EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.1.2020

COM(2020) 27 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KONFERENCEN OM EUROPAS FREMTID TAGER FORM

KONFERENCEN OM EUROPAS FREMTID TAGER FORM

BIDRAG FRA EUROPA-KOMMISSIONEN

22. januar 2020

1. NYT SKUB I DET EUROPÆISKE DEMOKRATI — TIDEN ER INDE

Over 200 millioner europæiske borgere stemte ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2019, hvilket er den højeste valgdeltagelse i tyve år. Dette viser tydeligt, at europæerne ønsker en mere aktiv rolle med hensyn til at beslutte, hvad EU skal gøre. Da digitale teknologier og sociale medier grundlæggende forandrer politisk deltagelse og aktivt medborgerskab, kræver borgerne, og især den yngre generation, større indflydelse på den måde, politikkerne udformes på, som rækker ud over at stemme ved et valg hvert 5. år.

Vi er nødt til at reagere på dette krav.

Den Europæiske Unions demokratiske system er unikt. Det omfatter 500 millioner mennesker og går på tværs af grænser. For at gøre det endnu mere dynamisk, interaktivt og relevant for vores borgere er vi nødt til at bruge nye metoder. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet at gøre dette ved at give europæerne større indflydelse på, hvad EU gør, og på, hvordan EU fungerer for dem. Dette er den centrale præmis bag idéen om en konference om Europas fremtid.

Europa har haft 10 års vedvarende økonomisk vækst efter flere år med krisehåndtering, flere europæere har job end nogensinde før, og selv om der findes en vis grad af euroskepsis, er den folkelige opbakning til vores Union på et af de højeste niveauer i næsten 30 år 1 . Med udgangspunkt i denne fælles indre styrke kan vi se fremad og skabe en vision for vores fremtid. Tiden er moden til at sætte nyt skub i det europæiske demokrati.

I en stadig mere multipolær verden er mange europæere bekymrede for deres fremtid, og Unionen er nødt til at vise, at den er i stand til tage hånd om deres bekymringer. EU's politik skal hjælpe borgere og virksomheder med at drage fordel af den grønne og digitale omstilling. Den skal bekæmpe ulighed og sikre, at Den Europæiske Union har en retfærdig, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi. Ved at gøre dette kan vi vise, at Europa kan optræde mere selvsikkert og er i stand til at fremme sine værdier og standarder i verden.

Konferencen vil som en vigtig paneuropæisk demokratisk øvelse være et nyt offentligt forum for en åben, inklusiv, gennemsigtig og struktureret debat med borgerne om en række centrale prioriteter og udfordringer. Det skal være et bottom-up-forum, som er tilgængeligt for alle borgere fra alle samfundslag og alle hjørner af EU, og som bør afspejle Europas mangfoldighed. Forummet skal være åbent for civilsamfundet, EU-institutionerne og andre EU-organer, herunder Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt nationale og regionale myndigheder, parlamenter og andre interessenter, der alle skal bidrage som ligeværdige partnere. I sidste ende handler det om at styrke forbindelsen mellem europæerne og de institutioner, der tjener dem.

Fastlæggelsen af konferencens koncept, struktur, omfang og timing skal ske gennem en reel fælles indsats fra Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens side. Dette samarbejde bør udformes som en fælles erklæring fra de tre institutioner, som senere skal åbnes for andre underskrivere, herunder institutioner, organisationer og interessenter. Nationale og regionale parlamenter og aktører skal spille en vigtig rolle i forbindelse med konferencen og bør opfordres til at tilrettelægge arrangementer i tilknytning til konferencen. Deres deltagelse bør sikre, at konferencen rækker langt ud over Europas hovedstæder og når ud i alle hjørner af Unionen.

Europa-Parlamentet og Rådet arbejder i øjeblikket på deres bidrag til denne proces. Europa-Parlamentet hilste i sin beslutning af 15. januar 2020 2 forslaget om en konference om Europas fremtid velkommen og opfordrede til en åben og gennemsigtig proces, der tager udgangspunkt i en inklusiv, deltagerbaseret og afbalanceret tilgang til borgere og interessenter. Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 12. december 2019 sin interesse i at fremme konferencen ved at anmode det kroatiske formandskab om at gå i gang med at arbejde på at fastlægge Rådets holdning 3 . Det kroatiske formandskab har selv opført konferencen blandt formandskabets prioriteter 4 .

Denne meddelelse er Kommissionens bidrag til denne proces.

