EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.11.2020

COM(2020) 705 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om gennemførelsen af EU's handelsaftaler











1. januar 2019 - 31. december 2019

{SWD(2020) 263 final}

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING    

2. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE RESULTATER: HANDELSSTRØMME    

3. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE RESULTATER PR. REGION    

3.1 ASIEN    

3.1.1 Sydkorea    

3.1.2 Japan    

3.1.3 Singapore (forberedelser til ikrafttræden)    

3.2 NORD-, SYD- OG MELLEMAMERIKA    

3.2.1 Canada    

3.2.2 Latinamerikanske partnerlande    

3.3 EU'S NABOLANDE    

3.3.1 Partnere i Middelhavsområdet og Mellemøsten    

3.3.2 Georgien, Moldova, Ukraine    

3.3.3 Det vestlige Balkan    

3.3.4 Schweiz    

3.3.5 Norge    

3.3.6 Tyrkiet    

3.4    LANDE I AFRIKA, VESTINDIEN OG STILLEHAVSOMRÅDET    

4. HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING    

5. HANDEL MED LANDBRUGSFØDEVARER I HENHOLD TIL EU'S HANDELSAFTALER    

6. TJENESTEYDELSER, OFFENTLIGE UDBUD, INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER    

6. 1 Tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer (FDI)    

6.2 Offentlige udbud    

6.3 Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR)    

7. SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER    

8. RETSHÅNDHÆVELSE    

8.1.    Tvistbilæggelse inden for handel og bæredygtig udvikling med Sydkorea    

8.2.    Tvistbilæggelse med Ukraine    

8.3.    Tvistbilæggelse med Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU)    

9. KONKLUSIONER    

HANDELSAFTALER, DER ER OMFATTET AF DENNE RAPPORT

(Aftale/anvendelsesdato) 1

HANDELSAFTALER, DER ER OMFATTET AF DENNE RAPPORT

(Aftale/anvendelsesdato)

1. INDLEDNING

EU's handelspolitik gjorde gode fremskridt i 2019. EU har fremskyndet sin bilaterale handelsdagsorden ved at ratificere sine handelsaftaler med Singapore og Vietnam, som trådte i kraft i henholdsvis november 2019 og august 2020. I 2019 anvendte EU 44 handelsaftaler med 76 partnere 6 . Handelen med disse partnere beløb sig til 1,345 mia. EUR, hvilket svarer til 33 % af EU's eksterne handel (34 % af den samlede eksport og 33 % af den samlede import).

Hvis man ser på 2020, kan covid-19-pandemien også forventes at have en kraftigt dæmpende virkning på handelen mellem EU og dets handelspartnere, herunder præferencehandelspartnere. Europa-Kommissionen anslår, at EU's eksport til tredjelande kan falde med mellem 9 % og 15 % og mellem 11 % og 14 % for import (varer og tjenesteydelser). EU's store netværk af handelsaftaler kan bidrage til at imødegå og afbøde disse negative virkninger, opbygge modstandsdygtighed og diversificere forsyningskæderne. Europa-Kommissionen styrker sin indsats for yderligere at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af disse aftaler ved at sikre, at alle virksomheder, navnlig mindre virksomheder, kan få gavn heraf. Den første øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler (Chief Trade Enforcement Officer), som blev udnævnt af kollegiet den 24. juli 7 , vil udstikke retningslinjer for disse bestræbelser i tæt samarbejde med alle berørte parter samt med medlemsstaterne og EU-institutionerne.

Denne rapport indeholder en ajourføring af 36 af EU's vigtigste handelsaftaler med 65 handelspartnere 8 . Aftalerne dækker 91 % af EU's handel med præferencepartnere og tegner sig for 30,4 % af EU's samlede eksterne handel.

Rapporten fremhæver gennemførelsen af EU-aftaler i Asien, Nord-, Syd- og Mellemamerika, EU's nabolande (lande i det østlige og sydlige naboskabsområde og det vestlige Balkan) og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Ud over afsnittene om handel og bæredygtig udvikling, handel med landbrugsfødevarer og små og mellemstore virksomheder indeholder dette års rapport et særskilt afsnit om tjenesteydelser, investeringer, offentlige udbud og intellektuelle ejendomsrettigheder. Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 9 består af 36 landeoplysningsskemaer 10 . Det ser nærmere på, hvor effektivt aftalerne gennemføres, viser statistikker og indeholder en ajourføring af gennemførelsen af Kommissionens 15-punktshandlingsplan for handel og bæredygtig udvikling 11 .

2. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE RESULTATER: HANDELSSTRØMME

Dette afsnit omfatter udviklingen i handelen mellem EU og 65 vigtige præferencehandelspartnere i 2019, svarende til 29 % af EU's samlede import og 32 % af EU's samlede eksport, hvilket resulterer i et handelsoverskud for EU på 113 mia. EUR, svarende til en stigning på 12 % i forhold til det foregående år.

Schweiz var fortsat EU's største præferencepartner og tegnede sig for 21 % af handelen, efterfulgt af Tyrkiet med 11 %, Japan med 10 % og Norge med 8,5 %. Disse partnere tegnede sig tilsammen for halvdelen af EU's præferencehandel.

I 2019 steg EU's handel med varer med de 65 partnere med 3,4 %. Dette er mere end EU's handel med resten af verden (dvs. alle EU's handelspartnere, +2,5 %) og mere end EU's handel med ikke-præferencepartnere opgjort særskilt (resten af verden minus de 65 præferencepartnere, +2,1 %). Væksten i præferenceeksporten (+4,1 %) og præferenceimporten (+2,6 %) steg kraftigere end eksporten og importen med resten af verden med henholdsvis 3,5 % og 1,4 %.

Tendenser inden for vareeksport

I 2019 var 92 % af EU's eksport til præferencepartnere industrivarer. Maskiner, kemikalier og transportudstyr udgjorde fortsat EU's største eksport og oplevede vækstrater på henholdsvis 1,5 %, 6,3 % og 5,7 %. Maskiner og apparater var fortsat den vigtigste kategori og tegnede sig for ca. 25 % af eksporten i henhold til præferenceaftaler. Maskiner, mekaniske redskaber og motorkøretøjer er fortsat de vigtigste varer målt på værdi og tegner sig for ca. 30 % af den samlede eksport af ikke-landbrugsprodukter til de 65 præferencepartnere. Elektriske maskiner og udstyr samt lægemidler udgjorde hver især ca. 9 %. Den største årlige stigning i eksporten var for luftfartøjer (+50 %), læder (+43 %) og perler og ædelsten (+35 %).

EU's eksport af landbrugsfødevarer steg med 8,7 % i 2019. Drikkevarer lå i toppen med hensyn til værdi, idet de tegnede sig for 15 % af præferenceeksporten af landbrugsfødevarer (+8,6 %). Korn, mejeriprodukter og kød tegnede sig for ca. 8 % hver især og steg med henholdsvis 39 %, 13,2 % og 0,7 %.

Tendenser inden for vareimport

91 % af al import fra de 65 præferencepartnere er industrivarer. Dette tal steg med 2 % i 2019. De tre største kategorier var maskiner og apparater (+3 %), kemikalier (+16 %) og mineralske produkter (-7 %). Importen af landbrugsfødevarer steg med 8,3 %. Den største import var spiselige frugter og nødder (+3,9 %), tilberedte varer af kakao (+6,5 %), kaffe og te (-0,2 %) og korn (+22,9 %) 13 .

Industrivarer og landbrugsfødevarer

Handelen med industrivarer med de 65 partnere oplevede en vækst på 3 %, mens handelen med landbrugsfødevarer steg med 8,5 %. EU's handel med industrivarer havde et overskud på 106,6 mia. EUR, en stigning på 11,8 mia. EUR i forhold til 2018. EU's handel med landbrugsfødevarer havde et overskud på 6,4 mia. EUR, en stigning på 651 mio. EUR i forhold til 2018.

Tendenser inden for handel med tjenesteydelser

For handel med tjenesteydelser er de seneste tal for 2018. Handelen med tjenesteydelser med de 65 partnere, der er omfattet af denne rapport, steg med 1,7 % i 2018, hvilket er lavere end EU's samlede handel med tjenesteydelser (+2,3 %), og leverede samtidig et handelsoverskud på 80 mia. EUR, hvilket er en stigning på 11,5 % i forhold til 2017. Mange af de aftaler, der blev indgået før meddelelsen om det globale Europa i 2007 14 , indeholder ikke ambitiøse bestemmelser om tjenesteydelser — f.eks. EU's handelsaftale med den næststørste handelspartner for tjenesteydelser, Schweiz. Handel med tjenesteydelser med præferencepartnere, der er omfattet af denne rapport, og som påtog sig forpligtelser i form af tjenesteydelser 15 , voksede i 2018 med 3,3 %, hvilket er mere end den samlede handel med tjenesteydelser i EU. Handel med tjenesteydelser voksede betydeligt mere med præferencepartnere i nyere handelsaftaler (+7,6 %) end med tidligere partnere (+0,8 %).

3. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE RESULTATER PR. REGION

3.1 ASIEN

I 2019 anvendte EU præferencehandelsaftaler med tre asiatiske økonomier: Sydkorea, Japan og Singapore 16 . Disse aftaler hjælper europæiske virksomheder med at forblive konkurrencedygtige på baggrund af nyligt indgåede handelsaftaler mellem tredjelande, såsom den omfattende og progressive aftale om et Stillehavspartnerskab 17  , som både Japan og Singapore er parter i. De bidrager også til at styrke internationale standarder, som er rygraden i de ikke-toldmæssige forpligtelser i de tre aftaler. Navnlig de seneste aftaler med Singapore, som er medlem af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), og med Japan er vigtige for hele regionen, hvorfra EU kan udvide sine aktiviteter til nabolandene. Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea har været anvendt i otte år, og ifølge den efterfølgende evaluering 18 , som blev offentliggjort i marts 2019, er der opnået gevinster for både EU's økonomi (+4,4 mia. EUR) og for den sydkoreanske økonomi (+4,9 mia. EUR) på trods af en vanskelig periode efter finanskrisen, som lægger en dæmper på efterspørgslen og den internationale handel.

3.1.1 Sydkorea

I 2019 var den økonomiske vækst i Sydkorea afdæmpet som følge af den globale afmatning og de handelsspændinger, der blev ført tilbage til eksporten, samtidig med at der var stor usikkerhed omkring investeringerne. Faldet i EU's eksport af industrivarer til Sydkorea med 1,3 % kunne i et vist omfang tilskrives en svag indenlandsk efterspørgsel, bl.a. på grund af nedgangen i cyklussen for halvledere og handelstvisten mellem USA og Kina. Handelen med tjenesteydelser fortsatte med at stige med 3,6 % i 2018 i forhold til 2017, hvilket er mere end EU's handel med resten af verden. Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea har også stimuleret væksten i de direkte udenlandske investeringer mellem de to partnere. De seneste tilgængelige data viser, at EU's direkte udenlandske investeringer i Sydkorea i 2018 steg med 4 % og nåede op på 46 mia. EUR, mens de sydkoreanske udenlandske direkte investeringer i EU voksede med 1 % til 25 mia. EUR.

