Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en integreret tilgang til landdistrikter i EU med særlig vægt på sårbare regioner

(Initiativudtalelse)

(2020/C 429/09)

Ordfører:	Josep PUXEU ROCAMORA
Medordfører:	Dilyana SLAVOVA

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	31.8.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	212/0/4

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EU's politikker bør fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed med særlig fokus på landdistrikterne, industriområder under omstilling og områder med alvorlige og permanente ulemper såsom øer, bjergområder og de arktiske regioner. Der er tale om et horisontalt princip, som bør understøtte alle EU's tiltag, og som er fastsat i Europa 2020-strategien (1) og udarbejdet ud fra den overbevisning, at den nødvendige territoriale struktur er en forudsætning for en inklusiv økonomisk vækst.

1.2.

EØSU går fuldt ind for de ni mål foreslået af Kommissionen vedrørende den fælles landbrugspolitik 2021-2027, nemlig at sikre en bæredygtig landbrugsindkomst, øge konkurrenceevnen, skabe ligevægt i fødevareforsyningskæden, gribe ind over for klimaforandringer, beskytte miljøet, bevare landskaber og biodiversiteten, støtte generationsskiftet, understøtte dynamiske landdistrikter, beskytte fødevare- og sundhedskvaliteten. Den fælles landbrugspolitik skal ligeledes sikre, at landbrugsproduktionen opretholdes i sårbare områder.

1.3.

EØSU går fuldt ind for den europæiske grønne pagt til fremme af en effektiv anvendelse af ressourcerne, genopretning af biodiversiteten og begrænsning af forureningen. Af samme grund mener EØSU, at nedbrydelsen af miljøet har to lige skadelige konsekvenser: et alt for stort pres på luften, vandet og undergrunden på grund af koncentrationen af økonomisk aktivitet i byområder, og nedlæggelse af store landbrugsarealer, hvor bio- og landskabsdiversiteten går fuldstændig til grunde, når de ikke holdes ved lige og beriges ved hjælp af miljøvenlig forvaltning.

1.4.

EU bør tilvejebringe en afgørende del af de nødvendige midler og kontrollere, at de anvendes i overensstemmelse med bedste tilgængelige praksis. Den fælles landbrugspolitik bør fungere i tæt samspil med regional- og samhørighedspolitikken for at skabe en afbalanceret territorial udvikling som en forudsætning for og et krav til enhver politisk beslutning med virkninger på det lokale plan. En helhedsstrategi for disse områder fordrer et større budget, og at institutionerne ikke arbejder isoleret, og koordinering, integration og afstemning af politikkerne er således af afgørende betydning.

1.5.

Centraliseringen af de sociale og erhvervsmæssige udviklingsmuligheder i byerne får ofte de mest sårbare dele af befolkningen til at flytte mod landdistrikterne. EØSU anerkender territoriernes innovationspotentiale og behovet for at videreudvikle de lokale styrker, mindske forskellene i udvikling og fremme konkurrenceevnen. Det er dertil afgørende at opbygge økosystemer til støtte for innovation, der fremmer diversificeringen af økonomien og giver mulighed for at have territorier, der er levende, kreative, intelligente og lydhøre, samt gør det muligt at vælge leve- og arbejdssted på en værdig måde i både byområder og landdistrikter.

1.6.

Den stigende forekomst af sygdomsudbrud er et ekstra argument til fordel for en mere afbalanceret territorial udvikling. Den hurtige smittefrekvens knyttet til den uundgåelige trængsel i transportmidlerne i byerne i myldretiden, som covid-19-pandemien på tragisk vis har tydeliggjort, bør føre til overvejelser på højeste plan om, hvad vi ønsker for vores samfund, og hvilke omlægninger vi skal foretage for at bevæge os i retning af disse nye mål. Landdistrikternes større modstandskraft bør i dette tilfælde anvendes som en inspirationskilde og ikke til at legitimere det utilstrækkelige udbud af sundhedsydelser, som de lider under.

1.7.

Efter den voldsomme vækst i telearbejde, som nedlukningen har medført, åbner genopretningsplanerne efter covid for muligheden for at konsolidere et realistisk paradigmeskift, hvor ikkefysiske arbejdspladser med en høj merværdi flyttes ud i land- og bjergdistrikter.

