7.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/10


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning

(2021/C 175/03)

Ordfører:

Isolde Ries (DE/PES)

Første næstformand i landdagen i Saarland

Basisdokument:

COM(2020) 474 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at moderne samfund og økonomier ikke kan fungere på lang sigt uden en pålidelig, sikker, konkurrencedygtig og miljømæssigt forsvarlig råstofforsyning. Kritiske råstoffer er råstoffer, der har stor økonomisk betydning, men hvor der ikke findes nogen sikker og bæredygtig forsyning fra råstofkilder internt i Den Europæiske Union på nuværende tidspunkt;

2.

er af den opfattelse, at EU har brug for et stærkt industrielt grundlag. Dette vil som følge af tilsagnene om omstilling til en lavemissionsøkonomi og den stigende digitalisering i høj grad afhænge af, at der sikres en passende råstofforsyning, hvor råstofferne udnyttes og genanvendes på effektiv vis;

3.

påpeger, at behovet for kritiske råstoffer til strategiske teknologier og sektorer ifølge en undersøgelse fra Kommissionen (1) vil stige kraftigt frem mod henholdsvis 2030 og 2050, hvis der tages udgangspunkt i de foreliggende oplysninger. Til batterier til elektriske køretøjer og energilagring vil EU f.eks. få behov for op til 18 gange mere litium og 5 gange mere kobolt i 2030 end i dag og næsten 60 gange mere litium og 15 gange mere kobolt i 2050 end i dag;

4.

påpeger, at mindre end 5 % af de kritiske råstoffer set i et globalt perspektiv udvindes og produceres i EU, mens EU's industri tegner sig for ca. 20 % af det globale forbrug af kritiske råstoffer. EU er især afhængig af import af kritiske råstoffer, som spiller en nøglerolle i fremtidige teknologier, som f.eks. sjældne metaller og dele, der er vigtige i forbindelse med innovative teknologiske applikationer. De er derfor nødvendige for den produktion og værditilvækst, hvor den europæiske økonomi ønsker at være førende på verdensplan. Dette vedrører f.eks. anvendelsen af råstoffer i forbindelse med den europæiske grønne pagt og den planlagte omstilling til en sikker, ren og prisoverkommelig energiforsyning på grundlag af vedvarende energikilder, vejen mod en ren og mere cirkulær økonomi og råstoffer til mobilitet og byggeri, der gennemføres på en mere energi- og ressourceeffektiv måde;

5.

bemærker, at hele råstofsektoren i EU tegner sig for omkring 350 000 arbejdspladser, og at mere end 30 mio. arbejdspladser i fremstillingsindustriens senere led er afhængige af en pålidelig og uhindret adgang til råstoffer;

6.

understreger, at bl.a. covid-19-krisen har vist, at Europa er alt for afhængig af leverandører fra tredjelande for så vidt angår kritiske råstoffer, og at forsyningsafbrydelser kan få en negativ indvirkning på industrielle værdikæder og andre sektorer.

Konsekvenser for industrien

7.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at imødegå overdreven afhængighed af lande uden for EU, når der er tale om kritiske råstoffer, og øge modstandsdygtigheden i kritiske forsyningskæder med henblik på at garantere forsyningssikkerheden, energiomstillingen og overgangen til en digital økonomi på pålidelig vis;

8.

påpeger, at der især er brug for kritiske råstoffer i mange vigtige og fremtidsorienterede europæiske industrier såsom bilindustrien, stålindustrien, luftfarten, IT, sundhedssektoren og sektoren for vedvarende energi. Innovative produkter og nye teknologier som elektromobilitet, digitalisering, Industri 4.0 og energiomstillingen ændrer og øger efterspørgslen efter råstoffer. Den globale efterspørgsel efter råstoffer vil også stige som følge af befolkningstilvæksten, industrialiseringen og den gradvise dekarbonisering af transport- og energisektorerne;

9.

fremhæver, at en fair og ikkediskriminerende adgang til råstoffer, en sikker råstofforsyning og stabile og forudsigelige råvarepriser er afgørende for udviklingsmulighederne, den europæiske industris og SMV'ernes konkurrenceevne, innovation og bevarelsen af industriproduktion i EU;

10.

