Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Mod en køreplan for ren brint — de lokale og regionale myndigheders bidrag til et klimaneutralt Europa

(2020/C 324/07)

Ordfører: Birgit HONÉ (PES/DE), minister for forbunds- og europæiske anliggender samt regional udvikling i delstaten Niedersachsen Basisdokument: Initiativudtalelse

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Betydningen for et klimaneutralt EU 2050

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder i høj grad, at Det Europæiske Råd har tilsluttet sig målet om et klimaneutralt EU inden 2050, og at Kommissionens forslag om den europæiske klimalov (1) har til formål at indarbejde dette mål i EU's lovgivning;

2.

fremhæver betydningen af at skabe økologisk og social bæredygtig vækst, navnlig i kølvandet på covid-19-krisen. Den europæiske grønne pagt (2) med energi- og ressourceeffektive, klimavenlige teknologiske og sociale innovationer skal udgøre et centralt element i den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien. Ren brint som en sådan fremtidsteknologi skal nu udtrykkeligt styrkes i EU;

3.

bifalder derfor udtrykkeligt, at Kommissionen nu hurtigere end ventet vil imødekomme denne udtalelses anmodning om at fremlægge en EU-strategi for brint (3). Udvalget glæder sig endvidere over, at det reviderede forslag til flerårig finansiel ramme for EU i perioden 2021-2027 og genopretningsplanen styrker mulighederne for at opbygge en ren brintøkonomi og tilskynder Rådet og Europa-Parlamentet til at bevare disse muligheder i lovgivningsprocessen;

4.

minder om, at målet om klimaneutralitet indebærer en fuldstændig omlægning af el- samt varme- og køleforsyningen og navnlig kræver gennemgribende ændringer i industrien og transportsektoren. Der vil være behov for mange forskellige tekniske løsninger baseret på vedvarende energi. For at fremskynde lovende teknologier er det imidlertid vigtigt, at det bliver muligt at yde målrettet støtte til dem. Ren brint og afledte syntetiske råstoffer og brændstoffer (4) vil være afgørende for at nå dette mål i fremtiden, og disse kræver derfor særlig støtte. Der bør i den forbindelse lægges særlig vægt på grøn brint fra vedvarende energikilder;

5.

mener, at det i dette tidlige stadie af markedsudviklingen er hensigtsmæssigt at vælge en bred strategi hvad angår mulige anvendelser af ren brint, idet anvendelsen af en vis andel af ren brint er realistisk i mange sektorer. Udvalget mener, at det senere i markedsudviklingsprocessen vil være nødvendigt at fokusere på lovende anvendelser;

6.

påpeger i den forbindelse, at anvendelsen af ren brint og e-brændstoffer som følge af konverteringstab er mindre effektiv end den direkte anvendelse af elektricitet fra vedvarende energikilder, hvilket sandsynligvis på længere sigt vil føre til højere omkostninger ved mange anvendelser. Derfor forventes det, at de prioriterede anvendelsesområder for ren brint/e-brændstoffer på mellemlang til lang sigt vil være der, hvor brint anvendes som råstof, eller hvor energieffektive foranstaltninger og elektrificering ikke er en løsning (f.eks. ammoniak- og stålproduktion, tung godstransport og transport over lange afstande, højtemperaturprocesser, sæsonbestemt lagring af elektricitet), og elementer i bebyggelser/fjernvarme, hvor varmepumper eller fjernvarmenet ikke er effektive;

7.

foreslår, at Kommissionen vurderer produktionspotentialet for grøn brint i EU, herunder i de mindre udviklede NUTS2-regioner, og i naboregionerne (f.eks. Mellemøsten og Nordafrika) under særlig hensyntagen til konkurrencen fra den direkte anvendelse af elektricitet fra vedvarende energikilder, idet omfattende og detaljeret viden om det mulige potentiale i forskellige scenarier udgør et vigtigt grundlag for udviklingen af en grøn brintøkonomi i Europa. Derudover kunne man analysere, i hvilket omfang blå brint kan anvendes som en overgangsløsning;

8.

anbefaler, at medlemsstaterne indarbejder fremme af en grøn brintøkonomi i ajourføringen af deres nationale energi- og klimaplaner i 2023, og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle integrerede nationale brintstrategier inklusive gennemførelsesforanstaltninger i tæt samarbejde med alle interessenter. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af disse tiltag bør medlemsstaterne arbejde tæt sammen med de regionale og lokale myndigheder, deres nationale og regionale sammenslutninger og den akademiske verden. Udvalget anbefaler, at hver medlemsstat vurderer sit produktionspotentiale for grøn brint.

