EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.1.2020

COM(2020) 22 final

2020/0006(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 2. maj 2018 vedtog Europa-Kommissionen sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 1 . Forslaget var et udtryk for Kommissionens øgede ambitioner vedrørende klimarelaterede aktiviteter og indeholdt et forslag om at bruge 25 % af udgifterne til sådanne aktiviteter, hvilket beløber sig til 320 mia. EUR, der skal mobiliseres via EU-budgettet.

Den 29. og 30. maj 2018 vedtog Kommissionen senere sine lovgivningsmæssige forslag vedrørende anvendelsen af midlerne til samhørighedspolitikken i samme periode. Et af de hovedmålsætninger, som vil fremme EU's investeringer i 2021-2027, bliver et "grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring" 2 til gennemførelse af Parisaftalen. Ifølge Kommissionens forslag vil en betydelig del af samhørighedsmidlerne fokusere på denne prioritet. Det er vigtigt at bekræfte denne andel i den igangværende lovgivningsproces.

Den 11. december 2019 vedtog Kommissionen en meddelelse om den europæiske grønne pagt, som fastsatte dens køreplan hen imod en ny vækstpolitik for Europa. Denne vækstpolitik er baseret på ambitiøse klima- og miljømålsætninger og på deltagelsesprocesser, der bringer borgere, byer og regioner sammen i bekæmpelsen af klimaforandringer og i kampen for miljøbeskyttelse. I overensstemmelse med målsætningen om at nå klimaneutralitet i EU senest i 2050 på en effektiv og retfærdig måde er der i den europæiske grønne pagt blevet foreslået en mekanisme for retfærdig omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken. De mest sårbare er også dem, der er mest eksponeret for konsekvenserne af klimaforandringer og miljøforringelse. Samtidig vil forvaltningen af omstillingen føre til betydelige strukturelle ændringer. Borgere og arbejdstagere vil blive berørt på forskellige måder, og ikke alle medlemsstater, regioner og byer starter omstillingen fra samme udgangspunkt eller har samme kapacitet til at reagere.

Som nærmere beskrevet i meddelelsen om en investeringsplan for et bæredygtigt Europa 3 vil mekanismen for retfærdig omstilling fokusere på de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillingen i betragtning af deres afhængighed af fossile brændstoffer, herunder kul, tørv og olieskifer eller drivhusgasintensive industriprocesser. Nogle sektorer vil opleve tilbagegang i form af et uigenkaldeligt fald i det økonomiske output og beskæftigelsesniveauet for økonomiske aktiviteter med høje intensitetsniveauer for drivhusgasemissioner, eller som er baseret på produktion og anvendelse af fossile brændstoffer, navnlig kul, brunkul, tørv og olieskifer. Andre sektorer med høje intensitetsniveauer for drivhusgasemissioner, for hvilke der kan findes teknologiske alternativer til kulstofintensive processer med henblik på at bevare det økonomiske output og øge beskæftigelsen, vil derimod skulle gennemgå en omstilling. Overordnet set er der tale om en kulinfrastruktur i 108 europæiske regioner, og tæt på 237 000 mennesker er beskæftiget i forbindelse med kulrelaterede aktiviteter, mens næsten 10 000 mennesker er beskæftiget i tørveudvindingsaktiviteter, og ca. 6 000 er beskæftiget i olieskiferindustrien. Olieskiferindustrien kræver særlig opmærksomhed på grund af de meget høje CO2-emissioner, der er forbundet med dette brændstof. En række yderligere indirekte job afhænger også af værdikæden for fossile brændstoffer og drivhusgasintensive processer.

Mekanismen for retfærdig omstilling vil komme oven i det væsentlige bidrag fra EU's budget gennem alle de instrumenter, der er direkte relevante for omstillingen, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ("EFRU") og Den Europæiske Socialfond Plus ("ESF+").

Mekanismen vil bestå af tre søjler: 1) en fond for retfærdig omstilling, der gennemføres under delt forvaltning, 2) en særlig ordning under InvestEU og 3) en lånefacilitet for den offentlige sektor i samarbejde med EIB-Gruppen for at mobilisere yderligere investeringer til de berørte regioner. Fonden for Retfærdig Omstilling vil primært blive anvendt til at yde tilskud. Den særlige omstillingsordning under InvestEU vil tiltrække private investeringer, og partnerskabet med EIB vil fungere som løftestang for offentlig finansiering.

Fonden for Retfærdig Omstilling vil være fokuseret på den økonomiske diversificering i de territorier, der er mest berørt af klimaomstillingen og omskolingen og aktiv inklusion af deres arbejdstagere og jobsøgende. Støtteberettigelsen af investeringer under de to andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling vil være bredere for at støtte aktiviteter i forbindelse med energiomstillingen. Den særlige InvestEU-ordning vil omfatte projekter vedrørende energi- og transportinfrastruktur, herunder gasinfrastruktur og fjernvarme samt dekarboniseringsprojekter. I forbindelse med lånefaciliteten for den offentlige sektor i samarbejde med EIB vil de offentlige myndigheder få mulighed for at gennemføre foranstaltninger for at lette omstillingen til klimaneutralitet. Projekterne vil spænde fra energi- og transportinfrastruktur til fjernvarmenet og energieffektivitetsforanstaltninger, herunder renovering af bygninger.

Der vil blive frigjort yderligere offentlige og private midler gennem en konsekvent lovgivningsmæssig ramme, navnlig sektorspecifikke statsstøtteregler, der vil skabe muligheder for at lette anvendelsen af nationale midler til projekter, der er i overensstemmelse med målene for en retfærdig omstilling. Rådgivningsstøtte og teknisk bistand til regioner vil også være en integreret del af mekanismen for retfærdig omstilling.

På baggrund af den seneste tilgængelige videnskab og behovet for at optrappe den globale klimaindsats godkendte Det Europæiske Råd på mødet den 12. december 2019 målsætningen om at opnå en klimaneutral Union inden 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen og hilste det velkommen, at Kommissionen har bebudet investeringer på 100 mia. EUR gennem mekanismen for retfærdig omstilling for at fremme opfyldelsen af disse målsætninger. Der vil blive stillet midler til rådighed fra mekanismen, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, til at støtte medlemsstaternes tilsagn om at nå målsætningen om en klimaneutral Union inden 2050.

Fonden for Retfærdig Omstilling

Fonden for Retfærdig Omstilling vil være et vigtigt redskab til at støtte de territorier, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet, og undgå, at regionale forskelle vokser. Den vil derfor blive oprettet inden for rammerne af samhørighedspolitikken, som er EU's vigtigste politiske instrument til at mindske de regionale forskelle og håndtere strukturelle ændringer i Europas regioner, og deler samhørighedspolitikkens målsætninger specifikt i forbindelse med omstillingen til klimaneutralitet. Den vil blive gennemført ved delt forvaltning i tæt samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder og interessenter. Dette vil sikre ejerskab til omstillingsstrategien og tilvejebringer værktøjerne og strukturerne til en effektiv forvaltningsramme.

Fonden for Retfærdig Omstilling vil yde støtte til alle medlemsstater. Fordelingen af dens finansielle midler vil afspejle medlemsstaternes evne til at finansiere de nødvendige investeringer for at klare omstillingen til klimaneutralitet.

Fordelingsmetoden vil derfor tage højde for omfanget af omstillingsudfordringen for de mest drivhusgasintensive regioner (gennem de tilsvarende industrielle CO2-emissioner), de sociale udfordringer i lyset af det potentielle tab af arbejdspladser i industrien, kul- og brunkulsminedrift og produktion af tørv og olieskifer. Metoden vil også tage hensyn til medlemsstaternes økonomiske udviklingsniveau og den dertil knyttede investeringskapacitet.