1.8.

Hvis EØSU ønsker at følge denne proces og vise et godt eksempel, bør udvalget systematisk anlægge en helhedsvision i alle sine fremtidige udtalelser om territorial-, by- og landdistriktspolitik. Man bør med dette for øje oprette en administrativ ad hoc-struktur sammensat af lige mange medlemmer fra sektionerne ECO og NAT.

2. Indledning

2.1.

Den økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale samhørighed udgør de vigtigste søjler i EU's opbygning. På trods af tidligere og aktuelle indsatser for at opnå territorial samhørighed og de resultater, der i denne sammenhæng gennem tiden er opnået, har de europæiske territorier i dag territoriale skævheder af forskellig grad og af meget forskellig art. For eksempel findes der mange og alvorlige skævheder, når det gælder indkomst, kommunikation, sundhed, adgang til tjenesteydelser osv. i landdistrikterne i Bulgarien, Rumænien, Spanien, Ungarn og Polen.

2.2.

Det er en kendsgerning, at de europæiske territorier ikke udvikler sig ensartet. Områder kendetegnet ved økonomisk vækst, social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed findes side om side med områder truet af stagnation, affolkning og ørkendannelse. Skævhederne ses ikke kun mellem regioner af typen NUTS-3 (2), de ses også mellem de forskellige dele af én og samme region.

2.3.

Virkningerne af klimaændringer, de teknologiske, lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer og naturkatastrofer, samt industrielle eller epidemiske katastrofer har særlige følger for landdistrikterne. Selvom ugunstigt stillede områder og overgangszoner udviste stor modstandskraft under den seneste finanskrise, er byerne tættest på at nå målene for beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsreduktion som fastsat i Europa 2020-strategien.

2.4.

Fjerntliggende land- og bjergdistrikter, fjerntliggende regioner, regioner i den yderste periferi og arktiske regioner er de mest sårbare. Disse områder er underlagt objektive begrænsninger såsom mangel på kritisk masse (demografisk eller økonomisk), vanskelig tilgængelighed osv. Over for dette vokser overbelastningen i byområder og presset på deres naturressourcer (luft, vand, undergrund).

2.5.

Landbrugsmiljøernes betydning for EU som helhed er ikke kun kvantitativ (de rummer 55 % af befolkningen, producerer omkring 45 % af bruttoværditilvæksten og skaber 50 % af beskæftigelsen), men skal også findes i de enkelte landes kultur og identitet. Formålet med denne udtalelse er at skabe grundlag for en helhedstilgang, som gør det muligt at arbejde videre hen imod en mere afbalanceret territorial udvikling.

3. Forslag til tiltag

3.1.

En territorial kontrakt mellem byerne og deres store opland er den bedste, hvis ikke den eneste måde at opnå en harmonisk økonomisk udvikling, som gør det muligt at undgå udfordringerne med overbelastning og affolkning. Selv om den første politiske tilskyndelse kommer fra de regionale myndigheder, skal beslutningerne tages nedefra med permanente deltagerbaserede strukturer, som inkluderer alle offentlige aktører, private aktører og aktører fra det organiserede civilsamfund, som findes i området. Et vigtigt aspekt til genopretning af asymmetrierne er samdesign og samimplementering. EØSU efterlyser finansiering til et pilotprogram til eksperimentering med løsninger, der er tilpasset de enkelte områders særlige forhold.

3.2.

For at kunne øve indflydelse i EU's landdistrikter med særlig fokus på de sårbare regioner skal der handles ud fra fem dimensioner:

—	En stedbaseret dimension, der fremmer en afbalanceret udvikling, som strømliner bevægelserne mellem land- og bycentre i hvert territorium.

—	En økonomisk dimension, der fremmer decentraliseringen og diversificeringen for at fremme en genopretning af indkomstniveauerne.

—	En social dimension, der sikrer adgangen til vigtige ydelser inden for uddannelse, sundhed, transport, kultur osv.

—	En miljødimension, der tager højde for agroøkologi (3), og som styrker forsvaret af biodiversiteten i EU.

—	En institutionel dimension til opbygning af ledsageøkosystemer, som understøtter fremskridtene i de andre dimensioner.

3.3.

