EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.11.2020

COM(2020) 752 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Den finanspolitiske situation i Rumænien

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Den finanspolitiske situation i RUMÆNIEN

1.INDLEDNING

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen af 4. marts 2020 1 vedtog Rådet den 3. april 2020 en henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). Rådet henstillede til Rumænien at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud (herefter "henstillingen") til ophør senest i 2022 2 . Henstillingen blev vedtaget på grundlag af et planlagt underskud på 3,8 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2019. Et sådant underskud ligger over og ikke tæt på den referenceværdi på 3 % af BNP, der er fastsat i artikel 1 i protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Overskridelsen af denne referenceværdi i 2019 var heller ikke exceptionel. Ifølge senere offentliggjorte og validerede data fra Eurostat beløb underskuddet sig i 2019 til 4,4 % af BNP.  

Da Rådet vedtog denne henstilling, var Europa allerede hårdt ramt af covid-19-pandemien. I henstillingen blev det imidlertid bemærket, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud var resultatet af de politiske beslutninger, som Rumænien havde truffet inden udbruddet af covid-19. Disse beslutninger omfattede navnlig prognoser vedrørende store pensionsforhøjelser, der ville føre til en meget stor og vedvarende forværring af budgetsaldoen.

Ifølge henstillingen, der blev gentaget i landespecifik henstilling nr. 1 til Rumænien for 2020 3 , burde Rumænien nå et overordnet mål for det offentlige underskud på 2,8 % af BNP senest i 2022 4 . Dette mål var i store træk i overensstemmelse med Rumæniens finanspolitiske strategi for 2020-2022, der blev vedtaget af parlamentet og kundgjort som lov den 18. december 2019. Henstillingen var baseret på Kommissionens vinterprognose 2020, der blev offentliggjort den 13. februar 2020 og forlænget med finanspolitiske variabler indtil 2022. Denne prognose omfattede ikke virkningerne af covid-19-udbruddet.

Den 20. marts 2020 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul 5 . I denne meddelelse anførte Kommissionen, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul var opfyldt. EU's finansministre tilsluttede sig denne opfattelse den 23. marts 2020. Bestemmelsen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 og artikel 3, stk. 5 og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikkerne i tider med et alvorligt økonomisk tilbageslag i EU eller i euroområdet som helhed ved at give medlemsstaterne mulighed for at træffe budgetforanstaltninger for at håndtere en sådan situation på passende vis inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende og korrigerende dele.

Den 20. maj 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om det europæiske semester: Landespecifikke henstillinger 6 . I denne meddelelse gav Kommissionen en orientering om den finanspolitiske overvågning inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten i forbindelse med aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul. Kommissionen fremhævede det alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet, der havde skabt usædvanlig stor usikkerhed, hvilket gjorde det særdeles vanskeligt at fastlægge en troværdig kurs for finanspolitikken. Kommissionen fandt, at der på daværende tidspunkt ikke skulle tages stilling til, om der skulle træffes afgørelse om, hvorvidt der skulle indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 126 i TEUF.

Den 15. september 2020 fremsendte Rumænien sin rapport om de foranstaltninger, der var truffet som reaktion på Rådets henstilling. Denne rapport peger på en væsentlig forværring af de offentlige finanser i 2020, hovedsagelig som følge af covid-19-pandemien (se afsnit 3 og 4).

I et brev af 19. september 2020 fra ledende næstformand Valdis Dombrovskis og kommissionsmedlem Paolo Gentiloni til den rumænske finansminister Vasile-Florin Cîtu fremhævede Kommissionen den fremherskende store usikkerhed både med hensyn til udviklingen i pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser. Den konkluderede derfor, at den generelle undtagelsesklausul fortsat ville være aktiv i 2021, hvilket også fremgår af den årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021 7 . I foråret 2021 ville Kommissionen tage situationen op til fornyet overvejelse under hensyntagen til de opdaterede makroøkonomiske fremskrivninger.

Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Dens aktivering har dog konsekvenser for den korrigerende del af pagten. Det hedder som følger i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97:

"I tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller for Unionen som helhed kan Rådet også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, forudsat at det ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt."

