der derfor træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Desuden kræver denne bestemmelse, at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af fælles fiskeripolitiks mål i almindelighed og i planen i særdeleshed i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der træffes, samtidig med at målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele fastholdes, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen fastsættes under intervallerne for fiskeridødelighed for at tage hensyn til nedgangen i biomassen.
(7)Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES inden for rammerne af den forsigtighedsbaserede rådgivning siden 2019 på ny været i stand til at basere sin vurdering på et godt datagrundlag. ICES anslår, at biomassen er under Blim, og at den er faldet yderligere siden sidste år. Derfor har ICES gentaget sin anbefaling om nulfangst 2021 for torsk i den østlige del af Østersøen. ICES har dog ikke været i stand til at fastsætte værdierne for fiskeridødelighedsintervallerne. Hvis fiskerimulighederne for torsk i den østlige del af Østersøen fastsættes på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster i blandet fiskeri, hvor der forekommer bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen, lige som sidste år føre til problemet med "choke species". For at finde den rette balance mellem et fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk tilstand for bestanden samt under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, er det hensigtsmæssigt at fastlægge en specifik TAC for bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen. Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139.
(8)I maj 2020 fremlagde ICES ajourført rådgivning om omfanget af bifangster af torsk i andre fiskerier. Fiskerimulighederne bør fastsættes i overensstemmelse med denne særskilte rådgivning med undtagelse af fiskeriaktiviteter, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 3 . Desuden skal der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af bestanden til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Da det fremgår af den videnskabelige rådgivning, at navnlig lukninger af gydeområderne kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning, anbefales det at opretholde den eksisterende sommerlukning af gydeområderne. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at den relative betydning af rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen afhænger af TAC-niveauet. Da TAC er meget reduceret, anses de mængder, der fanges i rekreativt fiskeri, for at være betydelige, og det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde forbuddet mod rekreativt fiskeri i underafsnit 25-26, hvor torskebestanden i den østlige del af Østersøen er størst.
(9)Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har ICES korrigeret den anslåede biomasse nedad og anslår, at biomassen for bestanden af torsk i den vestlige del af Østersøen ikke er genoprettet og fortsat ikke ligger over det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det er derfor hensigtsmæssigt at bibeholde de ledsageforanstaltninger, der blev indført for 2020, og at fastsætte fiskerimulighederne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 under hensyntagen til de niveauer for bifangster af torsk, der fanges i andre fiskerier i underafsnit 24, der anbefales af ICES, for at sikre sammenhæng med den tilgang, der følges i forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at bestandene af torsk i den vestlige og den østlige del af Østersøen optræder blandet i underafsnit 24. For at beskytte torskebestanden i den østlige del af Østersøen og sikre lige vilkår i forhold til forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen bør anvendelsen af TAC i underafsnit 24 fortsat være begrænset til bifangster af torsk, dog med en undtagelse for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241, og for små kystfiskere, der fisker med passive redskaber i områder op til seks sømil fra kysten, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, da torsk i den vestlige del af Østersøen først og fremmest forekommer i disse lavvandede kystområder. Derudover bør forbudsperioden i afsnit 24 tilpasses forbudsperioden i underafsnit 25-26 for at sikre en tilsvarende beskyttelse, der er i tråd med ICES-rådgivningen.
(10)Derfor og for at sikre lige vilkår i forhold til underafsnit 25-26 bør rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 24 fortsat være forbudt uden for seks sømil fra kysten. Da det endvidere fremgår af den videnskabelige rådgivning, at rekreativt fiskeri bidrager væsentligt til denne bestands samlede fiskeridødelighed og under hensyntagen til status for denne bestand og reduktionen af TAC'en, bør den daglige fangstbegrænsning pr. fisker opretholdes. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter. I betragtning af bestandens ustabile tilstand og det forhold, at det i den videnskabelige rådgivning anføres, at navnlig lukninger af gydeområder kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås gennem TAC'en alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning, bør vinterlukningen af gydeområderne opretholdes, dog med en undtagelse for små kystfiskere og førnævnte videnskabelige undersøgelser.
(11)ICES anslår, at biomassen for sild i den centrale del af Østersøen er faldet under det grænsereferencepunkt for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det anbefales derfor, at fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.
(12)Ifølge ICES-rådgivning er torsk bifangst i rødspættefiskeriet. Brisling fanges endvidere i blandet fiskeri med sild og er en bytteart for torsk. Det anbefales at tage hensyn til disse overvejelser vedrørende samspillet mellem arter ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for rødspætte og brisling.