2. EN ÅBEN DEBAT MED FOKUS PÅ DET, DER BETYDER NOGET FOR BORGERNE

For at målrette debatten og muliggøre en effektiv opfølgning foreslår Europa-Kommissionen, at konferencen organiseres i to parallelle spor: det første spor har fokus på politik og på, hvad vores Union bør søge at opnå, og det andet har fokus på institutionelle spørgsmål.

2.1 EN MERE AMBITIØS UNION

Konferencen bør udformes på grundlag af EU's overordnede mål som fastlagt i Kommissionens seks politiske prioriteter 5 og Det Europæiske Råds strategiske dagsorden 6 . Disse mål omfatter kampen mod klimaændringer og miljømæssige udfordringer, en økonomi, der tjener alle, social retfærdighed og lighed, Europas digitale omstilling, fremme af vores europæiske værdier, styrkelse af EU's stemme i verden samt styrkelse af Unionens demokratiske grundlag. Selv om disse emner bør danne grundlag for debatten, bør de ikke begrænse konferencens rammer. Borgerne bør frit kunne fokusere på det, de synes er vigtigt.

2.2 INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL

Det andet spor bør have fokus på emner, der specifikt vedrører demokratiske processer og institutionelle spørgsmål, navnlig spidskandidatproceduren for valg af formanden for Europa-Kommissionen og tværnationale lister til valg til Europa-Parlamentet. Oprettelsen af tværnationale lister kræver som minimum ændringer i EU's valglov. Dette vil kræve et forslag fra Europa-Parlamentet, der vedtages af Rådet med enstemmighed, samt medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Da Kommissionen ikke har kompetence på dette område, bør den indtage rollen som formidler og ærlig mægler mellem Europa-Parlamentet og Rådet. I denne forbindelse, og hvis det er nyttigt for de øvrige institutioner, er Kommissionen parat til at stille juridisk og institutionel ekspertise, undersøgelser angående valgprocesser og indsigt i de interinstitutionelle forbindelser til rådighed.

3. SKABELSE AF ET PASSENDE RUM, HVOR EUROPÆERNE KAN GIVE DERES MENING TIL KENDE

3.1 DER BYGGES VIDERE PÅ ERFARINGERNE

Som udgangspunkt bør konferencen bygge videre på de veletablerede borgerdialoger, samtidig med at der indføres nye elementer med henblik på at øge deres udstrækning og styrke borgernes muligheder for at forme Europas fremtid. Den Europæiske Union bør også trække på sin store erfaring med at høre borgerne for at sikre, at konferencen når ud til så mange europæere som muligt. Denne erfaring omfatter:

-omkring 1 850 borgerdialoger, som blev afholdt mellem 2015 og 2019, og som 218 700 mennesker fordelt på 650 steder i EU deltog i

-at være vært for det første europæiske borgerpanel nogensinde om Europas fremtid, der samlede 100 borgere fra hele EU, som blev udvalgt af valgeksperter

-over 900 besøg aflagt af medlemmer af Kommissionen hos nationale og regionale parlamenter siden 2014.

Kommissionen er allerede fast besluttet på i betydelig grad at optrappe sit opsøgende arbejde over for borgerne, navnlig uden for hovedstæderne. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har allerede anmodet de enkelte medlemmer af Kommissionen om at besøge alle medlemsstater i første halvdel af deres mandat. Alle medlemmer af kollegiet bør også deltage i konferencerelaterede arrangementer i hele Europa og gå i dialog med borgere samt nationale, regionale og lokale politikere og aktører.

Konferencen bør også bygge videre på EU-institutionernes og medlemsstaternes nyttige erfaringer fra deres aktive dialog med europæiske borgere. For eksempel har mange medlemmer af Europa-Parlamentet deltaget i borgerdialoger og andre debatter over de seneste år. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har også iværksat omfattende oplysningsinitiativer. Konferencen skal trække på erfaringerne fra forskellige former for borgerhøringer og deltagerbaserede demokratiske arrangementer såsom borgerforsamlinger i medlemsstaterne. I denne ånd bør de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet spille en central rolle i forbindelse med hele konferencen.

Eksisterende redskaber, såsom det europæiske borgerinitiativ eller offentlige høringer inden for rammerne af "Deltag i debatten" 7 , som giver borgerne mulighed for at bidrage til EU's politikudformning, bør også fremmes som en del af konferencen. Andre EU-programmer såsom Erasmus, DiscoverEU og Det Europæiske Solidaritetskorps kan også bruges til at fremme konferencen ved på programmernes specifikke websteder eller evt. som en del af DiscoverEU-rejseplanerne at formidle oplysninger om, hvordan man deltager i konferencen.

