EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.9.2020
COM(2020) 476 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet og Den Europæiske Energieffektivitetsfond
{SWD(2020) 169 final}
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet og Den Europæiske Energieffektivitetsfond
En modstandsdygtig infrastruktur er energiunionens rygrad. I 2019 blev vigtige sammenkoblingsprojekter sat i værk, og det regionale samarbejde blev styrket betydeligt.
Genopretningsprogrammet spillede i den forbindelse en afgørende rolle for så vidt angår finansiel støtte til større infrastrukturer af fælles interesse med henblik på integration af elektricitets- og gasmarkederne og øget forsyningssikkerhed.
I. FREMSKRIDT I GENNEMFØRELSEN AF PROGRAMMET
Energiinfrastruktur og innovation, der er drivkræfterne bag det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (genopretningsprogrammet), er fortsat lige så vigtige nu, som de var i 2009, da genopretningsprogrammet blev etableret.
I denne rapport redegøres der for hver del af genopretningsprogrammet for de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af projekterne og Den Europæiske Energieffektivitetsfond (EEEF). Den følger rapporten, som blev vedtaget i 2020 1 . Den dækker gennemførelsen af projekter i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 samt betalinger, som har fundet sted i den pågældende periode.
II. DEN SAMLEDE PROJEKTGENNEMFØRELSE
Ved udgangen af december 2019 var 45 (+ 2 i forhold til 2018) projekter ud af 59 fuldført, og der er udbetalt et samlet beløb på 2 546 249 263 EUR (efter fradrag af indtægtsordrer for et beløb på 198 823 897 EUR) til modtagerne (se bilaget).
Situationen for gas- og elinfrastrukturerne er som følger: De fleste projekter er fuldført, og to projekter er fortsat i gang.
Initiativtagerne gjorde betydelige fremskridt med integrationen af offshorevindenergi (OWE) i nettet, mens projektlederne for det sidste projekt for CO2-opsamling og -lagring (CCS) besluttede at standse deres finansielle støtte til projektet.
Kommissionen har valgt at opretholde sin finansielle støtte til investorerne, så længe det er klart, at en endelig investeringsbeslutning er mulig, og projektet fortsat repræsenterer en betydelig værdi for samfundet.
1. Gas- og elinfrastruktur
Genopretningsprogrammets delprogram vedrørende infrastruktur har støttet 44 projekter på tre store aktivitetsområder (gassammenkoblinger, tilbagegående gasstrømme og elektricitet).
Der er indgået forpligtelser for et beløb på 2 267 574 462 EUR, hvoraf 1 669 370 233 EUR er blevet udbetalt til støttemodtagerne pr. 31. december 2019. Betalingerne er betinget af støttemodtagernes bindende tilsagn om at gennemføre projektet gennem en endelig investeringsbeslutning.
1.1 Hidtidige fremskridt
Hidtil er 38 (uændret i forhold til 2018, idet ingen projekter blev afsluttet i 2019) af de 44 infrastrukturprojekter blevet fuldført, fire er blevet bragt til ophør, og to projekter er i gang.
I elektricitetssektoren er alle 12 projekter blevet fuldført.
I gasnetsammenkoblingssektoren er 13 ud af 18 projekter blevet fuldført. To projekter skrider planmæssigt frem, og tre er blevet bragt til ophør.
Med hensyn til tilbagegående gasstrømme og sammenkoblingsprojekter i Central- og Østeuropa er 13 projekter afsluttet, og ét projekt i Rumænien blev bragt til ophør af Kommissionen i september 2014.
Siden den sidste rapport om gennemførelsen af genopretningsprogrammet kan følgende fremskridt fremhæves:
-Sammenkoblingen Grækenland-Bulgarien (IGB) er en vigtig vej til at transportere gas fra TAP og græske LNG nordpå og er et vigtigt projekt til diversificering af gasforsyningen i den sydøsteuropæiske region. Det er et projekt af fælles interesse (PCI 6.8.1) og et prioriteret projekt til at skabe energiforbindelser i Central- og Sydøsteuropa (CESEC). Kommissionen har siden begyndelsen ydet politisk og finansiel støtte til projektet. Projektet har modtaget 45 mio. EUR fra det europæiske genopretningsprogram for energiområdet og 39 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. I 2018 gjorde projektet yderligere fremskridt. Anlægsprojektet blev påbegyndt i slutningen af oktober 2019 og forventes at vare i 18 måneder. Den kommercielle drift forventes i øjeblikket påbegyndt i andet kvartal 2021.
