Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Ingen grøn pagt uden en social pagt«

(initiativudtalelse)

(2021/C 341/03)

Ordfører:

Norbert KLUGE

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	11.5.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	9.6.2021
Plenarforsamling nr.	561
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	213/3/12

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Medlemsstaterne, virksomhederne og borgerne er nødt til at tage fat på grundlæggende udfordringer, der udvikler sig hastigt. De er nødt til at tage fælles ansvar for, at ingen lades i stikken. Genopretningen skal bygge på beskyttelse af menneskerettighederne og de sociale rettigheder, de demokratiske værdier og retsstatsprincippet, udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale, opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling, skabelse af en cirkulær økonomi og opnåelse af klimaneutralitet i EU senest i 2050 (1). EØSU understreger, at EU skal spille en ledende rolle i denne proces, også på globalt plan.

1.2.

Omstillingen til grønnere og mere bæredygtige økonomiske paradigmer vil medføre høje økonomiske omkostninger, hvilket risikerer at øge den sociale ulighed og udhule den sociale samhørighed (2). Der bliver ikke nogen »grøn pagt« uden en integreret »social pagt«. Flere centrale politiske komponenter er nødvendige for at sikre en tæt sammenhæng mellem den grønne pagt og social retfærdighed.

1.3.

Fremme af beskæftigelse og færdigheder, smidige omstillinger og en dynamisk social dialog er med al tydelighed vigtige elementer. Men som en væsentlig del af en ny grøn pagt handler en social pagt ikke blot om »arbejde«. Det handler om at sikre alle, der har brug for det — også dem, som er helt udelukket fra arbejdsmarkedet — en indtægt, socialsikring og finansiel støtte. Inddragelse af alle civilsamfundsaktører skal være et fælles mål og et fælles anliggende, også i virksomheders beslutningsprocesser — dvs. at man skal tænke på, hvordan man kan inkludere de mest sårbare grupper.

1.4.

Virksomhederne skal efter evne bidrage til den grønne/sociale pagt. De skal naturligvis fortsat stræbe efter at være rentable og konkurrencedygtige. De kan endvidere gøre mere for på hver deres måde at bidrage til, at den grønne pagt, genopretnings- og resiliensplanerne samt den industrielle omstilling bliver vellykkede og munder ud i sociale fordele. Dette omfatter fremme af iværksætteri og SMV'ernes særlige rolle, men også en styrkelse af de socialøkonomiske virksomheders rolle. Sidstnævnte bør betragtes som medaktører, når det gælder om at tilpasse de regionale og lokale arbejdsmarkeder til de industrielle forandringer.

1.5.

Et vigtigt element i en sådan tilgang er en stærk og fremadskuende social dialog (3). Dette vil ligeledes bidrage til en mere åben og deltagelsesorienteret virksomhedsledelse. Selv om en effektiv beslutningstagning er en af de vigtigste forudsætninger for virksomhedernes succes, og deres bestyrelser fortsat skal være fleksible med hensyn til at finde en balance mellem de enkelte interessenters interesser, kan den sociale dialog spille en konstruktiv rolle, når det gælder om at forbedre kvaliteten af virksomhedernes beslutningstagning, hvilket er blevet bekræftet i flere empiriske undersøgelser. Formålet med workers' voice (4) er at skabe en langsigtet positiv forandring i virksomheden ved at trække på intern knowhow om virksomhedens procedurer og dermed forbedre risikostyringen og kontrollen med reglernes overholdelse. Dette højner informationsniveauet og kvaliteten af de beslutninger, der træffes i virksomhedsbestyrelser.

1.6.