3.2 BORGERDIALOGERNE PÅ ET HØJERE NIVEAU — NYE FORMER FOR DELTAGELSE

Fremme af nye former for borgerdeltagelse vil øge legitimiteten af og tilliden til vores Union og supplere dens repræsentative demokrati. Konferencen er nødt til at tage fat om et bestemt element i borgerdialogerne, nemlig forbindelsen mellem borgernes synspunkter og den praktiske politikudformning. Dette vil vise europæerne, at deres stemme tæller.

Kommissionen er fast besluttet på i samarbejde med de øvrige EU-institutioner at træffe de mest effektive foranstaltninger for at sikre, at borgernes debat får indvirkning på politikudformningen i EU.

Emnespecifikke, rådgivende paneler, hvor borgere og eksperter samles, bør finde sted med jævne mellemrum i løbet af konferencen. Disse paneler bør behandle bidrag, der er indsamlet i forbindelse med konferencen, samt synspunkter fra interessenter og valgte repræsentanter, med henblik på at overveje, hvordan man bedst følger op med anbefalinger til handling. Kommissionen er også klar til at fremme bredere og mere decentraliserede rådgivende paneler. Et "europæisk borgerpanel", der er repræsentativt hvad angår borgernes geografiske placering, køn, alder, socioøkonomiske baggrund og/eller uddannelsesniveau, kunne mødes et antal gange i løbet af konferencen og melde tilbage til konferencen med en liste over forslag til anbefalinger.

Ud over borgerdialogerne bør vi være åbne over for nye former for deltagelse.

En flersproget digital platform kunne eksempelvis give permanent og let adgang til konferencen. Formålet med platformen ville være at maksimere deltagelsen, tilgængeligheden og gennemsigtigheden ved at:

-inkludere al dokumentation vedrørende konferencen og de drøftede emner

-streame debatterne live

-samle debatternes konklusioner på ét sted

-fremme andre interaktive måder, hvorpå offentlige debatter kan finde sted som en del af konferencen.

Ud over det rådhusagtige borgerdialogformat bør lokale, regionale og nationale partnere arrangere en bred vifte af andre konferencerelaterede events. Alle institutioner og partnere fra civilsamfundet, som ønsker at deltage i konferencen, bør bedes om at skrive under på de principper og mål, der er fastsat i den fælles erklæring.

Bredere, interaktive og kreative former for deltagelse, såsom sportsbegivenheder eller festivaler, bør navnlig anvendes til at tiltrække unge. På samme måde bør der arrangeres konferencerelaterede "hackathons" for at fremme innovativ tænkning vedrørende bestemte temaer og andre initiativer, som har til formål at opmuntre befolkningen til at deltage på deres egen måde. Det er også vigtigt at nå ud til den ældre generation og sikre, at der også er fokus på traditionelle former for deltagelse.

Den vigtigste del af processen er at fremme en bredest mulig deltagelse og inklusion af synspunkter fra hele EU. Alle europæere bør gives lige gode muligheder for at deltage — uanset om de er unge eller gamle, bor på landet eller i byen og uanset om de har et godt kendskab til EU eller ej. Det er afgørende for vores demokrati, at vi rækker ud til det tavse flertal af europæere og giver dem indflydelse og mulighed for at give deres mening til kende. Europas mangfoldighed bør konsekvent afspejles i hele processen i form af events, der søger at nå ud til befolkningen, uanset hvor de bor i Europa og hvad deres baggrund er. Der bør i særdeleshed være fokus på at sikre ligestilling mellem kønnene samt repræsentation af mindretal og handicappede.

4. OPSØGENDE ARBEJDE

Konferencens succes vil i høj grad afhænge af, hvor effektivt og bredt kommunikationen herom når ud til europæerne. Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen bør gå sammen med andre EU-institutioner og -organer samt med lokale, regionale og nationale politiske repræsentanter, institutioner og interessenter og dele ansvaret for at fremme konferencen og sikre, at deres tiltag supplerer og styrker hinanden. Den million repræsentanter, der er valgt på alle niveauer i Europa, har afgørende betydning for at fremme og berige debatten i deres respektive valgkredse. 

Det er nødvendigt, at ambitionerne ledsages af passende midler. Alle EU-institutionerne bør være rede til at bidrage med ressourcer, især finansielle ressourcer, til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af konferencen.

