EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.12.2020

JOIN(2020) 22 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLALEMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

En ny dagsorden for EU og USA om globale forandringer

1.Indledning

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og USA er enestående og bygger på en fælles historie, fælles værdier og fælles interesser. Det transatlantiske partnerskab er udsprunget af drømmen om fælles fred, fremskridt og velstand. Efter anden verdenskrig bidrog Marshallplanen til at genopbygge Europas samfund og økonomier. Den Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO) sikrede den kollektive sikkerhed. Europa og USA har sammen bidraget til at forme og opbygge det multilaterale regelbaserede system for at tackle globale udfordringer. For befolkningen på begge sider af Atlanten udgør de transatlantiske forbindelser et vigtigt element i vores samfund, identitet, økonomi og privatliv.

Den dag i dag er vores fælles globale magt og indflydelse stadig uovertruffen. Vi huser næsten en milliard mennesker og er de to største blokke med udviklede demokratier. Vi tegner os for ca. en tredjedel af verdens BNP og handel og for 60 % af de udenlandske direkte investeringer. Intensiteten og åbenheden i EU's og USA's indbyrdes handel og investeringer skaber millioner af job og præger store dele af den globale økonomi. Vi har derfor muligheden for at fastsætte regler og standarder, som bruges i resten af verden. Vi er den vigtigste drivkraft bag innovation og verdens kraftcentre inden for forskning, når det gælder teknologi lige fra 5G til vacciner.

Denne kombinerede magt og indflydelse er uundværlig for at forankre det globale samarbejde i det 21. århundrede – hvad enten det drejer sig om sundhed, sikkerhed, klima, handel og teknologi eller om den multilaterale regelbaserede orden. Vores fælles engagement er vigtigt i en verden, hvor autoritære magter forsøger at undergrave demokratier, hvor aggressive aktører forsøger at destabilisere regioner og institutioner, og hvor lukkede økonomier udnytter den åbenhed, som vores samfund er afhængige af.

I takt med at behovet for samarbejde er blevet større, er der samtidig opstået behov for at vedligeholde og forny det transatlantiske partnerskab. I de seneste år har geopolitiske magtskifter, bilaterale spændinger og et tilbagefald mod unilaterale politikker sat vores forbindelser på prøve.

Med et regeringsskifte i USA, et mere assertivt Europa og behovet for at forme verden efter coronavirusset får vores generation dog aldrig en bedre mulighed for at skabe en ny transatlantisk dagsorden for globalt samarbejde, som bygger på vores fælles værdier, vores fælles interesser og vores globale indflydelse. Dette bør være den stabiliserende kraft i en ny global alliance mellem ligesindede partnere. Det er det helt rette tidspunkt, nu hvor der er et sammenfald i perspektiverne og prioriteterne på den nationale dagsorden og den internationale dagsorden mellem USA's kommende regering og Den Europæiske Union.

Når vi skal fastlægge den nye dagsorden, bør vi dog ikke søge nostalgisk efter verdensordenen, som den har set ude i de seneste årtier, eller efter tidligere generationers transatlantiske partnerskab. USA og EU har ændret sig, og det samme gælder magtdynamikken og de geopolitiske og teknologiske realiteter.

Vi må ikke forledes til at tro påstande i debatten om, at et stærkere Europa ikke kan forenes med et stærkere transatlantisk partnerskab. Et forenet, stærkt og uafhængigt EU er godt for Europa, godt for det transatlantiske partnerskab og godt for det multilaterale system – Der er ikke tale om, at det ene udelukker det andet, med tværtimod om, at det ene understøtter det andet.

Det er i denne ånd, at EU fremsætter et forslag til en ny, fremadskuende transatlantisk dagsorden for globalt samarbejde med fokus på områder, hvor der er sammenfald mellem vores interesser, hvor vi kan udnytte vores kollektive indflydelse bedst muligt, og hvor der er behov for globalt lederskab.

Ledende principper for en ny transatlantisk dagsorden

·Det transatlantiske partnerskab bør handle om at fremme globale fælles goder og derved skabe et solidt grundlag for mere effektive multilaterale tiltag og institutioner. Dette vil anspore ligesindede partnere til at deltage.

