P9_TA(2020)0320

Styrkelse af mediefrihed: beskyttelse af journalister i Europa, hadefuld tale, desinformation og platformenes rolle

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2020 om styrkelse af mediefrihed: beskyttelse af journalister i Europa, hadefuld tale, desinformation og platformenes rolle (2020/2009(INI))

(2021/C 425/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK),

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention om bekæmpelse af korruption og UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

—

der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling, FN's Menneskerettighedsråd og rapporterne fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menings- og ytringsfriheden, særlig den af 23. april 2020 med titlen »Disease pandemics and the freedom of opinion and expression« (Pandemier og menings- og ytringsfriheden),

—

der henviser til den fælles erklæring af 3. marts 2017 om ytringsfrihed og falske nyheder, desinformation og propaganda fra FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE's) repræsentant for mediefrihed, Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') særlige rapportør om ytringsfrihed og Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions særlige rapportør om ytringsfrihed og adgang til oplysninger med titlen »Freedom of expression and »Fake News«, Disinformation and Propaganda« (Ytringsfrihed og »Fake News«, desinformation og propaganda),

—	der henviser til FN's handlingsplan om journalisters sikkerhed og spørgsmålet om straffrihed,

—	der henviser til FN's Menneskerettighedskomités generelle bemærkning nr. 34 om artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (Menings- og ytringsfrihed),

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og forpligtelserne til bl.a. at fremme fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, herunder ved at sikre offentlig adgang til information og beskytte grundlæggende frihedsrettigheder,

—

der henviser til det arbejde, som Europarådet har udført for at fremme beskyttelse af og sikkerhed for journalister, herunder henstilling CM/Rec (2018)1 [1] fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne og erklæringen fra Ministerkomitéen om den økonomiske bæredygtighed af journalistik af høj kvalitet i den digitale tidsalder, henstilling CM/Rec(2016)4 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om beskyttelse af og sikkerhed for journalister og andre medieaktører, og dets årlige rapport 2020 med titlen »Hands off press freedom: Attacks on media in Europe must not become a new normal« (Hænderne væk fra pressefrihed: Angreb mod medier i Europa må ikke blive det nye normal),

—	der henviser til resolution 2300 fra Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) af 1. oktober 2019 med titlen »Improving the protection of whistle-blowers all over Europe« (Forbedring af beskyttelsen af whistleblowere overalt i Europa),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. juni 2020 med titlen »Bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta« (JOIN(2020)0008),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020, der indeholder Kommissionens arbejdsprogram 2020 (COM(2020)0027),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2019 med titlen »Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen: En handlingsplan« (COM(2019)0343),

—	der henviser til Kommissionens ligestillingsstrategi 2020-2025,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2018 med titlen »Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang« (COM(2018)0236),

—	der henviser til Kommissionens adfærdskodeks om bekæmpelse af desinformation på internettet, som blev vedtaget den 26. september 2018,

—	der henviser til Kommissionens anbefaling af 1. marts 2018 om foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt indhold online (C(2018)1177,

—	der henviser til Kommissionens handlingsplan mod desinformation af 5. december 2018,

—

der henviser til Kommissionens adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale online, der blev lanceret i maj 2016, og til dens fjerde evalueringsrunde, som resulterede i dokumentet »Factsheet — 4th monitoring round of the Code of Conduct« (Faktablad — 4. overvågningsrunde af adfærdskodeksen),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU (3),

—	der henviser til rapporten fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester med titlen »Assessment of the implementation of the Code of Practice« (Vurdering af gennemførelsen af adfærdskodeksen) (2020),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 25. maj 2020 om mediekendskab i en foranderlig verden,

—

der henviser til konklusionerne fra Rådets møde af 14. november 2018 om styrkelse af det europæiske indhold i den digitale økonomi, som anerkender relevansen af indhold genereret af medierne »samt andre kulturelle og kreative sektorer« som »væsentlige søjler i Europas sociale og økonomiske udvikling«,

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (4),

—	der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, vedtaget den 12. maj 2014, som anerkender kunstnerisk frihed som en integreret del af ytringsfriheden sammen med mediefriheden,

—	der henviser til EU-Udenrigstjenestens særberetning af 24. april 2020 med titlen »Short Assessment of Narratives and Disinformation around the COVID-19/Coronavirus Pandemic« (Kort vurdering af narrativer og desinformation i forbindelse med covid-19/coronavirus-pandemien",

—	der henviser til det arbejde, der udføres af EU-agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

—	der henviser til resultaterne af det internationale pressefrihedsindeks, udsendt af Journalister uden Grænser, og til resultaterne fra observatoriet for mediepluralisme ved Det Europæiske Universitetsinstituts center for mediepluralisme og mediefrihed,

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (5),

—	der henviser til sin beslutning af 9. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn (6),

—	der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder (7),

—	der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste afsløringer om mordet på Daphne Caruana Galizia (8),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (9),

—	der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer (10),

—	der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid (11),

—	der henviser til sin beslutning af 28. marts 2019 om retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet (12),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017 (13),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om ligestilling inden for mediesektoren i EU (14),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, i det offentlige rum og i det politiske liv i EU (15),

—	der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (16),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugeres personlige oplysninger og indvirkningen på databeskyttelse (17),

—	der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om mediekoncentration og mediepluralisme i Den Europæiske Union (18),

—	der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová (19),

—	der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om 2017-rapporten om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer (20),

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet (21),

—	der henviser til sin beslutning af 15. juni 2017 om onlineplatforme og det digitale indre marked (22),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om big datas indvirkning på de grundlæggende rettigheder: privatlivets fred, databeskyttelse, ikke-forskelsbehandling, sikkerhed og retshåndhævelse (23),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta (24),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (25),

—	der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (26),

—

der henviser til undersøgelsen af 28. februar 2019 fra Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender med titlen »Disinformation and propaganda — impact on the functioning of the rule of law in the EU and its Member States’« (Desinformation og propaganda" — indvirkning på retsstaten i EU og dets medlemsstater),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0205/2020),

der henviser til, at mediefrihed, pluralisme og journalisters uafhængighed og sikkerhed er afgørende elementer i ytringsfriheden og informationsfriheden og er afgørende for EU's og medlemsstaternes demokratiske funktionsmåde; der henviser til, at det hører til mediernes centrale demokratiske opgaver at styrke gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed; der henviser til, at medierne spiller en vigtig rolle i demokratiske samfund ved at fungere som offentlighedens vagthunde og bidrage til at informere borgerne og give dem indflydelse ved at udvide deres forståelse af det aktuelle politiske og sociale landskab og fremme deres bevidste deltagelse i det demokratiske liv;

der henviser til, at krisen har fremhævet den afgørende rolle, som journalister spiller med hensyn til at give borgerne pålidelige og verificerede oplysninger; der henviser til, at der bør gøres en større indsats for at sørge for sikre og passende arbejdsforhold for journalister; der henviser til, at der særligt bør være fokus på undersøgende journalistik i forbindelse med bekæmpelse af korruption og fejl og forsømmelser i EU;

der henviser til, at nogle medlemsstater begrænser mediernes frihed med økonomiske midler såsom uens fordeling af offentlig annoncering blandt medieforetagender, som påvirker konkurrencen, samt direkte kontrol med offentlige medier med henblik på at påvirke redaktionelle beslutninger og dermed sikre loyalitet over for regeringen; der henviser til, at offentlige myndigheder bør vedtage love og administrative bestemmelser, der fremmer udviklingen af frie, uafhængige og pluralistiske medier;