(13)For at sikre, at kystfiskerimulighederne kunne udnyttes fuldt ud, blev der i 2019 indført en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks fra ICES-underafsnit 22-31 til ICES-underafsnit 32. Da fangstmulighederne for disse to bestande er ændret, bør denne fleksibilitet øges.
(14)Indførelsen af et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i fejlrapporteringen af fangster i laksefiskeriet, hvor navnlig laksefangster blev rapporteret som havørredfangster. Denne bestemmelse bør derfor bibeholdes, så niveauet for fejlrapportering fortsat kan holdes lavt.
(15)Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der er fastsat i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 4 , særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.
(16)Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 5 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks mål og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.
(17)Da biomassen af torskebestanden i den østlige del af Østersøen er under Blim, og kun bifangst og videnskabeligt fiskeri er tilladt i 2021, har medlemsstaterne forpligtet sig til ikke at anvende artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på denne bestand i 2021, således at fangsterne i 2021 ikke overskrider den fastsatte TAC.
(18)På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 for perioden fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021.
(19)For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen for 2021 og ændrer visse fiskerimuligheder i andre farvande, som er fastsat ved forordning (EU) 2020/123 6 .
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.
2. Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:
(1)"underafsnit": ICES-underafsnit af Østersøen som defineret i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 7
(2)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand
(3)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland
(4)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport.
KAPITEL II
FISKERIMULIGHEDER
Artikel 4
TAC'er og tildelinger
TAC'erne, kvoterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilaget.
Artikel 5
Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimuligheder
Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i nærværende forordning, er ikke til hinder for:
(a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013
(b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009
(c)supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
(d)tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af mængder, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
(e)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
Artikel 6
Betingelser for landing af fangster og bifangster
De bestande af ikkemålarter inden for de sikre biologiske grænser omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, der opfylder betingelsen for undtagelsen fra pligten til at modregne fangster i den relevante kvote, er anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 7
Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-26
1. I rekreativt fiskeri må der højst beholdes fem torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22 og 23 og i underafsnit 24 inden for seks sømil målt fra basislinjerne.
2. Uanset stk. 1 må der højst beholdes to torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22 og 23 og i underafsnit 24 inden for seks sømil målt fra basislinjerne i perioden fra den 1. februar til den 31. marts 2021.
3. Rekreativt fiskeri er forbudt i underafsnit 24 uden for seks sømil målt fra basislinjerne og i underafsnit 25 og 26.
3. Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger.
Artikel 8
Foranstaltninger vedrørende havørred- og laksefiskeri i underafsnit 22-32
1. Fiskeri efter havørred uden for fire sømil målt fra basislinjerne i underafsnit 22-32 er forbudt for fiskerfartøjer fra den 1. januar til den 31. december 2021. Ved fiskeri efter laks i disse farvande må bifangster af havørred ikke på noget tidspunkt overstige 3 % af den samlede fangst af laks og havørred om bord eller landet efter hver fangstrejse.
2. Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger.
Artikel 9
Fleksibilitet
1. Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, mens artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i den pågældende forordning finder anvendelse på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.
2. Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 10
Dataindberetning
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, til Kommissionen, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 11
Ændring af forordning (EU) 2020/123
I bilag IA affattes tabellen over fiskerimuligheder for sperling og dermed forbundne bifangster i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 således:
"
|
Art: |
Sperling og dermed forbundne bifangster |
Område: |
3a; EU-farvande i 2a og 4 |
||||||||||||||
|
|
Trisopterus esmarkii |
|
|
(NOP/2A3A4.) |
|
|
|||||||||||
|
År |
2020 |
2021 |
|
Analytisk TAC |
|
||||||||||||
|
Danmark |
64 940 |
(1)(3) |
pm |
(1)(6) |
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse |
||||||||||||
|
Tyskland |
12 |
(1)(2)(3) |
pm |
(1)(2)(6) |
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse |
||||||||||||
|
Nederlandene |
48 |
(1)(2)(3) |
pm |
(1)(2)(6) |
|||||||||||||
|
Unionen |
65 000 |
(1)(3) |
pm |
(1)(6) |
|||||||||||||
|
Norge |
14 500 |
(4) |
pm |
(4) |
|||||||||||||
|
Færøerne |
5 000 |
(5) |
pm |
(5) |
|||||||||||||
|
TAC |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|
|
|
|
|
||||||||||
|
(1) |
Op til 5 % af kvoten kan bestå af bifangster af kuller og hvilling (OT2/*2A3A4). Bifangster af kuller og hvilling, der fratrækkes kvoten i henhold til denne bestemmelse, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i henhold til artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, må tilsammen ikke overskride 9 % af kvoten. |
||||||||||||||||
|
(2) |
Kvoten må kun fiskes i EU-farvande i ICES-område 2a, 3a og 4. |
||||||||||||||||
|
(3) |
EU-kvoten må kun fiskes fra den 1. november 2019 til den 31. oktober 2020. |
||||||||||||||||
|
(4) |
Der skal anvendes sorteringsrist. |
||||||||||||||||
|
(5) |
Der skal anvendes sorteringsrist. Omfatter højst 15 % af uundgåelige bifangster (NOP/*2A3A4), der skal fratrækkes denne kvote. |
||||||||||||||||
|
(6) |
EU-kvoten må fiskes fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021. |
|
|||||||||||||||
"
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021. Artikel 11 anvendes dog fra den 1. november 2020 indtil den 31. oktober 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.8.2020
COM(2020) 436 final
BILAG
til
Forslag til RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande
TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE
I nedenstående tabeller fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand samt de funktionelt tilknyttede betingelser.
Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.
Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.
Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:
|
Videnskabeligt navn |
Alfa-3-kode |
Almindeligt anvendt navn |
|
Clupea harengus |
HER |
Sild |
|
Gadus morhua |
COD |
Torsk |
|
Pleuronectes platessa |
PLE |
Rødspætte |
|
Salmo salar |
SAL |
Atlanterhavslaks |
|
Sprattus sprattus |
SPR |
Brisling |
|
Art: |
Sild |
Område: |
Underafsnit 30-31 |
|||
|
Clupea harengus |
(HER/30/31.) |
|||||
|
Finland |
53 306 |
|||||
|
Sverige |
11 712 |
|||||
|
Unionen |
65 018 |
|||||
|
TAC |
65 018 |
Præventiv TAC |
||||
|
Art: |
Sild |
Område: |
Underafsnit 22-24 |
||
|
Clupea harengus |
(HER/3BC+24) |
||||
|
Danmark |
221 |
||||
|
Tyskland |
869 |
||||
|
Finland |
0 |
||||
|
Polen |
205 |
||||
|
Sverige |
280 |
||||
|
Unionen |
1 575 |
||||
|
TAC |
1 575 |
Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse |
|||
|
|
Sild |
Område: |
EU-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32 |
|
|
Clupea harengus |
(HER/3D-R30) |
|||
|
Danmark |
2 146 |
|||
|
Tyskland |
569 |
|||
|
Estland |
10 960 |
|||
|
Finland |
21 393 |
|||
|
Letland |
2 705 |
|||
|
Litauen |
2 848 |
|||
|
Polen |
24 304 |
|||
|
Sverige |
32 626 |
|||
|
Unionen |
97 551 |
|||
|
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse |
||
|
Art: |
Sild |
Område: |
Underafsnit 28.1 |
||||
|
Clupea harengus |
(HER/03D.RG) |
||||||
|
Estland |
18 216 |
||||||
|
Letland |
21 230 |
||||||
|
Unionen |
39 446 |
||||||
|
TAC |
39 446 |
Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse |
|||||
|
Art: |
Torsk |
Område: |
EU-farvande i underafsnit 25-32 |
|||||
|
Gadus morhua |
(COD/3DX32.) |
|||||||
|
Danmark |
137 |
(1)(2) |
||||||
|
Tyskland |
54 |
(1)(2) |
||||||
|
Estland |
13 |
(1)(2) |
||||||
|
Finland |
10 |
(1)(2) |
||||||
|
Letland |
51 |
(1)(2) |
||||||
|
Litauen |
