Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En strategi for Europas digitale fremtid og en datastrategi

(2020/C 440/13)

Ordfører: Mark WEINMEISTER (DE/EPP), statssekretær for europæiske anliggender, delstaten Hessen Basisdokumenter: Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020) 67 final) En europæisk strategi for data (COM(2020) 66 final) En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU (COM(2020) 50 final)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Resumé

1.

understreger, at digitaliseringen skal medføre håndgribelige fordele for borgerne, og at der ved udviklingen af digitale teknologier også skal tages hensyn til juridiske, sociale, miljøpolitiske, kulturelle og navnlig etiske aspekter;

2.

henviser til, at digitaliseringen er et overordnet emne, som går på tværs af brancher, og som trænger ind i alle økonomiske områder og livsområder og vil ændre dem permanent, således at kun en tværsektoriel digitalisering åbner grundlæggende nye potentialer for disruptive forretningsmodeller, innovative digitale tjenesteydelser og produkter. Udvalget henviser til, at navnlig opstartsvirksomheder spiller en vigtig rolle for digitale innovationer for Europa;

3.

understreger de lokale og regionale myndigheders vigtige bidrag til den praktiske gennemførelse af EU's digitale dagsorden, navnlig inden for »smart cities« og »smart regions«. Samtidig fremhæver udvalget lokalforvaltningens betydning for adgangen til og tilgængeligheden af data;

4.

gør særligt opmærksom på behovet for støtte i forbindelsen med udviklingen af kompetencer hos borgere og virksomheder, navnlig SMV'er, men også i den offentlige sektor. Der findes mange muligheder for at udnytte arbejdsmarkedets digitalisering til at reducere arbejdsbyrden og fremme godt arbejde, samtidig med at de økonomiske og sociale systemer gøres mere modstandsdygtige;

5.

understreger, at digitaliseringens muligheder har en særlig betydning i forbindelse med håndteringen af samfundsmæssige, klimapolitiske og miljøpolitiske udfordringer og i visse krisesituationer — som vi har set det med den aktuelle covid-19-krise — navnlig for uddannelse, arbejdsliv, økonomien og en velfungerende forvaltning;

6.

lægger vægt på, at europæiske værdier og etiske regler samt de sociale og økologiske standarder også gælder på det digitale område, og EU skal aktivt fremme disse europæiske værdier og etiske regler på globalt plan;

7.

understreger vigtigheden af den individuelle og fælleseuropæiske datasuverænitet; Dette er så meget desto vigtigere på baggrund af Den Europæiske Unions Domstols dom af 16. juli 2020 (C-311/18), hvorved EU-USA-privatlivsskjoldet blev erklæret ugyldigt. Opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at afklare konsekvenserne af denne dom, da virksomhederne har brug for juridisk sikre datastrømme ud over EU's grænser;

8.

anser digital samhørighed for at være en vigtig supplerende dimension til det traditionelle begreb økonomisk, social og territorial samhørighed, der er nedfældet i EU-traktaten.

Digitaliseringen og dens muligheder

9.

Det Europæiske Regionsudvalg deler Kommissionens opfattelse, som ligger til grund for de tre meddelelser i EU's digitale pakke, nemlig at digitale teknologier fører til dybtgående ændringer i borgernes daglige liv, og er af den opfattelse, at de dermed ligeledes berører medlemsstaterne, de regionale og lokale enheder og virksomhederne;

10.

bemærker datas voksende betydning og de muligheder, der opstår heraf, og understreger behovet for at beskytte borgerne og virksomhederne mod enhver risiko som følge af udveksling, behandling og opbevaring af data. Udvalget deler den opfattelse, at der mangler tekniske instrumenter og standarder, som er enkle at bruge, og som gør det let for den enkelte borger at udøve sin ret til beskyttelse af privatlivet;

11.