3.1.2 Japan

2019 var det første fulde kalenderår for den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan 20 . Japan er EU's syvendestørste handelspartner og tegner sig for 3 % af landets udenrigshandel.

I 2019 voksede handelen med varer mellem parterne med 5,8 %. EU's traditionelle eksport til Japan, såsom lægemidler, transportudstyr og maskiner, har været støt stigende. Varekategorier, der var omfattet af toldnedsættelserne, oplevede større vækst, herunder tekstiler, beklædning og fodtøj, som i gennemsnit steg med omkring 10 %.

Japan var den 2. største destination blandt de præferencepartnere, der er omfattet af denne rapport, for EU's eksport af landbrugsfødevarer, som voksede med 16 % i 2019. Aftalen begynder således at udnytte sit enorme potentiale for at øge EU's eksport af mange produkter, f.eks. svinekød, oksekød, ost, forarbejdede landbrugsprodukter og vin. En bemærkelsesværdig bedrift er Japans trinvise godkendelse og anerkendelse af EU's ønologiske fremgangsmåder.

I 2019 var mere end halvdelen af alle de EU-varer, der er omfattet af toldpræferencerne i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, faktisk begunstiget af toldpræferencer (53 %). Størstedelen af EU's landbrugseksport var omfattet af toldpræferencerne (86 % i gennemsnit) med særligt høje toldsatser for kød (99 %) og vin (93 %). Satserne for industrivarer var på grund af komplekse forsyningskæder og relativt mindre præferencemargener betydeligt lavere for både Japan og EU, dvs. omkring 35 % i gennemsnit. Eksempelvis kunne EU's eksport af kemikalier og tekstiler have sparet yderligere henholdsvis 115 mio. EUR og 92 mio. EUR. Præferenceudnyttelsen vokser typisk over årene, idet virksomhederne ofte har brug for en vis tid til at tilpasse sig de nye handelsvilkår — f.eks. ved at revidere forsyningskæder og interne regnskabsmekanismer. For at øge bevidstheden om dette intensiverede Europa-Kommissionen også samarbejdet med medlemsstaterne og erhvervslivet og engagerede sig i fællesforetagender med Japan, navnlig informationskampagner ved Centret for Industrielt Samarbejde EU-Japan 21 .

3.1.3 Singapore (forberedelser til ikrafttræden)

Frihandelsaftalen mellem EU og Singapore har været i kraft siden den 21. november 2019. Den forventes at være til gavn for EU's eksport og investorer, herunder de mere end 10 000 EU-virksomheder, der er etableret i Singapore. Singapore er EU's største handelspartner i Sydøstasien og tegner sig for en tredjedel af EU's handel med regionen og over to tredjedele af EU's beholdning af direkte udenlandske investeringer i regionen.

I 2019 intensiverede Europa-Kommissionen forberedelserne til aftalens ikrafttræden gennem kommunikation til interessenter på begge sider og øgede allerede sin overvågning af de singaporeanske myndigheder i fasen før gennemførelsen. Blandt de tidlige resultater var registreringen og beskyttelsen i Singapore af navnene på 138 geografiske betegnelser i EU i henhold til singaporeansk ret.

3.2 NORD-, SYD- OG MELLEMAMERIKA

3.2.1 Canada

Den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) har fundet midlertidig anvendelse siden den 21. september 2017 med undtagelse af nogle få bestemmelser, navnlig dem, der vedrører investeringsdomstolssystemet. I 2019 blev der taget et vigtigt skridt fremad med hensyn til den fremtidige gennemførelse af investeringsdomstolssystemet (ICS) 23 : I oktober vedtog Europa-Kommissionen fire forslag 24 , der skal bidrage til at sikre de etiske standarder og integritetsstandarderne for dommere og domstolens effektive klagefunktion. Dette vil være den første klagefunktion, der skal tages i anvendelse i internationale investeringsaftaler.

I det andet år af CETA's midlertidige anvendelse gjorde Europa-Kommissionen yderligere fremskridt med hensyn til en effektiv gennemførelse af aftalen på grundlag af de 20 udvalg og dialoger, der blev oprettet i 2018. Kommissionen gjorde opmærksom på visse handelsmæssige irritationsmomenter, navnlig vedrørende landbrugseksport. Sideløbende hermed fortsatte Kommissionen med at intensivere og udbygge sin samarbejdsdagsorden med Canada om spørgsmål af fælles interesse (såsom SMV'er, kønsaspektet og klimaændringer) på bilateralt og multilateralt plan.

Bilateral handel — tendenser i 2019

Godt hjulpet af CETA fortsatte den bilaterale handel med varer og tjenesteydelser med at vokse og nåede op på 92 mia. EUR, hvilket er en stigning på 24,5 % i forhold til handelen før CETA, som i gennemsnit lå på 73,9 mia. EUR i perioden 2015-2017. Blandt industrivarer registrerede maskiner og lægemidler den største vækst i EU's eksport sammenlignet med 2018, nemlig henholdsvis 15 % og 18 %.

Præferenceudnyttelsesgraden for EU's vareeksport til Canada for EU-27 steg fra 38 % i 2018 til 48 %. Den samlede præferenceudnyttelsesgrad påvirkes fortsat af den lave præferenceudnyttelse for EU's eksport af biler og bildele (26 %), der udgør 39 % af den støtteberettigede eksport til Canada i EU-27. Europa-Kommissionen engagerede sig proaktivt i sektorspecifikke brancheforeninger, interesserede virksomheder og eksperter for bedre at forstå årsagerne. Industrien, navnlig bilindustrien, forklarede, at aftalen var forholdsvis ny, og at virksomhederne havde brug for mere tid til at indføre de nødvendige processer og IT-systemer for at få de nødvendige data fra leverandørerne. Bilindustrien bekræftede også, at den havde til hensigt at ansøge om toldpræferencer med tilbagevirkende kraft, da CETA tillod dette i op til tre år. Generelt fremhævede industrien behovet for yderligere at styrke kontakten til EU-virksomheder om CETA's fordele, og hvordan de kan anvendes. For at gøre det lettere at anvende præferencer fortsatte Kommissionen i 2019 med at yde specialvejledning og udgav en vejledning om oprindelsesregler i CETA i september 2019 26 og et faktablad om tekstilvarer og beklædning, der findes på flere EU-sprog 27 .

3.2.2 Latinamerikanske partnerlande

EU har fire handelsaftaler med 11 lande i Latinamerika: Mexico, Chile, Andespartnerne Colombia, Ecuador og Peru og de seks mellemamerikanske partnere (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama). Når Mercosur-aftalen er på plads, vil EU have præferencehandelsforbindelser med næsten alle de latinamerikanske lande med undtagelse af Bolivia og Venezuela — mere end nogen anden region og i stil med EFTA. Aftalen med Mexico går f.eks. tilbage til begyndelsen af 2000'erne og blev moderniseret for at øge handelen, fremme SMV'ers deltagelse og skabe nye discipliner, f.eks. for tjenesteydelser (digitale, maritime, finansielle osv.), energi eller investeringer, der vil øge mulighederne for EU's virksomheder og gavne forbrugerne, mens kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling indeholder forpligtelser vedrørende arbejdskraft og miljø, herunder Parisaftalen og de grundlæggende ILO-konventioner. En lignende modernisering er i gang med Chile.

For de latinamerikanske partnere hjælper EU's afskaffelse af tolden på de fleste produkter dem med at diversificere deres eksport og blive bedre integreret i værdikæder og den globale økonomi. For EU-virksomheder giver aftalerne nye muligheder på nye markeder med stort vækstpotentiale samt adgang til kritiske råmaterialer og input til industrien og landbruget.

EU spiller fortsat en stærk rolle i Latinamerika: EU er den største kilde til udviklingssamarbejde og direkte udenlandske investeringer i Latinamerika og er den tredjestørste handelspartner efter USA og Kina. USA har fastholdt sin mangeårige position som Latinamerikas største handelspartner, men Kina har overhalet EU som den næststørste partner i de senere år. Mønstrene er forskellige, idet Mexico og Mellemamerika er tættest knyttet til USA's økonomi, de mineralrige Andeslande er i færd med at styrke handelen med Kina, mens Kina og EU er de vigtigste partnere for Mercosur-landene.

Bilateral handel: Tendenser i 2019

EU's handelsaftaler har med tiden bidraget til at konsolidere EU's position som investor og handelspartner i regionen. Aftalerne bidrog også til at modvirke udhulingen af toldpræferencerne, som er et resultat af handelsaftaler, som de latinamerikanske partnere har indgået med lande som USA og Kina.

Handelen mellem EU og EU's nuværende latinamerikanske handelspartnere plus Mercosur beløb sig til 192 mia. EUR, og EU har et overskud på 22 mia. EUR. EU's eksport af varer til de 11 latinamerikanske lande, som det har indgået handelsaftaler med, steg med 12 % fra knap 59 mia. EUR i 2015 til 66 mia. EUR. EU har bevaret en markedsandel i importen fra disse lande på ca. 12 %, mens den amerikanske import er faldet en smule fra 42,5 % til 40,3 %, og for Kina har den også ligget stabilt på omkring 19 % 28 .

Handelsaftaler kan åbne nye markeder for EU's landbrugsfødevarer. I det sidste årti er eksporten af landbrugsprodukter fra EU til latinamerikanske lande med handelsaftaler med EU mere end fordoblet. Dette skyldes i høj grad afskaffelse af eller nedskæringer i told i henhold til handelsaftalerne, som ofte har ligget på et relativt højt niveau for landbrugsprodukter.

Bananer er fortsat de mellemamerikanske partneres og Det Andinske Fællesskabs vigtigste eksportvare til EU, og denne eksport var omfattet af en stabiliseringsmekanisme, som udløb ved udgangen af december 2019. Ifølge denne mekanisme undersøger Europa-Kommissionen virkningen af denne import på situationen på EU-markedet for bananer, når den årlige udløsende importmængde pr. land som fastsat i aftalen er opfyldt, og træffer afgørelse om enten midlertidigt at suspendere præferencetolden eller at fastslå, at en sådan suspension ikke er hensigtsmæssig. I 2019 udgjorde den samlede årlige import af friske bananer fra de latin- og mellemamerikanske lande, som var omfattet af stabiliseringsmekanismen for bananer, 72,9 % af det kumulerede udløsningsniveau. Blandt de berørte partnerlande oversteg kun Peru, Nicaragua og Guatemala deres udløsende mængder. Kommissionen konkluderede, at en midlertidig suspension ikke var hensigtsmæssig, da andelen af importen fra disse lande i den samlede import af bananer var meget lille på det tidspunkt, hvor de respektive tærskler blev overskredet.

