11.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 429/16 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om retsstaten og dens betydning for økonomisk vækst
(initiativudtalelse)
(2020/C 429/03)
Ordfører: |
Jukka AHTELA |
Plenarforsamlingens beslutning |
20.2.2020 |
Retsgrundlag |
Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 |
Kompetence |
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed |
Vedtaget i sektionen |
20.7.2020 |
Vedtaget på plenarforsamlingen |
18.9.2020 |
Plenarforsamling nr. |
554 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
215/2/1 |
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
Retsstaten er kommet under pres på det seneste både inden for og uden for EU. Denne udvikling er bekymrende, da den kan undergrave respekten for de grundlæggende rettigheder og andre værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU. |
1.2. |
Svækkelsen af retsstaten påvirker samfundets funktion, de grundlæggende rettigheder, civilsamfundet samt økonomien. Spørgsmålet er derfor, hvor denne form for tilbagegang kan føre EU og den europæiske økonomiske og sociale model hen. |
1.3. |
Det indre marked kan kun være velfungerende, hvis det bygger på en gennemsigtig og stabil lovgivningsramme, som også omfatter håndhævelsen af fælles regler, da de nationale domstole skal kunne stole på, at domstole i andre medlemsstater er lige så opsatte på at opretholde de værdier, som EU bygger på. |
1.4. |
Magtens tredeling, og især en uafhængighed dømmende magt med ret til at prøve regeringens adfærd, er vigtig for investeringer og den økonomiske vækst. |
1.5. |
EØSU opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at måle retsstatens betydning for økonomien. Det betyder bl.a., at der skal udvikles et solidt målesystem, der udtrykkeligt tager højde for både det materielle og det proceduremæssige aspekt af retsstaten. |
1.6. |
Mange lande har love, der er fuldt forenelige med en retsstat, men ikke håndhæves korrekt. Det er derfor vigtigt at fokusere på en korrekt gennemførelse. |
1.7. |
EØSU glæder sig over Kommissionens og andre institutioners indsats for at udvikle passende værktøjer til at forsvare EU's værdier og fremme en retsstatskultur. EØSU mener dog, at der er muligheder for at forbedre de eksisterende redskaber såsom artikel 7 i TEU, retsstatsrammen, traktatbrudsproceduren, EU's årlige resultattavle for retlige anliggender og den nye retsstatsmekanisme, og at de bør suppleres med foranstaltninger, der har fokus på retsstaten, men i højere grad er rettet mod økonomiske hensyn. |
1.8. |
Under det europæiske semester bør Kommissionen være hurtigere til at fremhæve relevansen af retsstaten som et af de centrale elementer, der understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi. EØSU anbefaler, at der etableres opfølgende nationale tilsynsprocedurer, hvori repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter deltager, og at civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter generelt inddrages mere i hele semesterprocessen. |
1.9. |
EU's årlige gennemgang af retsstatsprincippet bør gøres så åben som muligt for civilsamfundet. Kommissionens resultater og anbefalinger bør drøftes offentligt på såvel nationalt som europæisk niveau og følges op med specifikke foranstaltninger for at gribe ind over for hændelser og negative tendenser, herunder for økonomien. Civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, bør inddrages tættere og også deltage i opfølgningen. EØSU har stillet forslag om et årligt forum for civilsamfundsorganisationer, som med de mange forskellige repræsentanter kunne bidrage til gennemgangen. |
1.10. |
Civilsamfundsorganisationer samt medierne spiller en vigtig rolle i lande, hvor regeringerne bevæger sig væk fra retsstatsprincippet. De muliggør de kontrolforanstaltninger, der sikrer, at regeringerne holdes til ansvar. EØSU efterlyser mere økonomisk og omfattende støtte til organisationer, der beskæftiger sig med at forsvare og fremme retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder. |
1.11. |
Medlemskab af EU er yderst værdifuldt for alle medlemmer, så længe manglende overholdelse af de grundlæggende regler sanktioneres. Hvis der ikke pålægges sanktioner, reduceres værdien af medlemskabet for alle de medlemmer, der overholder reglerne. |