Den fortsatte aktivering af den generelle undtagelsesklausul giver derfor Kommissionen mulighed for at foreslå en revideret henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, forudsat at den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt ikke bringes i fare, også selv om medlemsstaten ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af en henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7.

I lyset af den vedvarende usædvanligt store usikkerhed, der er opstået som følge af covid-19-pandemien og dens ekstraordinære makroøkonomiske og finanspolitiske virkninger, mener Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt ikke kan træffes afgørelse om yderligere skridt over for Rumænien i proceduren i forbindelse med landets uforholdsmæssigt store underskud.

Denne ekstraordinære usikkerhed, herunder for udformningen af en troværdig finanspolitik, giver på nuværende tidspunkt ikke Kommissionen mulighed for at fremsætte en henstilling med henblik på Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7.

Kommissionen vil i foråret 2021 tage Rumæniens finanspolitiske situation op til fornyet vurdering på grundlag af data vedrørende resultaterne for 2020, 2021-budgettet og Kommissionens forårsprognose 2021. Kommissionen vil om nødvendigt foreslå nye skridt som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud under hensyntagen til den fortsatte anvendelse af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul i 2021.

En forsvarlig økonomisk styring som f.eks. en effektiv indsats som led i en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og generelt sunde makroøkonomiske politikker er en forudsætning for at sikre et gunstigt miljø for produktive offentlige investeringer og en effektiv anvendelse af EU-fondene, herunder inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af de forslag, som Kommissionen har fremsat (og som på nuværende tidspunkt befinder sig i lovgivningsprocessen), er en forsvarlig økonomisk styring nødvendig for en problemløs tildeling af EU-midler. Der erindres også om, at de vurderingskriterier, der er omhandlet i udkastet til forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet, kræver, at Rumæniens genopretnings- og resiliensplan bidrager til effektivt at tackle de forskellige udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger.

2.MAKROØKONOMISKE UDVIKLINGSTENDENSER OG UDSIGTER

Rumæniens økonomi voksede i gennemsnit med 5 % om året i perioden 2016-2019, hvor det private forbrug var den vigtigste drivkraft for væksten. Investeringerne var svingende i denne periode, mens nettoeksporten bidrog negativt til væksten i BNP, da importen voksede hurtigere end eksporten. Denne solide økonomiske vækst blev imidlertid ledsaget af nye makroøkonomiske ubalancer, navnlig i form af store og voksende underskud på de løbende poster og budgettet — hovedsagelig som følge af store lønstigninger og flere skattenedsættelser. Budgetunderskuddet steg fra 2,6 % af BNP i 2016 til 4,4 % af BNP i 2019 og forventes at stige kraftigt i de følgende år (se tabel 1) på grund af en række ekspansive finanspolitiske beslutninger, der er blevet vedtaget i de seneste år (se afsnit 3). De løbende poster bevægede sig gradvist fra en næsten afbalanceret stilling i 2014 til et underskud på 4,7 % af BNP i 2019. Rumæniens nettostilling over for udlandet i procent af BNP har været støt faldende siden 2013 båret af stærk økonomisk vækst, og den stabiliserede sig på ca. – 44 % af BNP ved udgangen af 2019.

I første halvdel af 2020 faldt Rumæniens BNP med 4,5 % på årsbasis, hovedsagelig som følge af et brat fald i produktionen i årets andet kvartal på grund af den landsomfattende nedlukning efter covid-19-udbruddet. De restriktive foranstaltninger, der blev truffet for at bekæmpe pandemien, havde en negativ indvirkning på forbrugernes købelyst, mens afbrydelsen af de internationale forsyningskæder og en svag udenlandsk efterspørgsel svækkede produktionen og eksporten. Investeringerne viste sig at være mere modstandsdygtige, da byggeaktiviteten stort set ikke blev berørt af inddæmningsforanstaltninger. Aktiviteten steg igen i tredje kvartal, men den genopblussen af covid-19-pandemien, der begyndte at tage fart i slutningen af september, samt genindførelsen af de hertil tilknyttede restriktioner, formørkede de økonomiske udsigter på kort sigt.

Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2020 forventes det reale BNP at falde med ca. 5¼ % i 2020 og stige med ca. 3¼ % i 2021 og 3¾ % i 2022, hvor det igen vil nå niveauet fra før krisen. Det private forbrug forventes gradvist at stige igen i takt med, at de sociale distanceringforanstaltninger vil blive lempet endeligt i 2021 og 2022. Investeringerne forventes også at stige igen, om end i et noget afdæmpet tempo på grund af vedvarende usikkerhed. Samtidig forventes nettoeksporten at bidrage negativt til væksten i prognoseperioden, hvilket vil føre til en mindre stigning i underskuddet på de løbende poster.

Krisen har også kraftig indvirkning på den potentielle vækst, selv om skønnene er behæftet med en betydelig usikkerhed. Kommissionen anslår, at den potentielle vækst i BNP vil falde kraftigt fra 4,1 % i 2018 til 2¼ % i 2022. Produktionsgabet, der anslås på grundlag af den i fællesskab aftalte metode, var steget til 2,4 % af det potentielle BNP i 2019 fra 2 % i 2018. Det forventes at blive stærkt negativt i 2020, før det gradvist reduceres fra 2021, men det forbliver negativt i hele prognoseperioden.

Tabel 1: Sammenligning af makroøkonomisk udvikling og prognoser

	2019	2020		2021	2022
	Resultat	KOM	RO	KOM	KOM
Realt BNP (ændring i %)	4,2	– 5,2	– 3,8	3,3	3,8
Bidrag til vækst i realt BNP
— Endelig indenlandsk efterspørgsel	8,3	– 4,0	– 3,8	4,0	5,0
— Lagerændringer	– 2,8	– 0,6	– 1,5	0,3	0,0
— Nettoeksport	– 1,3	– 0,6	– 0,8	– 1,0	– 1,2
Produktionsgab (i % af potentielt BNP)	2,4	– 5,3	Ikke relevant	– 4,4	– 3,0
Beskæftigelse (ændring i %)	0,1	– 2,8	– 1,8	0,4	1,4
Arbejdsløshed (i %)	3,9	5,9	5,1	6,2	5,1
Arbejdsproduktivitet (ændring i %)	3,7	– 2,2	Ikke relevant	3,1	2,5
HICP-inflation (i %)	3,9	2,5	Ikke relevant	2,5	2,4
BNP-deflator (ændring i %)	6,9	2,8	3,7	2,9	2,9
Samlede lønomkostninger (pr. ansat, ændring i %)	9,5	8,2	Ikke relevant	4,6	4,0
Offentlig saldo (i % af BNP)	– 4,4	– 10,3	– 8,6	– 11,3	– 12,5
Offentlig bruttogæld (i % af BNP)	35,3	46,7	43,6	54,6	63,6

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020 (KOM), 2020-budgettet (ændringsforslag fra august) og efterårsprognosen fra Rumæniens nationale kommission for strategi og prognoser.

Vækstudsigterne er behæftet med en meget høj grad af usikkerhed. Den form, som genopretningen vil antage, afhænger i høj grad af varigheden af covid-19-krisen, tempoet i genopretningen hos Rumæniens vigtigste handelspartnere og den relative normalisering af de globale og regionale forsyningskæder. Den langvarige usikkerhed med hensyn til de offentlige politikkers fremtidige kurs, navnlig virkningen af nogle af de ekspansive finanspolitiske beslutninger, kan mindske tilliden og hæmme kreditstrømmene, hvilket påvirker investeringer og vækst negativt. Samtidig udgør den potentielt store fremtidige tilstrømning af tilskud og lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som bør anvendes til at finansiere produktive investeringer og stimulere reformer, en opadrettet risiko for prognosen.

3.BUDGETMÆSSIG UDVIKLING OG FREMTIDSUDSIGTER

8 Ifølge meddelelsen af 14. oktober 2020, der er valideret af Eurostat, udgjorde det offentlige underskud i Rumænien 4,4 % af BNP i 2019, mens gælden udgjorde 35,3 % af BNP. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2020 forventes der et offentligt underskud på ca. 10¼ % i 2020, 11¼ % i 2021 og 12½ % i 2022 i et scenarie med uændret politik. Det strukturelle underskud, som var på ca. 5 % af BNP i 2019, forventes at blive forværret med 3,6 procentpoint af BNP i 2020, 1,4 procentpoint af BNP i 2021 og 1,6 procentpoint af BNP i 2022.

