Bruxelles, den 2.4.2020

COM(2020) 141 final

2020/0058(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til håndtering af covid-19-krisen


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

De direkte og indirekte virkninger af covid-19-udbruddet bliver stadig tydeligere i samtlige medlemsstater. Den nuværende situation er uden fortilfælde og kræver, at der træffes ekstraordinære foranstaltninger, som er tilpasset situationen under disse omstændigheder.

Med det første investeringsinitiativ som reaktion på coronavirus (Coronavirus Response Investment Initiative (CRII)), som var en pakke af foranstaltninger foreslået af Kommissionen den 13. marts 2020, blev der indført en række vigtige ændringer, der giver mulighed for en mere effektiv indsats i den nuværende situation.

Dette initiativ var rettet mod at fremme investeringer ved at mobilisere disponible likviditetsreserver i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) med det formål at bekæmpe krisen omgående, efterfulgt af supplerende foranstaltninger som foreslået under det andet investeringsinitiativ som reaktion på coronavirus (Coronavirus Response Investment Initiative Plus). Ikke desto mindre er der behov for yderligere foranstaltninger, også inden for andre politikområder, navnlig for at beskytte de mest udsatte.

Coronavirus-krisen udgør desuden en hidtil uset udfordring for så vidt angår operationer og leveringer rettet mod de socialt dårligst stillede, støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD).

Vigtigst af alt udgør krisen en særlig risiko for de socialt dårligst stillede, som er blandt de mest sårbare i vores samfund. Derfor haster det med at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte dem mod at blive ofre for denne sygdom, og sikre, at FEAD-bistanden fortsat når ud til dem, f.eks. ved at stille det nødvendige beskyttelsesudstyr mod sygdommen til rådighed. I forbindelse med uddelingen af fødevarer og elementær materiel bistand samt støtte til social inklusion bliver adgangen til logistiske og menneskelige ressourcer stadig mere begrænset, navnlig på grund af karantænen og det presserende behov for at indføre social distancering for at dæmme op for spredningen af virusset. Mange af de frivillige, som udgør rygraden i fonden, kan ikke længere mobiliseres, da de ofte tilhører grupper med højere risiko for alvorlig sygdom forårsaget af covid-19. Ikke desto mindre er der behov for at sikre, at støtten stadig når ud til de socialt dårligst stillede, f.eks. ved hjælp af nye leveringsmetoder, der garanterer sikkerheden for alle de personer, der er involveret i gennemførelsen af FEAD, og for de socialt dårligst stillede.

FEAD-forordningen skal derfor gøre det muligt for forvaltningsmyndigheder, partnerorganisationer og andre aktører, der er involveret i gennemførelsen af fonden, at reagere hurtigt på nye behov hos de målgrupper, der er udsat for yderligere problemer som følge af denne krise.

Kommissionen foreslår derfor at ændre FEAD-forordningen for at imødegå de udfordringer, som offentlige myndigheder og partnerorganisationer står over for i forbindelse med gennemførelsen af FEAD under covid-19-udbruddet.

I overensstemmelse med de foreslåede ændringer af ESI-fondene foreslås det at indføre særlige bestemmelser, som giver medlemsstaterne mulighed for hurtigt at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at imødegå denne nødsituation. I lighed med det, der blev foreslået for ESI-fondene, foreslås det, at udgifterne til FEAD-foranstaltninger, der fremmer kriseberedskabet i forbindelse med covid-19-udbruddet, gøres støtteberettigede fra den 1. februar 2020. På samme måde foreslås det, at der ved ændring af visse elementer i det operationelle program til håndtering af covid-19-udbruddet ikke skal være krav om godkendelse ved en afgørelse fra Kommissionen. Desuden giver forslaget myndighederne mulighed for at levere fødevarehjælp/elementær materiel bistand ved hjælp af elektroniske vouchere, da det reducerer risikoen for smitte under leveringen af fødevarer/elementær materiel bistand.

Ud over disse ændringer foreslås det også at give mulighed for fleksibilitet med hensyn til overholdelsen af visse retlige krav i løbet af denne hidtil usete periode. Undtagelsesvis foreslås det for indeværende år at forlænge fristen for indsendelse af den årlige gennemførelsesrapport, og det præciseres, at medlemsstaterne kan tilpasse kontrol- og revisionsprocedurerne under udbruddet. Det foreslås også at indføre specifikke bestemmelser vedrørende støtteberettigelse for omkostninger, der afholdes af støttemodtagere, i tilfælde af, at leveringen af fødevarer/elementær materiel bistand eller social bistand forsinkes, eller operationer suspenderes eller ikke gennemføres fuldt ud.

