27.7.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 300/58 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet
(2021/C 300/11)
|
POLITISKE ANBEFALINGER
DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG
Opretholdelse af elforsyningen, elsammenkoblinger i EU og energiomstillingen
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den aktuelle krise tydeligt har fremhævet nødvendigheden af at sikre kontinuitet i energi- og elforsyningen i alle europæiske regioner, bl.a. i situationer, hvor de globale forsyningskæder kan blive afbrudt; |
2. |
mener, at der i Europa er stor forskel på regionernes energiegenskaber, for så vidt angår deres elektricitetsefterspørgsel, produktionspotentiale og tilgængelig infrastruktur, også inden for et lands grænser. Derfor bør der ud over de internationale forbindelser mellem systemerne gøres en yderligere indsats for at udvikle interregionale og indenlandske infrastrukturer, navnlig for at sikre afsætningen af vedvarende energi i regioner med omfattende ressourcer, og sådanne infrastrukturer bør baseres på en overordnet europæisk vision om, at de bidrager til samhørigheden på det europæiske elektricitetsmarked; |
3. |
understreger desuden betydningen af at styrke det tværnationale samarbejde med henblik på fælles gennemførelse af energiprojekter og udvidelse af grænseoverskridende elsammenkoblingskapacitet for at kompensere for en potentiel mangel på elektricitet i spidsbelastningsperioder. I denne forbindelse må nationale minimumsomfang af sikker kraftværkskapacitet dog ikke underskrides; |
4. |
påpeger, at 58 % af EU's energiefterspørgsel i øjeblikket dækkes via import, hovedsageligt i form af olie og gas. Omstillingen til ren energi vil mindske EU's afhængighed og import af fossile brændstoffer. EU-strategien for integration af energisystemet vil bidrage hertil og til opfyldelsen af energi- og klimamålene. I forbindelse med omstillingen til ren energi vil EU sammen med foranstaltninger til effektiv energianvendelse som helhed forbruge mindre energi, i stigende grad anvende indenlandske vedvarende ressourcer, satse mere på egenproduktion, egetforbrug og energifællesskaber og gradvist diversificere sin energiimport. Disse energibesparelser, diversificeringen og lokal energiproduktion skal gøre den europæiske økonomi mere modstandsdygtig og mindske den eksterne afhængighed; |
5. |
understreger betydningen af ren brint, primært baseret på vedvarende energiformer, som er fremhævet i EU's strategi for integration af energisystemet, for den fortsatte integration og dekarbonisering af energisystemet. Udvalget opfordrer i denne forbindelse til en hurtig gennemførelse af EU's brintstrategi og henviser til sin udtalelse om ren brint. Udvalget forventer, at lovgivningspakken »Fit for 55«, som Kommissionen har annonceret, og den forestående revision af EU's gasmarked også gennemfører kravene i denne udtalelse og fremmer sektorintegrationen; |
6. |
betoner vigtigheden af at bane vej for og fremme mange forskellige løsninger og en kombination af energisystemer med tanke på den teknologiske udvikling og de forskellige forudsætninger i EU's regioner, hvad angår klima, geografi, infrastruktur, energisystem osv. EU's regler bør så vidt muligt være teknologineutrale i forhold til nedbringelse af emissionerne og bæredygtighed, idet man bør overvejer alle eksisterende alternativer, især dem, der er til rådighed på lokalt niveau, og man bør undgå at overregulere og øge den administrative byrde forbundet med bæredygtige og sikre løsninger og tage sigte på reduktion af energifattigdommen i familierne; Produktion af energi under udnyttelse af kernespaltning opfylder ikke bæredygtighedskriteriet; |
7. |
er dybt bekymret over opførelsen af Nord Stream 2-rørledningen, som truer den europæiske energisikkerhed, øger EU's afhængighed af Den Russiske Føderation, tilsidesætter mange EU-landes og tredjelandes interesser og er dømt til hurtigt at blive forældet i forhold til målene for dekarbonisering af Unionen som helhed. Udvalget mener ligesom Europa-Parlamentet, at fuldførelsen af dette politiske projekt omgående skal indstilles; |
8. |