Medlemsstaterne vil supplere deres tildeling fra Fonden for Retfærdig Omstilling med deres midler under EFRU og ESF+ gennem en specifik og endelig overførselsmekanisme. Medlemsstaterne vil også sørge for, at der er nationale ressourcer til rådighed til at supplere Unionens midler. Niveauet for Unionens medfinansiering vil blive fastsat i overensstemmelse med den regionskategori, som de udpegede territorier befinder sig i. Eftersom overførsler af midler fra EFRU og ESF+ sammenlagt vil svare til mindst 1,5 og højst 3 gange tildelingen fra Fonden for Retfærdig Omstilling og under hensyntagen til den nationale medfinansiering, vil denne fonds samlede finansieringskapacitet overstige 30 mia. EUR og kan nå op på 50 mia. EUR. For at sikre samhørighedspolitikkens fortsatte virkning som sådan bør ingen medlemsstat yde mere end 20 % af sine oprindelige tildelinger fra EFRU og ESF+ (beregnet pr. fond) som supplerende støtte, der overføres til Fonden for Retfærdig Omstilling.

Programmering af Fonden for Retfærdig Omstilling

Programmeringsprocessen, herunder identifikationen af de territorier, hvor der skal gribes ind, og de tilsvarende foranstaltninger aftales i en dialog mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat. Den vil blive styret af processen med det europæiske semester. Disse territorier skal være dem, der påvirkes mest negativt ud fra de økonomiske og sociale virkninger af omstillingen, navnlig hvad angår forventede tab af arbejdspladser og omlægning af produktionsprocesserne for de industrianlæg, der har den højeste drivhusgasintensitet.

Under hensyntagen til Kommissionens analyse i denne forbindelse udarbejder medlemsstaterne en eller flere territoriale planer for retfærdig omstilling, der skitserer omstillingsprocessen indtil 2030 i overensstemmelse med de nationale energi- og klimaplaner og omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som efterfølgende identificerer de mest påvirkede territorier, som bør støttes. For hvert af disse territorier vil de territoriale planer for retfærdig omstilling beskrive de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer og give nærmere oplysninger om behovene for økonomisk diversificering, omskoling og miljømæssig genopretning, hvor det er relevant.

For at sikre en effektiv fond for retfærdig omstilling skal den ydede støtte koncentreres. De identificerede territorier vil derfor svare til NUTS 3-regioner eller kan være dele deraf.

Støtten fra Fonden for Retfærdig Omstilling vil blive baseret på de territoriale planer for retfærdig omstilling og programmeres under en eller flere prioriteter, enten i programmer, der også støttes af EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden, eller i et særligt program under Fonden for Retfærdig Omstilling. De territoriale planer for retfærdig omstilling vil være en del af programmerne og vil blive vedtaget ved samme kommissionsafgørelse som programmet. Støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling vil være betinget af godkendelse af de territoriale planer for retfærdig omstilling, som navnlig skal omfatte en beskrivelse af medlemsstatens tilsagn vedrørende omstillingsprocessen i overensstemmelse med deres nationale energi- og klimaplaner og EU's målsætning om klimaneutralitet senest i 2050. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør også indeholde en begrundelse for de supplerende midler, der overføres fra EFRU og ESF+, samt for enhver støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, hvis det skønnes nødvendigt. Godkendelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling vil give mulighed for støtte ikke blot fra Fonden for Retfærdig Omstilling, men også fra den særlige ordning om retfærdig omstilling under InvestEU (anden søjle i mekanismen for retfærdig omstilling) og lånefaciliteten for den offentlige sektor, som gennemføres i samarbejde med EIB (tredje søjle), og som vil støtte investeringer i de pågældende territorier. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør ajourføres og vedtages på ny, når det er nødvendigt, navnlig i tilfælde af en ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner. Som alle samhørighedspolitikkens programmer vil programmer, der støttes af Fonden for Retfærdig Omstilling, blive underkastet midtvejsevalueringen. På grundlag af resultaterne kan midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling omfordeles inden for medlemsstaterne i 2025 som led i midtvejsevalueringen. Midtvejsevalueringen vil også give mulighed for at afsætte midler til årene 2026 og 2027, som vil blive sat til side ved begyndelsen af den næste periode.

Territorier, der modtager støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling, vil også nyde godt af en særlig facilitet for teknisk bistand. Formålet med denne facilitet er at udforme en skræddersyet pakke af foranstaltninger over hele spektret af tilgængelig støtte fra Kommissionen, EIB og andre internationale organisationer på en enkel og integreret måde. Allerede i 2020 vil Kommissionen bistå medlemsstaterne med udarbejdelsen af deres territoriale planer for retfærdig omstilling. Desuden vil InvestEU-rådgivningsplatformen, herunder Jaspers (et fælles initiativ fra Kommissionen og EIB til projektudvikling under strukturfondene), yde støtte til udarbejdelsen af projektpipelinen. Endelig vil Kommissionen etablere en platform for retfærdig omstilling for at muliggøre bilaterale og multilaterale udvekslinger af erfaringer og bedste praksis på tværs af alle berørte sektorer, som bygger videre på den eksisterende platform for kulregioner under omstilling.

Komplementaritet med InvestEU-ordningen for retfærdig omstilling og lånefaciliteten for den offentlige sektor i samarbejde med EIB

Mekanismen for retfærdig omstilling vil omfatte en stærk forvaltningsramme med fokus på territoriale omstillingsplaner.

I denne forbindelse vil den støtte, der ydes gennem Fonden for Retfærdig Omstilling, blive suppleret af en særlig ordning for retfærdig omstilling under InvestEU. Den vil støtte et bredere anvendelsesområde for investeringer, navnlig ved at bidrage til omstillingen gennem støtte til kulstoffattige og klimarobuste aktiviteter, såsom vedvarende investeringer og energieffektivitetsordninger. Denne ordning vil også kunne anvendes til finansiering af energi- og transportinfrastruktur, herunder gasinfrastruktur og fjernvarme, men også dekarboniseringsprojekter, økonomisk diversificering af regionerne og social infrastruktur. Desuden vil en ny lånefacilitet for den offentlige sektor, som er oprettet sammen med EIB, yde finansiering til de lokale myndigheder til fordel for de berørte regioner. EU-støtten kan tage form af bl.a. rentetilskud eller et investeringstilskud, der finansieres over EU-budgettet og blandes sammen med lån, som EIB yder til kommunale, regionale og andre offentlige myndigheder.

De to andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling vil have et bredere geografisk anvendelsesområde end Fonden for Retfærdig Omstilling selv, idet de ikke kun støtter investeringer i projekter i omstillingsterritorier, men også uden for disse territorier, forudsat at disse projekter er af afgørende betydning for omstillingen inden for omstillingsterritorierne.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 EU-medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om, at landet har til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

EU's indsats er hjemlet i artikel 174, stk. 1, i TEUF: "Unionen (...) udvikler og fortsætter (...) sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder."

Med henblik på at oprette Fonden for Retfærdig Omstilling er det nødvendigt at basere forslaget på artikel 175 i TEUF, som udtrykkeligt opfordrer Unionen til at støtte opfyldelsen af målsætningerne i artikel 174 med den virksomhed, som den udøver gennem strukturfondene, Den Europæiske Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

Artikel 175, stk. 3, i TEUF fastsætter ligeledes, at "hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i Unionens øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget".

•Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I henhold til artikel 4, stk. 2, i TEUF deler Unionen kompetence med medlemsstaterne på området økonomisk, social og territorial samhørighed samt visse aspekter af socialpolitikken. Den har også kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt industri (artikel 6 i TEUF).

Gennemførelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling under delt forvaltning understøttes af nærhedsprincippet. Under delt forvaltning delegerer Kommissionen strategiske programmerings- og gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne og regionerne. Unionens indsats begrænses således til, hvad der er nødvendigt for at opfylde Unionens målsætninger som fastsat i traktaterne.