D.	der henviser til, at alle medlemsstater skal følge de værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU;

der henviser til, at overtagelse af medier, mangel på institutionel gennemsigtighed, hadefuld tale og desinformation i stigende grad udnyttes til politiske formål som redskaber til at forstærke den sociale polarisering; der henviser til, at bekæmpelse af disse fænomener ikke kun er relevant for menneskerettighederne, men også er en grundlæggende faktor vedrørende forsvaret af retsstatsprincippet og demokratiet i EU;

der henviser til, at covid-19-pandemien ifølge det internationale pressefrihedsindeks for 2020 har kastet lys over og forstærket mange andre kriser, der truer retten til frit gengivede, uafhængige, forskellige og pålidelige oplysninger; der henviser til, at indekset har vist, at der er betydelige forskelle mellem de enkelte medlemsstater, idet nogle ligger blandt de lande, der rangerer øverst på verdensranglisten, mens andre bevæger sig mod bunden, hvilket har resulteret i en kløft på mere end 100 pladser mellem de medlemsstater, der har opnået de bedste resultater, og de medlemsstater, der klarer sig dårligst; der henviser til, at flere medlemsstater er faldet i internationale pressefrihedsvurderinger;

G.	der henviser til, at mediefriheden er forringet i de seneste år, og at covid-19-udbruddet, samtidig med at det har forværret denne tendens, også har sat fokus på mediernes betydning og retten til at have adgang til pålidelige oplysninger;

der henviser til, at ifølge Reuters Institutes rapport om digitale nyheder fra 2019 var den gennemsnitlige tillid til nyheder generelt (på verdensplan) faldet med 2 procentpoint til 42 % i sammenligning med 2018, og mindre end halvdelen af de adspurgte (49 %) angav, at de stoler på de medier, de selv læser og ser; der henviser til, at tilliden til de nyheder, der findes via søgning (33 %) og sociale medier (23 %), er stabil, men ekstremt lav;

I.	der henviser til, at gennemsigtighed med hensyn til mediernes ejerforhold er en ufravigelig betingelse for at sikre mediepluralisme og uafhængig journalistik;

der henviser til, at journalister og andre medieaktører fortsat bliver udsat for vold, trusler, chikane, pres, selvcensur, offentlig udskamning og endda mord i EU som følge af, at de udfører deres arbejde, der har til formål at beskytte offentlighedens interesser; der henviser til, at der i de seneste år har vist sig et tiltagende mønster af intimideringer med det formål at bringe journalister til tavshed, og at der er presserende behov for handling for at opretholde de uafhængige mediers rolle med hensyn til at sikre retsstatens principper; der henviser til, at mordene på Daphne Caruana Galizia og Ján Kuciak er to dybt tragiske eksempler på, i hvilket omfang undersøgende journalister forfølges for at afsløre korruption og beskytte demokratiet og retsstaten;

K.	der henviser til, at truslerne mod mediefriheden omfatter chikane og angreb rettet mod journalister, tilsidesættelse af deres lovmæssige beskyttelse, overtagelse af medier samt politisk motiverede aktioner i mediesektoren;

der henviser til, at kvindelige journalister udsættes for kønsspecifikke voldsformer såsom seksuel chikane og onlinechikane; der henviser til, at over 70 % af de kvinder, der arbejder inden for medierne, har oplevet mere end en type chikane, trusler eller angreb online; der henviser til, at 52 % af kvinderne har oplevet disse typer af angreb alene inden for det seneste år; der henviser til, at onlinechikane ofte er voldsomt seksualiseret og ikke baseret på indholdet af deres ofres arbejde, men på deres fysiske træk, kulturelle baggrund eller privatliv; der henviser til, at disse trusler får kvindelige journalister til at udøve selvcensur og har en begrænsende effekt på presse- og ytringsfriheden; der henviser til, at gentagne forskningsresultater viser, at kvinder er i mindretal på tværs af mediesektorer, navnlig i kreative roller, og er alvorligt underrepræsenteret på de ledende, beslutningstagende niveauer (27);

M.	der henviser til, at strategiske sagsanlæg imod offentlighedens deltagelse (SLAPP) er en vedvarende metode, som anvendes til at skræmme journalister til at indstille undersøgelser af korruption og andre sager af offentlig interesse;

der henviser til, at der ud over den vold, intimidering og chikane af journalister, der begås, er en manglende retsforfølgelse af gerningsmændene til disse forbrydelser, og at denne straffrihed har en afdæmpende virkning; der henviser til, at OSCE rapporterer, at straffrihed er reglen, idet f.eks. mindre end 15 % af mordene på journalister i OSCE-området bliver opklaret;

O.	der henviser til, at journalisters ret til at rapportere og undersøge skal forbedres yderligere og beskyttes effektivt;

der henviser til, at styrkelse af mediefriheden kræver troværdige og detaljerede oplysninger om udfordringernes omfang og art i medlemsstaterne og i EU som helhed, herunder om konkrete tilfælde af tilsidesættelse af principperne om uafhængige medier og overtrædelser af journalisters grundlæggende frihedsrettigheder;

Q.	der henviser til, at kunstnerisk frihed er en integreret del af den grundlæggende ytringsfrihed, og at den er afgørende for Europas kulturelle diversitet og demokratiske sundhed; der henviser til, at angreb på den kunstneriske frihed er udbredte, men forbliver usynlige;

der henviser til, at den globale covid-19-krise har en ødelæggende social og økonomisk indvirkning på mediesektoren; der henviser til, at medieforetagender beretter om betydelige tab i deres reklameindtægter; der henviser til, at tusindvis af mediefolk enten midlertidigt eller permanent har mistet eller risikerer at miste deres job; der henviser til, at dette har haft en særlig stor indvirkning på freelancejournalister og mediearbejdere, hvis antal er stigende i hele EU, og som allerede udgør en betydelig del af alle journalister og mediearbejdere i Europa; der henviser til, at dette skaber en alvorlig risiko for yderligere at fremme informationens koncentration på nogle få hænder og hindre udbredelsen af en fri og uafhængig information; der henviser til, at økonomisk stabile job og økonomisk uafhængighed er en vigtig del af pressefriheden;

S.	der henviser til, at digitale reklameindtægter ofte er til gavn for aktører uden for EU, og at de europæiske medieindtægter er i kraftig tilbagegang, hvilket truer de traditionelle reklamefinansierede medievirksomheders fremtid, såsom kommercielle TV-kanaler, aviser og blade;

