EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2020
COM(2020) 100 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Skærpet overvågning, opdatering – Grækenland, februar 2020
{SWD(2020) 45 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2020
COM(2020) 100 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Skærpet overvågning, opdatering – Grækenland, februar 2020
{SWD(2020) 45 final}
Baggrund
Den økonomiske udvikling og politik i Grækenland overvåges dels inden for rammerne af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, dels inden for rammerne af den skærpede overvågning, jf. forordning (EU) nr. 472/2013 ( 1 ). Med gennemførelsen af skærpet overvågning af Grækenland ( 2 ) anerkendes det faktum, at Grækenland på mellemlang sigt fortsat vil skulle vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at tage fat på kilderne eller de mulige kilder til økonomiske og finansielle vanskeligheder, samtidig med at der gennemføres strukturreformer for at støtte en robust og bæredygtig økonomisk vækst.
Skærpet overvågning sikrer en omfattende ramme for overvågning af den økonomiske udvikling og videreførelsen af de politikker, der er nødvendige for at sikre en holdbar økonomisk genopretning. Den muliggør en regelmæssig vurdering af den seneste økonomiske og finansielle udvikling i Grækenland samt overvågning af betingelserne for statslig finansiering og ajourføring af gældsholdbarhedsanalysen. Skærpet overvågning danner også rammerne for at vurdere Grækenlands generelle tilsagn til Eurogruppen af 22. juni 2018 om at fortsætte og færdiggøre de reformer, der blev vedtaget inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, og sikre, at målene for de vigtige reformer, der er vedtaget inden for rammerne af programmerne for finansiel bistand, forfølges. I den forbindelse anvendes skærpet overvågning til at overvåge gennemførelsen inden for de aftalte frister frem til midten af 2022 af de specifikke tilsagn om at fuldføre de centrale strukturreformer, der er påbegyndt under programmet, og som vedrører seks nøgleområder, nemlig: i) budgetpolitik samt finans- og strukturpolitik, ii) social velfærd, iii) finansiel stabilitet, iv) arbejds- og produktmarkederne, v) privatisering og vi) modernisering af den offentlige forvaltning( 3 ). Ti specifikke tilsagn har frist ved udgangen af 2019, og i denne rapport vurderes fremskridtene dermed, samtidig med at de opfølgende tiltag på tidligere tilsagn også overvåges.
Dette er den femte rapport om skærpet overvågning over for Grækenland. Den offentliggøres sideløbende med landerapporten for Grækenland for 2020 inden for rammerne af det europæiske semester. Rapporten er baseret på resultaterne af en mission til Athen mellem den 22. og 24. januar 2020, som Kommissionen gennemførte sammen med Den Europæiske Centralbank ( 4 ). Den Internationale Valutafond deltog som led i sin overvågningscyklus efter programmet, mens den europæiske stabilitetsmekanisme deltog som led i sit system for tidlig varsling og i overensstemmelse med aftalememorandummet af 27. april 2018 om samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og den europæiske stabilitetsmekanisme.
Generel vurdering af opfyldelsen af reformtilsagnene
I denne rapport konkluderes det, at Grækenland har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sine specifikke reformtilsagn med frist ved udgangen af 2019. De supplerende foranstaltninger, der er ved at blive gennemført eller er bebudet af regeringen, bør gøre det muligt at opfylde tilsagnene i tide til den sjette rapport om skærpet overvågning, der er planlagt til maj 2020. Dette kræver et konstant engagement fra de græske myndigheders side, navnlig i den finansielle sektor, hvor der er behov for en betydelig yderligere indsats.
·De ti specifikke tilsagn med frist ved udgangen af 2019 omfatter vigtige reformer, der tager sigte på at øge effektiviteten i den græske offentlige sektor, gøre socialpolitikken mere effektiv, fremme privatiseringsdagsordenen og forbedre erhvervsklimaet yderligere. Myndighederne har fuldført eller er ved at fuldføre nogle af de centrale tilsagn, herunder kapacitetsforbedrende reformer af den uafhængige myndighed for offentlige indtægter, eller de digitale organigrammer for den offentlige sektor, som indgår i strategien for forvaltning af menneskelige ressourcer. Fristerne for opfyldelsen af andre centrale specifikke tilsagn er blevet justeret i betragtning af projekternes kompleksitet eller tidligere forsinkelser. Dette var f.eks. tilfældet med indførelsen af arbejdsmarkedssøjlen i den sociale og solidariske indkomstordning, som har til formål at fremme en langsigtet og holdbar vækst i beskæftigelsen, eller privatiseringsdagsordenen, på trods af den dynamik, der er opretholdt siden den seneste rapport. Bilaget indeholder en fuldstændig oversigt. Myndighederne opfordres til at forelægge supplerende foranstaltninger med henblik på at sikre passende fremskridt med de reformer, hvor fristerne er blevet justeret, f.eks. inden for forvaltningen af de offentlige finanser eller den reguleringsmæssige byrde for virksomheder.
·Hvad angår de kontinuerlige tilsagn, fortsætter gennemførelsen af den strategiske plan for Hellenic Corporation of Assets and Participations (HCAP), og der gøres fremskridt med en række transaktioner i planen om udvikling af aktiver, mens gennemførelsen af restanceafviklingsplanen og tilbagesøgningerne af beløb (clawback) på sundhedsområdet skal fremskyndes. Med hensyn til tilsagnene vedrørende finanssektoren gøres der fortsat visse fremskridt med de reformer, der er nødvendige for at rydde op i beholdningen af misligholdte lån. Der er dog stadig behov for i høj grad at prioritere og fremskynde visse vigtige foranstaltninger. Navnlig er afviklingen af ophobningen af sager om insolvente husstande forsinket, og fremskridtene med hensyn til at løse de problemer, der hindrer en korrekt gennemførelse af e-auktioner, er fortsat begrænsede.
·Myndighederne gør samtidig fremskridt med deres tilsagn med frist medio 2020, som vil blive vurderet i andet halvår. De udfolder deres bestræbelser i tæt samarbejde med institutionerne og viderefører visse foranstaltninger, der går videre end de tilsagn, der er afgivet til Eurogruppen, inden for rammerne af deres bredere reformdagsorden, f.eks. inden for god lovgivning, digital forvaltning og uddannelse.
Økonomiske og finanspolitiske udsigter
Den økonomiske genopretning fortsatte i 2019 og forventes fremover at blive styrket. Den økonomiske vækst forventes at nå op på 2,2 % for 2019, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet på 1,2 %, primært takket være gode eksportresultater. En stærk turistsæson satte gang i eksporten af tjenesteydelser, men også vareeksporten var fortsat solid trods den lavere vækst i euroområdet. Den økonomiske vækst forventes at stige til 2,4 % i 2020 med en tiltagende indenlandsk efterspørgsel, der understøttes af positive forventninger og en vækstfremmende skatteomlægning, der er indarbejdet i 2020-budgettet. Opsvinget på arbejdsmarkedet forventes at fortsætte, og arbejdsløsheden forventes at falde til 15,2 % i 2020, mens inflationen forventes fortsat at være afdæmpet på kort sigt.
Udsigterne er fortsat forbundet med både op- og nedadrettede risici. De seneste statistiske revisioner og indikatorer for erhvervslivets og forbrugernes forventninger peger i retning af opadrettede risici for 2019 og 2020. Fremskrivningen er fortsat forsigtig med hensyn til udenrigshandelens bidrag til væksten i 2020, bl.a. i betragtning af de langsomt stigende enhedslønomkostninger i Grækenland, men den stigning i Grækenlands eksportmarkedsandele, der blev konstateret i 2019 og før, kan vise sig at være mere varig, især hvis den kombineres med produktivitetsstigninger. De nedadrettede risici vedrører hovedsagelig den uvisse geopolitiske situation og de vedvarende politiske spændinger i regionen som helhed samt den utilstrækkelige gennemførelse af planlagte offentlige investeringsprojekter og konsekvenserne heraf for den indenlandske efterspørgsel. Fremskrivningen er betinget af, at den reformkurs, der blev aftalt inden for rammerne af den skærpede overvågning, opretholdes. Især vil finansieringen af investeringer via banksektoren afhænge af en hurtig gennemførelse af reformer i den finansielle sektor, som er udformet med henblik på at støtte bankernes formidlingskapacitet.
