Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ny industristrategi for Europa

(2020/C 440/21)

Ordfører: Jeannette BALJEU (NL/Renew E.), medlem af provinsrådet for Zuid-Holland Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny industristrategi for Europa COM(2020) 102 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

understreger, at industrien er af afgørende betydning for de europæiske regioner og byer og for de mange millioner arbejdspladser, den skaber, og at den i kraft af sin natur opererer i en global kontekst, hvor handel er en vigtig drivkraft for vækst, som skaber både fordele og udfordringer;

2.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om den nye industristrategi for Europa (1) og dens fokus på industrielle økosystemer. Udvalget understreger, at disse økosystemer ofte er regionale, og at de ofte er knyttet til andre regionale økosystemer gennem forsyningskæder eller videnudvekslingsnetværk. Udvalget understreger, at en ny industristrategi for Europa derfor bør baseres på forvaltning på flere myndighedsniveauer, hvor hvert niveau får et klart ansvar og ressourcer til gennemførelse, og understreger, at opfyldelsen af målene om en dobbelt overgang til en grøn og digital industri kræver støtte fra alle interessenter;

3.

mener, at den grønne pagt kun med et stærkt og effektivt bidrag fra industrien vil være i stand til virkelig at udvikle sin fulde styrke som en europæisk vækststrategi;

4.

understreger, at den nye industristrategi for Europa derfor skal styrke den stedbaserede dimension, for at regioner og byer som de forvaltninger, der er tættest på borgerne og økosystemerne, kan tage ansvar for både den grønne og den digitale omstilling af deres industri, bl.a. i betragtning af det behov for videreuddannelse og opkvalificering, som arbejdstagerne vil få, eftersom de i større eller mindre grad er i fare for at blive ekskluderet som følge af omstillingen;

5.

glæder sig over, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin tale om Unionens tilstand den 16. september bebudede en revision af industripolitikken i første halvdel af 2021. I lyset af de hidtil usete forstyrrelser af produktions- og forsyningskæderne bør en sådan revision bygge på de indhøstede erfaringer, og udvalget opfordrer kraftigt til, at revisionen kommer til at omfatte en stærkere territorial komponent med henblik på at gøre den europæiske industri reelt modstandsdygtig og fremtidssikker;

6.

understreger, at regionale og lokale myndigheder har vigtige kompetencer på politikområder, der påvirker den industrielle udvikling, og kan mobilisere en lang række instrumenter, der gør det muligt at gennemføre en helhedsorienteret og ambitiøs industripolitisk strategi i EU, som har til formål at sikre økonomisk modstandsdygtighed i en tid med strukturelle ændringer. Udvalget anmoder Kommissionen om at medtage det lokale og regionale niveau i den fremtidige udformning af den nye industristrategi for Europa;

7.

understreger, at regionerne er i stand til og villige til at statuere et eksempel ved at afprøve nye tilgange og værktøjer til at opnå den grønne, digitale omstilling og hjælpe med at styrke de regionale klynger, som er byggestenene til stærke europæiske innovationsøkosystemer, hvor interregionalt samarbejde mellem aktører hjælper med at bygge europæiske værdikæder. EU's rammevilkår skaber lige vilkår for det indre marked;

8.

er overbevist om, at det ikke kun vil være nødvendigt at stabilisere forsynings- og produktionskæderne for medicinsk udstyr, medicinsk materiale og medicin, men også at tilpasse dem til et fuldt operationelt økosystem;

9.

understreger, at Europa står over for en hidtil uset pandemi med alvorlige konsekvenser, som kan risikere at udløse en global økonomisk krise. Udvalget opfordrer indtrængende til, at genopretningen sker i overensstemmelse med grønne, digitale og sociale forhold;

10.

glæder sig over Europa-Parlamentets beslutning (2) om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser. Udvalget støtter Kommissionen i dens mål om at udforme en ny industristrategi for EU med henblik på at opnå en mere konkurrencedygtig og modstandsdygtig industri over for globale chok og opfordrer Kommissionen til at prioritere at »styrke det indre marked«;