er overbevist om, at der er behov for en mere strategisk tilgang for at sikre en bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og mindske afhængigheden af tredjelande og råstofimport. Udvalget understreger, at dette kræver opbygning af diversificerede værdikæder, reduktion af afhængigheden af råstoffer, styrkelse af den cirkulære økonomi, fremme af innovation inden for alternativer og sikring af lige konkurrencevilkår på det globale marked, som er miljømæssigt og socialt ansvarlige;

11.

glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt en handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning og er også positiv over for den første strategiske fremsynsrapport, der udpeger EU's afhængighed af import af kritiske råstoffer som en strategisk svaghed;

12.

støtter målene i handlingsplanen om at udvikle robuste industrielle værdikæder i EU, mindske afhængigheden af kritiske råstoffer gennem cirkulær ressourceanvendelse, bæredygtige produkter og innovation, styrke indenlandske indkøb af råstoffer i EU, diversificere indkøb fra tredjelande og imødegå forvridninger af den internationale handel på en måde, der er i overensstemmelse med WTO's bestemmelser;

13.

understreger, at regionerne i varierende grad er afhængige af kritiske råstoffer. Udvalget opfordrer derfor til at kortlægge den regionale afhængighed af kritiske råstoffer og det deraf følgende behov for en regional indsats for at opbygge bæredygtige og innovative værdikæder;

14.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle inden for rammerne af handlingsplanen, når det handler om at opnå accept af EU's strategiske mål for råstoffer og industriprojekter;

15.

går med henblik på den mulige udvidelse af anvendelsesområdet for EU's klassificeringskriterier til økonomiske sektorer, der endnu ikke er omfattet, ind for, at kriterierne for udvinding og forarbejdning af råstoffer baseres på en livscyklusvurdering (vugge til vugge)-tilgang og socioøkonomiske hensyn. Udvalget mener endvidere, at der ved vurderingen af en virksomhed bør skelnes mellem investeringer i eksisterende produktionsanlæg og i nye anlæg for at undgå, at meget få investeringer klassificeres som bæredygtige, hvilket vil øge finansieringsomkostningerne til den nødvendige omstilling af økonomien.

Sikring af industrielle værdikæder i EU

16.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at mangler og svagheder i de eksisterende forsyningskæder for råstoffer afhjælpes gennem en mere strategisk tilgang. Det vil f.eks. være nyttigt at opbygge passende lagre, så uventede afbrydelser i produktionen og forsyningen kan undgås. Der er også behov for alternative forsyningskilder i tilfælde af afbrydelser samt tættere partnerskaber mellem aktører inden for kritiske råstoffer og forbrugssektorer i de næste led, der resulterer i investeringer i strategisk udvikling;

17.

bifalder, at Kommissionen med sin aktuelle liste over råstoffer af kritisk betydning endnu en gang har bekræftet, at kokskul er et af de vigtigste råstoffer i stålindustrien. Udvalget påpeger, at dette råstof forbliver uundværligt for stålindustrien, så længe der ikke findes teknologisk og økonomisk levedygtige alternativer i stor målestok. Med henblik på udviklingen af metallurgi baseret på brint anmoder udvalget desuden Kommissionen om at undersøge mulighederne for eventuelt at optage råjernsbriketter (hot briquetted iron — HBI) og direkte reduceret jern (direct reduced iron — DRI) på EU's liste over råstoffer af kritisk betydning;

18.

er fortaler for industrialliancer som f.eks. den europæiske batterialliance, der skal give startskuddet til omfattende offentlige og private investeringer, der så vidt muligt skal føre til, at det europæiske behov for litium dækkes. Udvalget opfordrer derudover til, at der gives støtte til fremadskuende alliancer inden for råstofindustrierne;

19.

støtter navnlig den nye europæiske råstofalliance, der har til formål at styrke EU's modstandsdygtighed i hele værdikæden for sjældne jordarter og magneter. Udvalget bifalder, at denne alliance står åben for alle relevante interessenter, herunder regionerne, og at RU var indbudt til alliancens åbningsarrangement (2);

20.

glæder sig over, at Den Europæiske Investeringsbank for nylig har meddelt, at den vil yde finansiel støtte til projekter, der skal sikre forsyningen af de nødvendige råstoffer af kritisk betydning til kulstoffattige processer i EU;

21.

opfordrer til, at det sikres, at disse projekter ikke forvrider konkurrencen, er ressourceeffektive og bæredygtige og bidrager til EU's strategiske modstandsdygtighed.