Delt forvaltning har til formål at sikre, at beslutninger træffes så tæt som muligt på borgerne, og at en eventuel indsats på EU-plan er berettiget i lyset af muligheder og særlige forhold på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Delt forvaltning bringer Europa tættere på borgerne og forbinder lokale behov med europæiske målsætninger. Desuden styrker det ejerskabet af EU's målsætninger, idet medlemsstaterne og Kommissionen deler beslutningsbeføjelsen og ansvaret og i fællesskab samfinansierer programmerne.

•Valg af retsakt

Samhørighedspolitikken er den rette ramme for Fonden for Retfærdig Omstilling, da det er EU's vigtigste politik med hensyn til at tage fat på strukturelle ændringer i Europas regioner. Den yder finansiel støtte til investeringer på en lang række områder, der bidrager til beskæftigelse og vækst i partnerskab med aktører på stedet.

Den indeholder også en integreret stedbaseret tilgang, der sikrer synergi og sammenhæng mellem de investeringer, der støttes under Fonden for Retfærdig Omstilling, og dem, der støttes under de almindelige samhørighedspolitiske programmer. Dette vil fremskynde den økonomiske udvikling og omstillingen af de berørte regioner.

Desuden sikrer den medlemsstaterne og regionerne ejerskab. Dette er kritisk i forbindelse med Fonden for Retfærdig Omstilling, som skal forankres i skræddersyede territoriale omstillingsstrategier, der på en sammenhængende måde omfatter de mange sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der opstår som følge af omstillingen.

Under samhørighedspolitikken er valget af retsakt Europa-Parlamentets og Rådets forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure i traktatens artikel 175, stk. 3.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

•    Høringer af interesserede parter

I maj og juni 2018 vedtog Kommissionen sine forslag til et langsigtet budget for perioden efter 2020 og den næste generation af programmer og fonde. Som en integreret del af denne proces gennemførte Kommissionen en række offentlige høringer, der omfattede store udgiftsområder, for at indhente synspunkter fra alle interesserede parter om, hvordan man kan få mest muligt ud af hver euro i EU's budget.

Den offentlige høring om EU's langsigtede budget på samhørighedsområdet fandt sted fra den 10. januar 2018 til den 9. marts 2018 og modtog 4 395 svar. 85 % af respondenterne mente, at omstillingen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi, der sikrer miljøbeskyttelse og modstandsdygtighed over for klimaforandringer, er en vigtig udfordring. Det er imidlertid kun 42 % af respondenterne, der mener, at der i tilstrækkelig grad tages fat på denne udfordring i de nuværende programmer/fonde 4 .

I forbindelse med forhandlingerne om det langsigtede budget for perioden efter 2020 opfordrede Europa-Parlamentet i sin interimsbetænkning af 7. november 2018 til, at der blev indført en særlig bevilling (4,8 mia. EUR) til en ny "fond for retfærdig energiomstilling" for at imødegå samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger for arbejdstagere og lokalsamfund, der påvirkes negativt af omstillingen fra kul- og kulstofafhængighed.

Denne opfordring er blevet gentaget af Regionsudvalget, som har afgivet udtalelse 5 om den socioøkonomiske strukturændring i Europas kulregioner, hvori der opfordres til, at der stilles yderligere midler til rådighed med henblik på at imødekomme kulregionernes særlige behov. I udtalelsen foreslås det at afsætte 4.8 mia. EUR til en ny "fond for retfærdig energiomstilling", der har til formål at afbøde de sociale, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen i disse regioner.

I sine konklusioner af 18. oktober 2019 understregede Det Europæiske Råd, at det er fast besluttet på, at EU fortsat fører an i en socialt retfærdig og rimelig grøn omstilling i gennemførelsen af Parisaftalen. Det Europæiske Råd godkendte også gennem sine konklusioner af 12. december 2019 målet om at opnå et klimaneutralt EU inden 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. Den støttede desuden princippet om at yde skræddersyet støtte til de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillingen, gennem en mekanisme for retfærdig omstilling.

•Konsekvensanalyse

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om Samhørighedsfonden 6 ledsages af en konsekvensanalyse 7 . Konsekvensanalysen validerede det leveringssystem, der er foreslået for disse fonde, som reguleres i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa 8 , og som også vil gælde for programmeringen og gennemførelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling (se kapitel 4).

Konsekvensanalysen undersøgte også de udfordringer, der skal tages op i den næste flerårige finansielle ramme og samhørighedspolitikken. Den bekræftede i overensstemmelse med resultaterne af den offentlige høring, at det er nødvendigt at støtte en ren og retfærdig energiomstilling gennem en særlig politisk målsætning og en tilsvarende tematisk koncentrationsmekanisme (jf. kapitel 2.2 og 3.2).

Målsætningen for Fonden for Retfærdig Omstilling er derfor berettiget, da den har til formål at sikre en retfærdig energiomstilling ved at lette de økonomiske og sociale omkostninger ved omstillingen til en klimaneutral økonomi. Fonden for Retfærdig Omstilling vil med dette formål for øje støtte omlægningen af de industrielle processer, som er nødvendig for en vellykket energiomstilling, fremme økonomisk diversificering i de mest påvirkede territorier i overensstemmelse med konklusionerne i konsekvensanalysen om behovet for at støtte intelligent industriel omstilling (se kapitel 2.2).

De ujævnt fordelte virkninger af energiomstillingen blev også påpeget i konsekvensanalysen (se kapitel 3.3). Den fremhævede især de udfordringer, som de mest berørte regioner oplever som følge af deres afhængighed af produktionen af fast brændsel og den høje andel af fast brændsel i deres elektricitetsproduktionsmiks. Denne analyse berettiger den foreslåede koncentration af Fonden for Retfærdig Omstilling i de mest negativt påvirkede territorier og den foreslåede fordeling af de nationale tildelinger.

Ovenstående analyser og konsekvensanalyser understøtter målsætningerne for og hovedtrækkene i Fonden for Retfærdig Omstilling. Der blev ikke foretaget en selvstændig konsekvensanalyse, da det ville have forsinket vedtagelsen af dette lovgivningsforslag med risiko for at sinke de igangværende forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme.

•Erfaringer fra gennemførelsen af udvalgte omstillingsinitiativer

Anvendelsesområdet for og målsætningen for Fonden for Retfærdig Omstilling omhandler konsekvenserne af omstillingen til klimaneutralitet og tackler derfor situationen med udvinding af faste fossile brændstoffer (kul, brunkul, tørv og olieskifer), men også omstillingen af de energiintensive industrielle processer, som denne omstilling kræver, for så vidt angår deres sociale og økonomiske virkninger i de pågældende territorier.

I denne henseende er der allerede truffet foranstaltninger i forbindelse med kulregionerne gennem omstillingsinitiativer og pilotaktionen for regioner, der befinder sig i en industriel omstilling. Selv om Fonden for Retfærdig Omstilling vil forfølge større målsætninger og skabe en mere integreret tilgang, vil den også høste erfaringer fra disse initiativer og bygge videre på eksisterende arbejdsmetoder og strukturer, når det er relevant, for programmeringen og gennemførelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling.

For det første støtter samhørighedspolitikken, under initiativet om kulregioner under omstilling, omstillingen i 21 pilotregioner (fra og med januar 2020) med økonomier, der er stærkt afhængige af kul. Strukturelle ændringer imødegås gennem en holistisk tilgang, der omfatter de økonomiske, industrielle, teknologiske og sociale dimensioner af omstillingsprocessen, med inddragelse af og i tæt samarbejde med lokale aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, industri og ikke-statslige organisationer.

Flerpartsdialog og vidensdeling har vist sig at være afgørende for at sikre kollektive fremskridt, gennemsigtighed og mobilisering af de mest effektive midler til at håndtere de socioøkonomiske virkninger af omstillingen.

Støtten er koncentreret om økonomisk omstilling i overensstemmelse med strategier for intelligent specialisering (f.eks. støtte til SMV'er, virksomhedskuvøser, innovation og samarbejde mellem industri og forskere), omskoling af arbejdstagere, der traditionelt har været beskæftiget i kulsektorer, og fremme af energieffektivitet og alternative vedvarende energikilder.

