EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.6.2020

COM(2020) 288 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

DEN EUROPÆISKE UNIONS KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB FOR 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD    

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT    

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB    

REGNSKABSÅRET 2019 I HOVEDTRÆK    

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER    

BALANCE    

RESULTATOPGØRELSE    

PENGESTRØMSOPGØRELSE    

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER    

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET    

REGNSKABSREDEGØRELSE OG -ANALYSE    

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER    

GLOSAR    

LISTE OVER FORKORTELSER    

FORORD

Jeg har hermed fornøjelsen at fremlægge Den Europæiske Unions årsregnskab for 2019. Årsregnskabet giver et samlet overblik over EU’s finanser, og hvordan EU-budgettet er blevet gennemført sidste år, herunder oplysninger om eventualforpligtelser, finansielle forpligtelser og andre forpligtelser, som Unionen har indgået. Det afspejles i regnskabet, at Unionens aktiviteter strækker sig over flere år, og regnskabet indeholder forklaringer på vigtige regnskabstal og udviklingen heri. Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab er en del af Kommissionens integrerede regnskabsaflæggelse og udgør et grundlæggende element i vores veludviklede system for finansiel ansvarlighed.

EU-budgettet har endnu en gang vist sig at være en merværdi for borgere, virksomheder og regioner, og til trods for dets begrænsede størrelse (EU-budgettet udgør kun 2 % af de samlede offentlige udgifter i EU) komplementerer det de nationale budgetter og støtter vores fælles politiske prioriteter.

2019-budgettet var det næstsidste budget under den gældende flerårige finansielle ramme (FFR). Næsten alle programmer blev gennemført med fuld hastighed med undtagelse af nye programmer såsom programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) og aktioner, hvor lovgivningsprocessen først er afsluttet for nylig. Gennemførelsen af EU-budgettet beløb sig til i alt 178,8 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 159,1 mia. EUR i betalingsbevillinger.

I tråd med Europa-Kommissionens forslag fra maj 2018 gik en betydelig del af EU-budgettet for 2019 til programmer til fremme af skabelsen af arbejdspladser, især for unge, og til fremme af vækst, strategiske investeringer og økonomisk konvergens. EU har også fortsat støttet indsatsen for at sikre en effektiv håndtering af migrationsudfordringen, både inden for og uden for EU.

Foranstaltninger til støtte for den økonomiske vækst og mindskelse af de økonomiske forskelle mellem regionerne beløb sig til næsten halvdelen af de forpligtede midler. EU bidrog med 12,4 mia. EUR til forskning og innovation under Horisont 2020, herunder på området højtydende databehandling. Budgettet viste også på andre områder, at det er en investering i fremtiden. Budgetmidlerne til uddannelse blev således forøget med 20 % for Erasmus+ i forhold til 2018 og med 37 % for Connecting Europe-faciliteten, der fremmer transport og digital infrastruktur. Støtten til landbruget og landdistrikterne forblev stabil på næsten 57,9 mia. EUR, hvilket også bidrog til kampen mod klimaforandringer og til fremme af bæredygtig vækst.

Budgettet for 2019 gav den nødvendige fleksibilitet til at håndtere de interne aspekter af migrationsspørgsmål med i alt 1,2 mia. EUR i støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og 533 mio. EUR til grænseforvaltning og sikkerhed fra Fonden for Intern Sikkerhed. Der blev også afsat i alt 5 mio. EUR til oprettelsen af den nye europæiske anklagemyndighed oprettet med henblik på retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader EU's budget, herunder svig, hvidvaskning af penge og korruption.

Selv før coronakrisen viste EU-budgettet for 2019, at det er vigtigt at have en velfungerende flerårig finansiel ramme, som sikrer de nødvendige midler og fleksibilitet til at handle og reagere på nye udfordringer. Denne fleksibilitet vil også spille en rolle i den næste flerårige finansielle ramme, som er kernen i genopretningsplanen for Europa.

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab udarbejdes i henhold til de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Med henblik på at opfylde disse standarder forbedrer Kommissionen fortløbende sine regler og procedurer, sin organisationsstruktur og sin smidighed. Konsekvent og effektiv rapportering sikrer overholdelse af lovgivningen og fører til et mere ansvarligt forbrug af EU-midler. Det bidrager således til inddragelse af borgerne og andre interessenter og til at fastholde deres tro på og tillid til Den Europæiske Union.

Johannes Hahn

Kommissær med ansvar for budget og menneskelige ressourcer

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

Den Europæiske Union (EU/Unionen) er en union, som medlemsstaterne har givet en række beføjelser med henblik på at nå fælles målsætninger. Unionen bygger på følgende værdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

1.POLITISK OG FINANSIEL RAMME

EU forfølger de i traktaten fastsatte målsætninger ved hjælp af en række redskaber, hvoraf det ene er EU’s budget. Andre redskaber er f.eks. en fælles retlig ramme eller fælles politiske strategier.

SEKS OVERORDNEDE AMBITIONER

Den tidligere kommission fokuserede på ti prioriteter, der blev fastsat af den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, EU's langsigtede vækststrategi på daværende tidspunkt:

·Skub i beskæftigelse, vækst og investeringer

·Et forbundet digitalt indre marked

·En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer

·Et dybere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag

·En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union (EMU)

·En afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen

·Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid

·Mod en ny migrationspolitik

·Europa som en stærkere global aktør

·En Union med demokratiske forandringer.

EU’s vigtigste finansieringskilder er egne indtægter, som suppleres af andre indtægter. Der er tre typer egne indtægter: de traditionelle egne indtægter (såsom told- og sukkerafgifter), egne indtægter baseret på moms og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Andre indtægter fra EU’s aktiviteter (f.eks. bøder i konkurrencesager) udgør normalt mindre end 10 % af de samlede indtægter. De samlede egne indtægter, der er nødvendige til finansieringen af budgettet, er altså lig de samlede udgifter minus andre indtægter. Inden for den gældende flerårige finansielle ramme må de samlede egne indtægter ikke overstige 1,20 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI).

·Delt forvaltning: Den største del af budgettet forvaltes af Kommissionen under en ordning med delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne, især på områder som strukturfonde og landbrug.

·Direkte forvaltning: Kommissionen forvalter også selv programmer og kan uddelegere gennemførelsen af specifikke programmer til forvaltningsorganer.

·Indirekte forvaltning: Udgiftsbeslutninger kan også forvaltes indirekte gennem andre organer i eller uden for EU. I finansforordningen og/eller delegeringsaftalerne fastsættes de nødvendige kontrol- og rapporteringsmekanismer for disse enheder og Kommissionens tilsyn, når budgetgennemførelsesopgaver overdrages til nationale agenturer, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, tredjelande, internationale organisationer (f.eks. Verdensbanken eller FN) og andre enheder (f.eks. EU's decentrale agenturer og fællesforetagender).

2.FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

2.1.INSTITUTIONEL STRUKTUR

EU har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag. Den organisatoriske struktur omfatter de EU-institutioner, -agenturer og -organer, som er omfattet af EU's konsoliderede årsregnskab, i det omfang de opfylder kriterierne for regnskabskonsolidering fastsat i finansforordningen og de gældende regnskabsregler (se bemærkning 9 for listen over enheder, der er medtaget i konsolideringen).

Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Kommissionen er politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Rådet udøver politikformulerende og koordinerende funktioner inden for rammerne af Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter fastsat af Det Europæiske Råd.

Kommissionen er ansvarlig for at planlægge, udarbejde og foreslå lovgivning, forvalte EU's politikker, herunder overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen, sikre håndhævelsen heraf, tildele EU-midler og forvalte finansieringsprogrammer og repræsentere EU på internationalt plan.

Kommissionen gennemfører i vid udstrækning budgettet i samarbejde med medlemsstaterne 4 . Sammen sikrer de, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet under delt forvaltning og det deraf følgende ansvar fastsættes i forordninger, hvori det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder for de enkelte EU-institutioners egne udgifter, også fastsættes.

2.2.KOMMISSIONENS FORVALTNINGSSTRUKTUR

Kommissionen har et unikt forvaltningssystem med en klar sondring mellem politiske og administrative tilsynsstrukturer og en veldefineret ansvarsfordeling og finansiel ansvarlighed 5 .

Kommissionens måde at fungere på internt er baseret på en række vigtige principper for god forvaltning: klart fastlagte roller og ansvarsområder, et stærkt engagement, hvad angår resultatstyring og overholdelse af den retlige ramme, klart fastlagte mekanismer for opfyldelse af regnskabspligten, en inklusiv reguleringsmæssig ramme af høj kvalitet, åbenhed og gennemskuelighed samt høje standarder for etisk adfærd.

Kommissionen varetager sine opgaver under anførelse af kommissærkollegiet, der fastsætter prioriteter og påtager sig det overordnede politiske ansvar for Kommissionens arbejde. Formanden træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium. De interne ordninger skaber en struktur med robuste kontrol- og forvaltningsværktøjer, der giverkommissærkollegiet mulighed for at påtage sig det politiske ansvar for Kommissionens arbejde, dvs. for de beslutninger, den træffer, og for koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

Kollegiet uddelegerer den operationelle gennemførelse af budgettet og den økonomiske forvaltning til generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene, som står i spidsen for Kommissionens administrative struktur 6 . Denne decentraliserede tilgang skaber en administrativ kultur, der opmuntrer medarbejderne til at tage ansvar for de aktiviteter, de kontrollerer, og kræver, at de skaber sikkerhed for de aktiviteter, som de er ansvarlige for.

De centrale tjenestegrene støtter generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene i varetagelsen af deres opgaver. Administrationsrådet sikrer navnlig koordinering, tilsyn, rådgivning og strategiske retningslinjer i forbindelse med den overordnede forvaltning, herunder hvad angår forvaltningen af de finansielle og menneskelige ressourcer, risikoforvaltning, resultatstyring, IT-styring, cybersikkerhed og fysisk sikkerhed, forretningskontinuitet og kommunikations- og informationsstyring 7 .

Dette forvaltningssystem er baseret på traktaterne og er blevet udviklet løbende med henblik på at tilpasse det til et foranderligt miljø og sikre overensstemmelse med bedste praksis som fastsat i relevante internationale standarder 8 . I forbindelse med den yderligere strømlining og styrkelse af de ordninger, der blev indført i 2018 9 , blev der taget højde for Den Europæiske Revisionsrets 10 og Kommissionens Interne Revisionstjenestes revisionsarbejde. Som krævet i finansforordningen (artikel 247) indeholder den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet oplysninger om de vigtigste ledelsesmæssige ordninger i Kommissionen.

2.3.RESULTATRAMME FOR EU-BUDGETTET

Det er vigtigt at indføre stabile resultatrammer for at sikre et stærkt fokus på resultater, merværdi på europæisk plan og en forsvarlig forvaltning af EU-programmerne. Resultatrammen for EU-budgettet er veludviklet og rangerer højere end de individuelle landes resultatrammer, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har vurderet, jf. organisationens standardiserede indeks for resultatrammer for budgetter.

EU-budgettets resultatramme omfatter rapportering om adskillige typer af og niveauer for strategiske mål, målsætninger og indikatorer. Der tages også hensyn til komplementaritet og integrering af politikker og programmer (såsom bekæmpelse af klimaændringer eller ligestilling mellem kønnene) og medlemsstaternes vigtige rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU’s budget.

·Målsætninger, indikatorer og mål indgår i programmernes retsgrundlag, og Kommissionen rapporterer hvert år om opnåelsen af dem i de programerklæringer, der er vedlagt forslaget til budget. Disse erklæringer indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at forstå programmernes gennemførelse og måle deres resultater, herunder de langsigtede finansielle forpligtelser under den flerårige finansielle ramme, referencescenarier for programmets resultater (udgangspunkter for politiske tiltag), mål (der skal nås inden udgangen af den flerårige programmeringsperiode) og foreløbige milepæle.