For at sikre, at al støtte fra fonden kan mobiliseres med henblik på at minimere virkningerne af folkesundhedskrisen for de socialt dårligst stillede, er det nødvendigt som en midlertidig og ekstraordinær foranstaltning at tillade en midlertidig medfinansiering fra EU-budgettet på 100 %, uden at dette berører de regler, der finder anvendelse under almindelige omstændigheder.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag er i overensstemmelse med de gældende regler på samme område, navnlig med de bestemmelser, som Kommissionen har foreslået for ESI-fondene som reaktion på covid-19-udbruddet inden for rammerne af CRII og CRII plus.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med andre forslag og initiativer, som Europa-Kommissionen har vedtaget, navnlig de forslag, som Kommissionen har vedtaget for ESI-fondene som reaktion på covid-19-udbruddet. Det indgår også i en anden lovgivningspakke vedtaget af Kommissionen, som omfatter forslag til ændring af forordningen om fælles bestemmelser.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det giver midlertidigt mulighed for en medfinansieringssats på 100 % samt klarhed over støtteberettigelsen af udgifter, der er berørt af de foranstaltninger, som er iværksat som reaktion på sundhedskrisen. Endelig letter det en række krav til medlemsstaterne, hvor disse krav giver anledning til administrative byrder, som ville kunne forsinke gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes for at imødegå krisen. Disse ekstraordinære ændringer berører ikke de regler, der finder anvendelse under normale omstændigheder.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og omfatter ikke bestemmelser, som ikke er nødvendige for at nå traktatens mål. Det er begrænset til de ændringer, der betragtes som nødvendige for at løse de problemer, medlemsstaterne står over for under covid-19-krisen i forbindelse med gennemførelsen af FEAD.

Valg af retsakt

Foreslået retsakt: ændring af den gældende forordning.

Kommissionen har undersøgt det råderum, som den retlige ramme giver, og finder det nødvendigt at foreslå ændringer til forordning (EU) nr. 223/2014.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I betragtning af de særlige omstændigheder i forbindelse med dette forslag blev der ikke foretaget efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning.

Høringer af interesserede parter

I betragtning af de særlige omstændigheder i forbindelse med dette forslag blev der ikke foretaget nogen høring af eksterne interesseparter.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.

Konsekvensanalyse

Ikke relevant.

Målrettet regulering og forenkling

Der er ikke et initiativ under programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT).

Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede ændring indebærer ingen ændringer af de årlige lofter for forpligtelser og betalinger i den flerårige finansielle ramme, jf. forordning (EU) nr. 223/2014. Den samlede årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede forbliver uændret.    

Forslaget vil gøre det lettere at fremskynde gennemførelsen af programmer og vil føre til en fremrykning af betalingsbevillinger.

Kommissionen vil nøje overvåge virkningen af den foreslåede ændring på betalingsbevillingerne i 2020 under hensyntagen til både gennemførelsen af budgettet og medlemsstaternes reviderede overslag.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Gennemførelsen af foranstaltningerne vil blive overvåget, og der rapporteres om den som led i de generelle rapporteringsprocedurer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 223/2014.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

2020/0058 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til håndtering af covid-19-krisen

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 2 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 3 indeholder bestemmelser vedrørende Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

(2)Medlemsstaterne er blevet ramt af covid-19-udbruddet på en hidtil uset måde. Krisen medfører større risici for de mest udsatte, f.eks. de socialt dårligst stillede, og navnlig risikerer den at afbryde den støtte, der ydes af FEAD.

(3)For at sikre en øjeblikkelig reaktion på følgevirkningerne af krisen for de socialt dårligst stillede bør udgifter til operationer til fremme af kriseberedskabet i forbindelse med covid-19-udbruddet være støtteberettigede fra den 1. februar 2020.

(4)For at lette byrden på de offentlige budgetter som følge af krisesituationen bør medlemsstaterne have mulighed for undtagelsesvis at anmode om en medfinansieringssats på 100 % for regnskabsåret 2020-2021 i overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler til rådighed. Baseret på en vurdering af anvendelsen af denne ekstraordinære medfinansieringssats kan Kommissionen foreslå en forlængelse af denne foranstaltning.