·EU og USA bør forfølge fælles interesser, og vi bør udnytte vores fælles styrke til at opnå resultater på strategisk vigtige områder.

·Vi skal altid søge løsninger, som stemmer overens med vores fælles værdier om rimelighed, åbenhed og konkurrence – også når der opstår bilaterale uenigheder.

2.En fælles indsats for en sundere verden – covid-19 og tiden derefter

Lige nu og her må et globalt samarbejde nødvendigvis handle om at sætte ind over for et virus, som fortsat har voldsomme personlige, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser på begge sider af Atlanten og i resten af verden. Som mennesker er det vores fælles mål at beskytte liv og levebrød og genåbne vores økonomier og samfund hurtigst muligt.

Det kræver lederskab at overvinde denne pandemi, og EU har lige fra starten været drivkraften bag den globale indsats. Den Europæiske Union har sammen med Verdenssundhedsorganisationen og civilsamfundet fået 40 lande til at gå sammen om at tilvejebringe 16 mia. EUR til udviklingen og en rimelig fordeling af test, behandlinger og vacciner ved hjælp af initiativet Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-Accelerator).

EU opfordrer USA til slutte sig til den globale indsats og den del, der vedrører vacciner, den såkaldte COVAX-facilitet. Målet er at sørge for, at sikre vacciner fordeles retfærdigt mellem de over 180 deltagende lande – uanset hvor landene ligger, og hvad de har råd til. Målet er at have 2 mia. doser klar ved årets udgang med lige adgang for lav- og mellemindkomstlande. USA's deltagelse i og finansielle bidrag til COVAX ville sende et stærkt signal, bidrage til at dække finansieringsbehovet og forbedre den fælles chance for succes.

Der er enighed om, at vaccinationer redder liv, og EU og USA bør derfor også gå sammen om at etablere et solidt, fair og omfattende logistiknetværk, der kan sikre distribution af vaccinen og lægemiddelforsyninger over hele verden. EU opfordrer også USA til at deltage i handels- og sundhedsinitiativet under Verdenshandelsorganisationen (WTO) for straks at lette handelen med essentielle lægemidler og sundhedsplejeprodukter.

På længere sigt bør EU og USA i fællesskab lære af erfaringerne fra denne pandemi og arbejde tættere sammen om forebyggelse, beredskab og indsats. Et sådant samarbejde kunne omfatte bedre udveksling af data og viden, systemer til tidlig varsling og opbygning af lagre af vigtigt medicinsk udstyr. Vores respektive agenturer for lægemidler, sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse og biomedicinsk forskning bør koordinere deres indsats med henblik på at sikre en konsekvent transatlantisk position og informationsudveksling.

Det er i denne ånd, at EU foreslår at arbejde sammen om udarbejdelsen af en overordnet plan for pandemiberedskab og -indsats. Dette kunne indebære en nøje afstemning af beredskabsplaner og kriseprotokoller samt aktiver beregnet specifikt til at tackle fremtidige kriser. EU er også rede til at samarbejde med USA om at styrke Verdenssundhedsorganisationen samt om at udarbejde og fremlægge et fælles reformforslag til, hvordan organisationen kan blive mere uafhængig, gennemsigtig, ansvarlig og effektiv.

Det bliver en af prioriteterne for næste års G20-topmøde om global sundhed, som premierminister Giuseppe Conte og kommissionsformand Ursula von der Leyen bliver værter for under det italienske G20-formandskab. EU hilser USA's bidrag til forberedelsen af topmødet velkommen.

De første skridt

·EU og USA bør sikre midler til udviklingen og en ligelig global fordeling af vacciner, test og behandlinger, idet første skridt er at tilslutte sig og bidrage til ACT-A- og COVAX-initiativer.

·Der bør udarbejdes en overordnet plan for pandemiberedskab og -indsats, og samarbejdet og dataudvekslingen mellem vores respektive agenturer bør øges.

·Der bør gøres en fælles indsat for at fremme handelen med essentielle lægemidler, idet første skridt er deltagelse i WTO's handels- og sundhedsinitiativ.