11.

foreslår at bruge en industristrategi i to trin, hvor det første trin er koncentreret om industriens overlevelse og det andet trin om genopbygning og fornyelse med henblik på en grøn, dekarboniseret og mere digitaliseret økonomi. Udvalget understreger, at disse trin skal bygge på idéen om regional modstandsdygtighed, dvs. forbedre regionernes evne til at modstå, absorbere eller overvinde interne eller eksterne økonomiske chok (3);

12.

bekræfter Europas mål om at påbegynde en hurtig og konsekvent omstilling til klimaneutralitet og digital ledelse og understreger, at den grønne pagt skal være en central del af den nye industristrategi for Europa for at nå disse mål. Udvalget understreger betydningen af den regionale og lokale dimension og mener, at det vigtigste mål for industristrategien for Europa fortsat bør være at skabe og udvikle nye markeder for klimaneutrale og cirkulære produkter;

13.

understreger, at målet om klimaneutralitet skal nås på lokalt og regionalt plan, og at omstillingen får størst effekt på energiintensive regioner;

14.

understreger, at de energiintensive råstofindustrier, der er afhængige af udenrigshandel, og som skaber værditilvækst og beskæftigelse i regionerne, er afhængige af lige konkurrencevilkår for alle markedsaktører, både indenlandske og udenlandske. Dette vedrører ud over EU's handelspolitik også EU's klima- og energipolitiske målsætninger. Det er især nødvendigt, at EU's mange planer og lovgivningsmæssige foranstaltninger sikrer en tilstrækkelig beskyttelse mod CO2-lækage i råstofindustrierne. Udvalget anser en effektiv CO2-emissionspris for nødvendig, hvis vedvarende energi skal være konkurrencedygtig;

15.

glæder sig over Kommissionens forslag til en mekanisme for retfærdig omstilling (4), som vil mobilisere op til 100 mia. EUR til at sikre en retfærdig omstilling i kulstofintensive regioner, der fortsat omstiller deres industrier og økonomier;

16.

glæder sig over den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (5), som foreslår en række foranstaltninger for at gøre det muligt for EU's industrier at gribe muligheden for en mere cirkulær og biobaseret tilgang, der vil sikre en renere og mere konkurrencedygtig industri ved at reducere miljøbelastningen, lette konkurrencen om knappe ressourcer og reducere produktionsomkostningerne. Det kan yderligere reducere afhængigheden af importeret energi og ressourcer. Udvalget understreger betydningen af omstillingen til en biobaseret og cirkulær økonomi, også for beskæftigelsen, og af et bæredygtigt bebygget miljø som et centralt element i denne omstilling;

17.

understreger, at den nye industristrategi for Europa bør være en inklusiv strategi. Udvalget går ind for at inkludere gruppen af innovationsfølgere, som kæmper for at holde trit med ændringerne, og at tage dem med (6);

18.

understreger behovet for et egentligt indre marked for tjenesteydelser for at hjælpe med at fremme tjenesteficeringen af industrien. Udvalget understreger den rolle, som de regionale myndigheder spiller med hensyn til at lette den lokalisering af industrien, som følger af dette skift og af forstyrrende teknologier, og fremhæver, at forsyningskæder i den cirkulære produktion vil blive mere koncentreret på regionalt plan;

19.

er derfor enig i, at virksomhederne skal tilpasse deres forretningsmodeller og udvikle nye former for arbejde, som er egnet til den digitale og bæredygtige alder. Udvalget understreger, at fremskyndet vækst kommer fra både nye virksomheder og etablerede virksomheder, og anmoder Kommissionen om at yde bistand til innovation og til at skabe en ramme, hvor klynger af virksomheder kan lære af hinanden med eller uden hjælp fra iværksætterkonsulenter, formidlere eller regionale udviklingsagenturer;

20.