På grundlag af de foreløbige data for 2019 forventes det, at Grækenland mere end opfylder målet for det primære overskud på 3,5 % af BNP; dermed er det femte år i træk, at landet mere end opfylder sine finanspolitiske mål. Det primære overskud forventes at nå op på ca. 4 % i 2019, efter at der er taget hensyn til den "sociale dividende" på 186 mio. EUR til sårbare husholdninger og afviklingen af en udestående forpligtelse til offentlige tjenester på 200 mio. EUR ved årets udgang. Dette svarer til et overskud på ca. 1,6 % af BNP, sammenlignet med et forventet underskud på 0,8 % af BNP for euroområdet. Før betalingerne ved årets udgang kan den bedre saldo i forhold til den saldo på 3,8 % af BNP, der var forventet i den foregående rapport, nå op på ca. 4,2 % af BNP. Forskellen kan hovedsagelig tilskrives underforbrug og det forhold, at indtægterne fra sociale bidrag og skatter har været større end forventet. En del af de højere indtægter skyldtes enkeltstående faktorer.
De offentlige investeringer var lavere end oprindeligt planlagt svarende til 1,1 % af BNP, men har en stort set neutral indvirkning på saldoen. For at imødegå den gentagne underudnyttelse af budgettet for offentlige investeringer er myndighederne begyndt at gennemføre en handlingsplan for at forbedre overvågningen heraf. Handlingsplanen forløber i øjeblikket planmæssigt og slutter ved udgangen af 2021. Planerne om at oprette en projektforberedelsesfacilitet befinder sig på et tidligt stadium, men forventes at bidrage til en mere målrettet og bedre gennemførelse af det offentlige investeringsbudget. Underudnyttelsen af det offentlige investeringsbudget er et voksende problem, også i relation til det tekniske arbejde med den mulige anvendelse af indkomstækvivalente beløb fra SMP-ANFA til aftalte investeringer (se også nedenfor).
Myndighederne er begyndt at gennemføre 2020-budgettet, som blev vurderet som værende i overensstemmelse med det finanspolitiske mål på 3,5 % af BNP i den foregående rapport, og de forventer, at der i løbet af foråret vil opstå finanspolitisk råderum til at finansiere yderligere foranstaltninger. Regeringen sigter mod at sænke ejendomsskatten (ENFIA) yderligere og samtidig øge skattegrundlaget samt at nedsætte det særlige solidaritetsbidrag og socialsikringsbidragene. I den sammenhæng risikerer den gradvise nedsættelse af selskabsskatten til 20 %, som blev bebudet i juli 2019, at blive udsat. Der vil blive foretaget en vurdering af disse foranstaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af den mellemsigtede finanspolitiske strategi i maj 2020, samtidig med at der foretages en revurdering af nogle af de mindre finanspolitiske foranstaltninger, der indgår i 2020-budgettet. Den mellemfristede finanspolitiske strategi forventes også at afspejle den kommende pensionsreform, der er ved at blive udarbejdet med henblik på at følge op på statsrådets afgørelse fra 2019 på en finanspolitisk neutral måde, og omkostningerne ved afviklingen af udnyttede statsgarantier for banklån til en værdi af 1,1 % af BNP inden for fem år.
I betragtning af de voksende migrationsstrømme har myndighederne påpeget, at den aktuelle justeringsmekanisme for migration ikke fuldt ud dækker de samlede omkostninger ved migrationskrisen ( 5 ). Den aftalte migrationsjusteringsmekanisme gør det muligt at fjerne migrationsrelaterede udgifter (med fradrag af EU-midler) op til 0,2 % af BNP fra den primære saldo, men på grundlag af den nuværende metode er de faktiske beløb, der trækkes fra den primære saldo, konsekvent langt under dette niveau. Myndighederne og EU-institutionerne er begyndt at vurdere de hindringer, der gør, at myndighederne ikke kan medregne de samlede omkostninger i justeringsmekanismen, og vil aflægge rapport om resultaterne i den næste rapport.
Overordnet set er Grækenlands finanspolitiske og økonomiske udsigter blevet bedre. Den fortsatte solide finanspolitiske indsats og den vækstfremmende politiske dagsorden har haft indflydelse på det økonomiske klima, idet indikatorerne for forventninger er ved at nå niveauet fra før krisen. Det er lykkedes for Grækenland på ny at komme ind på statsobligationsmarkederne og i den forbindelse opnå historisk lave renter. Rentespændet er blevet betydeligt mindre i det seneste år, og de forbedrede udsigter for den græske økonomi har ført til en gradvis opgradering af Grækenlands kreditvurdering. Opfyldelsen af reformtilsagnene vil være afgørende for, om vækstudsigterne kan opretholdes på mellemlang og lang sigt.
Trods de positive udsigter står Grækenlands offentlige finanser fortsat over for finanspolitiske risici, som det er vanskeligt at kvantificere på nuværende tidspunkt. For det første er der, trods statsrådets afgørelse om de tidligere pensionsreformer, stadig et stort antal udestående sager med krav om betalinger til pensionister med tilbagevirkende kraft, som vil blive behandlet af statsrådet i form af en vejledende retssag for at sikre en harmoniseret tilgang hos alle domstole. En yderligere finanspolitisk risiko skyldes de retssager anlagt af Attikos Helios, som er et selskab, der driver virksomhed inden for turisme- og hotel- og restaurationsbranchen, mod det statslige ejendomsselskab. Denne sag verserer i øjeblikket ved appelretten i Athen. Et yderligere finanspolitisk pres kan skyldes de planlagte ordninger vedrørende den private supplerende pensionsfond hos National Bank of Greece (en privat forretningsbank). De finanspolitiske virkninger vil afhænge dels af tidspunktet for den statistiske registrering af overførslen af pensionsforpligtelserne til det offentlige, dels af to verserende retssager, der involverer alle berørte parter (staten, banken og pensionisterne).
Der er indledt tekniske drøftelser om en eventuel anvendelse af indkomstækvivalente beløb fra SMP-ANFA til reduktion af bruttofinansieringsbehovene eller andre aftalte investeringer. Som opfølgning på det mandat, Eurogruppen gav i december 2019 ( 6 ), videregav myndighederne deres indledende betragtninger vedrørende anvendelsen af indkomstækvivalente beløb fra SMP-ANFA og den dermed forbundne indvirkning på den strukturelle saldo under besøget vedrørende den skærpede overvågning. EU-institutionerne samarbejder med myndighederne på teknisk niveau med henblik på at rapportere tilbage til Eurogruppen i juni 2020. Der er generel enighed om, at investeringer skal være vækstfremmende. Myndighederne foreslog også at overveje at indføre en finanspolitisk udjævningsmekanisme, der gør det muligt at tage hensyn til tidligere overopfyldelse af primære overskudsmål i det følgende år samt at reducere det primære overskudsmål frem til 2022. Ethvert forslag, der ændrer den aftale, der blev indgået med europæiske partnere i juni 2018, skal drøftes i Eurogruppen og tage hensyn til overholdelsen af EU's finanspolitiske rammer og gældsholdbarheden.
STATSLIG FINANSIERING og gældsholdbarhed
Grækenland styrkede sin tilstedeværelse på statsobligationsmarkedet ved at udstede nye obligationer i januar 2020. Navnlig blev der udstedt en 15-årig obligation ved udgangen af januar for et beløb på 2,5 mia. EUR. Som følge af den stærke investorinteresse endte den endelige ordrebog tæt på 19 mia. EUR, og den opnåede rente på 1,9 % lå under forventningerne. Ca. 84 % af de auktionerede obligationer blev solgt til udenlandske investorer, primært "real money"-investorer. Det var første gang, at Grækenland udstedte en obligation med så lang løbetid på en åben auktion siden krisen, og også første gang, landet udstedte en obligation, der forfalder efter udløbet af den nuværende henstandsperiode for lån inden for rammerne af den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet, dvs. efter 2032. Dette tyder på, at investorerne forventer en begrænset rollover-risiko, også for denne tidshorisont. På grundlag af finansieringsstrategien kan der forventes yderligere obligationsudstedelser i år, som kan finansiere yderligere førtidige indfrielser af gæld til den offentlige og den private sektor. Rentespændet mellem statsobligationer er faldet yderligere, med 10-års spænd i forhold til Tyskland, der midt i februar nåede 140 basispoint, samtidig med at Grækenlands kreditvurdering blev yderligere forbedret. Grækenland opretholder fortsat sin betydelige likviditetsbuffer, idet statens likvide reserver ved udgangen af 2019 skønnedes at beløbe sig til ca. 23,5 mia. EUR, hvilket er tilstrækkeligt til at dække finansieringsbehovene i mere end to år, hvis målene for den primære saldo nås.