EØSU anerkender Kommissionens forståelse af dette spørgsmål, sådan som det kommer til udtryk i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (fra marts 2021): Efterhånden som Europa bevæger sig fra kriserespons til genopretning, spiller »social dialog, oplysning, høring og deltagelse af arbejdstagere og deres repræsentanter på forskellige niveauer (herunder på virksomheds- og sektorniveau) […] en vigtig rolle i udformningen af økonomiske omstillinger og fremme af innovation på arbejdspladsen, navnlig med henblik på den igangværende grønne og digitale omstilling og ændringerne på arbejdsmarkedet« (5). Kommissionen anbefaler, at de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter sikrer, at arbejdstagerne informeres og høres, og fremmer arbejdstagernes deltagelse på virksomhedsniveau med henblik på at fremme innovation på arbejdspladsen.

1.7.

Denne systematiske forståelse af workers' voice i virksomhedernes beslutningstagning vedrørende omstrukturering og innovation på arbejdsmarkedet bør også gøre sig gældende i forbindelse med reformen af det europæiske semester og de nationale resiliensplaner. EU bør i højere grad udnytte dette under udformningen af sin fælles handelspolitik.

1.8.

Selv om den eksisterende EU-ramme for virksomhedsledelse giver virksomhederne vejledning om, hvordan de kan tage hensyn til forskellige interessenters interesser, kræver bæredygtig virksomhedsledelse en bredere og pluralistisk forståelse af, hvordan en virksomhed forventes at være. I erkendelse af aktionærernes afgørende betydning for tilsynet med virksomhederne efterlyser EØSU et incitament til at overveje en mere hensigtsmæssig og interessentorienteret selskabsret inden for EU's ramme for virksomheder, således at workers' voice systematisk anerkendes. Bredere enighed og en fremadskuende tilgang af denne slags bør gøre det muligt at løfte de enorme udfordringer, som klimaforandringerne, de digitale forandringer og genopretningen efter covid-19-pandemien udgør. God virksomhedsledelse bør betragtes ud fra et samfundsperspektiv, hvor de »omkostninger«, som bæredygtighed indebærer for en virksomhed, kombineres med de fordele, som samfundet opnår ved mere bæredygtig virksomhedsledelse. Det giver ud over miljømæssige fordele også et mere rummeligt samfund, navnlig gennem ansættelse af en mere mangfoldig arbejdskraft.

1.9.

Alle interessenter, og særligt arbejdstagerne, som udgør et bærende element i virksomheden skal høres som en integreret del af indsatsen for at fremme morgendagens bæredygtige og konkurrencedygtige virksomheder i et sundt miljø. SMV'er, kooperativer og socialøkonomiske virksomheder spiller en vigtig rolle i denne tilgang.

1.10.

EØSU efterlyser en mere åben og inklusiv tilgang til EU's økonomiske rammer for at styrke proaktive borgeres indflydelse som iværksættere, arbejdstagere og forbrugere/prosumenter og sætte Unionens demokratiske og repræsentative organisationer i stand til at foregribe og forme forandringer (6). Desuden bør virksomhederne vejledes i, hvordan de kan bidrage til et mere rummeligt samfund. Dette er den mest effektive måde at opfylde EU's mål om »ikke at lade nogen i stikken« på.

1.11.

EØSU ser gerne, at virksomhedsledelser i højere grad forpligtes til at skabe langsigtet værdi ved at forfølge langsigtede interesser, hvilket igen skal øge deres ansvar med hensyn til virksomhedernes bæredygtighed. Arbejdstagernes bidrag gennem passende kanaler kan også have en positiv indvirkning på langsigtede virksomhedsstrategier og -investeringer. Metoder såsom repræsentation af arbejdstagere på bestyrelsesniveau har ved mange lejligheder vist sig at have en positiv indvirkning på langsigtede virksomhedsstrategier og -investeringer (7).

1.12.

