EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.3.2020
COM(2020) 104 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
om gennemførelsen af Kommissionens meddelelse Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi
1. Indledning
I denne rapport gennemgås de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af meddelelsen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (herefter "meddelelsen") 1 .
Regionerne i EU's yderste periferi, dvs. Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin (Frankrig), Azorerne og Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien), står over for permanente begrænsninger som følge af deres fjerne beliggenhed, deres beskedne størrelse, deres sårbarhed over for klimaændringer og deres status som øsamfund 2 , der bremser deres vækst og udvikling. Det er på den baggrund, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 349 i TEUF) indeholder bestemmelser om specifikke foranstaltninger til støtte for regionerne i den yderste periferi, herunder skræddersyede betingelser for anvendelsen af EU-retten i disse regioner og for adgang til EU-programmer.
Regionerne i den yderste periferi, der er spredt over Atlanterhavet, Vestindien, Latinamerika og Det Indiske Ocean, giver EU nogle enestående aktiver i form af righoldig biodiversitet, strategisk placering for rumfart og astrofysik, vidtstrakte økonomiske havområder og nærhed til andre kontinenter.
I oktober 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse om styrkelse af partnerskabet med regionerne i den yderste periferi og de respektive medlemsstater og styrkede samtidig sit tilsagn om at støtte disse regioner på deres vej mod vækst. I april 2018 hilste Rådet meddelelsen velkommen og opfordrede Kommissionen til at fortsætte arbejdet med specifikke foranstaltninger for disse regioner i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF 3 .
I denne rapport fremlægges de foranstaltninger, der er truffet af Kommissionen, regionerne i den yderste periferi og de respektive medlemsstater inden for de sektorer, der er omhandlet i meddelelsen 4 , de opnåede resultater fremhæves 5 , og det foreslås, at bestræbelserne fokuserer på imødegåelse af klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, indførelse af cirkulær økonomi og fremme af vedvarende energi. Disse områder er centrale udfordringer for disse regioner som anerkendt i flagskibsinitiativet "den europæiske grønne pagt" 6 , hvori det understreges, at Kommissionen vil være særlig opmærksom på regionerne i den yderste periferi under hensyntagen til deres sårbarhed over for klimaændringer og naturkatastrofer og deres enestående aktiver såsom biodiversitet og vedvarende energikilder. I rapporten fremhæves endvidere behovet for at styrke indsatsen inden for andre nøglesektorer såsom den blå økonomi og konnektivitet.
En ny forvaltningsmodel, der bygger på et stærkt partnerskab
Siden 2017 har Kommissionen, som det fremgår af meddelelsen, systematisk taget hensyn til de bekymringer og interesser, som regionerne i den yderste periferi har i forbindelse med den politiske beslutningsproces.
I 2018 medtog Kommissionen de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, i 21 forslag til EU-programmer 2021-2027 inden for en lang række sektorer, herunder samhørighed, landbrug, fiskeri, forskning, miljø, transport og digital konnektivitet samt internationalt samarbejde. Kommissionen har dermed skabt nye muligheder og sikret skræddersyede bestemmelser for disse regioner i de fleste EU-programmer.
I 2019 anbefalede Kommissionen, at Frankrig, Portugal og Spanien investerede midler fra samhørighedspolitikken i deres regioner i den yderste periferi inden for nøglesektorer såsom cirkulær økonomi, konnektivitet, færdigheder og skolefrafald i forbindelse med landerapporterne under det europæiske semester. I Rådets landespecifikke henstillinger opfordres disse medlemsstater til at anvende samhørighedsfondsmidler under hensyntagen til de regionale skævheder og situationen i regionerne i den yderste periferi. I de respektive landerapporter fra 2020 fremhæves også de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi.
Kommissionen analyserede de mulige virkninger af handelsaftaler, som der forhandles om vedrørende de vigtigste økonomiske sektorer i den yderste periferi 7 . Som følge heraf indeholder den politiske aftale fra 2019 om handelsdelen af associeringsaftalen mellem EU og Mercosur en beskyttelsesklausul for at beskytte den lokale produktion i regionerne i den yderste periferi. De særlige forhold i regionerne i den yderste periferi analyseres i forbindelse med den igangværende revision af lovgivningen om statsstøtte og disse regioners særlige beskatningsordninger.
Kommissionen hørte regionerne i den yderste periferi om deres behov og ydede skræddersyet støtte i overensstemmelse hermed. Kommissionen hørte f.eks. regionerne i den yderste periferi om deres behov for tilpasning til klimaændringer og tog hensyn til dem i indkaldelsen af forslag i 2019 inden for rammerne af LIFE-programmet 8 . Den afholdt endvidere to arrangementer til støtte for disse regioner vedrørende udformningen af strategier for blå vækst 9 . Regionerne i den yderste periferi har øget deres indsats for at tilkendegive deres interesser ved at bidrage med omkring 30 svar på offentlige høringer. Endelig er Kommissionen nået ud til befolkningen i regionerne i den yderste periferi gennem borgerdialoger, nemlig i 2018 på Martinique og De Kanariske Øer og i 2019 på Azorerne og Madeira.
EU's Samhørighedsfond og fondene på landbrugs-, fiskeri- og havpolitikområdet har anvendt betydelige midler til støtte for lokale investeringer, der styrker partnerskabet med regionerne i den yderste periferi og de respektive medlemsstater, navnlig små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) konkurrenceevne samt beskæftigelse, social inklusion, miljø og konnektivitet 10 . Støtten fra disse fonde beløber sig til over 13 mia. EUR for perioden 2014-2020.
Kommissionen har oprettet to taskforcer med deltagelse af Kommissionens tjenestegrene og nationale og regionale interessenter, der skal støtte Réunion med energiomstilling og De Kanariske Øer med affaldshåndtering.
EU's statistiske kontor (Eurostat) har udviklet en internetside med data fra regionerne i den yderste periferi 11 . I 2019 iværksatte Kommissionen en undersøgelse med henblik på at forbedre data og viden om en bæredygtig forvaltning af fiskeriet og bevarelsen af fiskebestandene i disse regioner. Frankrigs statistiske kontor samarbejder med Saint-Martin og Sint-Maarten om indsamling af lokale data. Portugals statistiske kontor samarbejder med Madeira og Azorerne om data på landbrugs-, hav- og transportområdet. Azorerne er i færd med at forbedre dataene om den blå økonomi og lokale produktionsdata om De Kanariske Øer.
Kommissionen har medtaget de bekymringer, som regionerne i den yderste periferi har, i et hidtil uset antal EU-initiativer, og regionerne fordoblede deres indsats for at komme med input til den politiske beslutningsproces. Taskforcernes potentiale bør udforskes yderligere. Der er behov for dataindsamling i regionerne i den yderste periferi for at støtte en politisk beslutningsproces, der er tilpasset disse regioner.
2. Med udgangspunkt i de aktiver, som regionerne i den yderste periferi har
I meddelelsen fremhæves aktiverne i regionerne i den yderste periferi, herunder den blå økonomi, biodiversitet og vedvarende energikilder, og der foreslås foranstaltninger til udvikling af muligheder i disse sektorer med henblik på at støtte væksten.
Den blå økonomi
Kommissionen styrkede den retlige og finansielle ramme for at fremme den blå økonomi i regionerne i den yderste periferi og samtidig sikre en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer og økosystemer. I 2018 reviderede Kommissionen EU's retningslinjer for statsstøtte for at give mulighed for offentlig støtte til erhvervelse af fiskerfartøjer i regionerne i den yderste periferi på en række betingelser, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri.
Kommissionen foreslog endvidere specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027, herunder et øremærket budget for disse regioner til både strukturinvesteringer og kompensation for yderligere omkostninger. Kommissionen foreslog endvidere, at hver medlemsstat udarbejder en handlingsplan med henblik på at tackle udfordringerne i relation til fiskeri og bæredygtig blå økonomi i regionerne i den yderste periferi.
I 2019 oprettede Kommissionen et rådgivende råd for regionerne i den yderste periferi for at høre interessenterne fra disse regioner om spørgsmål vedrørende fiskeri og sikrede, at associeringsaftalen mellem EU og Mercosur forpligter parterne til at bekæmpe ulovligt fiskeri. Med hensyn til flådekapacitet fremlagde Kommissionen i 2019 en evaluering af tilgangs-/afgangsordningen under den fælles fiskeripolitik. Kommissionen understregede i sin meddelelse om den grønne pagt fra december 2019 den blå økonomis centrale rolle i håndteringen af klimaændringer og meddelte, at den havde til hensigt at foreslå måder, hvorpå havområderne kan forvaltes mere bæredygtigt.
Rådet vedtog konklusioner om havene, hvori det understregede betydningen af den europæiske hav- og fiskeripolitik med hensyn til at støtte den blå økonomi i regionerne i den yderste periferi og disse regioners sårbarhed over for klimaændringer, der påvirker deres kyster, økosystemer og biodiversitet 12 .
Regionerne i den yderste periferi udformer strategier for den blå økonomi med henblik på at opnå bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer og bevare biodiversiteten. Fremskridtene sker i uens tempo og varierer i omfang og fokus. Nogle regioner er i færd med at forbedre den maritime fysiske planlægning med henblik på en bedre udnyttelse af havene, især Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og Réunion, med støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Mange regioner har udviklet støtteforanstaltninger såsom finansielle instrumenter for små operatører (Madeiras kreditlinje for små virksomheder, lån fra Fransk Guyana til små operatører, støtte fra Mayotte til erhvervelse af fartøjer) og udvikling af færdigheder (Martinique, Azorerne, Madeira).
Regionerne i den yderste periferi investerer endvidere i nye sektorer, som f.eks. overvågning og udforskning af havområder (Atlanterhavsobservatoriet på Azorerne) eller vedvarende havenergi (De Kanariske Øers PLOCAN-platform). Alle regioner i den yderste periferi har fremmet bæredygtig udvikling af fiskeriet gennem ORFISH-projektet, og nogle af dem fremmer bæredygtig blå turisme, f.eks. i Det Caribiske Hav.
For at fremme blå vækst har regionerne behov for skræddersyede, omfattende strategier for den blå økonomi, der omfatter traditionelle og innovative sektorer. I den forbindelse er det vigtigt at fokusere på innovative aktiviteter, forbedre den videnskabelige viden om fiskeri og havområder og maksimere EU's og medlemsstaternes støtte.
Landbrug og udvikling af landdistrikter
Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik 2021-2027 omfatter specifikke betingelser og undtagelser, der afspejler behovene i regionerne i den yderste periferi. Forslagene går ud på, at de nationale strategiplaner skal tage hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, og at disse regioner skal nyde godt af de maksimale medfinansieringssatser under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og af et sæt særlige gunstige betingelser.