-I Republikken Cypern er ministeriet for energi, handel og industri i øjeblikket ved at forberede gennemførelsen af en naturgasmodtagende terminal, som skal bidrage til en diversificering af det cypriotiske energimiks og bidrage til at bringe øens energiisolation til ophør samt fremme konkurrencen om gasdreven elproduktion fra uafhængige producenter. Naturgassen forventes at komme ind på det cypriotiske marked senest i 2022.
Indtil videre forventes disse to igangværende projekter at være fuldført henholdsvis senest ved udgangen af 2021 hhv. ved udgangen af 2022.
2. Offshorevindenergiprojekter
2.1 Hidtidige fremskridt
Delprogrammet for offshorevind bestod af ni projekter, der modtog 565 mio. EUR i støtte fordelt på to hovedtyper af aktiviteter:
— storskalaprøvning, fremstilling og ibrugtagning af innovative møller og havvindmøllefundamenter (seks projekter) og
— udvikling af modulbaserede løsninger med henblik på integration af store mængder el fra vindenergi i elnettet (tre projekter).
Seks ud af ni projekter er fuldført, og to blev bragt til ophør før tid. Der blev udbetalt 376 188 345 EUR (efter fradrag af indtægtsordrer) til projekterne. Et resterende projekt er i gang (Kriegers Flak).
2.2 Hidtidige fremskridt opdelt på sektorer
2.2.1 Fremskridt med innovative turbinestrukturer og offshorestrukturer
For Aberdeen Offshore Wind Farm's vedkommende blev de elleve vindmøller med verdens største kapacitet (på daværende tidspunkt med 8,8 MW pr. mølle — i dag findes der vindmøller med en effekt på 12 MW) sat i drift i Vattenfalls havmøllepark "Aberdeen Bay" den 1. juli 2018. I september 2018 fandt den officielle åbning af European Offshore Wind Deployment Centre (Aberdeen Offshore Wind Farm) sted. Den sidste rapportering om projektet og den endelige betaling forventes i andet kvartal af 2020.
2.2.2 Fremskridt med integration af vindenergi i elnettet
Generelt skred gennemførelsen af de to resterende projekter, Kriegers Flak og COBRAcable frem som forventet.
I september 2019 blev sammenkoblingen COBRAcable mellem Danmark og Nederlandene sat i drift. Projektet COBRAcable blev afsluttet i december 2019. Den endelige rapport skal foreligge senest 3 måneder efter foranstaltningens afslutning, dvs. senest ved udgangen af marts 2020.
Kriegers Flak: Combined Grid Solution — er planlagt til at indlede driften ved udgangen af andet kvartal af 2020, hvilket samtidig er projektets slutdato. Den endelige rapport skal foreligge senest ved udgangen af september 2020.
3. Opsamling og lagring af CO2
Dette delprogram under genopretningsprogrammet bestod af seks projekter og 1 mia. EUR i støtte med det formål at demonstrere fuldstændig opsamling, transport og lagring af CO2.
Et projekt (Compostilla i Spanien) blev afsluttet med operationelle pilotanlæg til opsamling, transport og lagring. Fire projekter er blevet bragt til ophør før tid som følge af projektledernes beslutning om ikke at investere, og ét projekt blev bragt til ophør uden at være fuldført. Der blev udbetalt 387 099 179 EUR (efter fradrag af indtægtsordrer for et samlet beløb på 145 294 400 EUR) til disse projekter.
III. DEN EUROPÆISKE ENERGIEFFEKTIVITETSFOND (EEEF)
I december 2010 blev 146,3 millioner EUR afsat fra det europæiske genopretningsprogram for energiområdet til en finansiel facilitet for vedvarende energiprojekter 2 . Der blev anvendt 125 mio. EUR til EU's bidrag til den europæiske energieffektiviseringsfond (EEEF). EEEF blev oprettet i juli 2011 og har nået et samlet omfang på 265 mio. EUR 3 , som støttes af en facilitet til teknisk bistand med et budget på 20 mio. EUR og 1,3 mio. EUR til oplysningsaktiviteter.