33 |
(1)(2) |
||||||
|
Polen |
159 |
(1)(2) |
||||||
|
Sverige |
138 |
(1)(2) |
||||||
|
Unionen |
595 |
(1)(2) |
||||||
|
TAC |
Ikke relevant |
Præventiv TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse |
||||||
|
__________ |
||||||||
|
(1) Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote. Uanset stk. 1 kan fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, rettes mod torsk, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241. (2) I underafsnit 25 og 26 er det forbudt at fiske denne kvote fra den 1. maj til den 31. august. Uanset stk. 1 er fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, tilladt, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241. Uanset stk. 1 finder denne forbudsperiode ikke anvendelse på EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder. Førerne af disse fiskerfartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder. |
||||||||
|
Art: |
Torsk |
Område: |
Underafsnit 22-24 |
|||||
|
Gadus morhua |
(COD/3BC+24) |
|||||||
|
Danmark |
1 481 |
(1)(2) |
||||||
|
Tyskland |
725 |
(1)(2) |
||||||
|
Estland |
33 |
(1)(2) |
||||||
|
Finland |
29 |
(1)(2) |
||||||
|
Letland |
123 |
(1)(2) |
||||||
|
Litauen |
80 |
(1)(2) |
||||||
|
Polen |
396 |
(1)(2) |
||||||
|
Sverige |
528 |
(1)(2) |
||||||
|
Unionen |
3 395 |
(1)(2) |
||||||
|
TAC |
3 395 |
(1)(2) |
Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse |
|||||
|
__________ |
||||||||
|
(1) Udelukkende for bifangster i underafsnit 24. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote i underafsnit 24. Uanset stk. 1 kan fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, rettes mod torsk, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241. Uanset stk. 1 er fiskeri af denne kvote i underafsnit 24 tilladt for EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder op til seks sømil målt fra basislinjerne, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder. Førerne af disse fiskerfartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder. (2) Det er forbudt at fiske denne kvote i underafsnit 22 og 23 fra den 1. januar til den 31. marts og i underafsnit 24 fra den 1. maj til den 31. august. Uanset stk. 1 er fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, tilladt, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241. Uanset stk. 1 finder denne forbudsperiode ikke anvendelse på EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i underafsnit 22 og 23 i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder, og i underafsnit 24 i områder op til seks sømil målt fra basislinjerne, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder. Førerne af disse fiskerfartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder. |
||||||||
|
|
Rødspætte |
Område: |
EU-farvande i underafsnit 22-32 |
|||
|
Pleuronectes platessa |
(PLE/3BCD-C) |
|||||
|
Danmark |
4 939 |
|||||
|
Tyskland |
549 |
|||||
|
Polen |
1 034 |
|||||
|
Sverige |
372 |
|||||
|
Unionen |
6 894 |
|||||
|
TAC |
6 894 |
Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse |
||||
|
Art: |
Atlanterhavslaks |
Område: |
EU-farvande i underafsnit 22-31 |
|
|
Salmo salar |
(SAL/3BCD-F) |
|||
|
Danmark |
19 582 |
(1) |
||
|
Tyskland |
2 179 |
(1) |
||
|
Estland |
1 990 |
(1)(2) |
||
|
Finland |
24 417 |
(1) |
||
|
Letland |
12 455 |
(1) |
||
|
Litauen |
1 464 |
(1) |
||
|
Polen |
5 940 |
(1) |
||
|
Sverige |
26 469 |
(1) |
||
|
Unionen |
94 496 |
(1) |
||
|
TAC |
Ikke relevant |
Præventiv TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse |
||
|
__________ |
||||
|
(1) Antal fisk. (2) Særlig betingelse: Op til 25 % og højst 500 individer af denne kvote må fiskes i EU-farvande i underafsnit 32 (SAL/*3D32). |
||||
|
|
Atlanterhavslaks |
Område: |
EU-farvande i underafsnit 32 |
||||
|
Salmo salar |
(SAL/3D32.) |
||||||
|
Estland |
893 |
(1) |
|||||
|
Finland |
7 821 |
(1) |
|||||
|
Unionen |
8 714 |
(1) |
|||||
|
TAC |
Ikke relevant |
Præventiv TAC |
|||||
|
__________ |
|||||||
|
(1) Antal fisk. |
|||||||
|
Art: |
Brisling |
Område: |
EU-farvande i underafsnit 22-32 |
|||
|
Sprattus sprattus |
(SPR/3BCD-C) |
|||||
|
Danmark |
20 730 |
|||||
|
Tyskland |
13 133 |
|||||
|
Estland |
24 072 |
|||||
|
Finland |
10 851 |
|||||
|
Letland |
29 073 |
|||||
|
Litauen |
10 517 |
|||||
|
Polen |
61 697 |
|||||
|
Sverige |
40 074 |
|||||
|
Unionen |
210 147 |
|||||
|
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse |
||||