Desuden har Kommissionen foreslået at fortsætte EU's landbrugsordning for regionerne i den yderste periferi (POSEI), hvorved de direkte betalinger til landbrugerne i disse regioner opretholdes. I perioden 2017-2019 ydede POSEI-ordningen støtte til landbrugsproduktionen og beskæftigelsen i regionerne i den yderste periferi, garanterede leveringen af udvalgte landbrugsprodukter til disse regioner og afbødede de ekstra omkostninger til transport af sådanne produkter.
Regionerne i den yderste periferi hjalp med støtte fra deres EU-medfinansierede programmer for udvikling af landdistrikterne unge landbrugere med at dyrke og afsætte produkter såsom avocado, bananer, sukkerrør og udviklede landbrugsmiljøforanstaltninger og LEADER 13 -initiativer. Disse foranstaltninger lægger stor vægt på at forbedre levevilkårene for befolkningen i landdistrikterne.
Flere regioner i den yderste periferi har udviklet kvalitetsordninger for landbrugsprodukter kombineret med markedsføringsforanstaltninger. Andre har investeret i nye landbrugsteknologier såsom dyrkning af planter og grøntsager uden jord på Saint-Martin, anvendelse af droner på Azorerne samt afprøvning af brugen af organiske ressourcer i Fransk Guyana. Den franske regering er også ved at udvikle risikostyringsværktøjer, f.eks. til bananproduktion.
Landbruget er fortsat en nøglesektor. I den forbindelse er sikring af kvalitet og innovation i den lokale produktion, en rimelig indkomst til landbrugerne og optimering af støtteværktøjerne vigtige udfordringer, der skal løses.
Biodiversitet
For at bistå regionerne i den yderste periferi med at bevare deres enestående biodiversitet iværksatte Kommissionen i 2019 en indkaldelse af projekter, der er skræddersyede til disse regioners behov og kapacitet (Life4BEST). Kommissionen har foreslået, at LIFE-programmet 2021-2027 støtter natur og biodiversitet i regionerne i den yderste periferi og tager særligt hensyn til disse regioner i dets tildelingskriterier. Biodiversitetsprojekter er desuden støtteberettigede i henhold til Kommissionens forslag til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 2021-2027.
Kommissionen fremhævede den enestående biodiversitet i regionerne i den yderste periferi i sin grønne pagt, hvor klimaændringer regnes som en af de vigtigste årsager til tab af biodiversitet.
Frankrig har styrket sin indsats for at støtte biodiversitet i regionerne i den yderste periferi ved hjælp af en særlig handlingsplan (2018). Det franske agentur for biodiversitet støtter over 80 projekter i regionerne i den yderste periferi. Portugal finansierede projekter til støtte for biosfærereservater på Azorerne og Madeira. Fransk Guyana, Réunion, Guadeloupe og Mayotte er ved at oprette regionale agenturer for biodiversitet. Martinique iværksatte et program for bevarelse og fremhævelse af værdien af biodiversitet (2019), mens Réunion og Azorerne beskytter lokale levesteder og endemiske arter med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 14 og LIFE-programmet.
Desuden styrkede regionerne i den yderste periferi deres samarbejde om biodiversitet med oversøiske lande og territorier eller tredjelande inden for rammerne af Interreg-programmerne.
Regionerne i den yderste periferi huser en betydelig andel af EU's biodiversitet, der udgør et af deres vigtigste aktiver. Der er behov for en vedvarende og koordineret indsats inden for alle politikkerne for at bevare disse regioners biologiske mangfoldighed, samtidig med at deres potentiale undersøges.
Den cirkulære økonomi
Kommissionen har specifikt fokuseret på regionerne i den yderste periferi i LIFE-arbejdsprogrammet 2018-2020. Affaldshåndtering i disse områder er et af temaerne i dette arbejdsprogram. Desuden har Kommissionen efter anmodning fra De Kanariske Øer og med støtte fra Spanien nedsat en taskforce med deltagelse af europæiske, nationale, regionale og lokale forvaltninger, der skal identificere hindringer og udforme løsninger til forbedring af indsamling, genbrug, genanvendelse og sporbarhed af affald på disse øer. Kommissionen foreslog endvidere, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling støtter omstillingen til en cirkulær økonomi i 2021-2027.
Rådet understregede i sine konklusioner fra oktober 2019 om den cirkulære økonomi, at det er nødvendigt at tage hensyn til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi og sikre en retfærdig og inklusiv omstilling. Desuden vedtog Kommissionen i marts 2020 en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, der omfatter hele produkternes livscyklus og fokuserer på sektorer med høj intensitet, hvilket understreger de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi.
I 2019 tilkendegav Frankrig, at det havde til hensigt at gøre fremskridt hen imod "nul affald" i sine oversøiske territorier 15 . De franske regioner er i færd med at udarbejde regionale planer for forebyggelse og håndtering af affald, og Azorerne har revideret sin regionale affaldsstrategiplan.
De fleste regioner i den yderste periferi udformer handlingsplaner for den cirkulære økonomi, der omfatter bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug samt affaldshåndtering. Flere regioner har udviklet projekter med henblik på at indføre modeller for cirkulær økonomi, reducere affald og eliminere plastaffald. I 2018-2019 iværksatte de fleste franske regioner i den yderste periferi indkaldelser af projekter til udvikling af cirkulær økonomi med støtte fra det franske miljø- og energiagentur. For eksempel gennemførte Réunion 22 projekter vedrørende cirkulær økonomi lige fra produkters udformning og levetid til deres genanvendelse. Martinique oprettede reparationstjenester og organiserede oplysningskampagner om affaldsreduktion.
Regionerne i den yderste periferi har meget at vinde ved at indføre modeller for cirkulær økonomi som en væsentlig forudsætning for bæredygtig vækst. Det er vigtigt at øge indsatsen for affaldshåndtering, navnlig for forbedring af cirkularitet i forbindelse med håndtering og behandling af bioaffald og for reduktion af affald gennem genbrug eller reparation.
Klimaændringer
Kommissionen understregede i sin evaluering af EU's klimatilpasningsstrategi fra 2018, at det er nødvendigt at gå fra at skabe viden til at anvende den som udgangspunkt for indsatsen i regionerne i den yderste periferi. Som bebudet i meddelelsen om den grønne pagt agter Kommissionen at vedtage en ambitiøs EU-strategi for tilpasning til klimaændringer. I arbejdsprogrammet for LIFE 2018-2020 er der specifikt fastsat projekter vedrørende beredskab over for ekstreme vejrforhold i regionerne i den yderste periferi. I denne forbindelse støtter LIFE Guadeloupe og Fransk Guyana med at genoprette deres økosystemer for at beskytte deres områder mod virkningerne af klimaændringer såsom stigende vandstand.
Kommissionen foreslog endvidere, at klimaændringer skulle være en af dens investeringsprioriteter i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 2021-2027 16 . Kommissionen afsatte yderligere 49 mio. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til genopbygningen af Saint-Martin og Guadeloupe, der blev hårdt ramt af orkanerne Irma og Maria i 2017. Denne fond blev også anvendt til at støtte Azorerne, der blev ramt af orkanen Lorenzo i oktober 2019 17 .
I 2019 udpegede Frankrig en delegeret til at fremskynde forebyggelses- og tilpasningsforanstaltninger i de franske regioner i den yderste periferi. Azorerne vedtog et regionalt program vedrørende klimaændringer i september 2019, mens De Kanariske Øer oprettede et observatorium for klimaændringer i 2018.
Regionerne i den yderste periferi er særligt sårbare over for ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer. Der er behov for en vedvarende og koordineret tværpolitisk indsats på alle niveauer, som kanaliserer investeringer til forbedring af tilpasningsevnen, opbygning af modstandsdygtighed samt forebyggelse af og beredskab over for klimaændringer.
Energi
EU vedtog lovgivning til støtte for vedvarende energi og energieffektivitet. For eksempel anerkender direktivet om vedvarende energi fra 2018 18 , der skal være gennemført inden midten af 2021, lokalsamfundenes rolle i omstillingen til ren energi, en rolle, der er særlig vigtig i isolerede områder såsom regionerne i den yderste periferi.
I forbindelse med initiativet "Ren energi til EU's øer" rådgiver Kommissionen Guadeloupe, Azorerne og De Kanariske Øer om, hvordan man kan udvikle strategier og projekter vedrørende ren energi, og har fremmet den viden om vedvarende energi, der findes i regionerne i den yderste periferi, i det årlige forum på De Kanariske Øer i 2018 inden for rammerne af initiativet. Endvidere indførte Kommissionen i 2019 en facilitet 19 , der blev støttet af Horisont 2020, med henblik på at mobilisere mindst 100 mio. EUR i form af bæredygtige energiprojekter på europæiske øer, herunder i regionerne i den yderste periferi, og forpligtede sig i sin meddelelse om den grønne pagt til at udvikle en langsigtet politisk ramme for at fremskynde omstillingen til ren energi på EU's øer, hvilket blev støttet af medlemsstaterne.
Fra 2021 forventes Connecting Europe-faciliteten (CEF) at skabe store muligheder for regionerne i den yderste periferi, nemlig en præferencesats for energiarbejder (og arbejder på det digitale område og transportområdet) og særligt fokus i tildelingskriterierne. Kommissionen foreslog endvidere, at investeringerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i 2021-2027 målrettes energieffektivitetsforanstaltninger og vedvarende energi som en af dens prioriteter for et grønnere Europa.
Efter anmodning fra Réunion har Kommissionen oprettet en taskforce om energiomstilling i 2018 med repræsentanter for nationale og regionale tjenester og den private sektor, der skal føre til en handlingsplan til forbedring af koordinering mellem forskellige initiativer.
I 2019 iværksatte Frankrig indkaldelser til støtte for områder, der ikke er forbundet med kontinentet, idet over en tredjedel af budgettet på 530 mio. EUR er afsat til socialt dårligt stillede befolkningsgrupper. Spanien støtter uddannelse i og formidling af viden om vedvarende energi og energieffektivitet på De Kanariske Øer.
Regionerne i den yderste periferi har iværksat deres egne strategier for at reducere drivhusgasemissioner og styrke vedvarende energi og energieffektivitet. De udviklede også projekter med EU-finansiering eller national finansiering såsom sol- eller biomassebaseret elproduktion (Martinique, Guadeloupe, Fransk Guyana) og intelligente mikronet (Réunion). Mange regioner i den yderste periferi har investeret i elektrisk mobilitet. Siden 2017 har De Kanariske Øer mere end fordoblet den tid, hvor El Hierro bruger 100 % vedvarende energi.