Bæredygtighedsaspekter

9.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at kun brint udvundet gennem elektrolyse af vand ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energikilder (grøn brint) på lang sigt vil være en bæredygtig metode til brintproduktion. Derfor skal grøn brint stå i centrum for EU's og medlemsstaternes indsats for at opbygge en brintøkonomi. Indtil der er tilstrækkelige mængder til rådighed, kan teknologiske overgangsløsninger, som f.eks. blå brint, bidrage til at nedbringe CO2-emissionerne fra brintproduktion. Det skal i den forbindelse sikres, at der ikke lægges hindringer i vejen for overgangen til grøn brint under opbygningen af brintøkonomien. Overgangsløsningerne skal give reelle og væsentlige fordele i form af lavere omkostninger og hurtigere gennemførelse set i forhold til grøn brint og må ikke skabe afhængighed af den valgte kurs på lang sigt;

10.

anser en omfattende og gennemsigtig bæredygtighedsklassifikation og -certificering af brint/e-brændstoffer for at være lige så nødvendig som en omfattende og obligatorisk anvendelse af de dermed forbundne certifikater. Kun ved brug af sofistikerede, klare og differentierede certifikater, som også giver mulighed for at skelne mellem blå og grøn brint, kan der udvikles et marked for grøn brint. Udvalget opfordrer Kommissionen til at engagere sig i processen vedrørende klassifikation af gas inden for rammerne af Det Europæiske Gasreguleringsforum (Madridforummet) og til hurtigt at fremsætte et forslag til et klassificerings- og certificeringssystem, der stemmer overens med den eksisterende lovgivning om dokumentation for vedvarende energi. Udvalget opfordrer i den henseende til, at der ses nærmere på mulighederne for en sammenlægning af de eksisterende parallelle systemer for henholdsvis oprindelsesgarantier (artikel 19 i direktivet om fremme af vedvarende energi II) og bæredygtighedscertifikater (artikel 25-31 i direktivet om fremme af vedvarende energi II). Kommissionen bør arbejde for at fremme den internationale udbredelse af det kommende europæiske system for certifikater/oprindelsesgarantier.

Regionernes særlige rolle

11.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at grøn brint giver mulighed for decentraliseret produktion og anvendelse og derfor kan være et element i en mere decentraliseret fremtidig energiforsyning som beskrevet i Kommissionens langsigtede strategi »En ren planet for alle« (5), der støttes af RU (6). Grøn brint kan fremme regional og lokal udvikling, idet væsentlige dele af værdikæden kan opbygges i regioner og kommuner og dermed have en positiv indvirkning på beskæftigelsen og SMV'er. Samtidig kan overskudsvarme fra fremstillingen af grøn brint anvendes i den lokale og regionale varmeforsyning, og brint, der produceres som biprodukt i visse processer, kan anvendes lokalt og regionalt i forbindelse med genvinding af brint;

12.

understreger udtrykkeligt, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af brintøkonomien. Mange lokale og regionale myndigheder er i færd med at udvikle brintstrategier, støtteprogrammer for grøn brint og konkrete projekter, f.eks. inden for rammerne af »European Hydrogen Valleys Partnership« (7). Et detaljeret kendskab til lokale forhold, forbindelser til lokale aktører, overvågning af planlægnings- og tilladelsesprocesser og forskellige regionale og lokale incitamenter og finansieringsmuligheder, offentlige indkøb og kompetencer inden for erhvervsfaglige og almene uddannelser gør de lokale og regionale myndigheder til uundværlige aktører i udviklingen af markedet;

13.

