Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Biologisk mangfoldighed i byer og regioner efter 2020 på FN's CBD COP15 og i EU's biodiversitetsstrategi for 2030

(2020/C 440/05)

Ordfører: Roby BIWER (LU/PES), medlem af kommunalbestyrelsen i Bettembourg, Luxembourg Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske Og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's biodiversitetesstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv COM(2020) 380 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

opfordrer det internationale samfund til at gøre den 15. partskonference (COP) under FN's konvention om biologisk mangfoldighed (CBD) i Kunming i 2021 til vendepunktet for biodiversitet og et alarmsignal om, at det er absolut nødvendigt at vende udviklingen inden for tab af biodiversitet og økosystemer;

2.

advarer borgerne om, at tilstanden for biodiversiteten siden 2018 er blevet forværret, og at de fleste internationale samfundsrelaterede og miljømæssige mål, navnlig Aichimålene for biodiversitet, ikke er blevet opfyldt. De globale bestræbelser på at standse nedgangen i biodiversitet er slået fejl, hvilket bekræftes af IPBES's 2019 globale vurdering til Det Verdensøkonomiske Forum i 2020, der identificerer tabet af biodiversitet og økosystemernes sammenbrud som en af de fem største trusler, som verden står over for;

3.

påpeger, at de vigtigste årsager til tab af biodiversitet er ændringer i arealanvendelsen, direkte udnyttelse af naturressourcer og klimaændringer, som det er nødvendigt at imødegå gennem konkrete og rettidige foranstaltninger;

4.

understreger, at EU-27-medlemsstaternes samlede økologiske fodaftryk med mere end det dobbelte overstiger økosystemernes kapacitet til at frembringe nyttigt biologisk materiale og fungere som kulstofdræn i regionen;

5.

peger på den voksende dokumentation for den direkte sammenhæng mellem klima, biodiversitet og sundhedskriser og den øgede zoonotiske risiko for pandemier som følge af den tiltagende globale ødelæggelse af de naturlige økosystemer;

6.

understreger, at den aktuelle biodiversitetskrise kræver et sæt ambitiøse mål, der er lette at formidle samt en umiddelbar videnskabeligt baseret politik og modforanstaltninger over for drivkræfterne bag tab af biodiversitet og nedbrydning af økosystemerne, der står i et rimeligt forhold til målet om at vende udviklingen;

7.

efterlyser politikkohærens for at afstemme indsats, mål og resultater, der leveres af de forskellige EU-politikker, herunder den nye fælles landbrugspolitik, EU's grønne pagt og EU's handelsforbindelser og internationale forpligtelser, helt konkret FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, FN's Parisaftale om klimaændringer, CBD og Sendairammen for katastrofeforebyggelse, i en omfattende EU-strategi for bæredygtighed, der indeholder klare mål og gennemførelsesforanstaltninger;

8.

fremhæver, at det som bekræftet i CBD's femte Global Biodiversity Outlook-rapport haster med tiltag for at fremme byforvaltning og tværfaglig planlægning på lokalt plan, fremme naturbaserede løsninger og indføre integrerede tilgange til arealanvendelsen og ændringer i arealanvendelsen på lokalt niveau og på landskabsniveau som vigtige elementer på vejen mod at knække kurven i forhold til tab af biodiversitet;

9.

understreger, at der på trods af en øget anerkendelse af subnationale myndigheders, byers og andre lokale myndigheders betydning mangler en formel anerkendelse af deres centrale rolle (1) i bestræbelserne på at vende tabet af biodiversitet og anvende en helhedsorienteret forvaltningstilgang i hvert trin og på alle niveauer af styringsprocessen for biodiversitet. Dette gælder for såvel EU's biodiversitetsstrategi for 2030 som for den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020. En sådan anerkendelse kan navnlig opnås ved at inkludere de lokale og subnationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner i de nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet;

10.

støtter fastsættelsen af det langsigtede EU-mål for klimaneutralitet med henblik på at lede det europæiske projekt i retning af en uomgængelig klimaneutralitet inden 2050 med udgangspunkt i en FFR for 2021-2027, der som minimum opfylder målet om 30 % klimarelaterede udgifter, og understreger, at EU's klimalov bør sikre konvergens mellem foranstaltningerne til at opnå drivhusgasneutralitet og de europæiske og globale biodiversitetsmål (2).