Da regionerne i den yderste periferi er afhængige af importerede fossile brændstoffer, er der behov for en vedvarende indsats for at fremskynde energiomstillingen, navnlig investeringer i intelligente net og lagring, vedvarende energikilder, herunder havenergi, rene transportløsninger og energieffektivitet, og dermed bidrage til energiautonomi i disse fjerntliggende regioner samt til kulstofneutralitet.
3. Skabe forudsætninger for vækst og jobskabelse
I meddelelsen foreslås en indsats for at sætte gang i væksten i regionerne i den yderste periferi, herunder investeringer i forskning og innovation, iværksætteri, udvikling af færdigheder samt digitale forbindelser og transportforbindelser.
Forskning og innovation
For at styrke forskningspotentialet i regionerne i den yderste periferi iværksatte Kommissionen en særlig indkaldelse af forslag til en koordinerings- og støtteforanstaltning under EU's forskningsprogram Horisont 2020. Dette resulterede i FORWARD-projektet, der samler universiteter, industrien, civilsamfundet og regeringer i alle regioner i den yderste periferi med henblik på at kortlægge deres forskningskapacitet, udpege ekspertiseområder og støtte deres deltagelse i internationale forskningsprojekter.
Endvidere foreslog Kommissionen, at EU-programmet "Horisont Europa" 2021-2027 udbygger sine foranstaltninger til "udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af ekspertise", så de kommer til at omfatte regionerne i den yderste periferi. Desuden kan disse regioner i 2021-2027 drage fordel af det nye instrument for interregionale innovationsinvesteringer i det europæiske territoriale samarbejde med henblik på at deltage i de globale værdikæder og øge deres forbindelser med andre europæiske regioner på fælles områder inden for intelligent specialisering.
De fleste regioner i den yderste periferi er ved at evaluere deres strategier for intelligent specialisering 20 med henblik på at tilpasse deres innovationsøkosystemer til de mest lovende sektorer. Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer er i færd med at udforme den tværregionale specialiseringsstrategi i Makaronesien. Regionerne i den yderste periferi har taget initiativer til at fremme lokale aktørers integration i internationale forskningsnet og forbedre deres deltagelse i EU-finansieret forskning (f.eks. Azorernes plan for internationalisering af videnskab og teknologi). Frankrig har endvidere bestræbt sig på at øge innovationskapaciteten i sine regioner med den franske store investeringsplan 2018-2022.
Målsektorerne varierer afhængigt af regionen. Nogle regioner fokuserede på den blå økonomi f.eks. med Horisont 2020-projektet om indvirkninger på klimaændringer af søtransport, turisme, energi og akvakultur, der involverer Makaronesien og de caribiske regioner. Andre investerede i rumsektoren, f.eks. Azorerne og Portugal med den nye internationale rumhavn og det portugisiske rumagentur på øen Santa Maria. Andre regioner har investeret i energiomstilling (Réunions og De Kanariske Øers foranstaltninger til dekarbonisering af energisystemer), i sundhedsydelser (Madeira, Guadeloupe) og i udvikling af landbrugsressourcer eller kosmetiske produkter på basis af naturlige stoffer (Fransk Guyana).
Udvikling af forsknings- og innovationspotentialet i regionerne i den yderste periferi er afgørende for fremme af væksten i disse regioner. Øget deltagelse i internationale forskningsnet og globale værdikæder både inden for Europa og med tredjelande kan hjælpe regionerne i den yderste periferi med at styrke deres innovationssystemer og skabe beskæftigelse.
Beskæftigelse og uddannelse
EU's Samhørighedsfond og fonde under landbrugspolitikken yder betydelig støtte til den sociale udvikling i regionerne i den yderste periferi 21 .
Med Kommissionens forslag til Den Europæiske Socialfond Plus 2021-2027 sikres de højeste medfinansieringssatser for regionerne i den yderste periferi, der oprettes en specifik yderligere tildeling til støtte for beskæftigelse, uddannelse og inklusion i disse regioner, og der øremærkes 15 % af den nationale del til støtte for unge i disse regioner i den yderste periferi med en betydelig andel af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.
I 2018 forbedrede Kommissionen adgangen til mikrofinansiering i de franske regioner i den yderste periferi ved at øge garantien fra programmet for beskæftigelse og social innovation til en sammenslutning, der støtter små iværksættere (ADIE). Desuden har Kommissionen øget ungdomsbeskæftigelsesinitiativets tildeling til Frankrig, herunder dets regioner i den yderste periferi, samt Den Europæiske Socialfonds midler til Spanien, herunder De Kanariske Øer.
Samme år øgede Kommissionen inden for rammerne af Erasmus+ det månedlige tilskud til indbyggerne i regionerne i den yderste periferi og rejsetilskuddene til borgere på Mayotte og Réunion 22 . Kommissionen har også udvidet Erasmusprogrammets særlige vilkår for borgere i regionerne i den yderste periferi til at omfatte Det Europæiske Solidaritetskorps. Kommissionen forpligtede sig i sit forslag til Erasmus 2021-2027 til at øge deltagelsen i mobilitetsordninger for regionerne i den yderste periferi, herunder med nabolande, og til at overvåge denne deltagelse.
Frankrig har revideret sin lovgivning 23 med henblik på at udarbejde lærlingekontrakter med tilgrænsende tredjelande. De fleste regioner i den yderste periferi, nemlig Martinique, Réunion, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, har udarbejdet handlingsplaner for at fremme iværksætteri inden for Interreg-projektet GROWUP, der er rettet mod arbejdsløse i sektorer inden for den blå og den grønne økonomi. Fransk Guyana har oprettet en professionsbachelorgrad i luft- og rumfart, Réunion investerer i sit regionale universitet, og Azorerne har iværksat flere initiativer til fremme af unges beskæftigelse.
Forbedring af færdigheder, især blandt unge, er afgørende for at matche arbejdsmarkedets behov og forbedre borgernes beskæftigelsesegnethed. Yderligere investeringer i international mobilitet ville forbedre samarbejdet med nabolandene og støtte regional integration.
Konkurrenceevne, iværksætteri og det indre marked
EU's samhørigheds- og landbrugspolitik yder betydelig støtte for at styrke SMV'ernes konkurrenceevne i regionerne i den yderste periferi 24 .
For at forbedre disse regioners adgang til finansiering analyserede Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning situationen i hver enkelt region og foreslog metoder til, hvordan den finansielle støtte, herunder fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, kunne maksimeres 25 . Kommissionen fremmede drøftelser med nationale og regionale myndigheder og finansielle institutioner om de foreslåede løsninger og tilskyndede til deres gennemførelse. Endvidere opfordres medlemsstaterne i Kommissionens forslag til InvestEU-programmet til at afhjælpe markedssvigt i regionerne i den yderste periferi ved at anvende programmet til at tiltrække private investeringer og øge løftestangseffekten.
I 2019 iværksatte Kommissionen en indkaldelse af forslag inden for rammerne af Erasmus for unge iværksættere og opfordrede ansøgerne til at medtage enheder fra regionerne i den yderste periferi. Som følge heraf støtter et første kontaktpunkt på Martinique lokale iværksættere. I Kommissionens forslag til program for det indre marked 2021-2027 understreges endvidere behovet for bedre at integrere regionerne i den yderste periferi i det indre marked. Desuden foreslog Kommissionen, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling fortsat skal omfatte en særlig tildeling for at kompensere for de ekstra omkostninger, som virksomheder i disse regioner står over for. Støtte fra Enterprise Europe-netværket er tilgængelig på Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Martinique, Guadeloupe og Réunion.
Frankrig støttede virksomhederne i regionerne i den yderste periferi med særlige beskatningsordninger eller finansieringsvilkår. De Kanariske Øer og Martinique udarbejdede internationaliseringsstrategier. Nogle regioner intensiverede deres handelsforbindelser med tilgrænsende tredjelande. F.eks. støttede Guadeloupe virksomheder med at eksportere til USA. Réunion oprettede en tjeneste, der skal støtte nyetablerede virksomheder i Mozambique, og finansielle instrumenter for SMV'er med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Mayotte og Réunion er i færd med at oprette teknopoler.
Der er behov for en større indsats på alle niveauer for at forbedre iværksætteri og styrke konkurrenceevnen i sektorer med stort potentiale såsom biodiversitet og den blå økonomi.
Digital tilgængelighed
I 2017 lancerede Kommissionen EU's netværk af bredbåndskompetencekontorer for at støtte medlemsstaterne og regionerne med udformningen og gennemførelsen af strategier, der skal etablere bredbånd i områder, som ikke er dækket kommercielt. Kommissionen har tilskyndet regionerne i den yderste periferi til at deltage i dette netværk og anbefalet, at medlemsstaterne støtter deres engagement. Kommissionen godkendte også to store projekter vedrørende højhastighedsbredbåndsnet på Réunion (2018) og Martinique (2019), der skal støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Kommissionen overvejede i sit forslag til program for et digitalt Europa 2021-2027 specifikke digitale enheder i regionerne i den yderste periferi og udpegede disse regioner i tildelingskriterierne. I henhold til Connecting Europe-faciliteten 2021-2027 vil projekter, der understøtter nye eller opgraderede backbone-net, herunder undersøiske kabler mellem medlemsstater og mellem Unionen og tredjelande, endvidere være støtteberettigede. Endvidere indeholder den vejledende liste over infrastrukturprojekter af fælles interesse, der ledsager forslaget vedrørende Connecting Europe-faciliteten 26 som ændret af Europa-Parlamentet og Rådet 27 , en ny undersøisk kabelforbindelse mellem Madeira, Azorerne og Portugal. Digitale konnektivitetsprojekter i regionerne i den yderste periferi kan nyde godt af en højere medfinansieringssats.
Frankrig øgede de digitale færdigheder ved at investere i uddannelsescentre, mens Madeira og De Kanariske Øer udviklede nye kurser. I 2019 nedsatte Portugal en arbejdsgruppe, der skulle forberede udskiftningen af undersøiske kabler mellem regionerne i den yderste periferi og fastlandet. Desuden planlagde Madeira og Fransk Guyana at tilkoble sig det undersøiske kabel mellem Portugal og Brasilien med en EU-støtte på 26,5 mio. EUR.
Styrkelse af digitaliseringen i regionerne i den yderste periferi på grundlag af god konnektivitet med EU og tredjelande er vigtigt for, at disse regioner kan udnytte det digitale indre marked og gøre forretninger internationalt. Nettet af bredbåndskompetencekontorer kan hjælpe regionerne i den yderste periferi med at styrke deres kapacitet til at gennemføre projekter i denne sektor gennem udveksling af god praksis og teknisk støtte.