understreger, at regionerne kan spille en vigtig sammenkædende rolle i forbindelse med udviklingen af regionale strategier og støtteprogrammer for grøn brint, der tager sigte på en integreret udvikling af værdikæden for grøn brint. Den fysiske nærhed mellem produktion og anvendelse giver dem i første omgang mulighed for at opbygge regionale brintnet, der med tiden kan udvides. Den centraliserede brintproduktion i stor skala i industriklynger kan matches med en decentraliseret efterspørgsel fra industri, transportsektor og bygninger og bidrage til netbalancering omkring industriklynger på regionalt, nationalt eller internationalt niveau (sektorkobling). En beliggenhed tæt på en havn kan i den forbindelse være særlig attraktiv, da sådanne klynger på lang sigt har gunstige forudsætninger for importen af brint/e-brændstoffer. RU opfordrer kraftigt Kommissionen til at støtte udviklingen og gennemførelsen af sådanne regionale strategier og programmer for værdikæder og klynger for grøn brint.

Koordinering af markedsudviklingen

14.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at et marked for grøn brint ikke kan udvikles uden betydelige investeringer, herunder fra den private sektor. Disse vil kun blive iværksat, hvis der er tillid til markedets udvikling på længere sigt. Ambitiøse og bindende mål, en klar retlig ramme, en eksplicit strategi og en konkret køreplan for grøn brint kan bidrage til at opbygge tillid;

15.

opfordrer Kommissionen til at formulere en vision for hele EU, navnlig for grøn brint i henholdsvis 2030 og 2050, i den bebudede EU-strategi for brint og opstille perspektiver for anvendelsen af grøn brint, grøn brints opstart på markedet og støtten til yderligere innovation under hensyntagen til anbefalingerne i denne udtalelse;

16.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en EU-strategi for brint med en integreret køreplan bestående af ikke-lovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige foranstaltninger for udviklingen af en ren europæisk brintøkonomi og et indre marked for brint, der har fokus på grøn brint, og som bygger på anbefalingerne fra denne udtalelse og anbefalingerne fra det strategiske forum for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. EU's brintstrategi bør omfatte ambitiøse mål for produktionskapaciteten for grøn brint, der bygger på en analyse af produktionspotentialet i de enkelte regioner, og fremme en systematisk udvidelse af brintproduktion og -anvendelse gennem etableringen af relevante værdikæder. Strategien bør bidrage til en EU-dækkende koordinering af udviklingen af udbud, efterspørgsel og infrastruktur samt koordinering af reguleringsaktiviteter og støtte på EU-plan, hos medlemsstaterne og hos de lokale og regionale myndigheder. Der bør i særlig grad tages hensyn til regionernes sammenkædende rolle ved opskalering af produktionen og anvendelsen af grøn brint inden for rammerne af energi- og råstofomstillingen;

17.

anser udviklingen af en grøn brintøkonomi for at være afgørende for den europæiske grønne pagts mål om en bæredygtig industripolitik og påpeger, at det er nødvendigt at opskalere elektrolyseteknologien til gigawatt-størrelse, så grøn brint bliver konkurrencedygtig. Elektrolysørfremstilling i EU's medlemsstater skaber nye muligheder (beskæftigelsespotentiale) og et internationalt eksportpotentiale. Udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til at støtte disse muligheder og understreger betydningen af, at de europæiske regioner — sammen med industrien — inddrages i udviklingen af tværsektorielle brintværdikæder, der forbinder udbud, infrastruktur og efterspørgsel. Inden for rammerne af gennemførelsen af den nye industristrategi for Europa (8) opfordrer udvalget Kommissionen til at fremme foregangsmarkeder for teknologier og systemer for grøn brint og deres bidrag til klimaneutral produktion inden for især stål-, cement- og kemiindustrien. Udvalget opfordrer til, at den bebudede EU strategi for ren stål hurtigst muligt vedtages af Kommissionen med fokus på brugen af grøn brint;

18.

bifalder udtrykkeligt etableringen af en europæisk alliance for ren brint som bebudet i den nye industristrategi. Udvalget opfordrer til, at denne oprettes så hurtigt som muligt med fokus på grøn brint, samt at alliancen gennem koordinering og udveksling af viden og erfaring bidrager til, at EU kan indtage en førerposition inden for denne nøgleteknologi. Udvalget opfordrer til, at den af Kommissionen bebudede inddragelse af regioner og SMV'er i alliancen gennemføres på konsekvent vis;