hilser foranstaltninger velkommen, som bidrager til, at Europa tager føringen ved overgangen til en sund planet og på vejen ind i en digital verden og i denne forbindelse kan generere bæredygtig vækst og velstand, samtidig med at man holder fast i de fælles europæiske værdier og den solide retlig ramme, som bygger på disse værdier, med henblik på databeskyttelse, grundlæggende rettigheder, sikkerhed og cybersikkerhed;

12.

konstaterer, at AI-baserede tjenester og andre innovative teknologier inden for databehandling, digitalisering og automatisering af processer har et enormt potentiale til at skabe fordele for forbrugere og tjenesteudbydere, men at de giver udfordringer med hensyn til at sikre ansvarlighed vedrørende ikkeforskelsbehandling, algoritmers gennemsigtighed og forklarlighed, retligt ansvar samt beskyttelse af privatlivets fred og understreger derfor, at digitaliseringen, anvendelsen af kunstig intelligens og de kommende digitale teknologier kræver en ansvarlig udformning. Udvalget bemærker endvidere, at de hidtidige eksisterende privilegier på ansvarsområdet for stærke platforme på markedet bør gennemgås med udgangspunkt i europæiske værdier. Dette gælder især for platforme, hvis forretningsaktiviteter styres fra lande uden for EU. Algoritmiske systemer, der vedrører følsomme grundlæggende rettigheder, bør være underlagt EU's markedsregler;

13.

henviser i forbindelse med coronakrisen til digitaliseringens muligheder, f.eks. i forbindelse med hjemmearbejde og digital uddannelse og understreger, at digitale applikationer og infrastrukturer i forbindelse med coronakrisen og de medfølgende kontaktbegrænsninger i høj grad bidrog til at opretholde den offentlige forvaltning, også i uventede krisetider;

14.

ser dette som et godt udgangspunkt for at fremme gennemførelsen af den grønne pagt ved hjælp af digitale teknikker;

15.

fremhæver, at CO2-emissionerne fra digitale anvendelser ifølge prognoser allerede i 2025 kan overstige emissionerne fra køretøjer på verdensplan. Kommunikations- og informationssektoren alene skønnes at stå for 5-9 % af strømforbruget og mere end 2 % af alle emissioner på verdensplan. På den anden side kan digitale løsninger understøtte den økologiske omstilling. Ved hjælp af miljødata er det eksempelvis muligt at udvikle løsninger til at udvide vedvarende energiformer, skovrejsning eller affaldsundgåelse. Med hensyn til den cirkulære økonomi kan man forestille sig en selvforpligtelse for onlineforretninger til at optage miljøbeskyttelseskriterier i deres søgealgoritmer eller et »digitalt produktpas«, som kan indeholde oplysninger om materiale- og klimafodaftrykket for et produkts leveringskæde, så kunderne kan træffe bæredygtige forbrugerbeslutninger;

16.

understreger, at det er vigtigt, at man i lyset af de økonomiske udfordringer, som krisen medfører, ikke forsømmer at fremme den digitale omstilling og de investeringer, den kræver. Tværtimod er betydelige offentlige og private investeringer i digitalisering den mest effektive måde igen at sikre økonomisk vækst i EU på.

Visionen om det digitale samfund

17.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over, at den foreslåede flerårige finansielle ramme omfatter nedskæringer i finansieringen af programmet for et digitalt Europa. En reduktion af finansieringen kan få indflydelse på den måde, programmet fungerer på;

18.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på ved hjælp af digitale teknikker at give borgerne muligheder for udfoldelse, frie og sikre beslutninger og samfundsengagement samt at skabe en ramme for virksomheder, som åbner mulighed for at udvikle innovationer, konkurrence og samarbejde på fair betingelser;

19.

fremhæver potentialet ved kvanteinformatik og henleder opmærksomheden på de eksisterende europæiske initiativer på dette område, såsom kvanteteknologiflagskibet. Udvalget opfordrer endvidere til, at der fortsat ydes støtte til kvanteforskningsprojekter i EU med henblik på at opnå globalt lederskab inden for frigørelse af potentialet i kvanteteknologier;