T.	der henviser til, at i nogle medlemsstater har tildelingen af statsstøtte til kommunikationsmidler ikke været transparent, og at det kan være til alvorlig skade for deres uafhængighed og troværdighed;

der henviser til, at forretningsmodellen for sociale medieplatforme, som er baseret på mikromålrettet annoncering, bl.a. gennem udbredelse af ulovligt indhold, spiller en rolle med hensyn til at sprede og forstærke hadefuld tale, der opfordrer til diskrimination og vold, og fremme radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme; der henviser til, at bekæmpelse af alle former for intolerance er en vigtig del af beskyttelsen af menneskerettigheder, som er udviklet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;

V.	der henviser til, at covid-19-pandemien har medført en stigmatisering i medierne af visse særligt sårbare grupper, hvilket har fremmet polariseringen af det europæiske samfund og udbredelsen af hadefuld tale;

der henviser til, at fænomenet cybervold (herunder hadefuld tale online, cyberstalking, onlinechikane) bliver stadig mere udbredt; der henviser til, at kvinder, som indtager en offentlig rolle, bl.a. politikere, journalister og aktivister, som kæmper for kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder, er et yndet mål for cybermobning og onlinevold;

der henviser til, at direktivet om audiovisuelle medietjenester forpligter myndighederne i alle medlemsstater til at sikre, at audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme træffer foranstaltninger til at beskytte offentligheden mod programmer, brugergenererede videoer og audiovisuel kommerciel kommunikation, som indeholder incitamenter til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en gruppe på grund af nogen af de årsager, der er nævnt i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at direktivet om audiovisuelle medietjenester forpligter medlemsstaterne til at sikre mediemyndigheders uafhængighed;

der henviser til, at udbredelsen af falske nyheder og desinformation samt uforholdsmæssige tiltag for at bekæmpe det på digitale platforme udgør en trussel mod ytringsfriheden, den demokratiske samtale og mediernes uafhængighed, og kraftigt har svækket de traditionelle mediers troværdighed; der henviser til, at dataanalyser og algoritmer har en voksende indflydelse på de oplysninger, der gøres tilgængelige for borgerne;

der henviser til, at den massive udbredelse af information fra forskellige og vanskeligt verificerbare kilder samt de sociale platforme og beskedplatformes voksende rolle har en negativ indvirkning på borgernes grundlæggende rettigheder i Europa; der henviser til, at covid-19-pandemien har fremskyndet virkningerne af desinformation på internettet, til tider med alvorlige konsekvenser for folkesundheden, og har gjort det endnu tydeligere, at det er nødvendigt at sikre frie og uafhængige oplysninger for at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder; der henviser til, at manglen på en koordineret kommunikationsstrategi på europæisk plan har fremmet en omfattende desinformation om pandemien, ikke mindst på de sociale platforme og beskedplatformene;

AA.

der henviser til, at desinformation og misinformation, der vedrører covid-19, kan medføre panik og social disharmoni og skal imødegås; der henviser til, at foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation og misinformation ikke kan bruges som påskud for at indføre uforholdsmæssige begrænsninger af pressefriheden, undergrave mediepluralismen og bringe journalisters sikkerhed i fare; der henviser til, at rapporter indikerer, at der har kørt koordinerede kampagner på tværs af medlemsstaterne og de tilstødende regioner, som udbreder falske informationer om sundhed og desinformation om EU og dets partnere; der henviser til, at Kommissionen adresserer disse fænomener i sin seneste fælles meddelelse om bekæmpelse af covid-19-desinformation; der henviser til, at nogle regeringer har udnyttet nødlovgivningen, og at nogle af disse restriktioner vil være midlertidige, mens andre risikerer at blive forlænget længe efter, at sundhedskrisen er forbi; der henviser til, at pluralisme blandt informationskilder, ansvarlighed og gennemsigtighed på institutionelt plan er en primær defensiv barriere mod desinformation;

AB.	der henviser til, at virkeligt uafhængige public service-medier med tilstrækkelige midler, som opererer på tværs af forskellige platforme, er centrale for et velfungerende demokrati i EU;

Mediefrihed, mediepluralisme og beskyttelse af journalister i Europa

gentager sin fortsatte dybe bekymring over situationen med hensyn til mediefrihed i EU på baggrund af de overgreb og angreb, der stadig begås mod journalister og mediearbejdere i nogle af medlemsstaterne på grund af deres arbejde, samt den voksende offentlige bagvaskelse og den generelle svækkelse af erhvervet, der vejer særlig tungt på lokal journalistik, undersøgende journalistik og journalistik på tværs af grænserne; understreger, at medlemsstaterne i henhold til Europarådets henstilling om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til mediernes ejerforhold af 7. marts 2018 har en positiv forpligtelse til at fremme et gunstigt miljø for ytringsfriheden, offline såvel som online, hvor enhver kan udøve deres ytringsfrihed, og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og tilslutte sig henstillingen;

er dybt rystet over mordene på Daphne Caruana Galizia i Malta og Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i Slovakiet på grund af deres efterforskningsarbejde med at afsløre korruption og andre forbrydelser og gentager betydningen af en uafhængig undersøgelse for at retsforfølge gerningsmændene og bagmændene til disse forbrydelser; opfordrer de nationale retshåndhævende myndigheder til fuldt ud at samarbejde med Europol og andre relevante internationale organisationer i denne henseende;

beklager det forhold, at journalister og mediemedarbejdere ofte arbejder under usikre arbejdsvilkår, hvilket undergraver deres muligheder for at arbejde hensigtsmæssigt og følgelig begrænser mediefriheden; understreger, at anstændige arbejdsforhold for journalister og mediemedarbejdere er afgørende for at skabe kvalitetsjournalistik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bæredygtige foranstaltninger til finansiering af og støtte til uafhængig journalistik af høj kvalitet;

minder om den undersøgende journalistiks vigtige rolle med hensyn til at bekæmpe organiseret kriminalitet ved at indsamle og kombinere relevante oplysninger og afsløre kriminelle netværk og ulovlige aktiviteter; fremhæver, at disse aktiviteter udsætter dem for et forhøjet personligt risikoniveau;

fremhæver den vigtige rolle, som undersøgende journalister spiller med hensyn til at drage magthavere til ansvar og varetage deres funktion som vagthunde for demokratiet og retsstaten;