Den sociale dimension skal anerkendes i den kommende ajourførte industristrategi. Derudover skal der tages højde for de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter i forbindelse med udviklingen af nøgleresultatindikatorer, der skal forbedre målingen af den europæiske industris omstilling og modstandsdygtighed i tiden efter pandemien, og som skal medtages i ajourføringen af EU's industristrategi, som Kommissionen offentliggjorde en meddelelse om den 5. maj 2021. Sociale (herunder arbejdsmæssige), økonomiske og miljømæssige aspekter skal betragtes som ligeværdige. Ud over industripolitikken og de finansielle markeder bør der også tages højde for nøgleresultatindikatorernes miljømæssige og sociale dimension i virksomhedernes interne regnskabssystemer og beslutningsprocesser. I den forbindelse bør naturkapitalen (8) samt den sociale og menneskelige kapital måles sideløbende med den finansielle kapital. EU-lovgivningen bør understøtte regnskabsstandarder i Europa, som i passende grad afspejler de reelle sociale og økonomiske omkostninger.

1.13.

På den baggrund ønsker EØSU at indlede en politisk debat på alle niveauer om, hvordan en ny EU-ramme for interessenter skal se ud. Europa-Parlamentet og de kommende rådsformandskaber må stille sig i spidsen for denne debat om, hvordan samspillet mellem alle interessegrupper skal udformes politisk og med tiden også indarbejdes i EU's retlige ramme for interessenter som en af de vigtigste forudsætninger for klimavenlige, modstandsdygtige og økonomisk fremgangsrige virksomheder, der er bæredygtige på lang sigt og samtidig er socialt ansvarlige. I den sammenhæng bør der også gøres overvejelser om investorernes og kapitalmarkedernes adfærd.

1.14.

For at muliggøre deltagelse på europæisk plan og sikre direkte information opfordrer EØSU Kommissionen og Europa-Parlamentet til at følge op på drøftelserne om et EU-rammedirektiv for minimumsstandarder for information, høring og arbejdstagerdeltagelse på bestyrelsesplan i de tilfælde, hvor virksomheder anvender EU-selskabsret.

1.15.

Det er yderst vigtigt for alle interessenter, herunder aktionærerne, at virksomhedernes beslutningsproces er af høj kvalitet. Med tanke herpå og i lyset af EU's mål under den grønne pagt og Next Generation-genopretningsprogrammet opfordrer EØSU EU's politiske beslutningstagere til at tage EU-rammen for virksomhedsledelse og aktionærdirektivet op til fornyet overvejelse med henblik på at skabe yderligere forbedringer. EØSU understreger imidlertid, at det er vigtigt at gennemføre konsekvensanalyser og overholde principperne om bedre regulering i forbindelse med alle lovgivningsmæssige tiltag på dette område.

1.16.

Selv om alle aktørers (virksomheders, myndigheders og civilsamfundets) ansvar skal være klart udstukket, anbefaler EØSU, at der i en sådan debat om en forbedret EU-ramme for god virksomhedsledelse lægges stor vægt på forbindelsen til aktive arbejdsmarkedspolitikker og deres virkninger i regionerne, på effektive offentlige arbejdsformidlinger, på socialsikringssystemer, der er tilpasset de ændrede mønstre på arbejdsmarkederne, og på etableringen af passende sociale sikkerhedsnet med hensyn til en minimumsindtægt og sociale ydelser til de mest sårbare grupper.

1.17.

I tråd med princippet om god virksomhedsledelse med henblik på en vellykket grøn pagt, der indeholder en inkluderende social pagt, opfordrer EØSU Kommissionen til at indarbejde en bredere interessentmodel som benchmark for bæredygtig virksomhedsledelse i sit arbejdsprogram. Debatten herom kan trække på resolutioner, udtalelser og rapporter, der allerede er blevet vedtaget af både EØSU og Europa-Parlamentet.

2.   Den grønne pagt og genopretningen efter covid-19 som led i en retfærdig omstilling i Europa

2.1.