·Der bør samarbejdes om at styrke Verdenssundhedsorganisationen og om at udarbejde og fremlægge et fælles reformforslag.

3.Samarbejde om beskyttelse af planeten og vores velfærd

Klimaændringer og tab af biodiversitet er de udfordringer, der kendetegner vor tid. De kræver strukturelle ændringer i vores økonomier og et globalt samarbejde, både over Atlanten og på verdensplan. Med den europæiske grønne pagt går EU i spidsen. Pagten er vores nye vækststrategi og har fokus på at nedbringe emissionerne og samtidig skabe arbejdspladser. Den handler om alt lige fra, hvordan vi producerer og forbruger, spiser og varmer op, til hvordan vi arbejder og rejser.

Vores overordnede mål er at være verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Fra Sydkorea til Sydafrika, Kina til Japan melder lande rundt om i verden nu, at de er rede til at forpligte sig til en kulstofneutral fremtid. En lignende forpligtelse fra USA's side vil betyde, at omkring to tredjedele af den globale økonomi og over halvdelen af verdens emissioner vil være omfattet.

EU glæder sig derfor meget over den kommende præsident Joe Bidens løfte om, at USA igen vil tilslutte sig Parisaftalen og fastsætte et ambitiøst ajourført bidrag i henhold til aftalen. Et fælles transatlantisk tilsagn om en farbar vej mod klimaneutrale emissioner i 2050 vil gøre klimaneutralitet til en ny global standard forud for COP26, FN's næste konference om klimaændringer, der skal afholdes i Glasgow næste år.

EU og USA kan sammen med vores partnere lede verden i retning af en grønnere, cirkulær, konkurrencedygtig og inklusiv økonomi. Dette vil kræve investeringer, innovation og de rette prissignaler. Derfor bør vi arbejde tæt sammen om emissionshandel og prissætning og beskatning af CO2. Navnlig kunne EU's kommende CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som er i overensstemmelse med WTO og går ud på at undgå kulstoflækage, være en mulighed for at samarbejde om at fastlægge en global model for sådanne foranstaltninger.

Dette kunne være en del af en bredere transatlantisk grøn handelsdagsorden, som Kommissionen foreslår at lancere i midten af 2021, og som måske også kunne føre til en fælles udvikling af et handels- og klimainitiativ i WTO-regi.

Europa fører an, hvad angår bæredygtig finansiering af den grønne omstilling, og arbejder hen imod, at 30 % af EU's genopretningsplan, NextGenerationEU, skal finansieres ved grønne obligationer. Vi bliver dog alle nødt til at gøre mere for at dække investeringsbehovet. Det er oplagt, at EU og USA i kraft af deres finansielle vægt og solide lovgivningsapparat fører an i dette arbejde. Et transatlantisk samarbejde om udformningen af et regelkompleks for bæredygtig finansiering ville i høj grad gøre det lettere for den private sektor at vide, hvad der tæller som en grøn investering – meget lig EU's klassificering.

Privat finansiering er afgørende for at få investeret i de rette teknologier og give vores innovatorer og virksomheder fordelen ved at være først på markedet. EU og USA bør udnytte deres erfaringer og ekspertise gennem en ny alliance om grøn teknologi til at skabe førende markeder og til at samarbejde om rene og cirkulære teknologier såsom vedvarende energikilder, energilagringsnet, batterier, ren brint samt opsamling, lagring og anvendelse af CO2. Dette vil supplere Energirådet EU-USA's arbejde, skabe grobund for transatlantiske investeringer og støtte partnerlandene i deres bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser på klimaområdet.

Vi skal også sætte ind på beskyttelse af naturen og miljøet mere generelt. Presset på naturen og vilde dyr truer verdens økonomiske udvikling og bringer fødevaresikkerheden i fare. Det vil også kun gøre fremtidige smitsomme sygdomme og pandemier mere sandsynlige og farligere. Den næste FN-konference om biodiversitet, COP15, som skal afholdes i Kunming i Kina, bliver lige så vigtig for naturen, som COP21 var for klimaet.