understreger relevansen af at investere i FoU og innovation og sikre, at denne investering konverteres til salgbare produkter og tjenesteydelser og produktivitetsfremmende industrielle processer, som tager hensyn til EU's mål om klimaneutralitet inden 2050;

21.

anerkender vigtigheden af standardisering og certificering, navnlig for nye produkter, processer og tjenesteydelser, som fremskynder omstillingen til en grøn, digital og modstandsdygtig økonomi. Udvalget anmoder Kommissionen om at sikre, at SMV'er involveres og tages med i standardiseringsprocessen;

22.

glæder sig over ambitionen om at skabe førende markeder for rene teknologier i strategiens iværksætterånd og er enig i, at »[d]e, der handler først og hurtigst, vil have den største konkurrencemæssige fordel«. Udvalget understreger, at regionale økosystemer tilbyder det bedste miljø til innovation på grund af den høje grad af tillid til mulighedsdrevne iværksættere;

23.

er enig i, at Europa skal samle sine styrker for kollektivt at gøre det, som ingen kan gøre alene, og understreger, at interregionalt samarbejde med henblik på at stimulere og lette interregionale værdikæder baseret på »intelligente komplementariteter« mellem regionale tværsektorielle økosystemer, som er knyttet til omstillingen til en grøn, digital og modstandsdygtig økonomi, sådan som det er gjort i de regionale strategier for intelligent specialisering, er det bedste tilgængelige værktøj til at muliggøre et samarbejde inden for de regionale økosystemer og med andre regionale økosystemer med komplementære kompetencer og dermed gøre det muligt at skabe europæiske værdikæder og innovationsprocesser;

24.

understreger behovet for et klart overvågnings- og evalueringssystem som anbefalet i strategierne for intelligent specialisering og fremhæver, at dette bør udføres på alle tre niveauer: EU, medlemsstaterne og regionerne bør evaluere hvert andet år. Udvalget foreslår, at Kommissionen medtager dette i det europæiske semester og knytter det til de nationale reformplaner på medlemsstatsniveau, og at regionerne medtager denne evaluering som et læringsværktøj, der understøtter en mere diagnostisk overvågning, kontrollerer fremskridt og letter problemløsning. Udvalget foreslår, at den regionale resultattavle for innovation kan ledsages af anbefalinger om EU-værktøjer, der kan bidrage til en forbedring af indikatorerne;

25.

støtter Kommissionen i udviklingen af en ambitiøs EU-klyngepolitik og understreger betydningen af at knytte regionale klynger og netværk fra forskellige regioner sammen. Udvalget anmoder Kommissionen om at støtte disse interregionale netværk som et supplement til den individuelle matchmaking, som foregår i Enterprise Europe Network og European Cluster Collaboration Platform og foreslår at gøre EU's klyngepolitik til en integreret del af den nye industristrategi for Europa;

26.

understreger, at samhørighedspolitikken bør være et vigtigt instrument til gennemførelse af en stedbaseret tilgang til industriel udvikling for at tage højde for de regionalt divergerende konsekvenser af omstillingen til en kulstofneutral økonomi, og opfordrer til udvikling af egnede mål og støtteinstrumenter i forbindelse med planlægningen af den næste fase af samhørighedspolitikken;

27.

anerkender, at regionerne skal bruge strategisk rådgivning til denne industrielle omstilling for effektivt at anerkende aktuelle huller i deres parathed til den industrielle omstilling, og anmoder derfor Kommissionen om at udvikle værktøjer, som kan fungere som en klar køreplan for regioner med en skræddersyet tilgang for at sikre industrielt lederskab, idet et sådant værktøj bør supplere den nye industristrategi for Europa og bør hjælpe regionerne med at målrette relevante samhørighedspolitiske investeringer i programmeringsperioden efter 2020;

28.

understreger de offentlige myndigheders potentielle rolle i innovationsorienterede grønne offentlige indkøb, f.eks. med hensyn til bæredygtig og intelligent mobilitet eller i bygge- og anlægssektoren, og behovet for at minimere risikoen for regionale forvaltninger;

