EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2020/1969

af 14. maj 2020

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III — Kommissionen,

—	der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2018,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0069/2020),

A.	der henviser til, at Unionens udgifter er et vigtigt instrument til at nå politiske mål og i gennemsnit udgør 1,9 % af medlemsstaternes samlede offentlige udgifter;

B.	der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet opfyldt;

Politiske prioriteter

fremhæver, at når Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne gennemfører Unionens budget, og uanset hvilken gennemførelsesmetode der anvendes — delt, direkte eller indirekte forvaltning, er respekten for retsstatsprincippet en af de mest afgørende forudsætninger for at overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, der er fastsat i artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); understreger, at alle aktører bør bestræbe sig på at anvende midlerne på den mest gennemsigtige, virkningsfulde og effektive måde; er bekymret over det finansielle tab som følge af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i en række medlemsstater og fastholder, at Unionen bør kunne indføre passende foranstaltninger, der omfatter suspension, reduktion og begrænsning af adgangen til Unionens midler i sådanne tilfælde; glæder sig derfor over forslaget til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet og opfordrer til, at vedtagelsen af dette forslag prioriteres;

understreger, at i lyset af de knappe finansielle ressourcer i Unionens budget, som bør støtte Unionens øgede prioriteter og ansvarsområder, er beskyttelsen af Unionens finansielle interesser af afgørende betydning, og at den stærkest mulige indsats er nødvendig på alle niveauer for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og misbrug af EU-midler; understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) markerer en grundlæggende udvikling i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; kritiserer underfinansieringen og underbemandingen af EPPO i opbygningsfasen og Kommissionens undervurdering af dens behov; fremhæver, at EPPO skal behandle op til 3 000 sager om året; fremhæver, at EPPO har behov for mindst 76 yderligere stillinger og 8 mio. EUR, hvis den bliver fuldt operationel som planlagt senest ved udgangen af 2020; opfordrer kraftigt Kommissionen til at fremsætte et forslag til ændringsbudget; gentager, at Parlamentet absolut modsætter sig reduktionen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig's (OLAF's) personale med 45 stillinger;

minder om, at artikel 61 i finansforordningen, som trådte i kraft den 2. august 2018, har udvidet definitionen af interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at bekæmpe alle former for interessekonflikter og regelmæssigt evaluere de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at undgå dem; opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles retningslinjer for at undgå interessekonflikter, der berører højtprofilerede politikere; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage fælles etiske standarder for alle spørgsmål vedrørende interessekonflikter og til at skabe en fælles forståelse i alle medlemsstater; understreger, at det i betragtning af de udbredte problemer med interessekonflikter i forbindelse med fordelingen af Unionens landbrugsmidler ikke er ønskværdigt, at medlemmer af Det Europæiske Råd, landbrugsministre, embedsmænd eller deres familiemedlemmer træffer afgørelse om indkomststøtte;

glæder sig over, at Revisionsretten har til hensigt at bevæge sig i retning af en attestationsmetode, i henhold til hvilken Revisionsretten indsamler tilstrækkeligt og egnet bevis til at nå frem til en konklusion om den sikkerhed, den ansvarlige enhed giver udtryk for; minder om, at Revisionsretten har fastslået, at der er behov for hurtigt at forbedre nationale myndigheders kvalitet og pålidelighed, og at attestationsmetoden bør tage disse forhold i betragtning; henstiller, at Revisionsretten supplerer sin stikprøvekontrol med en risikobaseret tilgang, således at der i dens beretninger om fejlforekomster lægges større vægt på de områder, hvor der er størst sandsynlighed for, at der opstår problemer;

opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre omfattende, nøjagtige og pålidelige data, samtidig med at der tages hensyn til målsætningen om fuld gennemførelse af den fælles revisionsordning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der anvendes en gennemsigtig metode og konsekvent terminologi, og til at strømline dens rapportering navnlig med hensyn til fejlforekomster for at undgå forvirring og manglende gennemsigtighed;

bemærker, at det er en udfordrende opgave at måle resultaterne af Unionens prioriteter, politikker og programmer; bemærker imidlertid, at effektiv performanceovervågning er afgørende for at kunne forstå situationen, identificere nye problemer og træffe korrigerende foranstaltninger, når målene ikke nås, eller i tilfælde, hvor resultaterne af en af Unionens politikker kan have en negativ indvirkning på opfyldelsen af de fastsatte mål for en anden politik;

opfordrer Kommissionen til at:

—	forbedre tilpasningen mellem overordnede målsætninger, specifikke politiske mål og programmer på højt niveau;

—	fastlægge stærkere centrale resultatindikatorer, der afspejler indvirkningen og resultaterne af Unionens udgiftsprogrammer og politikker snarere end performance for de myndigheder, der gennemfører dem;

—	benytte opdaterede oplysninger om performance, således at mål og indikatorer kan tilpasses på en rettidig måde;

—	lægge større vægt på EU-finansieringens resultater og merværdi og i den forbindelse gå videre end blot output;

glæder sig over, at Revisionsretten har givet udtryk for, at den agter at forelægge dechargemyndighederne en vurdering, der omfatter både efterlevelses- og performancedelen, for hver EU-politik i overensstemmelse med budgetposterne for de enkelte kapitler i dens årsberetning;

opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at fremskynde dechargeproceduren til n+1;

10.

bekræfter på ny, at der er et klart behov for øget samarbejde mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne for at undgå at skade EU-budgettet og de nationale budgetter, navnlig hvad angår momstab, e-handel og forfalskede produkter;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at undersøge, hvordan toldafgifter kan opkræves mere effektivt, og hvordan beløb, som forsætligt ikke er blevet betalt, kan inddrives, samt til at overveje de forbedringer, der kan foretages for så vidt angår inddrivelsen af toldindtægter;

12.

er bekymret over risikoen for undervurdering af leveringer af e-handelsvarer fra tredjelande og opfordrer Kommissionen til at gennemføre tilstrækkelige kontrol- og overvågningsaktiviteter i medlemsstaterne for at sikre et bedre samarbejde;

13.

bemærker, at den europæiske resultattavle for innovation i de seneste år har vist en positiv tendens i de fleste medlemsstater;

14.

opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på den geografiske fordeling af forskningsmidler med henblik på at bidrage til at udbrede forskning på højeste kvalitetsniveau i Unionen som helhed og til at skabe lige vilkår for vækst og beskæftigelse; foreslår, at strukturfondene i højere grad bør udnyttes for at fremme innovation og ekspertise; understreger, at rammeprogrammerne skal finansiere alle stadier af forskning og innovation; påpeger, at selvom grundlæggende forskningsprojekter ofte kun leverer konkrete resultater over en længere periode, er de uundværlige for at sikre Unionens ekspertise inden for forskning og innovation samt for at tiltrække de bedste videnskabsfolk; bemærker med bekymring, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bringes i fare af visse tredjelande, der deltager i fælles forskningsprojekter;

15.

gentager sin bekymring over de høje uindfriede forpligtelser, hovedsagelig på grund af den sene start på finansieringen af projekterne og programmerne i de finansielle overslag for perioden 2014-2020 og på grund af den langsomme gennemførelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI fonde); opfordrer de respektive medlemsstater til at fremskynde gennemførelsen af samhørighedspolitiske programmer og relaterede betalinger, uden at slække på den nødvendige kontrol, og til at øge gennemsigtigheden for ansøgere og mindske kompleksiteten med henblik på at reducere gennemførelsesperiodens længde; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at n+2-reglen genindføres; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse i tilfælde af underudnyttelse og lave absorptionsgrader;

16.

henleder opmærksomheden på den afgørende betydning, som samhørighedspolitikken og ESI-fondene har for at mindske forskellene mellem medlemsstater og regioner, med hensyn til at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse, bekæmpe fattigdom og social udstødelse og dermed forbedre de europæiske borgeres dagligliv;

17.

opfordrer Kommissionen til at øge den tekniske støtte (kurser, kommunikation osv.) til nationale, regionale eller lokale myndigheder for at opnå en bedre absorptionsgrad;

18.

bemærker, at de støttemodtagere, der er berettigede til direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik, i overensstemmelse med EU-retten, er dem, der dyrker jorden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der vedtages regler med henblik på at undgå en situation, hvor EU-tilskud fordeles til modtagere, der har erhvervet det pågældende jordareal med ulovlige eller svigagtige midler, således som det er blevet konstateret i visse medlemsstater; understreger, at Kommissionen bør tage hensyn til sager som dem, der er rapporteret af OLAF i Slovakiet og Italien, og understreger, at Kommissionen bør fremsætte forslag, der klart angiver, at forpagtningskontrakter eller ejendomsrettighedskontrakter til jord er baseret på retsstatsprincippet, og at den nationale lovgivning om arbejdstagernes rettigheder, herunder rettigheder vedrørende landbrugsarbejdstageres indkomst, følges; anmoder Kommissionen om i samarbejde med de nationale agenturer at udarbejde et standardiseret og offentligt tilgængeligt format (der respekterer Domstolens relevante afgørelse) for at oplyse om de endelige modtagere under den fælles landbrugspolitik;

19.

er dybt bekymret over de italienske myndigheders seneste undersøgelser, der har afsløret svig til en værdi af 5,5 mio. EUR og adskillige mafiastrukturer, som misbruger Unionens landbrugsstøtte til deres kriminelle formål, idet de truer ærlige landbrugere, der deltager i auktioner over statsejet jord, og tilsidesætter den nationale arbejdsret; mener, at Unionens finansielle interesser og skatteydernes penge i hele Unionen risikerer at blive undermineret af organiseret kriminalitet, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre kriminelle netværk i at modtage EU-midler; understreger, at der er behov for bedre udveksling af oplysninger på nationalt plan og mellem nationalt plan og EU-plan, således at kriminelle organisationer, der søger at opnå ulovlige gevinster, hurtigt kan identificeres; opfordrer Kommissionen til at styrke kontrolsystemerne for at undgå, at en sådan situation gentager sig; opfordrer Kommissionen til at holde dechargemyndigheden underrettet om enhver ny udvikling;

20.

opfordrer Kommissionen til at fremme en bedre balance mellem kønnene og en tilgang baseret på kønsbudgettering i de tildelte midler;

21.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte digitaliseringen af sine tjenester;

22.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte den administrative forenkling for at gøre det attraktivt for små strukturer, såsom. SMV'er, at deltage i EU-programmer og offentlige udbud;

23.

insisterer på, at Kommissionen foreslår en særlig klagemekanisme på EU-plan til at bistå landbrugere eller støttemodtagere, der f.eks. udsættes for uregelmæssigheder i forbindelse med land grabbing, forseelser begået af nationale myndigheder, pres fra kriminelle strukturer eller organiseret kriminalitet, eller personer, der udsættes for tvangsarbejde eller slavearbejde, og give dem mulighed for hurtigt at indgive en klage til Kommissionen, som Kommissionen bør undersøge hurtigst muligt;

24.

noterer sig med beklagelse, at størstedelen af direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik er koncentreret hos nogle få modtagere i visse medlemsstater; misbilliger kraftigt oprettelsen og etableringen af oligarkstrukturer i visse medlemsstater; er dybt bekymret over, at medlemmer af disse oligarkstrukturer, navnlig på landbrugs- og samhørighedsområdet, trækker på EU-midler for at styrke deres magtposition; er af den opfattelse, at EU-midler bør være til gavn for størstedelen af unionsborgerne i stedet;