Der er foretaget en sekventiel opdatering af gældsholdbarhedsanalysen. Opdateringen af de makroøkonomiske antagelser og de seneste data om obligationsudstedelse tyder på, at gælden fortsat vil være faldende (bortset fra en opjustering som følge af kapitaliseringen af de udskudte rentebetalinger i 2033), men stadig vil ligge over 100 % af BNP frem til 2040. Et andet scenario med en yderligere opdatering af rentesatserne som modelleret under de nuværende rammer tyder på, at gælden vil forblive over 100 % af BNP frem til 2039. Grækenlands bruttofinansieringsbehov ved udgangen af prognoseperioden når op på omkring 13,5 % af BNP i det første scenario og 12 % af BNP i det andet scenario. Man er i gang med en omfattende revision af rammerne for de antagelser, der ligger til grund for den gældsholdbarhedsanalyse, der benyttes af de europæiske institutioner, og den vil være færdig inden den 6. rapport om skærpet overvågning.
Beskatning og forvaltning af de offentlige finanser
Der er gjort store fremskridt hen imod en udvidelse af beskatningsgrundlaget i ENFIA-ejendomsbeskatningen i 2020, idet den andel af befolkningen, der er omfattet af zonesystemet, er øget fra 85 % til 98 %. En ny landsdækkende nyvurdering forventes afsluttet i foråret 2020 med henblik på at tilpasse ejendomsskatteværdierne til markedspriserne i midten af 2020, hvilket er et specifikt tilsagn. Budgettet for 2020 indebærer en stort set skattemæssigt neutral ejendomsbeskatning baseret på de nye værdier med en lille stigning på 140 mio. EUR i ENFIA-indtægter i forhold til 2019. Det udvidede beskatningsgrundlag kan eventuelt gøre det muligt at omlægge de gældende ejendomsskattesatser og -tærskler.
Antallet af ansatte hos den uafhængige myndighed for offentlige indtægter steg i 2019, men nåede ikke det mål, der var sat for slutningen af 2019 (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019, erstattet af tilsvarende foranstaltninger). Antallet af ansatte steg i 2019 til 11 902, hvilket er en stigning på 264 i forhold til årets start. På grund af en række tidligere forsinkelser var det faktiske personaletal imidlertid fortsat under det oprindelige mål på 12 500 ansatte. Forlængelsen af mandatet for chefen for den uafhængige myndighed giver mulighed for kontinuitet og letter omstruktureringen til en effektiv og produktiv skattemyndighed i overensstemmelse med bedste praksis.
Hvad angår de supplerende foranstaltninger, der blev aftalt for at afhjælpe den manglende opfyldelse af personalemålet, er der generelt gjort gode fremskridt, især med hensyn til reformen af menneskelige ressourcer og boligspørgsmål, og der forventes yderligere fremskridt frem til udgangen af april 2020. Den supplerende indplaceringslovgivning, som er en forudsætning for reformen af de menneskelige ressourcer, er vedtaget, og den opfølgende lovgivning, der fastlægger lønrammerne i forhold til indplaceringssystemet, forventes vedtaget inden udgangen af april. Hvad angår IT-rammen har man identificeret de centrale områder, hvor der inden april 2020 skal opnås en afklaring af beføjelserne og ressourcerne mellem myndigheden og de relevante tjenester i ministeriet for digital forvaltning, hvilket skulle gøre det muligt at nå til enighed om en serviceleveranceaftale senest i midten af 2020. Endelig er der fastlagt en detaljeret køreplan for flytningen af myndigheden til samlede lokaler, idet der er truffet afgørelse om, at den offentlige enhed, som i øjeblikket benytter lokalerne, skal flytte ud, ligesom der i marts 2020 forventes at foreligge et tilbud, der giver myndigheden mulighed for at sikre sig lejemålet. Ifølge køreplanen forventes myndigheden at flytte til sine nye lokaler inden april 2021.
Myndighederne gør fremskridt med hensyn til en række nøgleprojekter, der styrker myndighedens kapacitet, og er ved at udarbejde en mere ambitiøs plan for bekæmpelse af menneskesmugling. Der arbejdes på et IT-system til et "end-to-end"-opkrævningssystem (et specifikt tilsagn med frist medio 2021) og "modelopkrævningskontoret", mens planerne for indførelse af elektronisk fakturering i 2020 skrider fremad. Myndighederne planlægger også at styrke det operative koordinationscenter, der blev oprettet som et programtilsagn med henblik på at bekæmpe smugling og koordinere de relevante tjenester. Centret har for nylig fået reduceret sin kapacitet, da udstationeringen af personale ikke er blevet fornyet, og der forventes snart at blive vedtaget primær lovgivning for at løse dette problem. Myndighederne planlægger at hæve medlemmerne af centrets styringsudvalg til et niveau svarende til viceministre og myndighedschef, hvilket vil føre til en mere effektiv koordinering. Centret vil operationelt set fortsat indgå i myndighedens struktur, og dets samlede kapacitet vil blive styrket.
Myndighederne genåbnede afdragsordningen med 120 afdrag for socialsikringsbidrag for de personer, der faldt ud af ordningen, hvilket har givet anledning til visse betænkeligheder med hensyn til troværdigheden af myndighedernes tilsagn om at ophæve den praksis, der består i at tilstå langvarige ad hoc-afdragsordninger. Myndighederne har gjort gældende, at mange debitorer var trådt ud af ordningen ufrivilligt som følge af fejl i IT-systemet. Den vedtagne lovbestemmelse, der har gjort det muligt at igen at komme ind under ordningen ved udgangen af maj 2020, synes dog at være uforholdsmæssig generøs, både hvad angår længden af genindtrædelsesperioden og selve udvælgelseskriterierne, da de også giver mulighed for, at debitorer, der reelt ikke har overholdt reglerne, igen får adgang til ordningen. Der ses derfor positivt på, at myndighederne har forelagt en ændring af denne lov, som vil afkorte perioden til udgangen af marts 2020, og som også vil begrænse udvælgelseskriterierne for fornyet adgang til ordningen.
De samlede nettorestancer beløb sig ved udgangen af 2019 til 1,2 mia. EUR, hvilket var 220 mio. EUR højere end målet i afviklingsplanen fra oktober 2019 (et kontinuerligt tilsagn). Siden august 2019 er de samlede nettorestancer faldet med 50 mio. EUR. De fleste afvigelser skyldes manglende effektivitet i forbindelse med afvikling af pensionskrav og fejl i den nøjagtige beregning af nettobeholdningen af restancer med hensyn til pensionskrav. Der er også konstateret visse mangler i forhold til målet med hensyn til statens og de lokale myndigheders restancer. Der er ved at blive udarbejdet yderligere foranstaltninger med særlig fokus på pensionsrestancer, og nogle er allerede begyndt at blive gennemført. Foranstaltningerne omfatter en række lovgivningsmæssige ændringer til regulering af betalinger af visse restancer, nøjere overvågning, supplerende uddannelse og udveksling af bedste praksis. Myndighederne vil fortsat bestræbe sig på at gennemføre afviklingsplanen fra oktober 2019 og forventer, at målet om at afvikle de udestående pensionskrav i midten af 2021 vil blive nået.
Samtidig med at nettorestancerne mindskes, opstår der fortsat nye restancer, hvilket tyder på svagheder i betalingskæden og i de interne kontrolfunktioner. I forbindelse med indsatsten for at etablere rettidige betalingskæder giver manglen på effektive interne kontrolmekanismer stadig anledning til bekymring og er en faktor, der forsinker behandlingen af betalinger, navnlig i enheder, hvor revisionsrettens forudgående revisioner for nylig er blevet udfaset. Revisionsretten er i færd med at gennemføre en omfattende undersøgelse af spørgsmålet i hele den offentlige forvaltning med henblik på at fremskynde etableringen af effektive interne kontrolsystemer inden udgangen af indeværende år og om nødvendigt give yderligere vejledning. Statens generelle regnskabsmyndighed har forpligtet sig til at gennemgå anbefalingerne om at strømline betalingskæden inden for rammerne af et nyligt projekt om teknisk bistand, der gennemføres af Den Internationale Valutafond, og til at indføre afhjælpende foranstaltninger, når det er nødvendigt.
Rammerne for overvågning af likvide midler i statskassens kontosystem er blevet indført, samtidig med at der gennemføres et pilotprojekt vedrørende likviditetsprognoser (begge er specifikke tilsagn med frist ved udgangen af 2019). Alle væsentlige offentlige enheder har åbnet konti hos den græske centralbank og anvender dem til at modtage statstilskud eller subsidier. Visse mindre enheder har endnu ikke tilsluttet sig ordningen, men statens generelle regnskabsmyndighed forventer snart at tage en række skridt for at sikre fuld dækning. Et pilotprojekt vedrørende likviditetsprognoser startede i slutningen af 2019 og vil føre til udarbejdelsen af en strategi for udrulning heraf i resten af enhederne senest i oktober 2020. I betragtning af projektets kompleksitet vil det blive vurderet på grundlag af en foreløbig rapport, der skal foreligge i slutningen af marts, og et udkast til en udrulningsstrategi inden udgangen af april.