1.12. |
Det lader til, at der i befolkningen i mange medlemsstater mangler bevidsthed om den afgørende betydning af retsstaten både som en grundlæggende værdi, men også som et redskab for økonomisk vækst. EØSU opfordrer derfor til en permanent oplysningsstrategi, der skal gøre EU's borgere bevidste om, hvor vigtig retsstaten rent faktisk er. |
2. Indledning
2.1. |
Retsstatsprincippet er en af de værdier, som Unionen bygger på (artikel 2 i TEU), og den er en forudsætning for at opnå de andre værdier, som EU sigter mod at fremme (1). |
2.2. |
Retsstaten er dog kommet under pres på det seneste både inden for og uden for EU. Denne udvikling er bekymrende, da den kan føre til mindre respekt for de andre værdier nævnt i artikel 2. |
2.3. |
Dette pres har indflydelse på retsvæsenets funktion og tilliden til retsvæsenet. Civilsamfundet mærker yderligere konsekvenser i form af truslen om, at retsvæsenet mister sin rolle som bolværk og vogter for de grundlæggende rettigheder. |
2.4. |
Som EØSU konstaterede i sin udtalelse (2): »Respekt for retsstatsprincippet er også garanti for retssikkerhed og lige vilkår for iværksætteri, innovation, investeringer og retfærdig konkurrence i hele det indre marked til gavn for forbrugerne og borgerne«. |
2.5. |
Spørgsmålet er derfor, hvor denne form for tilbagegang kan føre den europæiske økonomiske og sociale model hen. Svækkelsen af retsstaten kan påvirke samfundets funktion, de grundlæggende rettigheder, civilsamfundet samt økonomien. |
2.6. |
Hvis er ikke dæmmes op for truslerne mod retsstaten og den generelle forringelse af de grundlæggende rettigheder, vil de sandsynligvis have negative virkninger for den gensidige tillid, der understøtter det indre marked, og dermed den økonomiske vækst i EU. |
2.7. |
I sin meddelelse (3)»Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen« henviser Kommissionen til arbejdet i OECD om retsstatens betydning for udviklingen og for de generelle erhvervs- og investeringsbetingelser. EØSU har ligeledes understreget behovet for i højere grad at overveje de økonomiske aspekter af retsstatsprincippet. |
2.8. |
Tilsidesættelse af retsstatsprincippet hæmmer en afbalanceret økonomisk og social udvikling i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og forfølgelse af EU's overordnede mål om »at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd« (artikel 3 i TEU). Fremme af retsstatsprincippet er en af målsætningerne under verdensmål nr. 16. |
2.9. |
I behandlingen af mangler i retsstaten har man været mindre opmærksom på konsekvenserne for den økonomiske vækst. Forskningen fokuserer på betydningen af staten og den offentlig styring som helhed for økonomisk vækst, især i udviklingslande. Denne udtalelse fokuserer derfor på den økonomiske betydning af retsstatsprincippet i EU. |
2.10. |
Målet med denne udtalelse er at hjælpe aktørerne med at forstå, at de europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, ud over den værdi, de har i sig selv, også har en økonomisk værdi. |
3. Definition af retsstatsprincippet
3.1. |
På europæisk niveau er retsstatsprincippet et veletableret princip, der er fastlagt i traktaterne og baseret på Den Europæiske Unions Domstols, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Europarådets retspraksis samt på Venedigkommissionens relevante arbejde. I henhold til retsstatsprincippet skal alle offentlige myndigheder handle inden for lovens grænser, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og de grundlæggende rettigheder og under uafhængige og upartiske domstoles kontrol (4). |
3.2. |
Hvis man udspecificerer de enkelte elementer af retsstatsprincippet, kan man adskille de materielle elementer fra de proceduremæssige. Det mest grundlæggende og centrale element i retsstatsprincippet er lighed for loven, dvs. opfattelsen af, at loven behandler alle lige og henviser til lovens indhold. |
3.3. |