Det er nødvendigt at tage højde for risikostyring, usikkerhedsscenarier, udformning af beredskabsplaner, mekanismer til inddragelse af modstridende interesser samt skabelse af synergier mellem globale og lokale visioner. De er alle væsentlige mekanismer i udformningen og forvaltningen af en strategi, der tilstræber at mindske den territoriale sårbarhed.

3.4.

En fælles strategisk ramme sikrer en samordnet indsats fra de forskellige ESI-fonde (4). På regionalt og subregionalt plan kan integrerede territoriale investeringer med flere fonde tilpasse indsatsen til de enkelte områders særlige forhold og bygge videre på særlige lokale forhold for at udnytte synergier mellem forskellige sektorer såsom bevarelse af biodiversitet, arealanvendelse (især landbrug og skovbrug) og turisme.

3.5.

Udvalget foreslår en større grad af fleksibilitet, når det gælder medlemsstaternes og regionernes politiske muligheder, så de kan tilpasse og målrette den pågældende politik efter deres specifikke behov og dermed også i forbindelse med udformning og gennemførelse af tiltag.

3.6.

Det foreslås at anlægge en helhedsstrategi, hvor politikker og institutioner ikke fungerer isoleret, og hvor institutionel koordinering, integration og tilpasning er nøgleord. Til udformningen af strategier og tiltag bør man nødvendigvis overveje mulighederne under de nuværende institutionelle rammer. På globalt plan omfatter det 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling, og på europæisk plan:

—	den europæiske grønne pagt, som inkluderer en række strategier, der vil udgøre en reference for de kommende år, hvoraf nogle (»fra jord til bord«-strategien, biodiversitetsstrategien) vil have stor indvirkning på landdistrikterne

—	den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 og EU-genopretningsinstrumentet, som vil fastsætte det disponible budget

—	EU's forpligtelse til at bevæge sig hen imod kulstofneutralitet i anden halvdel af det 21. århundrede

—	den nye handlingsplan for cirkulær økonomi

—	intelligente specialiseringsstrategier, samhørighedspolitikken, det digitale indre marked osv.

3.7.

Landdistrikterne er traditionelt »cirkulære« i brugen af ressourcer, men det bør ikke forhindre udviklingen af nye, mere økonomiske og miljømæssigt bæredygtige energimodeller og fremme af en cirkulær økonomi i landdistrikterne. EØSU støtter også korte forsyningskæder og flere udvekslinger mellem byer og landdistrikter.

3.8.

Landbruget har gennem tiderne gjort det muligt at integrere sårbare personer, der har svært ved at finde arbejde, og som også har brug for indkvartering og individuel vejledning. I dag kan denne opgave udføres af sociale landbrugsbedrifter.

3.9.

Digitaliseringsprocesserne muliggør nye job- og virksomhedsmuligheder. Forbedring af kommunikation i landdistrikterne bør knyttes til området og ikke afhænge af befolkningstallet. Man bør udnytte initiativer baseret på satellitteknologi og udviklingen af lokale netforbindelser, så de kan gennemføres i de fleste landdistrikter. På denne måde kan man anvende de nye teknologier de steder, hvor der udføres landbrugsaktiviteter. Digitalisering skaber muligheder for unge og vender tendensen til affolkning.

3.10.

EØSU anerkender EU's indsats for intelligente byer som et instrument til at muliggøre udveksling af innovative måder til skabelse af mere livlige, bæredygtige og attraktive landdistrikter og undersøge, hvordan regionaludviklingsplaner, EU's samhørighedspolitik og øvrige finansieringsinstrumenter kan udnyttes bedre.

3.11.

EØSU anerkender den vigtige rolle, som lokale aktionsgrupper og deres netværk spiller for at fremme udviklingen af landdistrikter i hele EU, idet de skabes nye styringsmekanismer, økonomien i landdistrikterne diversificeres, landdistrikternes historiske og kulturelle arv bevares, og iværksætteriet fremmes.

3.12.

Udviklingen af territorierne skal vurderes og overvåges, og i den forbindelse skal der opstilles indikatorer for hvert af de definerede områder, der gør det muligt at træffe fremtidsorienterede beslutninger.

3.13.