I EU-retten er de sociale, miljømæssige og økonomiske mål endnu ikke fuldt ud ligestillede. I handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst (9), som har til formål at omdirigere midler i retning af en mere bæredygtig økonomi, integrere bæredygtighed i risikostyringen samt fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner, henvises der til den miljømæssige, økonomiske og sociale dimension af bæredygtighed, mens det fælles klassificeringssystem (eller taksonomien) for bæredygtige aktiviteter hidtil kun har opstillet kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og således har udskudt fastsættelsen af sociale kriterier (10). I den sammenhæng betragter Kommissionen investorer (arbejdstagere investerer også i deres virksomhed) som en af drivkræfterne for bæredygtig udvikling, og den undersøger ligeledes, hvordan forbrugernes og andre interessenters rolle kan styrkes i forbindelse med omstillingen til bæredygtighed.

2.2.

Covid-19-pandemiens konsekvenser for arbejdspladserne og virksomhederne er af en hidtil uset karakter. Dette påvirker sundheden og sikkerheden samt tilrettelæggelsen af arbejdet og virksomhedernes økonomiske og finansielle vilkår, og det fremskynder virksomhedernes omstrukturering og digitalisering samt polariseringen på arbejdsmarkederne.

2.3.

I lyset af denne uvished er EU's politikker nødt til at føre til reelle forbedringer af borgernes liv (11). Den sociale model med inkluderende, pluralistiske og demokratiske samfund har brug for et modstandsdygtigt civilsamfund og et sundt og bæredygtigt socialt miljø baseret på nationale politikker og integration på arbejdsmarkedet. Ellers vil nationalisme og populisme i stigende grad true med at omstøde de demokratiske værdier og undergrave den sociale og politiske stabilitet.

2.4.

Der er et reelt behov for at udvikle en bred definition af den sociale dimension for at støtte den grønne pagt og hermed alle relevante interessenter. Denne tilgang bør omfatte relevante EU- og medlemsstatspolitikker for bl.a. beskæftigelse, socialsikring og velfærd, sundhed samt uddannelse og erhvervsuddannelse, med fokus på de mest sårbare grupper i samfundet.

2.5.

EU's medlemsstater bør fremme strukturreformer, navnlig inden for politikker for socialsikring, beskæftigelse samt uddannelse og erhvervsuddannelse for at blive bedre i stand til at løfte de udfordringer, der er forbundet med en retfærdig omstilling. Dette betyder aktive arbejdsmarkedspolitikker, effektive offentlige arbejdsformidlinger, socialsikringssystemer, der er tilpasset de ændrede arbejdsmarkedsmønstre, og etablering af passende sociale sikkerhedsnet med hensyn til en minimumsindkomst og sociale ydelser til de mest sårbare grupper.

2.6.

Bæredygtige virksomheder er nødt til at være konkurrencedygtige og skabe muligheder for anstændigt arbejde og en anstændig indkomst på modstandsdygtige steder og i sunde miljøer. Dette er en af de vigtigste forudsætninger for virkeliggørelsen af de europæiske mål og værdier, når det drejer sig om at gennemføre en retfærdig omstilling, der gavner hele civilsamfundet. I tider præget af omstilling og krise er det vigtigt at inddrage arbejdstagere og interessenter, da de kan udgøre et solidt grundlag for støtten til ansatte i virksomheder og samfund og dermed fremme sikkerhed og stabilitet. Dette har afgørende betydning for virksomhedernes konkurrencefordele i et globalt samfund.

3.   På vej mod miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig virksomhedsledelse

3.1.

Under hensyntagen til nationale forskelle og forskelle i virksomhederne er information, høring og deltagelse på bestyrelsesniveau et vigtigt politisk spørgsmål for bæredygtige virksomheder, da det understøtter mere langsigtede dispositioner og forbedrer kvaliteten af beslutningstagningen inden for rammerne af en økonomisk reformdagsorden (12). Hermed bliver en virksomheds »gode omdømme« til en konkurrencefordel. Bæredygtig virksomhedsledelse skal fremme et langsigtet og pluralistisk fokus i virksomhedernes beslutninger, uden at det går ud over korrektheden, kvaliteten og effektiviteten af beslutningstagningen. Der bør skelnes mellem virksomhedernes juridiske interesse, som ledelsen er bundet af, og aktionærernes interesse, som nogle gange har en tendens til at være centreret om profit på kort sigt. En pluralistisk, langsigtet og bæredygtig tilgang bør også omfatte arbejdstagernes interesser og andre interessenters interesser.