Genanvendelse og substitution af råstoffer

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Europas egne kritiske råstoffer ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang, og at EU-medlemsstaternes forarbejdnings-, genanvendelses-, raffinerings- og sorteringskapacitet i øjeblikket er utilstrækkelig;

23.

fremhæver, at et lavere forbrug, affaldsforebyggelse og genanvendelse skal være de centrale elementer i omstillingen til en ressourceeffektiv økonomi. Udvalget opfordrer til, at forbrugerne gøres opmærksomme på råstofsituationen i vores overflods- og »smid væk«-samfund og de markedsøkonomiske vilkår, der også gælder for genanvendelsesindustrien på en gennemsigtig og passende måde. Forbrugerne har imidlertid kun et sekundært ansvar for at bidrage til produkter med høj genanvendelighed og forbruge mindre. Hovedansvaret ligger først og fremmest hos producenterne, og der bør derfor stilles krav til disse. For produkter fremstillet i Unionen skal kravene stilles til fabrikanterne, og tilsvarende krav skal også stilles til produkter, der importeres til EU's marked;

24.

understreger betydningen af anvendt og praksisrelateret forskning og udvikling i forbindelse med råstofudvinding og en effektiv anvendelse af råstoffer;

25.

efterlyser øget og vedvarende støtte til forskning og udvikling inden for råstofudvinding og den cirkulære økonomi som helhed, herunder metallurgi, som en såkaldt »key enabler«. Udvalget anbefaler, at der ved udviklingen af nye materialer i fremtiden altid tages højde for deres genanvendelighed, når der tildeles forskningsstøtte;

26.

fremhæver, at denne indsats også bør sigte mod en betydelig forlængelse af levetiden og muligheden for at reparere produkter, hvis fremstilling er baseret på kritiske råstoffer, ved hjælp af miljøvenligt design og udskiftning af kritiske råstoffer med lettere tilgængelige materialer. Det gælder navnlig når de teknologiske fremskridt og den planlagte forældelse begrænser produkternes levetid. Udvalget opfordrer til, at kravene til CE-mærkning opdateres med ambitiøse genanvendelighedskriterier for produkter, som indeholder kritiske råstoffer;

27.

påpeger, at Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og nationale forsknings- og udviklingsprogrammer kan anvendes til disse formål. F.eks. kunne der inden for disse rammer udarbejdes en strategisk forsknings- og innovationsdagsorden for den europæiske cirkulære økonomi (CICERONE — Circular economy platform for European priorities strategic agenda) og de europæiske GeoMontanregioner kunne med projektet MIREU (Mining and Metallurgy Regions) styrke deres netværkssamarbejde og prioritere temaet råstofsikring højere;

28.

mener, at forbrugere løbende bør informeres om eksternaliteterne ved ofte at købe og erstatte billige husholdningsartikler af lav kvalitet. En gradvis tilbagevenden til service- og reparationskulturen kan skabe ny beskæftigelse, som ikke kan flyttes til udlandet;

29.

bemærker, at betegnelsen »affald« i Europa ofte dækker over værdifulde ressourcer og kritiske råstoffer. Udvalget henviser i den forbindelse til sin nyligt vedtagne udtalelse »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi« (3);

30.

fremhæver, at der i langt større omfang bør anvendes genanvendte materialer, så forbruget af primære og kritiske råstoffer reduceres. Udvalget anmoder Kommissionen om at se nærmere på konkurrencedygtige kriterier, der stiller krav om at nye produkter så vidt muligt skal have et betydeligt genanvendt indhold, og anbefaler, at der tages hensyn til disse kriterier i tilgangen til centrale produkters værdikæder (4);

31.