henviser til de fem dimensioner til gennemførelse af energiunionen — øget energiforsyningssikkerhed, styrkelse af det indre energimarked, øget energieffektivitet, reduceret CO2-emission (»dekarbonisering af økonomien«), fremme af forskning og innovation i energisektoren. Elforsyningssikkerheden skal være en prioritet i denne forbindelse, så det sikres, at kritisk infrastruktur fungerer i alle regioner, navnlig i tilfælde af potentielle kriser, herunder energikriser. I den forbindelse er der foruden tilstrækkelig og fleksibel produktionskapacitet behov for lokal produktion, lagring og fleksible løsninger for at kunne sikre leveringen i alle befolkede områder i tilfælde af nødsituationer og ved afbrydelser, navnlig i mindre udviklede regioner, i tyndtbefolkede regioner og i regioner med isolerede energisystemer. Samtidig bør det understreges, at eltransmissionen skal moderniseres. Udbygningen af sammenkoblingerne mellem elektricitetsnettene i alle EU's regioner skal fokusere på at fjerne fysiske barrierer for at sikre en reel integration af elsystemet. En synkroniseret sammenkobling af flere nationale energisystemer bidrager til en væsentlig reduktion af driftsomkostningerne ved et energisystem og til forbedret sikkerhed, idet de potentielle negative virkninger af lokale udfald på energisystemets stabilitet mindskes og opretholdelsen af væsentlige driftsparametre for energisystemet, f.eks. systemfrekvens, forenkles; |
9. |
understreger, at effektiviteten og omkostningseffektiviteten i tilknytning til elsystemets forvaltning samt lokale produktions- og energilagringsløsninger (omkostningseffektive batterier som pumpekraftværker og andre løsninger) og delt egetforbrug også har stor betydning. |
De lokale og regionale myndigheders særlige rolle
10. |
Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at EU-strategien for integration af energisystemet er afgørende for den økonomiske genopretning i lokalområder og regioner, navnlig efter covid-19-krisen. Ved omstillingen til et mere integreret energisystem bør energieffektivitet være et centralt mål for de lokale og regionale myndigheder. Der bør dog tages højde for den bredere kontekst, navnlig reduktion af drivhusgasser og de mindre udviklede regioner. Øget energieffektivitet reducerer de samlede investeringsbehov og giver lavere omkostninger forbundet med energiproduktion, -forbrug og -infrastruktur. Derudover reduceres også areal- og materialeforbruget samt den forurening og det biodiversitetstab, der følger heraf. Integration af systemet kan bidrage til at øge de lokale og regionale myndigheders energieffektivitet, idet de ressourcer, der er til rådighed, anvendes til at sikre et skift i retning af mere effektive energiteknologier; |
11. |
mener, at de lokale og regionale myndigheder bør støtte både en forøgelse af andelen af vedvarende energi og en forbedring af politikker og foranstaltninger, navnlig på områderne opvarmning/køling og transport. Desuden skal der udarbejdes en mere detaljeret plan for energibesparelser, navnlig i transport- og byggesektoren; |
12. |
påpeger, at transport tegner sig for ca. 30 % af det endelige energiforbrug i Den Europæiske Union og primært afhænger af olieprodukter. Dekarboniseringen kræver, at det endelige forbrug i højere grad elektrificeres, både til direkte brug på transportområdet og til produktion af nye energibærere som brændstof, uden at der opstilles forhindringer mod nogen teknologisk løsning uden rimelig grund. Udvalget mener endvidere, at det er nødvendigt at udvikle den nødvendige energiinfrastruktur og dermed yde et væsentligt bidrag til at mindske energiafhængigheden af tredjelande og således øge Europas energisikkerhed; |
13. |
påpeger, at bygninger tegner sig for 40 % af energiforbruget i Europa, og at en systematisk plan for reduktion af energiforbruget og fremme af anvendelsen af vedvarende energi i bygningsmassen derfor kan bidrage væsentligt til at mindske energiafhængigheden af tredjelande og dermed øge Europas energisikkerhed; |
14. |
påpeger, at investeringer i forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør understøttes af en passende finansieringsramme til at hjælpe borgerne med sådanne investeringer med store fordele, og at de lokale myndigheder bør inddrages i programmeringen og forvaltning af disse ressourcer; |
15. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for i videst mulig udstrækning at støtte renovation af bygninger, som er underlagt begrænsninger af hensyn til opretholdelsen af kulturlandskaber eller historisk arkitektonisk kultur, og dermed sikre, at der kan anvendes vedvarende energi i sådanne bygninger under overholdelse af de til enhver tid gældende regler. Udvalget opfordrer endvidere til, at dette aspekt gøres til en af hjørnestenene i det nye europæiske Bauhaus. |