Den overordnede gennemførelse af den fælles kontoplan, som er et specifikt tilsagn for centraladministrationen med frist medio 2021, skrider fremad, men dens gennemførelse i hele den centrale forvaltning, herunder i det offentlige investeringsbudget, er fortsat en udfordring. Forvaltningsstrukturen for projektet med kontoplanen er blevet styrket betydeligt og betragtes nu som et omfattende redskab til forvaltning af de offentlige finanser, der omfatter indkøb og e-fakturering. Det ser dog ud til, at der ikke gøres tilstrækkelige fremskridt med den fuldstændige gennemførelse af kontoplanen i budgettet for offentlige investeringer. Myndighedernes reviderede plan vil kræve yderligere arbejde, navnlig med hensyn til gennemførelsen af kontoplanen i budgetplanlægningen, samtidig med at periodiseringsprincippet fuldt ud overholdes.
Social velfærd
Selv om den sociale situation stadig er vanskelig, forventes den fortsat at blive forbedret takket være den kombinerede effekt af den økonomiske genopretning og de sociale velfærdsreformer, der har fundet sted i de senere år. Der er taget vigtige skridt til at forbedre det sociale velfærdssystems effektivitet og tilstrækkelighed med indførelsen af en garanteret minimumsindkomst og boligydelsen. Ifølge de senest tilgængelige data faldt andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse mellem 2017 og 2018 fra 34,8 % til 31,8 %, mens den andel af befolkningen, der lider alvorlige materielle afsavn, faldt fra 21,1 % til 16,7 %. Selv om der med boligydelsen ydes støtte til lejeudgifter til sårbare husholdninger, er der ikke nogen tilsvarende permanent støtte til sårbare boligejere med et realkreditlån ( 7 ). Gennemførelsen af reformen af systemet vedrørende invaliditetsydelser og revisionen af tilskudsordningen for lokal offentlig transport vil kunne forbedre velfærdssystemets effektivitet yderligere.
Myndighederne er i færd med at forberede tilpasninger af pensionslovgivningen for at overholde statsrådets afgørelse fra 2019. Tilpasningerne vil omfatte højere optjent pension i procent af lønnen for karrierer på over 30 år, en ny socialbidragsordning for selvstændige erhvervsdrivende og en tilbagevenden til niveauet for supplerende pensioner fra perioden før 2014, idet beskæringen heraf blev anset for at være forfatningsstridig. Stigningen i optjeningsprocenten vil yderligere øge systemets generøsitet over for personer med længere karrierer og føre til høje gennemsnitlige kompensationsgrader efter europæiske standarder. Hvad angår sociale bidrag har myndighederne planer om at afskaffe sammenhængen mellem de bidrag, som de selvstændige erhvervsdrivende indbetaler, og deres opgivne indkomst, samtidig med at minimumsbeløbet forhøjes. Den forventede virkning af de nye foranstaltninger er på under 0,5 % af BNP, som myndighederne planlægger at finansiere ved at omlægge (en del af) midlerne fra den 13. pensionsudbetaling, der blev genindført i 2019. Den resterende del af de budgetmidler, der tidligere var afsat til den 13. pensionsudbetaling, vil blive anvendt til at dække omkostningerne i forbindelse med sundhedspolitik og social velfærd, f.eks. i form af støtte til en forhøjelse af den garanterede minimumsindkomst under den sociale og solidariske indkomstordning eller indførelse af en permanent ydelse for sårbare boligejere med realkreditlån.
Myndighederne har udarbejdet en handlingsplan for at afhjælpe forsinkelserne med oprettelsen af den fælles socialsikringsfond, som er et specifikt tilsagn med frist medio 2020. Man vil i løbet af de kommende måneder begynde at gennemføre en ambitiøs handlingsplan for digitalisering af den fælles socialsikringsfond med henblik på at samle IT-systemerne fra alle de tidligere fonde og sikre digitaliseringen af tjenester med frister ved udgangen af 2020 og medio 2021. Myndighederne har også meddelt, at de har besluttet at sammenlægge den supplerende pensionsfond med den fælles socialsikringsfond for at forbedre effektiviteten.
De administrative procedurer for tilbagesøgning af beløb (et kontinuerligt tilsagn) er blevet genoptaget, og der er ved at blive udarbejdet foranstaltninger for at begrænse tilbagebetalingsbeløbenes størrelse. Tilbagesøgningen af beløb vedrørende lægemidler er i gang (via afdragsordningen med 120 afdrag, der blev indført i 2019), og begynder snart for private klinikker og andre udbydere. De konstant voksende tilbagebetalingsbeløb, især for lægemidler, giver anledning til bekymring. Myndighederne planlægger at styrke indsatsen med hensyn til gennemførelsen af obligatoriske ordinerings-/behandlingsprotokoller, som skal begrænse uhensigtsmæssig ordineringspraksis, og øge mulighederne for at forhandle om priserne på lægemidler, især meget dyre lægemidler. EU-institutionerne har opfordret myndighederne til at overveje at inddrage et element af risikodeling i tilbagebetalingssystemet og til at sikre, at hospitalsbudgetterne er tilstrækkelige i forhold til befolkningens behov for sundhedspleje.
Fremskridtene med oprettelsen af et bredt net af primære sundhedscentre, et specifikt tilsagn med frist medio 2020, fortsætter efter den bebudede omstrukturering af systemet. Ifølge en revideret strategi vil de resterende 120 lokale sundhedsenheder ("TOMY'er") blive operationelle inden for de eksisterende sundhedscentres fysiske rammer. Ikke desto mindre er den fulde udbygning af nettet af primære sundhedscentre fortsat konfronteret med store flaskehalsproblemer, herunder ansættelse af det fornødne antal læger, og en ufuldstændig obligatorisk registrering og "gatekeeping" (kontrolundersøgelse foretaget af praktiserende læger forud for henvisning). Det vil ikke være muligt at færdiggøre nettet med fuld befolkningsdækning inden midten af 2020, men den nye strategi tager fat på nogle af de vigtigste årsager til forsinkelser, og myndighederne har tillid til, at de kan afslutte den fulde gennemførelse, herunder gatekeeper- og henvisningsfunktioner, ved udgangen af 2020.
Det vil være vanskeligt at nå målet om en 30 % andel af centraliserede indkøb, et specifikt tilsagn med frist medio 2020, men den planlagte iværksættelse af decentraliserede indkøb på regionalt plan kan muligvis fremskynde processen. Myndighederne har forelagt en revideret strategi for centraliserede indkøb, samtidig med at det nye centrale organ for sundhedsindkøb omdannes til en privatretlig juridisk person. Den nye strategi omfatter decentraliserede indkøb på regionalt plan, som kan gøre procedurerne mindre administrativt tunge, fremskynde udbudsproceduren og give flere deltagelsesmuligheder. Myndighederne har planer om at gøre bedre brug af prisobservatoriet for at sikre, at enhver form for ineffektiv anvendelse af midler, der kan undgås, hurtigst muligt korrigeres.
Reformen af rammen for ydelser til personer med handicap (et specifikt tilsagn med frist medio 2019) skrider fremad, men med betydelige forsinkelser, der ligger uden for myndighedernes kontrol. Den nye metode burde have været udviklet på grundlag af evalueringen af et pilotprojekt, men den endelige version heraf er endnu ikke færdiggjort. Myndighederne har accepteret senest i april 2020 at fremlægge en ny revideret tidsplan for den nationale udrulning, hvori der tages hensyn til problemer, der afdækkes i udkastet til evalueringsrapport. Myndighederne har meddelt, at de agter at revidere hele sættet af ydelser og tjenester til personer med handicap med henblik på at styrke leveringen af naturalydelser og tjenesteydelser.
Evalueringen af tilskudsordningen for lokal offentlig transport, som er et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019, forventes afsluttet ved udgangen af april 2020. Forsinkelsen skyldes de mange forskellige modtagere (ti forskellige befolkningsgrupper modtager disse former for tilskud) og inddragelsen af en række forskellige ministerier.
Finanspolitik
Efter ophævelsen af kontrollen med kapitalbevægelser i september 2019 er banksektoren blevet yderligere styrket, men de tilbageværende risici og udfordringerne er fortsat store. De nationale indlån er fortsat voksende, hvilket yderligere styrker de græske bankers likviditetssituation. Bankernes rentabilitet viser tegn på genopretning, men er fortsat lav. Bankerne overholder deres kapitalkrav, men kapitalstrukturen er i vid udstrækning afhængig af statsrelaterede aktiver, navnlig på grund af det store antal af udskudte skattegodtgørelser. I 2019 blev bankernes udlån til ikkefinansielle selskaber forøget yderligere, mens væksten i långivningen til husholdningerne forblev negativ på baggrund af et yderligere fald i udlånsrenterne.