EU opfordrer USA til at tiltræde biodiversitetskonventionen, og EU og USA bør sammen arbejde på at sikre, at der indgås en ambitiøs aftale med henblik på at beskytte 30 % af verdens landjord og 30 % af verdens have. Det er afgørende, at EU's og USA's tilsagn går i samme retning, hvis der skal opnås global konsensus om dette mål.

EU og USA bør gå sammen om at lede bestræbelserne på at bekæmpe global skovrydning ved at begrænse den produktion og det forbrug af produkter, der fører til skovrydning. Dette kunne bestå i en ny grøn handelsdagsorden, og der kunne også ses på, hvordan vi kan arbejde sammen om genopretning af naturen og genplantning af skove både hjemme og i resten af verden.

I samme ånd skal vi gøre mere for at beskytte vores have, som i deres natur forsyner os med ilt og regulerer klimaet. EU har stået i spidsen for bestræbelserne på at udvikle bedre globale rammer for bekæmpelsen af havaffald og plasticforurening i havene. Med risiko for, at der i 2050 er mere plastik end fisk i havene, er der et presserende behov for en global traktat om plastik, og USA opfordres til at tilslutte sig EU's indsats forud for FN's næste Miljøforsamling.

EU vil også foreslå at arbejde tæt sammen med USA om at få en aftale i stand om udpegelsen af beskyttede havområder i Det Antarktiske Ocean, hvilket vil være et af de største naturbeskyttelsestiltag i vor tid.

Den grønne revolution skal være drivkraften bag sociale, økonomiske og teknologiske fremskridt rundt om i verden. I den forbindelse vil det være afgørende, at EU og USA bidrager betydeligt til de udviklede landes tilsagn om i fællesskab at tilvejebringe 100 mia. EUR om året fra 2020 til klimatiltag i udviklingslande. Ved fælles hjælp skal vi hjælpe udviklingslandene med at gøre fremskridt på grundlag af de nyeste videnskabelige opdagelser og de bedst tilgængelige teknologier.

De første skridt

·Koordinere holdninger og føre an i bestræbelserne på at opnå ambitiøse globale aftaler på næste års skelsættende FN-topmøder om klima og biodiversitet, idet der lægges ud med et fælles tilsagn om kulstofneutralitet i 2050.

·Foreslå en ny transatlantisk grøn handelsaftale, som omfatter et handels- og klimainitiativ i WTO-regi og foranstaltninger til at undgå kulstoflækage.

·Indgå en transatlantisk alliance om grøn teknologi for at sikre større samarbejde om udviklingen af rene og cirkulære teknologier og skabe førende markeder.

·Udforme et globalt regelkompleks for bæredygtig finansieringi fællesskab, idet der trækkes på erfaringen fra EU's klassificering.

·Samarbejde med henblik på at føre an i bekæmpelsen af skovrydning og øge havbeskyttelsen, idet der lægges ud med fælles bestræbelser på at opnå en global traktat om plastik og udpege beskyttede havområder i Det Antarktiske Ocean.

4. Samarbejde om teknologi, handel og standarder

Europa og USA tegner sig for ca. en tredjedel af verdenshandelen, og de standarder, vi sætter, når ud til alle dele af verden. Menneskelig værdighed, individuelle rettigheder og demokratiske principper er fælles værdier, der gør os til naturlige partnere, når det gælder udnyttelsen af den hurtige teknologiske udvikling og imødegåelse af udfordringerne fra rivaliserende systemer til digital forvaltning. Vi har derfor nu en enestående mulighed for at fastlægge en fælles EU-USA teknologidagsorden,

som afspejler det voksende sammenfald i synspunkterne vedrørende teknologiforvaltning mellem Europa og USA og det faktum, at vi står overfor fælles udfordringer med forvaltningen af vores økonomiers og samfunds digitale omstilling. Det omfatter kritisk infrastruktur såsom 5G, 6G og cybersikkerhedsaktiver, der er af afgørende betydning for vores sikkerhed, uafhængighed og velfærd, men også data, teknologier og den rolle onlineplatforme spiller.