Transport
Kommissionen har foreslået særlige bestemmelser for regionerne i den yderste periferi i Connecting Europe-faciliteten 2021-2027: Transportarbejder såsom forbindelser til lufthavne, havne og byknudepunkter i disse regioner er støtteberettigede og kan nyde godt af en højere medfinansieringssats.
Kommissionen har desuden foreslået, at regionerne i den yderste periferi undtagelsesvist kan anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 2021-2027 til at investere i lufthavnsinfrastruktur. I 2019 gav Kommissionen også regionerne i den yderste periferi en analyse af deres konnektivitetsbehov og identificerede potentielle infrastruktur- og servicerelaterede projekter.
Kommissionen har til hensigt at foreslå en revision af retningslinjerne for transeuropæiske transportnet i 2021 og analysere de særlige bekymringer, som regionerne i den yderste periferi har i denne forbindelse. Endelig har Den Europæiske Investeringsbank investeret henholdsvis 100 mio. EUR og 60 mio. EUR i lufthavnene på Réunion og Guadeloupe med støtte fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.
Regionerne i den yderste periferi fortsatte med at forbedre den interne vej- og søtransportinfrastruktur med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Dette omfatter forbedring af vejinfrastruktursikkerhed og udvikling af offentlig transport på Madeira, Fransk Guyana og Mayotte samt forbedring af adgangen til forskellige øer i øgruppen Azorerne. Endvidere er Fransk Guyana i færd med at etablere nye søtransportruter til tredjelande og Guadeloupe og en ny flyforbindelse til USA.
Der er behov for vedvarende bestræbelser på europæisk, nationalt og regionalt plan til støtte for konnektiviteten i regionerne i den yderste periferi. Det er i den forbindelse vigtigt at skabe en solid række af projekter og optimere den tilgængelige støtte.
4. Udvidet samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi og deres nabolande og andre lande
Kommissionens forslag til europæisk territorialt samarbejde 2021-27 har til formål at lette samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi og deres nabolande med et øremærket budget og fleksible regler for samarbejde med det eksterne finansieringsinstrument. I denne forbindelse har regionerne i den yderste periferi udvekslet god praksis med henblik på at lette fælles projekter i 2019 og etableret fælles platforme, der omfatter eksterne programmer.
EU indledte forhandlinger med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet om post-Cotonouaftalen med et forhandlingsmandat, der afspejler behovet for at tage hensyn til bekymringerne og situationen i regionerne i den yderste periferi. Denne aftale er vigtig for udformningen af samarbejdet om globale spørgsmål såsom havforvaltning.
I 2019 blev Guadeloupe medlem af Sammenslutningen af Østcaribiske Stater, og Saint-Martin anmodede om at blive observatør. Guyana iværksatte en undersøgelse af de hindringer, som lokale virksomheder står over for, mens Martinique og Réunion støttede internationaliseringen af lokale virksomheder, og Réunion og Mayotte støttede udvidelsen af studerendes mobilitet til at omfatte tredjelande. Regionerne i den yderste periferi deltog i regionale samarbejdsprojekter med deres nabolande vedrørende f.eks. transport, sundhed, blå turisme og færdigheder. De makaronesiske regioner styrkede samarbejdet med Kap Verde, Mauretanien og Senegal gennem Hexagone-projektet under deres territoriale samarbejdsprogram. I 2018 og 2019 deltog landene i Det Caribiske Hav sammen med regionerne i den yderste periferi i en fælles øvelse for at teste tsunamivarslingssystemet.
Nogle regioner i den yderste periferi står over for betydelige socioøkonomiske udfordringer som følge af migration. I denne forbindelse omfatter nationale programmer, der støttes gennem flere EU-fonde, en række målrettede aktioner. For eksempel støttede EU's Asyl-, Migrations- og Integrationsfond og Fonden for Intern Sikkerhed håndteringen af asylansøgninger i Fransk Guyana, udviklingen af det europæiske grænseovervågningssystem på Azorerne og Madeira og migranters integration i samfundet og på arbejdsmarkedet på De Kanariske Øer. Frankrig har oprettet tjenester, der er specialiseret i migration på Mayotte. På Madeira støttede fondene under samhørighedspolitikken projekter til levering af sundhedsydelser, uddannelse, social sikring og boliger til borgere fra Venezuela. Med hensyn til mobilitet med nabolande pustede EU nyt liv i sine forbindelser med Marokko, hvilket blev bekræftet af associeringsrådet EU-Marokko i juni 2019.
Opbygning af tillid til nabolandene og udvikling af en fælles praksis for deling af ressourcer er afgørende for, at de nye samarbejdsmuligheder kan udnyttes. Platforme, der involverer både Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Udviklingsfond, kunne understøtte dette formål. Mobilitetspartnerskabsaftaler kunne lette den regionale integration.
5. Konklusioner
Gennemførelsen af meddelelsen fra 2017 "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" er på rette spor. På lidt over to år har meddelelsen ført til konkrete positive resultater for regionerne i den yderste periferi.
Kommissionen har indfriet sine forpligtelser ved at skabe særlige muligheder for regionerne i den yderste periferi i en lang række EU-programmer ved konsekvent at tilpasse EU's lovgivning, politikker og værktøjer til deres behov og interesser og ved at yde skræddersyet støtte til disse regioner. Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet vedtager EU-programmer for 2021-2027, som sikrer skræddersyet adgang og særlige betingelser for regionerne i den yderste periferi som foreslået af Kommissionen.
Regionerne i den yderste periferi og de respektive medlemsstater har ydet deres bidrag ved at vedtage regionale og nationale strategier og udvikle konkrete initiativer til gennemførelse af meddelelsen og ved at tilkendegive deres holdninger i den politiske beslutningsproces.
Under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort, kræver en fuldstændig gennemførelse af meddelelsen, at der gøres en hurtig og målrettet indsats på alle niveauer i nøglesektorerne, nemlig imødegåelse af klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, indførelse af cirkulær økonomi og overgang til vedvarende energi. Investeringer i disse sektorer er særlig vigtige for at sikre bæredygtig vækst i disse sårbare, fjerntliggende og isolerede EU-regioner. Kommissionen vil derfor være særlig opmærksom på den rolle, som regionerne i den yderste periferi spiller i den grønne pagt, under hensyntagen til deres sårbarhed og aktiver. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling er en vigtig finansieringskilde for investeringer i disse sektorer.
Desuden er der behov for at fortsætte bestræbelserne på at udvikle den blå økonomi og forbedre konnektiviteten i regionerne i den yderste periferi. Investering i færdigheder er fortsat afgørende for at støtte jobskabelse og iværksætteri på tværs af sektorerne.
Et solidt partnerskab og et tæt samarbejde mellem Den Europæiske Union, regionerne i den yderste periferi og de respektive medlemsstater er fortsat nøglen til at udnytte disse fjerntliggende regioners potentiale og støtte deres overgang til en grøn økonomi, som sætter mennesket i centrum. Selv om situationen i de enkelte regioner i den yderste periferi varierer betydeligt, er der stadig meget, der skal gøres, for at fjerne ulighederne mellem disse regioner og det europæiske kontinent.
Ved at række ud til regionerne i den yderste periferi bidrager man til at opbygge en inklusiv Europæisk Union, der ikke lader nogen i stikken. Til gengæld kan regionerne i den yderste periferi med deres enestående aktiver bidrage væsentligt til en grønnere, klimaneutral og bæredygtig Europæisk Union.
COM(2017) 623 final.
Regionerne i den yderste periferi er alle øer eller øgrupper bortset fra Fransk Guyana, der er beliggende i Latinamerika.
Konklusioner fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender) i april 2018.
Rapporten dækker foranstaltninger siden vedtagelsen af meddelelsen.
I bilaget gennemgås de foranstaltninger, der er truffet af hver region i den yderste periferi og den respektive medlemsstat.
Den europæiske grønne pagt (Kommissionens meddelelse COM(2019) 640 final af 11.12.2019).
I Rådets afgørelse (EU) 2020/13 om forhandlingsdirektiverne for forhandlingen om økonomiske partnerskabsaftaler med staterne og regionerne i Afrika, Vestindien og Stillehavet hedder det, at disse aftaler kan "fastsætte specifikke foranstaltninger til fordel for varer fra disse regioner, som tager sigte på at integrere dem [...] i den intraregionale handel".
L'Instrument Financier pour l'Environnement.
Forummet for maritime anliggender og fiskeri under regionerne i den yderste periferi i 2018 og 2019.
https://cohesiondata.ec.europa.eu/2014-2020/2014-2020-RUPs-OR-EU-planned-investment/8gwq-ke5u .
Regioner og byer, der er belyst: https://ec.europa.eu/eurostat/cache/RCI/#?vis=outermost.economy&lang=en .
Rådets konklusioner om havene fra 19. november 2019.
LEADER-programmet: Liaison entre actions de développement de l'économie rurale.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling tildelte over 54 mio. EUR til biodiversitet i regionerne i den yderste periferi i 2014-2020.
Trajectoire outre-mer 5.0.
Den samlede planlagte støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til imødegåelse af klimaændringer i alle regionerne i den yderste periferi i 2014-2020 beløber sig til ca. 1,1 mia. EUR.
Der blev udbetalt et forskud på den forventede bistand fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i december 2019.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
https://www.nesoi.eu/.
Indførelse af strategier for intelligent specialisering for at støtte regioner og medlemsstater i deres økonomiske omstilling er en forudsætning for at kunne nyde godt af de europæiske struktur- og investeringsfonde i 2014-2020.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne har tilsammen ydet over 3 mia. EUR til social inklusion, uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse i regionerne i den yderste periferi i 2014-2020.
https://cohesiondata.ec.europa.eu/2014-2020/2014-2020-RUPs-OR-EU-planned-investment/8gwq-ke5u
.
Ved at indføre særlige rejsetilskud til indbyggere, der kommer fra områder, som ligger over 8 000 km væk.
"Loi relative à la liberté de choisir son avenir professionnel" af 5.9.2018.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne medfinansierer projekter til støtte for SMV'ers konkurrenceevne i regionerne i den yderste periferi til en værdi af 1,5 mia. EUR i 2014-2020.
https://cohesiondata.ec.europa.eu/2014-2020/2014-2020-RUPs-OR-EU-planned-investment/8gwq-ke5u .
https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/policy/themes/outermost-regions/pdf/rup_2019/invest_platform_feasibillity_study_en.pdf.