Tempoet for nedbringelsen af misligholdte lån blev øget i 2019, men andelen af misligholdte lån er fortsat meget høj. Beholdningen af misligholdte lån faldt til 71,2 mia. EUR ved udgangen af september 2019, hvilket var en reduktion på 36 mia. EUR i forhold til det højeste niveau i marts 2016, svarende til en andel på 42,1 % af de samlede kundelån. Nedbringelsen af misligholdte lån er hidtil primært sket ved hjælp af salg og afskrivninger, mens bankernes interne kapacitet til at afvikle misligholdte lån fortsat er meget begrænset.
En vellykket og hurtig gennemførelse af Hercules-ordningen til beskyttelse af aktiver vil kunne fremskynde nedbringelsen af de fire systemiske bankers misligholdte lån. Ordningen vil løbe over en periode på 18 måneder med en planlagt ramme på højst 12 mia. EUR i form af statsgarantier. Alle fire systemiske banker har udtrykt interesse for at deltage i ordningen og er i færd med at ajourføre deres strategier for nedbringelse af misligholdte lån i overensstemmelse hermed. Der skal nu sættes fokus på en vellykket og rettidig gennemførelse af ordningen.
Myndighederne arbejder på at reformere de nuværende fragmenterede insolvensregler på en måde, der bidrager til en holdbar reduktion af den private og offentlige gæld på kort sigt, samtidig med at tempoet i gennemførelsen af de eksisterende redskaber til afvikling af misligholdte lån fremskyndes og deres effektivitet forbedres. De tiltag, der er beskrevet nedenfor, overvåges og vurderes under den skærpede overvågning som led i det kontinuerlige tilsagn om, at "der fortsat skal gennemføres reformer, der har til formål at genskabe et sundt banksystem, herunder gøres en indsats for at afvikle misligholdte lån".
·Harmonisering af insolvensreglerne: Det forberedende arbejde med henblik på at harmonisere og integrere insolvensordningerne for virksomheder og privatpersoner skrider frem, og den nye ramme forventes at blive vedtaget inden udgangen af april 2020. Uafhængigt af gennemførelsen af den nye ramme udløber ordningen til beskyttelse af den primære bolig også ved udgangen af april. Det nye system forventes bl.a. at fjerne de nuværende lovgivningsmæssige hindringer for at håndtere overdreven gældsætning, mindske de eksisterende rammers kompleksitet og fremme samarbejdet mellem kreditorer. Myndighederne overvejer at udarbejde en ramme, som i første omgang vil være baseret på førretslige forlig, understøttet af elektroniske midler, i et forsøg på at nå frem til en mindelig gældsomlægning. En vellykket gennemførelse af den nye ramme vil dog i høj grad afhænge af en effektiv fremskyndelse og optimering af de retslige insolvensprocedurer. Myndighederne har udarbejdet et foreløbigt udkast til lov, som i øjeblikket er sendt til vurdering og høring i institutionerne, før det bearbejdes yderligere.
·Afvikling af efterslæbet i forbindelse med insolvente husstande: Ved udgangen af december 2019 var der over 86 000 verserende sager om insolvente husstande, og dette tal er ca. 50 % højere end målet for årets udgang, som derfor højst sandsynligt ikke nås. Der var forventet en omfattende handlingsplan til fremskyndelse af afviklingen af husholdningernes insolvens inden udgangen af december 2019. Myndighederne har nu forpligtet sig til at forelægge den inden slutningen af marts 2020. Det forventes, at der i handlingsplanen gøres brug af forskellige teknikker med henblik på at opnå en realistisk forkortelse af perioden mellem indbringelsen af en sag og rettens behandling deraf og gøre det lettere at kontrollere det fremlagte bevismateriale. I denne forbindelse bør det bemærkes, at myndighederne også har forelagt et lovforslag om uddannelse af dommere ved domstolene, som behandler sager vedrørende insolvente husstande.
·Afvikling af ophobningen af udnyttede statsgarantier: Myndighederne har øget deres indsats og forpligtet sig til at fremskynde gennemførelsen af handlingsplanen for afvikling af ophobningen af udnyttede garantier, som stadig er betydelig. Ifølge den ajourførte plan skal alle udnyttede garantier behandles inden udgangen af 2022 for lån til erhvervskunder og inden udgangen af 2023 for lån til fysiske personer. Betalingen af fordringer forventes at følge umiddelbart efter behandlingen af de enkelte fordringer, bortset fra i) tilfælde med fordringer, der er genstand for en retssag, og som ikke kan betales, før retssagen er afsluttet, og ii) tilfælde, hvor kreditorerne skal fremlægge yderligere dokumentation. I sådanne tilfælde forventes betalingerne at finde sted inden for yderligere et år efter behandlingen af fordringen og være fuldt ud afsluttet ved udgangen af 2025. Omkostningerne i forbindelse med den planlagte afvikling forventes at blive indarbejdet i opdateringen i 2020 af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Hvis der sikres betydelige betalinger allerede i 2020 med synlige resultater i midten af året, og der undersøges andre metoder til allerede i 2023 at behandle de garantier, der er planlagt for 2024, vil handlingsplanen være mere effektiv og sende det rigtige signal vedrørende fremtidige betalinger fra staten til det finansielle system.
·Beskyttelse af den primære bolig: Ordningen til beskyttelse af den primære bolig, hvor staten yder hjælp i form af støtte, så skyldnere kan komme i gang med at tilbagebetale deres realkreditlån, udnyttes fortsat meget lidt, og myndighederne har bekræftet, at beskyttelsen ophører ved udgangen af april 2020.
·E-auktioner: Der er endnu ikke blevet gennemført en omfattende analyse af årsagerne til, at e-auktioner i øjeblikket ikke har meget succes, lige som der ikke er fremlagt noget forslag med eventuelle lovgivningsmæssige løsninger. Myndighederne ved, at der findes problemer, som hyppigt fører til, at de e-auktioner, bankerne gennemfører for at sælge deres sikkerhedsstillelse, mislykkes, og de forpligter sig til at gennemføre foranstaltninger for at undgå proceduremisbrug. De vil bl.a. udarbejde en effektiv proceduremekanisme til at behandle anmodninger om prisjusteringer.
·Andre initiativer: EU-institutionerne glæder sig over, at den gunstige skattemæssige behandling af afskrivninger på lån, der udløb ved udgangen af 2018, er blevet genindført, da den vil øge incitamenterne til gældsomlægning. Myndighederne har afsluttet deres vurdering af gennemførelsen af den reviderede civile retsplejelov, som skal gøre retssagsforløbet mere effektivt og fremskynde civilinstansernes behandling af sager. De forventes at lægge sidste hånd på udformningen og eventuelle forslag til lovgivning med henblik på vedtagelse af fremtidige forbedringer senest midt i juli 2020.
Den græske finansielle stabilitetsfond har fortsat udøvet sine aktionærrettigheder i de fire systemiske banker. I den sidste rapporteringsperiode fokuserede den på at forbedre bankernes forvaltning, vurdere deres forretningsmodeller og gøre fremskridt med gennemførelsen af sin exitstrategi. Forhandlingerne mellem fonden og finansministeriet om andre myndigheders mulige deltagelse i den endelige fase af afhændelsen og den retlige beskyttelse af fondens styrende organer og personale er endnu ikke afsluttet. Bevarelsen af fondens uafhængighed er fortsat en hjørnesten i processen hen imod at genskabe en sund banksektor.
ARBEJDS- OG PRODUKTMARKEDER OG KONKURRENCEEVNE
Myndighederne er ved at udarbejde en ny national vækststrategi. Den nye strategi vil få input fra en ekspertgruppe på højt plan( 8 ) og forventes afsluttet senest medio 2020. Den forventes at indeholde omfattende og realiserbare mellemfristede reformprioriteter med henblik på at øge eksporten og investeringerne. Efter vedtagelsen af udviklingsloven i oktober 2019 er myndighederne også ved at udarbejde afledte lovgivning, hvilket er en forudsætning for at gøre den nye ramme fuldt ud operationel.