·For at sikre, at der tildeles midler til prioriteterne, og at hver enkelt aktion giver gode resultater og merværdi, understøtter Kommissionen en resultatorienteret kultur. De seneste år har den desuden udviklet en tilgang, der fremmer bedre balance mellem overholdelse af lovgivningen og resultaterne.

·Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet giver et omfattende overblik over resultaterne, forvaltningen og beskyttelsen af EU’s budget. Det forklares heri, hvordan EU’s budget understøtter Unionens politiske prioriteter, de resultater, der nås ved hjælp af EU-budgettet, og den rolle, Kommissionen spiller for at sikre og fremme de højeste standarder for budgetmæssig og finansiel forvaltning.

Disse elementer sætter budgetmyndigheden i stand til at tage højde for resultaterne under den årlige budgetprocedure.

2.4.KOMMISSIONENS FINANSIELLE FORVALTNING

I Kommissionen er rollerne i forbindelse med og ansvaret for den finansielle forvaltning og udøvelsen heraf klart fastsat (f.eks. i finansforordningen og de interne regler 11 ). I deres kapacitet af ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har Kommissionens generaldirektører og cheferne for tjenestegrenene ansvaret for, at ressourcerne forvaltes ansvarligt, og de skal overholde bestemmelserne i finansforordningen, foretage risikostyring og fastlægge en passende ramme for intern kontrol.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte aktiviteterne både i aktionsmæssig henseende og ud fra princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Opgaverne kan videredelegeres til direktører, kontorchefer og andre, som derved bliver ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. Hver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan trække på en eller to direktører med ansvar for risikostyring og intern kontrol, der kan føre tilsyn med og overvåge implementeringen af de interne kontrolsystemer.

Kommissionens centrale tjenestegrene yder vejledning og rådgivning og fremmer bedste praksis, bl.a. gennem arbejdet i administrationsrådet.

I henhold til finansforordningen skal hver anvisningsberettiget udarbejde en årlig aktivitetsrapport om resultaterne vedrørende intern kontrol og finansiel forvaltning Den årlige aktivitetsrapport indeholder en erklæring om, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at der er indført kontrolprocedurer, som giver den nødvendige sikkerhed for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. På kommissionsniveau er den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet det vigtigste redskab, hvorved kommissærkollegiet påtager sig det politiske ansvar for den økonomiske forvaltning af EU-budgettet.

Kommissionens regnskabsfører har det centrale ansvar for likviditetsstyring, inddrivelsesprocedurer, fastsættelse af regnskabsregler på grundlag af internationale regnskabsstandarder og -metoder for den offentlige sektor, validering af regnskabssystemerne og udarbejdelse af Kommissionens og EU’s konsoliderede årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive årsregnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU’s finansielle stilling, resultaterne af EU’s transaktioner og pengestrømme. Årsregnskabet vedtages af kommissærkollegiet. Regnskabsføreren har en uafhængig funktion og et meget stort ansvar, hvad angår regnskabsaflæggelse i Kommissionen.

Kommissionens interne revisor har på samme måde en central og uafhængig funktion og yder uafhængig rådgivning og kommer med udtalelser og henstillinger om kvaliteten og funktionen af de interne kontrolsystemer i Kommissionen, EU-agenturerne og andre selvstændige organer. 

Revisionsopfølgningsudvalget sikrer den interne revisors uafhængighed og overvåger kvaliteten af det interne revisionsarbejde og Kommissionens opfølgning på interne og eksterne revisionshenstillinger samt på Revisionsrettens konklusioner om decharge og henstillinger om pålideligheden af EU’s konsoliderede årsregnskab. Udvalgets rådgivende rolle bidrager til samlet set at forbedre Kommissionens effektivitet og produktivitet yderligere med hensyn til at nå dens mål og fremmer kommissærkollegiets tilsyn med Kommissionens forvaltning, risikostyring og interne kontrolpraksis.

2.5.REGNSKABSAFLÆGGELSE

Rapportering om EU's budget finder sted på grundlag af pakken om integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering med omfattende oplysninger om gennemførelse, præstation, resultater, økonomiske forvaltning og beskyttelse af EU's budget. Dette omfatter EU's konsoliderede årsregnskab, den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet (der omfatter en evaluering af Unionens finanser på grundlag af de opnåede resultater), den årlige interne revisionsberetning, en langsigtet prognose for fremtidige ind- og udgående pengestrømme for de næste fem år og beretningen om opfølgningen på decharge. Pakken om integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering giver offentligheden et samlet overblik over EU-budgettets finansielle og operationelle situation det pågældende år.

EU’s konsoliderede årsregnskab indeholder finansielle oplysninger om EU-institutionernes, EU-agenturernes og andre EU-organers aktiviteter på grundlag af et periodiseret regnskab og ud fra et budgetmæssigt perspektiv. Dette årsregnskab omfatter ikke medlemsstaternes årsregnskaber.

EU’s konsoliderede årsregnskab omfatter to særskilte, men indbyrdes forbundne, dele:

·det konsoliderede årsregnskab og

·beretningerne om gennemførelsen af budgettet, som giver en samlet oversigt over gennemførelsen af budgettet.

Derudover ledsages EU’s konsoliderede årsregnskab af en regnskabsredegørelse og -analyse, hvori væsentlige ændringer og tendenser i årsregnskabet sammenfattes, og det forklares, hvilke væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, EU står over for, samt de behov, det er nødvendigt at dække fremover.

Regnskab og ansvarlighed i Kommissionen:

2.6.EKSTERN REVISION OG DECHARGE

Midlerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, efficiens og effektivitet. Der findes en ansvarlighedsramme, som er baseret på omfattende indberetning, ekstern revision og politisk kontrol for at give rimelig sikkerhed for, at EU-midler bruges godt på en ordentlig måde.

Den Europæiske Revisionsret undersøger hvert år på grundlag af en systematisk og grundig tilgang årsregnskabets pålidelighed, lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og forsvarligheden af den økonomiske forvaltning og kvalitetsaspekterne af budgettering, herunder resultatdimensionen. Offentliggørelsen af Den Europæiske Revisionsrets årsrapport er udgangspunktet for dechargeproceduren. Revisorerne udarbejder også særberetninger om specifikke udgifter eller politikområder eller om budgetmæssige eller forvaltningsspørgsmål.

Europa-Parlamentet beslutter efter en henstilling fra Rådet om, hvorvidt det endelig skal godkende, den såkaldte "afgørelse om decharge", den måde, hvorpå Kommissionen gennemførte EU-budgettet et givet år. Den årlige dechargeprocedure sikrer, at Kommissionen holdes politisk ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet.

Afgørelsen om dechargen er også baseret på Kommissionens integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, på høringer fra kommissærerne og på svarene på skriftlige spørgsmål, der er rettet mod Kommissionen.

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 246, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit XIII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra ovennævnte institutioners og organers regnskabsførere, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af årsregnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens årsregnskab, har rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

Rosa ALDEA BUSQUETS

Kommissionens regnskabsfører

18. juni 2020

REGNSKABSÅRET 2019 I HOVEDTRÆK

Gennemførelse af EU-budgettet for 2019

EU's budget spiller en vigtig understøttende rolle for gennemførelsen af EU's politikker og prioriteter. Til trods for dets begrænsede størrelse (EU-budgettet udgør kun 2% af de samlede offentlige udgifter i EU) komplementerer det de nationale budgetter og er meget klart målrettet investeringer og additionalitet. Det er et af mange vigtige værktøjer i den brede vifte af politiske og lovgivningsmæssige instrumenter på EU-plan til gennemførelse af de politiske prioriteter, som alle EU's medlemsstater er nået til enighed om, og som bliver til den flerårige finansielle ramme (FFR), der består af alle de forskellige programmer og de maksimale udgiftslofter.

EU's budget for 2019, der blev vedtaget den 12. december 2018, bekræfter, at EU kanaliserer penge til de områder, hvor der er et udtalt behov. I tråd med Europa-Kommissionens forslag fra maj 2018 gik størstedelen af EU-budgettet for 2019 til at stimulere skabelsen af arbejdspladser, især for unge, og til at fremme vækst, strategiske investeringer og økonomisk konvergens. EU har også fortsat støttet indsatsen for at sikre en effektiv håndtering af migrationsudfordringen, både inden for og uden for EU.

Det vedtagne budget for 2019 bidrog til den europæiske økonomis styrke og modstandsdygtighed og til at fremme solidaritet og sikkerhed både inden for og uden for dets grænser. 2019-budgettet var det næstsidste budget under den gældende flerårige finansielle ramme (FFR). Næsten alle programmer blev gennemført med fuld hastighed med undtagelse af nye programmer såsom programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) og aktioner, hvor lovgivningsprocessen først er afsluttet for nylig.

Gennemførelsen af EU-budgettet beløb sig i 2019 til i alt 178,8 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 159,1 mia. EUR i betalingsbevillinger. Denne gennemførelse kan betragtes som tilfredsstillende, idet der kun blev foretaget mindre justeringer i løbet af året. Efter fremførslen af beløb til 2020 var udnyttelsesgraden 99,4% for forpligtelsesbevillinger og 99,5% for betalingsbevillinger.

Foranstaltninger til støtte for den økonomiske vækst og mindskelse af de økonomiske forskelle mellem regionerne beløb sig til næsten halvdelen af de forpligtede midler. EU bidrog med 12,4 mia. EUR til forskning og innovation under Horisont 2020, herunder på området højtydende databehandling. Der blev tilført flere budgetmidler til uddannelse (20 % flere midler til Erasmus+ i forhold til 2018) og transport og digital infrastruktur (37 % flere midler til Connecting Europe-faciliteten). Støtten til landbruget og landdistrikterne forblev stabil på næsten 57,9 mia. EUR, hvilket også bidrog til kampen mod klimaforandringer og til fremme af bæredygtig vækst.

Budgettet for 2019 gav den nødvendige fleksibilitet til at håndtere de interne aspekter af migrationsspørgsmål med i alt 1,2 mia. EUR i støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og 533 mio. EUR til grænseforvaltning og sikkerhed fra Fonden for Intern Sikkerhed. Der blev også afsat i alt 5 mio. EUR til oprettelsen af den nye europæiske anklagemyndighed oprettet med henblik på retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader EU's budget, herunder svig, hvidvaskning af penge og korruption.

Årsregnskabet – højdepunkter

Balance

·Under materielle anlægsaktiver bestod de fire satellitter, der blev sendt op i 2018, kredsløbstestningen i 2019. De er blevet føjet til den operationelle konstellation i 2019, så den nu i alt består af 26 satellitter (se bemærkning 2.2).

·Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, steg med 3,0 mia. EUR som følge af den fortsatte finansiering af EFSI- og EFSD-garantifondene samt finansielle instrumenter under Horisont 2020. Der var et fald i lån på 1,3 mia. EUR efter Rumæniens og Letlands tilbagebetaling af betalingsbalancestøttelån, hvilket i nogen grad blev udlignet af nye MFA-lån (se bemærkning 2.4).

·Forfinansiering (dvs. forskud udbetalt til modtagere af EU-midler) steg lidt med 1,5 mia. EUR til 51,4 mia. EUR (se bemærkning 2.5).

·Tilgodehavender og inddrivelige beløb i alt lå på samme niveau som sidste år, dvs. 24,0 mia. EUR (se bemærkning 2.6).

·Et fald i den lange rente, der anvendes til at værdiansætte forpligtelser vedrørende personaleydelser (den såkaldte diskonteringssats), og som blev negativ for første gang, førte til en betydelig stigning i forpligtelserne ved årets udgang på 17,2 mia. EUR (se bemærkning 2.9).

·Tilbagebetalingen af betalingsbalancestøttelån på 1,5 mia. EUR førte til et fald i finansielle forpligtelser, hvilket i nogen grad blev udlignet af nye MFA-lån (se bemærkning 2.11).

·Betalingsforpligtelser og påløbne udgifter lå på samme niveau som i 2018, nemlig på 94,1 mia. EUR i alt (se bemærkning 2.12 og 2.13).