20.

noterer, at databranchen i forbindelse med den løbende digitalisering får en stadig større økonomisk rolle og dermed er et væsentligt middel den fremtidens værdiskabelse;

21.

støtter en målrettet op- og udbygning af en europæisk dataøkonomi og opnåelse af teknologisk uafhængighed. Dette bør også ske ved hjælp af en hensigtsmæssig industripolitisk indsats for at fremme europæiske vindere;

22.

understreger den opdeling, der er foretaget i personoplysninger og ikke-personoplysninger, disses forskellige anvendelsesformål og de dermed forbundne forskellige juridiske rammer, håndteringer og procedurer;

23.

understreger open source-tjenesters betydning for diversificeringen af tilbuddene og styrkelsen af den teknologiske uafhængighed hos forvaltninger, virksomheder og borgere. Det er ligeledes vigtigt at støtte open source-fællesskaber i Europa, hvor virksomheder og forvaltninger samarbejder.

Pålidelige infrastrukturer og digitale grundlag

24.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den femte generation (5G) af telekommunikationsnets samfundsmæssige og økonomiske betydning og efterlyser oplysningstiltag baseret på en gennemsigtig vurdering af teknologierne for at sikre, at borgerne fuldt ud forstår fordelene og ulemperne ved digital infrastruktur, hvilket inkluderer undersøgelser af miljørelaterede og sundhedsmæssige følgevirkninger. Det skal sikres, at borgerne ikke bliver ofre for desinformation;

25.

understreger behovet for et omfattende koncept, som kan øge 5G-nettenes sikkerhed og robusthed, og henviser til, at dette kan opnås med en fælles indsats fra EU's side, og at en fælles europæisk minimumsstandard for sikkerheden udløser positive helhedseffekter;

26.

værdsætter modellen for gennemførelse af værktøjskassen i betragtning af målsætningen om at sikre en diversificeret og bæredygtig 5G-forsyningskæde og undgå en »lock in-effekt«;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at benytte EU-værktøjskassen til udrulning af sikre 5G-netværk for at sikre cybersikkerhed i Europa og beskytte Europas geopolitiske interesser mod truslen om overvågning og spionage forbundet med udrulningen af 5G-netværk ved hjælp af teknologi fra tredjelande;

28.

støtter optisk fiberteknologi som en uundværlig digital infrastruktur og grundlæggende tjeneste, der bør være tilgængelig for alle i Den Europæiske Union, særligt i landdistrikter, hvor andre teknologier har svært ved at nå ud;

29.

kan ikke fuldt ud tilslutte sig den opfattelse, at Europas datastrategi kan bygge på et blomstrende økosystem. Udvalget mener, at i denne forbindelse synes støtten til navnlig opstartsvirksomheder at være særlig vigtig for gennemførelsen af strategien, ikke kun på grund af den aktuelle situation;

30.

glæder sig over annonceringen af investeringer i et projekt om europæiske dataområder og forbundne cloudinfrastrukturer med stor virkning;

31.

henviser i denne forbindelse til, at »smart cities« og opstartsvirksomheder er vigtige som drivere for innovationen og bør støttes;

32.

glæder sig over planerne om aftaler med medlemsstaterne om cloudsammenslutningen og skabelse af et EU-regelsæt for cloudtjenester;

33.

ser en risiko for, at en uharmoniseret tilgang til adgang til og anvendelse af data vil føre til en fragmentering af det indre marked og derfor ubetinget skal undgås;

34.

understreger vigtigheden af de tværsektorielle foranstaltninger for adgang til og anvendelse af data og hilser det velkommen, at der af hensyn til en smidig tilgang ikke indføres detaljeret regulering på forhånd. I overensstemmelse med de relevante bestemmelser i det gældende direktiv om elektronisk handel opfordrer udvalget medlemsstaterne til fortsat at beskytte den offentlige interesse og tjenesteydelser af almen interesse, undgå konkurrencefordrejninger og sørge for en effektiv offentlig forvaltning;

35.

henviser i denne forbindelse alligevel til, at kravene til de lokale og regionale myndigheder bør være rimelige og udarbejdes under hensyntagen til udgifterne til at gennemføre dem.