Proceduremæssig lighed for loven er en nødvendig betingelse for en retsstat på højt niveau. Dette er dog ikke nok, da der også skal være materiel og proceduremæssig ligestilling. Der er behov for et antal proceduremæssige elementer for at sikre, at lovens bogstav gennemføres. Tredelingen af magten er afgørende, da den hjælper med at sikre, at også regeringen holder sig inden for lovens grænser. Retsvæsenet vil kun kunne føre kontrol med den udøvende magt, hvis både dommere og anklagere er uafhængige af de andre to andre grene af statsmagten. |
3.4. |
Derudover er der en række minimumsstandarder for retshåndhævelsen, der skal sikres: De grundlæggende rettigheder skal gælde for alle, alle har ret til en retfærdig rettergang osv. Endelig skal retshåndhævelsen være upartisk, hvilket betyder, at ingen bliver diskrimineret, og at der ikke er korruption i retsvæsenet (5). I henhold til artikel 2 i TEU går retsstatsprincippet og demokrati hånd i hånd som grundlæggende værdier. |
4. Derfor bidrager retsstatsprincippet til bæredygtig økonomisk vækst
4.1. |
Bæredygtig økonomisk vækst anses for at være en af de vigtigste indikatorer for en økonomis sundhed. Øget økonomisk vækst er forbundet med stigende velstand for et land og dets befolkning. En markedsøkonomi kan desuden ikke fungere godt uden grundlæggende regler og procedurer, herunder regler vedrørende privat ejendomsret og den frivillige overførsel af ejerskab (dvs. aftaleretlige regler). Mere overordnet set kan en markedsøkonomi kun trives på grundlag af stabile og forudsigelige regler, hvilket det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) er eksempler på som drivkraft for den europæiske økonomi. |
4.2. |
Økonomisk vækst indebærer, at der over tid bliver flere varer og tjenesteydelser til rådighed pr. indbygger. Den eneste måde at opnå dette på er ved at øge produktiviteten. Dette kræver til gengæld, at der investeres i såvel kapital som uddannelse (også kaldet »menneskelig kapital«). For at skabe en forbindelse mellem retsstat og økonomisk vækst er vi derfor nødt til at spørge, hvilken indflydelse retsstaten kan have på investeringslysten. |
4.3. |
Der foretages kun investeringer og især langsigtede investeringer, hvis de potentielle investorer forventer, at investeringsbetingelserne forbliver forudsigelige og favorable i mange år. Retsstaten har afgørende betydning for en regerings muligheder for at skabe sådanne stabile betingelser. |
4.4. |
En udøvende magt, der ikke begrænses af de to andre grene af statsmagten — den lovgivende og den dømmende magt — kan love potentielle investorer mangt og meget: at de har frihed til at fastsætte priser, som de vil, at de ikke vil blive beskattet højt (eller overhovedet), at de kan overføre overskud til deres hjemland osv. |
4.5. |
En regering, som ikke er underlagt begrænsninger, kan dog ikke afgive bindende løfter, dvs. indgå i troværdige forpligtelser. Magtens tredeling, og især et uafhængigt retsvæsen med ret til at prøve regeringens adfærd og opretholde private kontrakter, er vigtig for investeringer og den økonomiske vækst. |
4.6. |
Ud over retsvæsenets uafhængighed er dets uvildighed ligeledes vigtig. Hvis dommere kan bestikkes, dvs. hvis de ikke er uvildige, afgøres sager til fordel for den part, der kan (og/eller vil) betale den højeste bestikkelse, og ikke på grundlag af retsstatsprincipperne. Korruption er således uforenelig med retsstaten. |
4.7. |
Hvis dommere forskelsbehandler visse grupper, finder loven ikke lige anvendelse. Enhver form for partiskhed skaber større juridisk usikkerhed, hvilket ikke alene kan forventes at resultere i færre investeringer samlet set, men også i færre transaktioner. Partiske domstole er derfor en hæmsko for den økonomiske vækst. |
4.8. |
Adgangen til domstolene er et andet vigtigt element. Hvis domstolene er flere år om at træffe en afgørelse, kan det have en række skadelige konsekvenser for økonomien. Kontraherende parter, der har misligholdt en kontrakt, kan således bruge domstolen strategisk, hvis det er almindeligt kendt, at det tager lang tid at opnå en domstolsafgørelse. Forsinket retfærdighed — hvad enten der er tale om beslutningstagning eller gennemførelse, der trækker i langdrag — gør det mindre attraktivt at indgå kontrakter, hvilket resulterer i færre transaktioner og har nøjagtigt samme virkninger som ved fraværet af et uafhængigt retsvæsen som beskrevet ovenfor. |