Resultatopgørelse

·På indtægtssiden steg BNI-baserede indtægter med 3,0 mia. EUR som følge af justeringer for tidligere beløb (hovedsageligt for perioden 2012-2017), da BNI-grundlagene blev ajourført med reelle data. Bødeindtægter beløb sig til 4,3 mia. EUR i 2019 (se bemærkning 3.1 og 3.4).

·Udgifter under delt forvaltning steg med 4,8 mia. EUR som følge af en bedre gennemførelse af programmer under EFRU og Samhørighedsfonden i takt med opfyldelsen af den gældende FFR (se bemærkning 3.9).

Eventualforpligtelser

·Budgetgarantierne blev forhøjet med 2,7 mia. EUR som følge af undertegnelsen af nye ESFI- og ELM-operationer i 2019, som garanteres over EU-budgettet (se bemærkning 4.1.1).

DEN EUROPÆISKE UNION

REGNSKABSÅRET 2019

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE    

RESULTATOPGØRELSE    

PENGESTRØMSOPGØRELSE    

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER    

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET    

1.    VÆSENTLIGE REGNSKABSPRINCIPPER    

2.    BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN    

3.    BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN    

4.    EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER    

5.    BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER    

6.    FINANSIEL RISIKOSTYRING    

7.    OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER    

8.    BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN    

9.    ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING    

BALANCE

*    Europa-Parlamentet vedtog den 4. december 2019 et budget, hvor Unionens kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal inddrives af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2020. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

1.VÆSENTLIGE REGNSKABSPRINCIPPER

2.RETSGRUNDLAG OG REGNSKABSREGLER

Den Europæiske Unions (EU) årsregnskab føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 1046/2018 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30. juli 2018, s. 1) (i det følgende benævnt "finansforordningen").

EU udarbejder i henhold til finansforordningens artikel 80 sit årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre den interne overensstemmelse i EU's konsoliderede årsregnskab.

Anvendelsen af nye og ændrede EU-regnskabsregler

Nye EU-regnskabsregler, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2019

Følgende nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, er trådt i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2019 eller senere:

·I EU-regnskabsregel 20 "Kombinationer i den offentlige sektor", der bygger på IPSAS 40 "Kombinationer i den offentlige sektor", fastsættes kravene til klassificering, anerkendelse og måling af kombinationer af den offentlige sektor, dvs. samlingen af særskilte operationer i én offentlig enhed.

I standarden skelnes mellem to typer af kombinationer i den offentlige sektor: sammenlægninger og erhvervelser. En sammenlægning er en kombination i den offentlige sektor, hvor ingen af parterne i kombinationen opnår kontrol med en eller flere operationer, eller hvor der – hvis en part i kombinationen opnår kontrol – er dokumentation for, at kombinationen har en sammenlægnings økonomiske substans (i standarden angives en række indikatorer vedrørende vederlaget og den beslutningsproces, som kan danne grundlag for denne vurdering). En erhvervelse er en kombination i den offentlige sektor, hvor en part i kombinationen opnår kontrol med en eller flere operationer, og der er dokumentation for, at kombinationen ikke er en sammenlægning.

Kombinationer i den offentlige sektor, der er klassificeret som en sammenlægning, indregnes ved anvendelse af den ændrede sammenlægningsmetode, som kræver, at den enhed, der er opstået ved sammenlægningen, indregner de identificerbare aktiver, forpligtelser og minoritetsinteresser, der er omfattet af kombinationen, til den regnskabsmæssige værdi med en tilsvarende stigning eller et tilsvarende fald i nettoaktiver (dvs. uden indregning af goodwill).

Kombinationer i den offentlige sektor, der klassificeres som erhvervelser, indregnes ved anvendelse af overtagelsesmetoden, som kræver, at de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser indregnes til dagsværdien på overtagelsestidspunktet, og minoritetsinteresser i den overtagne operation indregnes som en forholdsmæssig andel af de overtagne operationers identificerbare nettoaktiver. I modsætning til ved en sammenlægning indregnes goodwill ved en erhvervelse (det beløb, hvormed det overførte vederlag måtte overstige nettobeløbet af de erhvervede identificerbare aktiver og forpligtelser målt på erhvervelsestidspunktet).

I standarden fastsættes særskilte oplysningskrav for at gøre det muligt for brugerne af EU's årsregnskab at vurdere arten og de økonomiske virkninger af en sammenlægning eller erhvervelse samt de økonomiske virkninger af de reguleringer, der er indregnet i det aktuelle regnskabsår, og som vedrører sådanne transaktioner, der blev gennemført i det aktuelle eller tidligere regnskabsår.

   Da der ikke var nogen kombinationer i den offentlige sektor i regnskabsperioden, har den nye standard ingen virkning for årsregnskabet for 2019.

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2019 endnu ikke trådt i kraft

Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2019 endnu ikke trådt i kraft.

3.REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter. For EU som en enhed i den offentlige sektor er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at vise, at enheden forvalter de midler, den har fået betroet, på forsvarlig vis. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 "Årsregnskaber" og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal.

De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

4.KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolideringen

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder, fælles ordninger og tilknyttede organer. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 9. På nuværende tidspunkt er der i alt 52 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ. De kontrollerede enheder omfatter EU-institutionerne (herunder Kommissionen, men ikke Den Europæiske Centralbank) og EU-agenturerne (med undtagelse af agenturerne/organerne fra den tidligere anden søjle), dvs. den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik). Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling betragtes også som en kontrolleret enhed. EU's eneste tilknyttede organ er Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

De enheder, der er omfattet af konsolideringen, men som er uden betydning for EU’s konsoliderede årsregnskab som helhed, behøver ikke at blive konsolideret eller behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, hvis det ville være for tidskrævende eller bekosteligt for EU. Der henvises til disse enheder som "mindre enheder", og de er behandlet særskilt i bemærkning 9. I 2019 blev syv enheder kategoriseret som sådanne mindre enheder.

Kontrollerede enheder

Kontrolbegrebet anvendes til at bestemme omfanget af konsolideringen. Kontrollerede enheder er de enheder, i forbindelse med hvilke EU udsættes for eller har ret til varierende finansielle fordele som følge af EU’s deltagelse og har mulighed for at påvirke arten og størrelsen af disse fordele gennem sin indflydelse på en anden enhed. Denne indflydelse skal kunne udøves umiddelbart og skal vedrøre enhedens relevante aktiviteter. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige tegn på, at EU udøver kontrol, er, at enheden oprettes via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning og finansieres over EU's budget, at EU har stemmeret i de styrende organer, at revisionen udføres af Den Europæiske Revisionsret, og at det er Europa-Parlamentet, der meddeler decharge. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, hvis blot ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt for at der er tale om kontrol.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU’s kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Fælles ordninger

En fælles ordning er en aftale, som to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på. Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktligt bindende aftalt delt kontrol over en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse. Fælles aftaler kan være enten joint ventures eller driftsfællesskaber. Et joint venture er en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4). Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen. Kapitalandele i et driftsfællesskab bogføres ved at indregne dets aktiver og passiver, indtægter og udgifter samt dets andel af de fælles aktiver, passiver, indtægter og udgifter i EU's årsregnskab.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, som EU har en betydelig direkte eller indirekte indflydelse på, men ikke enekontrol eller fælles kontrol over. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4 nedenfor).

Ikkekonsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af EU’s konsoliderede årsregnskab.

5.GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

Der fremlægges hvert år et årsregnskab. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

6.Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og indberetningsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, medmindre andet er angivet, idet euroen er EU’s funktionelle valuta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, bogføres på resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikkemonetære finansielle instrumenter, som er klassificeret som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, medtages i dagsværdireserven.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser

7.Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De endelige resultater kan afvige fra disse overslag. Ændringer i overslagene bogføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen, hvis ændringen kun påvirker perioden, eller denne periode og fremtidige perioder, hvis ændringen påvirker begge.

8.BALANCE

9.Immaterielle aktiver

Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikkemonetært aktiv uden fysisk substans. Et aktiv er identificerbart, hvis det enten kan adskilles (dvs. adskilles eller udskilles fra enheden, f.eks. sælges, overføres, licenseres, udlejes eller udveksles, enten særskilt eller sammen med en tilknyttet kontrakt, identificerbare aktiver eller forpligtelser, uanset om enheden har til hensigt at gøre det), eller det er et aktiv i kraft af bindende ordninger (herunder kontraktmæssige eller andre juridiske rettigheder), uanset om disse rettigheder kan overdrages til andre eller adskilles fra enheden eller fra andre rettigheder og forpligtelser.

Erhvervede immaterielle aktiver bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de akkumulerede amortiseringer og værdiforringelser. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU’s regnskabsregler er opfyldt, og udgifterne udelukkende vedrører aktivets udviklingsfase. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af forvaltningen planlagte anvendelse. Omkostninger, der er forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger bogføres som udgifter, efterhånden som de afholdes.

De immaterielle aktiver amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (3-11 år). Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved aftale.

10.Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de samlede afskrivninger og værdiforringelser. Anskaffelsesværdien omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen, opførelsen eller overførslen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller bogført som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller aktivets tjenestekapacitet vil tilfalde EU, og dets anskaffelsesværdi kan ansættes pålideligt. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger bogføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvor udgifterne er afholdt.

Grunde afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den forventede levetid, som følger:

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med aktivets regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger. Leasingkontrakter klassificeres enten som finansielle leasingkontrakter eller operationelle leasingkontrakter.

En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten overdrages til leasingtager. Ved indgåelsen af en finansiel leasingkontrakt som leasingtager indregnes de aktiver, der er erhvervet i henhold til den finansielle leasingkontrakt, som aktiver og de tilknyttede leasingforpligtelser som forpligtelser fra påbegyndelsen af leasingperioden. Aktiverne og forpligtelserne indregnes til beløb som ved indgåelsen af leasingkontrakten svarer til dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, hvis denne er lavere. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing i leasingperioden, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden. Minimumsleasingydelser skal fordeles mellem finansieringsomkostningen (renteelementet) og reduktionen af den udestående forpligtelse (kapitalelementet). Finansieringsomkostningen skal allokeres til hvert regnskabsår i leasingperioden for at frembringe en konstant periodisk rente på de resterende forpligtelser, der præsenteres som kort- eller langfristede, alt efter hvad der er relevant. Betingede lejeydelser indregnes som omkostninger i de regnskabsår, de er afholdt.

En operationel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, som ikke er en finansiel leasingkontrakt, dvs. en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv bæres og beholdes af leasinggiver. Ved indgåelsen af en operationel leasingkontrakt som leasingtager indregnes leasingydelserne i henhold til leasingkontrakten som en omkostning i resultatopgørelsen på et lineært grundlag over leasingperioden, og leasede aktiver eller leasingforpligtelser præsenteres ikke i opgørelsen af finansiel stilling.

11.Værdiforringelse af ikkefinansielle aktiver

En værdiforringelse er et tab i et aktivs fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale ud over den systematiske indregning af tabet i aktivets fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale gennem amortisering eller afskrivning (alt efter hvad der er relevant). Aktiver med ubestemt levetid amortiseres/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Amortisering/afskrivning af aktiver vurderes med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse, når der på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er tegn på, at et aktiv kan være værdiforringet. Tab som følge af værdiforringelse bogføres som differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige (tjenesteydelse)beløb. Det erholdelige (tjenesteydelse)beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Hvis de årsager til værdiforringelser, der blev bogført de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

12.Investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode

Andele i tilknyttede organer og joint ventures

Investeringer, der bogføres efter den indre værdis metode, bogføres i første omgang til anskaffelsesværdien, hvorefter den oprindelige regnskabsmæssige værdi efterfølgende forhøjes eller nedsættes med henblik på at bogføre yderligere bidrag, EU’s andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud, værdiforringelser og udbytte. Den oprindelige anskaffelsesværdi plus alle bevægelser giver tilsammen den regnskabsmæssige værdi af investeringen i årsregnskabet på balancedatoen. EU’s andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud bogføres på resultatopgørelsen, og andelen af investeringsmodtagerens bevægelser i egenkapitalen bogføres i reserven som nettoaktiver. Modtagne udlodningsbeløb fra investeringen nedbringer aktivets regnskabsmæssige værdi.