Efter anmodning fra Andeslandene og de mellemamerikanske partnere i 2019 fandt der drøftelser sted på grundlag af bestemmelser i de respektive aftaler for at undersøge yderligere toldliberalisering for bananer. Efter at have undersøgt alle relevante faktorer, herunder stabiliteten på EU-markedet, blev det konkluderet, at toldsatserne for friske bananer fra mellemamerikanske lande og Colombia/Ecuador/Peru bør opretholdes på deres nuværende niveau på 75 EUR/ton.

Fremskridt i gennemførelsen i 2019

EU's handelsaftaler bidrager til at skabe partnerskaber mellem EU og Latinamerika, hvad enten det drejer sig om multilateralisme eller bæredygtighed, og det samme gælder de bredere associeringsaftaler, som EU har indgået med de latinamerikanske lande. De latinamerikanske lande har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle i WTO: Over en tredjedel af de lande, der støtter EU's forslag til en WTO-voldgiftsaftale med flere parter, befinder sig i regionen. EU og Andeslandene og Mellemamerika drøftede også nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen, selv om handelsaftalerne gik forud for disse.

3.3 EU'S NABOLANDE

3.3.1 Partnere i Middelhavsområdet og Mellemøsten

De frihandelsområder, der er aftalt i henhold til de bredere associeringsaftaler med landene i det sydlige Middelhavsområde og Mellemøsten (i det følgende benævnt "handelsaftalerne"), trådte i kraft i begyndelsen af 2000. EU og de otte lande i det sydlige Middelhavsområde og Mellemøsten Algeriet, Egypten, Jordan, Libanon, Israel, Palæstina 33 , Marokko og Tunesien er traditionelt meget nære partnere med historiske og kulturelle bånd og geografisk nærhed. EU er den største handelspartner for alle lande med undtagelse af Jordan og Palæstina og for regionen som helhed. Inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik tilbyder EU disse lande en privilegeret forbindelse, der bygger på gensidig tilslutning til fælles værdier — demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, markedsøkonomiske principper og bæredygtig udvikling.

De fleste industrivarer mellem EU og disse partnere handles nu toldfrit 34 . Egypten afsluttede processen med fuldstændig afskaffelse af told på industrivarer den 1. januar 2019 ved at fjerne tolden på EU's eksport af biler. I januar iværksatte Europa-Kommissionen en efterfølgende evaluering af seks af handelsaftalerne. Den foreløbige rapport 35 blev offentliggjort i april 2020. De foreløbige resultater viser, at afskaffelsen af told har medført økonomiske fordele for landene i det sydlige Middelhavsområde og i Mellemøsten. Den endelige rapport forventes udsendt i december 2020.

I betragtning af, at de eksisterende handelsaftaler fokuserer på handel med varer, er en række bilaterale forhandlinger i gang eller indledt i regionen, navnlig med Tunesien og Marokko, for at uddybe tilsagnene og udvide anvendelsesområdet til andre områder såsom landbrug, tjenesteydelser, investeringer, handelsregler, konvergens på lovgivningsområdet og handel og bæredygtig udvikling.

Bilateral handel: Tendenser i 2019

Selv om regionen kun tegner sig for 4 % af EU's eksterne handel, er det et meget vigtigt marked for EU's eksport med muligheder for især SMV'er i visse traditionelle sektorer, såsom tekstiler og keramik. Regionen er også fortsat en vigtig kilde til import, navnlig i sektorerne for energi og landbrugsfødevarer. 

I 2019 beløb handelen mellem EU og regionen sig til ca. 150 mia. EUR i industrivarer og 15 mia. EUR i landbrugsvarer. Handelen faldt en anelse fra år til år med 0,17 % eller 248 mio. EUR. Mellem 2018 og 2019 faldt EU's eksport til regionen med 0,38 % fra 100 mia. EUR til 99 mia. EUR, hovedsagelig som følge af handelsbegrænsende foranstaltninger indført af visse lande. Marokko, Israel og Algeriet var fortsat EU's største handelspartnere i regionen.

I 2019 var Marokko regionens vigtigste eksportmarked for EU efterfulgt af Israel og Egypten.

Når man ser på handelen efter sektor, er 90 % af EU's handel med regionen industrivarer (energisektoren og forarbejdede varer), idet eksporten er faldet med 0,5 % og importen stagneret. Til gengæld steg handelen med landbrugsfødevarer med 6,2 % — 6,4 % for EU's eksport eller 623 mio. EUR og 6 % for import. Dette viser, at der er uudnyttet potentiale til yderligere liberalisering af handelen med landbrugsprodukter, navnlig for Tunesien og Algeriet 36 . Algeriet og Israel var EU's største fødevaredestinationer i regionen. EU's vigtigste eksport var hvede og andre kornsorter, spædbørnsmad og levende dyr.

Ifølge Verdensbankens Doing Business Index 2020 blev erhvervsklimaet for de fleste lande i det sydlige Middelhavsområde forbedret i 2019, navnlig for Jordan, som var blandt de 10 lande, der havde forbedret sig mest 37 . I 2018 var EU fortsat den største investor i mange af disse lande og repræsenterede mere end halvdelen af de udenlandske direkte investeringer i Marokko 38 og 85 % i Tunesien 39 . I Egypten er EU den næststørste udenlandske investor med 21 % af de udenlandske direkte investeringer efter Det Forenede Kongerige (39 %) med over 15 mia. USD (ca. 12,7 mia. EUR), og de 6 339 virksomheder, der er aktive i landet, tegner sig for mere end 192 000 arbejdspladser 40 . I Marokko skabte bilindustrien mere end 85 000 direkte arbejdspladser i perioden 2014-2018, hvilket bragte sektorens samlede tal op på 163 000 frem til 2018. Nogle lande, navnlig Israel, er en vigtig kilde til udenlandske direkte investeringer i EU.

De hyppige kontakter på teknisk, men også ministerielt plan i de sidste 15 år har bidraget til at skabe et tættere partnerskab mellem EU og partnerlandene i Middelhavsområdet og Mellemøsten på multilateralt plan. Eksempelvis hjælper EU Algeriet og Libanon med deres ansøgning om tiltrædelse af WTO og støtter Palæstinas anmodning om observatørstatus i WTO's Almindelige Råd og dets underorganer.

3.3.2 Georgien, Moldova, Ukraine

De vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), der siden 2016 har fundet anvendelse mellem EU og Georgien og Moldova og siden 2017 med Ukraine, udgør en del af den bredere ramme for det østlige partnerskab, som er et fælles politisk initiativ, der blev lanceret i 2009 for at uddybe og styrke forbindelserne mellem EU og dets medlemsstater og deres seks østlige nabolande 41 . DCFTA'er er vigtige redskaber, ikke kun for gensidig markedsadgang, men også for at forfølge en værdidagsorden, fremme demokrati og gennemsigtige og uafhængige institutionelle strukturer og hjælpe partnerlandene med at omstille deres økonomier og engagere sig mere i international handel. DCFTA'erne har to centrale elementer: handelsliberalisering og reguleringsmæssig tilnærmelse.

Handelsliberalisering (den del af DCFTA'erne, der handler om "frihandel") betyder at afskaffe told og reducere ikke-toldmæssige hindringer for handel med varer, tjenesteydelser og investeringer og dermed øge markedsadgangen for varer og tjenesteydelser for begge parter. Parterne i de enkelte aftaler udveksler regelmæssigt oplysninger og overvåger udviklingen i samhandelen. For alle tre DCFTA-lande er EU den største handelspartner. Den samlede handel med DCFTA-landene er samlet set vokset lidt på årsbasis og nåede op på 50,6 mia. EUR i 2019. Den bilaterale handel mellem EU og Ukraine er steget støt i begge retninger og nåede op på 43,3 mia. EUR i 2019. Ukraine er også den fjerdestørste eksportør af landbrugsprodukter til EU. I 2019 faldt den samlede handel mellem EU og Georgien med 3 % på årsbasis, dvs. med 2,6 mia. EUR, og den samlede handel mellem EU og Moldova steg med 3,9 % i forhold til 2018 og nåede op på lidt over 4,7 mia. EUR.

Reguleringsmæssig tilnærmelse er den "vidtgående og brede" del af DCFTA'erne. EU's partnerlande forpligter sig til at tilnærme deres lovgivning til EU-lovgivningen (gældende EU-ret) på en række handelsrelaterede politikområder, såsom sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender, tekniske specifikationer og standarder (lavere tekniske handelshindringer), offentlige udbud, tjenesteydelser og toldprocedurer. De relevante EU-love er opført i bilagene til associeringsaftalen/aftalerne om vidtgående og brede frihandelsområder, som ajourføres regelmæssigt. Europa-Kommissionen overvåger processen under hensyntagen til udviklingen i gældende EU-ret på de områder, der er omfattet af associeringsaftalen/DCFTA-aftalen.

Fremskridt med reguleringsmæssig tilnærmelse i 2019 — eksempler

3.3.3 Det vestlige Balkan

EU har indgået stabiliserings- og associeringsaftaler med alle seks lande i det vestlige Balkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo. Hele det vestlige Balkan har et klart europæisk perspektiv, senest bekræftet på topmødet i det vestlige Balkan den 6. maj 2020. Dette afspejles i indholdet og omfanget af stabiliserings- og associeringsaftalerne, som har elementer, der rækker ud over andre præferencehandelsaftaler, da de indebærer en tilpasning af lovgivningen til EU-retten. Stabiliserings- og associeringsaftalerne indeholder også bestemmelser om fjernelse af alle kvantitative restriktioner. De indeholder imidlertid ikke visse andre elementer, der findes i EU's nyere præferencehandelsaftaler, såsom bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling.

Gennem de sidste 10 år har stabiliserings- og associeringsaftalerne fremmet handelen mellem EU og regionen og bidraget til en stigning på næsten 130 % og nåede op på 55 mia. EUR i 2019, hvilket er en stigning på 3,8 % i forhold til 2018. De mest handlede varer er maskiner, uædle metaller, mineraler og kemiske produkter. I 2019 steg EU's eksport til Vestbalkan med 4,4 %, hvilket resulterede i et handelsoverskud for EU på 8,9 mia. EUR. Importen fra det vestlige Balkan steg med 3 %.

Selv om de seks lande på Vestbalkan kun tegner sig for 1,4 % af EU's samlede handel, er en effektiv gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen et yderst vigtigt middel til at skabe yderligere integration af disse nabolande på EU-markedet, forbedre erhvervs- og investeringsklimaet og fremme EU's standarder. For hvert af landene i det vestlige Balkan er EU den største handelspartner og tegner sig for næsten 70 % af regionens samlede handel.