Alle medlemmerne af kollegiet vil hver især yde deres bidrag i forbindelse med kommunikationen om konferencen, idet næstformand Dubravka Šuicas vil lede Kommissionens arbejde på konferencen, bistået af næstformand Věra Jourová på det institutionelle område samt næstformand Maroš Šefčovič for så vidt angår fremsyn og interinstitutionelle aspekter. På samme måde vil Europa-Parlamentet og medlemsstaterne også kunne udpege kontaktpunkter til at fungere som ansigter udadtil eller ambassadører for debatten. Dette kan øge synligheden og gennemslagskraften på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Konferencen bør være let genkendelig for borgerne takket være en samlet konferenceidentitet. Det bør omfatte et fælles visuelt udtryk, der anvendes af alle partnere til alle de aktiviteter, der organiseres inden for rammerne af konferencen. Kommissionen foreslår en omfattende kommunikationsstrategi, der mobiliserer alle institutioner og deres kollektive ressourcer, skaber synergier og maksimerer konferencens virkninger. Der bør udarbejdes en fælles promoveringsplan, hvor hver enkelt institution bærer sin del af ansvaret for konferencens succes.

De fælles og flersprogede kommunikationstiltag bør især, men ikke udelukkende, fokusere på unge mennesker og digitale platforme. Konferencen vil f.eks. kunne mobilisere alumnenetværk under Erasmus og Det Europæiske Solidaritetskorps samt andre netværk, der involverer unge, til at fungere som ambassadører for konferencen; Det samme gælder de hundredtusinder af personer, der er registreret på webstedet together.eu , og som også kan fungere som ambassadører for konferencen.

Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer kommer til at spille en central rolle med hensyn til at oplyse om konferencen, fremme lige, inklusiv og retfærdig deltagelse, koordinere de aktiviteter, der gennemføres på nationalt og regionalt plan, og tilrettelægge arrangementer og diskussioner inden for rammerne af konferencen.

EU's netværk i regionerne og især Europe Direct-netværket kan bidrage til at stimulere og organisere regionale samtaler. Europa-Kommissionens repræsentationer kan f.eks. udpege en række Europe Direct-kontaktcentre til at fungere som regionale knudepunkter, der kan hjælpe med at organisere og følge debatterne, holde kontakt med de regionale og lokale myndigheder og organisere deres egne aktiviteter.

De sociale medier skal spille en rolle med hensyn til at øge konferencens rækkevidde, bl.a. gennem relevante oplysningsspredningstjenester, både ved at fremme den digitale platform og ved at hjælpe borgerne med at deltage i debatterne fysisk eller online.

Kommunikationen om konferencen bør være gennemsigtig og afspejle det arbejde, der udføres i forbindelse med konferencen. Den flersprogede digitale platform vil fungere som centralt knudepunkt for alle oplysninger og aktiviteter på nationalt plan og EU-plan. Alle partnere bør bruge den digitale platform og anvende de højeste standarder for gennemsigtighed, når de kommunikerer om deres arrangementer.

En kalender over alle konferencerelaterede arrangementer bør gøres offentligt tilgængelig via platformen, og møder og større arrangementer bør så vidt muligt webstreames. Bidrag og støttemateriale, herunder klar og pædagogisk information om de spørgsmål, der er tale om, bør offentliggøres online. Der vil være særligt fokus på at bekæmpe desinformation.

5. OPFØLGNING PÅ BORGERNES SYNSPUNKTER

En diskussion af dette omfang vil kun være frugtbar, hvis og når den følges op af reelle tiltag og konkrete resultater. I de politiske retningslinjer har Kommissionens formand Ursula von der Leyen derfor påtaget sig til at følge op på det, som drøftes og vedtages under konferencen. Dette er et vigtigt resultat for og en nyhed på konferencen, som i sidste ende bør vise, at demokratisk deltagelse er en kontinuerlig proces, der ikke kun drejer sig om afholdelse af valg.

En feedbackmekanisme bør sikre, at de idéer, der kommer til udtryk, udmøntes i konkrete anbefalinger for fremtidig handling på EU-plan. Mekanismen kan være specifik for de emner, der efterhånden opstår, og antage forskellige former såsom rapportering fra Kommissionens repræsentationer, opinionsundersøgelser fra konferencer og ekspertovervågning af diskussioner online og på sociale medier og andre tilgængelige data. Kommissionen kan bidrage til denne proces, f.eks. med kvartalsrapporter. Disse rapporter bør være offentligt tilgængelige og formidles på en proaktiv måde. Sådanne rapporter vil give værdifuld indsigt og vil være tæt forbundet med Kommissionens arbejde på lang sigt ved at identificere de sociale, økonomiske og politiske tendenser, der kan bidrage til at fremtidssikre den europæiske lovgivning.