Del V i bilaget til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2018) 438 final).
Trepartsmøde om forordningen om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten den 7. marts 2019.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.3.2020
COM(2020) 104 final
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
om gennemførelsen af Kommissionens meddelelse Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi
Indholdsfortegnelse
1. Frankrig
2. Guadeloupe
3. Fransk Guyana
4. Martinique
5. Réunion
6. Saint-Martin
7. Mayotte
8. Portugal
9. Azorerne
10. Madeira
11. Spanien
12. De Kanariske Øer
1.Frankrig
Frankrig fastlægger som følge af sin institutionelle opbygning strategiske rammer for offentlige politikker inden for mange sektorer, der er omfattet af meddelelsen om regionerne i den yderste periferi, på nationalt og lokalt plan. Frankrig har gjort følgende:
·Vedtog en "blåbog" for Frankrigs regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier i juni 2018 efter høringer i 2017.
·Lancerede "Trajectoire outre-mer 5.0"-chartret i april 2019 med henblik på at opnå kulstof- og affaldsneutralitet, fjerne forurenende stoffer i landbruget samt bekæmpe eksklusion og sårbarhed.
·Er i færd med at forbedre indsamlingen af data i regionerne i den yderste periferi, navnlig på Mayotte, og samarbejder med Saint-Martin om at dække de særlige behov i området.
Den blå økonomi
·Samarbejder med regioner og lokale interessenter om senest i 2020 at færdiggøre et strategidokument for hvert havområde som led i gennemførelsen af den nationale hav- og kyststrategi fra 2017 med henblik på at støtte "blå vækst" og beskytte havmiljøet.
Biodiversitet
·Vedtog i juli 2018 en handlingsplan for at styrke bevarelsen af biodiversitet.
·Er i færd med at organisere verdenskongressen om bevarelse i Marseille (juni 2020) og bidrager til at udvikle samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet med henblik på at fremme fælles målsætninger i internationale aftaler om spørgsmål såsom bevaring af koralrev.
·Planlægger at udsende repræsentanter for det franske kontor for biodiversitet til Frankrigs regioner i den yderste periferi for at samarbejde med de lokale agenturer for biodiversitet.
·Har oprettet en national tjeneste med ansvar for økonomiske projekter til fremme af biodiversitet i Fransk Guyana i april 2019.
Landbrug og udvikling af landdistrikter
·Er ved at implementere den gensidige fond for risikostyring i landbruget for den næste programmeringsperiode 2021-2027 som planlagt i loven om reel ligestilling i de oversøiske territorier 1 .
·Drøfter risikostyringsværktøjer med forsikringsselskaber for specifikt at dække bananafgrøder inden udgangen af den nuværende programmeringsperiode.
Klimaændringer
·Vedtog den anden nationale plan for tilpasning til klimaændringer (december 2018), der identificerer udfordringerne i de oversøiske territorier, navnlig med hensyn til dataindsamling, beskyttelse af biodiversitet og naturressourcer, turisme og finansielle løftestangsforanstaltninger.
·Udpegede en tværtjenstlig delegeret for større risici i oversøiske territorier i april 2019.
Beskæftigelse og uddannelse
·Ledede og offentliggjorde en undersøgelse af mobiliteten for unge med bopæl i de oversøiske territorier, hvor de vigtigste aktører og mobilitetsordninger blev kortlagt (juni 2019).
·Indførte muligheden for arbejdskontrakter, der gør det muligt at erhverve faglige kvalifikationer i naboområderne til regionerne i den yderste periferi som fastsat i loven om den enkeltes frie valg af erhvervsmæssig fremtid 2 .
Energi
·Samarbejder med de lokale myndigheder på Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana, Mayotte og Réunion om revisionen af deres flerårige energiplaner.
·Underskrev en kontrakt om omstilling til økologisk produktion for at støtte den økologiske omstilling på lokalt plan på Réunion (april 2019) og Fransk Guyana (juli 2019).
·Programmerede i 2019 støtte på 530 mio. EUR over de næste fem år til alle franske ikkeforbundne områder, der skal anvendes til det kontinentale elnet for at kontrollere energiefterspørgslen. 35 % af støtten ydes til dårligt stillede forbrugere, herunder i regionerne i den yderste periferi.
Den cirkulære økonomi
·Afsluttede en undersøgelse af optimeringen af EU-midlerne til affaldshåndteringsprojekter til gavn for cirkulær økonomi i regionerne i den yderste periferi februar 2020.
Konkurrenceevne, iværksætteri og det indre marked
·Sænkede tærsklerne for innovationsprojekter i regionerne i den yderste periferi for at få adgang til national finansieringsstøtte. Udvidede en låneordning for regionerne i den yderste periferi, til at omfatte virksomheder, der er mindre end tre år gamle, og forbedrede dets finansieringsvilkår (juni 2019).
·Planlægger at iværksatte en indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende innovation i de franske regioner i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier til en værdi af 15 mio. EUR (1. kvartal 2020).
Digital tilgængelighed
·Finansierede 15 uddannelsescentre i regionerne i den yderste periferi for at forbedre de digitale færdigheder.
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Vedtog en lov om styrkelse af statslige tjenesters aktionsmidler for så vidt angår kontrol med indvandring og asyl (september 2018). Iværksatte et pilotprojekt vedrørende behandlingen af asylansøgninger i Fransk Guyana (april 2018).
·Oprettede et operationelt hovedkvarter på Mayotte og en tværtjenstlig studiegruppe med speciale i de finansielle aspekter af ulovlig indvandring.
2.Guadeloupe
Guadeloupe gør fremskridt med gennemførelsen af meddelelsen om regionerne i den yderste periferi med fokus på vedvarende energi og energieffektivitet. Guadeloupe har gjort følgende:
Den blå økonomi
·Indviede et skibsværft på Marie-Galante i maj 2019 for at tilbyde uddannelse i lokal knowhow med henblik på at støtte bæredygtigt fiskeri.
·Ledede pilotprojektet ORFISH (2017-2019), som støttede udveksling af viden om fangstmetoder med færre virkninger blandt fiskere fra alle regioner i den yderste periferi, og søgte at lette presset på kystfiskebestandene (90 % EU-medfinansiering).
Landbrug
·Iværksatte et projekt til fremme og salg af spiritus og landbrugsfødevarer i USA i 2019 i partnerskab med virksomheder i sektoren, Business France og det franske ministerium for oversøiske territorier.
Biodiversitet
·Er ved at oprette et regionalt agentur for biodiversitet.
Den cirkulære økonomi
·Iværksatte i oktober 2018 en regional nulaffaldsplan 2035 med det formål at reducere mængden af affald pr. indbygger og energiafhængighed og oprette otte affaldsindsamlingssteder.
·Støttede lokale virksomheder med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i forbindelse med behandling af metalaffald og beskadigede køretøjer som følge af orkanerne Irma og Maria.
Energi
·Indviede ladestationer for elbiler baseret på solenergi i juni 2018 for at fremme brugen af overskud af solenergi.
·Iværksatte et projekt for installation af solceller i affaldsbehandlingscentret i Sainte Rose kommune (marts 2019) for at reducere emissionerne og forbedre energieffektiviteten.
·Oprettede et nyt kommunalt kraftværk til offentlige belysningsformål i februar 2019, som forventes at reducere energiforbruget med 75 %. Forbedrede vejbelysningen i to kommuner med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Forskning og innovation
·Installerede bølgeregistreringsudstyr for at forbedre forebyggelsen af større naturkatastrofer forårsaget af havet (marts 2019).
·Installerede nyt kræftdiagnosticeringsudstyr og åbnede det første kræftdiagnosticeringscenter i Caribien i juni 2018.
Transport
·Lancerede en ny flyforbindelse mellem Pointe-à-Pitre og New York in februar 2020 for at forbedre konnektiviteten.
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Blev medlem af Sammenslutningen af Østcaribiske Stater i 2019.
·Iværksatte et projekt ved navn "Ready Together" med henblik på en mere effektiv koordinering af bistand i forbindelse med naturkatastrofer i Caribien.
3.Fransk Guyana
Fransk Guyana gør støt fremskridt med prioriteterne i meddelelsen med fokus på uddannelse og bæredygtig anvendelse af ressourcer. Mange initiativer befinder sig for øjeblikket på planlægningsstadiet. Fransk Guyana har gjort følgende:
Den blå økonomi
·Udviklede en strategi for den blå økonomi i december 2019.
·Oprettede et finansielt instrument i form af en låneordning på 4,7 mio. EUR for små virksomheder, herunder i fiskerisektoren.
·Omdannede et projekt vedrørende rådgivningstjenester, der blev ledet af det regionale udviklingsagentur og den lokale myndighed for lokale fiskere, til en permanent tjeneste.
Landbrug
·Afsluttede en undersøgelse og påbegyndte udarbejdelsen af et pilotprojekt vedrørende forsøgsbedrifter med henblik på at indføre forsøgsstationer, der kan udvikle metoder til bedre udnyttelse af økologiske ressourcer.
Biodiversitet
·Er ved at oprette et regionalt agentur for biodiversitet.
Den cirkulære økonomi
·Er i færd med at udarbejde en regional plan for forebyggelse og forvaltning af affald med støtte fra det franske miljø- og energiforvaltningsagentur (ADEME).
Energi
·Er i færd med at opføre nye elkraftværker baseret på biomasse, der skal dække en energiefterspørgsel på 40 megawatt senest i 2023 og matche den stigende efterspørgsel og befolkningstilvækst.
Forskning og innovation
·Afholdt et forsknings- og innovationsforum i april 2018 med deltagelse af interessenter fra de lokale myndigheder, forskningssektoren og erhvervslivet, der skal bidrage til den igangværende revision af Fransk Guyanas strategi for intelligent specialisering.
·Underskrev en aftale med en fransk virksomhedsklynge på parfume- og kosmetikområdet med henblik på at fremme Guyanas forskning i lokale naturlige stoffer og udvikle produkter baseret på lokale planteressourcer, herunder et partnerskab mellem universitetscentre (november 2018).
Beskæftigelse og uddannelse
·Indgik en aftale med regionens uddannelsesinstitutioner, AFMAé (en sammenslutning inden for pilotuddannelse) og luft- og rumfartsvirksomheden Ariane Group med henblik på at oprette en bacheloruddannelse inden for luft- og rumfartsindustri i 2020.
·Iværksatte et projekt sammen med den franske arbejdsgiverforening (MEDEF) og den offentlige arbejdsformidling (Pôle emploi) med henblik på at placere 300 unge i lokale virksomheder (2019). Oprettede et kontaktpunkt for at rådgive lokale virksomheder om integration på arbejdsmarkedet.