3.3.4 Schweiz

I 2019 nåede den samlede bilaterale handel med varer med Schweiz op på over 257 mia. EUR, hvilket gjorde Schweiz til EU's fjerdestørste handelspartner generelt og EU's vigtigste handelspartnerland under præferencehandelsaftaler. Sammenlignet med 2018 voksede de bilaterale handelsstrømme med 9 %, og EU opretholdt et handelsoverskud i størrelsesordenen 36 mia. EUR.

Med en handel med tjenesteydelser til en værdi af over 170 mia. EUR i 2018 er Schweiz EU's tredjestørste handelspartner for tjenesteydelser. EU har et overskud på 39,5 mia. EUR.

I betragtning af den meget høje grad af integration mellem EU og Schweiz er sidstnævnte også en meget vigtig partner med hensyn til investeringer. I 2018 nåede de schweiziske beholdninger af udenlandske direkte investeringer i EU op på 750 mia. EUR, hvilket er en stigning på 58 % siden 2014, mens EU's udenlandske direkte investeringer i Schweiz nåede op på over en billion EUR, hvilket er en stigning på 40 % i forhold til 2014. Schweiz får ca. 12 % af de samlede udenlandske direkte investeringer i EU-27.

Med en handel med tjenesteydelser til en værdi af over 170 mia. EUR i 2018 er Schweiz EU's tredjestørste handelspartner for tjenesteydelser. EU har et overskud på 39,5 mia. EUR.

I betragtning af den meget høje grad af integration mellem EU og Schweiz er sidstnævnte også en meget vigtig partner med hensyn til investeringer. I 2018 nåede de schweiziske beholdninger af udenlandske direkte investeringer i EU op på 750 mia. EUR, hvilket er en stigning på 58 % siden 2014, mens EU's udenlandske direkte investeringer i Schweiz nåede op på over en billion EUR, hvilket er en stigning på 40 % i forhold til 2014. Schweiz får ca. 12 % af de samlede udenlandske direkte investeringer i EU-27.

EU's frihandelsaftale med Schweiz er den længstvarende aftale og har begrænset anvendelsesområde 42 , mindre dybde og mangler en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme i forhold til EU's moderne handelsaftaler, hvoraf nogle blev indgået med mere fjerntliggende partnere af mindre økonomisk betydning. På trods af den blomstrende handel var Schweiz i 2019 ikke i stand til at gøre yderligere fremskridt med vedtagelsen af den institutionelle rammeaftale. Den institutionelle rammeaftale vil bane vejen for yderligere modernisering af handelsforbindelserne mellem EU og Schweiz, da den vil indføre en uafhængig tvistbilæggelsesordning, retssikkerhed og lige vilkår, hvilket vil være til gavn for EU's og de schweiziske markedsaktører på det indre marked. Den institutionelle rammeaftale ville også betyde yderligere markedsadgang på nye områder (f.eks. elektricitet) og indføre statsstøtteregler samt tilsagn fra parterne om at modernisere frihandelsaftalen fra 1972 og andre handelsrelaterede aftaler.

3.3.5 Norge

Handelsforbindelserne mellem EU og Norge gennemføres både inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og den bilaterale frihandelsaftale fra 1973. Selv om den bilaterale handelsaftale stadig er i kraft, er den i praksis og i mange henseender blevet erstattet af aftalen om EØS, der giver mulighed for fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer.

I 2019 beløb den samlede bilaterale varehandel mellem EU og Norge sig til 106 mia. EUR, et fald på 5 % i forhold til 2018, hovedsagelig som følge af faldet på 16,5 % i importen af mineralolie fra Norge. Samlet set faldt Norges samlede eksport til EU-27 med 11 %, mens EU-27's eksport til Norge steg med 3 %. Faldet i Norges eksport til EU og Det Forenede Kongeriges udtræden af EU betød, at Norge flyttede sig fra at være EU's sjettestørste handelspartner til den ottende.

Handelen med landbrugsvarer mellem EU og Norge nåede op på næsten 5 mia. EUR med et klart overskud for EU, som eksporterer mere end otte gange så meget som værdien af de landbrugsprodukter, som EU importerer fra Norge. Både importen og eksporten har været støt stigende siden 2009.

Revisionen af handelsordningen for forarbejdede landbrugsprodukter er stadig uafklaret. Den blev taget op i det blandede udvalg i 2019 i et forsøg på at gøre noget ved de høje toldsatser, der hindrer EU's eksport af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Norge. EU insisterede også fortsat på at genoptage forhandlingerne om beskyttelse af geografiske betegnelser.

Norge er EU's ottendestørste handelspartner inden for tjenesteydelser. Af de 40 mia. EUR i samhandelen i 2018 var Norges eksport på 14 mia. EUR, og EU's eksport var på 26 mia. EUR, hvilket giver EU et overskud, en position, der har været stabil i de seneste fem år.

3.3.6 Tyrkiet

Tyrkiet er EU's ældste og næststørste præferencehandelspartner og den sjettestørste handelspartner generelt. Den tyrkiske økonomi kom sig hurtigere end forventet over den valutakrise, der begyndte i sommeren 2018, men forblev i recession i en stor del af 2019, og BNP-væksten var svag på 0,9 %. På grund af deprecieringen af den tyrkiske lira har Tyrkiet reduceret sit globale handelsunderskud betydeligt. Handelen med varer med EU blev flyttet til et underskud på 1,5 mia. EUR til fordel for Tyrkiet som følge af EU's mangeårige overskud, og EU's eksport til Tyrkiet faldt med 1,3 % til 68,3 mia. EUR, mens importen fra Tyrkiet steg med 4,4 % til 69,8 mia. EUR.

Handelsforbindelserne mellem EU og Tyrkiet reguleres af toldunionen fra 1995 for industrivarer og visse forarbejdede landbrugsprodukter samt to bilaterale præferencehandelsaftaler, der dækker henholdsvis landbrugs- og kul- og stålprodukter. 82 % af EU's handel med Tyrkiet er med industrivarer. Som følge af disse handelsaftaler og navnlig toldunionen er den bilaterale handel mere end firedoblet siden midten af 1990'erne. For at udvide omfanget af den bilaterale præferencehandel og modernisere toldunionen vedtog Europa-Kommissionen den 21. december 2016 en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Tyrkiet. Drøftelserne er imidlertid sat på pause efter konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) af 26. juni 2018 og 18. juni 2019.

I 2019 opretholdt Tyrkiet handelshindringer i strid med toldunionsaftalen, navnlig ved at fortsætte og udvide sin mangeårige afvigelse fra den fælles toldtarif ved at pålægge produkter med oprindelse uden for EU eller Tyrkiets præferencehandelspartnere yderligere told. På grund af disse toldtariffer kræver Tyrkiet oplysninger og dokumenter, såsom et oprindelsesbevis, i strid med det princip om fri bevægelighed, der er indført af toldunionen. I 2019 undlod Tyrkiet igen at åbne sit toldkontingent for oksekød.

Europa-Kommissionen rejste disse spørgsmål på møderne i Det Blandede Udvalg samt hyppige bilaterale møder. Kommissionen fortsatte også med at kræve, at tillægsprotokollen til associeringsaftalen blev gennemført uden forskelsbehandling over for alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern. Den 2. april 2019 indledte EU WTO-procedurer mod Tyrkiets foranstaltninger til tvungen lokalisering af fremstilling af lægemidler 43 .

3.4    LANDE I AFRIKA, VESTINDIEN OG STILLEHAVSOMRÅDET

I mere end et årti har landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene) været blandt de hurtigst voksende økonomier i verden. Navnlig handelen mellem EU og Afrika syd for Sahara er fordoblet i de seneste 10 år, og europæiske virksomheders investeringer i Afrika udgør 200 mia. EUR med et enormt potentiale for ekspansion. EU er fortsat den største handels- og investeringspartner for de fleste AVS-lande, navnlig dem, der gennemfører en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA) med EU.

I 2019 gennemførte 31 AVS-lande ØPA'er med EU: 14 i Afrika syd for Sahara, 14 i Vestindien og tre i Stillehavsområdet 44 . ØPA'er er udviklingsorienterede handelsaftaler, i henhold til hvilke EU giver told- og kvotefri adgang til sit marked 45 , mens partnerlandene liberaliserer mindst 80 % af deres import over en periode på 10-20 år. ØPA'er indeholder også særlige beskyttelsesforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af fødevaresikkerhed, nye industrier eller miljømæssige og sociale mål. Det er vigtigt at bemærke, at EU yder betydelig udviklingsbistand til kapacitetsopbygning inden for handelspolitik og gør den lokale produktion mere konkurrencedygtig.

Gennemførelsen af ØPA'erne er nået op på fuld hastighed til trods for udfordringer såsom begrænset kapacitet hos de offentlige myndigheder, et svagt erhvervsklima og begrænset bevidsthed om og mulighed for at gøre brug af aftalerne. Selv om det stadig er for tidligt at foretage en samlet vurdering, er der en positiv tendens til vækst og diversificering af eksporten. I 2019 indledte EU og fem lande 46 i ØPA'en med det østlige og sydlige Afrika forhandlinger om at tilføje regler om handel med tjenesteydelser, investeringer, offentlige udbud, intellektuelle ejendomsrettigheder og, nok så vigtigt, handel og bæredygtig udvikling.

Fremskridt i gennemførelsen i 2019 — eksempler

Bilateral handel: Tendenser i 2019

EU's import fra de 31 ØPA-partnerlande steg med 4,6 % i 2019. F.eks. oplevede Eswatini, Fiji, Cameroun, Sydafrika og Den Dominikanske Republik tocifrede vækstrater i deres eksport til EU. Cariforums eksport af landbrugsfødevarer til EU steg med 11 % i 2019 som følge af en stærk eksport af ris, øl, cigarer, tropiske frugter og rom. Selv om denne import forbliver ressourceafhængig, vokser diversificeringen for nogle lande. F.eks. er importen fra Sydafrika diversificeret og domineret af køretøjer, maskiner og frugt samt mineralske produkter. Både Mauritius og Den Dominikanske Republik begyndte for nylig at eksportere medicinsk udstyr og laboratorieudstyr. Cariforum-landene diversificerer deres eksport.

EU's eksport til ØPA-landene steg med 5 % som følge af en stærkere eksport til Sydafrika og i mindre grad Mauritius og Fiji. EU's eksportører gør i stigende grad brug af præferencer, der indrømmes i henhold til ØPA'er, navnlig i Sydafrika, der er den største økonomi blandt ØPA-landene.

EU arbejder på at løse handelstvister. I juni indledte Kommissionen en formel procedure til undgåelse og bilæggelse af tvister mod Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU) for at imødegå de beskyttelsesforanstaltninger, der blev indført i 2018 vedrørende EU's fjerkræprodukter, som førte til formelle konsultationer i september 2019, hvor parterne desværre ikke kunne forene deres forskelligheder 47 .

4. HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

Mål og udfordringer

Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling har til formål at maksimere virkningen af øget handel og øgede investeringer for at opnå fremskridt på centrale områder såsom fremme af ordentligt arbejde og miljøbeskyttelse eller bekæmpelse af klimaændringer. Bestemmelserne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling fremmer overholdelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) standarder og multilaterale miljøaftaler.

Gennemførelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling har særlige udfordringer. For eksempel er der stadig mangler med hensyn til universel ratificering og effektiv gennemførelse af ILO's grundlæggende konventioner, herunder blandt EU's handelspartnere. Overholdelse af forpligtelserne inden for handel og bæredygtig udvikling indebærer ofte, at der tages hånd om langvarige og dybt rodfæstede indenlandske spørgsmål og forskellige politiske prioriteter. Dette kræver et langsigtet perspektiv af gennemførelsen understøttet af håndhævelse og aktiv inddragelse af civilsamfundet og erhvervslivet. Derfor fokuserer gennemførelsesarbejdet også på at skabe platforme for samarbejde og fælles initiativer om spørgsmål, der spænder lige fra rimelig aflønning og arbejde i et sikkert og sundt miljø til fremme af klimavenlige teknologier.

Gennemførelse af Europa-Kommissionens 15-punktshandlingsplan 48  

Gennemførelsen af 15-punktshandlingsplanen 49 fra februar 2018 fremmer en mere systematisk og struktureret tilgang til gennemførelse af forpligtelser vedrørende handel og bæredygtig udvikling. På grundlag af erfaringerne fra forhandlingsfasen og tidligere erfaringer med gennemførelsen har Europa-Kommissionen iværksat en række målrettede foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de specifikke prioriteter, der er fastlagt for hver handelspartner.

Koordinerede og gensidigt understøttende foranstaltninger fra Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og ILO forud for gennemførelsen har fungeret godt, f.eks. i Vietnam.

15-punktshandlingsplanen styrker også tættere partnerskaber mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og internationale organisationer som f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som har vist sig at være afgørende for en omhyggelig overvågning af fremskridtene.

Styrkelse af civilsamfundsorganisationer i EU og dets handelspartnere er en anden søjle i 15-punktshandlingsplanen. I 2019 fortsatte Europa-Kommissionen med at yde bistand til de interne rådgivende grupper, der blev nedsat for at overvåge aftaler. Målet er at skabe betingelser for, at deres deltagelse i gennemførelsesprocessen bliver mere effektiv. Inden for rammerne af partnerskabsinstrumentet fortsatte Europa-Kommissionen med at stille midler til rådighed for medlemmerne af de interne rådgivende grupper til at deltage i møder med modparter og andre repræsentanter for civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter. Projektet, som begyndte i 2018, sponsorerede også tilrettelæggelsen af workshops til kapacitetsopbygning for at øge medlemmerne af de interne rådgivende gruppers ekspertise, navnlig med henblik på at identificere og udvikle deres egne gennemførelsesprioriteter.

Kommissionen fortsatte også med at skabe betingelser for, at virksomheder kan spille en mere aktiv rolle med hensyn til at sikre, at handel og bæredygtighed går hånd i hånd ved at fremme ansvarlig forretningspraksis. Lanceringen i januar 2019 af et nyt projekt om teknisk bistand til Latinamerika gjorde det muligt for Europa-Kommissionen at fremme konkrete tiltag og sikre opbakning fra regeringer og interessenter på grundlag af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's), OECD's og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheders (OHCHR's) anerkendte ekspertise og mangeårige erfaring.

I 2019 fortsatte Kommissionen sin politik med en effektiv håndhævelse for at imødegå udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling. Regeringskonsultationer og panelprocedurer i den bilaterale sag, som Europa-Kommissionen indledte mod Sydkorea, er et godt eksempel. Siden handelsaftalen mellem EU og Sydkorea i 2012 trådte i kraft, har EU konsekvent påpeget Koreas manglende gennemførelse af aftalens bestemmelser om arbejdskraft. Da disse interventioner ikke lykkedes, anmodede Europa-Kommissionen i december 2018 om konsultationer i den offentlige sektor, som blev afholdt i januar 2019, og i juli samme år anmodede EU om nedsættelse af et ekspertpanel 52 . Med Peru øgede Kommissionen i 2019 sit bilaterale engagement på teknisk og politisk niveau med hensyn til gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling. På mødet i oktober i Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling rapporterede Peru om de fremskridt, der er gjort på forskellige fronter for at imødekomme EU's væsentlige betænkeligheder 53 .

5. HANDEL MED LANDBRUGSFØDEVARER I HENHOLD TIL EU'S HANDELSAFTALER 54

Handelen med landbrugsfødevarer med præferencepartnere stiger

I 2019 steg EU's handel med landbrugsfødevarer med præferencepartnere, både i absolutte tal (værdi af produkter, der handles), og relative tal i forhold til EU's samlede handel med landbrugsfødevarer. EU's handel med landbrugsfødevarer med præferencehandelspartnere tegnede sig for omkring 35 % af EU's handel med landbrugsfødevarer med tredjelande — henholdsvis 30 % og 40 % af EU's samlede eksport og import af landbrugsfødevarer. Denne andel har været stigende i de sidste 10 år.

I 2019 var de tre største eksportmarkeder for EU's eksport af landbrugsfødevarer blandt præferencehandelspartnere Schweiz, Japan og Norge, der tilsammen tegner sig for ca. 11 % af eksporten af landbrugsfødevarer. Canada kom på fjerdepladsen. Omkring 19 % af EU's eksport var tilberedte fødevarer såsom chokolade, modermælkserstatning og pasta, og 12 % var vin, vermouth, cider og eddike. 

I 2019 var de tre største lande for EU's import af landbrugsfødevarer fra præferencehandelspartnere Ukraine (korn, undtagen hvede og ris samt vegetabilske olier, undtagen palmeolie og olivenolie), Schweiz (ristet kaffe og te samt tilberedte fødevarer) og Tyrkiet (tropiske frugter, nødder og krydderier samt tilberedninger af grøntsager og frugt). Tilsammen udgjorde de 13 % af EU's samlede import af landbrugsfødevarer.

Tendenser og udvikling i handelen med landbrugsfødevarer

I 2019 steg EU's eksport af landbrugsfødevarer under præferenceaftaler med 8,7 % (+4,4 mia. EUR) sammenlignet med den samlede eksport af landbrugsfødevarer til resten af verden, som voksede med 7,6 %.

EU's import af landbrugsfødevarer under præferenceaftaler voksede med samme sats som eksporten (8,3 %) sammenlignet med væksten i importen af landbrugsfødevarer fra resten af verden på kun 2,3 %. Handelsbalancen for landbrugsfødevarer under præferenceaftaler forblev på +6,4 mia. EUR. Import fra præferencepartnere er fortsat af strategisk betydning for EU's landbrugsfødevaresektor og leverer de nødvendige forsyninger af produkter, der ikke dyrkes i EU af klimatiske grunde (tropiske frugter, kakao, kaffe og andre drikkevarer), og input af produkter, hvor EU er mindre konkurrencedygtig eller ikke producerer nok til at dække efterspørgslen i EU (oliefrø, animalske eller vegetabilske fedtstoffer/olier).

EU's handelsaftaler tager hensyn til følsomheden i EU's landbrugssektor. Følsomme produkter såsom oksekød, fjerkræ og sukker er enten udelukket fra præferencehandel, eller der gives præferenceadgang gennem omhyggeligt kalibrerede toldkontingenter for begrænsede mængder. EU's handelsaftaler skaber også nye eksportmuligheder for nogle af disse følsomme produkter, der eksporteres af EU. Et nævneværdigt eksempel herpå er oksekød. EU's eksport af oksekød og levende kvæg til præferencehandelspartnere er vokset med mere end 30 % (fra 406 mio. EUR til 529 mio. EUR) i de sidste fem år på trods af et mindre fald i 2019.

Geografiske betegnelser

EU's handelsaftaler lægger særlig vægt på beskyttelse af geografiske betegnelser. I 2019 fik fem nye geografiske betegnelser for EU-fødevarer (Piave, Pancetta piacentina, Salame piacentino, Coppa piacentina og Vinagre de Jerez) beskyttelse i Canada gennem en direkte ansøgning om registrering af geografiske betegnelser, der blev oprettet i henhold til EU's handelsaftale med Canada, CETA. Siden ikrafttrædelsen af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan den 1. februar 2019 er 211 geografiske betegnelser blevet beskyttet i Japan. 

Beskyttelse af geografiske betegnelser i EU's handelsaftaler får stadig større betydning, da andelen af beskyttede geografiske betegnelser i EU's eksport stiger. I 2019 viste en undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen 55 , at andelen af produkter med geografisk betegnelse + GTS (garanteret traditionel specialitet 56 ) i EU's eksport til tredjelande steg med 56 % mellem 2010 og 2017, svarende til 17 mia. EUR for EU-28 i 2017 og 23 % af salget af EU-produkter med geografisk betegnelse/GTS. Vin var fortsat den vigtigste varekategori for handel med produkter med geografisk betegnelse/GTS uden for EU (50 %), efterfulgt af spiritus (39 %) og andre landbrugsprodukter og fødevarer (10 %). De to største kategorier af landbrugsfødevarer med geografiske betegnelser, som eksporteres til lande uden for EU, var oste og kødprodukter.

Fremme af EU's landbrugsfødevarer

I forbindelse med handelsaftaler gennemføres der programmer i partnerlandene for at fremme landbrugsfødevarer. Ud over den højtstående mission til Japan (maj 2019) med EU's tidligere kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikter, Phil Hogan, i spidsen deltog EU i den store business-to-business landbrugsfødevaremesse i Asien (Foodex Japan) med en EU-stand, der udelukkende beskæftigede sig med EU-produkters ægthed, sikkerhed og kvalitet. Samtidig blev der organiseret et seminar om mulighederne i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan for europæiske og japanske landbrugsfødevarevirksomheder, og Centret for Industrielt Samarbejde mellem EU og Japan oprettede en ØPA-helpdesk for at behandle spørgsmål fra SMV'er, hvoraf mange er i landbrugsfødevaresektoren. Der blev også lanceret oplysningsaktiviteter i bl.a. Mexico og Singapore.

Overvågning af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

Handelsaftaler støtter udveksling og samarbejde mellem partnerne, navnlig gennem regelmæssige kontakter mellem eksperter om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger. Dette kan bidrage til at imødegå potentielle og eksisterende handelshindringer.

Dyrevelfærd

Siden 2002 har EU konsekvent været af den opfattelse, at dyrevelfærd bør være omfattet af de mål, der forfølges i EU's bilaterale aftaler, ved at udvikle passende samarbejdsmekanismer, hvor den bedste europæiske praksis kan deles og fremmes med partnerlandene.