Initiativets succes afhænger af de pågældende medlemsstaters, regioners og lokale aktørers, herunder arbejdsmarkedsparternes, ejerskab. Dette understøttes af nationale krav om samfinansiering under delt forvaltning og inddragelse af partnere i udviklingsstrategien.

For det andet er der på tilsvarende vis og med henblik på at hjælpe EU-regioner med at forvalte omstillingen til en mere bæredygtig lavemissionsøkonomi og de industrielle ændringer, der er udløst af energi- og klimaomstillingen, blevet ydet særlig støtte til at fremme innovation, fjerne investeringshindringer og udstyre borgerne med de rette færdigheder. Pilotaktionen for regioner i forbindelse med industriel omstilling yder støtte fra Kommissionens eksperter samt teknisk bistand fra EFRU. 12 regioner er blevet udvalgt til at modtage EU-støtte.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionen søger at forfølge sine prioriteter i de politiske retningslinjer som en del af den bredere ambition for EU-budgettet. En ambitiøs fond for retfærdig omstilling er en prioritet i den forbindelse. Dette er grunden til, at Kommissionen har fremlagt dette lovgivningsforslag meget tidligt i sit mandat, som supplerer og kommer i tillæg til de eksisterende forslag til den næste flerårige finansielle ramme (FFR). Forslaget vil indgå i forhandlingerne om den næste FFR og forventes at blive integreret i rammen for en samlet aftale om den næste FFR.

Budgetmidlerne til FRO bør være på 7,5 mia. EUR (i 2018-priser) med mulighed for at hæve ambitionsniveauet på et senere tidspunkt, hvis det er hensigtsmæssigt.

5.ANDRE FORHOLD

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Den retlige ramme består af et særligt forslag til forordning om oprettelse af en fond for retfærdig omstilling og de nødvendige konsekvensændringer af Kommissionens forslag til forordning om fælles bestemmelser med henblik på at integrere Fonden for Retfærdig Omstilling som en ny fond i henhold til forordningen sammen med EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+. Levering og gennemførelse af Fonden for Retfærdig Omstilling vil blive reguleret af forordningen om fælles bestemmelser.

Forslaget til forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling fokuserer på følgende elementer:

·fastlæggelse af genstanden for Fonden for Retfærdig Omstilling

·fastlæggelse af en definition af den tilsvarende specifikke målsætningen, der skal anvendes til programmering af midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling under en særlig prioritet eller et særligt program under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i samhørighedspolitikken

·fastlæggelse af dens geografiske dækning og metode for tildeling af finansielle midler til FRO

·fastlæggelse af omfanget af støtte for FRO

·præcisering af indholdet af de territoriale planer for retfærdig omstilling, herunder behovet for, at medlemsstaterne identificerer de territorier, der er mest påvirket af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og hvor støtten fra Fonden for Retfærdig Omstilling koncentreres

·fastlæggelse af en ramme for måling af dens resultater ved hjælp af tilsvarende indikatorer og en mekanisme til tilpasning af støtten, hvis målene ikke nås.

2020/0006 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 9 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 10 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)De lovgivningsmæssige rammer for Unionens samhørighedspolitik for perioden 2021-2027 i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme bidrager til opfyldelsen af Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling ved at koncentrere Unionens finansiering om grønne målsætninger. Denne forordning gennemfører en af de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt ("den europæiske grønne pagt") 11 , og er en del af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa 12 , der i forbindelse med samhørighedspolitikken yder målrettet finansiering under mekanismen for retfærdig omstilling til at tackle de økonomiske og sociale omkostninger ved omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi, hvor de resterende drivhusgasemissioner opvejes af tilsvarende absorptioner.

(2)Omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi er en af Unionens vigtigste politikmålsætninger. Den 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målesætningen om at opnå en klimaneutral Union inden 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. Mens bekæmpelse af klimaforandringer og miljøforringelse vil være til gavn for alle på lang sigt og skaber muligheder og udfordringer for alle på mellemlang sigt, vil ikke alle regioner og medlemsstater starte deres omstilling fra samme udgangspunkt eller have samme kapacitet til at reagere. Nogle er mere avancerede end andre, mens omstillingen medfører større sociale og økonomiske virkninger for de regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer — navnlig kul, brunkul, tørv og olieskifer — eller drivhusgasintensive industrier. En sådan situation skaber ikke blot en risiko for en omstilling i flere hastigheder i Unionen for så vidt angår klimaindsatsen, men også for voksende forskelle mellem regionerne, hvilket er til skade for målsætningerne om social, økonomisk og territorial samhørighed.

(3)For at blive en succes skal omstillingen være retfærdig og socialt acceptabel for alle. Derfor skal både Unionen og medlemsstaterne tage hensyn til dens økonomiske og sociale konsekvenser lige fra starten og anvende alle mulige instrumenter til at afbøde de negative konsekvenser. Unionens budget spiller i den forbindelse en vigtig rolle.

(4)Som fastsat i den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør en mekanisme for retfærdig omstilling supplere de øvrige foranstaltninger under den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Den bør bidrage til at tackle de sociale og økonomiske konsekvenser af at gøre Unionen klimaneutral ved at samle EU-budgettets udgifter til klimarelaterede og sociale målsætninger på regionalt plan.

(5)Ved denne forordning oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling ("FRO"), som er en af søjlerne i mekanismen for retfærdig omstilling, der gennemføres under samhørighedspolitikken. Formålet med FRO er at afbøde de negative virkninger af klimaomstillingen ved at støtte de mest berørte territorier og den pågældende arbejdsstyrke. I overensstemmelse med den specifikke målsætning for FRO bør foranstaltninger, der støttes af FRO, bidrage direkte til at afbøde virkningerne af omstillingen ved at finansiere diversificering og modernisering af den lokale økonomi og afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen. Dette afspejles i den specifikke målsætning for FRO, som er fastsat på samme niveau og er anført sammen med de politikmålsætninger, der er fastsat i artikel [4] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

(6)I betragtning af betydningen af at tackle klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, forpligtelsen vedrørende FN's mål for bæredygtig udvikling og Unionens øgede ambition som foreslået i den europæiske grønne pagt bør FRO yde et vigtigt bidrag til at integrere klimaindsatsen. Midler fra FRO's egen finansieringsramme kommer i tillæg til og oven i de investeringer, der er nødvendige for at nå det overordnede mål om, at 25 % af Unionens budgetudgifter skal bidrage til klimamålene. Midler, der overføres fra EFRU og ESF+, vil bidrage fuldt ud til opfyldelsen af dette mål.

(7)Midlerne fra FRO bør supplere de midler, der er til rådighed under samhørighedspolitikken.

(8)Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en udfordring for alle medlemsstater. Den vil være særlig krævende for de medlemsstater, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer eller drivhusgasintensive industrielle aktiviteter, som skal udfases, eller som er nødt til at tilpasse sig som følge af omstillingen til klimaneutralitet, og som mangler de finansielle midler til at gøre dette. FRO bør derfor dække alle medlemsstater, men fordelingen af dens finansielle midler bør afspejle medlemsstaternes evne til at finansiere de nødvendige investeringer for at klare omstillingen til klimaneutralitet.

(9)For at udstikke passende finansielle rammer for FRO bør Kommissionen fastsætte den årlige fordeling af de disponible bevillinger pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst baseret på objektive kriterier.