Disse store og voksende budgetunderskud skyldes til dels den kombinerede effekt af det alvorlige økonomiske tilbageslag og foranstaltningerne til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens økonomiske og sociale konsekvenser. Disse omfatter yderligere udgifter til beskæftigelsesstøtteordninger og støtte til sundhedssektoren samt en række skatteincitamenter. De samlede omkostninger ved covid-19-relaterede støtteforanstaltninger udgør 1,3 % af BNP, hvoraf 0,4 procentpoint finansieres af EU-midler (se tabel 2 nedenfor). I mangel af et budget for 2021 (også på grund af det kommende parlamentsvalg, der forventes afholdt den 6. december) antages det i Kommissionens efterårsprognose 2020, at beskæftigelsesforanstaltningerne og løntilskudsordningerne udløber i 2021.

De store og voksende forventede underskud skyldes hovedsagelig allerede eksisterende ekspansive foranstaltninger, sådan som det fremgår af det betydelige strukturelle underskud i 2019. Dette omfatter navnlig betydelige stigninger i de sociale udgifter og andre udgifter, der blev vedtaget før pandemien, og som derfor ikke står i forbindelse med den. Nærmere bestemt forventes udgifterne til alderspension at stige betydeligt som følge af helårsvirkningen af forhøjelsen af pensionerne på 15 %, der trådte i kraft i september 2019, og en yderligere stigning på 40 % fra september 2020. Som følge heraf forventer Kommissionen, at udgifterne til alderspension vil stige med 1,9 procentpoint af BNP i 2020. Forhøjelserne af pensionerne alene vil også bidrage til en forværring af budgetunderskuddet på 2,2 procentpoint af BNP i 2021 og yderligere 1,1 procentpoint af BNP i 2022. Parlamentet fordoblede også børnepengene fra februar 2020, hvilket førte til årlige budgetudgifter på 0,6 % af BNP. Årsagen til denne budgetmæssige virkning er, at lovgiverne i begge tilfælde ikke havde peget på en finansieringskilde til foranstaltningerne.

På indtægtssiden vedtog myndighederne i december 2019 en række afgiftsændringer, herunder en nedsættelse af punktafgifterne på brændstof og en nedsættelse af bidragene til sociale sikringsordninger for deltidsansatte, hvilket førte til et samlet anslået indtægtstab på 0,3 % af BNP i 2020. Skatteindtægterne vil også blive negativt påvirket af recessionen og en række skattemæssige incitamenter som led i covid-19-støtteforanstaltningerne (0,1 % af BNP).

Det offentlige underskud for 2021 og 2022 kan vise sig at blive lavere end forventet i Kommissionens efterårsprognose 2020, da regeringen har foreslået at reducere de planlagte forhøjelser af pensioner og børnepenge. Parlamentet har imidlertid forkastet regeringens ændringsforslag, og regeringen har indbragt parlamentets beslutninger for forfatningsdomstolen, der endnu ikke har truffet endelig afgørelse (se også afsnit 4). Ud fra standardantagelsen om en uændret politik tager Kommissionens efterårsprognose 2020 hensyn til afstemningen i parlamentet. For 2020 og for 2021 og frem medregner den derfor de forhøjelser, der er fastsat i den gældende pensionslov. Prognosen omfatter ikke udgifter i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, da regeringen endnu ikke har peget på de udgifter, der skal finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021. Udviklingen i underskuddet i 2021 kan også vise sig at være mere gunstig end forventet på grund af en højere økonomisk vækst som følge af den hurtige gennemførelse af de foranstaltninger, der skal finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Tabel 2: Foranstaltninger til håndtering af covid-19-pandemien