Resultater af bilateralt samarbejde om dyrevelfærd — eksempler

6. TJENESTEYDELSER, OFFENTLIGE UDBUD, INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER

6. 1 Tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer (FDI)

Tjenesteydelser tegner sig for ca. 75 % af EU's BNP 58 , industrien for 25 % og landbruget for 2 %. EU er verdens største eksportør af tjenesteydelser. Handel med tjenesteydelser tegner sig for 25 % af EU's BNP, og EU's eksport af tjenesteydelser overstiger 900 mia. EUR om året. Handel med tjenesteydelser understøtter direkte eller indirekte 21 millioner job i EU. 60 % af alle EU's direkte udenlandske investeringer i resten af verden er i servicesektoren, og det samme gælder for næsten 90 % af alle udenlandske direkte investeringer i EU.

Tjenesteydelser og investeringsbestemmelser i EU's handelsaftaler

EU's handelsaftaler med bestemmelser om tjenesteydelser og digital handel sikrer, at EU's tjenesteudbydere har lov til at levere tjenesteydelser på partnerlandenes markeder og ikke forskelsbehandles i forhold til indenlandske eller udenlandske virksomheder i samme sektor.

Bestemmelserne om liberalisering af investeringer følger samme princip, både for så vidt angår tjenester (etablering) og områder uden for servicesektoren (fremstilling, minedrift, landbrug osv.), i forbindelse med håndtering af restriktioner for markedsadgang, udenlandsk ejerskab og typer af handelsmæssig tilstedeværelse. De omhandler også diskriminerende screening-, licens- og godkendelsesprocedurer, begrænsninger for udenlandsk personale, test af økonomiske behov og forskelsbehandling, der begunstiger indenlandske virksomheder i forhold til udenlandske virksomheder.

Alle EU's nyere handelsaftaler har bestemmelser om tjenesteydelser, der bidrager til at skabe og styrke en lovgivningsmæssig ramme for at lette leveringen af tjenesteydelser og samtidig beskytte forbrugerne.

I "listerne over forpligtelser" angiver parterne betingelserne for markedsadgang og national behandling, som de indrømmer hinanden på deres respektive områder. Specifikke forpligtelser har tilsvarende virkning som bindende told: De er en garanti for virksomheder i andre lande om, at betingelserne for at komme ind på og operere på markedet ikke vil ændre sig til deres ulempe.

Den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) indeholder nogle af de mest vidtrækkende bestemmelser om handel med tjenesteydelser, som EU hidtil har forhandlet om, og for første gang en negativliste for tilsagn. EU's eksport af tjenesteydelser til Canada steg fra 16 926 mio. EUR i 2017 til 19 000 mio. EUR i 2018, svarende til en årlig vækst på 12,3 %. Den samlede handel med tjenesteydelser steg med 15,2 %.

I modsætning til bestemmelserne i handelsaftalerne om handel med varer er bestemmelserne om tjenesteydelser og digital handel hovedsagelig bindende for de eksisterende niveauer af åbenhed. Handelspartnerne behøver normalt ikke ændre eller tilpasse lovgivning eller regulering eller træffe andre foranstaltninger for at gennemføre aftalen ud over behovet for at undgå at slække på mulighederne for, at EU's virksomheder kan tilbyde tjenesteydelser og investere på deres område. Den eneste undtagelse indtil videre er CETA, hvor Canada gik videre end til at gøre det eksisterende niveau af åbenhed på markedet bindende i to områder.

Med CETA er bestemmelserne i EU's handelsaftaler om regulering af tjenesteydelser blevet væsentligt styrket. Aftalen mellem EU og Japan omfatter f.eks. omfattende forpligtelser vedrørende tjenesteydelser og investeringer.

Overvågning af effektiviteten af bestemmelserne om tjenesteydelser i EU's handelsaftaler

Da der ikke findes nogen "takster" for tjenesteydelser og investeringer, er det mindre ligetil at vurdere gennemførelsen af tjenesteydelses- og investeringsforpligtelser i EU's handelsaftaler end for varer. Sammen med overvågningen af tendenser inden for handel med tjenesteydelser og investeringsstrømme og med henblik på at vurdere effektiviteten af EU's handelsaftaler baserer Europa-Kommissionen sig primært på klager fra individuelle virksomheder eller erhvervssammenslutninger om problemer med at få adgang til et partnerlands marked. EU-virksomheder kan indberette disse spørgsmål til EU eller deres nationale myndigheder. Europa-Kommissionen kan derefter tage problemerne op med sine handelspartnere, f.eks. i de tjenesteydelses- og investeringsudvalg, som er oprettet i henhold til aftalerne.

Endelig har EU's handelsaftaler, hvis de gennemføres effektivt, en tendens til at styrke de økonomiske forbindelser mellem EU og den pågældende partner, hvilket resulterer i øgede gensidige investeringer i både tjenesteydelser og tjenesteydelser uden for servicesektoren. Dette gælder også handelsaftaler uden særlige bestemmelser om tjenesteydelser og investeringer. For eksempel dækker EU's økonomiske partnerskabsaftaler med afrikanske lande nu kun handel med varer, men bidrager til at gøre de afrikanske økonomier mere attraktive for EU-investeringer, navnlig med henblik på lokal omstilling og udvikling af industriel kapacitet. EU's investeringer i Marokko steg støt efter associeringsaftalen mellem EU og Marokko, der trådte i kraft i 2000 og knytter sig til de lokale værdikæder, navnlig bilindustrien.

6.2 Offentlige udbud

EU's marked for offentlige udbud 62 viser stærke tegn på åbenhed i alle tre leveringsmåder 63 .

Nedenstående diagram viser værdien af grænseoverskridende kontrakter om offentlige udbud, der direkte eller indirekte tildeles virksomheder uden for EU i 2017. For alle tre leveringsmåder tilsammen var beløbet 50 mia. EUR 64 . 

Figur 14: EU's åbenhed i forbindelse med udenlandske udbud efter leveringsmåde (mia. EUR)

Offentlige udbud udgør i gennemsnit 10-25 % af BNP 65 . Når man ser på de seneste data fra Eurostat og OECD om nationalregnskabsdata i EU, tegner de offentlige udgifter til indkøb sig for 13,7 % af EU's BNP eller i absolutte tal ca. 2 015,3 mia. EUR (ekskl. forsyningsydelser og forsvarskontrakter).

Bestemmelser om offentlige udbud i EU's handelsaftaler

Kapitlerne i EU's handelsaftaler om offentlige udbud giver EU-virksomheder adgang til offentlige kontrakter, der anvendes til at købe varer og tjenesteydelser, herunder offentlige bygge- og anlægsarbejder. Markedsadgangen eller aftalens dækning fastlægger, i hvor høj grad et lands marked er åbent for offentlige udbud for EU's tilbudsgivere, varer og tjenesteydelser. De gældende regler fastsætter vilkår for adgang til markedet for at sikre gennemsigtighed i procedurerne og sikrer ikke-forskelsbehandling og ligebehandling mellem parterne, således at lokale leverandører og leverandører fra den anden part kan afgive tilbud på samme betingelser, og sikrer en effektiv kontrol i tilfælde af klager vedrørende offentlige udbud. Af konkrete eksempler kan nævnes:

Gennemførelse af bestemmelser om offentlige udbud — arbejder i handelsudvalg

Europa-Kommissionen fortsatte med at overvåge gennemførelsen af indkøbsforpligtelserne i sine præferencehandelsaftaler i tæt samarbejde med sine handelspartnere i de fælles indkøbs- og handelsudvalg, der er nedsat i henhold til EU's handelsaftaler, samt gennem specifikke dialoger.

Desuden har Europa-Kommissionen gjort en betydelig indsats for at fremme gennemsigtighed i procedurerne for offentlige udbud ved at oprette elektroniske kvikskrankeplatforme for udbud. For eksempel rapporterede Canada på det andet CETA-udvalg om offentlige udbud om de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til etablering af et enkelt kontaktpunkt, som vil give virksomhederne adgang til alle offentlige udbudsprocedurer, der er omfattet af CETA.

Europa-Kommissionen tog yderligere skridt til at forbedre kommunikationen om offentlige udbud i EU's handelsaftaler. I 2019 offentliggjorde Kommissionen en ny vejledning om offentlige udbud i Canada 68 . Center for Industrielt Samarbejde mellem EU og Japan, der er sponsoreret af Europa-Kommissionen og det japanske økonomiministerium, har lanceret en ØPA-helpdesk for at støtte og vejlede EU's SMV'er i at finde oplysninger. Ud over at holde webinarer udgav centret et faktablad og en vejledning om offentlige udbud 69 . Europa-Kommissionen har også tilbudt EU's offentlige indkøbere vejledning om behandling af tilbud fra tredjelande 70 , der ligger til grund for opfyldelsen af EU's forpligtelser i de forskellige handelsaftaler.

For at give et informeret grundlag for EU's handelsforhandlinger om offentlige indkøb fremlagde Europa-Kommissionen sin nye database "International Public Procurement Initiative (IPPI)", som er verdens første omfattende database over detaljerede udbudsdata og hindringer for internationale udbud. Databasen er den mest fuldstændige af sin art med oplysninger om næsten 40 millioner offentlige kontrakter. Til dato er der kun én præferencehandelspartner, Canada, som er omfattet af databasen 71 .  

6.3 Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) 72  

93 % af alle varer og tjenesteydelser, som EU eksporterer, er omfattet af mindst én intellektuel ejendomsret 73 . I en undersøgelse 74 foretaget af Den Europæiske Patentmyndighed og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret ("Intellectual Property Office"), som blev offentliggjort i september 2019, blev det konkluderet, at IPR-intensive industrier inden for varer og tjenesteydelser i 2016 tegnede sig for 86 % af EU's import og 93 % af EU's eksport 75 .

IPR i EU's handelsaftaler

EU's handelsaftaler har til formål at sikre, at EU's rettighedshaveres intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes effektivt i samhandelspartnerlandene, og at rettighedshaverne kan gøre deres rettigheder gældende. I stedet for at afskaffe tarifferne er aftalerne bindende for parterne i henhold til de regler og principper, der er fastsat i kapitlet om intellektuelle ejendomsrettigheder. Disse omfatter ophavsret, varemærker, design, patenter, plantesorter, ikke-frigivne oplysninger (forretningshemmeligheder), civil- og grænsehåndhævelse mv. Bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder i handelsaftaler kræver sædvanligvis, at parterne tilslutter sig de relevante internationale traktater og konventioner, såsom WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), eller går ud over disse discipliner.