Myndighederne har forpligtet sig til at sikre konkurrenceevnen, når de gennemfører en årlig ajourføring af mindstelønnen, samtidig med at der skal tages hensyn til kravet i den græske lovgivning om også at sikre købekraften. Man er ved at forberede en efterfølgende vurdering af den seneste stigning i mindstelønnen og afskaffelsen af lønninger under mindstelønnen for unge, der blev gennemført i februar 2019, med input fra et projekt for teknisk bistand, der gennemføres af Verdensbanken via Europa-Kommissionen. Når denne efterfølgende vurdering er gennemført, arbejdsmarkedets parter er blevet hørt, og der foreligger anbefalinger fra et uafhængigt ekspertudvalg, forventes regeringen at fastsætte det nye niveau for mindstelønnen i juni 2020. I overensstemmelse med de retlige rammer bør dette baseres på en analyse af de grundlæggende økonomiske forhold og en reel dialog med arbejdsmarkedets parter.
Myndighederne har fuldført gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af sort arbejde for 2017-2019, som var et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019, og er nu i færd med at forberede en opfølgning. Den foregående handlingsplan skulle fremme en integreret tilgang til sort arbejde, herunder foranstaltninger til at styrke samarbejdet mellem forskellige institutioner, og forbedre beredskabet med henblik på at afsløre sort arbejde. Myndighederne arbejder nu på en opfølgning af denne handlingsplan.
Myndighederne har udarbejdet en handlingsplan med henblik på at udbrede en ny standard for gennemførelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker til landet som helhed og gør dermed fremskridt hen imod den fulde gennemførelse af den sociale og solidariske indkomstordning, som er et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019. Den ajourførte handlingsplan tager med et strategisk fokus sigte på at fremme en langsigtet og holdbar vækst i beskæftigelsen ved at følge en integreret og målrettet tilgang. Efter et indledende pilotprojekt vil den nye standard blive udvidet til at omfatte tre andre regioner for senere at blive landsdækkende.
Myndighederne har iværksat en ambitiøs dagsorden for en omfattende uddannelsesreform. Dette tiltag går videre end de tilsagn, der er afgivet til Eurogruppen, og er makro- og socialpolitisk relevant, da det afhjælper den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer, øger væksten og bidrager til at mindske fattigdom og forbedre den sociale situation. Reformerne fokuserer på udfordringer som f.eks. at forbedre kvaliteten i de offentlige skoler, opgradere erhvervsuddannelserne og forbedre de højere uddannelsesinstitutioners evne til at imødegå kvalifikationskløften ( 9 ). En ny lov om videregående uddannelser tager sigte på at opgradere evalueringen og akkrediteringen af videregående uddannelsesinstitutioner og kæde universitetsfinansiering sammen med resultater, mens en række ændringer i den obligatoriske skolegang er under forberedelse, herunder gennemførelse af et obligatorisk toårigt førskoleprogram.
Fremskridtene på områderne økonomisk diplomati og lettelse af samhandel, som forventes at bidrage til at styrke Grækenlands eksportresultater, er blevet bremset på grund af ufuldstændige institutionelle arrangementer. Lovgivningen om udvidelse af udenrigsministeriets mandat og ansvarsområder vedrørende økonomisk diplomati er blevet forsinket. Den forventes afsluttet i marts 2020, mens selve strategien skal foreligge i april 2020. Etableringen af et solidt retsgrundlag for den centrale myndighed og tilpasningen af de interinstitutionelle strukturer er en forudsætning for, at myndighederne kan opnå synergier og politisk sammenhæng på dette område.
Trods visse forsinkelser, der hovedsagelig skyldes faktorer, som ligger uden for myndighedernes kontrol, forløber arbejdet med investeringstilladelser stort set planmæssigt, og myndighederne er fortsat fast besluttet på at gennemføre reformen inden for de aftalte frister. Myndighederne har styrket den administrative kapacitet i den relevante tjeneste, der koordinerer reformen, og har til det resterende arbejde sikret sig yderligere teknisk støtte gennem Europa-Kommissionen. Undertegnelsen af kontrakten om indkøb af IT-systemet, som er det første skridt i retning af den fulde udbygning af IT-systemet (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019), er blevet forsinket på grund af en komplikation, der opstod i forbindelse med udbudsproceduren og var uden for myndighedernes kontrol. Arbejdet med gennemførelsen af rammeloven om inspektioner (et specifikt tilsagn med frist medio 2020) skrider fremad, med nogle få forsinkelser. Myndighederne er også fortsat fast besluttet på at overholde fristen medio 2020 for det specifikke tilsagn om forenkling af procedurerne for tilladelser i de øvrige økonomiske sektorer, på trods af visse forsinkelser.
Myndighederne har til hensigt at afslutte revisionen af klassificeringen af gener medio 2020, i god tid inden fristen for det specifikke tilsagn medio 2021, og arbejder også på yderligere foranstaltninger for at forbedre udstedelsen af miljøtilladelser og inspektionsrammerne. Myndighederne har undertegnet en kontrakt med en teknisk rådgiver, der skal hjælpe dem med at tilpasse klassificeringen af gener til miljøklassifikationssystemet med henblik på at vedtage den relevante afledte ret inden midten af 2020. De yderligere skridt, der skal tages for at forbedre rammerne for udstedelse af tilladelser, omfatter en forenkling af proceduren for fornyelse og ændring af miljøtilladelser, certificering af eksterne miljøvurderingseksperter, omstrukturering af de administrative rammer for inspektioner og certificering af eksterne inspektører. Sidstnævnte tiltag vil være et vigtigt skridt i retning af at afhjælpe de nuværende svagheder i håndhævelsesrammerne. Myndighederne er også i færd med at revidere visse bestemmelser, som den tidligere administration har vedtaget, for at afdække eventuelle afvigelser i forhold til principperne for reformen af investeringstilladelser med henblik på at vedtage lovgivning om eventuelle nødvendige ændringer senest i september 2020. Det er en forudsætning for kontinuiteten af reformen, at den relevante tjeneste, der koordinerer denne, løbende deltager i og spiller en fremtrædende rolle ved kontrollen af den fremtidige lovgivning.
Matrikelregisterprojektet skrider generelt set godt fremad, men på grund af en række tidligere forsinkelser har det været nødvendigt at justere fristerne. Problemet med forsinkede anmeldelser af ejendomme, som har forsinket matrikelkortlægningen, er stort set overvundet, og i de fleste områder kan næste fase af kortlægningen iværksættes. Dog har det på baggrund af en række tidligere forsinkelser været berettiget at revidere køreplanen for matrikelregisterprojektet for at foretage en realistisk opdatering af fristerne og de mellemliggende etaper. I den sammenhæng er fristen for færdiggørelse af matrikelkortlægningen flyttet fra medio 2021 til maj 2022, med mellemliggende mål. Der er generelt set god dynamik i projektet, og myndighederne udviser stærkt ejerskab, hvilket giver et solidt grundlag for den endelige gennemførelse af projektet. På det institutionelle plan planlægger myndighederne for at sætte skub i fremskridtene hen imod den fuldstændige oprettelse af matrikelkontoret (et specifikt tilsagn med frist medio 2020) straks at åbne regionale kontorer i hele Grækenland og giver dem beføjelse til at åbne de planlagte lokale underkontorer.
Grækenland har fortsat gjort fremskridt med hensyn til opfyldelsen af sine energimarkedstilsagn, dels med den første forelæggelse af reviderede forslag til afhjælpning af problemerne vedrørende kartelbekæmpelsen forud for den fulde udfasning af brunkulsaktiviteterne, dels med udarbejdelsen af en overordnet energi- og klimastrategi. Dette er et skridt i retning af at tackle de udestående konkurrenceproblemer i forbindelse med det statslige elselskabs privilegerede adgang til brunkulsbaseret elproduktion og endelig at efterkomme Kommissionens afgørelse og Domstolens domme. Hvis de forvridninger, der længe har været på engrosmarkedet, afhjælpes (bl.a. gennem foranstaltninger for at opfylde tilsagnet om at kartelbekæmpelse, som nu vil dække det specifikke tilsagn med frist ved udgangen af 2019 ved at inkludere yderligere foranstaltninger i energisektoren), vil det øge konkurrencen på det græske elmarked, skabe grundlag for yderligere investeringer og bidrage til at reformere den græske energisektor. I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at Grækenland vedtog sin nationale energi- og klimaplan i december 2019 i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, før visse andre medlemsstater gjorde det. I planen skitseres Grækenlands energistrategi for 2030, som er baseret på en hurtig dekommissionering af brunkulsanlæg, og som viser ambitioner, i og med at der forudses en forøgelse af produktionen af vedvarende energi og energieffektiviteten og et fald i CO2-emissionerne. Med henblik på at håndtere de sociale udfordringer i forbindelse med omstillingen tilskyndes der til et tæt samarbejde med Kommissionen, bl.a. inden for rammerne af investeringsplan for et bæredygtigt Europa og mekanismen for retfærdig omstilling.