gentager sin opfordring til Kommissionen om at behandle medlemsstaternes regeringers forsøg på at skade mediefriheden og pluralismen som et alvorligt og systematisk misbrug af beføjelser og som værende imod EU's grundlæggende værdier, som de er nedfældet i artikel 2 i TEU; glæder sig derfor over, at Kommissionen agter at medtage et særligt kapitel om overvågning af mediefrihed og -pluralisme i sin årsberetning om situationen for retsstaten i EU; foreslår på denne baggrund en bottom up-tilgang, der afspejler enkeltpersoners stemmer og diversitet og dermed sikrer, at de udfordringer, som journalister og mediesektoren møder, beskrives effektivt; opfordrer endvidere til, at der i dette kapitel medtages landespecifikke henstillinger og effektive svar samt en vurdering af gennemsigtigheden i ejerforholdene og af omfanget af regeringers og privates indgriben i EU-medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde aktivt med Europarådet, udveksle bedste praksis og sikre, at de trufne foranstaltninger supplerer hinanden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og opretholde troværdige rammer for beskyttelsen af mediefriheden og mediepluralismen; opfordrer Kommissionen til at sigte mod at indføre standarder og benchmarks for mediefrihed på EU-plan samt incitamenter til større konvergens mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og styrke de redskaber, der allerede er udviklet til fremme og beskyttelse af de rettigheder og friheder, der er nedfældet i artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, såsom Observatoriet for Mediepluralisme og Europarådets platform for beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed, og straks reagere på mulige trusler mod og krænkelser af disse rettigheder og friheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for virkningen af de nødforanstaltninger, der er truffet i 2020 i forbindelse med covid-19, på pressefrihed, institutionel gennemsigtighed, ansvarsforhold, mediepluralisme og journalisters sikkerhed, herunder at udarbejde et overblik over angreb på journalister i hele EU og medlemsstaternes reaktioner på dem; minder om Parlamentets gentagne opfordring til en permanent, uafhængig og omfattende mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i EU; mener, at den fremtidige EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder skal nedfælde mediefrihed, herunder den kunstneriske frihed, som en vigtig søjle i demokratiske systemer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at indsamle oplysninger og statistikker om mediefrihed og -pluralisme i alle medlemsstater;

fremhæver public service-mediernes uundværlige rolle og understreger, at det er vigtigt at sikre og bevare deres uafhængighed mod politisk indblanding; fremhæver desuden behovet for at sikre økonomisk uafhængighed for private markedsaktører og stabile betingelser for deres aktiviteter med henblik på at undgå medieovertagelser; gentager i denne forbindelse Parlamentets opfordring til en ambitiøs EU-mediehandlingsplan; fordømmer nogle medlemsstaters regeringers forsøg på at bringe kritiske medier til tavshed og undergrave mediefriheden og -pluralismen; advarer mod forsøgene på at begrænse sådanne medier ved hjælp af økonomisk afhængighed og fordømmer navnlig forsøg på at kontrollere public service-medier; beklager dybt, at offentlig radio- og tv-virksomhed i nogle medlemsstater er blevet et eksempel på propaganda for regeringen, som ofte udelukker oppositionen og minoritetsgrupper eller fremstiller dem i et ugunstigt lys, og endda i nogle tilfælde tilskynder til vold; understreger, at adgangen til information i nogle medlemsstater, navnlig i landdistrikterne, er begrænset til offentlig propaganda, og at sprogbarrierer begrænser adgang til internationale nyheder; understreger, at adgang til information og kvalitetsjournalisme er af afgørende betydning for demokratiet; fremhæver manglen på obligatorisk indholdsanalyse af medieforetagender i visse medlemsstater, som kan give sammenlignelige offentlige data om afbalanceret repræsentation af regeringsvenlige og oppositionelle stemmer på TV og i radioen, navnlig under valgkampagner;

henleder opmærksomheden på henstillingerne i beslutning 2255 (2019) fra PACE af 23. januar 2019, hvori medlemsstaterne opfordres til at sikre redaktionel uafhængighed samt tilstrækkelig og stabil finansiering for public service-medier; understreger, at nationale medier, herunder regionale og lokale medier og i særdeleshed offentligt ejede medier bærer et stort ansvar for i tilstrækkelig grad at tjene offentlighedens interesser og afspejle den kulturelle, sproglige, sociale og politiske mangfoldighed i vores samfund; understreger, at public service-mediernes rolle som pålidelige leverandører af et offentlig gode, som tjener en samfundsinteresse, kan styrkes med passende og stabil finansiering, som er fri for politisk indblanding i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at anvende finansieringsmodeller, inden for hvilke public service-medier finansieres via kilder, der er uafhængige af den politiske beslutningstagning; understreger, at det er af afgørende betydning at sikre uafhængige myndigheder og et stærkt uafhængigt tilsyn med de audiovisuelle medier mod upassende statslige og kommercielle indgreb eller forsøg på at påvirke den redaktionelle politik; opfordrer Kommissionen til at fremsætte en lovramme for overvågning af udbydere af public service-medier, herunder om de opfylder kriterierne for forsigtig forvaltning og opgavebaseret finansiering, og om deres tjenester lever op til forventningerne om faktabaseret, retfærdig og etisk journalistik;

fordømmer fraværet af en afbalanceret politisk debat i medieforetagender i visse medlemsstater, og at politisk motiverede begrænsninger af information eksisterer i praksis, såsom afslag på indsigt i data af offentlig interesse, forsinkelsestaktikker, uberettiget indskrænkning af de informationer, der anmodes om, udelukkelse af journalister fra offentlige begivenheder, herunder parlamentet, begrænsning af journalisters muligheder for interviews med politikere og regeringsmedlemmer og afslag på interviews til medieforetagender, som ikke indgår i det regeringsvenlige konglomerat, og det selv til medier med en betydelig national dækning; understreger, at offentlige myndigheder skal sikre gennemsigtighed med hensyn til deres aktiviteter og dermed bidrage til at styrke offentlighedens tillid, idet den frie informationsstrøm bidrager til at beskytte liv og helbred og letter og fremmer den samfundsmæssige, økonomiske og politiske debat og beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at journalister og medieforetagender har meningsfuld adgang til parlamentsdebatter, til parlamentsmedlemmer og højtstående statsansatte, til data af offentlig interesse samt til offentlige begivenheder og pressekonferencer, navnlig regeringers, da mediefriheden begrænses alvorligt, hvis en sådan adgang ikke findes;

10.

gentager sin bekymring over, at der på nationalt plan i EU's medlemsstater mangler specifikke retlige eller politiske rammer, der beskytter journalister og mediemedarbejdere mod vold, trusler og intimidering; opfordrer offentlige personer og repræsentanter for myndighederne til at undlade at bagvaske journalister, da dette undergraver tilliden til medierne i samfundet; understreger den vigtige rolle, som journalister spiller med hensyn til at rapportere om protester og demonstrationer, og opfordrer til, at de beskyttes, så de kan udføre deres opgave uden frygt; anmoder medlemsstaterne om at udarbejde specifikke uddannelsesprogrammer for de retshåndhævende myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelse af journalister; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til både i lovgivningen og i praksis at sikre effektiv beskyttelse af og sikkerhed for journalister og andre medieaktører samt af deres kilder, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng,; er af den faste overbevisning, at medlemsstaterne bør forbyde anvendelsen af privatdetektiver som en form for intimidering med det formål at skaffe oplysninger om journalister i forbindelse med deres profession eller om deres kilder;

11.