Gennemførelse af forpligtelser vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder i EU's handelsaftaler

For at vurdere effektiviteten af EU's handelsaftaler med hensyn til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder overvåger Europa-Kommissionen sine handelspartneres lovgivning på dette område med særlig fokus på den faktiske håndhævelse. Den kontakter regelmæssigt erhvervssammenslutninger i EU og i udlandet, kontrollerer eventuelle klager og, hvis det er velbegrundet, tager dem op med sine handelspartnere i de respektive institutionelle organer, f.eks. i de IPR-underudvalg eller IPR-dialoger, der er oprettet i henhold til EU's handelsaftaler.

7. SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) 76 er en søjle i EU's økonomi. De udgør 99 % af alle EU-virksomheder og 87 % af de EU-virksomheder, der eksporterer. Eksporterende SMV'er støtter over 13 millioner job i EU og varer og tjenesteydelser med et tilsvarende bidrag.

Nedenstående figur viser EU-27-eksportører af varer efter virksomhedens størrelse, antal og eksportværdi: I 2017 (seneste tilgængelige data) solgte mere end 700 000 EU-27-virksomheder varer uden for EU, hvoraf 615 000 var SMV'er, der tegnede sig for mellem 28 % og 30 % af EU's eksport efter værdi 77 .

Figur 15: EU-27-eksportører af varer efter størrelse, antal virksomheder og eksportværdi, 2017.

Kilde: Kommissionen/Generaldirektoratet for Handels cheføkonom. Beregninger baseret på Eurostats database for handel efter virksomhedskendetegn.

Der er mangler i de oplysninger, der er tilgængelige om SMV-eksport til handelspartnere, herunder præferencepartnere, da kun omkring halvdelen af medlemsstaterne anvender oplysninger om eksport pr. virksomhedsstørrelse og handelspartner. Eurostats database for handel efter virksomhedskendetegn er mere omfattende end databasen for handel efter virksomhedskendetegn for tjenesteydelser, bl.a. fordi ikke alle medlemsstater indberetter data under rammen for databasen for handel efter virksomhedskendetegn for tjenesteydelser. Et pilotprojekt fra Eurostat om SMV'ers deltagelse i handel med tjenesteydelser har til formål at give flere oplysninger om virksomhedernes kendetegn 78 .

De seneste empiriske data tyder imidlertid på, at antallet af EU's SMV'er, der eksporterer uden for EU, har været støt stigende mellem 2014 og 2017, dvs. med gennemsnitligt 6 %, mens det samlede antal EU-virksomheder, der eksporterer, faldt med 8 % 79 . For så vidt angår eksporterende SMV'er er EU's handelsaftaler af afgørende betydning, da de gør det lettere at drive forretning i udlandet ved at fjerne handelshindringer og ineffektivitet, som rammer mindre virksomheder i uforholdsmæssig grad.

Fremskridt i 2019 med hensyn til gennemførelsen af relevante bestemmelser for SMV'er i handelsaftaler

Aktiviteter, der letter SMV'ers adgang til EU's handelsaftaler

I 2019 fortsatte Kommissionen sine Market Access Day-arrangementer, der blev afholdt i fællesskab med EU's medlemsstater for at oplyse lokale virksomheder om de muligheder, der ligger i præferenceaftalerne, og hvordan markedsadgangspartnerskaber hjælper dem med at overvinde hindringer. Der blev afholdt møder i Danmark, Spanien, Nederlandene, Litauen, Portugal, Frankrig og Letland.

Kommissionen intensiverede sit samarbejde med Enterprise Europe Network (EEN) 80 og de europæiske handelsfremmeorganisationer i EU's medlemsstater for at undersøge, hvordan de virksomhedskonsulenter og konsortier, der udgør netværket, kan formidle oplysninger til forretningsmænd og -kvinder. I 2019 begyndte netværket at udpege specifikke EEN-kontakter til handelsaftaler, som vil modtage specialiseret uddannelse fra Kommissionen.

Der blev også gjort store fremskridt med udviklingen af en ny import- og eksportportal, som blev lanceret den 13. oktober 2020.

8. RETSHÅNDHÆVELSE

Siden slutningen af 2018 har EU tyet til de bilaterale tvistbilæggelsesmekanismer, der blev oprettet i henhold til handelsaftalerne med Sydkorea, Ukraine og Toldunionen for Det Sydlige Afrika. Fra og med juni 2020 er disse tvister stadig verserende. Se mere nedenfor.

Hvis den pågældende foranstaltning synes at være i strid med både WTO-overenskomsten og en handelsaftale mellem EU og partnerlandet, kan EU vælge et forum, der skal vurderes fra gang til gang. WTO er fortsat et velafprøvet tvistbilæggelsessystem, der sikrer sammenhæng i fortolkningen af de relevante forpligtelser. I 2019 benyttede EU sig af WTO's tvistbilæggelsesordning i to tilfælde.

Den 2. april 2019 anmodede EU om WTO-konsultationer med Tyrkiet, og efter konsultationer den 9. og 10. maj, der ikke løste tvisten, anmodede EU den 2. august om nedsættelse af et WTO-panel 81 . 

Den 15. november 2019 indledte EU en WTO-tvistbilæggelsesprocedure og anmodede om konsultationer 82  med Colombia om indførelsen af ulovlig antidumpingtold på importen af frosne pomfritter fra Belgien, Tyskland og Nederlandene. Konsultationerne kunne ikke løse tvisten. Den 29. juni 2020 oprettede WTO's tvistbilæggelsesorgan efter anmodning fra EU 83   et tvistbilæggelsespanel.

Håndhævelse af EU's rettigheder i henhold til handelsaftaler er et af de centrale principper i denne Kommissions handelspolitik. Europa-Kommissionen overvåger gennemførelsen af EU's handelsaftaler nøje og overvejer om nødvendigt at håndhæve dem, navnlig i tilfælde af større økonomisk eller systemisk betydning. EU's præferencehandelsaftaler giver mulighed for en solid håndhævelse af forpligtelserne med henblik på at sikre en effektiv og rettidig bilæggelse af tvister, herunder om spørgsmål, der går videre end WTO-overenskomsten — f.eks. tvisten med Sydkorea om arbejdstagerrettigheder.

I forbindelse med covid-19-pandemien er det vigtigt at huske på, at en åben og regelbaseret handel vil understøtte enhver fremtidig økonomisk genopretning. Derfor fortsætter Europa-Kommissionen med at tage de nødvendige skridt til at sikre en korrekt håndhævelse af sine handelsaftaler, hvor det er relevant.

8.1.    Tvistbilæggelse inden for handel og bæredygtig udvikling med Sydkorea 

I henhold til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftalen mellem EU og Sydkorea forpligtede Sydkorea sig til "i deres love og praksis at respektere og gennemføre" Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende rettigheder, navnlig foreningsfriheden og retten til kollektive forhandlinger. Sydkorea forpligtede sig også til at "fortsætte indsatsen" for at ratificere de udestående ILO-konventioner 84 .

Da der ikke blev gjort fremskridt, besluttede EU den 17. december 2018 at anmode om konsultationer 85 med Sydkorea inden for rammerne af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling. På grund af manglende bestræbelser på at ratificere de pågældende ILO-konventioner anmodede EU den 4. juli 2019 om nedsættelse af et ekspertpanel 86 , som formelt blev oprettet den 30. december 2019. Proceduren er i gang.

8.2.    Tvistbilæggelse med Ukraine

I januar 2019 besluttede EU i henhold til den bilaterale tvistbilæggelsesordning mellem EU og Ukraine at anmode om konsultationer 87 med Ukraine om landets eksportrestriktioner på træ. Restriktionerne omfattede oprindeligt træ og savskåret træ af 10 arter og er siden 2015 blevet udvidet til at omfatte alt uforarbejdet træ, herunder siden 2017 fyrretræ.

EU havde ved mange lejligheder rejst spørgsmålet med Ukraine, da eksportrestriktionen er uforenelig med associeringsaftalen. I 2019 forsøgte Ukraine ikke at ophæve forbuddet. Derfor anmodede EU efter bilaterale tvistbilæggelseskonsultationer i februar 2019, hvor der ikke blev truffet nogen afgørelse, om, at der blev oprettet et bilateralt panel af voldgiftsmænd i sagen. Anmodningen blev indgivet i juni 2019 88 , og voldgiftspanelet, det første i henhold til en EU-frihandelsaftale, blev formelt oprettet den 28. januar 2020. Proceduren er i gang.

8.3.    Tvistbilæggelse med Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU)

Den 14. juni 2019 anmodede EU om konsultationer 89 med Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU) i henhold til bestemmelserne om tvistforebyggelse og -bilæggelse i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og SADC (EU-SADC-ØPA). Anmodningen vedrørte den beskyttelsesforanstaltning, der var pålagt EU's eksport af frosne kyllingeudskæringer. EU mener, at SACU indførte foranstaltningen i strid med principperne og reglerne i EU-SADC-ØPA'en. Beskyttelsesforanstaltningen udløber den 11. marts 2022. Den kan dog forlænges med yderligere fire år.

Konsultationer afholdt i september 2019 førte ikke til en gensidigt tilfredsstillende løsning, men bekræftede EU's holdning om, at beskyttelsesforanstaltningen ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-SADC-ØPA'en. Den 21. april 2020 anmodede EU om nedsættelse af et voldgiftspanel 90 med SACU i henhold til EU-SADC-ØPA'ens del om tvistforebyggelse og -bilæggelse.

9. KONKLUSIONER

Uanset den langvarige WTO-krise og protektionistiske tendenser samt en opbremsning af den globale handel og globale investeringer fortsatte EU's handelsaftaler i 2019 med at fremme fair handel med varer og tjenesteydelser og investeringer, konsolidere internationale regler, fremme bæredygtighedsmål og bidrage til den internationale dimension af EU's industripolitik 91 . Dette viser, at disse aftaler kan yde et væsentligt bidrag til genopretningen efter den globale covid-19-pandemi, som forventes at føre til en nedgang i EU's økonomi på 8,3 % i 2020 92 . Navnlig støtter EU's handelsaftaler diversificeringen af europæiske forsyningskæder, letter digital handel og giver platforme for et tættere samarbejde med EU's handelspartnere om multilateralisme og mere generelle bæredygtighedsspørgsmål. Den nye øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler vil stå i spidsen for bestræbelserne på at forbedre den effektive gennemførelse og håndhævelse af disse aftaler i tæt samarbejde med andre EU-institutioner, medlemsstater, interessenter og civilsamfundet.

(1)

 Af hensyn til sammenhængen anvender denne rapport de korte navne for EU's handelspartnere som anført i den interinstitutionelle vejledning, der findes på  https://publications.europa.eu/code/en/en-5000500.htm .

(2)

Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål.

(3)

*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(4)

Aftalen anvendt for Comorerne siden den 7. februar 2019.

(5)

Aftalen også anvendt for Samoa siden den 31. december 2018.