Mennesket i den digitale verden

36.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at der er behov for store offentlige midler til at fremme digitaliseringen, til fremme af universiteter og forskningsinstitutioner, opstartsvirksomheder, små og mellemstore virksomheder, men også regioner først og fremmest »smart regions« og navnlig til opbygning af banebrydende fælles digitale kapaciteter og dermed Europas teknologiske uafhængighed;

37.

understreger, at en europæisk regulering altid skal tage hensyn til garantien for kommunal og regional selvforvaltning, som er forankret i primærretten ved artikel 4, stk. 2, i TEU. Det ville derfor være et indgreb i denne garanti at pålægge de kommunale og/eller regionale enheder en afledt pligt til at videregive data, og det må derfor udelukkes;

38.

mener, at der skal afsættes tilsvarende kapacitet i EU's flerårige finansielle ramme, og opfordrer indtrængende til, at disse stilles til rådighed trods eventuelle udfordringer i forbindelse med håndteringen af følgerne af coronakrisen, navnlig i programmet om et digitalt Europa;

39.

går ind for en hurtig yderligere digitalisering af udbuddet af radio- og TV-transmissionstjenester til borgerne, således at der bliver tale om den størst mulige pluralisme;

40.

understreger, at digitale produkters og tjenesteydelsers sikkerhed er en væsentlig faktor for opbygning af tillid til dem og dermed en vellykket udbredelse af dem, og minder om inddragelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og støtter et mere intensivt samarbejde med og mellem de forskningsinstitutioner i medlemsstaterne, og hvor det er relevant regionerne, der arbejder med cybersikkerhed;

41.

understreger, at digitale kompetencer er helt nødvendige såvel med henblik på anvendelighed på arbejdsmarkedet, især inden for kompetenceområderne big data og analyse, men også for at kunne realisere potentialet i AI-baserede tjenester og styrke modstandsdygtigheden i de europæiske økonomiske og sociale systemer og uddannelsessystemer, og med henblik på at sikre det samfundsmæssige engagement gennem en vellykket omgang med digitaliseringen uanset alder og bopælssted;

42.

understreger betydningen af uddannelse i den digitale verden, navnlig digitale færdigheder, og mediekendskab — ikke kun i uddannelsesinstitutioner — som en forudsætning for at sikre, at alle kan deltage i digitaliseringen på selvstændig vis;

43.

er åben over for etableringen af »personlige dataområder«, hvor den enkelte har større muligheder for at kontrollere, hvem der kan få adgang til data og anvende dem, og en undersøgelse af en udvidet ret for den enkelte til dataportabilitet i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 20;

44.

opfordrer Kommissionen til ikke at slække på sine bestræbelser for en passende beskyttelse af privatlivet og til navnlig at arbejde for en hurtig vedtagelse af den planlagte forordning om ePrivacy med henblik på at undgå uoverensstemmelser i de pågældende regelsæt og øge retssikkerheden;

45.

mener, at det i denne forbindelse også er Rådets opgave at sørge for gennemsigtighed og dermed retssikkerhed;

46.

anser det for yderst vigtigt, at den kommende europæiske strategi for små og mellemstore virksomheder indeholder foranstaltninger til opbygning af kapaciteter for små og mellemstore virksomheder og opstartsvirksomheder, så disse kan udnytte de mange chancer, som datastøttede forretningsmodeller giver, fuldt ud;

47.

støtter den planlagte etablering af og støtte til europæiske digitale innovationscentre (European Digital Innovation Hubs), som er under afstemning, og opfordrer til en tæt og tidlig kommunikation herom mellem Kommissionen, medlemsstaterne og navnlig regionerne. Udvalget præciserer, at det er helt nødvendigt med en gennemsigtig og kontrollerbar udvælgelsesprocedure og lige muligheder for de europæiske regioner.