er dybt bekymret over det voksende antal politiske angreb på medierne og beklager den manglende beskyttelse af journalisters kilder; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at gennemføre hurtige, upartiske og effektive undersøgelser af angreb på journalister såsom trusler, drab, intimidering og mishandling og opfordrer indtrængende til at intensivere indsatsen for at sætte en stopper for trusler og angreb mod journalister og mediemedarbejdere, for at sikre ansvarlighed og sikre, at ofrene og deres familier har adgang til passende retsmidler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der findes rapporteringsmekanismer; opfordrer til gennemførelse af EU's menneskerettighedsretningslinjer om ytringsfrihed online og offline, som fremhæver, at EU vil tage passende skridt til at sikre beskyttelse af journalister, både med hensyn til forebyggende foranstaltninger og med hensyn til at tilskynde til effektive efterforskninger, når der forekommer overtrædelser; fremhæver, at kvindelige journalister er særligt sårbare over for chikane og intimidering, og at derfor bør være ekstra sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte dem; udtrykker dyb bekymring over stigningen i antallet af angreb på kvindelige journalister og mediearbejdere; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at tage hensyn til kønsspecifikke forhold, når de overvejer foranstaltninger vedrørende journalisters sikkerhed;

12.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at implementere Europarådets henstilling om beskyttelse af og sikkerhed for journalister og andre medieaktører og til hurtigst muligt at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen, i national ret, som har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for at sikre et højt beskyttelsesniveau for whistleblowers; fremhæver, at whistleblowing er afgørende for undersøgende journalistik og pressefrihed;

13.

fordømmer brugen af retssager med det formål at få bestemte personer til at holde mund (Strategic Lawsuit Against Public Participation, SLAPP) til at lukke munden på eller intimidere undersøgende journalister og foretagender og skabe et klima af frygt omkring deres rapportering af visse emner; gentager stærkt sin opfordring til Kommissionen om at stille forslag om et omfattende direktiv, som skal indføre minimumsstandarder mod SLAPP-metoder i hele EU;

14.

minder om de afsluttende henstillinger fra Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge, der er medtaget i Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, hvoraf det fremgik, at lovgivningen om bagvaskelse og ærekrænkelse afskrækker fra mulig indberetning af korruption; gentager sin anmodning til alle medlemsstaterne om at afkriminalisere bagvaskelse og ærekrænkelse i deres respektive retssystemer, som minimum i tilfælde, hvor der er tale om anklager om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge i medlemsstaterne og i udlandet;

15.

opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-kontaktpunkt med henblik på at sikre en hurtig opfølgning på de tilfælde, hvor journalister søger beskyttelse, og sikre, at deres situation får tilstrækkelig opmærksomhed;

16.

understreger, at en uforholdsmæssig stor koncentration af ejerskabet i de indholdsproducerende og -distribuerende sektorer kan true borgernes adgang til en bred vifte af indhold; understreger, at mediepluralisme, som afhænger af en spredning af medieejerskabet og et bredt udvalg af indhold samt uafhængig journalistik, er afgørende for at imødegå udbredelsen af desinformation og sikre, at de europæiske borgere er velinformerede; minder om, at i henhold til observatoriet for mediepluralisme er koncentrationen i medieejerskabet fortsat en af de vigtigste risici for mediepluralismen, som skaber hindringer for informationsdiversiteten; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre lovgivningsmæssige rammer om medieejerskab for at undgå horisontal koncentration af ejerskab i mediesektoren og for at sikre gennemsigtighed og offentliggørelse af og let adgang for borgerne til information om mediernes ejerskabsforhold, finansieringskilder og ledelsesstruktur; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen på medlemsstatsplan af eksisterende EU-instrumenter, som skal modvirke ejerskabskoncentration og ulovlig statsstøtte med det formål at øge diversiteten i medielandskabet; fordømmer ethvert forsøg på at monopolisere ejerskabet af medierne i medlemsstaterne eller udøve politisk indblanding i medieledelsen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at handle hurtigt og beslutsomt for at øge gennemsigtigheden af medieejerskab og de finansielle kilder, der anvendes af medieejere; opfordrer Kommissionen til at styrke indsatsen for at sikre, at medierne proaktivt publicerer oplysninger om deres ejerstrukturer, herunder deres begunstigede ejere, og at der opstilles klare regler for at forebygge potentielle interessekonflikter i medieejerskabsstrukturer med særlig vægt på at undgå politisk indblanding; fordømmer regeringernes overdrevne indblanding i mediepluralisme gennem offentlig reklame; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af EU-midler, som er afsat til støtte af frie og uafhængige medier, med henblik på at kanalisere midlerne til dem, der har behov herfor; understreger i denne forbindelse, at EU-midler ikke må bruges på statskontrollerede medier og medier, som udbreder politisk propaganda;

17.

beklager, at medietilsynsmyndighederne i nogle medlemsstater er kommet under regeringens indflydelse og drives på en måde, der er forudindtaget mod medieforetagender, der er kritiske over for regeringen;

18.

er bekymret over forsøgene på at udnytte covid-19-pandemien til at straffe uafhængige og kritiske medier og indføre restriktioner for mediernes adgang til og kontrol med regeringens beslutninger og handlinger, hvilket undertrykker eller hæmmer de institutionelle gennemsigtighedsmekanismer gennem vedtagelsen af undtagelsesforanstaltninger og hæmmer en egentlig og velinformeret debat om disse foranstaltninger; understreger, at journalistik og den frie informationsstrøm spiller en afgørende rolle i EU's bestræbelser på at begrænse covid-19-pandemien; påpeger, at journalistik også spiller en afgørende rolle i en akut folkesundhedsmæssig krisesituation; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge sådanne metoder fra nationale regeringers side og medtage resultaterne i sin kommende årlige rapport om retsstaten;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at indføre nødhjælpspakker på EU-plan og nationalt plan for at beskytte journalisters og mediearbejdernes job og levebrød, støtte virksomheder og finansiere public service-medier gennem covid-19-genopretningsplanen, under fuld overholdelse af EU's konkurrenceregler; fremhæver, at visse medieforetagender og navnlig lokale medieplatforme under covid-19-krisen skønsmæssigt har et tab på op til 80 % (28) af deres indtægter som følge af faldende annoncering; understreger, at de europæiske borgere under pandemien har behov for professionelle, økonomisk sikre og uafhængige journalister; gentager i denne forbindelse sin opfordring til at oprette en permanent europæisk fond for journalister inden for rammerne af den næste FFR (2021-2027) som ændret efter covid-19-krisen, der kan tilbyde direkte finansiel støtte til uafhængige journalister og medieforetagender, freelancere og selvstændige mediefolk; understreger, at finansieringen bør forvaltes af uafhængige organisationer for at undgå indblanding i den redaktionelle beslutningsproces, og at der kun bør ydes støtte til offentlige og kommercielle medieforetagender, der reelt er uafhængige og frie for statslig eller anden indblanding; minder om, at der også bør være et særligt fokus på uafhængige mediestartups, navnlig lokale, i medlemsstater, hvor mediefriheden er forringet i de seneste år, hvor koncentrationen inden for medieejerskab er øget betydeligt, og hvor public service-medier er i risiko for politisk indflydelse;

20.

gentager i denne forbindelse også sin opfordring til en ambitiøs EU-mediehandlingsplan med henblik på at støtte udviklingen af et levende og pluralistisk medielandskab;

21.

opfordrer til en ambitiøs FFR med øgede budgetbevillinger til støtte for medier og uafhængig journalistik, navnlig undersøgende journalistik; understreger vigtigheden af innovation inden for journalistik og nyhedsmedier, som kan fremmes med EU-midler; bemærker med bekymring de planlagte budgetnedskæringer for programmerne Et Kreativt Europa og Retfærdighed, Rettigheder og Værdier i Kommissionens reviderede budgetforslag;

22.

glæder sig over tildelingen af EU-midler til at muliggøre igangsættelse af nye projekter såsom en EU-dækkende hurtig responsmekanisme for overtrædelser af presse- og mediefriheden og en fond for grænseoverskridende undersøgende journalistik med henblik på at styrke mediefrihed og -pluralisme;

23.

understreger, at medierne spiller en magtfuld rolle med hensyn til at fremme ligestilling og bekæmpe forskelsbehandling; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage aktive skridt til at fremme ligestillingen i mediesektoren, så flere kvinder kan indtage kreative eller beslutningstagende stillinger, hvorved medierne kan bidrage til at reducere stereotype kønsopfattelser;

Hadefuld tale

24.

fordømmer alle former for hadforbrydelser, hadefuld tale, grundløse beskyldninger eller udtrykt i ond tro (29), både offline og online, der er motiveret af en form for forskelsbehandling såsom på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering, der forekommer i EU og i resten af verden; udtrykker bekymring over hadforbrydelser og forbrydelser i relation til opfordringer til forskelsbehandling og vold, der er sket i forbindelse med covid-19-pandemien, og som har ført til stigmatisering af visse særligt sårbare grupper;

25.

beklager de stigende niveauer af hadefuld tale, der anvendes i politisk kommunikation fra regeringer og politiske partier i hele EU; opfordrer medlemsstaterne til kraftigt at fordømme og straffe politikeres og offentlige ansattes hadforbrydelser, hadefulde udtalelser og udpegelse af syndebukke på alle niveauer og i alle typer medier, da disse fænomener direkte normaliserer og styrker had og vold i samfundet, og til at undlade diskriminerende og opildnende retorik i regeringskommunikation, da den er skadelig for samfundet; understreger, at sanktioner altid bør være i overensstemmelse med de internationale standarder for ytringsfrihed; anmoder ligeledes medlemsstaterne om inden for lovens grænser at sikre og fremme ytringsfriheden, herunder den kunstneriske frihed, som er afgørende for en livskraftig demokratisk debat; minder om, at racistisk og fremmedfjendsk tale ikke er omfattet af ytringsfriheden;

26.

gentager sin opfordring til medlemsstaterne til at gennemføre og håndhæve yderligere foranstaltninger til at forebygge, fordømme og bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser for således at bekæmpe spredningen af hadefuld tale og vold offline og online og også ved at sikre, at de retshåndhævende myndigheder anvender effektive metoder til at registrere hadefuld tale baseret på de principper, som er vedtaget af EU's Gruppe på Højt Plan vedrørende Bekæmpelse af Racisme, Fremmedhad og Andre Former for Intolerance;

27.

fremhæver, at hadefuld tale online er blevet stadig mere udbredt i de seneste år, idet enkeltpersoner og skadelige aktører bruger onlineplatformenes magt til at sprede hadefuld information; understreger, at dette skader samfundets interesser, idet skadeligt indhold undergraver en respektfuld og ærlig offentlig diskurs og udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed, eftersom hadefuld tale online kan opildne til vold i den virkelige verden;

28.

påpeger, at de retlige rammer for bekæmpelse af hadefuld tale og forskelsbehandling bør styrkes; gentager sin opfordring til, at blokaden af forhandlingerne om det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling ophæves med henblik herpå;

29.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at øge kvinders sikkerhed i det offentlige rum og på internettet for at imødegå nye former for kønsbaseret vold såsom cyberstalking og chikane på internettet og til at indføre omfattende mekanismer til at bistå ofre for denne form for vold;

30.

gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 83, stk. 1, TEUF med henblik på at optage vold mod kvinder og piger og andre former for kønsbaseret vold (herunder cybervold) på listen over EU-anerkendte forbrydelser;

31.

noterer sig den adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale online, som Kommissionen har fremmet, og dens femte evalueringsrunde, hvoraf det fremgår, at IT-virksomhederne i gennemsnit fjerner 71 % af den ulovlige hadefuld tale, der anmeldes til dem; minder om, at journalister og civilsamfundsorganisationer bør inddrages i evalueringen og revisionen af adfærdskodeksen, og at de IT-virksomheder, der deltager i adfærdskodeksen, kun gennemgår anmodninger om ophævelse af deres vilkår og betingelser og fællesskabsretningslinjer; fremhæver den brede skønsmargen, som er overladt til private virksomheder med hensyn til at afgøre, hvad der er ulovligt; opfordrer alle virksomheder, der driver sociale medieplatforme, til at tage del i adfærdskodeksen;

32.

påpeger, at medlemsstaterne ved hjælp af alle passende midler skal sikre, at medierne, herunder internettet og sociale medier, samt reklamer er fri for enhver tilskyndelse til vold eller had rettet mod en person eller en gruppe af personer, og at dette kan have en direkte effekt på disse enkeltpersoners deltagelse i civilsamfundet; gentager sin opfordring til Kommissionen, medlemsstaterne og udbyderne af sociale medier til at bekæmpe udbredelsen af racisme, fremmedhad, LGBTI-fobi og religiøst had på internettet i samarbejde med de relevante civilsamfundsorganisationer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle mere pålidelige data om omfanget af hadefuld tale og hadforbrydelser;

33.

udtrykker sin bekymring over ofres manglende indberetning af hadforbrydelser som følge af manglende sikkerhedsgarantier og som følge af, at myndighederne ikke efterforsker ordentligt og ikke sætter en stopper for straffriheden for hadforbrydelser i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og udbrede redskaber og mekanismer til indberetning af hadforbrydelser og hadefuld tale og til at sikre, at alle tilfælde af påståede hadforbrydelser eller hadefuld tale bliver effektivt efterforsket, retsforfulgt og prøvet ved en domstol;

Desinformation og platformenes rolle

34.

bemærker, at den nye digitale teknologi og det nye digitale miljø har forværret problemet med spredning af desinformation og udenlandsk indblanding og har resulteret i, at onlineplatforme spiller en vigtig rolle i forbindelse med offentliggørelse, formidling og fremme af nyheder og andet medieindhold; gentager sin bekymring over den potentielle trussel, som desinformation udgør for informationsfriheden, ytringsfriheden, den demokratiske samtale, mediernes uafhængighed og folkesundheden; fremhæver, at foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation bør fokusere på at fremme en pluralisme af holdninger ved at fremme journalistik af høj kvalitet, som leverer pålidelige, faktabaserede og verificerede oplysninger, samt på at opbygge mediekendskab, og at enhver sådan foranstaltning skal omfatte garantier for informationsfriheden og ytringsfriheden;

35.

ser gerne et større samarbejde mellem onlineplatformene og de retshåndhævende myndigheder for effektivt at begrænse udbredelsen af hadefuld tale og opfordringer til vold; understreger, at det er vigtigt straks at fjerne ulovligt indhold for at bremse den ukontrollerede spredning heraf; bemærker dog, at onlineplatformene hverken kan eller bør blive til private censurorganer, og at onlineplatformenes fjernelse af ulovligt indhold altid bør være omfattet af garantier, herunder kontrol fra medlemsstaternes retsmyndigheder for at beskytte ytringsfriheden, herunder den kunstneriske frihed, retten til fri og uafhængig information og borgernes grundlæggende rettigheder i almindelighed; minder om, at onlineplatforme er en del af det offentlige rum på nettet, hvor den offentlige debat foregår; opfordrer Kommissionen til at sikre garantier i forbindelse med platforme, så de grundlæggende rettigheder og ytringsfriheden overholdes;

36.

minder om, at politisk profilering, desinformation og manipulation af oplysninger ofte anvendes af politiske partier og private eller offentlige enheder, og gentager sin bekymring over, at der konstant afsløres tegn på indblanding ofte med tegn på udenlandsk indflydelse forud for alle større nationale valg og EU-valg, idet en stor del af denne indblanding er til fordel for EU-modstandere og populistiske kandidater, der tilstræber at polarisere og annullere ideologisk pluralisme og samtidig sigter på specifikke mindretal og sårbare grupper; peger på, at bekæmpelse af indblanding fra tredjeparter i fremtiden vil være en grundlæggende faktor for at opretholde de europæiske værdier og demokratiet; understreger i forbindelse med covid-19-nødsituationen, at desinformation og sensationelle medierapporter om pandemien også er blevet benyttet af ekstreme højreorienterede og populistiske grupper og politikere til at gå efter minoritetsgrupper og bidrage til en indvandrerfjendtlig retorik, som har ført til en stigning i tilfælde af racistisk og fremmedfjendsk hadefuld tale samt diskrimination;

37.

påpeger, at forskellige former for misinformation og desinformation samt andre former for manipulation af oplysninger bl.a. i forbindelse med covid-19-pandemien fortsat breder sig rundt i verden og ofte er rettet mod de mest sårbare grupper og potentielt har skadelige konsekvenser for den offentlige sikkerhed, sundhed og en effektiv krisestyring; mener, at disse desinformationskampagner har til formål at svække den demokratiske proces og borgernes tillid til medlemsstaternes demokratiske institutioner; glæder sig over Kommissionens meddelelse af 10. juni 2020 om bekæmpelse af covid-19-desinformation; minder om, at alle foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation, herunder dem, der er truffet i forbindelse med covid-19-krisen, skal være nødvendige, forholdsmæssige, gennemsigtige, midlertidige og underlagt et regelmæssigt tilsyn, idet enhver tendens i retning af offentligt monopol eller koncentration af informationskilder skal undgås og under ingen omstændigheder må forhindre journalister og medieaktører i at udføre deres arbejde eller føre til uretmæssig fjernelse eller blokering af indhold på internettet; beklager, at visse onlineplatforme fjerner eller censurerer indhold, herunder journalistisk indhold om covid-19-pandemien, på grundlag af uigennemsigtige betingelser og vilkår, hvilket begrænser ytringsfriheden unødigt; understreger, at anvendelse af sådanne foranstaltninger kan føre til, at adgang til vigtige folkesundhedsrelaterede oplysninger forhindres eller begrænses; fremhæver, at ethvert forsøg på at kriminalisere information med relation til pandemien kan skabe mistillid til de institutionelle oplysninger, forsinke adgangen til pålidelige oplysninger og begrænse ytringsfriheden;

38.

fordømmer konspirationsteorier og offentligt finansierede desinformationskampagner, der har til formål at miskreditere EU og vildlede offentligheden om dens mål og aktiviteter; opfordrer Kommissionen til åbent at fordømme og aflive de løgne og den desinformation, som statslige myndigheder spreder om EU, og til at udsende og distribuere et faktuelt svar med henblik på at informere borgerne;

39.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fremlægge en europæisk handlingsplan for demokrati, der har til formål at bekæmpe desinformation og tilpasse sig nye trusler og manipulationer samt støtte frie og uafhængige medier; understreger i denne forbindelse, at beskyttelse af ytringsfriheden, herunder frie, uafhængige og økonomisk levedygtige medier og den kunstneriske frihed, grundlæggende rettigheder og den demokratiske samtale og samtidig bekæmpelse af hadefuld tale og desinformation er en grundlæggende faktor for forsvaret af retsstatsprincippet og demokratiet i EU; bemærker med bekymring, at websites, som spreder desinformation i EU, ifølge en undersøgelse fra Global Disinformation Index (GDI) har en årlig reklameindtægt på over 70 mio. EUR; fremhæver de potentielt negative virkninger af forretningsmodeller, der er baseret på mikromålrettet reklame; bekræfter, at den generelle forordning om databeskyttelse (30) indeholder bestemmelser om borgernes ret til ikke at blive genstand for omsiggribende onlinesporing på tværs af websteder og applikationer; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at gå i yderligere dialog med de digitale platforme og intensivere indsatsen for at bringe sådanne metoder til ophør for at bekæmpe strategisk, automatiseret forstærkning af desinformation gennem anvendelse af robotter eller falske profiler online og for at øge gennemsigtigheden med hensyn til finansiering og distribution af onlinereklame; opfordrer endvidere alle onlineplatforme til at sikre, at de algoritmer, der understøtter deres søgefunktioner, ikke primært er baseret på reklamer; anmoder om, at der oprettes en ekspertgruppe om digitale og grundlæggende rettigheder med deltagelse af uafhængige medier og NGO'er, som arbejder med digitale rettigheder og menneskerettigheder, der kan bistå EU-institutionerne og Kommissionen;

40.

glæder sig over lanceringen af det europæiske observatorium for mediepluralisme, som vil højne niveauet for den tilgængelige videnskabelige viden om desinformation online, fremme udviklingen af et EU-marked for verifikationstjenester og støtte oprettelsen af et grænseoverskridende og multidisciplinært fællesskab bestående af faktatjekkere og akademiske forskere, som samarbejder med interessenter om at kortlægge, analysere og afsløre potentielle desinformationstrusler, f.eks. med hensyn til covid;

41.

minder Kommissionen og medlemsstaterne samt den private sektor, navnlig onlineplatforme, og civilsamfundet som helhed om behovet for en fælles indsats med hensyn til bekæmpelse af desinformation; understreger, at onlineplatforme bør spille en central rolle med hensyn til at opdage og modvirke desinformation; anerkender den lovende og nødvendige men stadig utilstrækkelige virkning af de frivillige foranstaltninger, som visse tjenesteydere og platforme har truffet for at bekæmpe desinformation, ulovligt indhold og udenlandsk indblanding i valgprocesserne i EU; fremhæver dog, at onlineplatforme i dag stadig ikke tager passende ansvar for at bekæmpe disse overhængende trusler;

42.

