EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.10.2020
COM(2020) 664 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Rapport om gennemførelsen og funktionen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (omarbejdning)
{SWD(2020) 229 final}
INDLEDNING
Pålidelige og fuldstændige data er afgørende for den fælles fiskeripolitiks fiskeriforvaltning, som er baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. Det primære instrument til dataindsamling og -forvaltning er forordning (EU) 2017/1004 ("forordningen om rammen for dataindsamling", herefter "fiskeridataforordningen"), som er en omarbejdning af den foregående forordning fra 2008. Rammen for dataindsamling i fiskerisektoren (herefter "fiskeridatarammen") fastsætter den harmoniserede tilgang til medlemsstaternes indsamling på EU-plan af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data inden for fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektoren (Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument (CSWD) bilag 1).
I henhold til artikel 23 i fiskeridataforordningen skal Europa-Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens gennemførelse og funktion. Denne rapport opfylder denne forpligtelse.
Fiskeridatarammen fremhæver den slutbrugerdrevne tilgang og regionaliseringen af dataindsamlingen ved at nedsætte regionale koordinationsgrupper. I henhold til fiskeridatarammen foretager medlemsstaterne deres dataindsamling ifølge nationale arbejdsplaner og rapporterer om gennemførelsen i årlige rapporter. For første gang kan de også indsende regionale arbejdsplaner, som er koordineret på havområdeniveau, til at supplere (eller erstatte) relevante dele af de nationale arbejdsplaner.
Fiskeridatarammen giver Kommissionen beføjelser til at vedtage afgørelser om fastlæggelse af et flerårigt EU-program for dataindsamling, som indeholder de detaljerede forpligtelser til dataindsamling, der pålægges medlemsstaterne. Det flerårige EU-program 2017-2019 var allerede delvist samordnet med fiskeridataforordningen, mens det flerårige EU-program for 2020-2021 (bestående af to af Kommissionens afgørelser) er fuldt ud baseret på fiskeridataforordningen. Siden 2014 har Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) ydet medlemsstaterne økonomisk støtte til dataindsamlingen.
LOVGIVNINGENS GENNEMFØRELSE OG FUNKTION
1.Hovedaktører i henhold til fiskeridatarammen
1.1.Medlemsstater
Medlemsstaterne er ansvarlige for indsamling og lagring af data, kvaliteten og fuldstændigheden af de primære data og databeskyttelse i overensstemmelse med deres retlige forpligtelser. Alle medlemsstater har indført et system for indsamling, lagring og forvaltning af data, og de har alle indsendt nationale arbejdsplaner (for 2017-2019 og 2020-2021) til Kommissionen til godkendelse. Arbejdsplanen gennemføres af en eller flere videnskabelige institutter i medlemsstaten, ofte afhængigt af fiskeriernes omfang og mangfoldighed.
I overensstemmelse med de retlige forpligtelser arrangerer alle medlemsstaterne koordineringsmøder og har udpeget en national korrespondent med ansvar for intern koordinering, for at stille data til slutbrugernes rådighed og for samarbejdet med Kommissionen. Et stabilt netværk af nationale korrespondenter (med reference til undergruppen under ekspertgruppen vedrørende dataindsamling i fiskerisektoren) har lettet samarbejdet mellem Kommissionens tjenestegrene og de nationale forvaltninger betydeligt.
1.2.Regionale koordinationsgrupper
I henhold til regionaliseringstilgangen støtter de regionale koordinationsgrupper gennemførelsen af fiskeridatarammen og kan indsende regionale arbejdsplaner, som forbedrer koordineringen i de tilhørende havområder, med henblik på at understøtte den pålidelige videnskabelige rådgivning yderligere. Som medlem deltager Kommissionen i de årlige og de intersessionelle møder. Slutbrugerne deltager som observatører (CSWD bilag 2).
Der er nedsat seks nye regionale koordinationsgrupper siden fiskeridataforordningens ikrafttræden. To af dem fusionerede i 2019, hvormed der findes fem regionale koordinationsgrupper i dag: den regionale koordinationsgruppe for Østersøen, den regionale koordinationsgruppe for Nordatlanten, Nordsøen og østlige Ishav, den regionale koordinationsgruppe for Middelhavet og Sortehavet, den regionale koordinationsgruppe for store pelagiske fiskerier og den regionale koordinationsgruppe for højsøfiskerier (CSWD bilag 2). Den paneuropæiske planlægningsgruppe vedrørende økonomi (PGECON) koordinerer socioøkonomiske spørgsmål.
