P9_TA(2020)0282

Fremtiden for uddannelse i Europa i forbindelse med covid-19

Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2020 om fremtiden for uddannelserne i Europa på baggrund af covid-19 (2020/2760(RSP))

(2021/C 404/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til protokollen (nr. 2) om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—	der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen »Achieving the European Education Area by 2025« (opnåelse af det europæiske uddannelsesområde inden 2025) (COM(2020)0625),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen »Digital Education Action Plan 2021-2027: Resetting education and training for the digital age« (Handlingsplan for digital uddannelse: Omstilling af uddannelse og erhvervsuddannelse til den digitale tidsalder) (COM(2020)0624),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen »Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed« (COM(2020)0274),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« (COM(2017)0673),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (2),

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2018, »Uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker« (3),

—	der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU (4),

—	der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om fremtiden for uddannelserne i Europa på baggrund af covid-19 (O-000052/2020 — B9-0020/2020 og O-000053/2020 — B9-0021/2020),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til beslutningsforslag fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

der henviser til, at adgang til god og inkluderende uddannelse og livslang læring i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder er en grundlæggende menneskeret og spiller en afgørende rolle for erhvervelse og bevarelse af færdigheder, fuld og aktiv deltagelse i samfundet og effektiv adgang til et arbejdsmarked under udvikling;

der henviser til, at næsten 1,6 milliarder uddannelsessøgende i mere end 190 lande — 94 % af samtlige uddannelsessøgende — ifølge UNESCO blev berørt af lukningen af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, da covid-19-krisen var på sit højeste; der henviser til, at over 60 % af de uddannelsessøgende i hele verden stadig er påvirket heraf; der henviser til, at mindre end 25 % af lavindkomstlandene har tilbudt en eller anden form for fjernundervisning; der henviser til, at adgangen til digital undervisning i de højest udviklede lande var på omkring 90 %, hvilket betyder, at der stadig var 10 % af skoleeleverne, som blev ladt i stikken (5);

der henviser til, at der stadig er alvorlige forskelle på EU-plan, hvor op til 32 % af eleverne ikke havde adgang til uddannelse igennem adskillige måneder i nogle medlemsstater; der henviser til, at denne manglende adgang for mange uddannelsessøgendes vedkommende bundede i manglende digitalt udstyr, utilstrækkelige digitale færdigheder eller ulemper, som allerede var til stede i forvejen; der henviser til, at de uddannelsessøgende, selv hvor de havde adgang til digital undervisning, ofte var henvist til at lære uden støtte fra lærere, jævnaldrende eller hjemmet og undertiden i et ustabilt hjemmemiljø;

der henviser til, at covid-19-pandemien måske har givet anledning til de mest alvorlige forstyrrelser af verdens uddannelsessystemer i historien, at der risikeres tab af læring for en hel generation af studerende, og at flere årtiers fremskridt udviskes; der henviser til, at dette tab af læring sandsynligvis vil sænke de fremtidige indkomstniveauer for den berørte generation og også potentielt vil få negative konsekvenser for væksten i arbejdsproduktiviteten og for Unionens konkurrenceevne som helhed; der henviser til, at samme generation står over for at skulle ud på et arbejdsmarked, der er stærkt påvirket af den økonomiske krise som følge af covid-19;

der henviser til, at uddannelsesinstitutioner har en meget bredere social og støttende rolle og bidrager til elevernes fysiske og mentale sundhed; der henviser til, at manglen på direkte interaktion mellem lærere og studerende viste sig ofte at påvirke de uddannelsessøgendes trivsel og mentale sundhed; der henviser til, at pandemien har understreget den vigtige rolle, som lærere spiller inden for uddannelse og i samfundet; der henviser til, at lærere og andet uddannelsespersonale ofte har været overbelastede, og understreger behovet for mere støtte til dem og større anerkendelse af deres arbejde;