Byers og regioners rolle i bestræbelserne på at vende udviklingen i tabet af biodiversitet

11.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i IPBES 2019-rapportens konklusioner om, at de lokale og regionale myndigheder gennem en ansvarlig produktion og et ansvarligt forbrug samt en integreret fysisk planlægning og gennemførelse af en sådan tillige med løsninger, der tager udgangspunkt i naturen, beskyttelse og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og de primære ressourcer, og som tager højde for og er skræddersyede til de sociale, økonomiske og økologiske forhold, kan yde væsentlige bidrag til de relevante FN-konventioner, herunder FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen;

12.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder udgør en integreret del af de nationale myndigheder, der ratificerer konventionen om den biologiske mangfoldighed, yder omfattende frivillige bidrag og opretter vigtige partnerskaber, som mobiliserer store grupper (indfødte befolkninger og lokale samfund, unge og kvinder) og relevante sektorer (erhvervsliv, kulturliv og civilsamfundsorganisationer);

13.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder som drivkræfter for innovation og gennemførelse af integrerede fysiske og territoriale planer og strategier udgør en underudnyttet ressource, også finansielt, i bestræbelserne på at nå EU's og de globale biodiversitetsmål, og at deres fulde kapacitet kan udnyttes ved at anerkende, aktivere og udstyre de lokale og regionale myndigheder med en central rolle;

14.

understreger, at innovative naturbaserede løsninger — omkostningseffektive løsninger, der henter inspiration i og understøttes af naturen, og som samtidig giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og bidrager til at opbygge modstandsdygtighed — er blandt de mest effektive redskaber til at genoprette økosystemer og give borgerne mulighed for at trives i harmoni med naturen, som det påpeges i rapporten fra Naturvation-projektet (3);

15.

efterlyser udveksling af bedste praksis for at fremme gennemførelsen og udbredelsen af innovative naturbaserede løsninger og udarbejde retningslinjer for alle relevante interessenter;

16.

henleder opmærksomheden på, at målene for bæredygtig udvikling er indbyrdes forbundne, og foreslår, at man integrerer biodiversitets- og klimamålene i yderligere politiske tiltag, f.eks. ved hele tiden at holde øje med biodiversiteten rundt omkring infrastrukturer for vedvarende energi, så det bliver muligt at nå både biodiversitets- og klimamålene;

17.

minder om, at udvalget tilskynder de lokale og regionale myndigheder til at udarbejde lokale og subnationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet og engagere sig i international, europæisk og national standardisering for at integrere forvaltning af biodiversitet og økosystemer samt de naturbaserede løsninger og dermed sikre øget anvendelighed og gennemslagskraft.

Byer og regioner som drivkraft for opfyldelsen af EU's ambitioner om biodiversitet

18.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over EU's biodiversitetsstrategi for 2030 som en grænseflade for vertikalt samarbejde om at tackle de vigtigste årsager til tab af biodiversitet og dens forbindelse til samfundsmæssige udfordringer såsom modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og beskyttelse mod fremtidige pandemier;

19.

efterlyser et tæt samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder om etablering af økologiske korridorer som en del af de transeuropæiske naturnetværk, da de er nøglen til lokal opbakning;

20.

understreger betydningen af at koordinere naturbevarelsesforanstaltningerne og fastsætte mål på lokalt plan. EU bør yde finansierings- og informationsstøtte til byer og regioner for at fremme biodiversiteten, også i forbindelse med bevarelsesprojekter, naturbaserede løsninger, udvikling af naturdataressourcer, fysisk planlægning til beskyttelse af biodiversiteten og styrkelse af ekspertisen og ressourcerne i byer og regioner;

21.

glæder sig over tilsagnet i Rådets konklusioner om at udarbejde en global biodiversitetsramme for perioden efter 2020 med det formål at øge anvendelsen og gennemførelsen af naturbaserede løsninger til støtte for bevarelse af biodiversitet, genopretning af økosystemer og bæredygtig arealanvendelse;

22.