19.

gør opmærksom på, at den øgede integration af sektorer gennem anvendelse af de samme energikilder kræver en mere systemisk tilgang til sektorerne. Udvalget understreger, at Kommissionens bebudede strategi for et integreret energisystem og Kommissionens brintstrategi (9) skal fokusere på grøn brints systemiske betydning sammenlignet med andre energiformer til sektorintegration som elektricitet, gas fra vedvarende kilder og e-brændstoffer i fremtidens energi- og økonomisystem og præsentere gennemførelsesmetoder, der gavner systemet. Kommissionen skal bane vejen for en systemfremmende gennemførelse og redegøre for, hvordan tilpassede og nye markedsregler hurtigt kan resultere i et velfungerende brintmarked, som på den ene side skaber mulighed for en dynamisk udvikling af brintproduktion og -anvendelse, og som på den anden side er velintegreret med el- og gasmarkederne.

Gunstig rammelovgivning og udvikling af infrastruktur i forbindelse med den europæiske grønne pagt

20.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at en stadig større brug af vedvarende energi inden for elektricitetsproduktion udgør fundamentet for udviklingen af markedet for grøn brint i Europa. Som følge af EU's skærpede klimamål for 2030 opfordrer udvalget til en revision af direktivet om vedvarende energi II, hvor navnlig EU-målet for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug skal hæves tilsvarende. Udvalget tilskynder medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at opstille ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energi såsom vind- og solenergi. Udvalget forventer, at Kommissionens bebudede strategi for havvindkraft vil skabe fremdrift i denne sektor, bl.a. ved at finansiere innovative projekter for offshore-produktion af grøn brint;

21.

anbefaler, at Kommissionen undersøger, om direktivet om vedvarende energi II og de delegerede retsakter skaber tilstrækkeligt med incitamenter til anvendelse af e-brændstoffer baseret på industrielle CO2-emissioner og CO2-opsamling og -anvendelse (CCU) i en overgangsfase. Det skal sikres, at der ikke forekommer en dobbelttælling af reduktionen af drivhusgasemissioner, og det skal undgås, at e-brændstoffer i fuldt omfang tælles med som »vedvarende«;

22.

opfordrer endvidere til en hurtig udarbejdelse af delegerede retsakter i henhold til direktivet om vedvarende energi II for at præcisere klassificeringen af elnet til brintproduktion (artikel 27 i direktivet om vedvarende energi II) og minimumskravene til reduktion af drivhusgasemissioner for syntetiske brændstoffer (artikel 25 i direktivet om vedvarende energi II);

23.

fremhæver, at der ved brug af elnet til brintproduktion bør sikres en for nettet og systemet hensigtsmæssig elektrolyse (efterspørgselsstyring). Udvalget opfordrer til, at der i EU's brintstrategi og brintstrategier på nationalt og regionalt plan indarbejdes planer for etablering af yderligere grøn elproduktionskapacitet til elektrolysen;

24.

gør opmærksom på, at internaliseringen af eksterne omkostninger skaber lige konkurrencevilkår for de forskellige energikilder og styrker de økonomiske incitamenter til at anvende grøn brint. Udvalget støtter derfor en gennemgribende revision af energibeskatningsdirektivet med det formål at bringe energibeskatningen i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og lade brint og e-brændstoffer være omfattet af direktivets anvendelsesområde. Udvalget tilskynder medlemsstaterne til at udnytte de allerede eksisterende muligheder for grønne skatter og anvende supplerede indtægter til at reducere afgifterne på elektricitet med lav CO2-udledning;

25.

fremhæver, at EU's emissionshandelssystem (EU ETS) skaber vigtige incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner i energiintensive industrier (f.eks. kemikalier og stål), hvor grøn brint skaber en vigtig mulighed for dekarbonisering. Revisionen af emissionshandelsdirektivet bør tage hensyn til de nye klimamål for 2030, f.eks. ved at øge den lineære reduktionsfaktor. Investeringssikkerheden kunne øges betragteligt, hvis EU's emissionshandelssystem suppleres med en minimumspris;