Udbygning af regionernes infrastruktur gennem mere regionalt differentierede udviklingsstrategier
16. |
Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det i forbindelse med integrationen af energisystemet er vigtigt, at der foretages en vurdering af foranstaltningernes indvirkning på væksten i de enkelte regioner og navnlig på realiseringen af de samhørighedspolitiske mål, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kun på den måde kan der sikres en afbalanceret udvikling og reel konkurrence på et åbent marked. Opfyldelsen af disse målsætninger vanskeliggøres desværre bl.a. af betydelige forskelle i energipriserne for de endelige forbrugere; |
17. |
mener, at der skal tages højde for den ekstra indsats, der kræves i regionerne i den yderste periferi for at overvinde de tekniske barrierer for ikkesammenkoblede systemer uden adgang til det indre energimarked og uden tilknyttede tjenester, hvilket indebærer enorme investeringer i energiinfrastruktur (reservekapacitet, transmissionsnet inklusive undersøiske kabler mellem øerne, energilagringssystemer, intelligente netværk og adgangslogistik, transport og lagring af mindre forurenende brændstoffer), der som helhed kan garantere sikkerheden og kvaliteten af energiforsyningen og integrationen af deres egne ressourcer, især vedvarende energi af forskellig art; |
18. |
påpeger, at integrationen af energisystemet først og fremmest bør fokusere på udbygning af den eksisterende regionale basisinfrastruktur, hvis styrker og fordele er bevist i praksis, uden at dette må gå ud over innovative løsninger. I betragtning af de meget forskellige regionale klimatiske og infrastrukturrelaterede rammevilkår bør der søges kreative og intelligente løsninger til udbedring af de svage punkter i den eksisterende regionale basisinfrastruktur. Derfor er det heller ikke absolut nødvendigt at øge brugen af el til opvarmning af bygninger i alle regioner, da nogle lande har et veludviklet fjernvarmenet. For eksempel forsynes mere end 70 % af de lettiske borgere med fjernvarme. Den mængde energi, der leveres på denne måde, svarer nogenlunde til elforbruget i Letland. Fjernvarme kan bidrage til energilagring samt til elproduktion og anvendelse af energiressourcer, der ikke kan udnyttes på bygningsniveau, idet der i forbindelse med fjernvarme og lokal varmeforsyning samt varmenet også skal ske en løbende omstilling af energikilder til vedvarende energiformer. |
Omkostningseffektivitet for borgere og virksomheder
19. |
Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at enhver videreudvikling af energisystemet altid bør omfatte en vurdering af, om virksomheder og borgere kan spare omkostninger. Princippet om »energieffektivitet først« med målene om reduceret klimapåvirkning og ressourceeffektivitet bør gælde for både integrerede energiforsyningssystemer og i forbindelse med effektivitetsforbedringer for slutbrugerne. Samtidig skal det sikres, at omstillingen ikke skader forbrugernes interesser. Bestræbelserne på at forbedre energieffektiviteten må ikke føre til højere energipriser eller andre omkostninger for borgere og virksomheder, uden at der gives en rimelig kompensation; |
20. |
mener, at målet om at reducere drivhusgasemissionerne bør gennemføres på den mest fordelagtige og effektive måde set ud fra den pågældende medlemsstats synspunkt, navnlig dens socialt udsatte grupper. Det er også vigtigt at huske på, at hver enkelt medlemsstat samt hver enkelt regionale og lokale myndighed i forbindelse med den kommende omstilling til vedvarende energikilder har beføjelse til at fastlægge sit energimiks og den generelle sammensætning af sin energiforsyning; |
21. |
understreger, at Kommissionen både inden for rammerne af EU-lovgivningen og i forbindelse med sit fremtidige arbejde bør bidrage fuldt ud til at forbedre offentlighedens viden og informationen i EU om anvendelsen af vedvarende energiteknologier og om fremme af produktionen af vedvarende energi, da den offentlige modstand mod visse vedvarende energiteknologier hhv. produktionsmetoder sammen med regler, som ikke er tilpasset den teknologiske udvikling, udgør en væsentlig hindring for udviklingen af vedvarende energi. Det er desuden vigtigt ikke blot at øge bevidstheden i lokalsamfundet, men også at informere om, at vedvarende energi netop kommer lokalsamfundet til gode i praksis; |