Digital tilgængelighed
·Er i færd med at udrulle et undersøisk kabel, der forbinder Fransk Guyana med det undersøiske EllaLink-lyslederkabel, der skal forbinde Europa og Latinamerika i 2020 og fungere fra 2021, med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Investeringsbank.
·Forbereder foranstaltninger, der skal gøre regionen til en økonomisk aktivitetszone for lagring af data på servere (datacenter).
·Er i gang med at etablere bredbånd i 17 isolerede områder og erhvervede satellitbåndbredde i april 2019 for at fremme digital konnektivitet mellem skoler i fjerntliggende områder.
·Oprettede 44 adgangspunkter til nettet i Saint Laurent du Maroni (steder af økonomisk interesse og fjerntliggende områder) med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Transport
·Er ved at udvikle et omfattende projekt med anlæggelse af baner forbeholdt offentlig transport i hovedstaden Cayenne.
·Er ved at oprette en ny færgeforbindelse mellem Saint Laurent du Maroni og Albina i Surinam med støtte fra Interreg.
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Iværksatte en undersøgelse med henblik på at vurdere de lokale virksomheders behov og foranstaltninger til forbedring af udvekslinger med nabolandene.
4.Martinique
Martinique er ved at gennemføre meddelelsen og har opnået resultater på områder såsom cirkulær økonomi, energi, konkurrenceevne, beskæftigelse og uddannelse. Martinique har gjort følgende:
Den blå økonomi
·Planlagde en feasibility-undersøgelse i begyndelsen af 2020 om oprettelse af et institut for akvakultur.
·Bekræftede lanceringen af nye uddannelsesprogrammer med fokus på fiskeri og områder med tilknytning til den blå økonomi via et særligt erhvervsuddannelsescenter (POLE MER).
Biodiversitet
·Underskrev en rammeaftale mellem den lokale myndighed, naturreservatet og de franske myndigheder i juni 2019 om oprettelse af et regionalt bevarelsesprogram og forbedring af kendskabet til naturreservatet.
Den cirkulære økonomi
·Iværksatte en offentlig høring og vedtog (i slutningen af 2019) en plan for forebyggelse og håndtering af affald for at bane vejen for en lokal strategi for cirkulær økonomi.
·Iværksatte informationskampagner om madspild i lokale skoler med henblik på at øge elevernes bevidsthed om bæredygtighed.
·Iværksatte en oplysningskampagne "Kaz Zéro gaspi" i 2018 i forbindelse med økoforbrugsugen.
·Er i færd med at gennemføre 14 projekter, der omfatter undersøgelser af genbrug af medicinsk udstyr og møbler, etablering af en mobil facilitet, der tilbyder reparationstjenester ("Repair Truck"), og udvidelse af et reparationsservicecenter, der stiller værksteder til rådigheder ("Repair Café").
Energi
·Iværksatte et projekt til støtte for installation af solcellepaneler for at forbedre selvforsyning af energi i 2017 og to indkaldelser af forslag om opførelse af energieffektive bygninger i 2019.
·Er ved at gennemføre et energieffektivt vejbelysningsnet, så det bliver muligt at spare mindst 30 % elektricitet i 2020.
·Iværksatte et femårigt støtteprogram for energibesparelser til 100 mio. EUR med fokus på ca. 60 aktioner med henblik på at nedsætte elforbruget i (2019-2023).
·Oprettede en informationsplatform 3 om energiomstilling, herunder oplysninger om mobilitet, vedvarende energi, indenlandske forsyningsvirksomheder og varmeisolering i 2019.
·Installerede ladestationer med 100 % solenergi til elbiler inden for rammerne af Green Drive-projektet.
·Planlægger gradvist at opsætte 250 solcellebaserede ladestationer inden for rammerne af "Madin' Drive".
Beskæftigelse og uddannelse
·Afholdt en konkurrence for lærlinge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, i marts 2019.
·Afholdt en lokal job- og uddannelsesmesse med fokus på digital rekruttering i juni 2019.
Konkurrenceevne, iværksætteri og det indre marked
·Vedtog den lokale ordning for økonomisk udvikling, innovation og internationalisering i 2017, der stillede finansiering til rådighed for forbedring af produktion, resultater og beskæftigelsesegnethed. Oprettede et partnerskab for levering af informationstjenester til virksomheder.
·Påbegyndte et årligt 3-dages erhvervsforum ("OSE!") i 2018 for at skabe netværksmuligheder for etablerede virksomheder og vejlede om opstart af virksomhed.
Digital tilgængelighed
·Er ved at implementere lyslederforbindelser mellem uddannelsesinstitutioner med støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og højhastighedsbredbåndsnet baseret på lyslederkabler med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
·Demonstrerede en "digital landsby" i 2019-forummet "OSE!" med henblik på at fremme udbredelsen af digitalisering — såsom 3D-printning — blandt lokale virksomheder.
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Afholdt tre ministerrådsmøder i Sammenslutningen af Østcaribiske Stater inden for sundhed, uddannelse og miljø.
·Iværksatte projektet til forbedring af samhandelen i det østlige Caribien (TEECA) i januar 2018 for at bistå 30 lokale virksomheder med at eksportere til caribiske stater.
·Samarbejdede som partner i Odyssea-projektet (februar 2019) inden for den blå økonomi med henblik på at fremme blå turisme og vækst i Caribien.
5.Réunion
Réunion fokuserer på mange af sektorerne i meddelelsen, navnlig cirkulær og blå økonomi, energi, forskning og samarbejde med nabolande. Réunion har gjort følgende:
Den blå økonomi
·Iværksatte et projekt vedrørende maritim fysisk planlægning (2018-2020) i det sydvestlige Indiske Ocean i partnerskab med staten, Kommissionen for Det Indiske Ocean og Europa-Kommissionen.
·Oprettede et "Blue Institute" i marts 2019 for at koordinere og udforme offentlige politikker inden for den blå økonomi.
Landbrug og udvikling af landdistrikter
·Er ved at udvikle en landbrugsmodel med henblik på at fremme lokal produktion og sikre agroøkologisk omstilling (AGRIPEI 2030-projektet).
Biodiversitet
·Sørgede for uddannelse og støtte til oprettelsen af LIFE- og BEST-projekter med EU-støtte i 2018 og 2019.
·Udførte projekter med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til beskyttelse af truede arter, nemlig Réunionrørhøg og diverse plantesorter (ESPECES-projektet).
Den cirkulære økonomi
·Udformede en regional plan for forebyggelse og håndtering af affald i samarbejde med staten og de lokale myndigheder, der indebærer opstilling af regionale mål, f.eks. "nul affald" og sikring af koordinering.
·Udviklede en regional handlingsplan for den cirkulære økonomi med henblik på at fastlægge den strategiske vision og konkrete foranstaltninger til at nå målet om "nul affald".
·Gennemførte 22 projekter vedrørende cirkulær økonomi (februar 2018-juni 2019) lige fra produkters udformning og levetid til deres genanvendelse.
·Deltager i REPLACE-projektet (august 2019), der finansieres af Interreg Europe, med det formål at fastlægge og gennemføre politikker for cirkulær økonomi.
Energi
·Har sammen med staten og Europa-Kommissionen oprettet en taskforce vedrørende energiomstilling i februar 2018.
·Er ved at gennemføre to projekter med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, nemlig:
oSOLARPLEXUS, der har til formål at udtænke et innovativt system, som giver fjerntliggende steder adgang til el-, vand- og kommunikationstjenester
oMICRO-MAFATE-NETTET, der eksperimenterer med et elektrisk mikronet i Cirque de Mafate med henblik på at opnå selvforsyning.
·Har siden 2018 gennemført termiske renoveringsarbejder på 18 sekundærskoler.
·Er i færd med at udvikle bæredygtige køretøjer som f.eks. el-scootere som transportmiddel i byerne med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (VELOCE-projektet fra marts 2018).
Forskning og innovation
·Er ved at gennemføre VALOBIO-projektet (støttet af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, maj 2019) ved hjælp af en innovativ metode, der omdanner kasserede biprodukter fra fisk, som smides i havet, til flydende organisk gødning til bæredygtigt landbrug.
·Iværksatte en vurdering af sin strategi for intelligent specialisering i april 2019 for at analysere regionernes potentiale på forskellige områder og identificere nichemarkeder af strategisk interesse.
Beskæftigelse og uddannelse
·Oprettede CAMPUS SUD-projektet i november 2017 med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for at samle og udvide det regionale universitets uddannelsestilbud samt oprette en teknopol ("Vallée Blanche"-projektet).
Konkurrenceevne, iværksætteri og det indre marked
·Oprettede fonden "Financière Région Réunion" til en værdi af 50 mio. EUR (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank, regionen) for at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) gennem et lån og et privat egenkapitalinstrument. I juni 2019 finansierede fonden 135 SMV'er med 13 mio. EUR.
·Deltager i REACT-projektet, der støttes af Horisont 2020, og som har til formå at dekarbonisere øens energisystemer.
Digital tilgængelighed
·Er ved at afslutte udrulningen af bredbånd med henblik på at nå ud til alle ikkedækkede områder inden udgangen af 2022 med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (stort projekt fra 2019).
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Er i færd med at gennemføre et projekt (TIS AEDES OI under Interreg), der undersøger en teknik til bekæmpelse af tigermyg.
·Styrker kapaciteten i private og offentlige strukturer i partnerlande ved at sende lokale færdiguddannede til disse lande med støtte fra Interreg.
·Indgik rammeaftaler med nabolandene inden for rammerne af Interreg-programmet for Det Indiske Ocean (f.eks. i april 2019 med Seychellerne) om forbedring af koordineringen på områder af fælles interesse.
·Oprettede en erhvervsstøttetjeneste i juli 2019 i Mozambique for at støtte internationaliseringen af lokale virksomheder og det regionale samarbejde.
6.Saint-Martin
Saint-Martin er ved at gennemføre meddelelsen om regionerne i den yderste periferi, navnlig i forbindelse med genopbygningen af øen efter Irma. Fokus ligger derfor på at genopbygge forbedret infrastruktur og give relevante svar på klimaændringer.
Den blå økonomi
·Har fra 2018 tilbudt faglig uddannelse i tilknytning til havrelaterede aktiviteter.
Landbrug
·Planlægger at lancere innovative løsninger for landbrug såsom dyrkning uden jord og investering i flytbare indhegninger til husdyrbrug, der skal demonteres i tilfælde af dårligt vejr.