25.

er dybt bekymret over de seneste beretninger om landbrugsfonde, som angiveligt tilgodeser oligarkiske strukturer; gentager, at dette er en dybt uretfærdig situation for EU-skatteydere og navnlig for små landbrugere og landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om ændring af den fælles landbrugspolitik og samhørighedsreglerne med henblik på at opnå en mere retfærdig tildeling af EU-midler og dermed undgå en skæv fordeling, hvor et lille mindretal af støttemodtagere (både fysiske og juridiske personer) modtager størstedelen af EU-tilskuddene på begge områder; mener, at det er nødvendigt at ændre reglerne for den flerårige finansiel ramme (FFR) for at undgå en situation, hvor en fysisk person, der ejer flere virksomheder, har mulighed for at modtage EU-tilskud inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken på et trecifret millionbeløb i løbet af en flerårig finansiel ramme;

26.

noterer sig kravene til gennemsigtighed i samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik, som forpligter de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne til i henhold til reglerne om delt forvaltning at føre en offentligt tilgængelig liste over endelige støttemodtagere; opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre sådanne data på en ensartet måde og sikre oplysningernes interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at indsamle og aggregere dataene og offentliggøre lister over de 50 største støttemodtagere fra hver fond i hver medlemsstat samt de 50 største støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken (fysiske og juridiske personer) i alle medlemsstater for at få et præcist overblik over fordelingen af EU-tilskud

27.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at acceptere princippet om delt forvaltning med henblik på at:

—

indføre et ensartet og standardiseret informationssystem for medlemsstaterne til at indberette oplysninger om de endelige støttemodtagere af EU-midler inden for landbrugs- og samhørighedsområdet; understreger, at oplysninger om endelige støttemodtagere bør indeholde præciseringer om de reelle ejere af selskaber (fysiske og juridiske personer);

—

foreslå en forordning om oprettelse af et IT-system, der giver mulighed for ensartet og standardiseret indberetning i realtid fra medlemsstaternes myndigheder og sikrer interoperabilitet med systemerne i medlemsstaterne, for at sikre bedre gennemsigtighed og samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og for yderligere at øge ansvarligheden af betalingerne og navnlig bidrage til en hurtigere afsløring af systemiske fejl og misbrug;

—	bistå medlemsstaterne med tilpasningen eller udviklingen af deres IT-systemer til et nyt indberetningssystem;

—	overvåge kvaliteten og fuldstændigheden af dataene fra medlemsstaterne;

—	sikre mere effektivitet, rettidighed og mindre bureaukrati ved hjælp af moderne digitaliserede systemer;

28.

erkender, at det vil tage tid at oprette og etablere et sådant IT-system; anerkender fuldt ud, at det er medlemsstaternes ansvar at tilvejebringe oplysninger om støttemodtagere under delt forvaltning; anmoder samtidig om en hurtigere og mere gennemsigtig udveksling af oplysninger og data vedrørende EU-tilskud på samhørighedsområdet og inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at forelægge dechargemyndigheden en liste over de 50 største individuelle modtagere (fysiske personer som reelle ejere af et selskab eller flere selskaber) pr. medlemsstat samt en liste over de 50 største modtagere (fysiske personer og juridiske personer samt fysiske personer som ejere af flere virksomheder) af EU-tilskud på tværs af alle medlemsstater; anmoder Kommissionen om at stille disse oplysninger til rådighed for dechargemyndigheden på årlig basis;

29.

opfordrer Kommissionen til at evaluere de nuværende forslag til den fælles landbrugspolitik og foreslå ændringer med henblik på at bringe den fremtidige ordning i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt;

30.

opfordrer Kommissionen til, i sine forslag til FFR og den europæiske grønne pagt, at tage hensyn til Revisionsrettens kritiske konklusioner om manglende produktivitet og effektivitet i processen med at gøre den fælles landbrugspolitik mere miljøvenlig;

31.

er især bekymret over de alarmerende oplysninger fra pressen og NGO'er om den dramatiske situation for de mest sårbare migranter i hotspotområderne, navnlig børn, der er migranter, og kvindelige flygtninge; opfordrer Kommissionen til at træffe specifikke foranstaltninger i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder for at forhindre misbrug af EU-midler og undgå mishandling og menneskehandel og for at sikre, at Unionens midler anvendes til at beskytte de grundlæggende rettigheder;

32.

fremhæver, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter og trustfonde til at gennemføre Unionens politikker i tredjelande, parallelt med Unionens budget, risikerer at undergrave graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger; insisterer på, at Kommissionen skal sikre, at ydelsen af ekstern bistand underlægges retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i modtagerlandene; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre, at ingen EU-midler støtter nogen form for tvangsarbejde eller børnearbejde; er bekymret over de seneste presseberetninger og de påstande, der fremsættes heri, om projekter i Eritrea; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at følge op på disse påstande og rapportere rettidigt tilbage til dechargemyndigheden;

33.

glæder sig over Revisionsrettens fremragende arbejde og særberetninger, som er et vigtigt redskab til europæisk gennemsigtighed og god forvaltning; noterer sig alle de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat i særberetningerne fra 2018, og opfordrer EU-institutionerne til at gennemføre dem hurtigt

Revisionsrettens revisionserklæring

34.

glæder sig over, at Revisionsretten har konstateret, at regnskabet for 2018 var rigtigt, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2018;

35.

bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2018, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

36.

glæder sig over den positive tendens for den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger, som Revisionsretten har fastsat, i forhold til de seneste år, idet betalingerne i 2018 var behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 2,6 % (1);

37.

noterer sig, at Revisionsretten i løbet af 26 år tre gange i træk har afgivet en erklæring med forbehold (i stedet for en afkræftende erklæring) om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, hvilket betyder, at Revisionsretten er af den opfattelse, at de væsentlige fejl primært var begrænset til godtgørelsesbaserede udgifter, som udgør omkring halvdelen af den reviderede population;

38.

beklager, at betalingerne for 26. år i træk er væsentligt fejlbehæftede, fordi overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvis effektive; understreger, at medlemsstaterne havde tilstrækkelige oplysninger til rådighed til at forebygge, opdage og korrigere en betydelig del af fejlene, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen, og at den anslåede fejlforekomst ville have været betydeligt lavere, hvis disse oplysninger var blevet anvendt; opfordrer Kommissionen til at indføre de nødvendige instrumenter for yderligere at forbedre medlemsstaternes myndigheders fejlfinding

39.

bemærker, at Revisionsretten anslår fejlforekomsten til 4,5 % (sammenlignet med 3,7 % i 2017 og 4,8 % i 2016) i tilfælde, hvor betalingerne foretages på grundlag af omkostningsgodtgørelser, mens fejlforekomsten for så vidt angår betalinger baseret på rettigheder (2) lå under væsentlighedstærsklen på 2 %, når det bortses fra visse ordninger for udvikling af landdistrikterne; beklager, at fejlforekomsten ikke er klart kvantificeret for så vidt angår betalingsrettighederne;

40.

påpeger, at Revisionsretten fandt den højeste anslåede fejlforekomst i udgifterne under »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (5,0 %), mens den laveste væsentlige fejlforekomst i udgifterne til »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« lå på væsentlighedstærsklen (2,0 %);

41.

gør opmærksom på, at Revisionsretten finder, at forskningsudgifter fortsat er et højrisikoområde og den vigtigste kilde til fejl under udgiftsområdet »Konkurrenceevne«;

42.

noterer sig, at Revisionsretten i 2018 fremlagde specifikke fejlforekomster for fire FFR-udgiftsområder: »Konkurrenceevne«, »Samhørighed«, »Naturressourcer« og »Administrationsudgifter«;

43.

påpeger, at Revisionsretten for 2018 fremlagde en fejlforekomst pr. politikområde, men ikke vurderede udgiftsområder under FFR-udgiftsområde 3 »Sikkerhed og medborgerskab« og 4 »Et globalt Europa«; anmoder Revisionsretten om at overveje, om revisionen af en repræsentativ stikprøve fra disse to udgiftsområder kunne være nyttig for evalueringen af finansielle transaktioner; bemærker endvidere, at Revisionsretten ikke har offentliggjort specifikke fejforekomster for udvikling af landdistrikterne og markedsoperationer inden for den fælles landbrugspolitik og heller ikke har offentliggjort individuelle fejlforekomster for Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) eller Samhørighedsfonden; foreslår, at Revisionsretten overvejer at revidere sin strategi for stikprøveudtagning for at sikre bedre sammenlignelighed fra år til år;

44.

beklager, at Revisionsretten ikke vurderede fejlforekomsten for udgiftsområder under FFR-udgiftsområde 3 »Sikkerhed og medborgerskab« og 4 »Et globalt Europa«; mener, at selv om tallene under disse udgiftsområder er relativt lave, er de af særlig politisk betydning; understreger, at revisionen af en repræsentativ stikprøve fra disse to udgiftsområder er afgørende for en streng og uafhængig evaluering af finansielle transaktioner og for et bedre tilsyn med anvendelsen af EU-midler i Parlamentet, og opfordrer Revisionsretten til at fremlægge data om fejlprocenten for betalinger under disse udgiftsområder i sine næste årsberetninger;

45.

noterer sig, at Revisionsretten reviderede transaktioner til en samlet værdi af 120,6 mia. EUR, og at »Naturressourcer« udgør den største andel af den samlede population (48 %), mens vægten af FFR-udgiftsområde 1b »Samhørighed« er relativt lille (ca. 20 %); noterer sig fordelingen af den reviderede population i betragtning af den meget høje fejlforekomst for »Samhørighed«; foreslår, at Revisionsretten både tager andelen af de samlede EU-udgifter og den fejlrelaterede risiko i betragtning, når den træffer afgørelse om fordelingen af den næste revisionsandel af den samlede population;

46.

er overrasket over, at Revisionsretten besluttede, at naturressourcer bør udgøre den største andel af Revisionsrettens samlede revisionspopulation med henblik på den årlige finansielle og juridisk-kritiske revision, skønt direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik ikke har tendens til at være fejlbehæftede; bemærker imidlertid, at der på området for direkte betalinger er blevet offentliggjort adskillige tilfælde af interessekonflikter, organiseret kriminalitet og korruption, som er blevet efterfulgt af revisioner foretaget af Kommissionen; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at forebygge og løse sager, der truer den fælles landbrugspolitik;

47.

påpeger, at Revisionsrettens revisionspopulation for samhørighed afveg fra tidligere år og bestod af endelige betalinger for perioden 2007-2013 og udgifter, der var omfattet af regnskaber, som Kommissionen godkendte på årlig basis for perioden 2014-2020; mener, at dette betyder, at Revisionsretten testede transaktioner, for hvilke alle relevante korrigerende foranstaltninger var gennemført på medlemsstatsniveau; beklager, at fejlprocenten til trods for denne revisionsmetode blev anslået til et meget højt niveau på 5 %;

48.

påpeger, at støtteberettigelsesfejl (dvs. ikkestøtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser og ikkestøtteberettigede projekter, aktiviteter eller støttemodtagere), ligesom i de foregående år, bidrager mest til den anslåede fejlforekomst for 2018 i højrisikoudgifter;

49.