De forskellige politikker, der har relevans for territoriet, skal flugte med målsætningen om at kombinere steder med forskellige anvendelsesmuligheder, dog altid under hensyntagen til de tilstedeværende aktører, og skal gennemføres på et passende niveau, dvs. regioner under NUTS-3, for således at tage hensyn til særlige subregionale forhold. Følgende foranstaltninger kunne overvejes:

—	Indgåelse af territoriale kontrakter, der forpligter til at definere offentlige og private forpligtelser og udvikle interinstitutionelle samarbejdsmekanismer.

—	Fastlæggelse af innovationspotentialer og fokus på lokale styrker.

—	Fremme af intelligente territorier ved at forsyne dem med et netbaseret arbejdssystem, der forbedrer den økonomiske og politiske effektivitet.

—	Oprettelse af en katalysatorenhed, som samler de civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for territorial udvikling.

—	Udvikling af tiltag til bekæmpelse af affolkning, som skaber en reel ændring af tendensen i mønstrene for territorial tilstedeværelse.

—	Forbedring af livskvaliteten på områder, der er relevante for unge (uddannelse, fritid).

3.14.

At vende den aktuelle demografiske tendens kræver, at de unge i landdistrikterne træffer en individuel beslutning om ikke at flytte til byen. Den vigtigste, men ikke den eneste, faktor for at tage en sådan beslutning, er muligheden for et anstændigt betalt job med fremtidsudsigter. Et attraktivt og interessant billede af unges liv i landdistrikterne, formidlet gennem medier og audiovisuelle produktioner med offentlig støtte, ville hjælpe til at konsolidere den legitime stolthed, de føler for deres oprindelsessted.

3.15.

Ovennævnte gælder især for kvinder. De enorme bidrag, som kvinderne i landdistrikterne yder til landbrugs- og ikkelandbrugsøkonomisk aktivitet, skal anerkendes og værdsættes for det første gennem fuldstændig ligeløn og evt. gennem adgang til fælles ejerskab af gårde.

3.16.

Alle typer virksomheder er repræsenteret i landdistrikterne, selv om forarbejdning af landbrugsprodukter skiller sig ud. Når de nødvendige infrastrukturer for telekommunikation, transport, energi osv. er let tilgængelige, er landdistrikterne ofte den mest omkostningseffektive løsning, når placeringen af nye virksomhedsprojekter skal vælges. Passende skattelettelser kan være tungen på vægtskålen.

3.17.

I de fleste landsbyer er den største virksomhed landbrugskooperativet, der, ud over den direkte produktive aktivitet, kan have lager- eller kreditafdelinger. På grund af deres sociale karakter bør en differentieret skattebehandling altid opretholdes til fordel for kooperativerne, og de bør støttes på forskellig vis af de offentlige myndigheder.

3.18.

Landbruget er ofte hjørnestenen i den lokale økonomi, der muliggør udviklingen af andre sektorer såsom landbrugsfødevareindustrien og turismen. Nedlæggelse af landbrugsarealer resulterer derimod i tab af landskaber og miljøtjenester, der står for aktiv arealforvaltning. Landbrugs- og skovbrugsaktiviteter bidrager til at fastholde befolkningen, bekæmper erosion, reducerer hyppigheden og omfanget af brande og forhindrer ørkendannelse. Det er afgørende, at den fælles landbrugspolitik sikrer, at landbrugsproduktionen opretholdes i sårbare områder.

3.19.

I bjergområder giver ekstensivt husdyrbrug mulighed for at udnytte marginale jorder uden agronomisk værdi. Velforvaltet husdyrhold på græs giver mange fordele, både miljømæssige (øget biodiversitet), kulturelle (bevarelse af materiel og immateriel kulturarv) og landskabsmæssige (åbning af steder for turisme). Det forhindrer også naturfarer som skovbrande, jordskred og oversvømmelser. Kvægproduktionen i bjergområder trues dog i stigende grad af det yderst lave afkast af mælke- og kødprodukter og gør specifikke støtteforanstaltninger absolut nødvendige. Genindsættelsen af store rovdyr (ulve og bjørne) øger produktionsomkostningerne yderligere. Sameksistens er kun mulig under visse omstændigheder, efter nøje overvejelser og med tilstrækkelig og umiddelbart tilgængelig kompensation.