29.

beklager, at gennemførelsen af mål for bæredygtig udvikling nr. 9 om opbygning af en robust infrastruktur samt fremme af en inklusiv og bæredygtig industrialisering og af innovation kun har medført moderate fremskridt. Navnlig har de nationale bruttoudgifter til FoU i EU stabiliseret sig på godt 2,0 % (7) i forhold til BNP. Udvalget understreger den langsomme vedtagelse og formidling af nyskabelser i Europa og påpeger, at mange nyskabelser i industrien drejer sig om nye forretningsmodeller, der kombinerer digital teknologi og servicekoncepter, og understreger, at regionerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremskynde vedtagelse og udbredelse af nyskabelser, f.eks. gennem det europæiske netværk af digitale innovationsknudepunkter, pilotanlæg og feltlaboratorier. Udvalget understreger behovet for det nye værktøj som foreslået i Interreg-forordningen om interregionale innovationsinvesteringer;

30.

anmoder Kommissionen om at støtte den europæiske industri, navnlig i energiintensive regioner, i omstillingen til klimaneutralitet i 2050 og opstille ambitiøse, omend realistiske mellemlangsigtede og langsigtede sektormål, som stemmer overens med den europæiske grønne pagt og Parisaftalen, og fremlægge køreplaner for at nå dem i samarbejde med de regionale og lokale interessenter, og understreger betydningen af en omstilling, som er retfærdig for virksomheder og borgere som anført i mekanismen for en retfærdig omstilling;

31.

opfordrer til, at Det Europæiske Innovationsråd hjælper med at opskalere alle hurtigt voksende virksomheder, ikke kun nystartede virksomheder, og understreger, at de meget hurtigt voksende SMV'er ikke er nye virksomheder, men etablerede virksomheder, som har fundet en ny måde at vokse på gennem digitalisering og/eller ved at gøre deres produkt, proces eller tjenesteydelse mere bæredygtig;

32.

er enig i, at Europa bør udnytte stordriftsfordele, hastighed og omfang, men vil gerne understrege, at regionernes rolle ikke blot er at tilbyde en arena for lokalt baserede nyskabelser, men også for »samarbejdende regioner« for at hjælpe med at samle de mange forskellige kompetencer i Europa i interregionale værdikæder, som kan konkurrere med større virksomheder uden for Europa. Udvalget anmoder Kommissionen om at give mulighed for yderligere interregionalt samarbejde mellem værdikæder ved at sikre finansiering til interregionale industrielle demonstrationstilfælde;

33.

understreger behovet for at gøre videregående uddannelse og erhvervsuddannelse mere egnet til den digitale tidsalder, og fremhæver den rolle, som digitale knudepunkter kan spille, ikke kun med hensyn til at fremskynde og formidle nyskabelser, men også med hensyn til at uddanne arbejdsstyrken til fremtidens industri. Udvalget opfordrer Kommissionen til at give mere støtte til kapacitetsopbygning og udveksling af erfaringer, sådan som det f.eks. sker i opfordringen til erhvervsekspertisecentre;

34.

støtter behovet for en pagt for færdigheder og anmoder Kommissionen om at inkludere regionerne som en vigtig partner i en sådan pagt. Udvalget understreger, at regionerne er det bedste organiserede niveau til at koordinere opdateringen af færdigheder (opkvalificering og omskoling) og sikre arbejdstagernes mobilitet fra sektorer i tilbagegang til sektorer i fremgang, og betydningen af lige adgang til omskoling af medarbejdere samt ledere og iværksættere som følge af virkningerne af covid-19-epidemien;

35.

anerkender potentialet i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og alliancer og anmoder om, at Kommissionen gør dem mere inkluderende ved at lade regioner og SMV'er deltage. Udvalget fremhæver i den forbindelse det potentiale, der ligger i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor og i etableringen af industrialliancer, f.eks. inden for batteriteknologi, plast og mikroelektronik, til at fremme teknologisk udvikling og sikker finansiering;