Foranstaltning	Lovgivning	Virkning for budgettet (i % af BNP)
		2020	2021	2022
Indtægter 9
Yderligere EU-midler til covidforanstaltninger		0,4
Selskabsskat: bonus for rettidig betaling og undtagelse for hotel- og restaurantsektoren		– 0,1
Udgifter
Bonusser til sundhedspersonale	Flere love	0,1
Udgifter til sundhedsmæssige nødsituationer og medicinsk udstyr		0,3	0,1
Teknisk arbejdsløshedsunderstøttelse til ansatte og andre kategorier	OUG NR. 30/2020	0,5
Tilskud til ansatte, der vender tilbage fra teknisk arbejdsløshed (41,5 %)	OUG 92/2020	0,2
Arbejdsfordelingsordning og andre foranstaltninger til støtte for beskæftigelsen	OUG 132/2020	0,1
Rentesubsidier til SMV'er (IMM INVEST)		0,02	0,03
Samlet virkning		1,05	0,1	0,0

NB: virkning for budgettet som angivet i Kommissionens efterårsprognose 2020

Med henblik på at vurdere bæredygtighedsrisiciene på mellemlang sigt har Kommissionen foretaget en ad hoc-gældsbæredygtighedsvurdering baseret på sin standardmetode. På grund af et højt primært underskud og relativt høje renter sammenlignet med dem, andre statslige låntagere betaler, er gældskvoten stærkt stigende. I et scenarie med uændret politik forventer Kommissionen, at gælden vil overstige 60 % i 2022 og nå op på over 100 % af BNP i 2027 og forblive på dette niveau indtil udgangen af prognoseperioden i 2031 10 . På grundlag af Kommissionens vurdering synes de samlede risici for gældsbæredygtigheden at være høj på mellemlang sigt 11 . Dette risikoniveau viser, at der er betydelige finanspolitiske sårbarheder, som skal imødegås gennem passende politiske foranstaltninger. Denne risikovurdering vil blive ajourført og suppleret yderligere, når Kommissionen tager Rumæniens budgetsituation op til fornyet vurdering i foråret 2021. På nuværende tidspunkt er gældsfremskrivningerne også behæftet med en langt større grad af usikkerhed end normalt. Hvis de lavere forhøjelser af pensioner og børnepenge, som regeringen har foreslået for 2020, blev vedtaget, ville det begrænse udgifterne på kort sigt, men de ville ikke grundlæggende påvirke de mere langsigtede risici for gældsbæredygtigheden, medmindre der bliver truffet yderligere foranstaltninger for 2021 og frem.

4.FORANSTALTNINGER TRUFFET SIDEN HENSTILLINGEN VEDRØRENDE PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD

Den 15. september 2020 sendte de rumænske myndigheder en rapport om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på henstillingen efter artikel 126, stk. 7. I denne rapport fremlægges de finanspolitiske mål og foranstaltninger fra forslaget til ændring af 2020-budgettet fra august 2020. De nye mål omfatter de foranstaltninger, som regeringen har truffet for at imødegå konsekvenserne af covid-19-udbruddet for sundhedssystemet og økonomien, til en samlet udgift på ca. 1 % af BNP (se tabel 2). Rapporten indeholder ingen detaljer om regeringens finanspolitiske mål og foranstaltninger på mellemlang sigt, da de rumænske myndigheder endnu ikke har fremlagt budgetforslaget for 2021 eller den finanspolitiske strategi for 2021-2023.

For 2020 sigter myndighederne mod et samlet offentligt underskud på 8,6 % af BNP og en gæld på 43,6 % af BNP, hvilket er i overensstemmelse med den seneste budgetændring, der blev vedtaget den 14. august 2020, og som reviderede underskudsmålet for 2020 opad fra 3,6 % af BNP i det oprindelige budget for 2020. Det planlagte strukturelle underskud, der er baseret på myndighedernes egne beregninger, er på 5,8 % af det potentielle BNP. Disse budgetmål er baseret på et forventet fald i det reale BNP på 3,8 % i 2020, hvilket er betydeligt mindre end det fald på 5,2 %, der forventes i Kommissionens efterårsprognose 2020. De omfatter også virkningen af de hasteforanstaltninger til imødegåelse af virkningen af covid-19-pandemien, som blev truffet frem til oktober 2020.