bifalder og støtter de ambitiøse tilsagn og mål for hele EU i EU's grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi. Udvalget fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i virkeliggørelsen heraf, navnlig ved at udarbejde planer for grønnere byer inden udgangen af 2021. Det fremhæver endvidere de lokale og regionale myndigheders innovations- og integrationspotentiale til støtte for biodiversitet i regioner og byer, en modstandsdygtig genopretning og social samhørighed;

23.

understreger behovet for en integreret EU-strategi for målet om at plante mindst 3 mia. flere træer i EU under fuld overholdelse af økologiske principper og dermed sikre varetagelsen af centrale funktioner. Udvalget gentager (4), at skovene spiller en afgørende rolle i både land- og byområder til beskyttelse af biodiversitet, modvirkning af klimaændringer, værn mod hydrogeologiske skader, lagring af CO2 samt sikring af menneskers sundhed og andre sidegevinster, og opfordrer til, at der gøres en større indsats for at beskytte og genoprette skovene med fuld respekt for økologiske principper, skovenes betydelige alder, unikke økologiske kendetegn og det højeste niveau for biodiversitet;

24.

bifalder EU-platformen for grønnere byer som et redskab til kapacitetsudvikling for byer og anbefaler, at den integreres i vigtige initiativer og platforme såsom den nye EU Green City Accord, NetworkNature, CitiesWithNature og RegionsWithNature. Udvalget støtter især CitiesWithNature og RegionsWithNature som de officielle platforme i initiativet Sharm el-Sheikh til Kunming-handlingsdagsordenen for natur og mennesker, der handler om at inddrage de subnationale myndigheder og få dem til at formidle deres indsats og anerkende værdien af natur i byer og regioner;

25.

fremhæver de lokale og regionale myndigheders centrale rolle i forvaltningen af Natura 2000-områder og anmoder om tilstrækkelig logistisk, videnskabelig og økonomisk støtte til fuld dækning og håndhævelse inden 2025;

26.

opfordrer EU til at levere tilstrækkelige ressourcer, kapacitetsudvikling og vejledning til de lokale og regionale myndigheder med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, bevarelsesforanstaltninger, områdeforvaltning og planer for grønnere byer til sikring af en ambitiøs indsats for biodiversitet;

27.

glæder sig over målet om at indføre en ny europæisk forvaltningsramme for biodiversitet som foreslået i EU's biodiversitetsstrategi, der giver de lokale og regionale myndigheder og alle myndighedsniveauer mulighed for på baggrund af de lokale forhold at leve op til deres overvågnings- og evalueringsansvar og måle fremskridtene i biodiversitetsindsatsen. Udvalget anmoder om, at der opstilles klare indikatorer og målbare mål, som er standardiserede på EU-plan, og erklærer sig rede til at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af den nye forvaltningsramme for at sikre den struktur, der bedst kan udnytte de lokale og regionale myndigheders fulde potentiale til at knække kurven i forhold til tab af biodiversitet;

28.

opfordrer EU til, at der på grundlag af eksisterende dokumentation for en effektiv gennemførelse træffes konkrete foranstaltninger, herunder til kapacitetsudvikling, som yderligere integrerer og afstemmer prioriteterne for biodiversitet på tværs af jurisdiktioner og politikområder — dvs. landbrug, fysisk planlægning og byudvikling, handel, miljø, forskning og innovation, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og EU's grønne pagt. Alle forvaltningsniveauer bør integreres på passende vis, så der sikres gennemslagskraft i hele EU;

29.

fremhæver anbefalingerne i udvalgets undersøgelse om finansiering af biodiversitetsindsatsen (5), der handler om at højne ambitionerne og tage miljøhensyn i betragtning ved al EU-finansiering samt øge og strømline finansieringen til biodiversitet rettet mod de lokale og regionale myndigheder i en passende målestok, herunder i Life;

30.

anmoder om sammenhængende grænseoverskridende miljøpolitikker og et dertil knyttet grænseoverskridende samarbejde, eftersom arter ikke kender til grænser;

31.

opfordrer EU til at prioritere at vende udviklingen i tabet af biodiversitet som et centralt princip i alle større finansieringsplaner, herunder den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 og covid-19-genopretningsplanerne. EU bør derudover mobilisere tilstrækkelige ressourcer til direkte eller indirekte at stimulere biodiversitetsindsatsen på alle forvaltningsniveauer, mere specifikt i en regional sammenhæng, og forenkle procedurerne, hvilket vil sikre en bedre udnyttelse af støttemulighederne. Udvalget mener i den forbindelse, at EU bør overveje at indføre et trafiklyssystem for offentlige udgifter og investeringsaktiviteter, som afspejler den mulige indvirkning på biodiversiteten og årsagerne til tab af biodiversitet;

32.

anmoder om, at EU's statsstøtteordninger fuldt ud integrerer målet om at fjerne subsidier, der skader biodiversiteten. Det bør sikres, at offentlige og private økonomiske og lovgivningsmæssige incitamenter er positive i forhold til biodiversiteten inden 2030. Udvalget understreger ligeledes betydningen af at medtage biodiversitet i samhørighedspolitikken;

33.

henleder opmærksomheden på det store antal job, som er i fare på grund af tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemer, og på beskæftigelsespotentialet inden for anvendelse af bioøkonomiske og bæredygtige produktionsmodeller og opfordrer Kommissionen til at gøre bevarelse af arbejdspladser, som har en direkte betydning for bestræbelserne på at sætte en stopper for tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemet, til en prioritet i kommende miljøstrategier;

34.

opfordrer til, at man øger investeringerne i forskning i forbindelserne mellem naturen og økonomien for at sikre yderligere input til evidensbaseret politikudformning og mere effektive investeringer;

35.

tilskynder til, at det gøres lettere at integrere biodiversitet i planerne for den fælles landbrugspolitik. Udvalget efterlyser fælles bindende og effektive minimumskrav til øremærkning af midler til økoordninger i alle nationale strategiske planer;

36.

påpeger, at der ofte mangler sammenhæng i den terminologi, der anvendes i forskellige direktiver og forordninger. Procedurerne (i f.eks. LIFE-programmet) er ofte for komplicerede for mindre lokale og regionale myndigheder og er primært rettet mod storstilede projekter, samtidig med at de ikke er hensigtsmæssige set i relation til naturprojekter i bynære områder og landdistrikter;

37.

bemærker den vigtige rolle, som zoologiske haver og akvarier spiller, men fremhæver, at beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten bør fokusere på in situ-tiltag og forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, idet beskyttelsen af og viden om hjemmehørende arter bør styrkes. Udvalget tilbyder at støtte de lokale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at forbedre gennemførelsen af EU's direktiv om zoologiske haver i tråd med CBD-målene;

38.

minder om, at det på trods af, at EU's ramme for beskyttelse af havmiljøet er en af de mest omfattende og ambitiøse på globalt plan, er nødvendigt at gøre en større indsats for at tage hånd om de mest presserende udfordringer såsom overfiskning og en uholdbar forurening med plastaffald, forurening med overskydende næringsstoffer, uholdbare fangstmetoder, undervandsstøj og alle former for forurening. Bæredygtige fangstmetoder og de marine økosystemers sundhed er afgørende for økonomien, mennesker og samfund i kystområderne;

39.

opfordrer EU til at styrke de subnationale myndigheders vigtige rolle med hensyn til at bevare og genoprette biodiversiteten, bl.a. ved at frigøre den biokulturelle mangfoldigheds potentiale. Idet begrebet biokulturel mangfoldighed omfatter biodiversitet, kulturel mangfoldighed samt lokal, regional og europæisk identitet, er det sandsynligt, at bevarelsen af biodiversiteten vil give merværdi set ud fra lokalsamfundenes synspunkt;

40.

opfordrer EU til at arbejde for en styrkelse af den globale ramme for biodiversitet efter 2020, som afspejler, at det internationale, regionale og lokale niveau har lige stor betydning gennem en specifik afgørelse om at inddrage de lokale og regionale myndigheder fuldt ud med udgangspunkt i erfaringerne med handlingsplanen i henhold til afgørelse X/22 og dens bemærkelsesværdige resultater på alle forvaltningsniveauer gennem det seneste årti.

Byernes og regionernes rolle i den globale ramme for biodiversitet efter 2020

41.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter målet under FN's tiår for genoprettelse af økosystemer om at fremskynde og markant opskalere den globale genopretning af forringede og ødelagte økosystemer for at bekæmpe klimakrisen og forbedre fødevaresikkerheden, vandforsyningen og biodiversiteten, bl.a. ved hjælp af Bonn udfordringer, som har til formål at genoprette 350 mio. hektar forringede økosystemer inden 2030;

42.

gentager, at der er behov for en formel anerkendelse af den nøglerolle, som subnationale myndigheder spiller i bestræbelserne på at realisere den globale genopretning og målene for biodiversitet som fastlagt i de talrige afgørelser på tidligere partskonferencer om biodiversitet. Udvalget opfordrer FN-parterne til at inddrage deres subnationale myndigheder og styrke deres kapacitet til at indarbejde biodiversitet i deres byplanlægning og fysiske og territoriale planlægning med henblik på at opfylde CBD-målene og realisere den globale ramme for biodiversitet efter 2020 som fastsat i afgørelse X/22;

43.

glæder sig over den formelle anerkendelse af sammenhængen mellem biodiversitet og menneskers sundhed i den globale biodiversitetsramme efter 2020 og understreger, at de subnationale myndigheder er afgørende for bestræbelserne på at gennemføre og forvalte de naturbaserede løsninger, herunder tilgængelige og inklusive grønne områder i byområder, bynære områder og landdistrikter, der effektivt forbedrer sundheden;

44.

anbefaler, at der udtrykkeligt henvises til de subnationale myndigheders rolle i den globale ramme for biodiversitet efter 2020, navnlig ved at opstille mål (ændre afsnit I. Introduktion/B), opbygge partnerskaber, fremme ændringer (ændre afsnit I. Introduktion/C) og integrere biodiversitet, herunder i relevante sektorpolitikker på alle forvaltningsniveauer (ved at omformulere afsnit D, 2030-målene, punkt 13) (6);

45.

minder om, at det er nødvendigt, at alle interessenter og den brede offentlighed gør en fælles indsats med et særligt fokus på bidragene fra indfødte befolkninger og lokale samfund, kvinder, unge og dem der er direkte afhængige af, og som forvalter biodiversiteten;

46.

opfordrer til, at man prioriterer en langsigtet tilgang til integration af biodiversitet, horisontalt og vertikalt, på tværs af politikområder og på tværs af sektorer på subnationalt og lokalt plan. Udvalget bemærker, at de subnationale myndigheder som den lokale offentlige forvaltnings grænseflade med civilsamfundet og den private sektor har de bedste forudsætninger for at håndtere økosystemgenoprettelse og -beskyttelse i specifikke lokale og regionale sammenhænge, idet de samler ressourcer og udnytter stordriftsfordele;

47.

bakker op om mål 15 i den globale ramme for biodiversitet efter 2020, der eksplicit gør opmærksom på behovet for yderligere ressourcer til den langsigtede tilgang til integration af biodiversitet gennem målrettet kapacitetsudvikling på alle forvaltningsniveauer, herunder gennem innovative, aktiverende metoder såsom peer-to-peer-læring. Formålet er at vende tabet af biodiversitet, genoprette økosystemer, forhindre invasive fremmede arter og ulovlige drab på og handel med vilde dyr og planter samt inddrage centrale interessenter og eksperter, navnlig indfødte befolkninger og lokale samfund, i forvaltningen af biodiversitet og sikre teknisk bistand og tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer;

48.

opfordrer CBD-parterne til i væsentlig grad at øge den offentlige finansiering som rygraden i mobiliseringen af ressourcer, der indsamles af og distribueres til de subnationale myndigheder med henblik på investeringer i biodiversitetsforanstaltninger på deres niveau, med særlig vægt på biodiversitetshotspots, således at der skabes gunstige rammevilkår for den private sektors investeringer;

49.

anbefaler, at der i samarbejde med fagfolk, kunstnere, forfattere, uddannelsessektoren og medierne udvikles kommunikations-, uddannelses- og bevidstgørelsesinitiativer, som er skræddersyede til det lokale og subnationale niveau, med henblik på at fremhæve biodiversitetens kulturelle, turistmæssige, rekreative, sundhedsmæssige, økonomiske og iboende værdi på tværs af kommunikationstiltag i den offentlige og private sektor, herunder erhvervslivet. Udvalget fremhæver den enestående position, viden og legitimitet, som de subnationale myndigheder er i besiddelse af som det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne i forbindelse med gennemførelsen af sådanne initiativer;

50.

opfordrer til, at der fastsættes ensartede definitioner af indikatorer, herunder for grønne byområder, på grundlag af det reviderede Singaporeindeks for biodiversitet i byerne, som et redskab til måling af bidraget fra lokale biodiversitetsforanstaltninger, der støtter en klar rolle for de subnationale myndigheder i overvågnings-, rapporterings- og verifikationsmekanismen under den globale biodiversitetsramme efter 2020;

51.

opfordrer indtrængende til, at overvågningsindsatsen øges betydeligt ved hjælp af nye teknologier, anvendelse af alle hensigtsmæssige datakilder og prædikative modeller i integrerede systemer til overvågning af biodiversitet, således at der kan foretages en vurdering af, hvor effektive de internationale aftaler er, og virkningerne af biodiversitetsforanstaltninger på alle niveauer kan evalueres på en præcis og gennemsigtig måde;

52.

opfordrer til, at Global Biodiversity Outlook (GBO) eksplicit henviser til de subnationale myndigheders betydning for udviklingen og gennemførelsen af nationale politikker;

53.

tilskynder til, at der afholdes årlige platformskonventer for subnationale myndigheder, hvor de kan etablere nye kontakter, udveksle erfaringer og sammen præsentere deres bidrag til den globale biodiversitetsramme efter 2020 og etablere grænseflader til f.eks. Global Platform for Sustainable Cities, Global Environment Facility's Sustainable Cities, BIODEV 2030, IADB's Emerging and Sustainable Cities Programme, FAO's Great Green Wall of Cities og CBD Area-based commitments Platform;

54.

er fortaler for en COP15-afgørelse, der er baseret på de subnationale myndigheders fulde deltagelse i den globale biodiversitetsramme efter 2020, herunder en ny afgørelse X/22, der opstiller en handlingsplan for biodiversitet for de subnationale myndigheder og fremskynder en helhedsorienteret forvaltningstilgang til vertikalt samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer for at sikre politisk sammenhæng og udnytte deres fulde potentiale til at opfylde visionen for 2050 og målet for 2030;

55.

støtter anbefalingen fra Hjælpeorganet for Konventionens Gennemførelse (SBI) om at inddrage de subnationale og lokale myndigheder med henblik på at styrke gennemførelsen af den globale biodiversitetsramme og anmoder om, at SBI foretager en midtvejsrevision af de subnationale myndigheders rolle i bestræbelserne på at gennemføre den globale biodiversitetsramme efter 2020 og den langsigtede tilgang til integration af biodiversitet i 2024;

56.

fremhæver det vigtige samarbejde med internationale nøglepartnere (7) i »Edinburghprocessen for subnationale myndigheder om udviklingen af den globale biodiversitetsramme efter 2020« og det kommende 7. globale topmøde for subnationale og lokale myndigheder, der spiller en vigtig rolle for de subnationale myndigheders inddragelse i en effektiv global biodiversitetsramme efter 2020;

57.

giver tilsagn om at arbejde proaktivt for gennemførelsen af den globale biodiversitetsramme efter 2020 og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og deltage aktivt i udarbejdelsen af en ambitiøs EU-handlingsplan for biodiversitet, der er i tråd hermed.

---

(1)  Udvalget påpeger, at alle myndighedsniveauer under nationalt niveau er omfattet af betegnelsen »subnationale myndigheder, byer og andre lokale myndigheder om biodiversitet« i forbindelse med den globale ramme og i formuleringen »lokale og regionale myndigheder« i EU-sammenhæng.

(2)  COM(2020) 80 final, COR-2020-01361 (EUT C 324 af 1.10.2020, s. 58).

(3)  Xie, L.; Bulkeley, H. (2020) City for Biodiversity: The Roles of Nature-Based Solutions in European Cities, NATURVATION.

(4)  NAT-2019-04601 (EUT C 324 af 1.10.2020, s. 48).

(5)  RU (2020) — Financing biodiversity action: opportunities and challenges for EU subnational governments.

(6)  I henhold til det første udkast til den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020 — https://www.cbd.int/article/2020-01-10-19-02-38.

(7)  F.eks. Group of Leading Subnational Governments (GoLS), ICLEI, Regions4 samt lokalregeringerne i Skotland og Quebec.