Et europæisk digitalt værdifællesskab

48.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer, at data udgør grundlaget for digitale produkter, tjenesteydelser og forretningsmodeller og dermed for den økonomiske udvikling i Europa, og at de kan forbedre beslutningsgrundlaget for enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, forvaltningen og det politiske niveau;

49.

advarer om, at beslutninger, der udelukkende er baseret på data, navnlig i forbindelse med en automatisk behandling, ikke altid kan være hensigtsmæssige og rimelige og derfor altid skal afvejes i forhold til den samlede situation;

50.

understreger, at det digitale samfund skal være inkluderende, fair og tilgængeligt for alle, og at mennesket skal stå i centrum;

51.

kræver robuste foranstaltninger til forsvar af de borgerlige frihedsrettigheder og demokratiet i en stadig mere digitaliseret tidsalder, bl.a. reduktion af risikoen for digital totalovervågning og bekæmpelse af falske nyheder, desinformationskampagner, hadefuld tale og diskrimination, navnlig racisme, på det digitale område. Dette gælder uanset om disse uønskede fænomener har deres oprindelse i eller uden for EU;

52.

konstaterer, at digital teknik og datadrevne løsninger er vigtige midler til at håndtere samfundsmæssige, udviklingspolitiske, klimapolitiske og miljøpolitiske udfordringer, og at de derfor også er relevante med hensyn til at nå målene for den grønne pagt og FN's årtusindudviklingsmål;

53.

glæder sig over initiativet vedrørende cirkulært elektronisk udstyr samt initiativer med henblik på at skabe klimaneutrale, yderst energieffektive og bæredygtige datacentre senest i 2030;

54.

henviser til, at disse udfordringer er tæt forbundet med hinanden og indebærer chancer for Europas førende rolle.

Data som digitalt brændstof for økonomi og beslutningsgrundlag

55.

Det Europæiske Regionsudvalg deler den opfattelse, at mennesket står i centrum for den europæiske datastrategi og fortsat bør gøre det. Det er derfor den digitale politiks opgave at følge udviklingen og dens konsekvenser nøje og foretage en afvejning af fordele og ulemper, for i givet fald at gribe ind og regulere;

56.

deler den opfattelse, at anvendelse af data i almenvellets interesse er yderst vigtig for at håndtere nødsituationer (epidemier, naturkatastrofer) for bedre at forstå miljøødelæggelser og klimaændringer og kunne træffe målrettede foranstaltninger til at imødegå dem og for at kunne udforme bekæmpelse af kriminalitet og beskyttelse mod terror bedre;

57.

støtter udviklingen af fælles europæiske dataområder for strategiske brancher og områder af offentlig interesse og understreger, at det for at sikre hurtig handling bør være muligt at etablere yderligere dataområder;

58.

bekræfter det fælles europæiske dataområde, som bygger på europæiske regler og værdier, for dermed at mindske den uforholdsmæssigt store afhængighed af digitale løsninger, som skabes andre steder;

59.

opfordrer Kommissionen til at styrke Europas teknologiske uafhængighed inden for nøgleteknologier og -infrastrukturer;

60.

understreger vigtigheden af at anvende data for at muliggøre en faktabaseret udformning af politikken og forbedre offentlige tjenesteydelser, alt sammen inden for rammerne af standarder for databeskyttelse, sikkerhed og etik;

61.

deler den opfattelse, at interoperabilitet af data (f.eks. gennem standarder) og kvaliteten af data er af afgørende betydning, og hilser derfor udarbejdelsen af tilsvarende organisatoriske koncepter og strukturer velkommen;

62.