opfordrer til, at mulighederne for genvinding af kritiske råstoffer fra byaffald undersøges med henblik på deres anvendelighed og kommercielle levedygtighed. Disse muligheder bør udnyttes, i det omfang det er teknisk og økonomisk muligt. Navnlig råstoffer, der er nødvendige i forbindelse med vedvarende energi eller innovative tekniske applikationer, såsom sjældne jordarter, gallium eller indium, genanvendes ikke eller kun i begrænset omfang, fordi genanvendelsen hidtil har været relativt omstændelig i både teknisk og økonomisk henseende. Udvalget fremhæver også betydningen af at fremme effektiv energiudnyttelse kombineret med genvinding af metaller og salte fra affald, der ikke kan genvindes på anden vis på grund af forurening, materialetræthed og komplekse materialer. Den Europæiske Union, medlemsstaterne og regionerne med deres offentlige forskningsinstitutter og virksomhederne opfordres derfor til at intensivere forskningen på dette område og gøre det muligt at udnytte resultaterne i praksis, så det undgås, at værdifulde råstoffer deponeres som affald;

32.

konstaterer, at der eksporteres betydelige mængder affald og skrot, selv om disse materialer potentielt kunne genanvendes som sekundære råstoffer i EU. Især på baggrund af de til dels katastrofale miljøskader, der opstår som følge af eksporten af affald og skrot til udviklingslande og vækstlande med utilstrækkelig genanvendelseskapacitet, opfordrer udvalget derfor til, at genanvendelseskapaciteten internt i Europa styrkes betydeligt;

33.

gør opmærksom på, at der i øjeblikket ikke findes nogen statistisk oversigt over, hvor mange råstoffer der er deponeret i udvindingsaffald. Kommissionen opfordres derfor til at evaluere og kortlægge mængden af oplagrede materialer med bistand fra medlemsstater, regioner og kommuner;

34.

understreger, at producenterne spiller en vigtig rolle på vejen mod en cirkulær økonomi. De skal udvikle innovative produkter, der gør det muligt at udskille materialerne, dvs. produkter, som er miljøvenlige, og som så vidt muligt ikke er baseret på fossile primære råstoffer. Producenterne bør også revidere de eksisterende forretningsmodeller for at bevæge sig i retning af et reduceret ressourceforbrug. Udvalget påpeger, at staten samtidig har et grundlæggende ansvar for at skabe hensigtsmæssige rammevilkår, udforme relevant lovgivning og skabe økonomiske incitamenter.

Styrkelse af bæredygtige indkøb og forarbejdning af råstoffer i EU

35.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU på længere sigt så vidt muligt også skal skaffe råstoffer fra sine egne kilder og udvikle fremadrettede udviklingsstrategier, der omfatter udvikling af ny kapacitet til at udvinde og forarbejde kritiske råstoffer i EU samt udvikle en bæredygtig finansieringsmodel til omlægning af nuværende minedrift til udvinding af kritiske råstoffer;

36.

fremhæver, at øget indenlandsk udvinding af råstoffer i EU skal ske inden for rammerne af de anerkendte og høje standarder for miljø- og arbejdstagerbeskyttelse. Udvalget gør opmærksom på, at EU-projekter allerede tager højde for eksempler på bedste praksis inden for dette område, men at disse projekter endnu ikke har resulteret i væsentligt flere investeringer i forøgelse af råstofudvinding og -forarbejdning. Økonomiens forsyning med kritiske råstoffer fra egne kilder kræver imidlertid ud over videreførelse og sikring af eksisterende miner også åbning af nye miner;

37.

beklager på den baggrund den manglende gennemførelse af FoU-resultater i praksis i forbindelse med udvinding og forarbejdning af råstoffer. Ny minedrift til udvinding af råstoffer til brug i højteknologi i EU skal baseres på resultaterne af FoU-projekter for innovativ minedrift med lav indvirkning. Udvalget bifalder, at Kommissionen inden for rammerne af Horisont Europa har til hensigt at reducere miljøpåvirkningen yderligere fra 2021 og opfordrer til, at der i den forbindelse lægges særlig vægt på vandforvaltning og genforvildning;

38.

understreger, at minedriftstilladelser, ud over miljø- og arbejdsbeskyttelsesstandarder, også bør omfatte løsninger til kompensation for tabt miljømæssig og rekreativ værdi, således at mineområder fortsat kan anvendes til rekreative formål og andre lige så vigtige formål for lokalsamfundet under og efter afslutningen af minearbejdet;

39.