Regeringen forsøgte gennem sin budgetændring i august at afbøde den finanspolitiske forværring i 2020 ved at begrænse de planlagte stigninger i de sociale udgifter og de offentlige lønninger. Nærmere bestemt foreslog regeringen en forhøjelse af alderspensionerne på 14 % fra september 2020 i stedet for den oprindeligt planlagte forhøjelse på 40 %. Eftersom ændringen kun vedrører 2020, vil pensionerne, der er baseret på den gældende lovgivning, stadig stige med mindst 30 % fra september 2021. Regeringen foreslog også en forhøjelse af børnepengene med 19 % fra august 2020 i stedet for en øjeblikkelig fordobling i februar 2020 efterfulgt af en forhøjelse to gange om året, indtil det er blevet fordoblet frem til juli 2022. Regeringen har også forsøgt at udsætte forhøjelsen af lønningerne til undervisningspersonale fra september 2020 til september 2021 12 . Hvis disse ændringer var blevet gennemført, ville de have reduceret udgifterne for 2020 med 1,3 procentpoint af BNP i forhold til Kommissionens efterårsprognose 2020. Parlamentet forkastede imidlertid regeringens forslag, og regeringen har indbragt parlamentets beslutninger for forfatningsdomstolen, der endnu ikke har truffet endelig afgørelse.

En vurdering af Rumæniens budgetmæssige beslutninger siden april 2020 som reaktion på henstillingen skal tage hensyn til forværringen af de makroøkonomiske udsigter og virkningen af de finanspolitiske kriseforanstaltninger til tackling af pandemien og dens økonomiske og sociale konsekvenser samt eventuelle andre foranstaltninger eller tiltag fra myndighedernes side. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2020 forventes den reale BNP-vækst i 2020 at blive 9 procentpoint lavere end i det referencescenarie, der lå til grund for henstillingen i henhold til artikel 126, stk. 7, fra april, der var baseret på Kommissionens vinterprognose 2020, som blev forlænget med finanspolitiske variabler indtil 2022. Det samlede underskud for 2020 forventes nu at ligge på ca. – 10¼ % af GDP sammenlignet med – 4,9 % af BNP i referencescenariet (tabel 3).

I Kommissionens vinterprognose 2020, der blev forlænget med finanspolitiske variabler indtil 2022 (referencescenariet), blev covid-19-pandemien ikke taget i betragtning, og den strukturelle saldo forventedes at blive forringet med 1 procentpoint af (det potentielle) BNP i mangel af en tilpasningsindsats i 2020 (tabel 3). Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2020 udgør den forventede forværring af den strukturelle saldo 3,6 procentpoint af BNP, dvs. 2,6 procentpoint mere end i vinterprognosen. Ca. 1 procentpoint af forværringen af det strukturelle underskud i 2020 (målt i forhold til BNP) skyldes covid-19-hasteforanstaltninger, der blev iværksat efter skæringsdatoen for vinterprognosen. I efterårsprognosen 2020 antages det endvidere, at der vil blive afholdt højere udgifter til børnepenge på yderligere 0,4 procentpoint af BNP i forhold til vinterprognosen, da det antages, at forhøjelsen træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra februar 2020 (efter afstemningen i parlamentet, der bekræftede den oprindelige tidsplan for fordoblingen), mens det blev antaget i vinterprognosen, at stigningen ville finde sted i august 2020 (ifølge regeringens planer på daværende tidspunkt). Den resterende forskel skyldes ajourførte oplysninger om gennemførelsen af 2020-budgettet, navnlig højere udgifter til offentlige investeringer end dem, der forventedes i Kommissionens vinterprognose. Den samlede virkning af regeringens forsøg på at holde igen med forhøjelser af pensioner og børnepenge og udsætte visse lønstigninger vil kunne forbedre den samlede saldo for 2020 og den strukturelle saldo med næsten 1,3 procentpoint af BNP sammenlignet med Kommissionens efterårsprognose 2020. Selv hvis dette var tilfældet, ville den budgetmæssige udvikling strukturelt og nominelt stadig ikke være i overensstemmelse med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for en overskuelig fremtid.