Den cirkulære økonomi
·Er ved at øge bevidstheden om og gennemføre kommunikationstiltag vedrørende genanvendelse og sortering af affald samt etablere et affaldsindsamlingssted og gennemføre en fælles undersøgelse for hele øen (støttet af Interreg Caribbean-programmet) for at forbedre affaldshåndtering.
Klimaændringer
·Oprettede i 2018 et katastroferisikostyringssystem ved at gennemføre varslingsøvelser, bevidstgøre offentligheden, vurdere varslingssystemerne og anskaffe en meteorologisk radar til forbedring af vejrudsigterne (Interreg Caribbean).
Energi
·Iværksatte forudgående feasibility-undersøgelser af potentielle geotermiske ressourcer på øerne Saba, Sint Eustatius og Saint Kitts og om elsammenkobling mellem øerne for at fremme vedvarende energi (Interreg Caribbean, juli 2019).
Digital tilgængelighed
·Er ved at etablere underjordiske lysledernet for at forbedre den digitale konnektivitet i alle distrikter som led i genopbygningen.
·Er ved at undersøge mulighederne for digital sammenkobling mellem Leeward Islands (de nordlige øer i kæden af Små Antiller ).
Samarbejde med nabolandene til regionerne i den yderste periferi og med andre lande
·Fik observatørstatus i Sammenslutningen af Østcaribiske Stater.
7.Mayotte
Mayotte er ved at gennemføre meddelelsen fra 2017 med et betydeligt fokus på den blå økonomi. Mayotte har gjort følgende:
Den blå økonomi
·Nedsatte en arbejdsgruppe i 2018, som skulle udarbejde en regional strategi for den blå økonomi, nemlig indsamling af data om sektorer i den blå økonomi og tilrettelæggelse af udvekslinger med interessenter vedrørende blå vækst (uddannelse, turisme, fiskeri og akvakultur).
·Er ved at udarbejde en regional plan for fysisk planlægning med et særligt kapitel om havplanlægning som grundlag for alle aktiviteter i forbindelse med kysten.
·Er ved at udarbejde en flådeforvaltningsplan sammen med de nationale myndigheder samt en overordnet plan for akvakultur.
·Investerer i tidligere forladte akvakulturanlæg og støtter kapaciteten hos lokale interessenter.
Biodiversitet
·Er ved at oprette et regionalt agentur for biodiversitet i samarbejde med de nationale myndigheder.
Energi
·Er ved at gennemføre et pilotprojekt, der omfatter eldrevne køretøjer og ladestationer baseret på 100 % solenergi til bæredygtig transport (2019).
·Er i færd med at undersøge potentialet for solceller i skoler og offentlige bygninger, da solenergi er den vigtigste vedvarende energikilde i regionen.
Konkurrenceevne, iværksætteri og det indre marked
·Iværksatte et teknopol-projekt i 2017 for at samle fremstillings- og servicevirksomheder i de højteknologiske sektorer med henblik på at øge deres virksomheders evne til at operere i det indre marked.
Transport
·Arbejder på et transportprojekt mellem byer, der går ud på at oprette tre buslinjer for at forbinde den sydlige, centrale og nordlige del af Mayotte med hovedstaden Mamudzou, og som indebærer potentielle søtransportforbindelser senest i 2021 for at forbedre konnektiviteten.
·Iværksatte et projekt til forbedring af sikkerheden i Mayottes lufthavn i 2018 med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Underskrev en aftale for at gøre det muligt for studerende på universitetet i Mayotte at gennemføre mobilitetsprojekter i de østafrikanske lande inden for digital teknologi, aktivitetsstyring og kultur (februar 2019).
8.Portugal
Portugal arbejder tæt sammen med de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira for at gennemføre meddelelsen fra 2017, navnlig om cirkulær økonomi, klimaændringer og forskning. Portugal har gjort følgende:
·Udviklede i 2018-2019 samarbejdet mellem det nationale statistiske institut og de regionale statistiske kontorer på Azorerne og Madeira for at forbedre indsamlingen og forvaltningen af data, navnlig inden for landbrug, søtransport og luftfart.
Den cirkulære økonomi
·Støttede projekter, der fremmer en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på Madeira og Azorerne inden for rammerne af den nationale miljøfond i 2018 og 2019.
·Lettede deltagelsen af borgere fra Madeira og Azorerne i arrangementer om cirkulær økonomi og klimaændringer på det portugisiske fastland (højere refusion af udgifter).
Klimaændringer
·Ydede støtte til projekter til fremme af etableringen af ladestationer til elbiler på Azorerne gennem indkaldelser under miljøfonden i 2018 og 2019.
·Stillede finansiering til rådighed for Madeira og Azorerne inden for rammerne af programmet "Miljø, klimaændringer og lavemissionsøkonomi".
·Arrangerede møder på Madeira og Azorerne i marts 2019 for at fremlægge EØS-tilskudsfinansieringsmekanismen 4 .
Biodiversitet
·Iværksatte i 2019 en indkaldelse af projekter til fremme af bæredygtige udviklingsmodeller i alle portugisiske biosfærereservater, hvoraf fem ligger på Madeira og Azorerne.
Forskning og innovation
·Iværksatte det internationale satellitopsendelsesprogram i september 2018 med henblik på at etablere en international rumhavn på øen Santa Maria i øgruppen Azorerne. Rumhavnen skal være driftsklar senest ved udgangen af 2021
·Oprettede den portugisiske rumstyrelse i marts 2019 på øen Santa Maria i øgruppen Azorerne.
Digital tilgængelighed
·Nedsatte arbejdsgruppen om undersøiske kabler for kommunikation mellem fastlandet, Azorerne og Madeira (CAM) i maj 2019 for at undersøge, hvordan man bedst kan erstatte de undersøiske kabler, der sikrer kommunikationsforbindelser fra Madeira og Azorerne til fastlandet. Gruppen offentliggjorde sine konklusioner i december 2019.
Transport
·Foreslog at medtage lufthavnene i Funchal, Porto Santo og Ponta Delgada i TEN-T-hovednettet som svar på høringen om revisionen af TEN-T-retningslinjerne.
9.Azorerne
Azorerne er ved at gennemføre meddelelsen fra 2017 primært med fokus på den blå økonomi samt energi og forskning. Azorerne har gjort følgende:
·Indsamler data om beskæftigelse og aktiviteter i fiskerisektoren for alle øer.
Den blå økonomi
·Nedsatte en arbejdsgruppe i 2018 til oprettelse af et Atlanterhavsobservatorium, der skal beskæftige sig med videnskabelig havforskning, herunder beskyttelse, forskning, overvågning og samfundsøkonomisk udnyttelse af maritime områder.
·Leder MarSP-projektet (2018-2019), der har til formål at udvikle ordninger for maritim fysisk planlægning på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.
·Afsluttede MISTIC SEAS II-projektet og koordinerer MISTIC SEAS-III-projektet (2019) med henblik på evaluering af havstrategirammedirektivet.
·Deltager i AQUA-LIT-projektet (2019) med henblik på at forebygge havaffald fra akvakulturaktiviteter og fjerne affald fra akvakulturanlæg.
·Iværksatte E-log-pilotprojektet (2019) for elektronisk at overvåge ikkeindustrielt fiskeri og støtte lokale aktører.
·Fremmede Azorererklæringen til forsvar for stangfiskeri efter tun (oktober 2018) med henblik på at øge bevidstheden om bæredygtige fangstmetoder.
·Etablerede projektet "Havets Skole" (2019) til fremme af kvalifikationer og uddannelse og deltager under Erasmus-programmet i MATES-projektet (2018-2021) med henblik på at fremme en strategi for havteknologiske færdigheder.
Landbrug
·Har til hensigt at afslutte en strategisk plan for mejerisektoren i 2020 med henblik på at identificere nye markeder og fremme innovation og internationalisering af mejeriprodukter.
·Støttede brugen af droner til skovforvaltning (medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne).
Biodiversitet
·Er i færd med at vurdere den forurening, der forårsages af plastaffald på åbent hav med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (PLASTDEEP 2019).
·Er ved at gennemføre tre projekter, der støttes af EU's LIFE-programmet, nemlig LIFE VIDALIA-programmet (2018-2023) for bevarelse af udryddelsestruede plantearter, LIFE-IP AZORES NATURA-programmet (2019-2027) for bevarelse af naturtyper og beskyttede arter og LIFE Beetles-programmet (vil blive påbegyndt i 2020) med henblik på at mindske risikoen for truede arter.
·Implementerer MOVE I-projektet (2018-2021) og lancerede MOVE ON-projektet (2019-2022) i overensstemmelse med EU's biodiversitetsstrategi for at kortlægge og vurdere tilstanden for økosystemerne og deres tjenester.
·Støttede BIOINVENT-projektet med henblik på at undersøge jordbundens mikrobielle diversitet i græsmark-økosystemer på Azorerne og MARFOR-projektet med henblik på at undersøge, hvor hurtigt havskove reagerer på globale klimaændringer (begge i 2017-2020).
Klimaændringer
·Godkendte i september 2019 det regionale program for klimaændringer, der sigter mod at minimere drivhusgasemissioner og mindske eksponeringen for klimarisici.
Den cirkulære økonomi
·Forventes at vedtage turismeforvaltningsprogrammet for bæredygtig udvikling i sektoren.
Energi
·Iværksatte i oktober 2018 den azoriske energistrategi 2030 med henblik på at udnytte potentialet i naturressourcer og nye teknologier og arbejder på den azoriske handlingsplan for energieffektivitet.
·Oprettede handlingsplanen for elektrisk mobilitet på Azorerne 2018-2024, der omfatter driften af ladestandere til elkøretøjer på de ni øer.
·Er ved at udvikle en dagsorden for energiomstilling, der støttes af initiativet "ren energi for EU's øer". Er ved at analysere brugen af undersøiske kabler til at forbinde øernes elnet.
·Deltager i et Horisont 2020-projekt (2019-2021) vedrørende geotermisk energi og Interreg E-MOBICITY-projektet (2019-2023) med henblik på at optimere de offentlige politikker for elektrisk mobilitet i byområder.
Forskning og innovation
·Påbegyndte anlæggelsen af en international rumhavn på øen Santa Maria i september 2018, som forventes at være operationel ved udgangen af 2021.
·Godkendte planen for internationalisering af videnskab og teknologi i 2018 med det formål at fremme videnskab og tiltrække eksterne projekter og partnerskaber.
·Godkendte i 2018 Transfer+-initiativet og deltager i FANBest-projektet til fremme af teknologioverførsel i lokale SMV'er, navnlig inden for den blå økonomi.