36.

anerkender de geopolitiske risici for udenlandske investeringer og en overafhængighed af »globale« forsynings- og værdikæder og anmoder Kommissionen om at berige strategien med foranstaltninger for at hjælpe med at klare den aktuelle krise som følge af covid-19 og forberede sig på nye pandemier i fremtiden for at sikre modstandsdygtighed i Europas samfund og økonomi, f.eks. ved at forberede sig på alternative europæiske forsyningskæder for medicinske forsyninger baseret på lave omkostninger og sparsommelige nyskabelser i tilfælde af nye pandemier eller alvorlige epidemier;

37.

slår til lyd for en europæisk retlig ramme for kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier (8), der skal sikre, at der tages hensyn til etiske principper og grundlæggende rettigheder i forbindelse med udviklingen, udbredelsen og anvendelsen heraf samt til spørgsmål om sikkerhed og ansvar. EU's industrielle innovation og konkurrenceevne gør det nødvendigt med en horisontal ramme, som afspejler Unionens værdier og principper. Den vil yde konkret vejledning til både borgere og virksomheder, herunder borgere og virksomheder der befinder sig uden for EU's grænser, og give retssikkerhed. På nuværende tidspunkt kan manglen på klare bestemmelser om sikkerhed og ansvar føre til retsusikkerhed for forbrugerne og de virksomheder, der producerer og markedsfører produkter, som involverer kunstig intelligens, samt for de borgere, der anvender applikationer for kunstig intelligens.

38.

understreger betydningen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi, da den giver et afsæt for geografisk kortere forsyningskæder, og understreger, at den cirkulære økonomi påvirker næsten alle former for klynger og industrier, og at mange SMV'er trods igangværende bestræbelser på at omdanne traditionelle økonomi- og forretningsmodeller ikke er klar til dette skift, og at mange er villige til at handle, men ved ikke hvordan. Udvalget understreger, at mindre virksomheder oplever ulemper, når de tager cirkularitet til sig, på grund af deres begrænsede kapacitet, ressourcer, tid og tilgængelige viden til at investere i og håndtere den dermed forbundne administration og overholdelse af regler og standarder. Udvalget anmoder Kommissionen om mere gunstige politikker til at øge det cirkulære skift og om at tilpasse lovgivningen for at gøre dette skift muligt i stedet for at hindre det, idet den cirkulære økonomi i denne henseende ville drage fordel af et indre marked for affald;

39.

opfordrer til genforhandling af traktaten om det europæiske energicharter med henblik på at fremme investeringer i bæredygtig energi og bringe det i overensstemmelse med Parisaftalen. Genforhandlingerne bør også bekræfte, at de underskrivende stater og deres offentlige myndigheder har »ret til at regulere«;

40.

støtter indførelsen af en WTO-forenelig CO2-grænsetilpasningsmekanisme, der styrker klimaindsatsen på globalt plan og beskytter industrierne mod illoyal konkurrence. Udvalget opfordrer til, at der fremsættes forslag om nye egne indtægter for EU for at sikre enkelthed og åbenhed, samtidig med at de nationale kompetencer beskyttes;

41.

mener, at EU og medlemsstaterne for at fastholde teknologisk lederskab og sikre digital og teknologisk suverænitet bør bevare retten til blokere fjendtlige overtagelser af strategiske EU-virksomheder fra stater eller statsligt støttede aktører uden for EU, og anmoder Kommissionen om at reformere konkurrencepolitikken for at bevare et levende europæisk indre marked og samtidig styrke EU-baserede virksomheders position på verdensmarkederne;

42.