3.2.

Kommissionen har i den forbindelse taget nogle forberedende skridt i retning af et muligt lovgivningsinitiativ om obligatorisk due diligence. EØSU støtter på det kraftigste disse initiativer (13).

3.3.

Et nyt paradigme med foregribelse og håndtering af forandringer som led i »god« virksomhedsledelse, der også tager højde for de sociale omkostninger ved omstruktureringer, forandringer og virksomhedens bidrag til et mere rummeligt samfund, bør endvidere drøftes og udvikles i tillæg til omkostnings- og produktivitetsindikatorerne. Der skal derudover tages højde for virkningerne på indkomstfordelingen, alder og kønsligestilling, arbejdspladser, kvaliteten af miljøet og beskæftigelsen samt bæredygtighed og social inklusion (14).

3.4.

Sociale spørgsmål optræder endnu ikke på samme måde i nøgleresultatindikatorerne for finansielle analyser og virksomhedsvurderinger. Selv om Kommissionen har pålagt Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) at udvikle en europæisk regnskabsstandard, findes der endnu ikke nogen standard for måling og vurdering af den globale indvirkning med henblik på beregning og videregivelse af virkningerne af virksomheders aktiviteter. Måling, prisfastsættelse og rapportering af virksomhedernes indvirkning ville gøre det nemmere for virksomhederne at blive klimaneutrale.

3.5.

I den forbindelse efterlyser EØSU klare fremskridt i den kommende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering inden for regnskabsstandarder for sociale og arbejdsmæssige aspekter af virksomhedsledelse, herunder arbejdsvilkår, ligestilling i bestyrelser samt beskæftigelse af dårligt stillede arbejdstagere og arbejdstagere med handicap. Virksomhedernes overordnede bæredygtighed bør måles og vurderes nøjagtigt.

3.6.

I tråd med målene for den grønne pagt og genopretningen bør virksomhedsledelsers målsætning, der indtil nu har været at generere afkast til aktionærerne, fremover ligeledes suppleres med social og miljømæssig ansvarlighed (15). Det er derfor altafgørende at sikre systematiske kanaler for workers' voice i virksomhedernes beslutningsprocesser.

3.7.

Som det allerede fremgår af EØSU's udtalelse om omstilling af industrien til en grøn og digital europæisk økonomi (16) opfordrer udvalget Kommissionen til at styrke og videreudvikle den sociale dimension i den tilpassede og ajourførte industristrategi. Dette bør også påvirke de nøgleresultatindikatorer, der skal udvikles, f.eks. når der skal medtages sociale indikatorer. Arbejdstagere og civilsamfundsrepræsentanter bør inddrages i høringer om hensigtsmæssige nøgleresultatindikatorer til måling af den grønne pagts succes på både branche- og virksomhedsplan.

3.8.

Det er værd at overveje, om EU's retlige ramme bør bidrage til at definere en minimumsstandard for obligatorisk information, høring og arbejdstagerdeltagelse via passende kanaler for workers' voice (17), f.eks. i virksomhedsbestyrelser, som sikrer tidlig information til og høring af arbejdstagerne samt foregribelse af forandringer. Selv om der er opnået positive resultater på dette område, er der behov for at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen.

3.9.