EEEF yder skræddersyet finansiering (både gælds- og egenkapitalinstrumenter) til projekter inden for energieffektivitet, vedvarende energi og ren bytransport. Støttemodtagerne er lokale eller regionale offentlige myndigheder eller private virksomheder, der handler på deres vegne.
1.Hidtidige fremskridt
I 2019 blev en ny transaktion føjet til fondens portefølje.
— Catfoss-projektet i Det Forenede Kongerige består af finansiering af et nyt kraftvarmeværk med en kombineret installeret effekt på 28 MW. Kraftvarmeværket vil blive opført på samme sted som et eksisterende affaldsforarbejdningsanlæg i Derwenthaugh Eco Parc, Gateshead i Det Forenede Kongerige. Projektet vil levere bæredygtig varme til et lokalt fjernvarmenet samt private el- og varmeforsyning. Når projektet er gennemført, anslås det, at der vil blive opnået besparelser på 52 500 ton CO2 pr. år i forhold til referencescenariet. Dette svarer til 97 %. Når anlægget er fuldt funktionsdygtigt, forventes de primære energibesparelser desuden at overstige 315 000 MWh pr. år, hvilket svarer til en besparelse på 100 % i forhold til referencescenariet, idet det organiske brændsel pt. deponeres (EEEF's investering udgør 25 mio. EUR ud af projektets samlede budget på 48 mio. EUR).
Siden oprettelsen og frem til den 31. december 2019 har EEEF indgået kontrakter om 17 projekter til i alt 195 mio. EUR, som har genereret endelige investeringer på skønsmæssigt 349,5 mio. EUR.
Baseret på EEEF's projektvurdering og rapporteringsramme for CO2-ækvivalenter og primære energibesparelser har fondens investeringer ved udgangen af 2016 opnået besparelser på ca. 388 478 ton CO2 og primære energibesparelser 4 på 794 124 MWh.
2.EEEF's facilitet for teknisk bistand
Den europæiske energieffektivitetsfond lancerede i november 2016 en ny facilitet for teknisk bistand. I forlængelse af Europa-Kommissionens facilitet for teknisk bistand, der forvaltes af EEEF, har fonden oprettet et nyt redskab til støtte for ambitiøse offentlige enheder med solide investeringsprojekter inden for bæredygtig energi. Sådanne projekter skal vedrøre energieffektivitetssektoren, mindre initiativer om vedvarende energi og/eller initiativer om offentlig transport. EEEF støtter modtagere — regioner, byråd, universiteter, offentlige hospitaler og andre offentlige enheder i EU's medlemsstater — ved at tildele rådgivningstjenester til de planlagte investeringer, f.eks. ved at gennemføre forundersøgelser, energisyn, juridiske tjenesteydelser og analyser af økonomisk levedygtighed. EEEF's facilitet for teknisk bistand har modtaget midler fra faciliteten ELENA (European Local Energy Assistance) under Den Europæiske Unions Horisont 2020-program. I december 2019 støttede den allerede seks støttemodtagere i Italien, Spanien og Litauen.
3.Vigtigste konklusioner og fremtidsudsigter
EEEF har gradvist opbygget en solid række af rentable investeringer, og efter otte års drift har EEEF allerede ydet støtte til 19 meget markante projekter (hvoraf to allerede er blevet tilbagebetalt med overskuddet, der geninvesteres i fonden) i forskellige teknologier i otte forskellige medlemsstater.
IV. Overordnede konklusioner
Genopretningsprogrammet har givet gode resultater. Alle 12 elprojekter og størstedelen af gasprojekterne er fuldført. To gasprojekter er i gang og forventes fuldført i 2021 og 2022. Den strenge kontrol og overvågning, som Europa-Kommissionen udøver med gennemførelsen af projekterne, har medvirket til at øge instrumentets effektivitet.
Offshorevindenergiprojekterne var mere komplekse end forventet, men projektledere og bygherrer har været i stand til at finde løsninger, så de kan afsluttes, eventuelt med en forlængelse af kontrakterne. I løbet af programmets 10 årige løbetid har det europæiske genopretningsprogram for energiområdet bidraget til at skaffe teknologisk viden og desuden bidraget til udviklingen af sammenkoblingsteknologier til offshorevindkraft.
Selv om den økonomiske støtte til genopretningsprogrammet ikke var tilstrækkelig til at få virksomhederne til at gennemføre CCS-demonstrationsprojekter i kommerciel målestok, anser Kommissionen fortsat CCS for at være vigtig for dekarbonisering (eneste pålidelige teknologi til langsigtet lagring af kuldioxid) for EU generelt og for energi- og kulstofintensive industrier i særdeleshed.