26.

støtter udviklingen af en hensigtsmæssig WTO-kompatibel CO2-grænsetilpasningsmekanisme (10) for produkter med højt kulstofindhold, der importeres fra tredjelande, og som er udsat for stærk international konkurrence. Et sådant system kombineret med et justeret EU-emissionshandelssystem kunne skabe incitamenter til anvendelse af grøn brint i energiintensive industrier;

27.

opfordrer Kommissionen til at revidere forordningen om den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E) (11) og EU-reglerne for det europæiske gasmarked, først og fremmest EU's gasdirektiv 2009/73/EF (12), på en måde, der muliggør en dynamisk udvikling af en grøn brintøkonomi og transport af brint i hele EU. Dette omfatter f.eks. definitionen af ensartede og klare standarder (f.eks. den tilladte andel af brint i naturgasnettet), en tilpasning af reglerne for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse efter TEN-E, en koordineret planlægning af el- og gasinfrastruktur, en ny anvendelse af eksisterende gasinfrastruktur samt opstilling af klare regler for tilførsel af certificeret brint fra vedvarende energikilder til naturgasnettet. Det er ligeledes nødvendigt at udvikle reguleringsgrundlaget for offentlige brintnet, så der sikres ikkediskriminerende adgang til nettet. Regionsudvalget gør opmærksom på, at udvikling og udbygning af særlige brintnet er en vigtig forudsætning for, at brint er tilgængelig for de prioriterede anvendelser i ren form, i de tilfælde hvor det ikke kan forventes, at der vil findes alternativer til brint i nær fremtid;

28.

mener, at revisionen af forordningen om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) bør lægge langt større vægt på lavemissionsfremdriftsteknologier til lastbiler, busser og fartøjer til sejlads på indre vandveje såsom brændselsceller og elektriske motorer med køreledninger samt andre former for energi, der opfylder kravene om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner. Opbygningen af den relevante infrastruktur, i første omgang langs hovednetkorridorerne, er en forudsætning for udbredelsen af disse teknologier. Connecting Europe-faciliteten (CEF) bør yde tilstrækkelig finansiering til dette formål. Revisionen af direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer giver mulighed for at fastsætte specifikke krav til tætheden af netværket af brinttankstationer i medlemsstaterne;

29.

opfordrer Kommissionen til at gøre det muligt at støtte etableringen af rørledningsinfrastruktur til transport af brint (opførelse af nye rørledninger eller opgradering af eksisterende gasrørledninger) og at etablere lagringsinfrastruktur. Udvalget fremhæver, at udvikling og finansiering af en grænseoverskridende infrastruktur for brint mellem industriklynger skaber økonomiske muligheder. Samarbejde med andre sektorer, der har brug for ny energiinfrastruktur, anbefales på grund af den fysiske planlægning og omkostningseffektiviteten;

30.

opfordrer Kommissionen til, at den som led i sin bebudede strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet prioriterer brugen af grøn brint og e-brændstoffer som et supplement til elektrisk mobilitet inden for tung godstransport, offentlig personbefordring, skibsfart og lufttransport. Dette kræver en klar og pålidelig køreplan og en europæisk retlig ramme, der giver mulighed for at tilskynde til anvendelse af lavemissionskøretøjer inden for de eksisterende vejafgiftsordninger.

Støtte gennem finansielle og lovgivningsmæssige foranstaltninger og statsstøtte

31.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at udviklingen af en grøn brintøkonomi, navnlig udvidelsen af produktionen, skal støttes med offentlige midler, idet grøn brint i øjeblikket ikke er økonomisk rentabel. Udvalget påpeger, at revisionen af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi bør bevare eller udvide råderummet for støtteinstrumenter, så det bliver muligt at stimulere udviklingen af markedet i en tidlig fase;

32.