fremhæver, at regionerne på grund af deres ekspertise på dette område spiller en central rolle. Udvalget påpeger, at der findes råstoffer til fremstilling af batterier i flere af EU's kulregioner, men også i andre regioner, idet minedriftsaffald ofte indeholder mange kritiske råstoffer. Udvalget opfordrer derfor til, at man undersøger mulighederne for at udvinde råstoffer fra nedlagte eller nye miner, hvor der findes kritiske råstoffer. RU påpeger, at udvinding af disse råstoffer kan skabe nye arbejdspladser i tidligere og nuværende mineregioner;

40.

understreger, at der findes en betydelig teknisk ekspertise i de tidligere og aktive mineregioner i EU. Erfaring og viden bør gives videre til nye generationer af medarbejdere, og den faglærte arbejdskrafts kompetencer bør styrkes gennem målrettet uddannelse og efteruddannelse;

41.

fremhæver, at udnyttelsen af råstofforekomster samt åbningen af nye miner kan reducere EU's afhængighed af tredjelande. Den dermed forbundne efterforskning og udvinding internt i EU konkurrerer imidlertid ofte med andre former for arealanvendelse og er derfor underlagt begrænsninger som følge af den fysiske planlægning. Udvalget er derfor fortaler for, at konflikter vedrørende arealanvendelse i tilknytning til sikring af råstoffer så vidt muligt løses ved fælles aftale;

42.

bemærker, at offentlighedens modstand mod mineprojekter er stigende i mange EU-lande, og at industriens bestræbelser på at forbedre sit økologisk fodaftryk endnu ikke anerkendes i tilstrækkeligt omfang. Den Europæiske Union, medlemsstaterne, regionerne og kommunerne opfordres derfor til at oplyse om fordele og ulemper ved genåbning af miner og etablering af nye miner på en gennemsigtig og aktiv måde og sikre inddragelse af alle relevante interessenter, så der sikres accept og forståelse i civilsamfundet;

43.

påpeger, at genåbning af miner og etablering af nye miner, bl.a. som følge af EU's høje miljø- og sikkerhedsstandarder, er forbundet med store investerings- og driftsomkostninger. Dette er i global sammenhæng en økonomisk ulempe for de europæiske mineregioner. Udvalget anmoder derfor Den Europæiske Union og dens medlemsstater om at undersøge om og i hvilket omfang, sådanne projekter kan støttes økonomisk med EU-midler i henhold til statsstøttereglerne;

44.

understreger, at Fonden for Retfærdig Omstilling skal bidrage til at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af omstillingen til klimaneutralitet i kul- og kulstofintensive regioner og diversificere regionernes økonomier, herunder ved at investere i den cirkulære økonomi. Politikområdet bæredygtig infrastruktur i InvestEU-fonden kunne også støtte den regionale udvinding af kritiske råstoffer;

45.

går ind for, at der i EU opbygges og anvendes tilstrækkelig ekspertise til at kunne forarbejde og forædle visse kritiske råstoffer som f.eks. litium. Udvalget opfordrer til, at EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder gør en aktiv indsats for at udvikle disse færdigheder;

46.

efterlyser en bedre koordinering mellem de relevante interessenter inden for efterforskning, udvinding, distribution, forarbejdning, genbrug og genanvendelse. I den forbindelse spiller de regionale og lokale myndigheder en afgørende rolle;

47.

understreger, at medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders råstofstrategier og -planlægning kan yde et væsentligt bidrag til bestræbelserne på at sikre indenlandske råstoffer;

48.

anerkender, at realiseringen af en ny, innovativ, accepteret, sikker og miljøvenlig minedrift efter kritiske råstoffer i EU kræver godkendelser, der bygger på retssikkerhed og opfordrer til, at de kompetente nationale, regionale og kommunale myndigheder og instanser udstyres med en kapacitet og struktur, der sætter dem i stand til at varetage deres nye beføjelser og opgaver og anvende gennemsigtige, effektive og koordinerede administrative procedurer, når de udsteder tilladelser til udvinding af råstoffer på EU's område.