(10)I denne forordning fastlægges de investeringstyper, for hvilke der kan ydes støtte til udgifter fra FRO. Alle støttede aktiviteter bør videreføres under fuld overholdelse af Unionens klima- og miljøpolitiske prioriteter. Listen over investeringer bør omfatte dem, der støtter de lokale økonomier og er bæredygtige på lang sigt, idet der tages hensyn til alle målsætningerne i den grønne pagt. De finansierede projekter bør bidrage til en omstilling til en klimaneutral og cirkulær økonomi. For sektorer i tilbagegang, såsom energiproduktion baseret på kul, brunkul, tørv og olieskifer eller udvinding af disse faste fossile brændstoffer, bør støtten knyttes til udfasningen af aktiviteten og den tilsvarende reduktion af beskæftigelsen. For så vidt angår omdannelse af sektorer med høje drivhusgasemissionsniveauer bør støtte fremme nye aktiviteter gennem indførelse af nye teknologier, nye processer eller produkter, der fører til en betydelig emissionsreduktion, i overensstemmelse med EU's klimamålsætninger for 2030 og målsætningen om klimaneutralitet i EU inden 2050 13 , samtidig med at beskæftigelsen opretholdes og styrkes og en forringelse af miljøet undgås. Der bør også lægges særlig vægt på aktiviteter, der fremmer innovation og forskning inden for avancerede og bæredygtige teknologier, samt inden for digitalisering og konnektivitet, forudsat at sådanne foranstaltninger hjælper med at afbøde de negative bivirkninger af en omstilling til og bidrager til en klimaneutral og cirkulær økonomi.

(11)For at beskytte de borgere, der er mest sårbare over for klimaomstillingen, bør FRO også dække opkvalificering og omskoling af de berørte arbejdstagere med henblik på at hjælpe dem med at tilpasse sig nye beskæftigelsesmuligheder samt yde hjælp til jobsøgende og deres aktive inklusion på arbejdsmarkedet.

(12)For at fremme den økonomiske diversificering af territorier, der påvirkes af omstillingen, bør FRO yde støtte til produktive investeringer i SMV'er. Produktive investeringer bør forstås som faste investeringer eller investeringer i immaterielle aktiver i virksomheder med henblik på produktion af varer og tjenesteydelser, hvorved der bidrages til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. For andre virksomheder end SMV'er bør der kun ydes støtte til produktive investeringer, hvis de er nødvendige for at mindske tabet af arbejdspladser som følge af omstillingen, ved at skabe eller beskytte et betydeligt antal job, og hvis de ikke fører til eller er et resultat af udflytning. Investeringer i eksisterende industrianlæg, herunder dem, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, bør tillades, hvis de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi inden 2050 og ligger betydeligt under de relevante benchmarks, der er oprettet til gratistildeling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 14 , og hvis de resulterer i beskyttelse af et betydeligt antal job. Enhver sådan investering bør anføres som sådan i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling. For at beskytte integriteten af det indre marked og samhørighedspolitikken bør støtte til virksomheder være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF, og navnlig bør støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er begrænses til virksomheder i områder, der er udpeget som støtteberettigede områder i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF.

(13)For at sikre fleksibilitet i programmeringen af FRO-midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør det være muligt at udarbejde et selvstændigt FRO-program eller at programmere FRO-midler i én eller flere særlige prioriteter inden for et program, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) eller Samhørighedsfonden. I overensstemmelse med artikel 21a i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] bør midler fra FRO styrkes med supplerende finansiering fra EFRU og ESF+. De respektive beløb, der overføres fra EFRU og ESF+, bør være i overensstemmelse med den type operationer, der er fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling.

(14)Støtten fra FRO bør være betinget af en effektiv gennemførelse af en omstillingsproces i et specifikt område med henblik på at opnå en klimaneutral økonomi. I den forbindelse bør medlemsstaterne i samarbejde med de relevante interessenter og med støtte fra Kommissionen udarbejde territoriale planer for retfærdig omstilling med angivelse af omstillingsprocessen i overensstemmelse med deres nationale energi- og klimaplaner. Med henblik herpå bør Kommissionen etablere en platform for retfærdig omstilling, som vil bygge videre på den eksisterende platform for kulregioner under omstilling for at muliggøre bilaterale og multilaterale udvekslinger af erfaringer og bedste praksis på tværs af alle berørte sektorer.

(15)De territoriale planer for retfærdig omstilling bør identificere de mest negativt påvirkede territorier, hvor støtten fra FRO bør koncentreres, og beskrive specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at nå en klimaneutral økonomi, navnlig med hensyn til omlægning eller lukning af anlæg, der omfatter produktion af fossile brændstoffer eller andre drivhusgasintensive aktiviteter. Disse territorier bør defineres præcist og svare til NUTS 3-regioner eller bør være dele deraf. Planerne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af disse territoriers udfordringer og behov og identificere den type operationer, der er behov for, på en måde, der sikrer en sammenhængende udvikling af klimaresistente økonomiske aktiviteter, der også er i overensstemmelse med omstillingen til klimaneutralitet og målsætningerne i den grønne pagt. Kun investeringer i overensstemmelse med omstillingsplanerne bør modtage finansiel støtte fra FRO. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør være en del af programmerne (støttet af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden eller FRO, alt efter omstændighederne), der godkendes af Kommissionen.

(16)For at øge resultatorienteringen i brugen af midler fra FRO bør Kommissionen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet have mulighed for at anvende finansielle korrektioner, hvis man er meget langt fra at nå de mål, der er fastsat i den specifikke målsætning for FRO.

(17)For at supplere og ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af elementerne i bilag III til denne forordning vedrørende de fælles output- og resultatindikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 15 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og disse eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(18)For at fastlægge en passende finansiel ramme for FRO bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte den årlige fordeling af de disponible tildelinger pr. medlemsstat i overensstemmelse med bilag I.

(19)Målene for denne forordning, nemlig at støtte territorier, der står over for økonomisk og social forandring i deres omstilling til en klimaneutral økonomi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene. De vigtigste årsager hertil er dels forskellene mellem de forskellige territoriers udviklingsniveauer og de mindst begunstigede territoriers tilbageståenhed samt grænsen for medlemsstaternes og territoriernes økonomiske ressourcer, dels behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse, der omfatter flere EU-fonde under delt forvaltning. Eftersom målene for denne forordning bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde

1.Ved denne forordning oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling ("FRO") til at yde støtte til territorier, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi i Unionen inden 2050.

2.Den fastlægger den specifikke målsætning for FRO, dens geografiske dækning og midler, omfanget af dens støtte med hensyn til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, der er omhandlet i [artikel 4, stk. 2, litra a),] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] samt særlige bestemmelser om programmering og indikatorer, der er nødvendige for overvågningen.

Artikel 2
Specifik målsætning

I overensstemmelse med artikel [4, stk. 1], andet afsnit, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] skal FRO bidrage til den specifikke målsætning om at "give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi".

Artikel 3
Den geografiske dækning og midler til FRO under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst

1.FRO skal støtte målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i alle medlemsstater.

2.De midler til FRO under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2021-2027, er på 7,5 mia. EUR i 2018-priser, som kan forhøjes, alt efter tilfældet, med yderligere midler, der er afsat på Unionens budget, og med andre midler i overensstemmelse med den gældende basisretsakt.

Med henblik på programmering og efterfølgende opførelse i Unionens budget indekseres det beløb, der er omhandlet i første afsnit, med 2 % årligt.

0,35 % af det i første afsnit nævnte beløb afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

3.Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af den årlige fordeling af midler, herunder eventuelle yderligere midler som omhandlet i stk. 2, pr. medlemsstat i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag I.

4.Uanset artikel [21a] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] kræver yderligere midler som omhandlet i stk. 2, der tildeles til FRO i Unionens budget eller ydes gennem andre midler, ikke supplerende støtte fra EFRU eller ESF+.

Artikel 4
Anvendelsesområdet for støtten

1.FRO må kun støtte aktiviteter, der er direkte knyttet til dens specifikke målsætning som fastsat i artikel 2, og som bidrager til gennemførelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er udarbejdet i henhold til artikel 7.

2.I henhold til stk. 1 må FRO kun støtte følgende aktiviteter:

a)produktive investeringer i SMV'er, herunder nystartede virksomheder, som fører til økonomisk diversificering og omstilling

b)investeringer i etablering af nye virksomheder, herunder gennem virksomhedskuvøser og konsulenttjenester

c)investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter og fremme af overførsel af avancerede teknologier

d)investeringer i anvendelse af teknologi og infrastrukturer til økonomisk overkommelig ren energi, nedbringelse af drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi

e)investeringer i digitalisering og digital konnektivitet

f)investeringer i projekter vedrørende regenerering og dekontaminering af anlæg, landskabsretablering og nye anvendelser

g)investeringer i forbedring af den cirkulære økonomi, herunder gennem affaldsforebyggelse, reduktion, ressourceeffektivitet, genbrug, reparation og genanvendelse

h)opkvalificering og omskoling af arbejdstagere

i)hjælp til jobsøgning for jobsøgende

j)aktiv inklusion af jobsøgende

k)teknisk bistand.

Derudover kan FRO i områder, der er udpeget som støtteberettigede områder i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF, yde støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2, litra h). Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling.

FRO kan også støtte investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2, litra i). Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling.

Artikel 5
Undtagelse fra anvendelsesområdet

FRO yder ikke støtte til:

a)dekommissionering eller opførelse af atomkraftværker

b)fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksvarer

c)kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 16

d)investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer

e)investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori.

Artikel 6
Programmering af FRO-midlerne

1.FRO-midlerne programmeres for de kategorier af regioner, hvor de pågældende territorier er beliggende, på grundlag af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er fastlagt i henhold til artikel 7 og godkendt af Kommissionen som led i et program eller en programændring. De programmerede midler skal ydes i form af et eller flere særprogrammer eller en eller flere prioriteter inden for et program.

Kommissionen godkender kun et program, hvor identificeringen af de territorier, der påvirkes mest negativt af omstillingsprocessen, og som er indeholdt i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling, er behørigt begrundet, og hvor den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling er i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale energi- og klimaplan.

2.FRO-prioriteten eller -prioriteterne omfatter de FRO-midler, der udgøres af hele eller dele af tildelingen fra FRO til medlemsstaterne, og de midler, der er overført i overensstemmelse med artikel [21a] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. De samlede midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO-prioriteten, skal mindst svare til halvanden gang størrelsen af støtten fra FRO til denne prioritet, men må ikke overstige tre gange dette beløb.

Artikel 7
Territorial plan for retfærdig omstilling

1.Medlemsstaterne skal sammen med de relevante myndigheder fra de pågældende territorier udarbejde en eller flere territoriale planer for retfærdig omstilling, som dækker et eller flere berørte territorier, der svarer til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder ("NUTS 3-regioner") som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 868/2014 17 , eller dele heraf, i overensstemmelse med modellen i bilag II. Disse territorier er dem, der påvirkes mest negativt ud fra de økonomiske og sociale virkninger som følge af omstillingen, navnlig hvad angår forventede tab af arbejdspladser i produktion og anvendelse af fossile brændstoffer og behovet for omlægning af produktionsprocesserne for industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet.

2.En territorial plan for retfærdig omstilling skal indeholde følgende elementer:

a)en beskrivelse af omstillingsprocessen på nationalt plan til en klimaneutral økonomi, herunder en tidsplan for de vigtigste omstillingstrin, som er i overensstemmelse med den seneste udgave af den nationale energi- og klimaplan

b)en begrundelse for at identificere de territorier, der påvirkes mest negativt af den omstillingsproces, der er beskrevet i litra a), og som skal støttes af FRO i overensstemmelse med stk. 1

c)en vurdering af de omstillingsudfordringer, som de mest negativt påvirkede territorier står over for, herunder de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, med angivelse af det potentielle antal af berørte job og tabte arbejdspladser, udviklingsbehov og målsætninger, der skal nås inden 2030, i forbindelse med omstillingen eller lukningen af drivhusgasintensive aktiviteter i disse territorier

d)en beskrivelse af det forventede bidrag fra FRO-støtten til afhjælpning af de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi

e)en vurdering af dens overensstemmelse med andre nationale, regionale eller territoriale strategier og planer

f)en beskrivelse af de forvaltningsmekanismer, der består af partnerskabsaftalerne, de planlagte overvågnings- og evalueringsforanstaltninger og de ansvarlige organer

g)en beskrivelse af den type operationer, der påtænkes, og deres forventede bidrag til at afbøde virkningerne af omstillingen

h)hvis der ydes støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, en udtømmende liste over sådanne operationer og virksomheder og en begrundelse for nødvendigheden af en sådan støtte ved hjælp af en mangelanalyse, der viser, at det forventede tab af arbejdspladser vil overstige det forventede antal job, der skabes uden investeringen

i)hvis der ydes støtte til investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, en udtømmende liste over operationer, der skal støttes, og en begrundelse for, at de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi og medfører en væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner, der ligger langt under de relevante benchmarks, der er fastsat for gratistildeling i henhold til direktiv 2003/87/EF, og forudsat at de er nødvendige for at beskytte et betydeligt antal arbejdspladser

j)synergier og komplementaritet med andre EU-programmer og -søjler i mekanismen for retfærdig omstilling for at imødekomme identificerede udviklingsbehov.

3.Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af territoriale planer for retfærdig omstilling inddrages de relevante partnere i overensstemmelse med artikel [6] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

4.Territoriale planer for retfærdig omstilling skal være i overensstemmelse med de territoriale strategier, der er omhandlet i artikel [23] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], med relevante strategier for intelligent specialisering, de nationale energi- og klimaplaner og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Hvis revisionen af en national energi- og klimaplan i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 kræver en revision af en territorial plan for retfærdig omstilling, foretages denne revision som led i midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

Artikel 8
Indikatorer

1.Der fastsættes fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag III, og, hvor dette er behørigt begrundet i den territoriale plan for retfærdig omstilling, programspecifikke output- og resultatindikatorer i overensstemmelse med [artikel 12, stk. 1, andet afsnit, litra a)], [artikel 17, stk. 3, litra d), nr. ii)], og [artikel 37, stk. 2, litra b),] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

2.For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. Delmålene for 2024 og målene for 2029 er kumulative. Målene må ikke revideres, efter at den anmodning om programændring, der er indgivet i henhold til artikel [14, stk. 2,] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], er blevet godkendt af Kommissionen.

3.Hvis en FRO-prioritet støtter de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra h), i) eller j), indberettes data vedrørende indikatorerne for deltagere kun, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, som kræves i henhold til bilag III, er tilgængelige.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10 med henblik på at ændre bilag III for at foretage de nødvendige tilpasninger af listen over de indikatorer, der skal anvendes.

Artikel 9
Finansielle korrektioner

Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af programmets endelige performancerapport konkluderer, at der ikke er opnået mindst 65 % af det fastsatte mål for en eller flere output- eller resultatindikatorer for FRO-midlerne, kan den foretage finansielle korrektioner i henhold til artikel [98] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] ved at reducere støtten fra FRO til den pågældende prioritet i forhold til resultaterne.

Artikel 10
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.Den i artikel 8, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 11
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

X en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 18  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan være et resultat af mange faktorer f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

X begrænset varighed

–◻    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–X    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til efter 2027 for betalingsbevillinger.

◻ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 19

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

X Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftstype	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 20	fra EFTA-lande 21	fra kandidatlande 22	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel [21, stk. 2, litra b)]
03. Miljø og naturressourcer	XX.XX Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO)	Opdelte	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Mio. EUR i 2018-priser (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

03.

Miljø og naturressourcer

			2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
XX.XX Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO)	Forpligtelser	1)	1 036,000	1 047,000	1 059,000	1 071,000	1 083,000	1 095,000	1 109,000		7 500,000
	Betalinger	2)	43,051	48,460	436,016	539,405	944,231	1 221,051	1 194,277	3 073,509	7 500,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet 23	Forpligtelser = betalinger	3)
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT	Forpligtelser	=1+3	1 036,000	1 047,000	1 059,000	1 071,000	1 083,000	1 095,000	1 109,000		7 500,000
	Betalinger	=2+3	43,051	48,460	436,016	539,405	944,231	1 221,051	1 194,277	3 073,509	7 500,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Menneskelige ressourcer		3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300		23,100
Andre administrationsudgifter
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300		23,100

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021		2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Bevillinger I ALT under samtlige UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	1 039,300		1 050,300	1 062,300	1 074,300	1 086,300	1 098,300	1 112,300		7 523,100
	Betalinger	46,351		51,760	439,316	542,705	947,531	1 224,351	1 197,577	3 076,809	7 523,100

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	23,100
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	3,300	23,100

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 24 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

3,300

3,300

3,300

3,300

3,300

3,300

3,300

23,100

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
•     Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer		22	22	22	22	22	22	22
Delegationer
Forskning
• Eksternt personale (i årsværk: FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD  25 Udgiftsområde 7
Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	- hovedsædet
	- i delegationer
Finansieret over bevillingsrammen for programmet  26	- hovedsædet
	- i delegationer
Forskning
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT		22	22	22	22	22	22	22

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af aktionen, og/eller som er blevet omrokeret internt i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	·At bidrage til analyse, forhandling, ændring og/eller forberedelse til godkendelse af forslag til programmer og/eller projekter i medlemsstaterne. ·At bidrage til forvaltning, overvågning og evaluering af gennemførelsen af godkendte programmer/projekter. ·At sikre overholdelse af reglerne for programmer.
Eksternt personale

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	I ALT
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Forslagets/initiativets virkninger 27
	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
Artikel ………….

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne eller andre oplysninger).

(1)    COM(2018) 322 final.

(2)    COM(2018) 375, artikel 4.

(3)    COM(2020) 21 af 14.1.2020.

(4)    Offentlig høring om EU-fonde inden for samhørighedspolitikken    
https://ec.europa.eu/info/consultations/public-consultation-eu-funds-area-cohesion_en

(5)    Det Europæiske Regionsudvalg, udtalelse om Socioøkonomiske strukturændringer i Europas kulregioner, 136. plenarforsamling den 7.-9. oktober 2019, ECON-VI/041.

(6)    COM(2018) 372 final.

(7)    SWD(2018) 282 final.

(8)    COM(2018) 375 final.

(9)    EUT C af , s. .

(10)    EUT C af , s. .

(11)    COM (2019) 640 final af 11.12.2019.

(12)    COM(2020) 21 af 14.1.2020.

(13)    Jf. "En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank (COM (2018) 773 final).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(15)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.

(16)    Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(18)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(19)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(20)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(21)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(22)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(23)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(24)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(25)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(26)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(27)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.1.2020

COM(2020) 22 final

BILAG

til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

BILAG I

 

Tildelingsmetode for midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling

For hver medlemsstat fastsættes finansieringsrammen i overensstemmelse med følgende trin:

a)    Hver medlemsstats andel beregnes som den vægtede sum af andelene fastlagt på grundlag af følgende kriterier, der vægtes som anført:

i)    drivhusgasemissioner fra industrianlæg i NUTS 2-regioner, hvor kulstofintensiteten — defineret som forholdet mellem drivhusgasemissioner fra industrianlæg som indberettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 1 og bruttoværditilvæksten i industrien — overstiger EU-27-gennemsnittet med en faktor 2. Hvis dette niveau ikke overskrides i nogen regioner på NUTS 2-niveau i en given medlemsstat, tages der hensyn til drivhusgasemissionerne fra industrianlæg i den NUTS 2-region med den højeste kulstofintensitet (vægtning 49 %)

ii)    beskæftigelsen i sektoren for udvinding af kul og brunkul (vægtning 25 %)

iii)    beskæftigelsen i industrien i de NUTS 2-regioner, der tages i betragtning med henblik på nr. i) (vægtning 25 %)

iv)    produktion af tørv (vægtning 0,95 %)

v)    produktion af olieskifer (vægtning 0,05 %).

b)    Tildelingerne som følge af anvendelsen af litra a) justeres for at sikre, at ingen medlemsstat modtager et beløb på over 2 mia. EUR. De beløb, der overstiger 2 mia. EUR pr. medlemsstat, omfordeles forholdsmæssigt på tildelingerne til alle de øvrige medlemsstater. Medlemsstaternes andele beregnes på ny i overensstemmelse hermed.

c)    De medlemsstatsandele, der følger af anvendelsen af litra b), justeres i negativ eller positiv retning med en koefficient på 1,5 gange forskellen, med hvilken den pågældende medlemsstats BNI pr. indbygger (opgjort i købekraftspariteter) i perioden 2015-2017 ligger højere eller lavere end den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27-medlemsstaterne (gennemsnittet udtrykkes som 100 %)

Denne justering anvendes ikke for medlemsstater, for hvilke der er fastsat et loft for tildelingen i henhold til litra b).

d)    De tildelinger, der følger af anvendelsen af litra c), justeres for at sikre, at den endelige tildeling fra FRO fører til en støtteintensitet pr. indbygger (målt på grundlag af hele medlemsstatens befolkning) på mindst 6 EUR i hele perioden.

De beløb, der skal sikre, at minimumsstøtteintensiteten opnås, fratrækkes forholdsmæssigt tildelingerne til alle de øvrige medlemsstater, bortset fra dem, for hvilke der er fastsat et loft for tildelingen i henhold til litra b).

Tildelingen fra Fonden for Retfærdig Omstilling er et supplement til den tildeling, der følger af punkt 1-16 i bilag XXII til [forslaget til ny forordning om fælles bestemmelser], og indgår ikke i det fordelingsgrundlag, som punkt 10-15 i bilag XXII til [forslaget til ny forordning om fælles bestemmelser] finder anvendelse på.

BILAG II

Model for territoriale planer for retfærdig omstilling

1.Oversigt over omstillingsprocessen og identifikation af de mest negativt påvirkede territorier i medlemsstaten

Fritekstfelt [12 000 tegn]

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra a)

1.1. Oversigt over den forventede omstillingsproces hen imod en klimaneutral økonomi i overensstemmelse med målsætningerne i de nationale energi- og klimaplaner og andre eksisterende omstillingsplaner med en tidsplan for ophør eller nedskalering af aktiviteter såsom kul- og brunkulsminedrift eller kulfyret elproduktion

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra b)

1.2. Identifikation af de territorier, der forventes at blive påvirket mest negativt, og begrundelse af dette valg med et tilsvarende skøn over de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger baseret på oversigten i afsnit 1.1

2.Vurdering af omstillingsudfordringer for hvert af de identificerede territorier

2.1. Vurdering af de økonomiske, sociale og territoriale virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra c)

Fritekstfelt [12 000 tegn]

Identifikation af de økonomiske aktiviteter og erhvervssektorer, der påvirkes, idet der skelnes mellem: - sektorer i tilbagegang, der forventes at indstille eller foretage en betydelig nedskalering af deres aktiviteter i forbindelse med omstillingen, herunder en tilsvarende tidsplan - sektorer under omdannelse, der forventes at gennemgå en omdannelse af deres aktiviteter, processer og output. For hver af de to sektorer: - forventede tab af arbejdspladser og omskolingsbehov under hensyntagen til prognoser for færdighedsbehov - potentiale for økonomisk diversificering og udviklingsmuligheder.

2.2. Udviklingsbehov og -målsætninger for 2030 med henblik på at opnå klimaneutralitet

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra d)

Fritekstfelt [6 000 tegn]

- Udviklingsbehov skal adressere omstillingsudfordringerne - Målsætninger og forventede resultater ved gennemførelse af FRO's prioritet.

2.3. Sammenhæng med andre nationale, regionale eller territoriale strategier og planer

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra e)

Fritekstfelt [6 000 tegn]

- Strategier for intelligent specialisering - Territoriale strategier, jf. artikel 23 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] - Andre regionale eller nationale udviklingsplaner.