påpeger dog, at indvirkningen af støtteberettigelsesfejl var mindre end i 2017 (2018: 68 %, 2017: 93 %); beklager, at Revisionsretten i 2018 konstaterede et betydeligt højere antal fejl i forbindelse med offentlige udbud, statsstøtteregler og procedurer for tildeling af tilskud; opfordrer Kommissionen til at være meget opmærksom på disse fejlkategorier og vurdere, hvorvidt de udgør en risiko for den frie konkurrence eller endog peger mod mulige tilfælde af korruption; i sidstnævnte tilfælde bør Kommissionen ikke tøve med at træffe korrigerende foranstaltninger og underrette EPPO;

50.

opfordrer Kommissionen til at strømline og forenkle de strategiske rammer for gennemførelsen af EU-budgettet og derved styrke ansvarligheden med hensyn til resultater og skabe øget klarhed og gennemsigtighed for alle interessenter;

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport: resultater på forvaltningsområdet

Pålideligheden af de data, som Kommissionen fremsender

51.

beklager, at Revisionsretten ikke har revideret den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport; påpeger imidlertid, at Revisionsretten undersøgte en række årlige aktivitetsrapporter, navnlig dem fra DG AGRI, DG DEVCO, DG ECHO, DG NEAR, DG EMPL og DG REGIO;

52.

påpeger, at Kommissionen i det kapitel, der vedrører sammenfatningen af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, rapporterer om en anslået risiko ved betaling på 1,7 % og bekræfter, at »risikoen ved betaling er tættest på Revisionsrettens mest sandsynlige fejlfrekvens« (s. 152 i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2018) (3);

53.

noterer sig, at Kommissionen i 2018 insisterede på, at der primært var gjort fremskridt på grund af det gode resultat for de samhørighedsrelaterede fonde på 1,1 % (4); bemærker med forbavselse, at DG REGIO for samme kalenderår 2017 i sin årlige aktivitetsrapport for 2018 (s. 70) henviser til en anden fejlforekomst på 1,95 %;

54.

påpeger, at generaldirektøren for DG EMPL i sin årlige aktivitetsrapport for 2018 på s. 83 forklarer, at:

—	generaldirektørerne for DG REGIO og DG EMPL i de årlige aktivitetsrapporter for 2017 besluttede at anslå risikoen ved at fremskrive en foreløbig restfejlfrekvens for udgifterne i kalenderåret 2017, som de endnu ikke havde godkendt og bekræftet

—

Revisionsretten mener, at de årlige aktivitetsrapporter bør strømlines yderligere og tilpasses den nye kontrol- og sikkerhedsramme, samt at denne ramme betyder, at det tager næsten to år fra afslutningen af den relevante regnskabsperiode, inden Kommissionen tidligst kan indberette sin konklusion om pålideligheden af revisionsmyndighedernes restfejlfrekvens for et givet regnskabsår

55.

anmoder Kommissionen om at sikre, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er fuldstændig pålidelig og ikke er baseret på fremskrivninger;

56.

bemærker, at DG NEAR og DG DEVCO i deres årlige aktivitetsrapporter anvender restfejlfrekvenser, der fremgår af undersøgelser af restfejlfrekvensen, som eksterne virksomheder har foretaget;

57.

påpeger, at restfejlfrekvensen kun beregnes for transaktioner fra afsluttede kontrakter mellem den 1. september 2017 og den 31. august 2018 (rubrik 9.5 i Revisionsrettens årsberetning for 2018), for hvilke alle kontroller og tjek er blevet gennemført;

58.

understreger, at restfejlfrekvensen for DG DEVCO og DG NEAR ikke kun vedrører betalinger, der er foretaget i 2018;

59.

minder om, at DG HOME for så vidt angår Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden/Fonden for Intern Sikkerhed (AMIF/ISF) i 2018 har påpeget, at det kun indberetter restfejlfrekvensen, idet de nationale revisionsmyndigheder, således som det er fastsat i retsgrundlaget, ikke er forpligtede til at indberette de konstaterede fejlfrekvenser til DG HOME (se svaret på spørgsmål 14 fra høringen af Dimitris Avramopoulos den 18. oktober 2018); bemærker derfor, at den indberettede fejlforekomst er restfejlfrekvensen, hvilket vil sige den anslåede fejlforekomst minus alle beløb, der modsvarer eventuelle korrigerende foranstaltninger, som i realiteten allerede har reduceret eksponeringen (5);

60.

er enig i den holdning, som Revisionsretten har givet udtryk for (i punkt 6.74 i Revisionsrettens årsberetning for 2018) om, at Kommissionen i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport præsenterer en anslået risiko ved betaling for »Økonomisk, social og territorial samhørighed, der vedrører udgifter, som endnu ikke har været igennem hele kontrolcyklussen«; beklager, at dette indebærer, at Kommissionen vurderer fejlprocenten for »Samhørighed« på grundlag af rene skøn i forhold til regnskabsåret 2017-2018 og ikke på faktiske tal, der er verificeret for regnskabsåret 2018;

61.

understreger, at Revisionsretten af denne grund bemærkede, at de data, som Kommissionen havde fremlagt i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende social og territorial samhørighed, ikke er pålidelige (punkt 6.74 i Revisionsrettens årsberetning for 2018);

62.

understreger endvidere, at det ikke er berettiget at sammenligne risikoen ved betaling, som Kommissionen har indberettet i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, med Revisionsrettens anslåede fejlforekomst, eftersom de fejlforekomster, som Kommissionen har fastsat i forbindelse med samhørighed, eksterne forbindelser og visse interne politikområder, er baseret på den resterende risiko;

63.

påpeger, at Unionens korrigerende effekt kan være overvurderet, hvis den risiko ved betaling, som Kommissionen har givet meddelelse om, allerede omfatter finansielle korrektioner; beklager at konstatere, at dette kan have en indvirkning på pålideligheden;

64.

beklager, at de konstaterede fejl afspejler vedvarende mangler i den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt, og at Revisionsretten konstaterede svagheder i revisionsmyndighedernes stikprøvemetoder;

65.

mener, at hvis de ved delegation anvisningsberettigede, når de oplyser de specifikke områder af deres udgifter, for hvilke de har taget et forbehold, henviser til væsentlighedstærsklen på 2 %, der er udtrykt som en restfejlfrekvens, risikerer de i sidste ende ikke at beskytte Unionens budget på passende vis

66.

beklager, at de enkelte generaldirektoraters skøn over niveauet af de uregelmæssige udgifter ikke er baseret på en konsekvent metode;

67.

påpeger, at der i de årlige aktivitetsrapporter fra generaldirektoraterne og i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport anvendes en kompleks og usammenhængende terminologi, som gør det vanskeligt at sammenligne de indberettede resultater på tværs af generaldirektorater og over tid;

68.

noterer sig navnlig, at Revisionsretten er af den opfattelse, at Kommissionen i de årlige aktivitetsrapporter for DG REGIO og DG EMPL fremlægger mindst 13 forskellige satser for de to programmeringsperioder som en foranstaltning for de risikobehæftede udgifter, og at et så stort antal satser ville føre til uklarhed og potentiel forvirring med hensyn til deres relevans og den erklæring, der afgives (DG EMPL's årlige aktivitetsrapport for 2018, s. 83);

69.

noterer sig, at i stedet for at henvise til begrebet »restfejlfrekvens« som i 2017 anvender Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2018 udtrykket »fejlprocent ved afslutning«; noterer sig, at dette er risikoen ved betaling minus de anslåede fremtidige korrektioner og inddrivelser, som forvalterne af EU-midler forventer at foretage vedrørende 2018-udgifterne i de efterfølgende år af de aktuelle programmer; påpeger, at denne fejlfrekvens kun er et skøn;

70.

bemærker, at 30 (det samme antal som i 2017) af de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i henhold til den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet i 2018 udstedte ukvalificerede revisionserklæringer, mens 20 (det samme antal som i 2017) udstedte erklæringer med 40 (38 i 2017 og 37 i 2016) forbehold i 2018;

71.

påpeger, at Kommissionen fremsatte 40 forbehold for 2018: to forbehold var nye, og 38 var tilbagevendende; bemærker, at fem tilbagevendende forbehold er blevet opdateret, fra kvantificerede til ukvantificerede (eller omvendt) eller til en ændring af anvendelsesområdet, og at indvirkningen på udgifter i 2018 blev beregnet eller genberegnet for alle forbehold; bemærker derfor, at risikobeløbet ved rapportering for udgifter i 2018, der er omfattet af et forbehold, anslås til 1 078 mio. EUR (i forhold til 1 053 mio. EUR i 2017, 1 621 mio. EUR i 2016 og 1 324 mio. EUR i 2015);

72.

beklager, at Kommissionen trods forbedringer i metoden for sin analyse af de korrigerende foranstaltningers effekt ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt; påpeger, at alle indberettede restfejlfrekvenser i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i sådanne tilfælde er upålidelige;

73.

påpeger navnlig, at Kommissionens generaldirektorater for mere end tre fjerdedele af udgifterne i 2018 baserer deres skøn over risikobeløbene på data fra de nationale myndigheder, mens det fremgår af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens berørte generaldirektorater (DG AGRI, DG REGIO og DG EMPL), at pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter fortsat er et problem;

74.

gentager sin opfordring til, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger, og til, at de tilvejebringer oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalingerne foretages, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner anføres i noterne til regnskabet;

75.

noterer sig, at OLAF i 208 tilfælde i alt fremsatte henstillinger mellem 2012 og 2018, hvor der ikke blev truffet nogen afgørelse af de nationale myndigheder (6); påpeger, at det i visse medlemsstater til og med er i størstedelen af tilfældene, at OLAF's henstillinger ikke følges op af foranstaltninger fra medlemsstatsmyndighedernes side, hvilket kan føre til direkte skade på Unionens og borgernes finansielle interesser

76.

noterer sig med bekymring de ni tilfælde af mistanke om svig, som Revisionsretten meddelte OLAF i 2018;

77.

opfordrer Kommissionen til at forenkle og harmonisere generaldirektoraternes praksis og metoder for fuldt ud at kunne opfylde kravene i finansforordningens artikel 247, særlig stk. 1, litra b), hvori det fastsættes, at: »… den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholder oplysninger om de vigtigste ledelsesmæssige ordninger i Kommissionen samt: i) en vurdering af omfanget af fejl i Unionens udgifter på grundlag af en konsekvent metode og et skøn over fremtidige korrektioner; …«

78.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med finansforordningens artikel 247 hurtigt at tilpasse sin metode til den, som Revisionsretten anvender, og til kun at forelægge budgetkontrolmyndigheden én fejlforekomst, der svarer til risikoen ved betaling (fejlforekomst ved betaling); opfordrer Kommissionen til særskilt at offentliggøre et skøn over de fremtidige korrektioner (restfejlfrekvens); opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende en sammenhængende terminologi for alle generaldirektorater, når den aflægger rapport om disse to overslag; opfordrer til, at fremskridt på det pågældende område forelægges Parlamentet inden den 30. juni 2021;

79.

opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremskaffe pålidelige data fra medlemsstaterne vedrørende fejlforekomsten ved betaling; opfordrer Kommissionen til rettidigt at foretage passende justeringer, hvis der konstateres mangler i medlemsstaternes kontrol

80.

opfordrer Kommissionen til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at fremskaffe pålidelige data fra medlemsstaterne vedrørende fejlforekomsten ved betaling;

81.

opfordrer Revisionsretten til at:

a)	undersøge og gennemgå begge dele af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i sin årsberetning og

b)	undersøge, hvorvidt den væsentlighedstærskel, der blev anvendt til at udløse mekanismerne til fremsættelse af forbehold i generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter, bør udtrykkes som en risiko ved betaling i stedet for en restfejlfrekvens