1.3.Slutbrugere
Slutbrugerne leverer videnskabelig rådgivning eller har forsknings- eller forvaltningsmæssig interesse i (videnskabelig) analyse af data i fiskerisektoren. De primære slutbrugere er:
I)Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som leverer videnskabelig rådgivning om marine ressourcer i Nordøstatlanten
II)Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), en ekspertgruppe under Kommissionen, der leverer rådgivning inden for en række spørgsmål (f.eks. dataindsamling, politik for udsmid, ressourceforbrug i Middelhavet og flådernes økonomi)
III)videnskabelige komitéer for regionale fiskeriforvaltningsorganisationer i henhold til partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og andre internationale organisationer.
Kommissionens tjenestegrene (Det Fælles Forskningscenter (FFC) og GD MARE) er også slutbrugere, f.eks. med henblik på analyse af fiskeri- og akvakulturøkonomi. Fiskeridatarammen gør dataanvendelsen mulig for en bred vifte af slutbrugere. Gruppen af primære slutbrugere er forblevet forholdsvis stabil gennem rapporteringsperioden, hvor der kun er blevet føjet få nye slutbrugere til.
Slutbrugerne modtager data gennem dataindkaldelser, der udstedes til medlemsstaterne, eller i henhold til rapporteringsforpligtelser (for de regionale fiskeriforvaltningsorganisationers vedkommende). I 2017-2019 blev der gennemført 72 dataindkaldelser og rapporteringsforpligtelser (CSWD bilag 3).
1.4.Værter for de regionale databaser
Regionale databaser letter slutbrugernes arbejde i havområderne. Databaserne gør det muligt at kontrollere dataenes fuldstændighed og pålidelighed og at korrigere datafejl og nedbringe antallet af dem.
Der findes én fælles regional database for de fire havområder i Nordøstatlanten (Østersøen, Nordsøen og EU's nordvestlige og sydvestlige farvande). Fishframe hostes af ICES, som lagrer, forvalter og anvender dataene. ICES foretager dataindkaldelser gennem en anden database (Intercatch) (CSWD bilag 3). Foruden bestandrådgivning har denne database sat ICES i stand til at producere og levere regionale oversigter over fiskeriet og prøveudtagningsplaner for erhvervsfiskeri. ICES har som mål at integrere begge databaser i ét regionalt database- og estimatsystem.
For Middelhavet og Sortehavet findes der ingen regional database trods en række gennemførlighedsanalyser. Kommissionen arbejder fortsat på at finde en vært for denne database.
FFC hoster en EU-database om fiskeri og akvakultur, herunder offentligt tilgængelige data. FFC udarbejder de data, der anvendes i forbindelse med specifikke emner (f.eks. flådebalancen og fiskeriindsatsordningen), til støtte for Kommissionens tjenestegrenes og STECF's rådgivningstjeneste, men også med henblik på tredjeparters forskning. FFC støtter det arbejde, der udføres i henhold til fiskeridatarammen, ved at hoste værktøjet "Data Transmission Monitoring Tool" og webstedet for fiskeridataforordningen.
1.5.Europa-Kommissionen
Ud over at udøve sin initiativret til at foreslå lovgivning har Kommissionen flere roller i henhold til fiskeridatarammen med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse. Den godkender medlemsstaternes nationale arbejdsplaner (54 nationale arbejdsplaner/ændringer vedtaget fra 2017 til 2020) og vurderer gennemførelsen af dem ved hjælp af årlige rapporter (77 årlige rapporter fra 2017 til 2019), efter at STECF har foretaget sin evaluering.
Kommissionen støtter medlemsstaterne og de regionale koordinationsgrupper med hensyn til opfyldelsen af dataindsamlingsforpligtelserne og opretholder tæt og regelmæssig kontakt gennem besøg og møder (CSWD bilag 4).
Kommissionen kontrollerer også regelmæssigt medlemsstaternes overholdelse af støtteberettigelseskriterierne for EHFF-midler, idet den vurderer kvaliteten og pålideligheden af medlemsstaternes datatransmission.
1.6.Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri
Fiskeridatarammen udpeger STECF som det videnskabelige organ, der skal evaluere medlemsstaternes nationale arbejdsplaner og årlige rapporter og foretage evaluering af dataproblemer.