2.4. Planlagte operationstyper

Fritekstfelt [12 000 tegn]

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra g)

- planlagte operationstyper og deres forventede bidrag til at afbøde virkningerne af klimaomstillingen

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra h)

Udfyldes kun, hvis der ydes støtte til andre produktive investeringer end SMV'er: - en udtømmende liste over sådanne operationer og virksomheder og for hver af dem en begrundelse for nødvendigheden af en sådan støtte ved hjælp af en mangelanalyse, der viser, at det forventede tab af arbejdspladser overstiger det forventede antal arbejdspladser, der skabes, hvis denne investering ikke gennemføres

Ref.: Artikel 7, stk. 2), litra i)

Udfyldes kun, hvis der ydes støtte til investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF: - en udtømmende liste over operationer, der skal støttes, og en begrundelse for, at de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi og fører til betydelige reduktioner i drivhusgasemissionerne lavere end de relevante benchmarks, der anvendes til gratis kvotetildeling i henhold til direktiv 2003/87/EF, og forudsat at de er nødvendige for at beskytte et betydeligt antal job

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra j)

- synergier og komplementaritet mellem de planlagte operationer og andre programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse (støtte til omstillingsprocessen), andre finansieringsinstrumenter (EU's Moderniseringsfond vedrørende emissionshandel) og de øvrige søjler i mekanismen for retfærdig omstilling (en særskilt ordning under InvestEU og lånefaciliteten for den offentlige sektor hos Den Europæiske Investeringsbank) for at imødekomme de identificerede investeringsbehov

2.5. Programspecifikke output- eller resultatindikatorer

Ref.: Artikel 8, stk. 1

Udfyldes kun, hvis der er planer om programspecifikke indikatorer: - begrundelse for nødvendigheden af programspecifikke output- eller resultatindikatorer på grundlag af de planlagte operationstyper

Tabel 1 Outputindikatorer
Specifik målsætning	ID [5 tegn]	Indikator [255 tegn]	Måleenhed	Delmål (2024)	Mål (2029)

Tabel 2 Resultatindikatorer
Specifik målsætning	ID [5 tegn]	Indikator [255 tegn]	Måleenhed	Referencescenarie eller ‑værdi	Referenceår	Mål (2029)	Datakilde [200 tegn]	Bemærkninger [200 tegn]

3.Forvaltningsmekanismer

Ref.: Artikel 7, stk. 2, litra f)

Fritekstfelt [5 000 tegn]

3.1. Partnerskab

- Ordninger for inddragelse af partnere i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af den territoriale plan for retfærdig omstilling - Resultat af offentlige høringer.

3.2. Overvågning og evaluering 

- Planlagte overvågnings- og evalueringsforanstaltninger, herunder indikatorer til måling af planens evne til at opfylde målsætningerne

3.3. Koordinations- og overvågningsorgan/-organer

Det organ eller de organer, der har ansvaret for at koordinere og overvåge gennemførelsen af planen og deres rolle

BILAG III

REGIONALPOLITIK Fælles outputindikatorer (RCO) og REGIONALPOLITIK Fælles resultatindikatorer (RCR) for Fonden for Retfærdig Omstilling 2

Output	Resultater
RCO 01 — Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder: mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder) RCO 02 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af tilskud RCO 03 — Virksomheder, der har modtaget støtte i form af finansielle instrumenter RCO 04 — Virksomheder, der har modtaget ikke-finansiel støtte RCO 05 — Nystartede virksomheder, der har modtaget støtte RCO 10 — Virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner RCO 120 — Virksomheder, der ydes støtte til med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF	RCR 01 — Skabte job i enheder, der har modtaget støtte RCR 02 — Private investeringer, som matcher offentlig støtte (heraf: tilskud, finansielle instrumenter) RCR 03 — SMV'er, der indfører produkt- eller procesinnovation RCR 04 — SMV'er, der indfører markedsførings- eller organisationsinnovation RCR 05 — SMV'er, der innoverer internt RCR 06 — Patentansøgninger, der er indsendt til Den Europæiske Patentmyndighed RCR 29 — Anslåede drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, hos virksomheder, der ydes støtte til
RCO 13 — Digitale tjenester og produkter, der er udviklet til virksomheder	RCR 11 — Brugere af nye offentlige digitale tjenester og applikationer RCR 12 — Brugere af nye digitale produkter, tjenester og applikationer udviklet af virksomheder
RCO 15 — Etableret inkubationskapacitet	RCR 17 — 3 år gamle virksomheder, der har overlevet på markedet RCR 18 — SMV'er, der anvender inkubationstjenester et år efter, at inkubatoren er etableret
RCO 101 — SMV'er, der investerer i udvikling af færdigheder	RCR 97 — Lærepladser, der har modtaget støtte i SMV'er RCR 98 — SMV-personale, der har afsluttet erhvervsrettet efteruddannelse (efter type af færdigheder: tekniske, ledelsesmæssige, iværksætteri, grønne, andet)
RCO 22 — Yderligere produktionskapacitet til vedvarende energi (heraf: elektricitet, varme)	RCR 31 — Samlet produceret vedvarende energi (heraf: elektricitet, varme) RCR 32 — Vedvarende energi: Kapacitet, der er tilsluttet nettet (drift)
RCO 34 — Yderligere kapacitet til genanvendelse af affald	RCR 46 — Befolkningsandel med adgang til faciliteter til genanvendelse af affald og små affaldshåndteringssystemer RCR 47 — Genanvendt affald RCR 48 — Genanvendt affald brugt som råvarer RCR 49 — Genvundet affald
RCO 38 — Arealer af rehabiliterede landområder RCO 39 — Installering af systemer til overvågning af luftforurening	RCR 50 — Befolkningsandel omfattet af foranstaltninger vedrørende luftkvalitet RCR 52 — Rehabiliterede landområder anvendt til grønne områder, socialt boligbyggeri, økonomiske aktiviteter eller kommunale aktiviteter
for deltagere 3 , 4 : RCO 200 — arbejdsløse, herunder langtidsledige RCO 201 — langtidsledige RCO 202 — erhvervsinaktive RCO 203 — beskæftigede, herunder selvstændige erhvervsdrivende RCO 204 — under 30 år RCO 205 — over 54 år RCO 206 — med sekundæruddannelse på første trin eller lavere (ISCED 0-2)* RCO 207 — med sekundæruddannelse på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær uddannelse (ISCED 4) RCO 208 — med tertiæruddannelse (ISCED 5-8) RCO 209 — samlet antal deltagere 5	for deltagere 6 : RCR 200 — deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen RCR 201 — deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen RCR 202 — deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen RCR 203 — deltagere, der kommer i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, umiddelbart efter deltagelsen

(1)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

(2) Af præsentationsmæssige årsager grupperes indikatorerne for at gøre det lettere at matche indikatorerne i andre af samhørighedspolitikkens fondsspecifikke forordninger.

(3) Alle output- og resultatindikatorer for deltagere skal indberettes.

(4)

 Alle personoplysninger skal opdeles efter køn (mand, kvinde, ikke-binær). Hvis visse resultater ikke er mulige, er det ikke nødvendigt at indsamle og indberette data for disse resultatindikatorer. Når der indsamles data fra registre, behøver medlemsstaterne ikke at tilpasse sig definitioner, der er vedtaget i fællesskab, og de kan anvende nationale definitioner.

(5) Beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer vedrørende beskæftigelsesstatus.

(6)  Alle persondata skal opdeles efter køn. Hvis visse resultater ikke er mulige, er det ikke nødvendigt at indsamle og indberette data for disse resultatindikatorer. Når der indsamles data fra registre, behøver medlemsstaterne ikke at tilpasse sig definitioner, der er vedtaget i fællesskab, og de kan anvende nationale definitioner.