5. Hvordan måler man retsstaten?
5.1. |
Man kan kun fastslå retsstatens indvirkning på den økonomiske vækst, hvis den kan måles. Dette er dog ikke nemt, da der er tale om et flerdimensionelt begreb, og da der skal træffes forskellige vanskelige beslutninger med henblik på klassificering, f.eks. om, hvorvidt alle aspekter skal tillægges samme vægt. |
5.2. |
Nogle af de første målinger var baseret på datatilgængelighed snarere end på hypoteser udledt af teorien. Selv om der er en meget høj grad af sammenhæng mellem de materielle og proceduremæssige aspekter af retsstaten (6), indgår det materielle element, lighed for loven, ikke i de fleste af de mere kendte retsstatsindikatorer. Kommissionen bør derfor udvikle et solidt målesystem, der udtrykkeligt tager højde for både det materielle og det proceduremæssige aspekt af retsstaten. |
5.3. |
Et andet vigtigt element i målingen er spørgsmålet om, hvorvidt det er de retlige bestemmelser eller den faktiske gennemførelse af dem, der måles. Mange lande har love, der er fuldt forenelige med retsstaten, men ikke håndhæves korrekt. Det er derfor vigtigt at fokusere på gennemførelsen. |
5.4. |
Hvordan de mål, der er til rådighed, anvendes bedst muligt, er også vigtigt. På den ene side kan aggregerede mål være nyttige for at få et første indtryk af, hvad der foregår i et specifikt land. Men hvis der på den anden side søges praktisk anvendelige råd, dvs. analyser, der kan have direkte politiske implikationer, er aggregerede mål ikke særlig nyttige. |
5.5. |
Selv om det er vanskeligt, anbefaler EØSU, at Kommissionen undersøger muligheden for at måle den økonomiske betydning af retsstaten i både medlemsstaterne og kandidatlandene og eventuelt knytter dette sammen med den løbende gennemgang af retsstatsforholdene. |
6. Hvad viser de eksisterende data?
6.1. |
Analyser af retsstatens betydning for den økonomiske vækst i flere lande har vist, at økonomien i lande, der i højere grad efterlever retsstatsprincippet, i gennemsnit vokser hurtigere end i lande, der efterlever dette i mindre grad (7). Dette er ikke ensbetydende med, at lande, hvor retsstatsprincippet ikke efterleves, ikke kan opnå en højt økonomisk vækst. Økonomerne kalder disse lande for »afvigere«. Dette er muligt og forekommer, men de forekommer ikke hyppigt. |
6.2. |
Når retsstatens betydning for den økonomiske vækst skal vurderes, skal der også tages højde for de respektive indkomstniveauer. Alt andet lige er der en tendens til, at det i lande, der allerede har en høj indkomst pr. indbygger, er vanskeligere at opnå høje vækstrater end i lande, der starter fra et lavere niveau. Dette er en indikation af den såkaldte »konvergenseffekt«. |
6.3. |
Aggregerede mål for retsstaten er ikke særlig nyttige med hensyn til at identificere specifikke transmissionskanaler, hvorigennem den økonomiske vækst kan påvirkes. Derfor fokuseres der i dette afsnit på et begrænset antal centrale aspekter af retsstaten. |
6.4. |
Som det er vist ovenfor, synes et uafhængigt retsvæsen at være afgørende for at sikre, at regeringer holder sig inden for deres forfatningsretligt definerede grænser. |
6.5. |
Analyserer man effekten af de retlige og faktiske indikatorer for retsvæsenets uafhængighed hver for sig, viser det sig, at de retlige bestemmelser ikke har nogen indvirkning på den økonomiske vækst. Omvendt er der en stærk sammenhæng mellem faktiske bestemmelser og en hurtigere økonomisk vækst (8). En forbedring af retsvæsenets faktiske uafhængighed har en økonomisk gevinst. I lande, hvor dette er sket, har der været en hurtigere vækst (9). |
6.6. |
Det er påvist, at retsvæsenets uafhængighed og retsvæsenets ansvarlighed er størrelser, der supplerer hinanden snarere end konkurrerer med hinanden (10). En række retlige procedurer, f.eks. retten til at få en forsvarer, begrænser dommernes skønsmæssige spillerum. De kan som sådan fortolkes som garanter for retsvæsenets ansvarlighed. Det interessante er, at det har vist sig, at nogle procedurer ikke alene er fremmende for retsvæsenets ansvarlighed og dermed retsstaten, men også for den økonomiske vækst. Det gælder retsafgørelsers rettidighed, skriftlige — i modsætning til mundtlige — procedurer og retten til at få en forsvarer (11). |