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

82.

bemærker, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne i det endelige budget i 2018 blev udnyttet næsten fuldt ud: 99,5 % af forpligtelsesbevillingerne og 98,6 % af betalingsbevillingerne;

83.

påpeger, at der i 2018 var en betydelig stigning i medlemsstaternes betalingsanmodninger vedrørende ESI-fondene;

84.

bemærker med bekymring, at store uudnyttede årlige forfinansieringsbeløb vedrørende ESI-fondene blev tilbagebetalt til Unionens budget primært på grund af forsinkelser: 8,1 mia. EUR i 2018 (sammenlignet med 5,4 mia. EUR i 2017), hvilket øgede de formålsbestemte indtægter betydeligt i disse to år;

85.

fremhæver, at i 2018:

—	var der ikke behov for yderligere betalinger, og der var derfor ikke behov for de 5,3 mia. EUR, der var disponible i den samlede margen for betalinger fra tidligere år

—	kunne de 5,3 mia. EUR ikke overføres til de følgende år, fordi 2019-loftet og 2020-loftet for den samlede margen for betalinger var nået, og

—	et yderligere beløb på 11,2 mia. EUR i uudnyttede betalingsbevillinger fra 2018 kunne ikke overføres til 2019 eller 2020

86.

påpeger, at i alt 44,9 mia. EUR ifølge Revisionsrettens prognose (punkt 2.15 og 2.16 i Revisionsrettens årsberetning) kunne henstå uudnyttede ved udgangen af 2020; minder om, at den fleksibilitet, som den samlede margen for betalinger giver, ophører med den nuværende FFR i 2020

87.

påpeger med bekymring, at:

—	de uindfriede forpligtelser er fortsat med at vokse og ved udgangen af 2018 nåede op på 281,2 mia. EUR (sammenlignet med 267,3 mia. EUR i 2017), og at de er steget med 36 % (73,7 mia. EUR) i de seneste syv år siden 2011, det tilsvarende år i den foregående FFR

—	de uindfriede forpligtelser ifølge Kommissionens langsigtede prognose (7) vil udgøre 313,8 mia. EUR senest i 2023, hvilket er tæt på Revisionsrettens prognoser

88.

er bekymret over, at uindfriede forpligtelser er fortsat med at stige i 2018 og har sat ny rekord, hvilket udgør en alvorlig risiko; opfordrer Kommissionen til at forbedre sine finansielle prognoser og, hvor det er nødvendigt, bistå landene med at finde støtteberettigede projekter, navnlig projekter med en klar europæisk merværdi, med henblik på at mindske nuværende og forhindre yderligere uindfriede forpligtelser;

89.

minder om, at de høje uindfriede forpligtelser hovedsagelig skyldes den langsomme gennemførelse af ESI-fondene, men også den årlige forskel mellem forpligtelser og betalinger og EU-budgettets voksende størrelse (Revisionsrettens kortfattede sagsgennemgang »Uindfriede forpligtelser i EU-budgettet — en nærmere undersøgelse«);

90.

er enig i Revisionsrettens bekymring om, at der er en høj risiko for, at der ikke vil være tilstrækkelige betalingsbevillinger til rådighed til at dække alle skyldige beløb i de første år af den nye FFR, og at dette navnlig kan gøre sig gældende for 2021, som er det første år af FFR for 2021-2027 (punkt 2.20 i Revisionsrettens årsberetning)

91.

påpeger, at risikoen for utilstrækkelige betalingsbevillinger er så meget desto større i lyset af, at gennemførelsen af ESI-fondene er blevet endnu mere forsinket end under den foregående FFR; påpeger i denne forbindelse, at de udestående forpligtelser i 9 ud af 13 medlemsstater, der er tiltrådt Unionen siden 2004, tegner sig for mere end 15 % af deres årlige offentlige udgifter, og at dette i tilfælde, hvor der ikke vil være tilstrækkelige betalingsbevillinger til rådighed til at dække alle beløb, kan udgøre alvorlige finansielle og politiske udfordringer, både i disse lande og inden for Unionen;

92.

påpeger, at medlemsstaternes absorption af ESI-fondenes midler ifølge Revisionsretten var lavere end i det tilsvarende år i den foregående FFR (punkt 2.22-2.24 i Revisionsrettens årsberetning for 2018)

93.

påpeger især, at kun Bulgarien, Luxembourg, Østrig, Rumænien og Finland har en hurtigere absorptionsgrad under den nuværende FFR end under den foregående;

94.

påpeger, at garantier, der støttes i Unionens budget, er steget i de seneste år, og at dette hovedsagelig skyldes tilføjelsen af garantier fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling; bemærker, at andre garantier omfatter garantier vedrørende det eksterne lånemandat, der gives til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og de EU-garantier for låntagnings- og långivningsaktiviteter, der hovedsagelig omfatter lån til medlemsstaterne;

95.

bemærker med bekymring, at stigningen i garantier øger EU-budgettets eksponering for risiko, idet de tab, som Kommissionen forventer, dækkes af garantifonde, som den nye FFR vil samle i en fælles hensættelsesfond

96.

påpeger, at Unionen i de seneste år i stigende grad har gjort brug af finansielle instrumenter og budgetgarantier stillet til EIB-Gruppen, og at EIB-Gruppen har en kompleks forbindelse med Unionens budget og andre ansvarlighedsordninger end EU-institutionerne

97.

minder om, at de af EIB-Gruppens operationer, som ikke finansieres over Unionens budget, men som tjener samme EU-mål, på nuværende tidspunkt ikke hører under Revisionsrettens revisionsmandat; påpeger, at dette betyder, at Revisionsretten ikke er i stand til at give et fuldstændigt billede af forbindelserne mellem EIB-Gruppens operationer og Unionens budget; støtter navnlig Revisionsrettens anmodning om at revidere de af EIB's budgetrelaterede operationer, der ikke vedrører Unionen; opfordrer til en fornyelse af trepartsaftalen mellem Kommissionen, EIB og Revisionsretten, som er planlagt i 2020, med henblik på at medtage bestemmelser, der giver Revisionsretten øget adgang til revisionen af EIB's operationer med henblik på at forbedre den eksterne kontrol; opfordrer endvidere EIB-Gruppen til at gøre følgende mere gennemsigtigt: økonomiske transaktioner, dens anvendelse af EU-budgetgarantien, EIB's supplerende transaktioner og eventuelle fremtidige planer for et datterselskab for udvikling i EIB; opfordrer til, at der for at styrke EIB's ansvarlighed udarbejdes et aftalememorandum mellem EIB og Parlamentet med henblik på at forbedre Parlamentets adgang til EIB's dokumenter og data vedrørende strategiske retningslinjer og finansieringspolitikker;

98.

tilslutter sig de vigtigste anbefalinger fremsat af Revisionsretten i kapitel 2 i sin årsberetning for 2018

99.

opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå et unødigt pres på niveauet for betalingsbevillinger i de første år af FFR for programmeringsperioden 2021-2027; anmoder om, at sådanne foranstaltninger omfatter at:

a)	nøjagtigheden af prognoser for betalingsbehov forbedres

budgetmyndigheden opfordres til:

i)	at sikre en korrekt balance mellem de budgetterede forpligtelses- og betalingsbevillinger for den næste FFR ved at forhøje betalingsbevillingerne, ændre forpligtelsesreglerne eller reducere forpligtelsesbevillingerne

ii)	i den forbindelse at tage hensyn til muligheden for et højt betalingsanmodningsbeløb i 2021 og 2022 og det forhold, at de uudnyttede betalingsbevillinger ikke kan overføres til den næste FFR

c)	lette en rettidig vedtagelse af den retlige ramme og fremme medlemsstaternes tidlige planlægning af programmer

100.

opfordrer Kommissionen til, så snart den fælles hensættelsesfond er oprettet, at sikre effektiv forvaltning og ajourført overvågning af EU-budgettets eksponering for de dermed forbundne garantier; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at basere sin beregning af den reelle tilførselssats på en forsigtig metode, der bygger på anerkendt god praksis;

101.

opfordrer Kommissionen til årligt at forelægge budgetmyndigheden oplysninger om det samlede omfang og fordelingen af de midler, som overføres fra Unionens budget til de finansielle instrumenter, der forvaltes af EIB-Gruppen, samt til at fremlægge oplysninger om gennemførelsesniveauet for disse midler

Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet

102.

understreger, at formålet med resultatoplysninger er at give en indikation af, om Unionens politikker, projekter og programmer når deres mål effektivt og virkningsfuldt; foreslår, at resultatoplysninger, hvis der er behov for forbedringer, anvendes til at præge processen med at udforme nødvendige korrigerende foranstaltninger, og at deres gennemførelse overvåges løbende;

103.

glæder sig over, at Revisionsretten i 2018 har analyseret de resultatoplysninger, som blev offentliggjort af Kommissionen, og har navnlig gennemgået resultatindikatorerne i:

—	de programerklæringer, der ledsagede budgetforslaget for 2019

—	programgennemførelsesoversigten vedrørende Unionens budget for 2014-2020 (PPO'en), som blev udsendt første gang i maj 2018

104.

fastholder, at overensstemmelses- og forvaltningsrevisioner er to sider af samme sag; påpeger, at en sammenlægning af de to dimensioner, dvs. evalueringen af de opnåede resultater, samtidig med at det sikres, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige, bør sætte dechargemyndighederne i stand til at sikre merværdi på EU-plan og kontrollere Kommissionens budgetgennemførelse;

105.

beklager endnu en gang, at de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens generaldirektører ikke indeholder en erklæring om kvaliteten af de indberettede resultatdata underskrevet af disse, og at kommissærkollegiet derfor i forbindelse med vedtagelsen af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport påtager sig det overordnede politiske ansvar for finansforvaltningen af Unionens budget, men ikke for oplysningerne om performance og resultater;

106.

glæder sig over, og følger med stor interesse, Revisionsrettens hensigt om at ajourføre sin vurdering af performance af Unionens udgifter i sin årsberetning og navnlig om at fremlægge et kapitel vedrørende overensstemmelse og performance for hvert FFR-udgiftsområde;

107.

glæder sig over, at Revisionsretten i kapitel 3 i sin årsberetning for 2018 under overskriften »Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet« har indsat et sammendrag af de vigtigste særberetninger, der blev offentliggjort i løbet af året fordelt efter FFR-udgiftsområder; bemærker, at de offentliggjorte svar på Revisionsrettens beretninger i 2018 viser, at de reviderede enheder fuldt ud accepterede 78 % af de 388 anbefalinger fra Revisionsretten (sammenlignet med 68 % i 2017), og at anbefalingerne i 18 % af tilfældene kun blev gennemført i visse henseender, og at der fortsat var betydelige svagheder; bemærker, at kun 6 % af anbefalingerne ikke er blevet gennemført;

108.

er bekymret over, at den administrative kapacitet i visse medlemsstater muligvis er utilstrækkelig

109.

er bekymret over, at de data, der indgår i programerklæringerne, generelt antyder, at de fremskridt, der gøres i retning af performancemålene, er beskedne, hvilket kan forklares ved den sene, langsomme start for både samhørighedsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikterne;

110.

understreger, at indikatorerne ifølge Revisionsretten ikke altid gav et godt billede af de faktiske fremskridt;