der henviser til, at krisen har fremskyndet skiftet til digital læring og stimuleret innovation inden for uddannelse, f.eks. ved at forbedre mulighederne for e-læring; der henviser til, at investeringer i virksomheder, der udvikler undervisningsteknologi, i de senere år har forbedret onlineundervisnings- og e-læringsløsninger; der henviser til, at partnerskaber mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner spiller en rolle med hensyn til at fremme innovation i uddannelsessektoren; der henviser til, at uddannelsesinstitutionen fortsat bør være den endelige beslutningstager for så vidt angår indholdet af undervisningen;

der henviser til, at det pludselige skift til generaliseret online- og fjernundervisning, der blev fremskyndet af krisen, samtidig har afsløret enorme mangler i udformningen og gennemførelsen af politikken for digital uddannelse i EU og i medlemsstaterne; der henviser til, at krisen på samme måde har fremhævet behovet for øget samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne om uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker;

der henviser til, at den digitale overgang fra den ene dag til den anden kom i en situation, hvor 43 % af europæerne mangler grundlæggende digitale færdigheder (6); der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem på den ene side, hvilken medlemsstat folk bor i, og hvor de bor i en given medlemsstat, deres socioøkonomiske status, deres alder, deres indkomstniveau, uddannelsesniveau og erhverv og på den anden side omfanget af deres digitale færdigheder; der henviser til, at den digitale omstilling og anvendelsen af nye teknologier påvirker arbejdsmarkedet og kræver et højere niveau af digitale færdigheder;

I.	der henviser til, at pandemien udgør en mulighed for at genoverveje fremtidens uddannelse;

J.	der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at etablere et europæisk uddannelsesområde inden 2025;

der henviser til, at den politiske aftale, som Det Europæiske Råd har indgået om den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, vil medføre betydelige nedskæringer i flagskibsprogrammer såsom Erasmus+; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til et ambitiøst budget til uddannelsesprogrammer; der henviser til, at den nuværende økonomiske krise og genopretningsinvesteringerne ikke bør føre til nedskæringer i de offentlige udgifter til uddannelse;

L.	der henviser til, at uddannelsespolitik i henhold til nærhedsprincippet hører under medlemsstaternes enekompetence, idet Unionen spiller en støttende og koordinerende rolle;

glæder sig over den kreativitet og opfindsomhed, som uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, og navnlig deres undervisningspersonale, samt studerende og forældre har udvist med hensyn til at tilpasse sig online- og fjernundervisning, især i betragtning af de hurtigt skiftende betingelser og usikre tider; glæder sig ligeledes over de positive eksempler, som borgere, civilsamfundet og udbydere af ikkeformel uddannelse har udvist med hensyn til at tilpasse deres undervisningspraksis og udvikle initiativer, der har gjort det muligt at fortsætte læringen; opfordrer til at udvide bestræbelserne på at øge omfanget og synligheden af effektive initiativer og fremme bedste praksis inden for alle uddannelsessektorer; opfordrer Kommissionen til at skabe en platform, hvor medlemsstaterne kan udveksle god praksis, og til i denne forbindelse at undersøge mulighederne for nye initiativer, f.eks. oprettelsen af et europæisk onlineuniversitet;

understreger imidlertid, at den pludselige digitale omstilling inden for uddannelse og erhvervsuddannelse endvidere har afsløret en kløft i adgangen til digital infrastruktur og digitale enheder, kvaliteten af onlineundervisningen og de studerendes, lærernes og undervisernes kvalifikationer;

beklager, at vi i Europa stadig har elever og studerende, som ikke har adgang til digital uddannelse; gentager behovet for at forbedre konnektiviteten på europæisk plan, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder, og for at øge adgangen til digitalt udstyr; påpeger den banebrydende innovation inden for computere, tablets og software til undervisningsbrug i Europa;