For at sikre databehovenes videnskabelige kvalitet høres STECF (CSWD bilag 5) også om udarbejdelse og vedtagelse af Kommissionens afgørelser (f.eks. flerårige EU-programmer og skabeloner til arbejdsplaner og årlige rapporter) og om spørgsmål om datakvalitet i forbindelse med disse afgørelser.
1.7.Ekspertgruppen vedrørende dataindsamling i fiskerisektoren og udvalget for fiskeri og akvakultur
Ekspertgruppen vedrørende dataindsamling i fiskerisektoren har undergrupper:
I)gruppen af nationale korrespondenter, der koordinerer medlemsstaternes gennemførelse af fiskeridatarammen
II)forbindelsesmøder, hvor de regionale koordinationsgrupper koordinerer spørgsmål, der ligger uden for havområderne
III)PGECON, der koordinerer indsamling af socioøkonomiske data
IV)gruppen vedrørende data-IT-systemer — inaktiv.
Der blev afholdt undergruppemøder hvert år i gennemførelsesperioden. Disse undergrupper har leveret rådgivning om en række emner.
Udvalget for fiskeri og akvakultur har leveret positiv rådgivning om udkastet til det flerårige EU-program for 2020-2021 (den del, der vedrørte gennemførelsesafgørelsen).
2.De primære redskaber og aktiviteter i henhold til fiskeridatarammen
2.1.Flerårigt EU-program
Fiskeridatarammen giver mulighed for flerårige EU-programmer, som fastsætter kravene til medlemsstaternes dataindsamling, opregner de obligatoriske forskningsundersøgelser til havs og fastlægger tærskler for dataindsamling. Forpligtelserne i henhold til det flerårige EU-program afspejler slutbrugernes påviste behov for data (CSWD bilag 6).
Det flerårige EU-program for 2017-2019 blev fulgt af to afgørelser fra Kommissionen, der udgjorde det flerårige EU-program for 2020-2021, som blev vedtaget i begyndelsen af 2019.
Det flerårige EU-program for tiden efter 2021 er under udarbejdelse med brede høringer af interessenter, slutbrugere og videnskabelige rådgivere (CSWD bilag 7). Det vil blive indrettet efter den nye EHFF og indeholde ajourføringer af listerne over arter og forvaltningsområder og af økonomiske og sociale variabler. Det vil også indeholde en gennemgang af kravene om dataindsamling om følsomme arter, rekreativt fiskeri, diadrome arter, akvakultur og marine økosystemer samt en gennemgang af listen over obligatoriske forskningsundersøgelser til havs og tærskler for dataindsamling.
2.2.Flerårige arbejdsplaner
I henhold til det flerårige EU-program sender medlemsstaterne Kommissionen deres flerårige nationale arbejdsplaner udarbejdet efter de skabeloner og retningslinjer for indsendelse, der er fastlagt i en specifik afgørelse (CSWD bilag 8). Efter at STECF har udført en videnskabelig gennemgang, godkender Kommissionen arbejdsplanerne. Medlemsstaterne kan indsende ændringsforslag til deres arbejdsplaner hvert år.
Kommissionen vedtog 27 nationale flerårige arbejdsplaner for 2017-2019 fra medlemsstaterne plus 35 efterfølgende ændringsforslag (19 for 2018 til justering af fiskeridataforordningen og 16 for 2019). Ændringsforslagene blev fremsat efter i) bemærkninger fra STECF eller Kommissionen til de arbejdsplaner, der var vedtaget i 2016, ii) bemærkninger fra STECF eller Kommissionen til medlemsstaternes årlige rapporter, iii) anbefalinger fra regionale koordinationsgrupper og PGECON og iv) ændringer i fiskeriet med virkninger for prøveudtagningen.
I december 2019 vedtog Kommissionen 27 nye arbejdsplaner i henhold til det flerårige EU-program for 2020-2021 efter positiv vurdering fra STECF.
2.3.Årlige rapporter
Medlemsstaterne har pligt til årligt at rapportere om gennemførelsen af deres arbejdsplaner i de formater og til de frister, som er fastsat i den specifikke afgørelse. I rapporteringsperioden for 2017-2019 indsendte alle medlemsstater deres årlige rapporter til tiden.