111.

insisterer på, at både beregningen af de fremskridt, der gøres hen imod målet fra basislinjen, og de fremskridt, der gøres hen imod det mål, som Kommissionen har rapporteret om i PPO'en, bør behandles med forsigtighed, fordi mange indikatorer ikke var velvalgte, eller fordi det ikke var muligt at beregne fremskridt for en række indikatorer; bemærker, at det for næsten halvdelen af indikatorerne ikke var muligt at beregne de fremskridt, der var gjort hen imod målet fra basislinjen;

112.

bemærker med bekymring, at de tilgængelige data for visse programmer var af utilstrækkelig kvalitet, og at visse programmer omfatter mål, der ikke er tilstrækkeligt ambitiøse;

113.

opfordrer Kommissionen til at fremme, at der i programerklæringerne medtages indikatorer, som:

a)	med en bedre balance mellem input, output, resultater og effekt giver mere relevante oplysninger om det, der opnås med Unionens udgiftsprogrammer

b)	har en klar forbindelse til de aktioner, der finansieres af Unionens udgiftsprogrammer

c)	afspejler resultaterne af Unionens udgiftsprogrammer snarere end den opnåede performance i Kommissionen og de andre organer, der gennemfører programmerne, og

d)	dækker programmålene

114.

fastholder, at Kommissionen for at kunne beregne de fremskridt, der gøres hen imod målet fra basislinjen, skal foreslå resultatrammer for alle programmer med de karakteristika, der er anført nedenfor for resultatindikatorer, og at Kommissionen, hvis den mener, at dette ikke er relevant for en specifik indikator, bør redegøre for sit valg i programerklæringerne:

a)	kvantitative basislinjer med angivelse af det relevante år

b)	kvantitative delmål

c)	kvantitative mål med angivelse af det relevante år

d)	data med det fornødne kvalitetsniveau, så det er let at beregne fremskridt hen imod målet fra basislinjen

115.

opfordrer Kommissionen til at stræbe efter at få resultatoplysninger for alle resultatindikatorer i rette tid, f.eks. ved at indføre nye rapporteringsredskaber på internetplatforme;

116.

opfordrer Kommissionen til at dokumentere målprogrammernes formål og målsætninger, herunder benchmarks, således at budgetmyndigheden kan vurdere deres ambitionsniveau og resultaterne for så vidt angår opnåelse af målene;

117.

understreger i forbindelse med store infrastrukturprojekter vigtigheden af nøje at overvåge den mulige risiko for korruption og svig; opfordrer Kommissionen til at foretage grundige og uafhængige forudgående og efterfølgende vurderinger af det projekt, der skal finansieres;

118.

opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre PPO'en ved navnlig at:

a)	anvende en metode til beregning af de fremskridt, der gøres hen imod målet fra basislinjen, og hvis Kommissionen ikke betragter dette som muligt for en specifik indikator, bør den forklare sin tilgang i PPO'en

b)	forklare rationalet bag udvælgelsen af resultatindikatorer for hvert enkelt program

119.

opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte medlemsstaterne med henblik på at sikre, at både kvaliteten og antallet af kontroller forbedres, og på at udveksle bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af svig

Indtægter

Revisionsrettens årsberetning for 2018

120.

noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten anfører, at fejlforekomsten i indtægterne ikke var væsentlig, og at de indtægtsrelaterede systemer samlet set var effektive;

121.

bemærker, at DG BUDG for tredje år i træk har fastsat et forbehold med hensyn til værdien af de traditionelle egne indtægter, som Det Forenede Kongerige har opkrævet, idet landet ikke har stillet de unddragne toldafgifter vedrørende tekstil- og fodtøjsimporter til rådighed for EU-budgettet;

122.

bemærker med bekymring, at omfanget af Revisionsrettens forbehold er udvidet til at omfatte andre medlemsstaters potentielle tab af traditionelle egne indtægter som følge af ovennævnte undervurdering, som der endnu ikke er blevet sat tal på;

123.

beklager, at der, efter at Kommissionen i 2011 havde anmodet Det Forenede Kongerige om at fastsætte risikoprofiler for undervurderede tekstil- og fodtøjsimporter fra Kina, gik over syv år, før den indledte en traktatbrudsprocedure;

124.

glæder sig over, at Kommissionen i 2018 sendte en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige efter at have beregnet de samlede tab (hovedstol og renter) for Unionens budget til 2,8 mia. EUR, og at Kommissionen i marts 2019 henviste sagen til Domstolen

125.

beklager, at de vigtigste interne kontroller vedrørende traditionelle egne indtægter, som Revisionsretten har vurderet i Kommissionen og i visse medlemsstater, var delvis effektive;

126.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at der i Spanien var svagheder i kontrolsystemerne for udarbejdelse af de månedlige opgørelser over toldafgifter

127.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten i en tilfældig stikprøve af tre udvalgte lande konstaterede, at der var svagheder i forvaltningen af fastlagte afgifter, som endnu ikke var inkasseret; noterer sig, at disse svagheder navnlig vedrørte forsinkelser i tvangsinddrivelsen af toldskyld og sen registrering eller afskrivning af gæld i regnskabssystemet; noterer sig svagheder i Kommissionens kontrol af medlemsstaternes opgørelser over traditionelle egne indtægter;

128.

beklager, at Kommissionens inspektionsprogram fra 2018, for så vidt angår effektivitet i medlemsstaternes systemer til at indsamle, rapportere og stille det korrekte beløb af traditionelle egne indtægter til rådighed, ikke var tilstrækkeligt understøttet af en struktureret og dokumenteret risikovurdering, og at den ikke rangordnede medlemsstaterne efter risikoniveau eller redegjorde for effekten af eller sandsynligheden for risici;

129.

bemærker med bekymring, at Kommissionen, når den modtog opgørelserne over de traditionelle egne indtægter hver måned eller hvert kvartal, hverken foretog en systematisk analyse af usædvanlige ændringer i opgørelserne eller indsamlede relevante oplysninger, som kunne forklare disse ændringer;

130.

påpeger, at antallet af BNI- og momsforbehold samlet set er uændret, men antallet af udestående punkter vedrørende de traditionelle egne indtægter er steget med 14 % (8)

131.

beklager, at Revisionsrettens gennemgang af udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter med finansiel virkning afslørede visse forsinkelser i Kommissionens opfølgning og lukning af disse punkter; bemærkede desuden, at Revisionsretten konstaterede, at 27 % af de åbne punkter havde været udestående i mere end fem år;

132.

bemærker, at moms bidrog med 12 % til Unionens indtægter på 145 mia. EUR i 2018; fremhæver i denne forbindelse, at Kommissionen i 2017 anslog momsgabet, som er forskellen mellem de forventede momsindtægter for medlemsstaternes budget og den moms, som faktisk opkræves i de nationale statskasser, til 137,5 mia. EUR (9); noterer sig, at momsgabet omfatter momstab, der hovedsagelig påvirker de nationale budgetter, og at tabet bl.a. kan skyldes insolvens, konkurser, administrative fejl, skatteoptimering og også mulige ulovlige/svigagtige aktiviteter;

133.

noterer sig med bekymring, at Kommissionen i 2018 fremsatte et generelt forbehold vedrørende Frankrigs skøn af landets BNI, fordi Frankrig havde givet utilstrækkelige oplysninger om udarbejdelsen af sit BNI;

134.

bemærker, at Kommissionen med hensyn til de fem anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i sin årsberetning for 2015, kun havde gennemført én i sin helhed, én anbefaling i nogle henseender og tre i de fleste henseender;

135.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en mere struktureret og dokumenteret risikovurdering med henblik på planlægningen af sine inspektioner vedrørende traditionelle egne indtægter, som bl.a. omfatter en analyse af hver enkelt medlemsstats risikoniveau og af risici i forbindelse med udarbejdelsen af A- og B-regnskabet

136.

opfordrer Kommissionen til at styrke omfanget af sin månedlige og kvartalsvise kontrol af A- og B-regnskabsopgørelser over traditionelle egne udgifter ved at foretage en mere indgående analyse af usædvanlige ændringer med henblik på at sikre en hurtig reaktion på potentielle usædvanlige forhold;

137.

bekræfter på ny sin holdning til en reform af Unionens ordning for egne indtægter, som er en meget positiv indkomstdel af FFR-pakken for 2021-2027; glæder sig derfor over den foreslåede indførelse af tre nye egne EU-indtægter og forenkling af de nuværende momsbaserede egne indtægter for FFR 2021-2027 (10)

Revisionsrettens særberetning nr. 12/2019: E-handel: Mange af udfordringerne med at opkræve moms og told er stadig ikke løst

138.

noterer sig, at der ikke findes nogen tal for momstabet på EU-plan for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, men Kommissionen vurderer, at tabet på varer af ringe værdi fra tredjelande kan være så højt som 5 mia. EUR om året;

139.

fremhæver medlemsstaternes rolle i gennemførelsen af administrative samarbejdsordninger, effektiviteten af kontroller, håndhævelsen af dataindsamling samt overvågningen af erhvervsdrivendes overholdelse af rammebestemmelserne;

140.

er klar over, at håndhævelsen af momsopkrævning er en national kompetence

141.

understreger, at informationsudveksling mellem medlemsstaterne og med tredjelande er af stor betydning

142.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres informationsudveksling angående mulige svigagtige virksomheder og transaktioner gennem Eurofisc;

143.

opfordrer medlemsstaternes skattemyndigheder til at styrke deres kontrol med mini one-stop-shop-systemet (11);

144.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre tilstrækkelig kontrol og overvågning i medlemsstaterne;

145.

er bekymret over risikoen for undervurdering af leveringer af e-handelsvarer fra tredjelande; glæder sig over de skridt, der er taget for at løse problemet med momssvig ved e-handel

146.

opfordrer til en hurtig vedtagelse af den foreslåede lovgivning om moms på e-handel for at afhjælpe svagheder i fjernsalgsordningen

147.

opfordrer OLAF til at informere Parlamentet om resultaterne af dets undersøgelse af e-handelsimport af billigt tøj og den formodede import af potentielt følsomme varer via e-handelstransaktioner ad luftvejen;

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

148.

noterer sig, at underudgiftsområde 1a »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« under FFR udgør 13,7 % eller 21,4 mia. EUR af Unionens budget; af dette beløb anvendes 11,7 mia. EUR (54,3 %) til forskning og innovation, 2,4 mia. EUR (11,1 %) til uddannelse, ungdom og idræt, 2,2 mia. EUR (10,4 %) til transport og energi, 1,5 mia. EUR (7,2 %) til rumfart og resten til andre tiltag;

Bidrag til gennemførelsen af Europa 2020-målene

149.

er tilfreds med, at den europæiske resultattavle for innovation har vist en positiv tendens i de fleste EU-lande – navnlig i Malta, Nederlandene og Spanien med Sverige fortsat Unionens førende aktør inden for innovation;

150.

beklager imidlertid, at størstedelen af medlemsstaterne stadig halter bagefter med hensyn til at nå målet om at investere 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i forskning og udvikling; fremhæver, at DG RTD primært giver tre årsager til denne langsommelige udvikling, nemlig a) manglen på offentlige og private investeringer inden for dette område, b) den begrænsede kvalitet og effektivitet af de nationale forsknings- og innovationssystemer og c) markedssvigt i forbindelse med virksomhedernes investeringsbeslutning i forskning og innovation;