er bekymret over kløfterne med hensyn til digitale færdigheder blandt lærere og studerende, som står i vejen for effektiv digital uddannelse; minder derfor om behovet for at investere i muligheder for opkvalificering og faglig udvikling for lærere og undervisere i hele Europa for at sikre, at de ikke blot besidder, men også kan undervise i digitale færdigheder; påpeger værdien af læreres mobilitet og videndeling som et centralt redskab i den forbindelse og opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte sådanne aktiviteter;

bemærker, at krisen har påvirket forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessektorer i forskellig grad, idet de højere uddannelsesinstitutioner ofte klarer sig bedre takket være eksisterende infrastruktur, ressourcer og erfaring med digitale værktøjer; fremhæver, at afbrydelserne inden for førskoleuddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse og ikkeformel uddannelse har været alvorligere, og opfordrer til at gøre en større indsats for at iværksætte effektiv fjernundervisning i disse sektorer; minder om behovet for tilstrækkelig finansiel støtte hertil;

opfordrer Kommissionen til at indsamle, vurdere og offentliggøre data fra alle medlemsstater om pandemiens indvirkning på de uddannelsessøgendes deltagelse i fjernundervisning med særlig fokus på de steder, hvor de ikke kunne deltage på grund af manglende digitale ressourcer; opfordrer endvidere Kommissionen til at indsamle data om læreres digitale færdigheder i medlemsstaterne;

bemærker med bekymring, at disse kløfter med hensyn til digital uddannelse har forstærket de eksisterende uligheder — både blandt og internt i medlemsstaterne — og har haft en uforholdsmæssigt stor indvirkning på dem, der allerede lider under sociale og økonomiske problemer eller andre ulemper, dem, der har indlæringsvanskeligheder og handicap, samt dem, der tilhører sårbare grupper eller minoritetsgrupper; understreger, at det bør være en øjeblikkelig prioritet at lukke denne digitale kløft;

minder endvidere om den afgørende sociale rolle, som skoler og andre uddannelsesinstitutioner spiller, f.eks. ved at give adgang til regelmæssige måltider og personlig støtte; fremhæver nedlukningsforanstaltningernes negative virkninger på elevernes mentale sundhed og trivsel koblet med presset i forbindelse med bedømmelse og karaktergivning samt isolation fra jævnaldrende;

glæder sig derfor over de bestræbelser, som fagfolk inden for undervisning og medlemsstaterne har gjort for at sikre, at personlig undervisning kan genoptages i et miljø, der er sikkert for så vidt angår covid-19; opfordrer alle medlemsstater til at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at alle får adgang til personlig undervisning; erkender den udfordring, som genåbningen af undervisningsinstitutionerne indebærer, og beklager manglen på koordinering og udveksling af bedste praksis på europæisk plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen om at minimere sundhedsrisiciene for personale og uddannelsessøgende og maksimere chancerne for, at den personlige undervisning kan fortsætte; mener samtidig, at uddannelsesinstitutioner i tilfælde af en ny nedlukning skal være klædt på til at levere digital kvalitetsundervisning til alle uddannelsessøgende og til at håndtere mental sundhed og trivsel i samarbejde med forældre og andre relevante interessenter;

10.

understreger, at sociale og uddannelsesmæssige uligheder ofte har rod i den tidlige barndom og har tendens til at vokse gennem voksenlivet, eftersom et lavere uddannelsesniveau typisk fører til dårligere beskæftigelsesudsigter, hvilket igen har tendens til at mindske adgangen til jobtrænings- og udviklingsmuligheder;

11.

er bekymret over det ujævne niveau for digitale færdigheder, som krisen har bragt for en dag, og over, at mange mennesker kæmper med grundlæggende onlinedatabeskyttelse, cybersikkerhed og IT-færdigheder; fremhæver i den forbindelse den særlige udfordring, som desinformation og falske nyheder udgør; understreger vigtigheden af at undervise i grundlæggende digitale færdigheder og IT-færdigheder gennem en tilgang baseret på reel livslang læring og understreger behovet for at forbedre adgangen til digitale færdigheder for ældre og personer fra dårligt stillede grupper; opfordrer til forankring af storstilede europæiske initiativer for digitale færdigheder i den reviderede handlingsplan for digital uddannelse;