STECF vurderer medlemsstaternes årlige rapporter. På dette grundlag og ved hjælp af datatransmissionsværktøjet kontakter Kommissionen medlemsstaterne for at sikre opfølgning, justeringer i indeværende år og indarbejdelse af konklusionerne i det igangværende arbejde og den aktuelle planlægning. Slutbrugerne giver feedback på datatransmissionsproblemer ("forstyrrelser"), som analyseres, kategoriseres (efter alvor, type, dækning, kvalitet og tidslinjer), og som der følges op på sammen med medlemsstaterne. Kommissionen har fremskyndet sin indsats siden 2018, hvilket har affødt positive tendenser med hensyn til at løse datatransmissionsproblemer og forbedre medlemsstaternes resultatniveau.
I 2018-2019 analyserede Kommissionen medlemsstaternes resultatniveau i perioden 2014-2017 i lyst af EHFF-kriterierne for manglende overholdelse. Resultatniveauet i 21 medlemsstater var tilfredsstillende. Analysen viste, at seks medlemsstater var nødt til at forbedre deres resultater og levering af data betydeligt. I dialog med disse medlemsstater blev der udpeget og aftalt områder, der skulle forbedres straks og indgå i efterfølgende (ændringsforslag til deres) arbejdsplaner. Med en af disse seks medlemsstater blev der aftalt en specifik handlingsplan (nøje gennemført siden 2020). Resultaterne for 2018-2019 vil blive vurderet i anden halvdel af 2020.
Ved indsamlingen af data om fiskerierne i EU's yderste periferi til støtte for videnskabelig rådgivning og gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik generelt er der konstateret begrænsninger. I 2020 udstedte STECF rådgivning om bedre dataindsamling, og GD MARE iværksatte en undersøgelse for at få et systematisk overblik over de data, der er brug for, og en mulig fremtidig tilgang.
2.4.Pilotundersøgelser
I løbet af de flerårige EU-programmer for 2017-2019 og 2020-2021 har medlemsstaterne gennemført pilotundersøgelser for at udforske og udvikle dataindsamlingsmetoder på flere områder:
I)rekreativt fiskeri
II)fiskeriaktiviteternes virkninger for havets biologiske ressourcer og de marine økosystemer
III)sociale data om beskæftigelse og
IV)miljødata om akvakultur (CSWD bilag 9).
De fleste pilotundersøgelser er stadig undervejs, og resultaterne forventes at foreligge i fuldt omfang i 2020-2022. Når de er gennemført, skal resultaterne af dem integreres fuldt ud i medlemsstaternes almindelige dataindsamlingsaktiviteter og i relevant omfang koordineres på havområdeniveau af de regionale koordinationsgrupper.
2.5.Regional tilgang til gennemførelsen
EU's dataindsamlingslovgivning har længe haft til formål at fremme regionalt samarbejde, og der har været afholdt koordineringsmøder siden midt i 00'erne. Ifølge regionaliseringstilgangen i den nye fælles fiskeripolitik giver fiskeridatarammen mulighed for at nedsætte regionale koordinationsgrupper. Regionalt samarbejde forbedrer dataindsamlingens effektivitet og virkningsfuldhed ved hjælp af udveksling af ekspertise, data, viden og opgaver og gennem regionalt samarbejde og standardisering. Dette forventes at sikre harmoniseringen af de nationale arbejdsplaner og i sidste ende at føre til regionale arbejdsplaner.
De regionale koordinationsgrupper samler medlemsstaterne for hvert havområde med henblik på at koordinere planlægning og gennemførelse af dataindsamlingen. Alle regionale koordinationsgrupper afholder årsmøder (CSWD bilag 2), og de fleste arrangerer intersessionelle møder og undergruppemøder. Der er ved hjælp af legater ydet økonomisk støtte til udvikling af regionale foranstaltninger gennem de regionale koordinationsgrupper.
De regionale koordinationsgrupper øger sammenhængen i dataindsamlingen i et givet havområde gennem aftalte metodologier og tilgange til besvarelse af dataindkaldelser, samarbejde om forskningsundersøgelser, der udføres af medlemsstaterne (f.eks. opgavefordeling), koordinering af prøveudtagningsaktiviteter, afhjælpning af dataproblemer (f.eks. kvalitetskontrol før dataupload, opfølgning på problemer, der er indberettet til datatransmissionsværktøjet) og koordinering af arbejde vedrørende regionale databaser. De regionale koordinationsgrupper arbejder også tværregionalt om spørgsmål, der er relevante for andre havområder. Deres beslutninger og initiativer fastlægges i anbefalinger (CSWD bilag 10) og drøftes med STECF hvert år, og der sikres korrekt opfølgning.