6.7. |
Korruption er ikke alene en lovovertrædelse, men også uforenelig med en retsstat. Men det er vanskeligt at måle korruption. Eftersom betaleren og modtageren af bestikkelse normalt ikke har noget incitament til at signalere, at der har været bestikkelse indblandet, er det umuligt at indsamle objektive data. Den meste litteratur har baseret sig på såkaldte korruptionsopfattelser, dvs. en subjektiv evaluering af, hvor udbredt korruption er i et bestemt land eller i en specifik offentlig tjeneste. |
6.8. |
Selv om det fortsat er vanskeligt at bevise, at korruption er skadelig for den økonomiske vækst, findes der i dag en lang række undersøgelser, der peger i den retning. Det er således blevet påvist, at korruption medfører færre investeringer (12). Der er også andre forvridende effekter forbundet med korruption: den kan f.eks. resultere i øgede forsvarsbudgetter (13). Korruption påvirker også strukturen af de offentlige udgifter, idet fokus flyttes fra vigtige offentlige tjenester såsom sundhed og uddannelse til mindre produktive aktiviteter (14). OECD opsummerer en nylig undersøgelse sådan: det er klart, at korruption direkte påvirker et projekts omkostninger, både for den offentlige og den private sektor. De indirekte virkninger er bl.a. skade på offentlige institutioner, svækkelse af borgernes tillid til myndighederne, hvorved incitamenterne for innovation bliver mindre, større social ulighed. Men de øger også omkostningerne ved at drive virksomhed, en afgift på økonomiske aktiviteter, som så overvæltes på slutbrugerne eller forbrugerne af projekterne (15). |
6.9. |
Anklagere, som er både uafhængige og ansvarlige bidrager til en retsstat på et højt niveau, fordi lovovertrædelser retsforfølges uafhængigt af politisk pres, identiteten af den specifikke mistænkte og andre lignende faktorer. Det er blevet påvist, at der er en forbindelse mellem anklagere, der rent faktisk er uafhængige, og mindre korruption (16). Set i lyset af at korruption er skadelig for vækst, kan dette følgelig fortolkes som indirekte bevis for, at uafhængige anklagere — som et aspekt af retsstaten — bidrager til økonomisk vækst. |
6.10. |
Afslutningsvis må vi se på retsvæsenets effektivitet, idet vi holder os det hyppigt citerede princip om, at »forsinket retfærdighed er ensbetydende med manglende retfærdighed« for øje. En af de mest imponerende undersøgelser på dette område fokuserer på Indien (17). Forskelle i procedurernes varighed er korreleret med det målte resultat for landbruget, industrien og servicesektoren. Den viser, at forsinkelser i retssystemet har en negativ effekt på outputvæksten i alle tre økonomiske sektorer. |
7. Mulige politiske følger
Eksisterende EU-værktøjer
7.1. |
EØSU har opfordret til, at de værktøjer, der er til rådighed for EU, styrkes for at modvirke tilbagegang med hensyn til de grundlæggende EU-værdier (18). EØSU glæder sig over Kommissionens og andre institutioners indsats for at udvikle passende værktøjer til at forsvare EU's værdier og fremme en retsstatskultur. EØSU mener dog, at der er muligheder for at forbedre de eksisterende redskaber såsom artikel 7 i TEU, retsstatsrammen, traktatbrudsproceduren, EU's årlige resultattavle for retlige anliggender og den nye retsstatsmekanisme, og at de bør suppleres med foranstaltninger, der har fokus på retsstaten, men i højere grad er rettet mod økonomiske hensyn. |
7.2. |