Regionalt samarbejde

49.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af at stimulere nationale og regionale råstofklynger, der står for en bæredygtig råstofudvinding i EU, og som samler industrien, myndigheder med ansvar for minedrift, geologiske tjenester, servicevirksomheder i forudgående og efterfølgende led, udstyrsproducenter, mine- og forarbejdningsvirksomheder samt transportbranchen og arbejdsmarkedets parter. Dette indebærer også anvendelse af nye teknologier til udvinding af råstoffer;

50.

understreger behovet for, at det lokale, regionale, nationale og europæiske niveau arbejder sammen om at håndtere følgevirkningerne i lokalområderne og opfylde de nødvendige investeringsbehov;

51.

opfordrer til at styrke netværkssamarbejdet mellem europæiske regioner, der i høj grad er afhængige af kritiske råstoffer, med henblik på at finde fælles løsninger og sikre, at regionerne spiller en aktiv rolle i den europæiske råstofalliance.

Indkøb af råstoffer fra tredjelande

52.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU trods alle bestræbelser fortsat vil være stærkt afhængig af import af kritiske råstoffer fra tredjelande. Udvalget påpeger, at mange lande nu konkurrerer intenst om råstoffer af kritisk betydning;

53.

understreger, at handelen med råstoffer i stigende grad er præget af handelsrestriktioner og konkurrenceforvridninger. Udvalget opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge eksport- og importrestriktioner og tage disse spørgsmål op på regionalt, bilateralt og multilateralt plan. Udvalget mener, at foranstaltninger, der forvrider handelen med råstoffer, og navnlig råstoffer af kritisk betydning, skal vurderes grundigt, og at der om nødvendigt bør træffes yderligere retlige foranstaltninger inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler;

54.

mener, at en råstofpolitik, der bygger på diplomati har stor betydning for EU, ikke kun hvad angår industri- og energipolitik og international handel, men også som et tværgående tema, der berører forskellige områder i tilknytning til indenrigs-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken;

55.

konstaterer, at det ville gavne EU's økonomiske og finansielle modstandsdygtighed, hvis kritiske råstoffer blev handlet i europæisk valuta, idet prisvolatiliteten og EU-importørers og tredjelandseksportørers afhængighed af USD-finansieringsmarkeder ville blive mindre. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for, at handelen foregår i europæisk valuta;

56.

tilskynder EU til i højere grad at indgå strategiske partnerskaber med ressourcerige tredjelande. Udvalget bifalder Kommissionens tilgang, hvor den forud for oprettelsen af pilotpartnerskabsprojekter i 2021 vil rådføre sig med medlemsstaterne og industrien om prioriteterne, hvilket også omfatter de berørte lande, idet disse råder over lokal ekspertise og et netværk af medlemsstaternes ambassader;

57.

fremhæver, at et styrket samarbejde med strategiske partnere skal kædes sammen med ansvarlige indkøb. En høj koncentration af udbuddet i lande med lavere sociale og miljømæssige standarder udgør ikke kun en risiko for forsyningssikkerheden, men kan også forværre sociale og miljørelaterede problemer. Målet må derfor i første omgang være en international aftale på WTO-plan, der har til formål at sikre en høj grad af gennemsigtighed og en konsekvent sporbarhed i forsynings- og handelskæder med hensyn til de sociale og miljømæssige standarder, der skal anvendes ved udvinding af råstoffer i tredjelande. I forlængelse heraf bør der så hurtigt som muligt indledes forhandlinger om en systematisk forbedring af disse standarder, som det allerede er tilfældet i de eksisterende EU-frihandelsaftaler. Udvalget glæder sig over den konfliktmineralforordning, der trådte i kraft den 1. januar 2021, og tilskynder Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge et ambitiøst forslag om due diligence i forsyningskæder;

58.

understreger, at indkøb af råstoffer er forbundet med stadig større vanskeligheder for de enkelte virksomheder som følge af et stærkt konsolideret udbud på markederne og konkurrencen fra stærke aftagere (især Kina). Udvalget opfordrer til, at der ydes målrettet støtte til virksomhedsalliancer som for eksempel indkøbsalliancer.

Bruxelles, den 19. marts 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg-


(1)  Critical Raw Materials for Strategic Technologies and Sectors in the EU — A Foresight Study: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/42881.

(2)  Webstedet for den europæiske råstofalliance og tiltrædelsesformular: https://erma.eu/about-us/join-erma/.

(3)  Regionsudvalgets udtalelse om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 107).

(4)  Regionsudvalgets udtalelse om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 107).