minder om, at både investerings- og elektricitetsomkostninger er relevante omkostningskomponenter ved produktionen af grøn brint. I princippet står både udbuds- og efterspørgselsfremmende instrumenter til rådighed for at fremme produktionen af grøn brint, som alt afhængigt af deres udformning kan have de samme virkninger. Investeringstilskud samt afregningspræmier er mulige instrumenter på udbudssiden. Udvalget understreger, at erfaringerne inden for elsektoren har vist, at garanterede indtægter i en vis periode kan gøre det muligt at øge produktionskapaciteten. For at skabe et konkurrencemæssigt pres kan både afregningspræmier samt investeringstilskud dog sendes i udbud fra starten;

33.

fremhæver, at lovgivningsmæssige foranstaltninger kan skabe efterspørgsel efter grøn brint i visse sektorer og på visse anvendelsesområder, hvilket igen stimulerer produktionsudvidelsen. Mål for reduktion af drivhusgasemissioner i de relevante sektorer kan i kombination med instrumenter som obligatoriske blandingskvoter (f.eks. luft- og søtransport), drivhusgasreduktionskvoter for brændstofdistributører eller CO2-grænseværdier for køretøjsflåder (f.eks. for lastbiler, busser eller fartøjer til sejlads på indre vandveje) skabe en pålidelig efterspørgsel efter grøn brint og e-brændstoffer. I den forbindelse opfordrer udvalget medlemsstaterne til at anvende det eksisterende retlige råderum til fremme af grøn brint/e-brændstoffer, når de gennemfører RED II. Såkaldte Carbon Contracts for Difference, CCfD kan være et alternativ ved anvendelser, der allerede i dag kræver store mængder brint. Disse kontrakter kompenserer for forskellen mellem brugernes faktiske omkostninger til undgåelse af drivhusgasemissioner og den nuværende kulstofpris;

34.

påpeger, at offentlige indkøb også kan skabe en håndgribelig og forudsigelig efterspørgsel. Her kan lokale og regionale myndigheder spille en vigtig rolle, da kommunernes og kommunale virksomheders vognparker (til f.eks. renholdelse af gader, bortskaffelse af affald, lokal offentlig transport og taxier) i stigende grad bliver interessante i forbindelse med anvendelsen af grøn brint og andre klimaneutrale fremdriftsteknologier;

35.

bifalder initiativerne til etablering af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (Important Projects of Common European Interest, IPCEI) for grøn brint. Udvalget tilskynder Kommissionen til at skabe den retlige ramme for IPCEI-projekter for grøn brint og medlemsstaterne til efterfølgende at gøre brug af denne for dermed at bane vejen for storstilede demonstrationsprojekter. Der bør lægges særlig vægt på at skabe synergi mellem de forskellige vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende brint for at forhindre en ond cirkel i forbindelse med udviklingen af værdikæden for grøn brint;

36.

efterlyser en øget støtte til demonstrationsprojekter inden for grøn brint gennem den innovationsfond og moderniseringsfond, der finansieres af EU's emissionshandelssystem, og målrettet støtte til grøn brint gennem InvestEU-programmet. I den kommende støtteperiode tilskynder udvalget medlemsstater og regioner til at benytte de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), herunder Interreg, til at udvikle og styrke regionale og lokale samt tværregionale brintklynger. Udvalget understreger nødvendigheden af at skabe synergier mellem denne støtte, IPCEI, CEF og forskningsstøtten på alle niveauer;

37.

glæder sig over den nye finansieringspolitik, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har vedtaget i energisektoren, herunder udformningen af nye finansieringsmetoder under InnovFin-rådgivningsprogrammet. Udvalget efterlyser i den forbindelse en betydelig støtte fra EIB til grøn brint ved hjælp af finansieringsløsninger, der også gavner SMV'er og de lokale og regionale myndigheder, herunder deres erhvervsfremmende banker;

38.

mener, at en kvikskranke (One-stop-shop) på EU-plan i høj grad ville kunne lette adgangen til projektfinansiering for virksomheder, herunder SMV'er, og for regioner og byer;

39.

anbefaler, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder eller deres nationale og regionale sammenslutninger supplerer EU's finansiering med nationale programmer møntet på større demonstrationsprojekter og Living Labs samt nationale netværk og erfaringsudveksling mellem brintregioner;

40.

fremhæver, at der er behov for langsigtede signaler for at styre den private sektors finansielle strømme og kapitalstrømme i retning af investeringer i en grøn omstilling med en grøn brintøkonomi, herunder til gavn for innovative SMV'er. Udvalget forventer i den henseende støtte fra Kommissionen i den bebudede strategi for bæredygtig finansiering.