I 2017 begyndte de regionale koordinationsgrupper at udarbejde regionale arbejdsplaner. I denne proces skal de regionale koordinationsgrupper overveje eventuelle ændringer i prøveudtagningen, begrænsninger i finansieringen, udfordringen med at få forskellige medlemsstater til at gennemføre fælles procedurer og knytte arbejdet i de regionale koordinationsgrupper sammen med arbejdet i medlemsstaternes nationale forvaltninger.
De regionale koordinationsgrupper og PGECON mødes regelmæssigt med Kommissionen, nationale korrespondenter og slutbrugere for at koordinere og drøfte dataindsamlingsaktiviteter på forbindelsesmøder, slutbrugermøder og møder, hvor der træffes fælles beslutninger.
På de årlige forbindelsesmøder under forsæde af de regionale koordinationsgrupper/PGECON arbejder Kommissionen og slutbrugerne på at:
I)sikre konvergens i de regionale koordinationsgruppers arbejde
II)behandle og gruppere de regionale koordinationsgruppers anbefalinger for at opnå synergieffekter
III)styrke forbindelsen mellem de regionale koordinationsgrupper og PGECON
IV)identificere tværeuropæiske spørgsmål og foreslå foranstaltninger
V)forbedre samarbejdet med slutbrugerne og Kommissionen og
VI)sikre de regionale koordinationsgrupper og PGECON synlighed.
Det årlige møde i de regionale koordinationsgrupper med slutbrugerne (f.eks. ICES, STECF og RFFO'er) er afgørende for identificeringen af slutbrugernes behov, fremtidige dataindkaldelser og drøftelsen af datatransmissionsproblemer.
3.Finansiering af dataindsamling
3.1.Finansiering i henhold til delt forvaltning
EHFF er retsgrundlaget for EU's finansiering af dataindsamlingen. Det er bestemt heri, at dataindsamlingsfinansiering kan ske i henhold til delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder. EHFF-finansieringen letter gennemførelsen af fiskeridatarammen og dens korrekte funktion og dermed også den videnskabelige rådgivning.
For perioden 2014-2020 er der øremærket i alt 532 mio. EUR til medlemsstaternes dataindsamling (CSWD bilag 11). Dette beløb tildeles i nationale portioner og skal suppleres med nationale midler (i alt 25 % af EU's bidrag).
En fiskeri- og akvakulturovervågnings- og -evalueringsrapport vedrørende udgifter i henhold til fiskeridatarammen til medlemsstaterne i EHFF-perioden rummer finansielle oplysninger om forskellige elementer af dataindsamlingen. Mandskabs- og forskningsfartøjer lægger i gennemsnit beslag på næsten 80 % af de samlede omkostninger i henhold til fiskeridatarammen, mens indsamlingen af økonomiske og sociale data står for 7-8 %. Dette betyder, at ca. 90 % af omkostningerne er direkte eller indirekte forbundet med indsamlingen af biologiske og miljømæssige data.
Overholdelse som et kriterium for at få tildelt EHFF-midler holdes op mod fem kriterier, der er fastlagt i forordning (EU) 2015/1930. Manglende overholdelse kan medføre, at støtten suspenderes, afbrydes eller kræves tilbagebetalt. Medlemsstaterne har generelt leveret gode resultater med hensyn til disse kriterier. Der blev ikke konstateret overtrædelser af dataindsamlingsforpligtelserne i rapporteringsperioden og heller ikke indledt finansielle foranstaltninger.
3.2.Finansiering af regionale tilskud i henhold til direkte forvaltning
Kommissionen har ydet støtte til at styrke det regionale samarbejde gennem et tilskud til foranstaltninger. De støttede undersøgelser (i alt næsten 2 mio. EUR) har tilvejebragt værktøjer, formater og metodologier, herunder datadelingsaftaler på regionalt plan, til regional prøveudtagning med henblik på dataindsamling i fælles bestande (CSWD bilag 12). Fire undersøgelser fik tilskud: FishPi2 (fiskeribiologiske data i Nordsøen, østlige Ishav og Nordatlanten) STREAM (fiskeribiologiske data i Middelhavet og Sortehavet) RECOLAPE (stærkt vandrende arter) og SECFISH (socioøkonomiske data for fiskeri, akvakultur og forarbejdning).