Under det europæiske semester vurderede Kommissionen retsstatens relevans for erhvervslivet som led i målet om vækstfremmende strukturreformer på områder som f.eks. effektive retssystemer og bekæmpelsen af korruption. For øjeblikket kommer input til EU's resultattavle for retlige anliggender hovedsageligt fra dem, der leverer juridiske tjenesteydelser såsom justitsministerier, dommersammenslutninger, domstolsråd osv. Mærkeligt nok er der ikke input fra dem, der efterspørger juridiske tjenesteydelser, selv om de kunne komme med værdifulde forslag til, hvordan de forskellige retssystemer kan forbedres. Civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter kunne spille en vigtig informationsformidlende rolle. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at være hurtigere til at fremhæve relevansen af retsstaten som et af de centrale elementer, der understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi. Der bør være større fokus på retsstatsindikatorerne, som bør omfatte spørgsmål som retssikkerhed og adgang til retsmidler for virksomheder og arbejdstagere. Opfølgningsproceduren bør forbedres med henblik på en bedre gennemførelse af henstillingerne. EØSU anbefaler, at der etableres opfølgende nationale tilsynsprocedurer, hvori repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter deltager, og at civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter generelt inddrages mere i hele semesterprocessen. |
7.3. |
EU's årlige gennemgang af retsstatsprincippet bør gøres så åben som muligt for at sikre, at Kommissionens resultater og anbefalinger drøftes offentligt på såvel nationalt som europæisk niveau og følges op med specifikke foranstaltninger for at gribe ind over for hændelser og negative tendenser. Kommissionen bør i højere grad inddrage civilsamfundsorganisationerne, da de ofte er de første, der mærker truslerne mod retsstaten, og derfor kan fungere som en brandalarm (19). Kommissionen bør også træffe foranstaltninger over for repressalier mod civilsamfundsorganisationer, der følger af, at de deltager i processen. EØSU har stillet forslag om et årligt forum for civilsamfundsorganisationer, som kunne bidrage til gennemgangen. EØSU står klar til at bidrage til denne proces og til at sikre en bred repræsentation af civilsamfundsorganisationer, herunder dem, der repræsenterer socioøkonomiske interesser såsom arbejdsmarkedets parter. |
7.4. |
EØSU har allerede bifaldet Kommissionens forslag om at beskytte Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. I den forbindelse støttede EØSU forslaget om at gøre medlemsstaternes modtagelse af EU-midler betinget af respekt for retsstatsprincippet, idet det anførte, at betingelsen kunne udvides til at omfatte andre retsstatsprincipper i EU-traktaterne (20). |
Andre mulige politiske tiltag
7.5. |
I betragtning af at en retsstat på højt niveau er en grundlæggende EU-værdi og desuden har positiv betydning for den økonomiske vækst, er det bydende nødvendigt, at EU træffer foranstaltninger for at værne om retsstatsprincippet. |
7.6. |
Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) har for nylig truffet to skelsættende afgørelser vedrørende domstolenes uafhængighed. Ud over de af Domstolen anførte retlige grunde er der også økonomiske årsager, der berettiger tiltag fra EU-institutionernes side. Det indre marked kan kun være velfungerende, hvis grundlaget herfor er en gennemsigtig og stabil lovgivningsramme, som også omfatter håndhævelsen af fælles regler, da de nationale domstole skal kunne stole på, at domstole i andre medlemsstater er lige så opsatte på at opretholde de værdier, som EU bygger på. |
7.7. |
Idéen om et fælles europæisk retsområde er vigtig for virksomheder, da det betyder, at retsafgørelser, der er truffet i én medlemsstat, kan gøres gældende i en anden. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at alle domstole i EU er uafhængige. Hvis dette ikke længere kan garanteres, er det fælles europæiske retsområde ikke alene ufuldstændigt, men det vil også være i tilbagegang. Kommissionen er nødt til at sikre, at princippet om retsvæsenets uafhængighed opretholdes i alle medlemsstater for at gøre idéen om et fælles europæisk retsområde og den fri bevægelighed for retsafgørelser til virkelighed. |