151.

glæder sig over, at omfanget af SMV'ers deltagelse i afsnittet »Lederskab inden for støtte- og industriteknologi« (LEIT) og søjlen »Samfundsmæssige udfordringer« under Horisont 2020-programmet fortsat ligger over programmets mål, hvilket afspejler de betydelige bestræbelser, der er gjort for at tiltrække SMV'er til programmet, og de forenklinger, der er gjort for at lette deres deltagelse;

152.

glæder sig også over, at andelen af nytilkomne til Horisont 2020 er nået op på 61,4 % og dermed overstiger referenceværdien på 55 %, der er fastsat for 2018

153.

beklager, at andelen af EU-bidrag til klimaindsatsen under Horisont 2020 ikke når de mål, der er fastsat deri for klima- og bæredygtighedsrelaterede udgifter, og dermed for hele FFR 2014-2020; understreger, at klimarelaterede udgifter ifølge Unionens tilsagn i henhold til Parisaftalen og i lyset af den europæiske grønne pagt bør forhøjes betydeligt uden yderligere forsinkelser;

Revisionens omfang og revisionsmetoden

154.

noterer sig, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 130 transaktioner, der var udformet med henblik på at være repræsentativ for hele spektret af udgifter under dette FFR-underudgiftsområde: 81 transaktioner inden for forskning og innovation (22 under det syvende rammeprogram og 59 under Horisont 2020) og 49 transaktioner under andre programmer og aktiviteter, navnlig Erasmus+, Connecting Europe-faciliteten og rumprogrammer med de reviderede støttemodtagere beliggende i 19 medlemsstater og 4 tredjelande

155.

glæder sig over, at Revisionsretten anslog fejlforekomsten for hele FFR 1a-området til 2,0 %, og over, at dette tal er lavere end i de foregående to år, hvor den anslåede fejlforekomst lå lidt over 4 %;

156.

beklager imidlertid, at godtgørelsesanmodningen, for så vidt angår otte kvantificerbare fejl begået af støttemodtagerne, indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller den uafhængige revisor kunne have forebygget eller opdaget og korrigeret fejlene, før udgifterne blev godkendt. noterer sig, at den anslåede fejlforekomst for dette kapitel ville have været 0,3 % lavere, hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt

157.

bemærker, at mange kvantificerbare fejl, ligesom i tidligere år, vedrørte personaleomkostninger, ligesom udstyr og infrastrukturudgifter også var en kilde til fejl;

158.

er overrasket over at erfare, at den forudgående kontrol af EU-bidraget til store forskningsinfrastrukturprogrammer ikke alene var tidskrævende og dyr (dvs. arbejdskraft, rejser), men også ofte havde ringe indvirkning på forebyggelsen af fejl

159.

noterer sig, at Revisionsretten gennemgik revisionsmapperne (arbejdspapirer og tilhørende dokumentation) hos den fælles revisionstjeneste og hos private revisionsselskaber, og at Revisionsretten i 11 tilfælde var nødt til at anvende yderligere revisionsprocedurer, hovedsagelig på grund af behovet for at indhente tilhørende dokumentation eller som følge af uoverensstemmelser i arbejdsdokumenterne;

160.

er bekymret over de metodologiske fejl, som Revisionsretten konstaterede for beregningen af fejlforekomsten i Horisont 2020-programmet: »De efterfølgende revisioner sigter mod størst mulig dækning af de godkendte omkostninger, men omfatter sjældent alle omkostningerne. Fejlforekomsten beregnes som en andel af alle godkendte omkostninger i stedet for det faktisk reviderede beløb. Det betyder, at nævneren i fejlberegningen er højere, så fejlforekomsten bliver undervurderet. I de tilfælde, hvor de konstaterede fejl er systemiske, ekstrapoleres fejlen, hvilket delvis kompenserer for ovennævnte undervurdering. Da ikkesystemiske fejl imidlertid ikke ekstrapoleres, er den samlede fejlforekomst ikke desto mindre sat for lavt.« (12);

161.

bemærkede, at DG RTD beregnede fejlforekomster for det syvende rammeprogram og for Horisont 2020:

—	DG RTD anslog, at den fælles repræsentative fejlforekomst for det syvende rammeprogram, beregnet på et flerårigt grundlag, er lidt over 5 %; restfejlfrekvensen anslås til 3,36 %

—	restfejlfrekvensen for forsknings- og innovationsområdet ligger på 2,22 % (2,24 % for DG RTD), som forventes at stige til ca. 2,45 % (2,48 % for DG RTD), når der tages hensyn til udkastene til revisionsrapporter;

162.

bemærker, at det anslåede samlede risikobeløb ved betaling for de betalinger, der blev foretaget i 2018, for DG RTD's vedkommende er på mellem 97,6-101,1 mio. EUR, og at det samlede risikobeløb ved afslutningen for udgifterne for 2018 er på 69,1-72,7 mio. EUR, svarende til 2,21-2,33 % af de samlede udgifter;

163.

påpeger, at begreberne »risiko ved betaling« og »risiko ved afslutning« blev indført i forbindelse med revisionen i 2018;

164.

glæder sig over, at Revisionsrettens (baseret på FFR's underudgiftsområde) og Kommissionens konklusioner minder om hinanden;

Økonomisk forvaltning og intern kontrol

165.

gør opmærksom på, at der for det syvende rammeprogram fortsat er indført et horisontalt forbehold med hensyn til godtgørelse af omkostninger;

166.

præciserer, at DG RTD i 2018 direkte forvaltede 56 % (sammenlignet med 58 % i 2017) af sit budget udtrykt i betalingsbevillinger, og at 44 % af betalingerne gik til andre bemyndigede organer, som skulle gennemføre dem;

167.

noterer sig, at DG RTD overdrog 15,05 % af sit 2018-budget til EIB/EIF for Innovfin, at Innovfin har til hensigt at støtte forskning og innovation gennem finansielle instrumenter, og at det beløb, der blev overført til EIB/EIF i 2018, var på 472,9 mio. EUR;

168.

mener, at alle programmer, aktioner eller projekter inden for EIB-Gruppen, som samfinansieres over EU-budgettet, bør revideres af Revisionsretten;

169.

er bekymret over, at der, selv om 4 740 ud af 4 934 projekter fra finansieringsperioden 2007-2013 er lukket, fortsat er et efterslæb af forpligtelser (»RAL« — fra det franske »reste à liquider«) til en værdi af 157,3 mio. EUR, og at Kommissionen ikke er i stand til at angive, hvornår de uindfriede forpligtelser vil være clearet (13);

170.

fremhæver med bekymring den meget ubalancerede tildeling af midler til forskere på tværs af medlemsstaterne via Horisont 2020;

171.

påpeger, at 64,26 % af budgettet blev gennemført for den nuværende programmeringsperiode 2014-2020;

172.

opfordrer DG RTD til at fortsætte sin forenklingsindsats i overensstemmelse med Revisionsrettens særberetning nr. 28/2018, men uden at gå på kompromis med retssikkerheden og uden at ændre den efterfølgende kontrol til forudgående kontrol;

173.

mener, at DG RTD bør være mere opmærksom på at måle EU-merværdien af investeringer i forskning og innovation; understreger, at performancemåling inden for forskning og innovation ikke kun bør baseres på kortsigtet output og monetære indikatorer, men også bør tage hensyn til forskningens særlige karakter; opfordrer Kommissionen til på en gennemsigtig måde at udvikle metoder til at forbedre støtten til forsknings- og innovationsprojekter med høj risiko;

174.

anbefaler kraftigt, at DG RTD er mere opmærksom på at måle EU-merværdien af investeringer i forskning og innovation;

HUAWEI

175.

konstaterer, at HUAWEI-datterselskaber ansøgte om medfinansiering fra Unionen under Horisont 2020-programmet;

176.

bemærker imidlertid, at deltagere fra Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Rusland ikke længere finansieres under Horisont 2020 (14);

177.

minder om, at Horisont 2020-reglerne for deltagelse og formidling regulerer udnyttelsen af resultaterne og giver Kommissionen ret til at gøre indsigelse mod overdragelse af ejendomsret til eller tildeling af eksklusive licenser, der er etableret i et tredjeland, som ikke er tilknyttet Horisont 2020;

178.

noterer sig, at OLAF i denne forbindelse har analyseret oplysninger om påståede overtrædelser og har besluttet at foretage en ny vurdering;

179.

bemærker med bekymring faren for, at tredjelande bevidst misbruger EU-midler i fælles forskningsprojekter; minder om, at disse tredjelande skal følge reglerne om integritet og beskyttelse af Unionens finansielle interesser på samme måde, som medlemsstaterne gør;

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

180.

er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at agenturets interne kontrolsystemer kræver store forbedringer, og at Kommissionen for andet år i træk tog forbehold med hensyn til systemet;

Henstillinger

181.

opfordrer DG RTD til:

—	at følge op på Revisionsrettens anbefalinger vedrørende dette underudgiftsområde

—	at gennemføre de 26 udestående anbefalinger fra den interne revisionstjeneste så hurtigt som muligt

—	at være mere opmærksom på og mere ambitiøs med hensyn til at fremme klimatiltag (en central resultatindikator)

—	at være særligt opmærksom på overholdelsen af reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020

—	at tilskynde til en mere afbalanceret fordeling af ressourcer blandt medlemsstaterne inden for Horisont 2020 og yderligere bistå medlemsstater og forskere, navnlig i deres ansøgning om finansiering

—	at offentliggøre alle sine forslag til landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester i sin årlige aktivitetsrapport

—	at genoverveje, hvordan forudgående kontrol af store forskningsinfrastrukturer foretages med henblik på at gøre dem mere effektive og virkningsfulde

—	sammen med EACEA at aflægge rapport til Parlamentets kompetente udvalg, senest i juli 2020, om de reformer, der er indført for at rette op på situationen

—	at være særligt opmærksom på projektkoordinatorens fordeling af midler til støttemodtageren

—	at investere i måling af performance og EU-merværdi;

182.

opfordrer Revisionsretten til at udvide resultatdækningen i sin årsberetning, hvor Revisionsrettens særberetninger er en værdifuld informationskilde; glæder sig i denne forbindelse over de forslag, der blev fremsat den 19. november 2019 i Luxembourg under Budgetkontroludvalgets besøg;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

183.

noterer sig Revisionsrettens oplysninger om, at betalinger i FFR-underudgiftsområde 1b »Økonomisk, social og territorial samhørighed« under den flerårige finansielle ramme (FFR) i 2018 udgjorde 34,8 % eller 54,5 mia. EUR af Unionens årlige budget; bemærker endvidere, at af dette beløb anvendes 30,1 mia. EUR (55,1 %) til EFRU, 9,3 mia. EUR (17 %) til Samhørighedsfonden, 13,9 mia. EUR (25,6 %) til ESF og resten til andre tiltag;

184.

bemærker, at DG REGIO for 2018 indberettede en betaling på 39,5 mia. EUR, hvilket svarer til en gennemførelsesgrad på 98,52 % for de godkendte betalingsbevillinger for 2018, og at DG EMPL indberettede betalinger på 14,6 mia. EUR – en gennemførelsesgrad på 94,42 %;

Bidrag til gennemførelsen af Unionens 2020-mål

185.

bemærker, at Kommissionen med hensyn til centrale resultatindikatorer hævder, at for så vidt angår:

—	området for beskæftigelse, vækst og investeringer, genererede hver eneste investeret euro en yderligere forøgelse på 2,7 EUR af BNP, og at der følgelig blev skabt omkring 1,3 millioner arbejdspladser i den seneste programmeringsperiode

—	styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation blev det forventede antal samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, der var baseret på de udvalgte projekter ved udgangen af 2017, næsten fordoblet

—	SMV'ernes konkurrenceevne steg det forventede antal virksomheder, der modtager støtte, på grundlag af de udvalgte projekter ved udgangen af 2017, med 40 %

—	den kulstoffattige økonomi, blev det forventede antal på grundlag af de udvalgte projekter ved udgangen af 2017, mere end fordoblet og nåede op på 69,2 % af målet ved udgangen af 2023 på 6 708 megawatt i yderligere kapacitet;

186.

bemærker, at forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2014-2020 (artikel 71 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (15)) ikke indeholder bestemmelser, der definerer opnåelsen af resultater og deres bæredygtighed som kriterier for holdbarheden af produktive investeringer fra EFRU; noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om, hvorvidt disse investeringer er bæredygtige (16) og af høj kvalitet, og gentager sin opfordring til at inddrage opnåelsen af resultater som en central overvejelse i evalueringen af projekternes holdbarhed, hvilket vil gøre det muligt at vurdere, i hvilket omfang den positive økonomiske udvikling fremmes gennem et generelt økonomisk opsving eller med EU-midler;

Revisionens omfang og revisionsmetoden

187.

noterer sig, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 220 transaktioner, der var udvalgt med henblik på at være statistisk repræsentativ for hele spektret af udgifter på FFR-underudgiftsområde 1b, og som revisionsmyndighederne allerede havde kontrolleret;

188.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten i disse 220 transaktioner identificerede og kvantificerede 36 fejl, som revisionsmyndighederne ikke havde opdaget, og at under hensyntagen til de 60 fejl, som revisionsmyndighederne allerede havde fundet, og de korrektioner, som programmyndighederne havde anvendt (til en samlet værdi af 314 mio. EUR for begge programmeringsperioder tilsammen), anslår Revisionsretten fejlforekomsten til 5,0 %;

189.

noterer sig, at Kommissionen ikke deler Revisionsrettens vurdering af tre væsentlige fejl vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 og to fejl vedrørende programmeringsperioden 2007-2013; bemærker, at Kommissionen henviser til en divergerende fortolkning af gældende nationale regler eller EU-regler, der havde en indvirkning på den beregnede fejlforekomst (17);

190.

præciserer, at de vigtigste kilder til fejl vedrørte ikke-støtteberettigede omkostninger (37) og offentlige udbud (18), efterfulgt af manglende væsentlig dokumentation (3);

191.

noterer sig, at der indtil udgangen af regnskabsåret 2016/2017 blev betalt 2,9 mia. EUR i forskud til finansielle instrumenter, hvoraf 2,3 mia. EUR blev anmeldt mellem 1. juli 2016 og 30. juni 2017 (17 % af det samlede beløb, der blev betalt i EU-medfinansiering) og at der i løbet af regnskabsåret 2016/2017 blev udbetalt 1,3 mia. EUR (43 %) til de endelige modtagere;

192.

anmoder Kommissionen om at underrette dechargemyndigheden, hvem der drager fordel af de renter, der er påløbet de 1,6 mia. EUR, som endnu ikke er udbetalt til støttemodtagerne, og om fremover at medtage disse oplysninger i dens årlige rapportering;

193.

noterer sig, at Revisionsrettens revision omfattede udbetalinger til fem finansielle instrumenter (to fra programmeringsperioden 2014-2020 og tre fra programmeringsperioden 2007-2013); noterer sig, at Revisionsretten undersøgte 30 garantier og 100 lån inden for disse fem instrumenter på det finansielle formidlingsniveau og fandt 14 tilfælde af ikkestøtteberettigede udbetalinger til endelige modtagere i forbindelse med tre af de instrumenter, som Revisionsretten undersøgte: der var enten tale om ikkestøtteberettigede lån eller ikkestøtteberettigede endelige modtagere og om annullerede udbetalinger, som medlemsstaten fejlagtigt havde registreret som betalt;

194.

bemærker, at DG REGIO har bekræftet en samlet restfejlfrekvens på 1,96 % for regnskabsåret 2016-2017 efter afslutningen af den nationale kontrolcyklus og Kommissionens kontrolcyklus, på baggrund af al den revisionsdokumentation, der var til rådighed på denne dato, og i afventning af kontradiktoriske procedurer (konservativ tilgang), og at DG REGIO samtidig anslog, at den bekræftede frekvens højst kunne nå op på 2,74 %;

195.

bemærker med bekymring den markante forskel mellem Revisionsrettens og Kommissionens anslåede fejlforekomster;

196.

bemærker endvidere, at Kommissionen i 2018 indførte to nye begreber: »risikobeløb ved betaling« (18) og »risikobeløb ved afslutning«

197.

påpeger, at »risikobeløbet ved betaling« er baseret på de regnskaber, som medlemsstaterne fremsender efter at have fratrukket finansielle korrektioner; bemærker, at det derfor ser ud til, at Kommissionen ikke har førstehåndsoplysninger om risikobeløbet ved betaling

198.

påpeger desuden den omstændighed, at »risikobeløbet ved afslutning« er en ekstrapolation på baggrund af Kommissionens erfaringer

199.

finder det i denne forbindelse nyttigt at minde om finansforordningens artikel 247, stk. 1, litra b), nr. i), som pålægger Kommissionen at forelægge »(…) en vurdering af omfanget af fejl i Unionens udgifter på grundlag af en konsekvent metode og et skøn over fremtidige korrektioner (…)«

200.

er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at der i øjeblikket kun er begrænset anvendelse af det arbejde, der udføres af flere revisionsmyndigheder, på grund af svagheder i revisionsmyndighedernes stikprøvemetode, dokumentationen for revisionsspor og behandling af fejl; udtrykker også bekymring over, at Revisionsretten ikke kan forlade sig på den fejlforekomst, som Kommissionen har fremlagt, fordi den er baseret på udgifter, der endnu ikke har været igennem hele kontrolcyklussen, og hvis udgifter ikke er de samme som dem, Revisionsretten har revideret

201.

finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten og Kommissionen anvender forskellige metoder til at udarbejde deres respektive udtalelser om de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og derfor kommer frem til forskellige resultater for restfejlfrekvensen: > 2 % (DG EMPL og DG REGIO), 5 % (Revisionsretten); anmoder i denne forbindelse om, at Revisionsretten ikke fremlægger en restfejlfrekvens, men en fejlforekomst ved betaling (inden der foretages korrektioner) med henblik på at forbedre kvaliteten af evalueringen og Parlamentets kontrol

202.

påpeger, at de to institutioner desuden har forskellige databaser: mens Revisionsretten følger en årlig tilgang, var Kommissionen i 2018 kun i stand til at kontrollere regnskabet for 2016/2017 og følger en flerårig tilgang

Økonomisk forvaltning og intern kontrol

203.

gør opmærksom på, at DG REGIO har udstedt 30 forbehold for 30 operationelle programmer i den nuværende programmeringsperiode, og at der fortsat var 18 forbehold for programmeringsperioden 2007-2013

204.

bemærker, at DG REGIO ved udgangen af 2018 rapporterede om en gennemførelse på 99 % af handlingsplanerne for at opfylde forhåndsbetingelserne, og at de uafsluttede handlingsplaner blev reduceret til 6 i 2018 (8 i 2017); bemærker med bekymring, at der blev udfærdiget to suspensionsbeslutninger og to suspensionsskrivelser for de planer, som ikke var afsluttet, hvilket kan påvirke den rettidige gennemførelse af de operationelle programmer, hvoraf størstedelen vedrører miljøsektoren

205.

opfordrer Kommissionen til at sørge for en reel forenkling af proceduren, herunder i den dokumentation, som er nødvendig for at få adgang til finansiering, uden at principperne for revision og overvågning tilsidesættes

206.

er bekymret over, at gennemførelsen af strukturfondene halter bagefter, og at situationen er endnu værre end på det tilsvarende tidspunkt i den foregående programmeringsperiode: mens den gennemsnitlige absorptionsgrad i øjeblikket ligger under 40 %, lå den førhen på under 60 % på det tilsvarende tidspunkt i programmeringsperioden 2007-2013 (19)

207.

bemærker, at det af DG REGIO's årlige aktivitetsrapport fremgår, at det i øjeblikket forventes, at 18 mia. EUR fra EFRU og Samhørighedsfonden, som svarer til 7,2 % af de samlede bevillinger, skal leveres via finansielle instrumenter

208.

beklager, at årsberetningen for 2018 om de finansielle instrumenter under ESI-fondene først blev offentliggjort i januar 2020; bemærker, at de bidrag fra ESI-fondene, der var afsat til finansielle instrumenter, ved udgangen af 2018 beløb sig til 16,9 mia. EUR, at 7 mia. EUR blev udbetalt til finansielle instrumenter fra ESI-fondene (ca. 41 %), og at 3,7 mia. EUR blev investeret i endelige modtagere; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre årsberetningen for 2019 inden oktober 2020, således at dens konklusioner kan indarbejdes i dechargebetænkningen for 2019

209.

minder om sin anmodning om at sætte de nationale revisionsmyndigheder i stand til at revidere finansielle instrumenter under Unionens budget, mindske antallet af finansielle instrumenter og indføre strengere regler for fondsforvalteres rapportering, herunder fra EIB-gruppen og andre internationale finansielle institutioner om performance og opnåede resultater, og dermed øge gennemsigtigheden og ansvarligheden (20)

210.

understreger, at der er behov for mere gennemsigtighed, større ansvarlighed og bedre rapportering om performance og holdbarhed for finansielle instrumenter, der gennemføres i og uden for Unionen; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at dens modparter, der gennemfører finansielle instrumenter, som støttes over EU-budgettet, sikrer størst mulig gennemsigtighed og ansvarlighed

211.

understreger, at finansielle instrumenter kan supplere tilskud, men ikke bør erstatte dem (21);

212.

er alvorligt bekymret for, at efterslæbet af forpligtelser ved slutningen af programmeringsperioden vil blive markant større end ved afslutningen af det foregående regnskabsår og dermed muligvis udløse en ny betalingskrise

213.

noterer sig, at DG REGIO for regnskabsåret 2016/2017 bekræftede de restfejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne havde indberettet (herunder i nogle tilfælde efter at have foretaget justeringer uden væsentlig indvirkning) under væsentlighedsgrænsen for 135 operationelle programmer, mens 29 skulle revideres og forhøjes til over 2 %;

214.

bemærker også, at DG REGIO accepterede 242 ud af 258 godkendte regnskaber for regnskabsåret 2017/2018, mens det ikke godkendte 16 regnskaber; understreger i denne forbindelse, at Revisionsretten ikke undersøgte regnskaberne for den pågældende periode, da kontrollen ikke var afsluttet

215.

bemærker, at de områder i struktur- og samhørighedspolitikken, som var mest udsat for svig, er infrastruktur (34 %), miljø (13 %) og forskning (13 %), og at sager om svig vedrører udbudsbestemmelserne (52 %), uregelmæssige udgifter (14 %) og interessekonflikter (8 %)

Alvorlige uregelmæssigheder og misbrug af midler i medlemsstaterne

216.