EEEF har investeret i flere energieffektivitetsprojekter og vil fortsætte med at udvide sin portefølje, tilvejebringe finansieringsløsninger og generere overskud til sine aktionærer. EEEF fungerer også som en model for innovative finansielle instrumenter, der investerer i omkostningseffektive og modne projekter for bæredygtig energi, der kan tiltrække privat kapital, samtidig med at den påviser den forretningsmæssige sammenhæng bag disse investeringer og skaber en troværdig resultatliste.
Rapport 2018 vedtaget den 10.2.2020, COM(2020) 38 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2010 af 15. december 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet.
Investeringer, udover Europa-Kommissionens, er foretaget af: Den Europæiske Investeringsbank, 75 mio. EUR, Cassa Depositi e Prestiti SpA (CDP), 60 mio. EUR, og Investment Manager Deutsche Bank (DB), 5 mio. EUR.
Kumulative primære energibesparelser fremlægges kun for energieffektivitetsteknologier og teknologier for ren bytransport. De omfatter beregninger fra finansielle afslutninger til låns løbetid baseret på skøn for projekter, der enten er under opførelse, eller som har været i drift i mindre end et år, og faktiske data for projekter, som har været i drift i mere end et år. Besparelserne er for det samlede projektinvesteringsvolumen (dvs. EEEF-investeringer og ikke-EEEF-investeringer).
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.9.2020
COM(2020) 476 final
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet og Den Europæiske Energieffektivitetsfond
{SWD(2020) 169 final}
|
Samlet udbetalt beløb til genopretningsprogrammets projekter (EUR) pr. 31. december 2019 |
||
|
år |
I alt |
|
|
Sammenkoblinger |
2010 |
360 855 255 |
|
|
2011 |
224 168 978 |
|
2012 |
129 803 681 |
|
|
2013 |
126 931 210 |
|
|
2014 |
105 405 090 |
|
|
2015 |
368 316 520 |
|
|
2016 |
171 413 396 |
|
|
2017 |
54 679 619 |
|
|
|
2018 |
127 796 483 |
|
2019 |
0 |
|
|
I alt |
|
1 669 370 233 |
|
Opsamling og lagring af CO2 |
2010 |
193 746 615 |
|
|
2011 |
192 003 912 |
|
2012 |
-5 616 119 |
|
|
2013 |
26 844 339 |
|
|
2014 |
16 439 027 |
|
|
2015 |
8 810 052 |
|
|
2016 |
0 |
|
|
2017 |
-8 187 324 |
|
|
|
2018 |
-36 828 954 |
|
2019 |
-112 368 |
|
|
I alt |
|
387 099 179 |
|
Offshore vindkraft |
2010 |
146 307 028 |
|
|
2011 |
41 300 325 |
|
2012 |
15 624 304 |
|
|
2013 |
11 990 156 |
|
|
2014 |
19 996 656 |
|
|
2015 |
-26 186 766 |
|
|
2016 |
14 240 385 |
|
|
2017 |
87 063 362 |
|
|
|
2018 |
31 303 765 |
|
2019 |
34 549 131 |
|
|
I alt |
|
376 188 345 |
|
Energieffektivitetsfonden |
2010 |
0 |
|
|
2011 |
30 000 000 |
|
2012 |
934 251 |
|
|
2013 |
24 892 027 |
|
|
2014 |
42 726 026 |
|
|
2015 |
14 651 461 |
|
|
2016 |
3 000 000 |
|
|
2017 |
0 |
|
|
|
2018 |
0 |
|
2019 |
-2 612 258 |
|
|
I alt |
113 591 507 |
|
|
Tilsammen |
2010 |
700 908 898 |
|
2011 |
487 473 215 |
|
|
2012 |
140 746 117 |
|
|
2013 |
190 657 732 |
|
|
2014 |
184 566 799 |
|
|
2015 |
365 591 267 |
|
|
2016 |
188 653 781 |
|
|
2017 |
133 555 657 |
|
|
2018 |
122 271 293 |
|
|
2019 |
31 824 505 |
|
|
I alt |
|
2 546 249 263 |
|
Krav om tilbagebetaling er blevet fratrukket betalingerne |
||