Hvis EU’s andel af underskud i investeringen, der bogføres efter den indre værdis metode, er lig med eller overstiger kapitalandelen i investeringen, ophører EU med at bogføre sin andel af yderligere tab ("ikkeindregnede tab"). Efter at EU’s kapitalandel er reduceret til nul, hensættes forpligtelser til yderligere tab, og der bogføres kun en forpligtelse i det omfang, EU har påtaget sig retlige eller faktiske forpligtelser eller foretaget betalinger på vegne af enheden.

Hvis der er tegn på værdiforringelse, er det nødvendigt at foretage en nedskrivning til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i bemærkning 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen på et senere tidspunkt ikke længere er relevant, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

I de tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalfond, har EU ikke noget ønske om at udøve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, som kategoriseres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Tilknyttede organer og joint ventures, der kategoriseres som mindre enheder (se bemærkning 1.3), bogføres ikke efter den indre værdis metode. EU’s bidrag til disse enheder bogføres som en udgift i perioden.

13.Finansielle aktiver

Klassificering

EU klassificerer sine finansielle aktiver i kategorierne "finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatet", "lån og tilgodehavender", "hold-til-udløb-investeringer" og "finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje". Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

(I)Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Et finansielt aktiv klassificeres i kategorien "finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatet", hvis det hovedsageligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt eller af enheden er klassificeret i denne kategori. Afledte aktiver er også omfattet af denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

(II)Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU direkte yder lån eller leverer varer eller tjenesteydelser til en debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet, eller når EU har overtaget den oprindelige långivers rettigheder efter en betaling foretaget af EU i henhold til en garantiaftale. Betalinger, der forfalder inden for 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som kortfristede aktiver. Betalinger, der forfalder senere end 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som langfristede aktiver. Lån og tilgodehavender omfatter tidsindskud med oprindelig løbetid på over tre måneder.

(III)Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår ejede EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

(IV)Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikkeafledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er klassificeret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som kortfristede eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU forventer at afhænde dem. Investeringer i ikkekonsoliderede enheder, enheder, der ikke bogføres ved hjælp af den indre værdis metode, og andre kapitalandele (f.eks. risikokapitaltransaktioner) klassificeres også som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver klassificeret til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, finansielle hold-til-udløb-aktiver eller finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, bogføres på deres handelsdato, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Likvide midler og lån bogføres, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller låntagerne får et kontant forskud. Finansielle instrumenter bogføres første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Finansielle aktiver, der reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne udgiftsføres under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag), medmindre dagsværdien af dette instrument kan dokumenteres ved en sammenligning med andre observerede aktuelle markedstransaktioner med samme instrument (dvs. uden ændring i form eller sammensætning) eller er baseret på en værdiansættelsesmetode, hvis variabler kun omfatter observerede markedsdata (f.eks. i forbindelse med visse derivatkontrakter). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsrenten, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige diskonterede kontantbetalinger anslået ved hjælp af den gældende markedsrente for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Ydede lån bogføres til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

·"Markedsmiljøet" for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, der bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da långiverne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne. EU låner kun penge med henblik på udlån til samme rente. Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU’s lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU’s lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU’s udlån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

·Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som EU skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner i forbindelse med EFSM-lån (den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme), betalingsbalancelån og andre tilsvarende lån, desuden være den faktisk anvendte rente.

·Desuden sker der for disse lån en udligning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om back-to-back-transaktioner. Den effektive rente for de ydede lån er således lig med den effektive rente for den tilsvarende låntagning. EU’s transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter bogføres ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, eller EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part.

Efterfølgende måling

a)Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien "finansielle instrumenter reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen" bogføres på resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor de opstår.

b)Lån og tilgodehavender bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. I tilfælde af lån ydet af lånte midler anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som back-to-back-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløbene ikke er væsentlige. EU’s transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

c)Hold-til-udløb-aktiver bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. EU har på nuværende tidspunkt ingen hold-til-udløb-investeringer.

d)Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien "finansielle AFS-aktiver" bogføres i dagsværdireserven, bortset fra omregningsforskelle vedrørende monetære aktiver, der bogføres på resultatopgørelsen. Når aktiver, der er klassificeret som finansielle AFS-aktiver, ikke bogføres, eller de nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev bogført i dagsværdireserven, bogføres på resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentes metode, bogføres på resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-egenkapitalinstrumenter bogføres fra det tidspunkt, hvor EU’s ret til at modtage betaling er fastslået.

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i risikokapitalfonde, der klassificeres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Når dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelser.

Nedskrivning af finansielle aktiver

Et finansielt aktiv bliver udelukkende nedskrevet, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, der er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt. EU vurderer på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet.

(a)Aktiver bogført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet bogføres på resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, der er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, der kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af de omkostninger, der er forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

(b)Aktiver bogført til dagsværdi

For egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, tages der ved vurderingen af, om værdipapirerne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i værdipapirets dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, bliver det akkumulerede tab — der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab på det finansielle aktiv, som tidligere er bogført på resultatopgørelsen — fjernet fra reserverne og bogført på resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på egenkapitalinstrumenter, der er bogført på resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

14.Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger bogføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFO). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis aktivet blev erhvervet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

15.Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har den pågældende pligt til at tilbagebetale forfinansieringen til EU. Da EU har kontrol over forfinansieringen og har ret til godtgørelse for den ikkestøtteberettigede del, præsenteres beløbet som et aktiv.

Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til det betalte vederlag. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede omkostninger (inkl. skønnede beløb) afholdt i perioden.

Renter af forfinansiering bogføres, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den pågældende aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

Andre forskud til medlemsstaterne, der kommer fra EU’s godtgørelse af beløb, som medlemsstaterne har betalt som forskud til deres støttemodtagere (inkl. "finansielle instrumenter under delt forvaltning"), indregnes som aktiver og vises under posten "Forfinansiering". Andre forskud til medlemsstaterne måles efterfølgende til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af det bedst mulige skøn over de støtteberettigede udgifter, som modtagere af støtte har afholdt, beregnet på grundlag af rimelige og dokumenterede antagelser.

EU’s bidrag til Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF) trustfonde eller andre klassificerede enheder er også klassificeret som forfinansiering, da deres formål er at stille likvide midler til rådighed for trustfonden, så den kan finansiere specifikke aktioner i overensstemmelse med sit formål. EU’s bidrag til trustfonde måles til det oprindelige bidragsbeløb minus støtteberettigede udgifter, herunder om nødvendigt anslåede beløb, som trustfonden har afholdt i regnskabsperioden og tildelt til EU-bidraget i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

16.Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

EU’s regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner præsenteres hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres "tilgodehavender" som hidrørende fra kommercielle transaktioner og "inddrivelige beløb" som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter og klassificeres derfor som lån og tilgodehavender (se bemærkning 1.5.5). Oplysningerne i bemærkningerne til de finansielle instrumenter vedrørende tilgodehavender fra kommercielle transaktioner omfatter periodeafgrænsningsposter fra kommercielle transaktioner, da disse er uvæsentlige. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet.

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner bogføres til dagsværdien på overtagelsestidspunktet (justeret for renter og bøder) med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet bogføres på resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af påløbne indtægter ved regnskabsårets udgang. Beløb opført som inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner er ikke finansielle instrumenter, eftersom deres grundlag ikke er en kontrakt, der medfører en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument. I bemærkningerne til årsregnskabet opføres inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner imidlertid sammen med tilgodehavender fra kommercielle transaktioner, når det er hensigtsmæssigt.

17.Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler er finansielle instrumenter og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede let omsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre.

18.Personaleydelser

EU udbetaler en række ydelser (løn og social sikring) til sine medarbejdere. Med henblik på bogføring klassificeres disse som henholdsvis kortsigtede personaleydelser og ydelser efter medarbejderens fratrædelse.

Kortsigtede personaleydelser

Kortsigtede personaleydelser er de ydelser, der skal afregnes senest 12 måneder efter afslutningen af den regnskabsperiode, hvor medarbejderen har gjort tjeneste, såsom lønninger, årlig og betalt sygeorlov og andre kortsigtede ydelser. Kortsigtede personaleydelser bogføres som en udgift, når den tilknyttede ydelse leveres. En forpligtelse bogføres med det beløb, der forventes betalt, når EU som følge af medarbejderens levering af en ydelse har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse til at betale, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet.

Ydelser efter medarbejderens fratrædelse

EU udbetaler en række ydelser efter medarbejderens fratrædelse, herunder tilbagetrædelsesydelser, invaliditetsydelser og efterladtepension i henhold til pensionsordningen for EU-tjenestemænd samt sygesikring i henhold til den fælles sygeforsikringsordning (se bemærkning 2.9). Disse ydelser ydes i henhold til en enkelt ordning – også selv om den splittes i to – og skal behandles ens, så der gives en fair udlægning af situationen og den økonomiske virkelighed afspejles.

I.Pensionsordningen for EU-tjenestemænd: De ydelser, der udbetales under denne teoretisk finansierede 12 ordning vedrører alders-, invalide- og efterladtepension samt familietillæg og dødsfald før pension til medarbejdere, der har arbejdet i EU-institutioner, -agenturer og andre EU-organer, og til efterladte af afdøde tjenestemænd eller pensionister. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn.

II.Den fælles sygeforsikringsordning: Under denne ordning yder EU sundhedsdækning til medarbejdere i Kommissionen, EU-institutionerne, -agenturerne og andre EU-organer i form af godtgørelse af medarbejderens udgifter til lægebehandling. De ydelser, der udbetales til andre end bidragende medarbejdere (dvs. pensionister, forældreløse børn mv.), bogføres som "Ydelser efter medarbejdernes fratrædelse".

EU udbetaler også ydelser efter medarbejdernes fratrædelse til medlemmerne af EU-institutionerne gennem separate pensionsordninger. Disse bogføres under "Andre pensionsordninger". Under disse ordninger udbetaler EU pensionsydelser til medlemmer af Kommissionen, Domstolen og Retten, Revisionsretten, Rådet, Europa-Parlamentet, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Desuden yder EU sundhedsdækning til medlemmerne af EU-institutionerne gennem sygeforsikringsordningen.

Ovennævnte ydelser efter medarbejderens fratrædelse kategoriseres i gruppen af EU-ydelsesbaserede ordninger og beregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen ved at foretage et skøn over de fremtidige ydelser, som medarbejderne vil have optjent i nuværende og forudgående perioder, diskontere dette beløb og fratrække dagsværdien af ordningens aktiver. Den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes årligt ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt til modtagerne i, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

De ydelser efter medarbejderens fratrædelse, som EU udbetaler til EU-medarbejdere, ydes i henhold til en samlet ordning, der består af en pensionsordning og en sygeforsikringsordning, idet retten til sundhedsdækning under sidstnævnte afhænger af, om man har erhvervet retten til dækning under førstnævnte. I henhold til betingelserne for den samlede ordning, jf. tjenestemandsvedtægten, erhverves visse rettigheder, såsom retten til udskudt pensionsudbetaling og nedsat pension, efter 10 års tjeneste. De rettigheder, der erhverves efterfølgende i henhold til denne samlede ordning i forbindelse med medarbejderens tjeneste, er imidlertid markant højere end de rettigheder, der erhverves de første 10 år, hvilket afspejles i de årligt optjente pensionsrettigheder efter det 10. år.

Med henblik på korrekt at fremstille den underliggende transaktions økonomiske substans, som er et kvalitativt kendetegn for regnskabsaflæggelse, jf. såvel EU-regnskabsregel 1 og konceptuelle rammer for IPSAS, tilskrives de påløbne tjenesteomkostninger på lineær basis over medarbejderens skønnede aktive tjenesteperiode, dvs. fra den dato, hvor medarbejderens tjeneste afføder rettigheder under ordningen (uanset om rettigheden er betinget af fortsat tjeneste eller ej), til den dato, hvor medarbejderens fortsatte tjeneste ikke længere vil føre til optjening af yderligere væsentlige rettigheder, ud over normale lønstigninger. Denne tilgang anvendes konsekvent på rettighederne under den samlede ordning.