I denne ånd er EU og USA nødt til at gå sammen som teknologiallierede og forme teknologier, deres brug og deres lovgivningsmæssige rammer. Et sådant transatlantisk teknologirum, der bygger på vores kombinerede indflydelse, bør udgøre rygraden i en bredere koalition af ligesindede demokratier, der deler syn på principperne for teknologiforvaltning og har viljen til at forsvare dem. For selv at leve op til dette mål, skal EU holde kursen mod sine egne teknologiske mål og ambitioner som led i Europas digitale årti.

EU vil foreslå USA at bygge videre på Europas teknologiske førerposition og presse på for en sikker global 5G infrastruktur og åbne op for dialogen om 6G. Dette bør være del af et bredere samarbejde om sikkerhed i den digitale forsyningskæde gennem objektive risikobaserede vurderinger.

EU og USA har også en fælles interesse i at samarbejde om opbygning af cybersikkerhedskapacitet, situationsbevidsthed og informationsudveksling. Denne samordning kunne også omfatte mulige restriktive foranstaltninger over for angreb, der kommer fra et tredjeland.

Parallelt hermed må vi begynde at handle samlet vedrørende kunstig intelligens (AI) ud fra vores fælles tro på en menneskecentreret tilgang, og tackle udfordringer som f.eks. ansigtsgenkendelse. I denne ånd vil EU foreslå at begynde arbejdet på en transatlantisk AI-aftale, der skal definere en plan for regionale og globale standarder i overensstemmelse med vores værdier.

Vi må også åbent drøfte eventuelle divergerende holdninger til dataforvaltning og overvinde dem på konstruktiv vis. EU og USA bør intensivere både det bilaterale og multilaterale samarbejde for at harmonisere reglerne og fremme tillidsbaseret fri dataudveksling, der bygger på høje standarder og sikkerhedsforanstaltninger.

Behovet for globalt teknologisamarbejde rækker udover spørgsmål om hardware og software. Det handler om vore værdier, vore samfund og vore demokratier. Der er i stigende grad enighed på begge sider af Atlanten om, at onlineplatforme og store teknologivirksomheder rejser nogle problemstillinger, der truer vores samfund og demokratier, navnlig gennem skadelig markedsadfærd, ulovligt indhold eller algoritmisk udbredelse af hadefuld tale og desinformation.

I denne ånd vil EU foreslå en ny transatlantisk dialog om onlineplatformenes ansvar, der kan tjene som model for andre demokratier, der står over for de samme udfordringer. Vi bør også arbejde tættere sammen for yderligere at styrke samarbejdet mellem de myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelsen af antitrustreglerne på de digitale markeder.

Ligeledes vil det kræve innovative løsninger på begge sider af Atlanten at indføre en retfærdig beskatningsform i den digitale økonomi. For at skabe en retfærdig og moderne økonomi, som giver markedsbaserede belønninger for de bedste innovative idéer, bør EU og USA forpligte sig til at gøre deres yderste for hurtigt at få afsluttet drøftelserne om en global løsning inden for rammerne af OECD og G20.

Ud over teknologi bør EU og USA forny deres tilsagn om at styrke åben og fair handel til sikring af ensartede konkurrencevilkår ved at fastsætte høje standarder, gøre kritiske forsyningskæder mere modstandsdygtige og tackle udfordringerne i forbindelse med protektionisme og unilateralisme.

Dette begynder med et fælles lederskab i forbindelse med en reform af WTO, så organisationen bliver egnet til det 21. århundredes økonomi og bliver i stand til at reagere på de nuværende realiteter, fremme bæredygtighed og skabe lige vilkår. Det første skridt bør være at færdiggøre udnævnelsen af en ny generaldirektør og undersøge, hvordan det vigtige tvistbilæggelsessystem kan genoprettes ved at reformere appelinstansen. Den trilaterale indsats mellem EU, USA og Japan bør intensiveres for at udarbejde forslag vedrørende lige markedsvilkår. Vi bør alle arbejde sammen for at fremme WTO-forhandlingerne om e-handel.

Parallelt hermed bør vi fremme vores bilaterale handel og udvide vores samarbejde om regler og standarder. Når toldtarifferne falder globalt, afhænger markedsadgangen af fastsættelsen og overholdelsen af standarder og regler. Selv om vi stadig er de mest indflydelsesrige reguleringsmyndigheder, står både EU og USA over for stigende konkurrence fra tredjelandes standarder. Når vi er enige, retter verden som regel ind. Derfor er vi nødt til at genaktivere forslagene til et samarbejde om standarder mellem EU og USA og genoptage forhandlingerne om overensstemmelsesvurdering. Hvor det er muligt, bør EU og USA systematisk afstemme deres holdninger i de internationale standardiseringsorganer.

EU foreslår oprettelsen af et nyt handels- og teknologiråd mellem EU og USA. Målet vil være i fællesskab at maksimere mulighederne for markedsdrevet transatlantisk samarbejde, styrke vores teknologiske og industrielle førerposition og udvide den bilaterale handel og de bilaterale investeringer.

Det skal fokusere på at mindske handelshindringer, udvikle kompatible standarder og lovgivning for nye teknologier, sørge for sikkerhed i kritiske forsyningskæder, udvide forskningssamarbejdet og fremme innovation og fair konkurrence.

Et nyt fælles fokus på beskyttelse af kritiske teknologier bør også indgå. Vi er nødt til at arbejde tættere sammen på områder såsom screening af investeringer, intellektuel ejendomsret, tvungen teknologioverførsel og eksportkontrol.

Samtidig skal vi også arbejde tæt sammen om at fjerne bilaterale handelshindringer, der svækker vores strategiske partnerskab. Vi må fokusere på at finde hurtige forhandlingsløsninger og samtidig anerkende forskellige tilgange. Dette omfatter de igangværende bestræbelser på at bilægge Boeing/Airbus-tvisten samt ophævelsen af uberettigede Section 232-restriktioner eller andre unilaterale beslutninger.

De første skridt:

·EU og USA skal arbejde tæt sammen for at løse bilaterale handelsproblemer gennem forhandlingsløsninger og lede reformen af WTO.

·De skal oprette et nyt handels- og teknologiråd mellem EU og USA for at hjælpe og lette handelen, udvikle kompatible standarder og fremme innovation.

·EU og USA bør etablere en transatlantisk dialog om onlineplatformes og store teknologivirksomheders ansvar begyndende med et samarbejde om retfærdig beskatning og markedsforvridninger i den digitale økonomi.

·Der bør udvikles en fælles tilgang til beskyttelse af kritiske teknologier af globale økonomiske og sikkerhedsmæssige hensyn, begyndende med drøftelser om 5G.

·Der bør arbejdes frem mod en AI-aftale, og samarbejdet for at fremme tillidsbaseret fri dataudveksling bør intensiveres.

·Samarbejdet om regler og standarder bør fornys, begyndende med en genoptagelse af forhandlingerne om overensstemmelsesvurdering og afstemning af holdningerne i internationale organer.

5.Samarbejde om en verden, der bygger på sikkerhed, velstand og demokrati

EU og USA har en fælles grundlæggende interesse i at styrke demokratiet i hele verden. Vi hilser den kommende præsident Joe Bidens forslag om et topmøde om demokrati velkommen, i en tid hvor pandemien har bidraget til at sætte demokrati, frihed og værdier under pres.

EU er klar til at deltage fuldt ud i topmødet om demokrati, dels ved på hjemmebanen at gennemføre EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati, dels ved, i samarbejde med USA og internationale partnere, at øge indsatsen i kampen mod korruption, totalitarisme og menneskerettighedskrænkelser i hele verden. Dette vil også føre til en styrkelse af det multilaterale system, der danner rygraden i det internationale samfund.

EU og USA arbejder allerede sammen i FN, G7 og G20 om den globale genopretning. Sammen må vi udvise lederskab og støtte andre lande på deres vej mod bæredygtig genopretning, bl.a. gennem gældsomlægning og ved at bygge på vores lange tradition for samarbejde om humanitær bistand. Som en fælles prioritet bør EU og USA fortsat støtte og accelerere gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

Som led i den globale genopretningsindsats bør EU og USA samarbejde om at fremme og beskytte arbejdstagernes rettigheder. EU foreslår at øge det transatlantiske samarbejde og presse på for at opnå verdensomspændende tilslutning til de relevante konventioner inden for rammerne af Den Internationale Arbejdsorganisation.

Et tættere partnerskab på flere geopolitiske områder vil også være afgørende for at støtte demokratiske værdier samt global og regional stabilitet, velstand og konfliktløsning.

Kina er, i EU's øjne, en forhandlingspartner der skal samarbejdes med, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. Tilgangen, der er beskrevet i "Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv", udgør et solidt grundlag for at beskytte vores fælles interesser og værdier. EU og USA er som åbne demokratiske samfund og markedsøkonomier enige om, at Kina's stigende internationale gennemslagskraft er en strategisk udfordring, om end vi ikke altid er enige om hvordan den skal imødegås. Den nye dialog mellem EU og USA om Kina bliver en central mekanisme til at fremme vores interesser og håndtere vores meningsforskelle.

Skarpere EU-fokus på udfordringerne og mulighederne i Indo-Stillehavsregionen bidrager til at uddybe samarbejdet med ligesindede partnere i regionen. Det er derfor vigtigt at arbejde tæt sammen med USA for at tilpasse vores strategiske mål og understøtte demokratiske fremskridt i Asien.

EU fokuserer på at uddybe sin alliance med Afrika som ligeværdige partnere. EU er fortsat den største udenlandske investor og den vigtigste partner indenfor handel, udvikling, humanitære områder og sikkerhed. Der er store gevinster ved et tættere transatlantisk samarbejde til fremme af demokrati og menneskerettigheder, regional integration og sikkerhed og bæredygtig udvikling på hele kontinentet.

EU og USA har også fælles strategisk interesse i et stabilt og sikkert Mellemøsten, Nordafrika og Sahel. Vi må derfor gå sammen om at gøre noget ved de regionale konflikter, magtkampe og eksterne aktørers ødelæggende adfærd i disse regioner.

Vi bør arbejde tæt sammen om at fastsætte betingelserne for meningsfulde politiske fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten, navnlig via samarbejdet i den revitaliserede Mellemøstkvartet. EU vil fortsat håndtere sikkerhedsproblemerne i Golfregionen gennem støtte til nedtrapning samt udformning af betingelserne for tillidsskabelse og en inkluderende sikkerhedsarkitektur. Også opnåelse af stabilitet i Irak og en afslutning på konflikterne i Syrien og Yemen bør fortsat være i fokus for det transatlantiske samarbejde.

I Libyen forpligter EU sig til at øge den fælles indsats for at støtte en libysk-ledet løsning med støtte fra et stærkt FN-lederskab. Et styrket samarbejde mellem EU og USA om at fremme stabilitet og udvikling i Sahel bidrager til den overordnede sikkerhed i Afrika og Europa.

1 EU og USA er nødt til at gå sammen igen for at bevare atomaftalen med Iran, som blev godkendt af FN's Sikkerhedsråd i 2015. Aftalen er en hjørnesten i den globale ikkespredningsarkitektur, og vi må arbejde sammen om yderligere at fremme dens resultater.

Både EU og USA har investeret stort i et stabilt og fredeligt Afghanistan og bør sørge for at dét, afghanere har opnået i de seneste år, bevares til støtte for udførelsen og udfaldet af den interne afghanske fredsproces.

Et transatlantisk samarbejde angående Rusland, navnlig hvad angår opretholdelsen af folkeretten, vil fortsat være af central betydning. Dette omfatter beskyttelse af vores østlige partneres territoriale integritet og energisikkerhed. I Ukraine, som er en højprioriteret partner, er USA's støtte afgørende for sammen at fremme sikkerhed og et ambitiøst reformprogram. I Hviderusland er vi rede til at øge vores støtte til en fredelig overgang til demokrati.

EU har givet landene på Vestbalkan udsigt til EU-tiltrædelse. Et fortsat EU-USA partnerskab og tæt samarbejde på Vestbalkan er afgørende, især for den EU-støttede dialog mellem Beograd og Pristina. Vi er nødt til at samarbejde om at støtte forsoning, forbedre regeringsførelsen og fremme vigtige reformer.