7.8. |
Enhver nationalstat ønsker at være troværdig og investeringsvenlig ved at tilbyde troværdige tilsagn til potentielle investorer. EU-medlemskab giver alle medlemsstater klare fordele, da de derigennem, uanset deres økonomiske og politiske historie, kan indgå forpligtelser, der er mere troværdige. I den forstand kan medlemskab af EU være yderst værdifuldt for alle medlemmer, så længe manglende overholdelse af de grundlæggende regler sanktioneres. Uden sanktioner reduceres værdien af medlemskabet for alle de medlemmer, der overholder reglerne. |
7.9. |
Medlemsstater, der ikke overholder reglerne, skaber med andre ord negative følgevirkninger for de medlemsstater, der overholder reglerne. Det skyldes, at troværdigheden af EU-retten vil lide et knæk i alle medlemsstater, hver gang en medlemsstats regering ikke lever op til de løfter, den gav ved tiltrædelsen af EU, og denne manglende overholdelse ikke sanktioneres. Værdien af at være en medlemsstat i EU vil følgelig blive reduceret, da dette med tiden ikke længere vil være et signal om troværdighed. Insisteren på overholdelse af de grundlæggende EU-værdier er derfor fuldt ud berettiget. |
7.10. |
Mange beslutninger har direkte relevans for alle borgere i EU's medlemsstater. Hvis stemmeretten for medlemsstater, der ledes af potentielle autokrater, som systematisk overtræder retsstatsprincippet, ikke suspenderes, kan disse potentielle autokrater deltage i beslutningstagning, der påvirker alle EU-borgere direkte. Dette er passende blevet kaldt Europas »andet demokratiske underskud« (21). |
7.11. |
En anden begrundelse for, at EU skal gribe ind, er således de negative følgevirkninger, der skabes af potentielle autokratiske regeringer, og som ikke alene rækker ud over deres nationale grænser, men også påvirker alle borgere i EU-medlemsstaterne. Kort sagt er indgreb for at opretholde eller genskabe respekten for retsstaten fuldt berettiget. |
7.12. |
En måde at understøtte og fremme retsstatsprincippet på er at støtte civilsamfundsorganisationerne og medierne. Borgernes mulighed for at oprette foreninger, at mødes og udtrykke sig frit samt mediefrihed er centrale aspekter af en retsstat, hvor regeringerne holdes ansvarlige via forskellige kontrolforanstaltninger. Indskrænkninger af civilsamfundets råderum påvirker også virksomheders og arbejdstageres muligheder for at etablere sig, frit at oprette foreninger og skabe nyt. Civilsamfundsorganisationer er også en vigtig økonomisk aktør, der bidrager til næsten en tredjedel af beskæftigelsen i EU (22) og leverer ydelser, der er grundlæggende for den økonomiske vækst, f.eks. inden for uddannelse, sundhed og social beskyttelse. EØSU gentager sin opfordring til, at EU aktivt støtter arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne i EU og ikke mindst udvikler en EU-fond, der tilbyder økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer i forbindelse med retssager om krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (23). |
7.13. |
Der er mange grunde til, at retsstatsprincippet bør forsvares både på nationalt plan og af EU-institutionerne. Det lader til, at borgerne i mange medlemsstater skal gøres mere bevidste om den afgørende betydning af retsstatsprincippet både som en grundlæggende værdi og som en vigtig faktor for økonomisk vækst. En indirekte måde at forsvare retsstaten på kunne derfor være at gøre borgerne i forskellige medlemsstater bevidste om, hvor vigtig retsstaten rent faktisk er. EØSU har allerede opfordret til en oplysningskampagne i form af en velovervejet kommunikationsstrategi (24). EU skal investere i oplysningskampagner for at fremme retsstatsprincippet og omgående træffe foranstaltninger til støtte for frie medier. |
Bruxelles, den 18. september 2020.