12.

mener, at den vigtigste lære, der kan drages af krisen, er, at inklusion og lige muligheder, både med hensyn til tilgængelighed og kvalitet, skal stå i centrum for EU's fremtidige uddannelsespolitikker;

13.

understreger, at krisen har vist, at uddannelsespolitikken har behov for en tilgang med fælles skabelse og flere aktører, hvor lærere og undervisere, uddannelsessøgende, udbydere af ikkeformel uddannelse og erhvervsuddannelse, forældre, virksomheder, civilsamfundet, fagforeninger og lokale myndigheder inddrages i både udformning og gennemførelse; minder om, at læring foregår på tværs af formelle, ikkeformelle og uformelle rammer, og at politikudformningen skal rettes mod denne tilgang med forskellige rammer;

14.

er overbevist om, at krisen giver mulighed for grundige overvejelser om den fremtidige orientering af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken og dens plads i den bredere genopretningsdagsorden for tiden efter pandemien; understreger den centrale rolle, som uddannelse spiller i den grønne og i den digitale omstilling; minder om, at den europæiske grønne pagt anerkender den centrale rolle, som skoler, uddannelsesinstitutioner og universiteter spiller som drivkraft for forandring;

15.

mener desuden, at tiden nu er inde til at genoverveje og modernisere læseplaner og læringsmetoder og fremskynde forandringernes tempo; tilskynder medlemsstaterne til at tage digitaliseringen og innovationen til sig og integrere nye og fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens, blockchain, adaptive læringsløsninger eller gamification i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer på en intelligent og elevcentreret måde; understreger behovet for at undersøge den indvirkning, som innovative teknologier har på uddannelsesområdet, og fremme eksempler på bedste praksis på europæisk plan; minder om betydningen af de juridiske og etiske principper, der ligger til grund for intellektuel ejendomsret i forbindelse med digitalt undervisningsindhold; understreger, at brugen af digitale teknologier bør integreres i undervisningen fra et tidligt alderstrin med en passende voksen- og faglig overvågning og de højeste standarder for databeskyttelse og ophavsretlig beskyttelse;

16.

understreger, at direkte interaktion mellem lærere og elever ikke kan erstattes, og at kun personlig undervisning effektivt kan sikre tilegnelsen af interpersonelle og sociale færdigheder; mener derfor, at selv om pandemien sandsynligvis kommer til at indvarsle et skift til en mere hybrid undervisningsmodel, der kombinerer personlig undervisning i klasseværelset med e-læringsløsninger, skal personlig undervisning fortsat udgøre kernen i uddannelse og erhvervsuddannelse; minder om betydningen af humanistiske studier og mener, at de er et afgørende supplement til STEM-discipliner og iværksætterfærdigheder;

17.

mener, at bedre samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne og en mere ambitiøs EU-politik på uddannelsesområdet ville have forbedret effektiviteten af reaktionen på covid-19-krisen, og opfordrer Unionen til at spille en mere aktiv koordinerende rolle fremover;

18.

opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en dristig politisk ramme for den fremtidige europæiske uddannelsespolitik og ændre det europæiske uddannelsesområde fra en unøjagtig vision baseret på generelle principper til et konkret arbejdsprogram med en række målbare mål, herunder at gøre automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, eksamensbeviser og uddannelsesperioder i udlandet til en realitet i Unionen senest i 2025; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende en tilsvarende dristig tilgang til den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse ved at gå fra en samling af forskellige tiltag til en fuldt udbygget strategi for digitale færdigheder og digital uddannelse; insisterer på, at Kommissionen aktivt inddrager Parlamentet i alle faser af den politiske beslutningsproces;

19.