Gennemførelsen af målmodellen for elmarkedet, som er et specifikt tilsagn, for hvilket fristen er udskudt til medio 2020, forløber stort set planmæssigt. Siden den sidste rapport har Grækenland gjort fremskridt, f.eks. med godkendelsen af et regelsæt for spotmarkedsclearing. Tilsynsmyndigheden har fået forlagt næsten alle de resterende tekniske regler til godkendelse. Der er gjort en yderligere indsats for at sikre, at det lokale marked kobles sammen med det bulgarske og det italienske marked uden unødige forsinkelser efter åbningen af spotmarkedet.
HELLENIC CORPORATION FOR ASSETS AND PARTICIPATIONS (HCAP)
Arbejdet i Hellenic Corporation of Assets and Participations (HCAP) på de nøgleområder, der er omfattet af tilsagnene til Eurogruppen, videreføres. Siden offentliggørelsen af den fjerde rapport om skærpet overvågning i november 2019 er der gjort fremskridt med hensyn til at forbedre selskabsledelsen i statsejede virksomheder (herunder gennemgangen af bestyrelsesorganerne og aflønningspolitikker). Desuden har HCAP i stigende grad fokus på driftsmæssige forbedringer i statsejede virksomheder. Det vil i denne forbindelse være en væsentlig udfordring effektivt at afhjælpe de væsentlige driftsmæssige og finansielle problemer i det græske postvæsen og samarbejde med myndighederne om finansiering af omstruktureringsplanen i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Myndighederne har i høj grad engageret sig i og støttet HCAP's vigtige arbejde. Koordinationsmekanismen mellem myndighederne og HCAP er i mellemtiden blevet indført for alle virksomheder, mandaterne for otte virksomheder er blevet færdiggjort og forelagt kabinetsudvalget, og der arbejdes på at ajourføre de ministerielle retningslinjer. HCAP fortsætter med at gennemføre sin strategiske plan (et kontinuerligt tilsagn) og overvåger de centrale resultatindikatorer, som korporationen har fastsat for sine datterselskaber. Det er fortsat en stor udfordring at realisere det fulde potentiale af ejendomsporteføljen under statslige ejendomsselskab, dog forventes screeningen med henblik på overførsel af yderligere ejendomsaktiver tilendebragt inden længe. Overførslen af det olympiske atletikcenter (OAKA), et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2018, vil blive forsinket på grund af den praktiske kompleksitet, som er uundgåelig på grund af aktivets status.
Myndighederne har fastholdt momentum i privatiseringen, hvilket afspejles i de gode fremskridt, der er gjort i forbindelse med flere transaktioner. Det er afgørende at fortsætte bestræbelserne for at opnå en vellykket gennemførelse af projekterne. Som nævnt i tidligere rapporter er tidsplanen for nedennævnte flagskibsprojekter blevet ramt af forsinkelser eller forhold, der i vid udstrækning ligger uden for myndighedernes kontrol. Generelt gør myndighederne fortsat fremskridt med gennemførelsen af planen for udvikling af aktiver (et kontinuerligt tilsagn). Nærmere bestemt:
·Hellinikon (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2018): Mens udbudsproceduren for tildeling af kasinotilladelsen kan blive forsinket på grund af forhold uden for regeringens kontrol, arbejder myndighederne på at færdiggøre de andre suspensive betingelser for transaktionen. Der er vedtaget sekundær lovgivning om storbyparken og om udviklings- og urbaniseringsområder, og alle involverede parter er nået til enighed om opdelingen af Hellinikonområdet, mens myndighederne er ved at afslutte de få udestående spørgsmål vedrørende flytning af tilbageværende offentlige og private brugere og lovliggørelse og nedrivning af bygninger.
·Lystbådehavnen i Alimos (et specifikt tilsagn med frist medio 2019): Revisionsretten godkendte udbudsproceduren den 26. juni 2019. Forsinkelsen af den finansielle afslutning af transaktionen skyldes primært den tid, der medgår til den due diligence-procedure, som bankerne skal gennemføre i forbindelse med finansieringen af transaktionen.
·Hellenic Petroleum (et specifikt tilsagn med frist medio 2019): Efter at det planlagte salg af en kontrollerende andel er mislykkedes, kan det ikke undgås, at den finansielle afslutning bliver væsentligt forsinket. Den reviderede struktur og tidsplan bør fastsættes ud fra, hvad der giver størst kommerciel og strategisk værdi for Grækenland. Myndighederne har endnu ikke truffet afgørelse om fremgangsmåden, og der forventes nu en foreløbig tidsplan i marts 2020.
·Salg af 30 % af Athens internationale lufthavn (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019): Udbudsproceduren skrider godt frem. Den 31. januar 2020 besluttede bestyrelsen for fonden for udvikling af Den Hellenske Republiks aktiver (TAIPED), at ni investeringsdeltagere er kvalificerede til at gå videre til fasen med at afgive bindende tilbud og indledte dermed reelt denne fase. Den finansielle afslutning af transaktionen forventes inden årets udgang.
·Det offentlige gasselskab (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019): Den nødvendige lovgivning med henblik på en delvis spaltning af selskabet og salg af hele TAIPED's andel heri (dvs. 65 %) blev vedtaget i november 2019. Den internationale udbudsprocedure for DEPA's infrastrukturdel blev igangsat den 9. december 2019, idet fonden og Hellenic Petroleum i den forbindelse fungerer som medsælgere (der udbyder 100 % af selskabskapitalen i DEPA's infrastrukturdel). Den internationale udbudsprocedure vedrørende salget af 65 % af selskabskapitalen i DEPA's kommercielle del blev igangsat den 23. januar 2020.
·Egnatia (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019): Tildelingen af den langfristede koncession for Egnatia-motorvejen har været præget af systematiske forsinkelser og problemer, hvilket vidner om manglende ejerskab. Myndighederne har understreget deres faste vilje til at gå videre med transaktionen. Siden den seneste rapport om skærpet overvågning er der blevet taget tre frontbetalingsanlæg i drift, og institutionerne har fået forelagt en detaljeret køreplan med en specifik tidsplan for gennemførelsen af alle de krævede udestående foranstaltninger frem til maj 2020. Gennemførelsen af køreplanen er påbegyndt, og det er afgørende med udgangspunkt i de opnåede resultater at tage alle de nødvendige skridt i god tid inden den reviderede frist for afgivelse af bindende tilbud den 26. juni 2020.
·Regionale havne (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019): Myndighederne er positive med hensyn til at lade valget af transaktionsstruktur i forbindelse med privatiseringen være fleksibelt (dvs. delkoncessioner, salg af egenkapital), således at det ved en privatisering er muligt at vælge den transaktionsstruktur, der er bedst for den enkelte havn. Parlamentet vedtog den relevante lovændring den 12. februar, og TAIPED har påbegyndt ansættelsen af eksterne konsulenter med henblik på salg af egenkapital i fire havne.
OFFENTLIG FORVALTNING
Myndighederne arbejder videre med at fremme den digitale forvaltning, som er en af de mindst udviklede i EU. På trods af visse forsinkelser forventes en ny "digital bibel" færdiggjort inden udgangen af marts 2020 med projekter for den offentlige forvaltning samt foranstaltninger til forbedring af den samlede digitale kapacitet. Det er afgørende for den effektive gennemførelse heraf, at der inden for forvaltningen er klarhed om roller og ansvar. Der gøres fremskridt med vigtige projekter som f.eks. oprettelse af en fælles platform (gov.gr) for elektroniske tjenester, øget interoperabilitet mellem offentlige systemer og forenkling og digitalisering af procedurer, der berører borgerne. Grækenland bør også prioritere en yderligere forenkling af procedurer, der udgør en byrde for virksomhederne.
Udnævnelsen af departementschefer i den offentlige forvaltning skrider frem, og udvælgelsen af direktører er genoptaget. Ifølge myndighederne forventes udnævnelsen af departementschefer at være afsluttet senest i marts 2020, mens direktørstillingerne ventes at være på plads inden udgangen af i august 2020. Det er afgørende, at den rolle, der er tildelt det øverste råd for personaleudvælgelse (ASEP), sikres i forbindelse med planlagte lovændringer med henblik på udnævnelsen af direktører og kontorchefer.
Myndighederne har gjort visse fremskridt med at etablere en åben udvælgelsesprocedure for stillinger i den daglige ledelse i offentlige enheder ( 10 ), som forventes at være på plads senest i maj 2020. Indførelsen af en åben udvælgelsesprocedure som en standardramme for disse juridiske personer vil medvirke til at styrke professionalismen i deres ledelse og sende et klart signal om yderligere afpolitisering af den offentlige forvaltning. Hvis nogle enheder på grund af deres særlige betydning for den offentlige politik ikke omfattes af standardrammen, anbefales det at begrænse undtagelserne til et minimum med udgangspunkt i klare kriterier og sikre, at disse enheder forvaltes effektivt.