er enig i, at vi skal øge investeringerne i innovation, og opfordrer Kommissionen til at fremme en kultur, hvor det er tilladt at fejle. Udvalget understreger, at fejltrin inden for innovation kan være meget værdifulde som en måde at lære at lykkes på, men kun hvis virksomhederne får mulighed for en ny chance for at bruge erfaringerne fra de veje, som ikke fungerer. Udvalget anmoder derfor Kommissionen om at fremme udbredelsen af erfaringer mellem regionale klynger og netværk;

43.

anmoder Kommissionen om at yde bistand til regioner, der hjælper virksomheder med at finde egnede europæiske partnere, hvis de ønsker at mindske deres afhængighed af globale forsynings- og navnlig værdikæder, da regioner kan hjælpe med at finde partnere og lette matchmaking;

44.

anmoder Kommissionen om også at tage højde for anvendelser af vigtige digitale teknologier som kvantecomputere i strategiske sektorer som en del af den strategiske digitale infrastruktur og understreger, at disse anvendelser er vigtige for Europas digitale omstilling for at sikre den størst mulige økonomiske og sociale virkning, idet digitale løsninger uden anvendelsesmuligheder blot er løsninger, der leder efter et problem, mens virksomhederne leder efter måder at gribe forretningsmuligheder på;

45.

understreger betydningen af at inddrage de regionale forvaltninger og regionale klynger eller netværk i alliancer og anmoder om, at regionale forvaltninger eller i det mindste en repræsentant for Regionsudvalget deltager i industriforummet, navnlig ved at analysere industriens risici og behov med hensyn til industrielle økosystemer, som efter Regionsudvalgets mening består af »regionale« økosystemer for iværksætteri og innovation;

46.

gentager sin opfordring til at øge EU's støtte til regionale økosystemer og klynger inden for rammerne af interregionale investeringer i innovation, hvor foreneligheden med den grønne pagt bør overvejes ved at tage udgangspunkt i den intelligente specialiseringstilgang og udvide og udbrede nuværende initiativer såsom platformen for intelligent specialisering vedrørende modernisering af industrien og pilotinitiativet om regionernes omstilling. Udvalget mener endvidere, at det er vigtigt at udvikle instrumenter til gennemførelse af fælles interregionale investeringsprojekter i industrien i tæt samarbejde med regioner og partnerskaber for intelligent specialisering;

47.

understreger, at den dobbelte omstilling kun vil blive vellykket, hvis alle interessenter inddrages på lige fod i EU's reviderede industristrategi, og at en klar kommunikation og åben dialog med alle interessenter er altafgørende, da omfanget af den omstilling, som både industrien og samfundet står over for, kræver omgående handling, en fælles vision og integrerede løsninger blandt alle interessenter og på alle politiske niveauer, da kun en tilgang på flere niveauer vil kunne sikre, at interessenterne tilslutter sig økonomipolitiske beslutninger af en sådan størrelsesorden;

48.

opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger til omstilling af virksomhedernes produktion som følge af udbredelsen af covid-19-pandemien og de deraf følgende ændrede behov i samfundet;

49.

opfordrer Kommissionen til at medtage regioner og byer i forbindelse med udformningen af en ny industristrategi for Europa og gentager, at regioner og byer er villige og i stand til at statuere et eksempel i udformningen af den stedbaserede dimension af de to omstillinger, som den europæiske industri står over for.

---

(1)  COM(2020) 102 final.

(2)  https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0054_DA.pdf.

(3)  ECR2: Economic Crisis: resilience of regions: www.espon.eu/programme/projects/espon-2013/applied-research/ecr2-economic-crisis-resilience-regions.

(4)  COM (2020) 22 final.

(5)  COM(2020) 98 final.

(6)  A geographically fair EU industrial strategy: https://wms.flexious.be/editor/plugins/imagemanager/content/2140/PDF/2019/Geographically_fair_EU.pdf.

(7)  Eurostats rapport om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling af 22. juni 2020.

(8)  Se RU's udtalelse om Hvidbog om kunstig intelligens, ordfører: Guido Rink (NL/PES), https://cor.europa.eu/DA/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-2014-2020.