Beskæftigelse og uddannelse
·Øgede beskæftigelsen gennem INOVAR-initiativet (siden marts 2019) vedrørende unge arbejdsløse, Berço de Emprego-initiativet (ajourført i 2019) vedrørende midlertidig vikaransættelse, og Movemprego-initiativet (i 2020) til fremme af medarbejderes geografiske mobilitet.
Digital tilgængelighed
·Iværksatte handlingsplanen for videnskabelig og teknologisk kultur i 2018, der støttede oprettelsen af skolelaboratorier for informationsteknologi, robotteknologi og programmering.
Transport
·Iværksatte et internationalt udbud om bygning af et skib til passagerer, køretøjer og fragt med henblik på at forbinde alle øer hele året rundt (januar 2019).
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Deltager i projektet vedrørende hav- og jordobservation med henblik på at udvikle skræddersyede teknologier baseret på Copernicus-downstreamtjenester med det formål at øge bevidstheden om havene.
10.Madeira
Madeira gør fremskridt med gennemførelsen af meddelelsen fra 2017 med fokus på den blå økonomi, cirkulær økonomi, klimaændringer, forskning, energi, beskæftigelse og færdigheder. Madeira har gjort følgende:
Den blå økonomi
·Lancerede INVESTE RAM2020-kreditlinjen i 2018, et finansielt instrument, der skal lette adgangen til finansiering for små operatører (20 mio. EUR).
·Udviklede den fysiske plan for havmiljøet, et redskab for territorial forvaltning til fremme af en bæredygtig blå økonomi.
·Oprettede i 2019 et konsortium med ansvar for det integrerede internationale center for uddannelse i havbaserede aktiviteter på Madeira, der begynder at tilbyde uddannelser i 2020.
Landbrug og udvikling af landdistrikter
·Indførte lovgivning om oprettelse af en teknisk kommission for overensstemmelsesvurdering af landbrugsprodukter og fødevarer fra Madeira i 2018 for at sikre, at produkter, der er omfattet af en EU-kvalitetsordning, er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
Biodiversitet
·Styrkede forvaltningen af beskyttede områder og områder under Natura 2000-nettet (siden 2017) ved at revidere og ajourføre forvaltningsplaner, strategier og klassificerede områder.
Den cirkulære økonomi
·Udviklede en regional dagsorden for den cirkulære økonomi for at afbøde de miljømæssige virkninger i bestræbelserne på at opnå bæredygtig økonomisk vækst (2019).
·Udarbejdede affaldsstrategien 2020-2030 for at forbedre affaldshåndteringen (2019).
Klimaændringer
·Satte skub i gennemførelsen af den regionale strategi for tilpasning til klimaændringer gennem projekter, der støttes af Interreg og EU's LIFE-program, og påbegyndte ajourføringen heraf.
·Er i færd med at udvikle software og systemer til evaluering, forebyggelse og afbødning af risici for skovbrande og forbedring af håndteringen af skovbrande med støtte fra Samhørighedsfonden.
Energi
·Gennemførte projektet "Sustainable Porto Santo – Smart Fossil Free Island" (2019), der har til formål at fremme brugen af elbiler og intelligente opladningssystemer.
·Er ved at afslutte udvidelsen af det hydroelektriske Calheta III-projekt med støtte fra Samhørighedsfonden.
·Deltog i flere EU-energiprojekter, herunder ENERMAC (2017-2019), vedrørende planlægning af strategier for gennemførelsen af vedvarende energiinfrastrukturer.
·Fremmer ren transport med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, idet der er blevet indkøbt fem elminibusser og 25 miljøvenlige busser (2019).
Forskning og innovation
·Har siden 2019 samarbejdet inden for SMART4HEALTH-projektet med henblik på at give borgerne mulighed for at forvalte og føre registre over deres egne helbredsoplysninger i og uden for EU.
·Revurderede den regionale strategi for intelligent specialisering (2019) med henblik på at forberede iværksættelsen af 2.0-strategien for perioden 2021-2027.
Beskæftigelse og uddannelse
·Udviklede foranstaltninger til støtte for arbejdsløse, herunder programmer, der har til formål at skabe beskæftigelse for unge, f.eks. PROJOVEM. I 2018 skabte de 68 godkendte projekter under programmet for tilskyndelse til iværksætteri for arbejdsløse 118 nye arbejdspladser. Disse foranstaltninger omfattede 5 512 personer i løbet af 2018.
Digital tilgængelighed
·Underskrev en kontrakt i 2018 om levering af en ny telekommunikationsforbindelse via en optisk undersøisk kabelforbindelse mellem Madeira og det portugisiske kontinent.
·Udviklede kurser til forbedring af digitale færdigheder i skoler (2018-2019) gennem den strategiske plan for uddannelsesinnovation i skoler, herunder projekter inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM).
·Indførte det fremtidige klasseværelseslaboratorium, der leverer robotsystemer til skoler i 2018-2019.
Transport
·Godkendte handlingsplanen for bæredygtig mobilitet på Madeira (juni 2019). Planen forventes at støtte omstillingen til ren og sikker transport.
Samarbejde med nabolande og andre lande
·Relancerede topmødet vedrørende øgruppen Makaronesien i 2018, der skaber debat om fælles udfordringer i forbindelse med miljø og klimaændringer, havets økonomi, fremme af handel og investeringer, uddannelse samt mobilitet for studerende og lærere.
·Deltager i INTEGRA-projektet om markedsintegration og udvikling af det økonomiske og sociale miljø i Makaronesien, som blev godkendt i juni 2019 (Interregprogrammet Madeira–Azorerne–De Kanariske Øer (MAC)).
11.Spanien
Spanien gennemfører meddelelsen fra 2017 sammen med De Kanariske Øer, der er en region i den yderste periferi, inden for rammerne af den forfatningsmæssige kompetencefordeling.
Den cirkulære økonomi
·Deltog i lanceringen af taskforcen om affald i november 2018 og i dens efterfølgende møder og gennem ministeriet for økologisk omstilling og departementet for told og afgifter og støtter gennemførelsen af dens handlingsplan.
·Analyserede den omfattende affaldsplan for De Kanariske Øer (PIRCAN) 2018-2025.
Energi
·Støtter inden for rammerne af EU's pakke om ren energi foranstaltninger til indførelse af vedvarende energi på øerne, energibesparelse, forbedring af energieffektivitet og fremme af bæredygtig mobilitet, herunder auktioner for vedvarende energi, sammenkoblinger mellem øer og ladestationer til elkøretøjer.
·Udviklede og støttede uddannelses- og teknologiformidlingstiltag inden for vedvarende energi.
12.De Kanariske Øer
De Kanariske Øer er ved at gennemføre meddelelsen fra 2017 med fokus på energi, forskning og cirkulær økonomi. De Kanariske Øer har gjort følgende:
·Har siden juli 2018 udviklet officielle data om lokal produktion gennem en aftale med det lokale statistiske kontor (ISTAC).
Den blå økonomi
·Nedsatte en arbejdsgruppe om den blå økonomi i februar 2018. Gennemførte en SWOT-analyse af alle sektorer i den blå økonomi for at bane vejen for strategien for den blå økonomi, der er planlagt til første halvår 2020.
Landbrug og udvikling af landdistrikter
·Gennemførte en strategi for differentiering af produkter på grundlag af deres kvalitet for at øge forbruget, fremme økologisk produktion og lette kontakterne mellem landbrugsfødevaresektoren og forvaltningen.
Den cirkulære økonomi
·Iværksatte et projekt vedrørende et biogasanlæg i 2017 med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling med henblik på at udnytte animalsk affald.
·Samarbejdede om oprettelsen af en taskforce om affald i november 2018, der fremmer kommunikation mellem interessenter på alle niveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt), og om udformningen af en handlingsplan for forbedring af affaldshåndtering.
·Nedsatte en arbejdsgruppe om cirkulær økonomi i februar 2018, der skal gøre foreløbig status over situationen på øerne.
·Vedtog retningslinjer og henstillinger om reduktion og genanvendelse af engangsplastaffald i august 2018.
·Godkendte De Kanariske Øers strategi for plast i april 2019.
Klimaændringer
·Iværksatte De Kanariske Øers observatorium for klimaændringer, et organ, der skal høres om, deltage i og udvikle foranstaltninger (juli 2018).
·Ajourfører den regionale klimaændringsstrategi.
Energi
·Deltog i initiativet om ren energi til EU's øer og afholdt det andet forum om ren energi for EU's øer i november 2018 på Lanzarote. La Palma er ved at gennemføre et pilotprojekt inden for rammerne af dette initiativ.
·Installerede to innovative prototyper i 2019 for brug af havenergi på PLOCAN-platformen.
Forskning og innovation
·Leder EU's forskningsprojekt FORWARD med henblik på at forbedre deltagelse af alle regioner i den yderste periferi i internationale forskningsnetværk og -programmer.
·Relancerede RIS3-Net2-projektet i oktober 2019 (som projektledere) inden for rammerne af Interregprogrammet Madeira–Azorerne–De Kanariske Øer (MAC) for at fastlægge en fælles ramme for tværregionale RIS3-strategier.
·Deltager i SOCLIMPACT-projektet vedrørende økonomiske modeller for virkningerne af klimaændringer og deres socioøkonomiske indvirkning på europæiske øer i forbindelse med sektorerne i den blå økonomi.
·Deltager i REACT-projektet, der støttes af Horisont 2020 og har til formål at dekarbonisere øernes energisystemer.
Beskæftigelse og uddannelse
·Leder GROW RUP-projektet, der er blevet medfinansieret af Interreg Europe siden januar 2017, og som har til formål at bekæmpe langtidsledighed i den grønne og den blå økonomi.
Konkurrenceevne, iværksætteri og det indre marked
·Iværksatte en operationel strategi for internationalisering af De Kanariske Øers økonomi i januar 2018 med det formål at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og iværksætteri.
Digital tilgængelighed
·Iværksatte to indkaldelser af forslag til støtte for udbredelsen af højhastighedsbredbåndsinfrastruktur (i 2018 og 2019).
·Støttede organisationer med henblik på at tilbyde uddannelse i digitale færdigheder, hvilket førte til i alt 71 projekter (i 2017-2019).
Samarbejde med deres nabolande og andre lande
·Leder Interreg MAC HEXAGONE-projektet i samarbejde med Madeira og Azorerne for at styrke samarbejdet med nabolandene Mauretanien, Senegal og Kap Verde ved at styrke koordineringen mellem programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Udviklingsfond i området (indtil december 2022).
·Gennemførte VALCONMAC Interreg-projektet med fokus på beskyttelse og udvikling af skovhabitater på den atlantiske øgruppe Makaronesien.