22. |
bemærker, at der bør lægges særlig vægt på løsninger, der kan fjerne de betydelige forskelle i energipriserne (herunder alle relaterede omkostninger) for de endelige forbrugere på EU's indre marked. Også den øgede anvendelse af vedvarende ressourcer i energisystemet bør vurderes på baggrund af slutbrugeromkostningerne. På dette område er mulighederne for at udvikle innovative og omkostningseffektive løsninger for forbrugerne langt fra udtømte. |
Mod klimaneutralitet senest i 2050
23. |
Det Europæiske Regionsudvalget minder om, at der skal tages højde for den ekstra indsats, der kræves i regionerne med isolerede elektriske systemer, for hvilke der endnu ikke findes innovative teknologiske løsninger, som muliggør sammenkobling med andre integrerede netværk, således som det er tilfældet med regionerne i den yderste periferi, hvor man må undersøge alternative løsninger, der som helhed kan garantere sikkerheden og kvaliteten af energiforsyningen, samtidig med at der opnås klimaneutralitet; |
24. |
mener, at drivhusgas- og klimaneutralitet inden 2050 kun kan opnås, hvis bestræbelserne inden for områderne energibesparelser, energieffektivitet, vedvarende energi og udnyttelse af industriel overskudsvarme koordineres. For at reducere drivhusgasemissionerne i alle sektorer er det ud over at øge energieffektiviteten og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder også nødvendigt at udvikle forbindelser til den grundlæggende infrastruktur; |
25. |
bemærker, at det, hvis Europa som helhed skal opfylde målet om klimaneutralitet senest i 2050, i mindre grad handler om, hvor meget den grønne energis eksisterende andel af det samlede energiforbrug er øget i energisystemet i de enkelte regioner. Der er i stedet brug for konkrete planer for, hvordan hver enkelt region skal nå det i fællesskab aftalte mål i EU, dvs. det handler om, hvilken andel den grønne energi alt i alt har i den enkelte regions energiforbrug. I betragtning af de hidtidige resultater (1) står det klart, at der vil være behov for en meget forskelligartet indsats for at integrere energisystemet i de enkelte medlemsstater og regioner. Nogle regioner vil skulle gøre sig store anstrengelser for at øge andelen af grøn energi i energiforbruget. For andre vil udfordringen bestå i at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre en mere effektiv energianvendelse, og andre igen vil være nødt til at forbedre den grundlæggende infrastruktur. Derfor er den regionale tilgang til gennemførelsen af EU-strategien for integration af energisystemet på lokalt niveau en forudsætning for en dynamisk klimaneutral økonomi. |
Udsigterne for teknologi til offshore vedvarende energi
26. |
Det Europæiske Regionsudvalg hilser »En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje« velkommen og betragter den som realistisk. Udvalget understreger behovet for konkret planlægning for at øge de vedvarende energikilders kapacitet, herunder også den installerede offshorevindenergikapacitet. For at nå klimamålene for 2030 og 2040 er det nødvendigt med en snarlig udvikling af de etablerede og billige vedvarende energiformer som vindenergi på land og solenergi. Medlemsstaterne er nødt til at udvikle vedvarende energi for at nå nulforureningsmålet og klimaneutralitetsmålet senest i 2050. Udviklingen er således også vigtig for produktionen af brint på basis af vedvarende energikilder med henblik på dekarbonisering af sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne; |
27. |
deler det synspunkt, at teknologier til vedvarende energi (såsom vandkraft, jordvarme, solenergi, tidevands- og bølgeenergi samt flydende offshorevind- og offshoresolenergianlæg, offshoreproduktion af brint) bør fremmes målrettet. Samtidig bør de relevante teknologiske løsninger bidrage til at forene EU's økonomiske og miljømæssige mål. Udvalget understreger samtidig behovet for en klar plan for videreudvikling af nettene og anlæg til vedvarende energiproduktion, herunder offshorenet og offshorevindmøller, der er direkte forbundet til samkøringslinjer på tværs af landegrænser. Offshoreenergiproduktion kombineret med grænseoverskridende energitransmission vil føre til betydelige besparelser i omkostningerne ved og anvendelsen af havområdet. Fiskeriet og skibstrafikken må imidlertid ikke begrænses; |