fremhæver fremskridtsrapporten fra ekspertgruppen under EU's Observationscenter for Onlineplatformøkonomien (1) om økonomiske indikatorer og målingen af platformøkonomien, som viser, at manglen på data om mange aspekter af platformvirksomheders økonomiske rolle og økonomiske adfærd udgør en udfordring for politiske beslutningstagere og forskere. Eksperterne insisterer med rette på en overvågning af platformøkonomien, navnlig med henblik på følgende aspekter: platformenes økonomiske betydning, platformenes magt over deres brugere og deres gennemsigtighedsbestemmelser;

63.

henviser til, at der ved udarbejdelsen af standarder bør tages hensyn til kompatibiliteten med lokale og regionale myndigheders eksisterende IT-miljøer;

64.

deler den opfattelse, at antallet af europæiske cloudoperatører er lavt, og at der er en stor teknologisk afhængighed af eksterne udbydere;

65.

deler den opfattelse, at benyttelsen af clouds, navnlig i den europæiske offentlige sektor, er lav, og at et potentiale for at sænke bl.a. IT-omkostningerne dermed ikke udnyttes;

66.

understreger betydningen af at investere i fremtidige teknologier såsom kunstig intelligens, distributed ledger-teknologi (blockchain) og kvanteinformatik m.m. Dette kræver navnlig en indsats inden for forskning og udvikling;

67.

henviser i denne forbindelse til, at der er mangler ved interoperabiliteten mellem forskellige cloudtjenester og udviklingen af faglige procedurer for de offentlige myndigheder i skyen;

68.

glæder sig over projektet om at sikre, at den retfærdige og åbne karakter, der præger vores markeder, ikke trues af enkelte onlineplatformes systemiske rolle og den markedsstyrke, de opnår;

69.

mener, at det er nødvendigt med en lovgivning, der regulerer arbejdsforholdene for onlineplatformes arbejdstagere på passende vis, så det sikres, at denne form for arbejde tilrettelægges på en måde, der giver disse arbejdstagere en passende levestandard og social sikkerhed og bifalder derfor Kommissionens planer om at offentliggøre et initiativ med det formål at forbedre arbejdsforholdene for arbejdstagere på onlineplatforme. Udvalget går imidlertid ind for, at initiativet fremrykkes fra 2021 til 2020. Navnlig under coronaepidemien har det vist sig, at flere onlineplatforme profiterer økonomisk af nedlukningen, samtidig med at platformenes medarbejdere har usikre ansættelsesforhold;

70.

glæder sig over aftalen mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om den digitale omstilling (2), der har til formål at sikre en fælles tilgang til digitaliseringens udvikling og dens indvirkning på arbejdet og arbejdstagerne samt generelt på en virksomheds funktion;

71.

gentager, at det, der er forbudt uden for internettet, ikke kan tillades på internettet, og mener i den forbindelse, at ansvar og forpligtelser for udbydere af onlineplatforme bør præciseres;

72.

konstaterer med beklagelse, at nogle få virksomheder med den største markedsandel i en digital verden uden grænser genererer hovedparten af overskuddet af den værdiskabelse, der opnås i den datastøttede økonomi, at disse overskud på grund af forældede regler for selskabsbeskatning ofte ikke bliver beskattet dér, hvor de opnås, og at dette forvrider konkurrencen;

73.

opfordrer på baggrund af de eksisterende netværkseffekter af den digitale platformsøkonomi til en gennemgang af, hvorvidt og hvordan EU's konkurrencelovgivning bør videreudvikles;

74.

henviser til, at digitaliseringen skaber udfordringer i alle Europas regioner, som kræver heterogene løsningsstrategier, og anmoder derfor om, at der tages højde for dette aspekt i forbindelse med udarbejdelsen af overordnede strategier;

75.

går ind for en forenkling af procedurerne for adgang til europæiske støttemidler for at nå ud til så mange virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner som muligt og opmuntre dem til at deltage aktivt i udformningen af digitaliseringen;

76.

henviser til, at dette også gælder for »smart cities« og »smart regions«;

77.

deler den opfattelse, at der mangler tekniske instrumenter og standarder, som er enkle at bruge, og som gør det let for den enkelte borger at udøve sin ret til beskyttelse af privatlivet;

78.

understreger vigtigheden af at modvirke »lock in«-effekter f.eks. i forbindelse med IoT-udstyr og styrke forbrugernes stilling; i denne forbindelse er det vigtigt at give brugerne værktøjer og midler til at beslutte, hvad der skal ske med deres data.