Eftermåling af nettoværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse omfatter aktuarmæssige gevinster og tab samt afkast på ordningens aktiver og bogføres straks som nettoaktiver.

EU bogfører nettorenteudgifterne (indtægt) og andre udgifter vedrørende de ydelsesbaserede ordninger på resultatopgørelsen under posten "Personale- og pensionsomkostninger".

Når der foretages en ændring eller indskrænkning af ydelserne, bogføres den tilsvarende ændring vedrørende tidligere tjenesteår eller gevinsten/tabet som følge af indskrænkelsen straks på resultatopgørelsen. Gevinster og tab i forbindelse med afregning bogføres, når afregningen finder sted. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår bogføres straks på resultatopgørelsen, medmindre ændringerne afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode.

19.Hensættelser

Hensættelser bogføres, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal konti, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

Hensættelser til tabsgivende kontrakter bogføres til nutidsværdien af enten de forventede omkostninger ved opsigelse af kontrakten eller de forventede nettoomkostninger ved videreførelse af kontrakten, alt efter hvad der er lavest.

20.Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen eller finansielle forpligtelser bogført til den amortiserede anskaffelsesværdi eller som finansielle garantiforpligtelser.

Låntagning omfatter lån hos kreditinstitutter og gældsbeviser. Lånene indregnes først til dagsværdi, dvs. deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og bogføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentes metode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien bogføres på resultatopgørelsen i hele låntagningsperioden ved hjælp af den effektive rentes metode. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentes metode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet med lånte midler. EU’s transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen omfatter afledte instrumenter, hvis dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

Finansielle garantiforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi, dvs. den modtagne præmie. Efterfølgende måles de finansielle garantiforpligtelser til det bedste skøn over de forventede udgifter til afregning af den finansielle garantiforpligtelse eller det oprindeligt bogførte beløb i givet fald med fradrag af eventuelle akkumulerede amortiseringer, idet det højeste beløb anvendes. EU bogfører en finansiel garantiforpligtelse ved modtagelse af modydelsen for garantien, dvs. på markedsvilkår, eller når dagsværdien kan ansættes pålideligt. Hvis der ikke er et aktivt marked for direkte ækvivalente garantiaftaler, bogfører EU den givne garanti som en eventualforpligtelse (se bemærkning 1.7.2) eller — når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse — som en hensættelse (se bemærkning 1.5.11).

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

EU’s trustfonde, der betragtes som en del af Kommissionens operationelle aktiviteter, bogføres i Kommissionens årsregnskab og konsolideres yderligere i EU’s årsregnskab. Bidrag fra andre donorer til EU’s trustfonde opfylder derfor kriterierne for betingede indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, og de bogføres som finansielle forpligtelser, indtil betingelserne i tilknytning til de overførte bidrag er opfyldt, dvs. indtil trustfonden har afholdt de støtteberettigede omkostninger. Trustfonden skal finansiere specifikke projekter og tilbagebetale ikkeanvendte midler i forbindelse med afvikling. På balancedatoen måles de udestående bidragsforpligtelser som modtagne bidrag fratrukket udgifter, som trustfonden har afholdt, herunder eventuelle anslåede beløb. Af regnskabsmæssige hensyn fordeles nettoudgifterne efter bidragene fra andre donorer i forhold til de nettobidrag, der er betalt pr. 31. december. Denne tildeling af bidrag er kun vejledende. Når trustfonden afvikles, træffer fondsbestyrelsen beslutning om den faktiske fordeling af de resterende midler.

21.Betalingsforpligtelser

En betydelig del af EU’s betalingsforpligtelser er ubetalte betalingsanmodninger vedrørende udgifter fra modtagere af tilskud eller anden EU-finansiering (ikkekommercielle transaktioner). Kravene opføres som betalingsforpligtelser med det krævede beløb, når betalingsanmodningen modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes betalingsforpligtelserne til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Betalingsforpligtelser, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen til det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter bogføres i årsregnskabet, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

22.Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder bogføres i årsregnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en traktat), skal påløbne indtægter bogføres i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten desuden blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden bogføres de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af den økonomiske og øvrige situation, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

23.RESULTATOPGØRELSE

24.Indtægter

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Langt størstedelen af EU’s indtægter vedrører ikkekommercielle transaktioner:

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter bogføres i den periode, hvor Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres "indkaldte beløb". Da momsindtægterne og de BNI-baserede indtægter bygger på overslag over oplysningerne for det pågældende budgetår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Virkningen af en ændring af et overslag medtages i beregningen af nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf.

Traditionelle egne indtægter

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner og tilknyttede indtægter bogføres, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder opkrævet told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) modtages fra medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de indtægter, som medlemsstaterne har opkrævet for perioden, men som endnu ikke er betalt til Kommissionen, og de bogføres som påløbne indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er opkrævet eller garanteret, såvel som garanterede beløb, der anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, bogføres under indtægter efter fradrag af de inddrivelsesomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække. Derudover bogføres en værdinedskrivning på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder bogføres, når EU har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Efter at der er truffet afgørelse om bødepålæg, har virksomhederne to måneder fra meddelelsen til enten:

a)at acceptere afgørelsen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har endeligt inddrevet beløbet, eller

b)ikke at acceptere afgørelsen og påklage den i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis afgørelsen påklages, skal bøden indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet en klage ikke har opsættende virkning (artikel 278 i TEUF). Det modtagne kontantbeløb anvendes til at frigøre det inddrivelige beløb. Virksomheden kan med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti. I så fald udgør bøden fortsat et inddriveligt beløb. Hvis der hverken modtages er kontantbeløb eller stilles en garanti, og der er tvivl om virksomhedens solvens, bogføres der en værdinedskrivning af fordringen.

Hvis virksomheden påklager afgørelsen og allerede foreløbigt har betalt bøden, bogføres beløbet som en eventualforpligtelse, eller hvis det forekommer sandsynligt, at Retten ikke giver EU medhold, bogføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet stillet en garanti, nedskrives det udestående inddrivelige beløb som foreskrevet.

De akkumulerede renter, som Kommissionen modtager på de bankkonti, hvor den modtagne betaling er indsat, bogføres som en indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Siden 2010 forvaltes foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI (Budget Fines Fund), en særlig fond, der er oprettet til formålet, hvorigennem de investeres i finansielle instrumenter.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser bogføres, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter bogføres på resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentes metode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmene under hensyntagen til alle kontraktlige betingelser for det finansielle instrument (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, der udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, bogføres renteindtægter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

25.Udgifter

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner udgør størsteparten af EU’s udgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne bogføres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en aftale om tilladelse til overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for bogføring, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang anslås og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i årsregnskabet.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres, når varerne eller ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til deres oprindelige fakturabeløb. På balancedatoen anslås udgifterne vedrørende leverede tjenesteydelser i perioden, for hvilke en faktura endnu ikke er modtaget eller accepteret, og bogføres derefter på resultatopgørelsen.

26.EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

27.Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser.

28.Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som endnu ikke er blevet bogført, enten fordi det ikke er sandsynligt, at det vil være nødvendigt med en udgående strøm af ressourcer i form af økonomiske gevinster eller tjenesteydelsesmuligheder for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt. Eventualforpligtelser vurderes hver balancedag for at vurdere sandsynligheden for afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder.

29.PENGESTRØMSOPGØRELSE

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU’s evne til at generere kassebeholdning og tilsvarende likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktiviteter samt indtægter og udgifter forbundet med investering i pengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU’s rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme klassificeret efter driftsaktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

Driftsaktiviteter er de af EU’s aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investeringsaktiviteter (eller finansieringsaktiviteter), da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU’s daglige transaktioner.

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at præsentere de egentlige investeringer, som EU har foretaget.

30.BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

31.IMMATERIELLE AKTIVER

Ovenstående beløb vedrører hovedsageligt computersoftware.

32.MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Kategorien rumbaserede aktiver omfatter operationelle anlægsaktiver i tilknytning til to EU-rumprogrammer: det globale satellitnavigationssystem (GNSS), f.eks. Galileo og EGNOS, og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus. Aktiverne under de rumprogrammer, der endnu ikke er operationelle, er medtaget under posten for anlægsaktiver under opførelse.

Hvad angår Galileo, bestod de fire satellitter, der blev sendt op i 2018, kredsløbstestningen. De er blevet føjet til den operationelle konstellation i 2019, så den nu i alt består af 26 satellitter. Værdien af de operationelle Galileo-anlægsaktiver, der dækker både satellitter og jordbaserede anlæg, beløb sig til 2 489 mio. EUR pr. 31. december 2019 minus afskrivning (2018: 2 410 mio. EUR). De resterende anlægsaktiver under opførelse, som beløb sig til 1 361 mio. EUR (2018: 1 324 mio. EUR). Udviklingen af Galileo-systemet vil fortsætte, indtil systemet når op på sin fulde operationelle kapacitet. Når Galileo-systemet er færdigudviklet, vil det omfatte 30 satellitter (herunder seks reservesatellitter).

Hvad angår Copernicus, blev ingen nye satellitter operationelle i 2019. Den samlede værdi af Copernicus' operationelle anlægsaktiver er 1 153 mio. EUR (2018: 1 455 mio. EUR) minus akkumulerede afskrivninger. Et beløb på 1 453 mio. EUR vedrørende Copernicus-satellitterne er desuden bogført under anlægsaktiver under opførelse (2018: 1 207 mio. EUR).

Anlægsaktiver i forbindelse med den jordbaserede EGNOS-infrastruktur (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) til et beløb på 37 mio. EUR (2018: 52 mio. EUR) er også opført under posten rumbaserede aktiver. Derudover beløb de resterende EGNOS-anlægsaktiver under opførelse sig til 238 mio. EUR (2018: 130 mio. EUR).

Aktiverne i forbindelse med EU’s rumprogrammer opføres med hjælp fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Materielle anlægsaktiver

33.INVESTERINGER BOGFØRT EFTER DEN INDRE VÆRDIS METODE

EU’s andel (EU repræsenteres i denne sammenhæng af Kommissionen) i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) behandles som et tilknyttet organ ved anvendelse af den indre værdis metode. EIF er EU's finansieringsinstitution, der er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. EIF har sæde i Luxembourg og fungerer som et privat-offentligt partnerskab, hvis medlemmer er Den Europæiske Investeringsbank (EIB), EU og en gruppe af finansielle institutioner. Pr. 31. december 2019 besad EU 29,7 % af ejerandelene i EIF (2018: 29,7 %) og 29,7 % af stemmerettighederne (2018: 29,7 %). EIF skal i henhold til sin vedtægt afsætte mindst 20 % af sit årlige nettooverskud til en lovgivningsbestemt reserve, indtil den samlede reserve udgør 10 % af den tegnede kapital. Denne reserve kan ikke udloddes.

Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på den procentvise andel i tilknyttede organer:

Afstemningen af ovenstående finansielle oplysninger til den regnskabsmæssige værdi af ejerandelene i EIF er som følger:

EU, der repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2019 indbetalt 20 % af sin tegnede andel af EIF’s kapital, mens det endnu ikke indkrævede beløb fordeler sig som følger:

34.FINANSIELLE AKTIVER

35.Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Ud af det samlede beløb på 18 407 mio. EUR er EU i besiddelse af finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS), i form af gældsinstrumenter (f.eks. obligationer) til en værdi af 14 998 mio. EUR (2018: 13 993 mio. EUR), egenkapitalinstrumenter til en værdi af 2 801 mio. EUR (2018: 1 365 mio. EUR) og investeringer i pengemarkedsfonde (såsom EIB's Unitary Fund) til en værdi af 608 mio. EUR (2018: 85 mio. EUR).

BUFI-investeringer

Foreløbigt indkasserede bøder vedrørende konkurrencesager overføres til en særlig fond (BUFI-fonden — Budget Fines Fund) og investeres af Kommissionen i finansielle instrumenter, der er kategoriseret som finansielle AFS-aktiver.