Myndighederne har løbende gjort fremskridt med udviklingen af en strategi for forvaltning af menneskelige ressourcer, og størstedelen af de digitale organisationsplaner og jobbeskrivelser er færdiggjort (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019). Dog mangler nogle store enheder (herunder socialsikringsfonden (EFKA) og beskæftigelsesfonden (OAED)) stadig at blive inddraget fuldt ud i denne proces. Myndighederne prioriterer denne inddragelse, således at projektet i sin helhed kan afsluttes inden udgangen af april 2020. Mobilitetssystemet og resultatvurderingen er veletableret i hele den offentlige forvaltning, og der er planlagt justeringer heraf for yderligere at forbedre deres effektivitet. I oktober 2019 indførte myndighederne en ramme, der gjorde det muligt for offentlige enheder at knytte en specifik jobbeskrivelse til den enkelte jobindehaver og således skabe en kobling til den fælles betalingsmyndighed. Myndighederne forventes at kontrollere, at denne ramme overholdes fuldt ud senest i april 2020.
Myndighederne planlægger nu at forbedre personaleudvælgelsessystemet og anlægge en sammenhængende tilgang med henblik på at strømline jobklassifikationssystemet. Der er nedsat et udvalg til at gennemgå den lovgivning, der gælder for det øverste råd for personaleudvælgelse (ASEP) med henblik på at forenkle og fremskynde ansættelsesprocedurerne. I denne forbindelse er det vigtigt, at den planlagte omorganisering af det øverste råd også øger dets mulighed for effektivt at påtage sig de nye ansvarsområder, det har fået tildelt, såsom tilsyn med udvælgelsen af ledere i den offentlige forvaltning.
Myndighederne har bekræftet, at de agter at vedtage en ny kodeks for arbejdsretten og for de arbejdsretlige bestemmelser senest medio 2020 i overensstemmelse med det specifikke tilsagn. Myndighederne er stærkt engageret i dette initiativ, da de betragter kodificeringen som en mulighed for at foretage en grundig gennemgang af de nuværende retlige rammer. En række retlige bestemmelser, herunder om genetableringen af det centrale kodifikationsudvalg, vil i den forbindelse virke befordrende, samtidig med at det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til opgaven i betragtning af dens kompleksitet.
De nye bestemmelser om god lovgivning trådte i kraft i januar 2020 og forventes at forbedre kvaliteten af lovgivningen og reducere omfanget af sidste-øjebliksændringer uden sammenhæng med helheden væsentligt. Det nye regelsæt omfatter grundige konsekvensanalyser, faste offentlige høringer og forbedret kvalitetskontrol, og der vil blive givet relevant uddannelse til udvalgte medarbejdere. Initiativet kan i høj grad gøre lovgivningen mere klar og sammenhængende med positive virkninger for investeringsklimaet, men det er afgørende, at der sikres en grundig gennemførelse. Regelsættet indeholder også bestemmelser om delegation af underskriftsbeføjelser til det ikkepolitiske niveau, der trådte i kraft i februar 2020. Når først disse bestemmelser er gennemført, skønnes det, at omkring 80 % af alle afgørelser i hvert ministerium vil blive underskrevet på generaldirektørniveau.
Ansættelse af fastansat personale sker i overensstemmelse med personaleplanen, den stigende tendens til midlertidig ansættelse er aftaget, og niveauet forventes at falde yderligere i løbet af 2020. Ifølge de foreløbige tal lå antallet af fastansættelser i 2019 betydeligt under antallet af fratrædelser, som hovedsagelig skyldtes pensionering. Antallet af midlertidigt ansatte forventes reduceret i 2020 efter den planlagte omdannelse af midlertidige stillinger inden for undervisnings- og hjemmehjælpsområdet til faste stillinger i overensstemmelse med personaleplanen. På operationelt plan planlægger myndighederne at forbedre overvågnings- og styringskapaciteten i forbindelse med midlertidigt ansatte.
Mens nye lønbestemmelser giver anledning til bekymring med hensyn til den fælles lønrammes integritet, er der gjort fremskridt med hensyn til at styrke den centrale kontrol med lønrammen og ansættelsesprocedurer. Ved en række lovændringer er der indført yderligere undtagelser fra den fælles lønramme, navnlig for så vidt angår tillæg. For at styre risiciene i forbindelse med den fælles lønrammes integritet besluttede myndighederne som et første skridt at nedsætte et tværministerielt udvalg med mandat til at sikre overordnet sammenhæng og styrke kontrollen, mens der overvejes supplerende foranstaltninger, som kan bidrage til at begrænse risiciene yderligere. På den positive side har nylig primær lovgivning, der skal bane vejen for at reorganisere den fælles betalingsmyndighed, gjort det muligt med stor forsinkelse at gennemføre et IT-projekt med sigte på at etablere et integreret og fuldt digitaliseret lønsystem for alle offentligt ansatte. Myndighederne overvejer, hvordan den sidste fase af denne reform skal gennemføres, således at også afregningen af alle lønninger kan overdrages til den fælles betalingsmyndighed.
RETSVÆSEN
Den gradvise overgang til obligatorisk elektronisk indgivelse og behandling af retsdokumenter skrider frem, begyndende med forvaltningsdomstolene — et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019. I betragtning af projektets kompleksitet var der enighed om, at det ikke ville være teknisk muligt fuldt ud at gennemføre dette ved alle domstole inden udgangen af 2019, og at tilsagnet skulle vurderes på grundlag af de resultater, der ville blive opnået i forbindelse med fase 2 af systemet for integreret forvaltning af retssager, hvor der sigtes mod fuld udbygning over en periode på 36 måneder fra aktiveringen af den relevante kontrakt.
Myndighederne gør — med en vis forsinkelse — fremskridt med indkaldelsen af tilbud til fase 2 af systemet for integreret forvaltning af retssager, et specifikt tilsagn med frist medio 2020. Efter nogle forsinkelser som følge af ændringer i den interne styring forpligtede myndighederne sig til at offentliggøre budrunden snart. På grund af mange tidligere forsinkelser er det ikke teknisk muligt at gennemføre fase 2 af systemet for integreret forvaltning af retssager fuldt ud inden for den oprindelige frist medio 2020. Det er derfor berettiget at vurdere tilsagnet i lyset af, at den relevante udbudsprocedure afsluttes ved udgangen af 2020, samt af, at afslutningen af projektet ifølge planen forventes ske over en periode på 36 måneder, hvilket også fremgår af udkastet til udbudsmaterialet.
Efter vedtagelsen af en række lovændringer indfases regelsættet vedrørende obligatorisk mægling, hvis ikrafttrædelse er blevet udskudt to gange. Ved den lovgivning, der blev vedtaget i november 2019, blev der indført et nyt regelsæt for mægling med en ændret afgrænsning af, hvilke kategorier af tvister, der er omfattet af obligatorisk mægling, og hvor såvel mindsteomkostningerne ved mægling som en række proceduremæssige og tekniske aspekter er blevet revideret. Gennemførelsen af fase 1 af den obligatoriske mægling begyndte den 15. januar 2020 og omfatter visse kategorier af familieretlige tvister; fase 2, hvor princippet udvides til almindelige retssager i første instans, iværksættes i marts 2020.
Den nyoprettede nationale myndighed for gennemsigtighed opbygges gradvist, og gennemførelsen af den nationale handlingsplan for bekæmpelse af korruption skrider frem. Myndigheden forventes at være fuldstændig operationel i november 2020. Gennemførelsen af handlingsplanen forløber stort set som planlagt, selv om der stadig skal træffes nogle afgørende beslutninger. F.eks. er lovrammen for kontorerne for inddrivelse af aktiver og for forvaltning af aktiver stadig i planlægningsfasen, hvilket indebærer yderligere forsinkelser, inden dette afgørende instrument i kampen mod korruption tages i anvendelse. Det er helt afgørende at sikre en nøje overvågning af rammens gennemførelse, bl.a. med hensyn til finansiering af politiske partier, bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og intern revision.
Ændringen af loven om ændring af straffeloven og strafferetsplejeloven hilses velkommen, selv om der stadig er visse problemer. En ændring i juni 2019 havde nedgraderet alvorsgraden for aktiv bestikkelse fra en forbrydelse til en forseelse. Denne nedgradering blev udfaset i november 2019, men den vil påvirke en række verserende sager (se landerapporten 2020 for yderligere oplysninger). Myndighederne har nedsat et udvalg med henblik på at gennemføre de resterende henstillinger fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption inden for rammerne af straffeloven inden udgangen af 2020. Den nationale myndighed for gennemsigtighed vil få observatørstatus i udvalget.