4. Opfølgning og evaluering

4.1.

Der bør udarbejdes en detaljeret vejledning om de tiltag, der skal gennemføres. De territoriale kontrakter skal fastlægge konkrete, håndgribelige og kontrollerbare mål samt den forventede tidshorisont for gennemførelsen. Man bør nøje overvåge den positive udvikling af visse kritiske indikatorer, som her er angivet på en ikkeudtømmende liste:

4.1.1.

I forbindelse med befolkningsdynamik:

—	En kvalitativ og kvantitativ kategorisering af emigrations- og immigrationsbevægelser.

—	Kategorisering af befolkningspyramiden på forskellige territoriale niveauer.

4.1.2.

I forbindelse med livskvalitet:

—	Adgang til fødevarer: fastholdelse og udvikling af lokale butikker og effektive distributionskanaler for at sikre, at alle borgere har permanent adgang til fødevarer af høj kvalitet, og undgå såkaldte »fødevareørkener«.

—	Adgang til finansiering: udvidelse af bankinstitutioners og -filialers åbningstider og adgang til pengeautomater.

—	Adgang til uddannelse: mindskelse af transporttider til de nærmeste grundskoler og gymnasier.

—	Adgang til sundhed: mindskelse af transporttider til nærmeste skadestue og hospital.

—	Anvendelse af webbaseret teknologi til hjemmekonsultationer og sundhedspleje.

—	Forbedret adgang til kommunikation: telefoni, bredbånd.

—	Bevarelse af den historiske arv og naturarven (beskyttede områder) og bedre adgang til kultur.

4.1.3.

I forbindelse med budgetmidler:

—	Større budgetbevillinger til lokale instanser: euro pr. indbygger, euro pr. kvadratkilometer.

—	Større budgetbevillinger til private og offentlige partnerskaber og i givet fald til formidlende myndigheder.

—	Krydsoverensstemmelse af støtte til fordel for samfundet.

4.1.4.

I forbindelse med indkomst:

—	Gradvis reduktion af forskellen mellem landdistrikter og byer, ikke kun i forhold til de samlede indkomster, men også i forhold til indkomst pr. arbejdet time.

—	Indlemmelse af køns- og aldersperspektivet.

4.1.5.

I forbindelse med beskæftigelse:

—	Nedbringelse af arbejdsløsheden, især blandt unge.

—	Stigning i beskæftigelsesfrekvensen, især blandt kvinder.

—	Midler til incitamenter til jobskabelse i kommuner med lav befolkningstæthed.

—	Skabelse af job med fleksible eller alternative arbejdstider.

—	Skabelse af job, der fremmer social inklusion.

4.1.6.

Vedrørende offentlig beskæftigelse:

—	Bevarelse på hele territoriet af sundhedsydelser, uddannelse, offentlig orden, adgang til domstolsprøvelse osv. og udvidelse heraf ved hjælp af mobile tjenester.

—	Territorial decentralisering af offentlige organer, myndigheder og job.

—	Tilskyndelse til, at offentligt ansatte slår sig ned med deres familier dér, hvor de arbejder, for at mindske den daglige transport.

4.1.7.

I forbindelse med offentlige investeringer:

—	Stigning i den samlede offentlige investering pr. indbygger og pr. kvadratkilometer.

—	Effektivt forbedring af transportinfrastrukturer: gennemsnitlig afstand fra befolkningsklynger til motorvejstil- og -frakørsler og til jernbanestationer.

—	Øget brug af tog og intermodale strategier.

4.1.8.

I forbindelse med private investeringer:

—	Stigning i den samlede private investering pr. indbygger og pr. kvadratkilometer.

—	Skattelettelser eller andre incitamenter til investering i kommuner med lav befolkningstæthed.

—	Skattelettelser for levering af persontransporttjenester i landdistrikter.

Bruxelles, den 17. september 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2010) 2020 endelig.

(2) Fra fransk nomenclature des unités territoriales statistiques, nomenklaturen for statistiske territoriale enheder.

(3) »EØSU mener, at agroøkologien er det pejlemærke, som det europæiske landbrug bør have for øje, idet landbrugets udvikling i sagens natur er afhængig af, at naturressourcerne bevares« (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 65).

(4) Europæiske struktur- og investeringsfonde.