Forskning og innovation

41.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at forskning og innovation også spiller en afgørende rolle i forbindelse med den omfattende igangsætning af produktion og anvendelse af grøn brint. Indsatsen skal sigte mod at reducere omkostningerne i alle dele af værdikæden og forbedre anlæggenes regulerbarhed, effektivitet og levetid. Udvalget anbefaler derfor, at der eksplicit fokuseres på grøn brint i Horisont Europa-programmet, herunder i dets »Green Deal Missions«, SET-planen og Det Europæiske Innovationsråd (EIC);

42.

bifalder Kommissionens forslag om at oprette et europæisk partnerskab for ren brint inden for rammerne af Horisont Europa som opfølgning på fællesforetagendet for brændselsceller og brint (13). Udvalget anbefaler at øge bevillingsrammen for partnerskabet samt forbedre dets mekanisme og struktur i forhold til fællesforetagendet med behørigt hensyn til de lokale og regionale myndigheders særlige betydning, så der kan ydes støtte til flere demonstrationsprojekter for grøn brint i EU, bl.a. inden for rammerne af European Hydrogen Valleys Partnership. Udvalget understreger, at en bedre udveksling af viden og erfaringer mellem regionerne, EU-institutionerne, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, men også mellem virksomheder, skal være et vigtigt mål for partnerskabet;

43.

tilskynder medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til som led i deres kompetencer inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse at fremme uddannelsen af kvalificerede fagfolk og forskere i hele værdikæden for grøn brint. De bør desuden etablere og forbedre relevante rådgivningstjenester, navnlig for SMV'er. Udvalget opfordrer Kommissionen til at støtte denne indsats, navnlig inden for rammerne af den nye europæiske pagt for færdigheder og det europæiske uddannelsesområde, der bebudes i den nye industristrategi for Europa (14).

Den internationale dimension

44.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at en betydelig del af efterspørgslen efter brint/e-brændstoffer på lang sigt sandsynligvis vil blive dækket af import fra regioner med meget gode vedvarende ressourcer. I den forbindelse må der dog ikke slækkes på bæredygtighedskriterierne for importeret brint/e-brændstoffer. Udvalget anbefaler, at der i den efterspurgte køreplan for grøn brint tages højde for produktionen af grøn brint/e-brændstoffer i tredjelande og transporten til EU. Derudover opfordrer udvalget også Kommissionen til tidligt i forløbet at etablere et samarbejde med potentielle eksportlande, men også med andre importlande (f.eks. Japan) for at støtte en koordineret udvikling af en ren international brintøkonomi, der fokuserer på grøn brint. Dette bør suppleres af en styrkelse af relevante internationale initiativer, såsom brintinitiativet under ministermøderne om ren energi og »Mission Innovation«. Ligesom det er tilfældet i European Hydrogen Valleys-partnerskabet bør de lokale og regionale myndigheder også inddrages her.

---

(1)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (COM(2020) 80 final).

(2)  Meddelelse fra Kommissionen — Den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final).

(3)  Se køreplanen — Ares(2020)2722353.

(4)  For nemheds skyld anvendes herefter udtrykket »e-brændstoffer« for syntetiske brændstoffer.

(5)  COM(2018) 773 final.

(6)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Gennemførelse af Parisaftalen gennem innovativ og bæredygtig energiomstilling på regionalt og lokalt plan (EUT C 39 af 5.2.2020, s. 72), Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi (EUT C 404 af 29.11.2019, s. 58).

(7)  Inden for rammerne af platformen for intelligent specialisering (S3P).

(8)  COM(2020) 102 final.

(9)  Se Kommissionens køreplan — Ares(2020)2722353.

(10)  Se den indledende konsekvensanalyse Ares(2020)1350037.

(11)  Se den indledende konsekvensanalyse Ares(2020)2487772.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(13)  Se den indledende konsekvensanalyse Ares(2019)4972390.

(14)  COM(2020) 102 final.