Selv om der korrigeres for virkningen af covid-19-krisen, afviger det forventede budgetunderskud samlet set fra den forventede tilpasning ifølge henstillingen, selv om afvigelsens omfang ikke kan vurderes præcist på nuværende tidspunkt. Den usædvanligt store usikkerhed, der omgiver de makroøkonomiske prognoser i forbindelse med udviklingen i pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser, ville ikke gøre det muligt på troværdig vis at fastlægge en ny robust tilpasningssti på nuværende tidspunkt. Det er imidlertid klart, at korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud vil kræve en betydelig og vedvarende strukturel finanspolitisk indsats i de kommende år. De foranstaltninger, som regeringen foreslog i august 2020, og som Parlamentet har forkastet, er ikke tilstrækkelige i denne henseende.

Tabel 3: Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige variabler i Kommissionens prognoser og den anbefalede tilpasningssti

Kommissionens vinterprognose 2020 (udvidet) — referencescenarie		2019	2020	2021	2022
Real BNP-vækst	i %	3,9	3,8	3,5	3,5
Samlet offentlig saldo	i % af BNP	– 4,0	– 4,9	– 6,9	– 7,7
Strukturel saldo	i % af BNP	– 3,9	– 4,9	– 6,8	– 7,6
Ændring af strukturel saldo	i % af BNP	– 1,1	– 1,0	– 1,9	– 0,8
Nettovækst i udgifter korrigeret for engangsforanstaltninger (nominelt)	i %	13,2	12,9	13,7	10,3
Produktionsgab	i %	0,1	0,0	– 0,3	– 0,5
Henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, fra april 2020		2019	2020	2021	2022
Real BNP-vækst	i %	3,9	3,3	2,4	2,7
Samlet offentlig saldo	i % af BNP	– 4,0	– 3,6	– 3,4	– 2,8
Strukturel saldo	i % af BNP	– 3,9	– 3,4	– 2,7	– 1,8
Ændring af strukturel saldo	i % af BNP	– 1,1	0,5	0,8	0,8
Nettovækst i udgifter korrigeret for engangsforanstaltninger (nominelt)	i %	13,2	8,2	5,5	5,5
Produktionsgab	i %	0,1	– 0,6	– 1,9	– 2,8
Kommissionens efterårsprognose 2020		2019	2020	2021	2022
Real BNP-vækst	i %	4,2	– 5,2	3,3	3,8
Samlet offentlig saldo	i % af BNP	– 4,4	– 10,3	– 11,3	– 12,5
Strukturel saldo	i % af BNP	– 5,0	– 8,6	– 9,9	– 11,5
Ændring af strukturel saldo	i % af BNP	– 1,7	– 3,6	– 1,3	– 1,6
Nettovækst i udgifter korrigeret for engangsforanstaltninger (nominelt)	i %	13,6	15,9	9,8	9,3
Produktionsgab	i %	2,4	– 5,3	– 4,4	– 3,0

5.FINANSPOLITISKE KONKLUSIONER

På grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2020 og analysen af den seneste makroøkonomiske og budgetmæssige udvikling er Rumænien ikke indstillet på at foretage de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud, der er angivet i henstillingen, korrigeres inden for en overskuelig fremtid. Forværringen af de økonomiske udsigter og indførelsen af hasteforanstaltninger til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens økonomiske og sociale konsekvenser kan kun delvist forklare den forventede stigning i underskuddet. De vigtigste underliggende årsager til den finanspolitiske situation, der allerede forelå, inden pandemien ramte i 2020, har ikke ændret sig. Disse omfatter ufinansierede store pensionsforhøjelser, højere børnepenge, nedsættelse af de indirekte skatter og af bidragene til sociale sikringsordninger for visse kategorier af arbejdstagere.

Regeringens forsøg på at dæmpe virkningen af nogle af disse foranstaltninger er blevet forkastet af parlamentet, og resultatet er stadig usikkert. Men selv om forslagene om at begrænse forhøjelserne af udgifterne til pensioner og børnepenge i sidste ende blev vedtaget, ville de finanspolitiske udsigter vedblive med at være meget ugunstige, da udgifterne til disse poster fortsat ville stige, og der ikke er nogen mulighed for at finansiere de højere udgifter med supplerende midler eller gennem udgiftsbesparelser. Myndighederne vil derfor skulle overveje væsentlige supplerende strukturelle foranstaltninger på både indtægts- og udgiftssiden for at mindske underskuddet og forhindre en kraftig stigning i gældskvoten. På grund af den nuværende store usikkerhed vil de finanspolitiske bæredygtighedsrisici blive taget op til fornyet overvejelse i foråret 2021.