EKSF under afvikling

Hvad angår beløbene under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling), er alle finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, gældsinstrumenter udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

EU har en passiv kapitalanbringelse i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD) egenkapital. Pr. 31. december 2019 drejede det sig om 90 044 andele (2018: 90 044 andele), hvilket svarer til 3 % af den samlede tegnede kapital. EU tegnede andele til en samlet værdi af 900 mio. EUR, hvoraf 713 mio. EUR endnu ikke er krævet indbetalt. I henhold til stiftelsesoverenskomsten for EBRD er aktionærerne underlagt en række kontraktretlige begrænsninger, f.eks. at andelene ikke kan overdrages, og at deres indløsningsværdi er begrænset til den oprindelige anskaffelsesværdi.

EU bogfører investeringen i EBRD til dagsværdi. Den oprindelige anskaffelsesværdi anses for at være det bedste skøn over dagsværdien, navnlig i lyset af de kontraktretlige begrænsninger beskrevet ovenfor. Selv om EBRD’s andele ikke er børsnoterede på noget marked, er der for nylig foretaget transaktioner med bankens kapital (udstedelse af andele til pålydende værdi), der indikerer, at anskaffelsesværdien er det bedste skøn over dagsværdien i denne situation.

GARANTIFONDE VEDRØRENDE BUDGETGARANTIER

EFSI-garantifonden

I henhold til forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) (forordning (EU) 2015/1017) blev EFSI-garantifonden oprettet for at skabe en likviditetsbuffer mod potentielle tab for EIB i forbindelse med de af fondens finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af EFSI-EU-garantien i medfør af EFSI-aftalen (se bemærkning 4.1.1). EFSI-garantifonden finansieres ved hjælp af bidrag fra EU-budgettet. Den finansieres desuden via afkast fra de investerede garantifondsmidler, de indtægter, EU modtager som betaling for garantien i henhold til EFSI-aftalen, og de beløb, som EIB inddriver fra debitorer, der misligholder deres forpligtelser i forbindelse med tidligere træk på garantien. Ved udgangen af 2019 udgjorde aktiverne i EFSI-garantifonden i alt 6 688 mio. EUR (2018: 5 452 mio. EUR), hvoraf 6 654 mio. EUR blev investeret i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (2018: 5 000 mio. EUR), mens der var indgået forpligtelser for 1 879 mio. EUR (2018: 2 688 mio. EUR), som endnu ikke er indbetalt til fonden og indgår i de budgetterede uindfriede forpligtelser og også er medtaget som udestående forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført (se bemærkning 5.1). Fonden tilføres gradvist midler op til 9,1 mia. EUR, dvs. 35 % af EU's samlede EFSI-garantiforpligtelser.

Garantifond for aktioner i forhold til tredjelande

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland dækker lån, der er garanteret over EU-budgettet, herunder navnlig EIB’s lånetransaktioner uden for EU, der finansieres over EIB’s egne indtægter, og lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU (se bemærkning 4.1.1). Fonden forvaltes af EIB og skal dække misligholdte lån, der er garanteret af EU. Fondens midler stammer fra betalinger over EU’s budget, renter af investering af fondens aktiver og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har udbetalt garantien. Garantifonden for Aktioner bør fastholdes på et målbeløb på 9 % af det garanterede lån, der var udestående ved årets udgang. Forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens aktiver ved årets udgang dækkes over EU-budgettet i år N+2, mens eventuelle overskud tilbagebetales til EU-budgettet.

EFSD-garantifonden

I henhold til forordningen om den europæiske fond for bæredygtig udvikling (EFSD) (forordning (EU) 2017/1601 blev EFSD-garantifonden oprettet for at skabe en likviditetsbuffer, der skal anvendes, hvis der trækkes på den EU-garanti, der stilles i forbindelse med indgåelsen af EFSD-garantiaftaler. EFSD-garantifonden finansieres ved hjælp af bidrag fra EU-budgettet, bidrag fra 11. EUF til EU-budgettet samt frivillige bidrag fra medlemsstaterne og andre bidragydere. Den finansieres desuden via afkast fra investerede midler, beløb, som inddrives fra debitorer, der misligholder deres forpligtelser, indtægter og andre betalinger, som EU modtager i henhold til EFSD-garantiaftalerne. I alt har garantifonden pr. 31. december 2019 modtaget betalinger til et beløb på 600 mio. EUR, hvoraf 595 mio. EUR er investeret i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, mens yderligere 95 mio. EUR (2018: 325 mio. EUR) er forpligtet, men endnu ikke udbetalt, og indgår i de budgetterede uindfriede forpligtelser og ligeledes medtaget som udestående forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført (se bemærkning 5.1). EFSD-garantifonden tilføres gradvist midler op til 750 mio. EUR, dvs. 50 % af de samlede fremtidige EFSD-garantiforpligtelser, der garanteres over EU-budgettet, og der vil blive forhøjet yderligere med andre bidrag.

FINANSIELLE INSTRUMENTER, DER FINANSIERES OVER EU-BUDGETTET

Horisont 2020

I henhold til EU-forordningen om oprettelse af Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) er der etableret nye finansielle instrumenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for enheder med aktiviteter inden for forskning og innovation. De omtalte instrumenter er: InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation, hvorunder Kommissionen deler den finansielle risiko vedrørende en portefølje af nye finansieringstransaktioner, som EIB har indgået, InnovFin-garanti til SMV'er, herunder SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft (SIUGI), som stiller garantier for faciliteter, der forvaltes af EIF, som yder garantier og modgarantier til finansielle institutioner for nye låneporteføljer (under SIUGI deler Kommissionen den finansielle risiko vedrørende den garanti, der ydes sammen med medlemsstater, EIF og EIB), og InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation, som bidrager til investeringer i risikokapitalfonde og forvaltes af EIF.

Finansieringsfaciliteten for risikodeling

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) forvaltes af EIB og Kommissionens investeringsportefølje anvendes til at dække finansielle risici for lån og garantier fra EIB til støtteberettigede forskningsprojekter. I alt var der på EU's budget afsat op til 1 mia. EUR til RSFF under den flerårige finansielle ramme (FFR) 2007-2013. Under FFR 2014-2020 er der ikke afsat nye budgetbidrag til RSFF. Da størstedelen af de udestående RSFF-operationer allerede er blevet tilbagebetalt, frigav EIB i 2019 delvist EU-garantien, hvilket førte til et fald i EU's eventualforpligtelse (se bemærkning 4.1.3).

Connecting Europe-faciliteten

I henhold til forordning (EU) nr. 2013/1316 blev Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet med det formål at gøre det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren. Den forvaltes af EIB inden for rammerne af en aftale med EU. CEF-lånefinansieringsinstrumentet udgør fortsættelsen af lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter og pilotfasen af initiativet for projektobligationer. Dette instrument tilbyder risikodeling i forbindelse med lånefinansiering i form af foranstillede og efterstillede lån eller garantier samt støtte til projektobligationer. Efter ikrafttrædelsen af den første ændring af delegeringsaftalen med EIB den 19. juni 2019 henføres alle EIB's CEF-operationer til en af de to følgende porteføljer: gældsporteføljen eller den ikkesecuritiserede finansieringsportefølje baseret på en ny porteføljebaseret risikodelingstilgang.

EU’s SMV-egenkapitalfaciliteter

Der er tale om egenkapitalinstrumenter, der finansieres af COSME-programmet, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), MAP-programmet og pilotprojektet for teknologioverførsel, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af EU’s små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i deres tidlige faser (opstart) og vækstfaser ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

36.Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

EU indgår valutaterminskontrakter for at afdække valutarisikoen i forbindelse med dollardenominerede obligationer, som besiddes af EFSI-garantifonden. Inden for rammerne af valutaterminskontrakter betaler EU det kontraktligt aftalte teoretiske beløb i udenlandsk valuta ("betalingssiden"), jf. tabellen ovenfor, og vil modtage et teoretisk beløb i euro ("modtagersiden") på forfaldsdatoen. Sådanne derivatkontrakter måles til dagsværdien på balancedatoen og klassificeres enten som finansielle aktiver eller finansielle passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, afhængig af om deres dagsværdi er positiv eller negativ.

"Garanti på egenkapitalporteføljen" omfatter garantier, som EU giver til finansielle institutioner på porteføljer af egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som afledte finansielle instrumenter og bogføres som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen. Det samlede beløb udgøres primært af den EFSI-EU-garanti, der er givet til EIB-Gruppen, og EIB og EIF udbetalte 1 420 mio. EUR til egenkapitalinvesteringer (2018: 674 mio. EUR). EU-garantiens dagsværdi for så vidt angår EFSI-egenkapitalporteføljer beløb sig til i alt 134 mio. EUR (2018: 14 mio. EUR).

Dagsværdihierarki for finansielle aktiver målt til dagsværdi

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2.

Afstemning af finansielle aktiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3)

37.Lån

38.Lån i forbindelse med finansiel bistand

Den nominelle værdi af lån til finansiel bistand beløb sig pr. 31. december 2019 til i alt 51 941 mio. EUR (2018: 53 206 mio. EUR). Ændringen i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i påløbne renter.

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) gør det muligt at yde finansiel bistand til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige forhold, som den ikke selv er herre over. Bistanden kan ydes i form af et lån eller en kreditlinje. Økofinrådets konklusioner af 9. maj 2010 begrænser mekanismen til 60 mia. EUR, mens den retlige grænse begrænser det udestående låne- eller kreditlinjebeløb til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter. Låntagning i tilknytning til de lån, der ydes under EFSM, garanteres udelukkende over EU’s budget. Det forventes ikke, at EFSM deltager i nye finansieringsprogrammer eller indgår nye lånefacilitetsaftaler.

Betalingsbalancefaciliteten (BOP) er et politikforankret finansielt instrument, der yder mellemfristet finansiel bistand til de medlemsstater, der ikke har indført euroen. Den gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller er i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Den maksimale samlede hovedstol for de lån, der kan ydes under instrumentet, er på 50 mia. EUR. Låntagning vedrørende betalingsbalancestøttelån garanteres over EU’s budget. I 2019 tilbagebetalte Rumænien landets udestående lånebeløb på 1 mia. EUR, og Letland tilbagebetalte 500 mio. EUR af landets udestående beløb på 700 mio. EUR.

Makrofinansiel bistand (MFA) er en form for finansiel bistand, som EU yder til partnerlande, der har problemer med betalingsbalancen. Lånene ydes i form af mellem- og langfristede lån eller gavebistand, eller som en passende kombination af disse, og supplerer generelt den finansiering, der ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Disse lån er garanteret af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. I løbet af det år, der sluttede den 31. december 2019, blev der udbetalt nye lån under MFA til et samlet beløb på 420 mio. EUR, nærmere betegnet 300 mio. EUR til Tunesien, 100 mio. EUR til Jordan og 20 mio. EUR til Moldova (se også bemærkning 4.1.2).

Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), som repræsenteres af Kommissionen, udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande, og til enheder i medlemsstater og tredjelande, for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Der er modtaget garantier fra tredjeparter på 214 mio. EUR (2018: 254 mio. EUR) til dækning af Euratom-lånene (se bemærkning 4.1.2).

Lån fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling er ikke lån til finansiel bistand, men gældsbeviser, der skal sikre, at pengestrømmene er parallelle med låntagningen. På samme måde som for lån til finansiel bistand er de imidlertid ydet for lånte midler, jf. EKSF-traktatens artikel 54 og 56, med henblik på projektfinansiering. De sidste gældsbeviser blev fuldt ud tilbagebetalt i 2019.

Effektiv rente for lån (fordelt på intervaller)

39.Andre lån

Den nominelle værdi af andre lån udgjorde pr. 31. december 2019 i alt 728 mio. EUR (2018: 617 mio. EUR).

Lån på særlige vilkår ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med tredjelande.

Tidsindskud omfatter hovedsageligt beløb med en løbetid på mellem tre og 12 måneder, som ikke opfylder definitionen på tilsvarende likvide midler.