fremhæver, at effektiviteten af onlineplatformenes aktioner for at bekæmpe desinformation først kan vurderes, når de gennemføres i fuld gennemsigtighed, og når alle relevante data deles; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at vurdere alle mulige foranstaltninger til at tvinge onlineplatforme til at håndtere spredningen af misinformation effektivt på en gennemsigtig og ansvarlig måde og til at dele de relevante data i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til at pålægge onlineplatforme, som ikke gør dette, sanktioner; forventer at se dette afspejlet i den europæiske handlingsplan for demokrati og retsakten om digitale tjenester;

43.

understreger i denne forbindelse, at fjernelse af onlineindhold uden en retsafgørelse, som fastslår, at det er ulovligt, har en stærk indvirkning på ytrings- og informationsfriheden og risikerer at føre til censur; opfordrer til regelmæssige konsekvensanalyser af de frivillige foranstaltninger, der træffes af tjenesteudbydere og -platforme for at bekæmpe desinformation; fastholder, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at respektere, beskytte og sikre grundlæggende rettigheder og anmoder om en vurdering af alle tilgængelige muligheder for at beskytte og sikre retten til information og deltagelse; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at stille forslag om EU-regler for onlineplatforme, der også har til hensigt at modvirke nationale metoder, som begrænser ytringsfriheden unødigt; understreger, at brug af automatiserede værktøjer til begrænsning af indhold kan bringe ytrings- og informationsfriheden i fare, og at EU's digitale politik og strategi skal sikre passende retsmidler og garantier i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU's charter om grundlæggende rettigheder og i den europæiske menneskerettighedskonvention;

44.

er af den opfattelse, at EU's adfærdskodeks om desinformation kan styrkes gennem forbedret overvågning af de eksisterende forpligtelser, gennemsigtig og opdelt levering af information og data fra onlineplatformene og udvidelse af sådanne forpligtelser; er af den opfattelse, at en samregulerende tilgang, som løbende afspejler den aktuelle udvikling i den digitale sfære, kan være en vej fremad;

45.

opfordrer virksomheder bag sociale medier og onlineplatforme til at undersøge mulighederne for at stille redskaber til rådighed, så brugerne kan indberette og markere potentiel desinformation med henblik på hurtig afhjælpning og vurdering ved uafhængige og upartiske udenforstående organisationer, som tjekker fakta, idet misbrug af sådanne værktøjer undgås; understreger, at onlineplatforme bør samarbejde med medlemsstaterne og EU-institutionerne om at lette vurderingen af desinformation og udenlandsk indblanding og identificeringen af gerningsmændene bag;

Mediekendskab

46.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at styrke uddannelsespolitikker, der fremmer medie- og IT-kendskab, sætter borgerne i stand til at tænke kritisk og hjælper dem med at identificere desinformation; fremhæver i denne forbindelse, at bevarelse af den redaktionelle uafhængighed inden for centrale og lokale medieforetagender og udvikling af mediekendskabsprojekter er afgørende elementer til at opbygge robusthed, øge bevidstheden og styrke uddannelsen med hensyn til effektiv bekæmpelse af propaganda, desinformation og manipulationer; anser løbende undervisning i mediekendskab og en indsats på tværs af alle aldersgrupper for at være af yderste vigtighed i forhold til at øge samfundets robusthed over for sådanne trusler i det digitale rum; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og civilsamfundets organisationer om at udvikle læseplaner for information, medier og datafærdigheder; understreger, at mediekendskab er en stadig vigtigere og afgørende færdighed for borgerne; peger på, at det for at nå et bredere publikum og så mange aldersgrupper som muligt er vigtigt at opskalere mediekendskabsinitiativerne gennem sociale medier, herunder gennem effektive mediekendskabsstrategier for ældre og de mest sårbare grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme programmer og politikker, som sigter mod at fremme medie- og nyhedskendskab for journalister og medieaktører og mod at udvikle en kritisk og bevidst holdning til brugen af IKT som f.eks. oplysningskampagner om rettigheder og mulige risici i den digitale verden; understreger behovet for at udvikle en omfattende EU-strategi for mediekendskab og opfordrer Kommissionen til at intensivere bestræbelserne i denne forbindelse; understreger civilsamfundsorganisationernes centrale rolle med hensyn til at fremme mediekendskabet og hjælpe med at forebygge spredning af hadefuld tale; minder om, at programmer, der anses for at anvende effektive strategier til bekæmpelse af hadforbrydelser og hadefuld tale, fokuserer på samarbejde, kommunikation, konfliktløsning, problemløsning, mægling og bevidsthed om fordomme;

47.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge indsatsen for at øge EU-midlerne til programmer for mediekendskab og til aktivt at fremme pålidelige, faktabaserede og faktakontrollerede oplysninger ved at styrke mediedistributionskanalerne med henblik på at forbedre adgangen til sådanne oplysninger; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester, som forpligter dem til at fremme og udvikle mediekendskabsfærdigheder;

48.

opfordrer Kommissionen til at yde støtte til at supplere uddannelsesprogrammerne i alle medlemsstater, ikke kun med hensyn til mediekendskab, men også med hensyn til en bredere civilsamfundsuddannelse, som omfatter demokratiske værdier og menneskerettigheder, med det formål at øge opmærksomheden på desinformation og propaganda;

49.

understreger, at medieorganisationer på lokalt og lokalt plan er centrale strukturer til fremme, udarbejdelse og formidling af information og fakta i forbindelse med kunst- og kulturbegivenheder på lokalt niveau og af mindretal; anser dem for at være et vigtigt instrument til at bevare mediepluralisme og et multikulturelt miljø i Europa; mener, at lokalradio og -tv også bør inddrages som interessenter i EU-programmer, der har til formål at fremme journalistik og mediekendskab, og opfordrer medlemsstaterne til at give dem tilstrækkelig støtte og sikre, at de varetager deres uddannelsesmæssige og kulturelle rolle;

50.

opfordrer EU-institutionerne til at sørge for styrket og proaktiv kommunikation på alle officielle sprog, når der indtræffer større offentlige nødsituationer, såsom pandemien, med henblik på at sikre, at EU-borgerne har adgang til præcise, brugervenlige og verificerede oplysninger;

o o

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.

(2) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.

(3) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69.

(4) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0014.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0103.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0031.

(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0021.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0328.

(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.

(14) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 19.

(15) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 31.

(16) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 57.

(17) EUT C 324 af 27.9.2019, s. 392.

(18) EUT C 41 af 6.2.2020, s. 64.

(19) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 111.

(20) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 11.

(21) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 29.

(22) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 135.

(23) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 82.

(24) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 5.

(25) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.

(26) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.

(27) International Women’s Media Foundation, »Global Report on the Status of Women in the News Media« (Global rapport om kvinders status i nyhedsmedier), 2011.

(28) Se The Economist, »The newspaper industry is taking a battering«, 18. april 2020 og News Media Europe, »COVID-19 and the news media: journalism always comes at a cost«, 24. marts 2020.

(29) Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. april 1992, anmodning nr. 11798/85, præmis 46.

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).