I betragtning af den store usikkerhed, der hersker om udviklingen i pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser, vil den generelle undtagelsesklausul fortsat være aktiv i 2021. Afhængigt af udviklingen i pandemien kan det blive nødvendigt at justere hasteforanstaltningerne og kombinere dem med foranstaltninger til støtte for genopretningen. De foranstaltninger til støtte for genopretningen i 2021, som er foreslået i brevet af 19. september 2020 fra næstformand Valdis Dombrovskis og kommissionsmedlem Paolo Gentiloni til den rumænske finansminister Vasile-Florin Cîtu, bør nøje tilpasses landets specifikke situation og være målrettede og midlertidige. Medlemsstaterne bør derfor undgå at indføre foranstaltninger med en permanent negativ indvirkning på budgetbalancen. Det er vigtigt at bemærke, at den generelle undtagelsesklausul er betinget af, at den finanspolitiske holdbarhed bevares på mellemlang sigt.

Som anført i afsnit 1 er sunde makroøkonomiske politikker, herunder holdbare offentlige finanser, en forudsætning for at sikre et gunstigt miljø for produktive offentlige investeringer og en effektiv anvendelse af EU-fondene, herunder de omfattende tilskud og lån, der er til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(1)

Henstilling med henblik på Rådets henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien til ophør (COM(2020) 91 final).

(2)

Rådets henstilling af 3. april 2020 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien til ophør (EUT C 116 af 8.4.2020).

(3)

Rådets henstilling af 20. juli 2020 om Rumæniens nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2020 (EUT C 282 af 26.8.2020, s. 149).

(4)

Ifølge den anbefalede tilpasningssti bør Rumænien nå et samlet offentligt underskud på 3,6 % af BNP i 2020, 3,4 % af BNP i 2021 og 2,8 % af BNP i 2022 svarende til en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter på 8,2 % i 2020, 5,5 % i 2021 og 5,5 % i 2022, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,5 % af BNP i 2020, 0,8 % af BNP i 2021 og 0,8 % af BNP i 2022.

(5)

 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul (COM(2020) 123 final).

(6)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Det europæiske semester 2020: Landespecifikke henstillinger (COM(2020) 500 final).

(7)

 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021 (COM(2020) 575 final).

(8)

 I henhold til forordning (EF) nr. 479/2009 som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 679/2010 og Kommissionens forordning (EU) nr. 220/2014 skal medlemsstaterne to gange om året aflægge rapport til Kommissionen om deres forventede og faktiske offentlige underskud og om niveauet for deres offentlige gæld. Rumæniens seneste indberetning findes på: https://ec.europa.eu/eurostat/web/government-finance-statistics/excessive-deficit-procedure/edp-notification-tables .

(9)

Myndighederne vedtog også flere skattemæssige foranstaltninger (skatteudskydelser), der indvirker på gennemførelsen af likviditetsbudgettet, men som ikke forventes at indvirke på det offentlige underskud i periodiseringsmæssig forstand.

(10)

  I dette scenario antages det, at den strukturelle primære saldo gradvist vil blive justeret i løbet af prognoseperioden og nærme sig det forventede niveau før krisen (dvs. det niveau, som Kommissionens tjenestegrene forudså i efterårsprognosen 2019 for 2021), hvilket forudsætter, at der hen ad vejen findes en løsning på covid-19-krisens usædvanligt negative virkninger for de offentlige finanser. Andre antagelser er i overensstemmelse med Kommissionens standardtilgang til gældsbæredygtighedsanalyser (se "Debt Sustainability Monitor 2019").

(11)

Denne vurdering omfatter overvejelser om yderligere stresstestscenarier som omhandlet i Kommissionens standardtilgang til gældsbæredygtighedsanalyser (se "Debt Sustainability Monitor 2019").

(12)

Ifølge en tidligere beslutning fra de rumænske myndigheder vil lønningerne til uddannelsespersonale stige med virkning fra den 1. september 2021 og nå op på det niveau, der er fastsat i den ensartede lønramme for 2022. Virkningen af denne stigning blev anslået til 0,05 % af BNP i 2020.