EU og USA har en fælles strategisk interesse i stabilitet og sikkerhed i det østlige Middelhavsområde. Vi bør finde en koordineret tilgang i vores relationer med Tyrkiet, også når det gælder nuværende udfordringer.

Det er vigtigt at samarbejde med Latinamerika og Caribien som vigtige allierede i internationale fora. Herunder bør vi fortsat koordinere vores holdninger angående Venezuela.

Vi må i fællesskab gøre god brug af alle de værktøjer vi har til rådighed. Med henblik herpå vil vi søge en bedre koordinering af anvendelsen af sanktioner, herunder i bestræbelserne på at nå fælles mål, samtidig med at utilsigtede konsekvenser for europæiske og amerikanske økonomiske interesser og ensidig anvendelse af ekstraterritoriale sanktioner undgås.

***

Europa og USA står over for et stigende antal alvorlige tværnationale trusler fra hybride og militære trusler, voldelig ekstremisme og global terrorisme til spredning af masseødelæggelsesvåben. I løbet af de seneste år har EU gjort historiske fremskridt inden for sikkerheds- og forsvarssamarbejdet med skelsættende initiativer til at tackle kapacitetsmangler og samtidig tilskynde til forsvarsudgifter og byrdefordeling.

EU og USA bør bekræfte vores fælles engagement i transatlantisk og international sikkerhed. Et EU med en stærkere rolle på forsvarsområdet, herunder gennem støtte til investeringer i kapacitetsudvikling, vil gavne NATO og det transatlantiske samarbejde. EU er rede til at leve op til sit ansvar, styrke sin strategiske autonomi og sikre en bedre byrdefordeling. EU's og NATO's kapacitetsprioriteter bør i vid udstrækning tilpasses hinanden.

Som ramme for vores samarbejde bør der etableres en struktureret sikkerheds- og forsvarsdialog mellem EU og USA med en samlet tilgang til sikkerhed og baseret på en fælles strategisk vision. Denne bør omfatte udveksling af muligheder for transatlantisk samarbejde i forbindelse med de respektive sikkerheds- og forsvarsinitiativer, krisestyring, militære operationer og bilaterale sikkerhedsspørgsmål. I den sammenhæng bør EU og USA arbejde på at forbedre og forøge udvekslingen af oplysninger betydeligt. Sideløbende hermed bør EU og USA samarbejde om at fremme en ambitiøs international dagsorden for våbenkontrol og nedrustning.

De første skridt:

·EU erklærer sig parat til at deltage fuldt ud i topmødet om demokrati, som den kommende præsident Joe Biden har foreslået, og vil give fælles tilsagn om bekæmpelse af den tiltagende tendens i retning af autoritære principper, krænkelser af menneskerettighederne og korruption.

·Svarene på fælles udfordringer bør koordineres for at fremme regional og global stabilitet, begyndende med en styrkelse af politikkerne i de østlige partnerskabslande og i Middelhavsområdet.

·Vores fælles engagement i transatlantisk og international sikkerhed bør styrkes, begyndende med skabelsen af en ny sikkerheds- og forsvarsdialog mellem EU og USA.

·EU og USA bør gå sammen om at styrke det multilaterale system på grundlag af vores fælles værdier.

7. Konklusion

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant opfordrer Det Europæiske Råd til at bakke op om dette udkast og forslag til de første skridt i en køreplan for en ny transatlantisk dagsorden for globalt samarbejde. Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant/næstformand arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen.

Denne ambitiøse og konkrete dagsorden bør lanceres på et EU-USA topmøde i første halvdel af 2021, for at sende et klart signal om fornyet globalt lederskab og engagement fra to selvstændige og uadskillelige partnere og allierede.

Når det transatlantiske partnerskab er solidt, er både EU og USA stærkere. Det er blevet tid til at styrke vores forbindelser med en ny dagsorden for et transatlantisk og globalt samarbejde i verden af i dag.

(1)

FN's Sikkerhedsråds resolution 2231 (2015)