Værdiforringelse af andre lån

Subrogerede lån er misligholdte lån, som blev ydet af EIB og garanteret over EU-budgettet, og for hvilke alle rettigheder er blevet subrogeret til EU efter betalingen fra Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland eller EFSI-garantifonden. Disse lån er fuldt nedskrevet til et beløb på 658 mio. EUR (2018: 579 mio. EUR). Træk på garantien er delvist blevet dækket ved hjælp af finansielle hensættelser fra tidligere år. I henhold til aftalerne mellem EU og EIB gennemfører EIB inddrivelsesprocedurer på EU’s vegne med henblik på at inddrive skyldige beløb.

40.FORFINANSIERING

Størrelsen af forfinansieringen for de forskellige programmer skal være tilstrækkelig til at sikre, at modtagerne har de nødvendige midler til at starte og fremme projektet, samtidig med at EU’s finansielle interesser beskyttes, og der tages hensyn til de retlige og operationelle krav og kravene om omkostningseffektivitet.

41.Forfinansiering

Forfinansiering udgør midler, der er betalt, og dermed gennemførelsen af betalingsbevillingerne. Som forklaret i bemærkning 1.5.7 er der tale om forskud, der endnu ikke er udgiftsført. Selv om forfinansiering således mindsker de uindfriede forpligtelser (se bemærkning 5.1), udgør den udgifter, der stadig skal accepteres og bogføres på resultatopgørelsen.

Hvad angår delt forvaltning vedrører næsten al forfinansiering indeværende programmeringsperiode. Den oprindelige forfinansiering afsluttes ikke (dvs. indregnes ikke i resultatopgørelsen) før ved udgangen af programmeringsperioden og bogføres som langfristet forfinansiering. Den årlige forfinansiering afsluttes på årsbasis og opføres som kortfristet forfinansiering. Der er udbetalt ny forfinansiering i 2019 til en værdi af 10,5 mia. EUR. Forfinansieringen vedrørende delt forvaltning ligger stabilt sammenlignet med 2018 med undtagelse af et fald i ELFUL, som vedrører den resterende forfinansiering i den foregående programmeringsperiode. Den er blevet afsluttet i løbet af året.

Hvad angår direkte forvaltning, vedrører den største del af forfinansieringen forskning (primært Horisont 2020, som gennemføres af Kommissionen og EU's forvaltningsorganer) og beløber sig til 7,8 mia. EUR (2018: 6,8 mia. EUR). Stigningen er en følge af de aftaler, der blev indgået i 2019 og gav anledning til forfinansieringsbetalinger.

Hvad angår indirekte forvaltning, dækker forfinansiering primært interne politikprogrammer såsom Erasmus, Galileo og EGNOS, men også instrumenter vedrørende eksterne relationer såsom ENI (det europæiske naboskabsinstrument), DCI (instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og IPA (instrumentet til førtiltrædelsesbistand). Stigningen i forfinansiering til internationale organisationer vedrører primært ovennævnte instrumenter for eksterne forbindelser. Stigningen i forfinansiering til andre enheder vedrører primært Erasmusprogrammet, som gennemføres af nationale agenturer på grundlag af nye aftaler, der trådte i kraft i 2019.

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der er tale om garantier, som Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, der ikke er medlemsstater, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig "den nominelle værdi" og "den løbende værdi". For så vidt angår den "nominelle" værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen på grundlag af garantien, der reduceres ved den efterfølgende clearing. Pr. 31. december 2019 var den nominelle værdi af de modtagne garantier for forfinansiering på 492 mio. EUR, mens den løbende værdi af disse garantier var på 406 mio. EUR (2018: henholdsvis 516 mio. EUR og 420 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) og under Horisont 2020 er dækket af en deltagergarantifond. Deltagergarantifonden er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække risiciene i forbindelse med modtagernes manglende betaling af beløb under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7 og Horisont 2020. Alle deltagere i indirekte aktioner, som modtager et tilskud fra EU, bidrager med 5 % af det samlede beløb, der modtages fra Deltagergarantifondens kapital.

Pr. 31. december 2019 udgjorde de forfinansieringsbeløb, der er dækket af Deltagergarantifonden, i alt 2,1 mia. EUR (2018: 2 mia. EUR). EU (repræsenteret ved Kommissionen) handler som eksekutivmyndighed for deltagerne i Deltagergarantifonden, men fonden ejes af deltagerne.

Ved årets udgang beløb Deltagergarantifondens samlede aktiver sig til 2,2 mia. EUR (2018: 2,1 mia. EUR). Deltagergarantifondens aktiver omfatter også finansielle aktiver, som forvaltes af Kommissionen. Eftersom Deltagergarantifonden er en særskilt enhed, er fondens aktiver ikke konsolideret i dette EU-årsregnskab.

42.Andre forskud til medlemsstaterne

Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning

Inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfondes (EFSI) programmer kan der foretages udbetalinger af forskud over EU’s budget til medlemsstaterne, således at de kan bidrage til finansielle instrumenter (dvs. lån, egenkapitalinvesteringer eller garantier). Disse finansielle instrumenter er oprettet og forvaltes på medlemsstaternes ansvar, ikke Kommissionens. Beløb, som ikke er anvendt via disse instrumenter ved årets udgang, tilhører EU (ligesom al anden forfinansiering) og behandles dermed som et aktiv på EU’s balance.

Perioden 2014-2020:

Af de 7 146 mio. EUR udbetalt inden for rammerne af samhørighedspolitikken anslås det, at 3 247 mio. EUR stadig ikke var udnyttet pr. 31. december 2019. Dette omfatter medlemsstaternes bidrag til SMV-initiativet, et instrument, der har til formål at få banksektoren til i højere grad at låne til små og mellemstore virksomheder (1 198 mio. EUR er udbetalt, eksklusive forfinansieringsbeløb, hvoraf det skønnes, at 324 mio. EUR stadig mangler at blive udnyttet).

Ved årets udgang var 54 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne endnu ikke udnyttet.

Perioden 2007-2013:

Alle beløb vedrørende samhørighedspolitikken anses enten for at være brugt eller omfordelt til andre foranstaltninger, og der resterer derfor ingen aktiver på balancen pr. 31. december 2019. Det bør bemærkes, at den faktiske gennemførelse af en række instrumenter vil blive revideret som led i afslutningsproceduren for programmerne i de kommende år.

Støtteordninger

På samme måde som ovenfor bogføres forskud, som medlemsstaterne har udbetalt i forbindelse med forskellige støtteordninger (statsstøtte, markedsforanstaltninger under EGFL eller investeringsforanstaltninger under ELFUL), men som ikke var anvendt ved årets udgang, som aktiver (forskud) på EU's balance. Kommissionen har udarbejdet et skøn over disse forskud på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og de resulterende beløb medregnes under posten "Støtteordninger" ovenfor.

Perioden 2014-2020:

De beløb, der ikke er brugt ved årets udgang er anslået til 2 044 mio. EUR for samhørighedspolitikken og 1 460 mio. EUR for landbrug og udvikling af landdistrikter.

Perioden 2007-2013:

Det anslås, at et beløb på 130 mio. EUR udbetalt til udvikling af landdistrikterne stadig var uudnyttet ved udgangen af 2019.

43.KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

44.Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

45.Inddrivelige beløb fra medlemsstaterne

Det største beløb, der er opført under langfristede inddrivelige beløb, er udestående beløb fra medlemsstaterne, og den store stigning er traktatbrudssagen anlagt mod Det Forenede Kongeriges (jf. nedenfor) – sidste år var dette beløb på 2,1 mia. EUR opført under kortfristede inddrivelige beløb. De langfristede inddrivelige beløb omfatter som tidligere år også beløb vedrørende ikkegennemførte afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). De beløb, der knytter sig til disse afgørelser, inddrives i årlige rater.

Ovennævnte skift fra kortfristede til langfristede inddrivelige beløb forklarer også det store fald i kortfristede udestående beløb fra medlemsstaterne. Faldet skyldes også, at der ikke er tilgodehavender vedrørende egne indtægter som følge af et ændringsbudget i 2019, hvilket var tilfældet i 2018 – se nedenfor.

Inddrivelige beløb fra egne indtægter

"A-regnskabet" henviser til de månedlige regnskaber, hvori medlemsstaterne meddeler fordringer på traditionelle egne indtægter til Kommissionen, der er fastslået, men endnu ikke inddrevet. De traditionelle egne indtægter består af told- og sukkerafgifter og inddrives af medlemsstaterne på Kommissionens vegne.

"A-regnskabet" har ofte udgjort ca. 3 mia. EUR ved årets udgang, men i både 2018 og 2019 er yderligere beløb vedrørende traditionelle egne indtægter i forbindelse med den britiske traktatbrudssag (jf. nedenfor) og andre kontrolrapporter vedrørende traditionelle egne indtægter opført på balancen. Eftersom der er påløbet 1,2 mia. EUR i morarenter (2018: 1,3 mia. EUR), er disse beløb også opført i dette årsregnskab (se bemærkning 2.6.2 og 3.7).

Hvad angår traktatbrudssagen sendte Kommissionen den 8. marts 2018 en åbningsskrivelse (traktatbrudssag nr. 2018/2008) til Det Forenede Kongerige, fordi det ikke havde stillet det korrekte beløb af de traditionelle egne indtægter til rådighed for EU-budgettet som krævet i henhold til EU-retten. Da Det Forenede Kongerige ikke gav et tilfredsstillende svar, hverken på åbningsskrivelsen eller den begrundede udtalelse, der blev fremsendt den 24. september 2018, bekræftede Kommissionen den 6. marts 2019 sin beslutning om at henvise traktatbrudssagen til Den Europæiske Unions Domstol og indgav begæringen den 7. marts 2019. Sagen blev rejst i en OLAF-rapport fra 2017, hvori det blev konkluderet, at importører i Det Forenede Kongerige i vidt omfang unddrog sig told ved at anvende fiktive og falske fakturaer og ukorrekte toldværdideklarationer ved import. På baggrund af en metode udviklet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Det Fælles Forskningscenter (JRC) samt de tilgængelige oplysninger, skønner Kommissionen, at Det Forenede Kongeriges overtrædelse af EU-lovgivningen i perioden fra november 2011 til oktober 2017 har kostet EU-budgettet 2,1 mia. EUR (netto, dvs. efter fradrag af inddrivelsesomkostninger, der tilbageholdes af Det Forenede Kongerige, i bruttobeløbet på 2,7 mia. EUR). Det Forenede Kongerige er ikke enig i den metode, som Kommissionen har anvendt til at beregne ovennævnte skøn. Den igangværende retssag og de oplysninger, der er til rådighed til dato, tyder på, at retssagen bliver langvarig. Derfor er både hovedstolen på 2,1 mia. EUR og de anslåede morarenter på 1,1 mia. EUR, der er påløbet indtil udgangen af 2019 (i forhold til påløbne og indregnede renter på 0,7 mia. EUR indtil udgangen af 2018), blevet klassificeret som anlægsaktiver.

Derudover har Kommissionen medtaget et tilgodehavende på 0,2 mia. EUR i fastslået toldskyld og morarenter, anslået ud fra de seneste tilgængelige oplysninger. Beløbet på 0,7 mia. EUR, der oprindeligt blev indregnet i 2018, er blevet nedjusteret efter nye oplysninger fremlagt af de britiske myndigheder i 2019 (se bemærkning 2.6.2 og 3.7).

Det "særskilte regnskab" henviser til de fastslåede fordringer, der ikke er medtaget i "A-regnskabet", fordi de ikke er blevet inddrevet af medlemsstaterne, og der ikke er stillet sikkerhed for dem (eller hvor der er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes). Disse fordringer nedskrives på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver hvert år. Disse beløb ligger generelt på et tilsvarende niveau ved hvert årets udgang, jf. ovenfor.

"Tilgodehavender vedrørende egne indtægter" i 2018 henviser til beløbet i ændringsbudget nr. 6/2018, der blev vedtaget den 12. december 2018. Dette beløb blev betalt af medlemsstaterne den første arbejdsdag i januar 2019. Der er ikke et sådant beløb for 2019.