Luca JAHIER
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Denne holdning deles af Kommissionen og nævnes udtrykkeligt i retsstatsrammen (IP/14/237).
(2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 173.
(3) COM(2019) 343 final.
(4) Akademisk litteratur skelner ofte mellem retsstaten i bredere og smallere forstand. Møller, J. (2018). »The advantages of a thin view«. Handbook on the Rule of Law. Edward Elgar Publishing, s. 21-33, og Bedner, A. (2018). »The promise of a thick view« Handbook on the Rule of Law. Edward Elgar Publishing, s. 34-47.
(5) Voigt, S. (2012), »How to measure the rule of law«, Kyklos, 65(2), s. 262-284.
(6) Gutmann, J., & Voigt, S. (2018), »The rule of law: Measurement and deep roots«, European Journal of Political Economy, vol. 54, s. 68-82.
(7) Denne årsagssammenhæng er et af hovedområderne for det fagområde, der kaldes institutionel økonomi. Emnet behandles indgående i lærebogen Acemoglu, D. (2008) Introduction to Modern Economic Growth, Princeton University Press. En lærebog for ikkefagfolk er Voigt, S. (2019) Institutional Economics — An Introduction, Cambridge University Press.
(8) Feld, L. P., & Voigt, S. (2003). »Economic growth and judicial independence: cross-country evidence using a new set of indicators«, European Journal of Political Economy, 19(3), s. 497-527.
(9) Voigt, S., Gutmann, J., & Feld, L. P. (2015). »Economic growth and judicial independence, a dozen years on: Cross-country evidence using an updated set of indicators«, European Journal of Political Economy, 38, s. 197-211.
(10) Voigt, S. (2008) »The economic effects of judicial accountability: cross-country evidence«, European Journal of Law and Economics, 25(2), s. 95-123.
(11) Hayo, B., & Voigt, S. (2014). »The relevance of judicial procedure for economic growth«CESifo Economic Studies, 60(3), s. 490-524.
(12) Mauro, P. (1995), »Corruption and growth«, The Quarterly Journal of Economics, 110(3), s. 681-712.
(13) Gupta, S., De Mello, L., & Sharan, R. (2001), »Corruption and military spending«, European Journal of Political Economy, 17(4), s. 749-777.
(14) Mauro, P. (1998), »Corruption and the composition of government expenditure«, Journal of Public Economics, 69(2), s. 263-279.
(15) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (2015). Consequences of Corruption at the Sector Level and Implications for Economic Growth and Development. Paris: OECD Publishing.
(16) Van Aaken, A., Feld, L.P., & Voigt, S. (2010), »Do independent prosecutors deter political corruption? An empirical evaluation across seventy-eight countries«American Law and Economics Review, 12(1), s. 204-244.
(17) Chemin, Matthieu (2009), »Do judiciaries matter for development? Evidence from India«, Journal of Comparative Economics, 37, s. 230-250.
(18) EUT C 282 af 20.8.2019, s. 39.
(19) Sammenligningen mellem politipatruljering og brandalarmer som overvågningsmekanismer kan findes i McCubbins, M.D., & Schwartz, T. (1984), »Congressional oversight overlooked: Police patrols versus fire alarms«, American Journal of Political Science, s. 165-179.
(20) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106.
(21) Kelemen, R.D. (2017). »Europe's other democratic deficit: National authoritarianism in Europe's Democratic Union«, Government and opposition, 52(2), s. 211-238.
(22) Working paper No 13/2016. The Size and Scope of the European Third Sector, s. 8.
(23) EUT C 62 af 15.2 2019, s. 178.
(24) EUT C 282 af 20.8 2019, s. 39, anbefalinger 1.11.