28. |
opfordrer af hensyn til biodiversiteten til, at der stilles klare og praktiske krav til anvendelsen af vedvarende offshoreenergi. Målene om »grøn energi« og »biodiversitet« bør ikke betragtes som modstridende. Tværtimod er det nødvendigt at finde konkrete måder at realisere dem på for at fremskynde udnyttelsen af offshoreenergipotentialet og sikre en konkret maritim fysisk planlægning, der ikke kun er i overensstemmelse med den naturlige mangfoldigheds behov og mindre forstyrrelse af havmiljøet, men også imødekommer borgernes ønske om at bevare havmiljøet, økoturismens stadig større potentiale og det naturlige miljøs tiltrækningskraft; |
29. |
minder om øernes og regionerne i den yderste periferis potentiale i udviklingen af vedvarende havenergi, der kan spille en vigtig rolle i deres overgang til en klimaneutral økonomi, og som kan medføre fordele for industrien, økonomien og samfundet i hele EU; |
30. |
påpeger, at anvendelsen af offshoreenergi kan skabe nye job eller resultere i, at flere arbejdstagere omskoles. Dette bør dog ikke begrænse de eksisterende former for beskæftigelse og de muligheder, de giver. Det er vigtigt at omskole arbejdsstyrken i overensstemmelse med de specifikke behov i sektoren for offshore vedvarende energi; |
31. |
opfordrer til, at havne tildeles en særlig rolle i EU-strategien for offshore vedvarende energi. De bør moderniseres, så de kan udnytte disse nye forretningsmuligheder — montering, fremstilling og vedligeholdelse inden for offshorevindenergi; |
32. |
glæder sig over Kommissionens synspunkt om, at alle interessenter — medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, EU-borgerne, arbejdsmarkedets parter og NGO'er — er nødt til at arbejde sammen for at opnå den udvidelse, der foreslås i »En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje«. Udvalget understreger, at kontinuerlige og tiltagende fremskridt på området offshore vedvarende energi kræver retssikkerhed og -klarhed, da investeringer generelt er meget kapitalintensive, navnlig i projekternes indledende fase. |
En EU-strategi for reduktion af metanemissioner — nye muligheder
33. |
Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU i henhold til »En EU-strategi for reduktion af metanemissioner« kun bidrager med 5 % af de globale metanemissioner. Selv EU's mest ambitiøse planer om at reducere metanemissionerne vil således kun have ringe indvirkning på reduktionen af de globale drivhusgasemissioner. Import til det indre marked bør kun tillades fra lande (eller dele heraf), der har de samme standarder for reduktion af drivhusgasemissioner som EU. Det er den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at EU's klimamål ikke underminerer EU's og EU-virksomhedernes globale konkurrenceevne; |
34. |
opfordrer til hurtigere detektion af metanlækager, både gennem Copernicusprogrammet og ved hjælp af andre instrumenter, hvis Copernicus ikke er i stand til at levere tilstrækkelige data. Det er afgørende at fastslå nøjagtigt, hvor i tredjelande der udledes store mængder metan. Disse oplysninger skal offentliggøres, så EU-borgerne kan træffe informerede beslutninger om, hvorvidt de vil købe varer, der er fremstillet sådanne steder. Ifølge »World Energy Outlook« fra Det Internationale Energiagentur udleder olie- og gasanlæg meget varierende mængder metan på verdensplan. Der er derfor et betydeligt potentiale til at reducere metanemissionerne på dette område. Der stilles derfor krav såvel om undgåelse af metanudslip langs produktions-, transport- og genanvendelseskæderne inden for EU som forhindring af import af fossile energikilder med tidligere belastninger i form af metanudslip i forbindelse med udvinding, forarbejdning og transport; |
35. |
påpeger, at ca. 41 % af de globale metanemissioner ifølge »En EU-strategi for reduktion af metanemissioner« stammer fra naturlige (biogene) kilder som vådområder og skovbrande. Forebyggelse og effektiv bekæmpelse af skovbrande i EU bør være et prioriteret mål. De har ikke kun indvirkning på den globale opvarmning, men kan have betydelige konsekvenser for naturen, borgerne og virksomhederne i Europa. RU opfordrer endvidere til at se nærmere på, om EU kunne bidrage mere effektivt til at bekæmpe og forebygge skovbrande i tredjelande, hvor store skovområder brænder hvert år; |
36. |