(5)For at sikre, at de socialt dårligst stillede fortsat kan modtage bistand fra fonden i sikre omgivelser, er det nødvendigt at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet, så støtteordningerne kan tilpasses de nuværende forhold, bl.a. ved at tillade alternative leveringsordninger via elektroniske vouchere og ved at give medlemsstaterne mulighed for at ændre visse elementer i det operationelle program, uden at det kræver vedtagelse ved kommissionsafgørelse. For ikke at forstyrre de traditionelle leveringsordninger bør det også være muligt at stille de nødvendige værnemidler og det nødvendige beskyttelsesudstyr til rådighed for partnerorganisationer uden for budgettet for teknisk bistand.

(6)Der bør fastsættes særlige regler for beregning af de støtteberettigede omkostninger, der afholdes af støttemodtagerne, såfremt visse operationer er blevet forsinket, suspenderet eller ikke er fuldt ud gennemført på grund af covid-19-udbruddet.

(7)For at give medlemsstaterne mulighed for koncentrere sig om at indføre kriseforanstaltninger og undgå forstyrrelser i leveringen af støtte til de socialt dårligst stillede på grund af risikoen for smitte bør der fastsættes særlige foranstaltninger, der mindsker myndighedernes administrative byrde og giver fleksibilitet for så vidt angår overholdelse af visse lovgivningsmæssige krav, navnlig vedrørende overvågning og kontrol og revision.

(8)Da det haster med at indføre disse foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af FEAD under covid-19-krisen, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)I betragtning af covid-19-udbruddet og det akutte behov for at imødegå den dermed forbundne folkesundhedskrise bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(10)Forordning (EU) nr. 223/2014 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 223/2014 foretages følgende ændringer:

1)Artikel 9, stk. 4, affattes således:

"4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når der er tale om ændring af elementer i et operationelt program, der falder ind under underafsnit 3.5 henholdsvis 3.6 eller afsnit 4 i modellerne for operationelle programmer i bilag I, eller elementerne i artikel 7, stk. 2, litra a), b), c), d), e) og g), hvis de ændres som følge af kriseberedskabet i forbindelse med covid-19-udbruddet.

En medlemsstat skal underrette Kommissionen om enhver beslutning om at ændre elementerne omhandlet i første afsnit senest en måned efter datoen for denne beslutning. Beslutningen skal indeholde angivelse af datoen for dens ikrafttræden, som ikke må være tidligere end vedtagelsesdatoen."

2)I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

"Uanset første afsnit fastsættes fristen for forelæggelse af den årlige gennemførelsesrapport for 2019 til den 30. september 2020."

3)I artikel 20 indsættes følgende stykke:

"1a    Uanset stk. 1 kan der på medlemsstatens anmodning anvendes en medfinansieringssats på 100 % for de offentlige udgifter, der angives i betalingsanmodninger i regnskabsåret, der begynder den 1. juli 2020 og slutter den 30. juni 2021.

Anmodninger om ændring af medfinansieringssatsen skal indgives via proceduren for ændring af operationelle programmer, jf. artikel 9, og være ledsaget af det ændrede program. Medfinansieringssatsen på 100 % finder kun anvendelse, hvis den tilsvarende programændring godkendes af Kommissionen senest inden indgivelsen af den endelige anmodning om en mellemliggende betaling i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2.

Inden den første betalingsanmodning indgives for det regnskabsår, der begynder den 1. juli 2021, meddeler medlemsstaterne den tabel, der er omhandlet i afsnit 5.1 i modellerne for operationelle programmer i bilag I, som bekræfter den medfinansieringssats, der var gældende i regnskabsåret, som slutter den 30. juni 2020."

4)I artikel 22, stk. 4, indsættes følgende afsnit:

"Uanset første afsnit er udgifter til operationer til fremme af kriseberedskabet i forbindelse med covid-19-udbruddet støtteberettigede fra den 1. februar 2020."

5)I artikel 23 indsættes følgende stykke:

"4a.    Fødevarer og/eller elementær materiel bistand kan ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 1."

6)I artikel 26, stk. 2, foretages følgende ændringer:

1)Litra a) affattes således:

"a) udgifter til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og udgifter til indkøb af personlige værnemidler og beskyttelsesudstyr til partnerorganisationer"

2)Litra c) affattes således:

"c) administrative udgifter, forberedelses-, transport- og lagerudgifter, som bæres af partnerorganisationerne som en fast takst på 5 % af udgifterne i litra a) eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013"

7)Følgende indsættes som artikel 26a, 26b og 26c:

"Artikel 26a

Støtteberettigelse for udgifter til operationer, der modtager støtte inden for rammerne af OP I, under suspensionsperioden som følge af covid-19-udbruddet

Forsinkelser i leveringen af fødevarehjælp/elementær materiel bistand som følge af covid-19-udbruddet medfører ikke en reduktion af de støtteberettigede omkostninger, der bæres af indkøbsorganet eller partnerorganisationerne i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2. Disse udgifter kan anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, inden leveringen af fødevarer/elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, forudsat at leveringen genoptages efter covid-19-krisens afslutning.