Undersøgelserne blev afsluttet medio 2019 og har tilvejebragt en række mulige værktøjer og forslag til aktiviteter i medlemsstaterne med en regional dimension (f.eks. data om beskyttede og følsomme arter, småfiskeri og rekreativt havfiskeri), især på områder med nye udfordringer. Resultaterne kan anvendes til udvikling af regionale arbejdsplaner. Alternativt kunne de bruges på en koordineret måde i de nationale arbejdsplaner.
KONKLUSIONER
Pålidelige og fuldstændige data er hele grundlaget for udviklingen af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning, som igen er afgørende for beslutningstagning og forvaltning i henhold til den fælles fiskeripolitik.
Forordning (EU) 2017/1004 fastsætter fiskeridatarammen. Det er en veletableret reguleringsordning, som giver den rette struktur, værktøjerne og fleksibiliteten til medlemsstaternes dataindsamling i fiskeri- og akvakultursektoren til støtte for videnskaben og den videnskabelige rådgivning.
Som et decentraliseret system, hvor medlemsstaterne indsamler, lagrer og videresender dataene til slutbrugerne, er fiskeridatarammen helt afhængig af de berørte aktørers komplekse koordineringsarbejde. Disse er navnlig Kommissionen, som fører tilsyn med og støtter gennemførelsen, medlemsstaterne, som indsamler data, de regionale koordinationsgrupper, som standardiserer metoder og processer på regionalt plan, og slutbrugerne af dataene. Sidstnævnte har den afgørende rolle, at de definerer databehovene og giver feedback på de fremsendte datas kvalitet.
De strukturer og driftsordninger, der er nødvendige for denne proces, er efterhånden godt forstået, accepteret og indarbejdet af alle de berørte aktører, herunder på internationalt plan. Udnævnelsen af nationale korrespondenter har været vigtig for systematiseringen af samarbejdet om gennemførelsen mellem Kommissionen og medlemsstaterne. EU's finansiering af dataindsamling i henhold til EHFF viser, at udbredelsen er forholdsvis høj, hvilket kan fortolkes som en forpligtelse, som medlemsstaterne påtager sig til at investere i og levere dataindsamling. Kommissionens aktive samarbejde (med STECF's støtte) med medlemsstaterne muliggør løbende overvågning og forbedring.
Ifølge den nye fælles fiskeripolitik lægges der i fiskeridatarammen stærkere vægt på regionalisering. De regionale koordinationsgrupper udbygger deres rolle og er blevet mere solidt forankret i løbet af rapporteringsperioden og har dermed konsolideret deres arbejdsmetoder. Takket være specifik legatstøtte blev de første håndgribelige resultater opnået (i form af værktøjer og forslag til regional prøveudtagning i forskellige regioner). De regionale koordinationsgrupper er nu efter udvidelse og intensivering af driften stødt på driftsmæssige begrænsninger og kan have behov for yderligere støtte til deres fortsatte arbejde i den kommende periode. Den fremtidige udvikling bør føre til regionale arbejdsplaner, som skal aftales blandt de regionale koordinationsgrupper og gennemføres af medlemsstaterne, og til identificering af en vært for den regionale database for Middelhavet og Sortehavet og den efterfølgende gennemførelse heraf.
Fiskeridatarammens overordnede fokus de næste år bør være at konsolidere gennemførelsen i et løbende samarbejde med medlemsstaterne. Dette indebærer at løse nye udfordringer (såsom beskyttede og truede arter eller viden om økosystemer i bred forstand), reagere på og integrere nye databehov (som slutbrugere har identificeret), strømline og forenkle processer og yderligere forbedre og harmonisere metoder og anvendelsen heraf på havområdeniveau. For det flerårige EU-program fra 2021 har medlemsstaterne og de regionale koordinationsgrupper klare udfordringer foran sig, nemlig at sikre, at resultaterne af pilotundersøgelsen og de støttede undersøgelser integreres i medlemsstaternes nationale arbejdsplaner, og at de regionale koordinationsgrupper udarbejder regionale arbejdsplaner, især for de nye udfordringer.
Forudsigelighed er en central forudsætning for de mange aktører i dataindsamlingen med hensyn til at sikre dataindsamlingens drift på langt sigt og dermed også den videnskabelige rådgivning i henhold til den fælles fiskeripolitik. Ud over en stabil fremtid for fiskeridatarammen og den tilhørende lovgivning er tildelingen af tilstrækkelige midler i henhold til den nye EHFF fra både EU og de nationale kilder altafgørende.