opfordrer samtidig til at sikre, at målene for reduktion af metan ikke undergraver konvergensen i de europæiske regioner og øger de socioøkonomiske uligheder mellem de europæiske regioner; |
37. |
opfordrer i forbindelse med udformningen af den fælles landbrugspolitik til effektive foranstaltninger til at reducere metanemissionerne fra landbruget. Inden for rammerne af de nye økoordninger kan såvel systemer med lavt input såsom dyr på græs som foranstaltninger til jordbundsbeskyttelse yde et vigtigt bidrag til dette; |
38. |
opfordrer til, at der i højere grad tages hensyn til de europæiske producenter i forbindelse med udviklingen af teknologier og deres anvendelse, således at målene for reduktion af metan ikke fører til endnu højere omkostninger for borgere og virksomheder, navnlig for landbrugere og kvægopdrættere. Samtidig skal det sikres, at reduktionen af metanemissioner fra landbruget og kvægopdrættet ikke medfører en stigning i fødevarepriserne. |
Konklusioner
39. |
Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det ud over at udnytte de nye muligheder for vedvarende energi fortsat er vigtigt at sikre, at det europæiske net udvides som en prioritet, og at hver region forbindes med det fælles europæiske energinet. Dermed kan de vedvarende ressourcer, der er til rådighed i de forskellige områder, bedre supplere hinanden. Det haster også med minimumsstandarder for en sikker elforsyning og for opretholdelse af netstabiliteten; |
40. |
påpeger betydningen af at tage hensyn til de eksisterende regionale forskelle under særlig hensyntagen til landdistrikter og tyndt befolkede områder og støtte omkostningseffektive løsninger, så det sikres, at de europæiske borgere og virksomheder og mere specifikt de mest sårbare grupper aflastes, når det gælder omkostningerne ved at reducere energiforbruget, og så man undgår at forværre eventuelle tilfælde af energifattigdom blandt de svageste samfundsgrupper; |
41. |
bemærker, at covid-19-pandemien sætter fokus på behovet for en energiomstilling, der bidrager til et mere bæredygtigt samfund og en mere bæredygtig økonomi og sikrer, at hver enkelt europæisk region er i stand til at levere basale tjenester i krisesituationer. Omstillingen skal være retfærdig, gradvis og irreversibel, da kortsigtede, uholdbare løsninger kan gøre mere skade end gavn; |
42. |
understreger behovet for mere systematisk at inddrage de lokale og regionale myndigheder i beslutningstagningen i forbindelse med energiomstillingen. Det skal sikres, at de berørte lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af nationale energi- og klimaplaner, eventuelt gennem en klima- og energidialog på flere niveauer. RU gentager sin opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om at etablere en permanent platform for dialog på flere niveauer om energispørgsmål. Dette kunne fremme en aktiv inddragelse af lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet og andre interessenter i udformningen af energiomstillingen. Udvalget peger på, at der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (2) om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder blev skabt et rigtig godt grundlag for vedvarende energifællesskaber. Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre direktivet med henblik på at øge borgernes deltagelse i borgerenergifællesskaber; |
43. |
påpeger, at det for at nå de nye mål er vigtigt at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om udformningen og gennemførelsen af politikker og sikre, at borgere og virksomheder informeres og gøres bevidste om dem. Dette er grundlaget for at forme vores fremtid på en bæredygtig måde; |
44. |
understreger, at det i betragtning af, hvor stor betydning borgernes deltagelse har, er vigtigt at tage højde for, at en vellykket gennemførelse af EU-strategien for integration af energisystemet er utænkelig uden initiativer, der fremmer bottom-up-informationsstrømme, informationsudveksling og uddannelse på lokalt plan. RU bemærker, at en passende inddragelse af interessenter ikke blot vil fremme offentlighedens accept af politikkerne, men også lette den omfattende og gennemsigtige vurdering af de fremskridt, der gøres. |
Bruxelles, den 7. maj 2021.
Apostolos TZITZIKOSTAS
Formand for Det Europæiske Regionsudvalg
(1) Eurostat, »Share of renewable energy in the EU up to 19,7 % in 2019«, https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20201218-1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).