Endvidere skal der skabes øget ligestilling mellem kønnene i selskabers bestyrelser og på ledelsesniveau. Omgåelse og begrænsning af arbejdstagernes deltagelse på bestyrelsesplan, juridiske virksomhedskonstruktioner og kunstige konstruktioner som f.eks. skuffeselskaber, der oprettes med det formål at undgå arbejdstagerdeltagelse, skal forhindres. For arbejdstagernes deltagelse på bestyrelsesplan, sådan som det er fastsat i den nationale lovgivning i mindst tolv medlemsstater, og hvilket normalt betragtes som medbestemmelse, indebærer dette en tilgang, hvor man aktivt udvikler og fremmer et obligatorisk minimumsniveau for deltagelsesrettigheder på grundlag af fælles europæiske minimumsstandarder for repræsentation. Et eksempel herpå er direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, der i højere grad bør matche den aktuelle situation og de fremtidige behov for tværnational omstrukturering, i praksis udstyre de europæiske samarbejdsudvalg med de nødvendige ressourcer og kompetencer og fastsætte sanktioner over for de virksomheder, der overtræder reglerne. Høring på sektorniveau bør også udbredes mere aktivt.

3.10.

Et socialt Europa skal reguleres af fælles regler, der sikrer, at virksomheder og deres ejere praktiserer »god virksomhedsledelse«. Dette udgør et vigtigt element i en effektiv social dialog (18). I den forbindelse vil en bindende EU-retlig ramme for due diligence og ansvarlig forretningsskik med inddragelse af arbejdstagerne spille en vigtig rolle.

3.11.

»Integration af deltagelse« bør af hensyn til fremme af socialsikring og vækst være en tværgående strukturel bestanddel i al EU-lovgivning og i alle EU-initiativer, der har indflydelse på arbejds- og levevilkårene.

---

(1)  EESC proposals for post-COVID-19 recovery and reconstruction: towards a new societal model.

(2)  EUT C 47 af 11.2.2020, s. 30.

(3)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14.

(4)  Repræsentation af arbejdstagernes interesser på arbejdspladsen og på virksomhedsplan ved samarbejdsudvalg og arbejdstagerrepræsentanter i selskabernes bestyrelser interagerer som funktionelle ækvivalenter altid forskelligt med systemer for social dialog og overenskomstforhandlinger afhængigt af den nationale sammenhæng. På EU-plan defineres information og høring i direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Hvad angår deltagelse i selskabers bestyrelser, henvises der i EU's lovgivning om det europæiske selskab udelukkende til allerede eksisterende nationale bestemmelser. »Workers' voice« anvendes derfor som et overordnet, generisk begreb, der skal gøre det nemmere at opnå en fælles forståelse af formålet med denne udtalelse.

(5)  https://ec.europa.eu/info/files/european-pillar-social-rights-action-plan_da

(6)  Kommissionen er ved at udarbejde et initiativ om styrkelse af forbrugernes indflydelse på den grønne omstilling, som også vil omfatte visse sociale aspekter. Derudover vil der blive iværksat et initiativ om bæredygtige produkter, der vil kræve oplysninger om bæredygtighedskriterierne for visse produktkategorier, og som ligeledes vil omfatte sociale aspekter.

(7)  Disse aspekter vil indgå i Kommissionens kommende lovforslag om bæredygtig virksomhedsledelse, navnlig i den del, der omhandler virksomhedsledelsers opgaver. Ifølge Kommissionen skal fagforeninger og interessenter inddrages i de begrebsmæssige drøftelser på et tidligt tidspunkt.

(8)  Kommissionen samarbejder allerede med virksomheder om bogføringen af naturressourcer. Da der findes flere forskellige metoder, gøres der forsøg på at strømline disse og udvikle fælles standarder til dette formål. Fagforeninger og interessenter bør inddrages i udviklingen af sådanne standarder.

(9)  COM(2018) 97 final.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(11)  EUT C 228 af 5.7.2019, s. 24.

(12)  EUT C 161 af 6.6.2013, s. 35.

(13)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 136.

(14)  F.eks. kan overvejelserne fra »Value Balancing Alliance« være med til at give investeringer i kvalificeret personale større vægt i regnskabet. I alliancen arbejder bestyrelserne i flere store (tyske) virksomheder i øjeblikket sammen. https://www.value-balancing.com/.

(15)  EUT C 106 af 31.3.2020, s. 1.

(16)  EUT C 56 af 16.2.2021, s. 10.

(17)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14.

(18)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14.