I tilfælde, hvor fødevarer fordærves som følge af suspenderet levering, der skyldes covid-19-udbruddet, foretages ingen reduktion af de i artikel 26, stk. 2, litra a), fastsatte omkostninger.

Artikel 26b

Støtteberettigelse for udgifter til operationer, der modtager støtte inden for rammerne af OP II eller teknisk bistand, under suspensionsperioden som følge af covid-19-udbruddet

1.    For så vidt angår operationer, hvis gennemførelse er suspenderet på grund af covid-19-udbruddet, kan en medlemsstat betragte udgifterne under suspensionen som støtteberettigede udgifter, selv om der ikke er leveret nogen tjenester, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

a)    gennemførelsen af operationen blev suspenderet efter den 31. januar 2020

b)    suspensionen af operationen skyldes covid-19-udbruddet

c)    udgifterne er afholdt og betalt

d)    udgifterne udgør en reel omkostning for støttemodtageren og kan ikke inddrives eller godtgøres; med hensyn til inddrivelser og godtgørelser, der ikke ydes af medlemsstaten, kan medlemsstaten acceptere, at opfyldelsen af denne betingelse dokumenteres ved en erklæring fra støttemodtageren; inddrivelser og godtgørelser skal fratrækkes udgifterne

e)    udgifterne er begrænset til suspensionsperioden.

2.    For så vidt angår operationer, hvor støttemodtageren får godtgjort udgifter på grundlag af metoden med forenklede omkostninger, og hvor gennemførelsen af de foranstaltninger, der udgør grundlaget for godtgørelsen, suspenderes på grund af covid-19-udbruddet, kan den pågældende medlemsstat godtgøre støttemodtageren på grundlag af de forventede output for suspensionsperioden, selv om der ikke træffes nogen foranstaltninger, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)    gennemførelsen af foranstaltningerne suspenderes efter den 31. januar 2020

b)    suspensionen af foranstaltningerne skyldes covid-19-udbruddet

c)    de forenklede omkostninger svarer til en reel omkostning afholdt af støttemodtageren, som skal dokumenteres af støttemodtageren og ikke kan inddrives eller godtgøres; med hensyn til inddrivelser og godtgørelser, der ikke ydes af medlemsstaten, kan medlemsstaten acceptere, at der ikke foreligger inddrivelser og godtgørelser, på grundlag af en erklæring fra støttemodtageren; inddrivelser og godtgørelser skal fratrækkes det beløb, der svarer til de forenklede omkostninger

d)    godtgørelsen til støttemodtageren er begrænset til suspensionsperioden.

Med hensyn til de operationer, der er omhandlet i første afsnit, kan medlemsstaten også godtgøre støttemodtageren på grundlag af omkostningerne som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), forudsat at betingelserne i stk. 1 i nærværende artikel er opfyldt.

Hvis en medlemsstat godtgør støttemodtageren på grundlag af begge muligheder, skal den sikre, at de samme udgifter kun refunderes én gang.

Artikel 26c

Støtteberettigelse for udgifter til operationer, der modtager støtte inden for rammerne af OP II eller teknisk bistand, som ikke gennemføres fuldt ud som følge af covid-19-udbruddet

1. En medlemsstat kan betragte udgifter til operationer, der ikke er fuldt ud gennemført som følge af covid-19-udbruddet, som støtteberettigede udgifter, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a) gennemførelsen af operationen annulleres efter den 31. januar 2020

b) annulleringen af operationen skyldes covid-19-udbruddet

c) udgifter, der er afholdt, inden operationen blev annulleret, er afholdt og betalt af støttemodtageren.

2. For så vidt angår operationer, hvor støttemodtageren modtager godtgørelse på grundlag af metoden med forenklede omkostninger, kan en medlemsstat betragte udgifter til operationer, der ikke er fuldt ud gennemført som følge af covid-19-udbruddet, som støtteberettigede udgifter, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a)    gennemførelsen af operationen annulleres efter den 31. januar 2020

b)    annulleringen af operationen skyldes covid-19-udbruddet

c)    de foranstaltninger, der er omfattet af metoden med forenklede omkostninger, er i det mindste delvis blevet gennemført inden annullering af operationen.