(6)

 Alfabetisk liste over aftalerne findes på Generaldirektoratet for Handels websted: https://ec.europa.eu/trade/policy/countries-and-regions/negotiations-and-agreements/ . 

(7)

  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_20_1409 .

(8)

Frihandelsaftalen mellem EU og Singapore trådte først i kraft den 21. november 2019.

(9)

   https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/september/tradoc_158926.pdf .

(10)

Frihandelsaftalen mellem EU og Singapore trådte først i kraft den 21. november, så denne rapport og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene giver kun et overblik over det forberedende arbejde. Der vil blive udarbejdet en fuldstændig rapport i 2021-udgaven.

(11)

 15-punktshandlingsplanen findes på https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/february/tradoc_156618.pdf .

(12)

Se f.eks. efterfølgende evaluering af frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea (den endelige rapport, afsnit 10.7), efterfølgende evaluering af associeringsaftalerne med seks Middelhavslande (interimsbetænkning, s. 16, 106, 198-200), efterfølgende evaluering af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Cariforum-landene (udkast til foreløbig rapport, afsnit 4.5).

(13)

Yderligere oplysninger om udviklingen i handelen med landbrugsfødevarer findes i afsnit 6.

(14)

  https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2006:0567:FIN:da:PDF . 

(15)

Norge, Ukraine, Moldova, Georgien, Chile, Mellemamerika, Andeslandene, Mexico, Canada, Cariforum, Sydkorea og Japan.

(16)

EU's aftale med Singapore trådte i kraft den 21. november 2019.

(17)

  https://www.mti.gov.sg/Improving-Trade/Free-Trade-Agreements/CPTPP . 

(18)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/march/tradoc_157716.pdf .

(19)

Yderligere oplysninger om den verserende tvist findes i afsnit 8, "Retshåndhævelse".

(20)

En sammenfatning af de vigtigste resultater på årsdagen for aftalen er tilgængelig på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=2107 .

(21)

  https://www.eu-japan.eu/ .

(22)

 Foranstaltninger, der skal gennemføres af toldmyndighederne, kan ses her: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/july/tradoc_157973.pdf . 

(23)

Bestemmelserne om investeringsdomstolen anvendes ikke midlertidigt, og de træder først i kraft, når alle EU's medlemsstater har ratificeret CETA.

(24)

Forslagene vedrører 1) appeldomstolens regler, (2) adfærdskodeksen for domstolsmedlemmer (3), reglerne for mægling og (4) proceduren for vedtagelse af bindende fortolkninger.

(25)

Afgiften på importeret spiritus blev anfægtet af Australien og EU som tredjepart i Verdenshandelsorganisationen.

(26)

  https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/ceta_guidance_en.pdf .

(27)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/november/tradoc_158417.pdf . 

(28)

Kilde: IMF DOTS Trade.

(29)

  http://mneguidelines.oecd.org/rbclac.htm . 

(30)

  https://www.ilo.org/americas/programas-y-proyectos/WCMS_735906/lang--en/index.htm . 

(31)

  https://www.ohchr.org/EN/Issues/Business/Pages/JointProjectResponsibleBusinessConduct.aspx . 

(32)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=2083 . 

(33)

Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål.

(34)

Kun Algeriet fik tilladelse til at udskyde den sidste fase af toldafviklingen på en række industrivarer, for hvilke tolden fortsat blev opkrævet, om end i reduceret form, indtil september 2020 (i stedet for september 2017).

(35)

https://case-research.eu/en/ex-post-evaluation-of-the-impact-of-trade-chapters-of-the-euro-mediterranean-association-agreements-with-six-partners-algeria-egypt-jordan-lebanon-morocco-and-tunisia-interim-technical-report-101329 . 

(36)

 Der er allerede indgået yderligere aftaler om landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fiskevarer mellem EU og Egypten, Israel, Jordan og Marokko, men endnu ikke i Tunesien.

(37)

Algeriets score i indekset var uændret meget lav, mens indekset for Libanon og Palæstina forværredes.

(38)

Office des Changes.

(39)

OECD Investment Policy Reviews: Tunisia 2012.

(40)

Egyptens almindelige myndighed for investeringer og frizoner.

(41)

Georgien, Moldova, Ukraine, Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland.

(42)

Kun handel med industrivarer er omfattet. For resten (tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret, handel med landbrugsprodukter) er situationen, at der enten ingen regler er (ud over WTO-reglerne), eller at de er delt mellem forskellige aftaler.

(43)

Yderligere oplysninger om tvistbilæggelsessagen findes i afsnit 8, Retshåndhævelse.

(44)

Salomonøerne undertegnede aftalen i maj 2020 og bragte tallet op på fire.

(45)

Undtagelsen er Sydafrika, der er part i EU-SADC-ØPA'en, hvor EU helt eller delvist har fjernet tolden på 98,7 % af importen fra Sydafrika.

(46)

Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe.

(47)

Yderligere oplysninger findes i afsnit 8, "Retshåndhævelse".

(48)

 Nærmere oplysninger om gennemførelsesarbejdet i 2019 i henhold til handlingsplanen kan findes i arbejdsdokumentet: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/september/tradoc_158926.pdf .

(49)

 15-punktshandlingsplanen findes på https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/february/tradoc_156618.pdf .

(50)

To grundlæggende ILO-konventioner omhandler børnearbejde: konventionen om mindstealder, 1973 (nr. 138) og konventionen om de værste former for børnearbejde, 1999 (nr. 182).

(51)

 Undersøgelsen findes på https://www.government.nl/topics/responsible-business-conduct-rbc/evaluation-and-renewal-of-rbc-policy .

(52)

Nærmere oplysninger om tvisten findes i afsnit 8, "Retshåndhævelse".

(53)

 Nærmere oplysninger findes i mødereferatet: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/november/tradoc_158481.pdf .

(54)

Af hensyn til denne rapport blev WTO's definition af "landbrugsfødevarer" anvendt, dvs. landbrugsprodukter, herunder kapitel 1-24 i det harmoniserede system samt en række overskrifter i kapitel 33, 35, 38, 41, 43 og 51-53, bortset fra fisk og fiskeprodukter.

(55)

Undersøgelse af den økonomiske værdi af EU's kvalitetsordninger:

https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/a7281794-7ebe-11ea-aea8-01aa75ed71a1  

.

(56)

Selv om det ikke var muligt at adskille geografiske betegnelser og GTS med henblik på undersøgelsen, er det kun førstnævnte (geografiske betegnelser), der er omfattet af EU's handelsaftaler.

(57)

Chile åbnede sit marked for mejeriprodukter for yderligere fire medlemsstater (20 medlemsstater har tilladelse) og

fire yderligere medlemsstater for oksekød (14 medlemsstater har tilladelse). Chile godkendte også import af fersk fjerkrækød (8 godkendte medlemsstater).

(58)

  https://ec.europa.eu/growth/single-market/services_da .

(59)

Eurostat, 2012-2017, EU-28.

(60)

Policy Center for the New South, Has Morocco Benefited from the Free Trade Agreement with the European Union?, februar 2020.

(61)

 Kilde: Det marokkanske industriministerium http://www.mcinet.gov.ma/en/content/automotive-0 .

(62)

Kilde: Databasen Tenders Electronic Daily (TED) (2017).

(63)

Leveringsmåde 1: direkte internationale udbud på tværs af grænserne. Leveringsmåde 2: levering med handelsmæssig tilstedeværelse. Leveringsmåde 3:  indirekte internationale udbud.

(64)

 Se også "Public Procurement: How open is the European Union to US firms and beyond?", artikel af Lucian Cernat og Zornitsa Kutlina-Dimitrova i CEPS, marts 2020, https://www.ceps.eu/ceps-publications/public-procurement/ .

(65)

Kilde: OECD (2002), se også arbejdsdokument om WTO's aftale om offentlige udbud, udarbejdet af Robert Anderson (2011) og Generaldirektoratet for Handels websted:  https://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/public-procurement/ .

(66)

 Hele listen kan hentes her: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10973-2016-ADD-4/en/pdf#page=11 .

(67)

Ny udgave af lov om offentlige udbud (vedtaget 19.9.2019 med nr. 114-IX), der erstatter lov nr. 922 af 2015. Den nye lov trådte i kraft den 20. april 2020.

(68)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/february/tradoc_158655.pdf . 

(69)

Faktabladet og vejledningen kan findes på https://www.eubusinessinjapan.eu/library/publication/infopack-epa-government-procurement# . 

(70)

C(2019) 5494 final, vedtaget den 24. juli 2019 "Vejledning om deltagelse af tredjelandes tilbudsgivere og varer på EU's marked for offentlige udbud".

(71)

De andre vigtige EU-handelspartnere, som er omfattet af IPPI, er Australien, Brasilien, Indien, Indonesien, Kina, New Zealand, Thailand og USA.

(72)

 Detaljerede oplysninger om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan findes i Kommissionens tredje landerapport https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/january/tradoc_158561.pdf og EU's observationsliste for varemærkeforfalskning og piratkopiering: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/december/tradoc_157564.pdf . 

(73)

Nogle varer og tjenester er samtidig omfattet af flere intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette kaldes supplerende beskyttelse. Eksempler herpå er biler, møbler, ure og fødevarer.

(74)

Undersøgelsen findes her: https://www.epo.org/news-events/news/2019/20190925.html .

(75)

I undersøgelsen blev der identificeret 356 IPR-intensive industrier.

(76)

SMV'er defineres almindeligvis som virksomheder med under 250 ansatte.

(77)

Disse tal er skøn, da data fra EU's medlemsstater vedrørende eksport til lande uden for EU omfatter et ikke ubetydeligt antal virksomheder af "ukendt" størrelse.

(78)

  https://ec.europa.eu/eurostat/web/experimental-statistics/stec .

(79)

Se notat fra cheføkonom, GD for Handel, af 1. maj 2020 (SMV'ernes rolle i EU's eksport), der findes her: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/june/tradoc_158778.pdf . 

(80)

  https://een.ec.europa.eu/ . 

(81)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/august/tradoc_158308.pdf .

(82)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/february/tradoc_158645.pdf .

(83)

  WT/DS591 - Colombia – Anti-Dumping Duties on Frozen Fries from Belgium, Germany and the Netherlands .

(84)

Konvention nr. 87 om foreningsfrihed, konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, konvention nr. 29 om tvangsarbejde og konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde.

(85)

  http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/december/tradoc_157586.pdf . 

(86)

  http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/july/tradoc_157992.pdf .

(87)

  http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/january/tradoc_157625.pdf .

(88)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/june/tradoc_157943.pdf . 

(89)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/june/tradoc_157928.pdf . 

(90)

  https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/april/tradoc_158717.pdf .

(91)

 Se COM(2017) 479.

(92)

 Kilde: Kommissionens økonomiske sommerprognose fra 2020: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip132_en.pdf .