Inddrivelige beløb vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne konto omfatter navnlig de beløb, som medlemsstaterne skyldte pr. 31. december 2019, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2019. Der skal udarbejdes et skøn over inddrivelige beløb opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2019. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, der sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det forhold, at der foretages en justering, indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Justeringen omfatter også et fradrag på 20 % af beløbet, som svarer til det beløb, medlemsstaterne har ret til at tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger.

46.Inddrivelige beløb fra konkurrencebøder

De foreløbige betalinger vedrører hovedsageligt kontantbetalinger fra virksomheder, der imidlertid allerede har anket eller stadig har muligheden for at anke afgørelsen om bødepålæg ved EU’s retsinstanser. Der bogføres derfor en eventualforpligtelse med henblik på eventuel tilbagebetaling af disse beløb til de virksomheder der har fået et bødepålæg (se bemærkning 4.1.4).

Virksomheder, der er blevet pålagt en bøde, og som har anket eller påtænker at anke, kan vælge enten at foretage en foreløbig betaling til Kommissionen eller stille en bankgaranti. Hvad angår 11 133 mio. EUR (2018: 9 354 mio. EUR) i bøder, der endnu ikke var betalt ved udgangen af året, har Kommissionen accepteret finansielle garantier.

De beløb, der nedskrives under henvisning til værdiforringelse, afspejler Kommissionens vurdering af hver enkelt bøde, der endnu ikke er indkasseret eller stillet garanti for, og som Kommissionen ikke forventer at kunne inddrive.

Stigningen i inddrivelige konkurrencebøder vedrører primært en stor bøde (på 1 494 mio. EUR), som den berørte virksomhed har valgt at dække ved hjælp af en bankgaranti accepteret af Kommissionen. Den resterende stigning som følge af andre konkurrencebøder, der blev forøget i årets løb (2 597 mio. EUR), blev stort set opvejet af endeligt indkasserede bøder i 2019 (se bemærkning 2.8.1).

47.Periodeafgrænsningsposter

Påløbne indtægter omfatter 1,4 mia. EUR (2018: 1,1 mia. EUR), som Kommissionen forventer at inddrive fra medlemsstaterne på samhørighedsområdet. Inddrivelsen foretages på grundlag af gennemgang og efterfølgende godkendelse af medlemsstaternes årsregnskaber, der indsendes i begyndelsen af 2020. Denne procedure for godkendelse af medlemsstaternes årsregnskaber blev indført på samhørighedsområdet for programmeringsperioden 2014-2020.

48.Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

De langfristede morarenter vedrører den i bemærkning 2.6.1.1 nævnte traktatbrudssag. I 2018 var disse renter opført under kortfristede tilgodehavender.

De øvrige kortfristede tilgodehavender vedrører primært morarenter. Faldet i 2019 skyldes primært klassificeringen af renterne i forbindelse med traktatbrudssagen som langfristede og nedjusteringen af beløbet vedrørende kontrolrapporterne vedrørende traditionelle egne indtægter (se bemærkning 2.6.1.1).

49.LAGERBEHOLDNINGER

50.KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

51.Bankkonti til budgetgennemførelse

Denne post omfatter Kommissionens disponible midler på bankkonti i hver medlemsstat og hvert EFTA-land (statskasse eller centralbank) og i forretningsbanker på løbende konti og forskudskonti og i bikasser. Likviditetssaldoen ved udgangen af 2019 skyldes først og fremmest følgende:

·Et beløb på 2,6 mia. EUR i bøder, som Kommissionen har udstedt for brud på konkurrencereglerne, som blev endeligt indkasseret i 2019, men som endnu ikke er opført på et ændringsbudget, indgår også i likviditetssaldoen ved årets udgang.

·Et beløb på 9,7 mia. EUR fra 2019-budgettet i formålsbestemte indtægter og andre betalingsbevillinger, som endnu ikke er udnyttet, indgår også i likviditetssaldoen.

52.Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter

Beløb på denne post er primært andre likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre specifikke programmer vedrørende finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet og med kassebeholdning og tilsvarende likvide midler fra garantifonde vedrørende budgetgarantier (se bemærkning 2.4.1). Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter og garantifonde kan kun anvendes i forbindelse med det pågældende program.

53.Kassebeholdning vedrørende bøder

Her er der tale om kontante beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. Disse beløb står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter. Hvis afgørelsen er blevet påklaget, eller hvis det ikke vides, om modparten vil påklage den, opføres beløbet som en eventualforpligtelse (se bemærkning 4.1.4).

Siden 2010 forvaltes alle efterfølgende foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI-fonden og investeres i finansielle instrumenter, der besiddes med handel for øje (se bemærkning 2.4.1).

FORPLIGTELSER

54.PENSION OG ANDRE PERSONALEYDELSER

Nettoforpligtelser vedrørende personaleydelser

Stigningen i de samlede forpligtelser vedrørende personaleydelses beror primært på stigningen i nettoforpligtelserne vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd, der er den største ordning. Forpligtelserne vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd er steget, primært på grund af de aktuarmæssige tab ved ændringer i finansielle antagelser, som skyldes et brat fald i den nominelle diskonteringssats. Da den nominelle diskonteringssats desuden er justeret for inflation for at opnå den reelle diskonteringssats, blev den reelle diskonteringssats i år for første gang negativ – hvilket betyder, at et bestemt beløb er mere værd i dag end i fremtiden, og dette førte til en betydelig stigning i forpligtelserne ved årets udgang (se bemærkning 2.9.3). Den lavere diskonteringssats har haft en tilsvarende indvirkning på de øvrige mindre ordninger.

De rettigheder, der er optjent i løbet af året, overstiger desuden de ydelser, der er udbetalt i løbet af året. I tillæg hertil skal lægges en årlig renteomkostning (beregning af diskonteringen af forpligtelsen) samt aktuarmæssige tab som følge af erfaringsbaserede justeringer.

55.Pensionsordningen for EU-tjenestemænd

Denne fastsatte ydelsesbaserede pensionsforpligtelse udgør nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, som EU skal foretage for at indfri pensionsforpligtelserne hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår. Ordningen er imidlertid fortløbende, og derfor bogføres alle udbetalinger fra ordningen på årsbasis på EU-budgettet hvert år.

I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU-budgettet. Ordningen er teoretisk finansieret og medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af disse ydelser. Der fratrækkes et obligatorisk bidrag til pensionsordningen fra de aktive medlemmers grundløn, på nuværende tidspunkt 9,7 %. Disse bidrag behandles som indtægter på årets budget og bidrager til finansieringen af EU’s udgifter generelt (se også bemærkning 3.6).

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af ansatte omfattet af pensionsordningen (tjenestegørende personale, pensionerede, tidligere ansatte, der modtager invalidepension, og ydelsesberettigede pårørende til tidligere ansatte afgået ved døden) pr. 31. december 2019 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 39 (og dermed også EU’s regnskabsregel 12).

56.Andre pensionsordninger

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Retten), Revisionsretten, Rådet, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

57.Den fælles sygeforsikringsordning

Ud over ovennævnte pensionsordninger er der foretaget en vurdering af de skønnede forpligtelser, som EU har i forbindelse med den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår sundhedsudgifter, der skal dækkes, når medarbejderen er gået på pension (med fradrag af dennes bidrag). Som nævnt i bemærkning 1.5.10 tages der ved beregningen af denne forpligtelse højde for den fulde aktive tjenesteperiode, hvilket sikrer, at både pensionsordningen og sygeforsikringsordningen bogføres konsekvent. Med henblik på forpligtelsen om korrekt fremstilling af den underliggende situations økonomiske substans, jf. kravene i EU-regnskabsreglerne og IPSAS, fortolkes IPSAS 39 ikke i strengere forstand ved henførelsen af ydelserne til tjenesteperioderne. Hvis man skulle tilskrive omkostningerne ved sygeforsikringsordningen fuldt ud over 10 år for alle tjenestemænd, i stedet for at henføre dem til medarbejderens aktive tjenesteperiode, ville virkningen af en sådan tilgang til den ydelsesbaserede forpligtelse ved udgangen af året være en stigning på 4,3 mia. EUR. Som allerede anført ville denne strengere tilgang imidlertid ikke være i overensstemmelse med det kvalitative kendetegn om korrekt fremstilling, og oplysningerne ville derfor ikke anses for at være pålidelige i overensstemmelse med EU-regnskabsregel 1 og de konceptuelle rammer for IPSAS. Dette skøn er meget følsomt over for udviklingen i medarbejderstabens administrative status (særligt antallet af kontraktansatte i tidsbegrænset ansættelse, der forventes at blive tjenestemænd i fremtiden).

Udviklingen i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er den diskonterede nutidsværdi af de forventede fremtidige betalinger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår.

En analyse af udviklingen i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i det aktuelle regnskabsår vises nedenfor:

Omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår er den stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der følger af de nuværende medlemmers arbejdsydelser i det aktuelle regnskabsår.

Renteudgifter er regnskabsårets stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der fremkommer, fordi ydelserne er et regnskabsår nærmere forfald.

Aktuarmæssige gevinster og tab som følge af erfaringsbaserede justeringer henviser til virkningen af forskelle mellem det, der var forventet i henhold til de antagelser, der blev gjort sidste år for 2019, og de faktiske forhold i 2019.

Aktuarmæssige gevinster og tab ved ændringer i aktuarmæssige antagelser (demografiske variabler såsom personaleudskiftning og dødelighed og finansielle variabler såsom diskonteringssatser og forventede lønstigninger) opstår, når disse antagelser ajourføres med henblik på at afspejle ændringer i underliggende betingelser.

Udbetalte ydelser (f.eks. pensioner eller refusion af sygeforsikringsomkostninger) er beløb, der er betalt i løbet af året i henhold til ordningen. Disse udbetalte ydelser fører til et fald i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse.

Ordningens aktiver

Aktuarmæssige antagelser – personaleydelser

Det princip for aktuarmæssige antagelser, der anvendes til at vurdere de to primære ordninger for personaleydelser i EU, vises nedenfor:

Dødelighed for 2018 og 2019 er baseret på EU-CSLT-dødelighedstabellen for 2018 (EU’s dødelighedstabel for tjenestemænd).

Den nominelle diskonteringssats bestemmes som værdien af nulkuponafkast i euro (med en løbetid på 22 år pr. december 2019 for pensionsordningen for EU-tjenestemænd og 26 år for den fælles sygeforsikringsordning). Den anvendte inflationsrate er den forventede inflationssats i den tilsvarende periode. Den skal fastlægges empirisk på grundlag af forventede værdier som udtrykt ved indeksobligationer på de europæiske finansmarkeder. Den reelle diskonteringssats beregnes på grundlag af den nominelle diskonteringssats og den forventede langsigtede inflationssats.

Der er i de seneste år konstateret et fald i den reelle diskonteringssats, dvs. forskellen mellem den nominelle diskonteringssats og den forventede inflationsrate, men det var særlig kraftigt i 2019. Faldet i den reelle diskonteringssats skyldes primært faldet i den nominelle diskonteringssats, hvilket er i overensstemmelse med den globale tendens på finansmarkederne. Da den forventede inflationsrate kun var faldet en smule, blev faldet i den nominelle diskonteringssats ikke opvejet og medførte et betydeligt fald i den reelle diskonteringssats, der således blev negativ for første gang og bidrog til det betydelige aktuarmæssige tab ved ændringer i finansielle antagelser.

Følsomhedsanalyser

Følsomhedsanalysen er baseret på simuleringer, der alt andet lige indebærer en ændring af værdien af den pågældende antagelse, og den deraf følgende observation af, hvordan den anvendte simuleringsmodel reagerer.

Den fælles sygeforsikringsordning – følsomhed

En ændring på 10 basispoint i de forudsatte udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostningerne ville have følgende virkninger:

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne diskonteringssats ville have følgende virkninger:

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den forventede lønstigning ville have følgende virkninger:

En ændring på et år i den antagne pensionsalder ville have følgende virkninger:

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd – følsomhed

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne diskonteringssats ville have følgende virkninger: