—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1511 af 16. oktober 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne amidosulfuron, bifenox, chlorotoluron, clofentezin, clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dicamba, difenoconazol, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin, fludioxonil, flufenacet, fosthiazat, indoxacarb, lenacil, MCPA, MCPB, nicosulfuron, paraffinolier, picloram, prosulfocarb, svovl, triflusulfuron og tritosulfuron (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (2), særlig artikel 21, og artikel 17, stk. 1,

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution (3),

—

der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4),

—

der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (5)

—

der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om indsigelse mod den tidligere forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet chlorotoluron (6),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—

der henviser til forslaget til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.

der henviser til, at chlorotoluron blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (7) den 1. marts 2006 ved Kommissionens direktiv 2005/53/EF (8) og anses for at være godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009;

B.

der henviser til, at der siden 2013 har været en procedure for fornyelse af godkendelsen af chlorotoluron i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (9);

C.

der henviser til, at godkendelsesperioden for aktivstoffet chlorotoluron allerede er blevet forlænget med et år ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 533/2013 (10) og derefter med et år ad gangen siden 2017 ved Kommissionens gennemførelsesforordninger (EU) 2017/1511 (11), (EU) 2018/1262 (12), (EU) 2019/1589 (13) og nu igen med et år ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/1511, som forlænger godkendelsesperioden indtil den 31. oktober 2021;

D.

der henviser til, at Kommissionen ikke begrunder forlængelsen med andet end følgende: »Da vurderingen af disse stoffer er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem«;

E.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og samtidig at sikre, at Unionens landbrug er konkurrencedygtigt; der henviser til, at der især bør sættes fokus på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, herunder gravide kvinder, spædbørn og børn;

F.

der henviser til, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse, og at forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at stoffer kun bør bruges i plantebeskyttelsesmidler, hvis de bevisligt indebærer klare fordele for planteproduktionen og ikke formodes at ville have skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet;

G.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 angiver, at godkendelsesperioden for aktivstoffer af sikkerhedshensyn bør være tidsbegrænset; der henviser til, at godkendelsesperioden bør stå i et rimeligt forhold til de eventuelle iboende risici ved anvendelsen af disse stoffer, men i det foreliggende tilfælde er det klart, at der ikke er et sådant rimeligt forhold;

H.

der henviser til, at chlorotoluron i de 14 år, der er gået siden dets godkendelse som aktivt stof, er blevet identificeret som et sandsynligt hormonforstyrrende stof, og alligevel er godkendelsen af det ikke blevet revideret eller trukket tilbage i denne periode;

I.

der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne har mulighed for og ansvar for at handle i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når der er konstateret risiko for skadelige virkninger på sundheden, men hvor der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed, ved at vedtage midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau;

J.

der henviser mere præcist til, at artikel 21 i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at Kommissionen til enhver tid kan foretage en fornyet vurdering af godkendelsen af et aktivstof, navnlig hvis den i lyset af ny videnskabelig og teknisk viden finder indikationer for, at stoffet ikke længere opfylder godkendelseskriterierne i ovennævnte forordnings artikel 4, og til, at denne revurdering kan føre til, at godkendelsen af stoffet tilbagekaldes eller ændres;

K.

der henviser til, at chlorotoluron i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (14) har en harmoniseret klassificering som meget giftig for vandlevende organismer og meget giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger, mistænkt for at forårsage kræft (Carc. 2) og mistænkt for at skade det ufødte barn (Repr. 2);

L.

der henviser til, at chlorotoluron har været forbundet med hormonforstyrrende egenskaber i videnskabelige publikationer (15);

M.

der henviser til, at chlorotoluron i 2015 blev opført på listen over stoffer, der er kandidater til substitution, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408, fordi det anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, og fordi det opfylder kriterierne for at blive betragtet som et persistent og toksisk stof;

N.

der henviser til, at aktivstoffer i henhold til punkt 3.6.5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke kan godkendes, når de anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, medmindre menneskers eksponering for det pågældende aktivstof, safener eller synergist i et plantebeskyttelsesmiddel på foreslåede realistiske anvendelsesbetingelser er ubetydelig, dvs. at produktet anvendes i lukkede systemer eller på andre betingelser, der udelukker kontakt med mennesker, og hvor restkoncentrationer af aktivstoffet, safeneren eller synergisten i fødevarer og foder ikke overskrider den standardværdi, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (16);

O.

der henviser til, at det er uacceptabelt, at et stof, der sandsynligvis opfylder udelukkelseskriterierne for aktivstoffer med hormonforstyrrende egenskaber, fortsat må anvendes i Unionen, hvorved folkesundheden og miljøet bringes i fare;

P.

der henviser til, at ansøgere kan udnytte det automatiske system, der er indbygget i Kommissionens arbejdsmetoder, hvor godkendelsesperioderne for aktivstoffer straks forlænges, hvis den fornyede vurdering af risikoen ikke er afsluttet, ved forsætligt at forlænge processen for fornyet vurdering ved at indgive ufuldstændige data og ved at anmode om flere undtagelser og særlige betingelser, hvilket medfører uacceptable risici for miljøet og menneskers sundhed, da eksponeringen for det farlige stof fortsætter i denne periode;

Q.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 (17) om plantebeskyttelsesmidler opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at »sikre, at den proceduremæssige forlængelse af godkendelsesperioden indtil procedurens afslutning, jf. artikel 17 i forordningen, ikke bliver anvendt på aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske og derfor hører til i kategori 1A eller 1B, og heller ikke på aktivstoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber og er skadelige for mennesker eller dyr, således som det i øjeblikket er tilfældet med stoffer såsom flumioxazin, thiacloprid, chlorotoluron og dimoxystrobin«;

R.

der henviser til, at Parlamentet allerede har gjort indsigelse mod den tidligere forlængelse af godkendelsesperioden for chlorotoluron i sin beslutning af 10. oktober 2019 (18);

S.

der henviser til, at Kommissionen i sit svar (19) på den tidligere indsigelse mod forlængelsen af godkendelsesperioden for chlorotoluron kun henviser til den undersøgelse, der ligger til grund for konsekvensanalysen forud for vedtagelsen af Kommissionens forordning (EU) 2018/605 (20), hvori chlorotoluron ikke blev identificeret som et potentielt hormonforstyrrende stof, men ikke anerkender, at denne undersøgelse ikke førte til fjernelse af chlorotoluron fra listen over stoffer, der er kandidater til substitution;

T.

der henviser til, at Kommissionen efter vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2100 (21) og forordning (EU) 2018/605 pålagde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) at udvikle harmoniserede retningslinjer for at sikre, at de kriterier for hormonforstyrrende stoffer, som Unionen har vedtaget, anvendes konsekvent i forbindelse med vurderingen af biocider og pesticider i Unionen; der henviser til, at denne vejledning, der omfatter nye OECD-test, blev offentliggjort i juni 2018 (22), men ikke er blevet anvendt til at vurdere chlorotolurons hormonforstyrrende egenskaber;

U.

der henviser til, at der derfor ikke er blevet foretaget nogen korrekt vurdering af chlorotoluron, som kunne begrunde, at det ikke længere skulle betragtes som et hormonforstyrrende stof;

V.

der henviser til, at udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse for chlorotolurons vedkommende endnu ikke er blevet vurderet af EFSA;

W.

der henviser til, at der efter den forrige forlængelse i 2019 af flere aktivstoffer, herunder chlorotoluron, ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1589 kun er tre ud af de 29 stoffer, der enten er blevet fornyet eller ikke fornyet, mens godkendelsesperioden for 27 stoffer med gennemførelsesforordning (EU) 2020/1511 er blevet forlænget igen, mange af dem for tredje eller fjerde gang;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.