Inden for rammerne af feedbackmekanismen vil det være vigtigt at fastlægge, hvordan man kan integrere borgernes feedback i et sammenhængende sæt anbefalinger. Kommissionen er klar til at tage hensyn til borgernes feedback og forslag i forbindelse med fastsættelsen af dens lovgivningsmæssige dagsorden.

6. TIDSPLAN

Kommissionen foreslår, at konferencen lanceres på Europadagen — den 9. maj 2020. I år markeres 70-årsdagen for undertegnelsen af Schumanerklæringen og 75-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig. Da lanceringen vil falde sammen med Kroatiens overtagelse af det skiftende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, kan åbningsarrangementet eventuelt finde sted i Dubrovnik.

Der kan eventuelt afholdes et arrangement under hvert skiftende formandskab for Rådet uden for hovedstæderne, hvilket vil understrege konferencens lokale karakter og Rådets tilsagn om at spille en aktiv rolle i denne sammenhæng. Disse arrangementer vil være endnu en anledning til at præsentere eventuelle foreløbige milepæle.

I første halvår af 2022, under det franske formandskab for Rådet, bør resultaterne og anbefalingerne som følge af de forskellige debatter fremlægges, samtidig med at man overvejer de næste skridt. Det er vigtigt, at dette tilsagn om opfølgning helt fra begyndelsen af processen formaliseres i den fælles erklæring.

Hvad angår det institutionelle område bør tidsplanen fastlægges i forhold til det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2024, idet eventuelle ændringer af valglovgivningen skal være trådt i kraft inden da.

7. KONKLUSIONER

Det bliver stadig mere tydeligt, at borgerne ønsker at spille en mere aktiv rolle i den politiske beslutningsproces, også på EU-plan. Dette gælder både inden og uden for Europa. Det overordnede mål med konferencen om Europas fremtid er at opmuntre de europæiske borgere til og gøre det lettere for dem at engagere sig i demokratiet på andre tidspunkter end ved valget til Europa-Parlamentet. Konferencen bør ikke erstatte det repræsentative demokrati, men tjene som et middel til at supplere og styrke det.

Konferencen skal ikke bare være en statusopgørelse. Den skal være et middel til gøre det muligt for de europæiske borgere at udforme EU's politikker. Ved at åbne stærkere og mere permanente kommunikationskanaler for borgerne med en række forskellige platforme, hvor alle europæere kan deltage i debatten, kan vi sikre, at Europa virkelig leverer resultater til europæerne på grundlag af det, de ønsker.

Konferencen giver EU mulighed for at vise, hvordan EU fremover kan videreudvikles gennem en konstruktiv dialog med borgerne — noget, der kan inspirere andre dele af verden.

Denne meddelelse er Kommissionens bidrag til drøftelserne mellem de tre institutioner med henblik på i fællesskab og hurtigt at fastlægge konferencens omfang, format, struktur og mål i en fælles erklæring. Andre parter, herunder institutioner, organisationer og interessenter, bør også kunne tilslutte sig erklæringen. Jo større rækkevidde, desto bedre.

Kommissionen er overbevist om, at et stærkere partnerskab mellem de europæiske politiske beslutningstagere og Europas borgere vil bidrage til, at disse i højere grad bliver hørt, og være retningsvisende for EU's fremtidige politiske beslutningstagning. Med udgangspunkt i den dynamik og succes, der er opnået med det seneste opsøgende arbejde, er tiden nu inde til at gribe chancen og lancere denne virkelig enestående debat.

(1)

Europa-Parlamentets efterårsudgave af Eurobarometer , december 2019.

(2)

Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0010_DA.html.

(3)

Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, https://www.consilium.europa.eu/media/41768/12-euco-final-conclusions-en.pdf .

(4)

https://vlada.gov.hr/UserDocsImages/Vijesti/2019/12%20prosinac/31%20prosinca/web_FINAL_PROGRAMME_EN_FINAL.pdf .

(5)

En mere ambitiøs Union — Min dagsorden for Europa, https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/political-guidelines-next-commission_da.pdf .

(6)

En ny strategisk dagsorden for EU 2019-2024: https://www.consilium.europa.eu/media/39925/a-new-strategic-agenda-2019-2024-da.pdf .

(7)

  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say_da .