Europa i verden

79.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens indsats for de europæiske borgeres interesser og lige chancer for europæiske virksomheder på internationale markeder og for europæiske værdier i den internationale handels- og datatrafik;

80.

hilser det velkommen, at datalagring og databehandling hentes fra andre lande og regioner til Europa, og er i denne forbindelse bevidst om de europæiske regioners forskellige styrker, som bør anvendes som forskelligartede argumenter for dette;

81.

glæder sig over de initiativer, som Kommissionen og medlemsstaterne har taget med det formål at præcisere og harmonisere beskatningen af digitale forretningsaktiviteter hos alle aktører, herunder dem, hvis forretningspolitikker fastlægges uden for EU.

Bedømmelse af de foreliggende meddelelser fra Kommissionen

82.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU's styrker skal være centrum for foranstaltningerne. Udvalget nævner som eksempel produktionserhvervene, som skaber mangfoldige anvendelsesområder for digitale teknologier, herunder industri 4.0, kunstig intelligens, robotteknologi, additiv fremstilling, optik og sensorik eller tingenes internet;

83.

kræver, at de nøgleforanstaltninger, der er foreslået for at sikre en fair og konkurrencedygtig økonomi, undersøges grundigt med hensyn til deres indvirkning på den europæiske datastrategi, den løbende vurdering og kontrol af EU's konkurrenceregler, reguleringsforanstaltninger og industristrategien. Udvalget gør opmærksom på, at dette navnlig gælder med hensyn til at skabe en ramme, som skal skabe et egnet, konkurrencedygtigt og sikkert finansielt system samt virksomhedsbeskatningen i det 21. århundrede;

84.

bekræfter, at digitaliseringen af regionerne kræver en koordineret og afstemt strategisk model, som går videre end til blot at stille den digitale infrastruktur og konnektivitet til rådighed;

85.

kræver et omfattende kvalificeringsrammeprogram for at afhjælpe manglen på dataeksperter og datakompetencer i EU;

86.

kræver ikke kun på baggrund af den aktuelle situation støtteprogrammer for opstartsvirksomheder og andre virksomheder, da datastrategien ellers ikke kan gennemføres;

87.

kræver et initiativ til styrkelse af den teknologiske suverænitet (f.eks. udvikling af egne processorer, netværkskomponenter) for at kunne opbygge og drive de nødvendige infrastrukturer sikkert og opfordrer til at sikre tilstrækkelig finansiering af europæiske forsknings- og udviklingsprojekter;

88.

erkender på grundlag af de beskrevne udfordringer og forslagene til foranstaltninger, at det er nødvendigt at øge modstandsdygtigheden og suveræniteten på det digitale område yderligere for på lang sigt at kunne udnytte potentialet i de nyeste kommunikationsstandarder. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på beskyttelse af kritisk infrastruktur, således at statens handlekraft og leveringen af tjenester til befolkningen kan opretholdes i et længere tidsrum i en krisesituation;

89.

opfordrer til at undersøge yderligere foranstaltninger, som kan føre til en hurtig forbedring af energieffektiviteten, en reduktion af drivhusgasser, en optimal udnyttelse af digitaliseringen til miljø- og klimabeskyttelse samt en klimaskånsom udformning af innovations- og gigabitstøtten.

---

(1)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/commission-expert-group-publishes-progress-reports-online-platform-economy.

(2)  https://bit.ly/2YptFYV.