insisterer på, at den fremtidige europæiske uddannelsespolitik skal bygge på en fælles politikramme der sikrer, at relevante politiske initiativer — såsom den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse, ungdomsgarantien og børnegarantien — supplerer hinanden og støtter klare overordnede politiske mål; mener, at den uddannelsesmæssige dimension skal indgå i dialogen med borgerne, eksempelvis inden for rammerne af den kommende konference om Europas fremtid;

20.

bemærker, at fremskridtene i retning af et europæisk område for videregående uddannelse er betydeligt længere fremskredne end tilsvarende processer i andre uddannelsessektorer; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at yde en større indsats inden for andre uddannelsessektorer, navnlig førskoleuddannelse, skoleuddannelse, voksenuddannelse og erhvervsuddannelse, ved hjælp af en strategi for livslang læring;

21.

minder om, at programmet Erasmus+ er det primære finansieringsinstrument til støtte for opbygningen af det europæiske uddannelsesområde; understreger værdien af de redskaber, der er udviklet med støtte fra Erasmus+, til at producere og dele undervisningsmateriale, f.eks. gennem eTwinning, og til at udvikle læreruddannelsesmoduler, f.eks. gennem School Education Gateway; mener, at sådanne værktøjer bør opskaleres, finansieres bedre og fremmes aktivt inden for uddannelsessektoren for at gøre en reel forskel for onlineundervisning og -læring; minder om sin støtte til Erasmus+-programmet til at supplere, men ikke erstatte, mobilitet med virtuelle lærings- og samarbejdsværktøjer; påpeger det værdifulde bidrag fra en række uddannelsesrelaterede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som Parlamentet har foreslået, og opfordrer til indarbejdelse af vellykkede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i politikker og programmer;

22.

understreger endvidere det potentielle bidrag fra erhvervsuddannelsesinstitutioner af høj kvalitet, DiscoverEU og initiativet om europæiske universiteter til det europæiske uddannelsesområde; beklager imidlertid, at Kommissionens reviderede FFR-forslag fra maj 2020, som blev reduceret yderligere af Det Europæiske Råd i juli 2020, fratager Erasmus+-programmet den finansiering, der er nødvendig for at gennemføre disse flagskibsinitiativer uden at påvirke de centrale dele af programmet, navnlig udvidelsen af mulighederne for læringsmobilitet og at gøre programmet mere inklusivt;

23.

påpeger, at en række af Unionens finansieringsprogrammer kan støtte uddannelsespolitikken; opfordrer Kommissionen til at prioritere målrettede investeringer i digital infrastruktur og digitalt udstyr til uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende for at muliggøre fjern- og onlineundervisning under specifik henvisning til digitalt udstyr og internetadgang i fjerntliggende områder og landdistrikter; fremhæver, at Connecting Europe-faciliteten, genopretnings- og resiliensfaciliteten og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør anvendes til dette formål;

24.

understreger, at uddannelsessystemer af høj kvalitet danner grundlaget for EU's globale konkurrenceevne, og minder om, at velfungerende uddannelsessystemer kræver store offentlige investeringer; fremhæver i den forbindelse, at ambitiøse politikker uden den tilsvarende finansiering savner troværdighed; beklager dybt, at de programmer, hvis budgetter beskæres i den politiske aftale om den næste FFR, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i juli, specifikt omfatter dem, der støtter uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker — navnlig Erasmus+, Horisont Europa og Den Europæiske Socialfond Plus; gentager sin opfordring til at tredoble budgettet for Erasmus+ i forhold til dets budget i FFR for 2014-2020; opfordrer medlemsstaterne til ambitiøs anvendelse af de midler, der er til rådighed gennem genopretningsplanen, til fremme af investeringer i uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge de offentlige udgifter til uddannelse betragteligt;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0485.

(4) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 8.

(5) Brookings Institution, april 2020.

(6) Digital Economy and Society Index 2019.