Med hensyn til de operationer, der er omhandlet i første afsnit, kan medlemsstaten også godtgøre støttemodtageren på grundlag af omkostningerne som omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), forudsat at betingelserne i stk. 1 i nærværende artikel er opfyldt.

Hvis en medlemsstat godtgør støttemodtageren på grundlag af begge muligheder, skal den sikre, at de samme udgifter kun refunderes én gang."

8)I artikel 30 indsættes følgende stykke:

"1a. Medlemsstaterne kan på grundlag af en analyse af de potentielle risici fastsætte lempeligere krav til kontrol og revisionsspor i forbindelse med uddelingen af fødevarer/materiel bistand til de socialt dårligst stillede under covid-19-udbruddet."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til håndtering af covid-19-krisen

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 4  

4 Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion

04 06 - Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

04 06 01 - Fremme af social samhørighed og afhjælpning af de værste former for fattigdom i Unionen

1.3.Forslagets/initiativets art

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 5  

 Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Ikke relevant.

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr.

Ikke relevant.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Ikke relevant.

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Ikke relevant.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Ikke relevant.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Ikke relevant.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Ikke relevant.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Ikke relevant.

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Ikke relevant.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

 Forslag/initiativ af begrænset varighed

   Forslag/initiativ gældende fra 1.7.2020 til 30.6.2021

   Finansielle virkninger fra 2020 til 2024

 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 6

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Ikke relevant.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Ikke relevant.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

Ikke relevant.

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

Ikke relevant.

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

Ikke relevant.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Ikke relevant.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer
[Betegnelse]

OB/IOB 7 .

fra EFTA-lande 8

fra kandidatlande 9

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1 Intelligent og inklusiv vækst

04 06 01 - Fremme af social samhørighed og afhjælpning af de værste former for fattigdom i Unionen

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer
[Betegnelse]

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

Den foreslåede ændring indebærer ingen ændringer af de årlige lofter for forpligtelser og betalinger i den flerårige finansielle ramme, jf. forordning (EU) nr. 223/2014. Den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger til FEAD er uændret.

Forslaget medfører en fremrykning af betalingsbevillinger for det regnskabsår, der begynder den 1. juli 2020 og slutter den 30. juni 2021, jf. følgende overslag.

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Løbende priser i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Nummer

1b

Intelligent og inklusiv vækst

GD: EMPL

2020

2021

2022

2023

2024

I ALT

•Aktionsbevillinger

1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede 

Forpligtelser

04 06 01 - Fremme af social samhørighed og afhjælpning af de værste former for fattigdom i Unionen

(1)



Betalinger

04 06 01 - Fremme af social samhørighed og afhjælpning af de værste former for fattigdom i Unionen

(2)

41 920

25 200

0 000

-33 560

-33 560

0,00

Administrationsbevillinger finansieret    
over bevillingsrammen for særprogrammer
10  

Ikke relevant.

(3)

Bevillinger I ALT
til GD EMPL

Forpligtelser

= 1 + 1a + 3

Betalinger

= 2 + 2a

+3

41 920

25 200

0 000

-33 560

-33 560

0,00



Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

Betalinger

(5)

41 920

25 200

0 000

-33 560

-33 560

0,00

• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1b
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

= 4+ 6

Betalinger

= 5+ 6

41 920

25 200

0 000

-33 560

-33 560

0,00

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

• Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

Betalinger

(5)

• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)

Forpligtelser

= 4+ 6

Betalinger

= 5+ 6

0

0





Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

5

"Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

År
n

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

GD: <....... >

• Menneskelige ressourcer

• Andre administrationsudgifter

I ALT GD <…….>

Bevillinger

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

2020

2021

2022

2023

2024

I ALT

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme 

Forpligtelser

Betalinger

41 920

25 200

0 000

-33 560

-33 560

0,00

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

År
n

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 11

Resultaternes gennemsnitlige omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 12 ...

- Resultat

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
n 13

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 14
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter
af administrativ art

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.    

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År
n

År
n + 1

År n + 2

År n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk) 15

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)

XX 01 04 yy  16

- i hovedsædet

- i delegationer

XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

   Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

   Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse

   Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År
n

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I alt

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 17

År
n

År
n + 1

År
n + 2

År
n + 3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel [...]

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1)    EUT C af , s. .
(2)    EUT C af , s. .
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).
(4)    ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
(5)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
(6)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
(7)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(8)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(9)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(10)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(11)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(12)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
(13)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
(14)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(15)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.
(16)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(17)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.