bemærker, at DG REGIO's endelige revisionsberetning om Tjekkiet blev lækket til medierne uden tilladelse; blev underrettet om, at Kommissionen foretog omfattende revisioner af anvendelsen af EU-retten og national ret, og at den ikke blot foretog en grundig kontrol af transaktionernes formelle rigtighed, men også af overholdelsen af EU-retten og national ret om interessekonflikter; bemærker, at Kommissionen informerede Parlamentets kompetente udvalg på et møde for lukkede døre i december 2019 om de fremskridt, der var gjort med de revisioner, som blev foretaget af DG REGIO og DG EMPL; opfordrer Kommissionen til uden unødigt ophold at holde dechargemyndigheden og Parlamentets kompetente udvalg underrettet om enhver ny udvikling og sikre en passende opfølgning på resultaterne

217.

beklager de første indikationer, som viser, at revisorerne på området for regional- og samhørighedsfonde konstaterede alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion og derfor foreslog en finansiel korrektion på næsten 20 %; opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af, om disse sager udgør tilfælde af systemisk misbrug af EU-midler; forventer, at Kommissionen indfører en passende mekanisme til at undgå fremtidige mangler

218.

beklager også de første indikationer, som viser, at Kommissionens revisorer konstaterede meget alvorlige tilfælde af interessekonflikter med relation til den tjekkiske regering; erfarer imidlertid, at tjekkisk national ret om interessekonflikter ikke inden februar 2017 straffede tildelingen af offentlige midler til offentligt ansatte; bemærker, at der indtil videre ikke er blevet anmeldt udgifter for 2018; forventer, at Kommissionen gør sit yderste for at fuldføre processen effektivt og rettidigt og fuldt ud gennemføre alle de nødvendige korrigerende foranstaltninger på baggrund af rapporter om de alvorlige bekymringer over interessekonflikter med relation til den tjekkiske regering, som er blevet konstateret i forbindelse med revisioner udført af Kommissionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at underrette Parlamentet og Det Europæiske Råd om situationen

219.

glæder sig over, at Kommissionen har meddelt sit kompetente udvalg, at DG REGIO udførte finansielle korrektioner for mere end 1,5 mia. EUR fra programmer for perioden 2007-2013 i Ungarn, hvor det konstaterede uregelmæssigheder, og at dette beløb berører følgende operationelle programmer:

—	2007HU161PO001	Økonomisk udvikling	275 mio. EUR
—	2007HU161PO002	Miljø og energi	254 mio. EUR
—	2007HU161PO007	Transport	371 mio. EUR
—	2007HU161PO008	Social infrastruktur	120 mio. EUR
—	Syv regionale operationelle programmer		473 mio. EUR
—	2007HU161PO010	Gennemførelse	75 mio. EUR

220.

anerkender Kommissionens fremragende revisionsarbejde med at opdage systemiske risici og fejlkilder; glæder sig over de pålagte finansielle korrektioner; bemærker med bekymring den lange tid, der er nødvendig for at inddrive uretmæssigt udbetalte midler; opfordrer Kommissionen til at informere dechargemyndigheden nærmere om sine resultater vedrørende systemiske risici og oligarkstrukturer

221.

beklager, at Kommissionens revisorer på området for ESI-fondene konstaterede alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion, som hovedsageligt knytter sig til kontrol af offentlige udbudsprocedurer

222.

minder om, at der er blevet anvendt en finansiel standardkorrektion på 10 % i forbindelse med alle operationelle programmer

223.

minder om den finansielle korrektion på 25 % for rammekontrakter i vandsektoren inden for rammerne af det operationelle program for miljø og energieffektivitet som følge af uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud

224.

minder om den finansielle standardkorrektion på 10 % i det operationelle program for territorial udvikling og udvikling vedrørende bosættelse som følge af mangler under projektudvælgelsen

225.

bemærker endvidere, at DG REGIO endnu ikke har afsluttet programmerne vedrørende elektronisk forvaltning, hvilket kunne indebære yderligere korrektioner

226.

bemærker med bekymring, at omfanget af uregelmæssigheder tyder på, at der er et systemisk problem i Ungarns operationelle programmer, som går helt tilbage til 2007; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og den brede offentlighed om Kommissionens egen vurdering af årsagerne til dette omfang af uregelmæssigheder; påpeger, at den faste bøde på 10 % for fejl og forsømmelser vedrørende operationelle programmer ikke er en langsigtet løsning på det store omfang af konstaterede uregelmæssigheder, og at dette niveau ikke kan mindskes uden forbedrede og hensigtsmæssige kontrol- og overvågningsmekanismer

227.

anmoder Kommissionen om for ovennævnte programmer at udarbejde en klar tidsplan fra projektets start, indtil midlerne er inddrevet, med en forklaring af de forskellige faser

228.

anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan disse inddrivelser vil blive opført på budgettet, da de påvirker programmer i den foregående programmeringsperiode 2007-2013

229.

minder om sin positive holdning til, at der oprettes en mekanisme, hvorved medlemsstater, der ikke respekterer de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), kan gøres til genstand for betydelige retlige og økonomiske sanktioner

Henstillinger

230.

opfordrer Kommissionen til:

—	at udvide rapporteringen om virkningen og bæredygtigheden af EU-investeringer for at vise EU-finansieringens merværdien på EU-plan af EU-finansiering

—	at styrke sin indsats for at forbedre de nuværende kontrol- og sikkerhedsrammer med henblik på at etablere én enkelt revisionskæde

—	i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport at fremlægge et tal for fejlforekomsten ved betaling (inden den korrigeres på nationalt plan) og anslå den fremtidige korrektion

—	at fortsætte sit samarbejde med Revisionsretten med henblik på yderligere at tilpasse revisionsmetoderne og fortolkningen af retsakter

—	at offentliggøre alle sine forslag til landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester

—	at lægge større vægt på og tildele øget teknisk støtte til medlemsstater, hvis forvaltnings- og kontrolsystemer kun er delvist pålidelige eller er upålidelige, hvor der er øget risiko for svig og korruption i forbindelse med fonde, og navnlig de medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig EPPO

—	kraftigt at opfordre medlemsstaterne til at tilslutte sig EPPO

—	at være særlig opmærksom på rammeaftaler, der tildeles gennem offentlige udbudsprocedurer, da svig og korruption i forbindelse med disse udgør en øget risiko for Unionens finansielle interesser

—	så hurtigt som muligt at reducere efterslæbet af forpligtelser

—	at reducere den automatiske frigørelse for programmeringsperioden 2021-2027 fra n+3 år til n+2 år for at tilskynde medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre programmerne

—	at indføre finansielle korrektioner for de fejl, som Revisionsretten har konstateret i overensstemmelse med de relevante retlige bestemmelser

—	at præcisere i de årlige aktivitetsrapporter, hvordan de beløb, der er berørt af efterfølgende finansielle korrektioner, som er pålagt af medlemsstaterne og Kommissionen, blev genanvendt, navnlig i de tilfælde, hvor der var tale om svig, korruption eller anden kriminel aktivitet

—	i de årlige aktivitetsrapporter at præcisere, hvis og hvordan de efterfølgende finansielle korrektioner, som er pålagt af medlemsstaterne og Kommissionen, er blevet genanvendt af de pågældende medlemsstater

—	straks at offentliggøre årsrapporten for 2020 om de finansielle instrumenter under ESI-fondene

—	at øge gennemsigtigheden ved at gøre det muligt at søge efter vindende tilbudsgivere i TED, Unionens elektroniske websted for offentlige udbud

—

at gøre anvendelsen af ARACHNE til en forudsætning for, at medlemsstaterne kan gøre brug af EU-midler; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at anvende data fra ARACHNE og fra medlemsstaternes og Den Europæiske Unions Domstols retsafgørelser med henblik på at oprette en »EU-sortliste« over virksomheder og deres reelle ejere eller enkeltpersoner, som er blevet dømt for svig eller korruption eller andre kriminelle aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, og i så fald eventuelt xpålægge dem et forbud mod at ansøge om EU-finansiering i en periode på fem år samt foretage en nøje undersøgelse af alle deres igangværende projekter, som indebærer betaling af EU-midler

—

at yde supplerende støtte og vejledning til medlemsstaterne gennem sine forskellige mekanismer, herunder teknisk bistand, der er til dens rådighed, og en særlig taskforce til styrkelse af den administrative kapacitet med henblik på absorption af EU-midler og en gnidningsløs overgang fra den nuværende til den næste programmeringsperiode

—	at tilpasse regnskabsperioderne for strukturfondene med Revisionsrettens regnskabsperioder

—	at sikre, at tilbageholdelsen på 10 % af de mellemliggende betalinger opretholdes i programmeringsperioden 2021-2027, og at de tilbageholdte beløb først frigives, når alle kontroller er afsluttet, og de nødvendige forbedringer eller korrigerende foranstaltninger er gennemført

—	at udvikle fælles retningslinjer for interessekonflikter blandt højtstående politikere; sammen med medlemsstaterne at udvikle effektive retlige instrumenter for at undgå at fremme oligarkstrukturer, der trækker på Unionens samhørighedsfonde

—	at overveje for så vidt angår den nye FFR at indføre direkte forvaltning i stedet for delt forvaltning i tilfælde af bevidst misbrug af midler

231.

opfordrer Revisionsretten til at udvide resultatdækningen i sin årsberetning, hvor Revisionsrettens særberetninger er en værdifuld informationskilde; glæder sig i denne forbindelse over de forslag, der blev fremsat af Revisionsretten under Budgetkontroludvalgets besøg den 19. november 2019

Naturressourcer

Efterlevelse

232.

noterer sig, at Revisionsretten for regnskabsåret 2018 anslår en fejlforekomst på 2,4 % for udgiftsområdet »Naturressourcer« som helhed, der stadig ligger over væsentlighedstærsklen på 2 %

233.

understreger, at komplekse betingelser for støtteberettigelse øger risikoen for fejl inden for udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimatiltag; bemærker, at disse områder svarer til omkring en fjerdedel af budgettet for »Naturressourcer«

234.

noterer sig, at en fjerdedel af de 156 betalinger, som Revisionsretten har undersøgt i de højere risikoområder, var fejlbehæftet, og at de vigtigste årsager til fejl vedrørte støtteberettigelsesbetingelser, udbuds- eller tilskudsregler og unøjagtige oplysninger vedrørende arealer

235.

noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten, for så vidt angår budgettet vedrørende direkte betalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (72 % af udgiftsområdet »Naturressourcer«), anslår, at fejlprocenten på dette område ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %

236.

påpeger, at 81 % af de 95 direkte betalinger, som Revisionsretten reviderede, ikke var fejlbehæftede, og at de fleste af fejlene var mindre overbetalinger under 5 %, hovedsagelig på grund af landbrugere, der leverede unøjagtige oplysninger vedrørende arealer

237.

understreger, at de positive resultater, der er opnået med hensyn til EGFL's direkte betalinger, hovedsagelig skyldes kvaliteten af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, markidentifikationssystemet, den geospatiale støtteansøgning og de foreløbige krydskontroller af landbrugeres ansøgninger

238.

bemærker, at de tal, som Kommissionen har fremlagt i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, ifølge Revisionsretten er i overensstemmelse med dens revisionskonklusion

239.

påpeger, at DG AGRI i 2018 foretog kontrolbesøg hos 17 certificeringsorganer og fandt, at der er behov for forbedringer for de fleste af dem, og at man derfor kun i begrænset omfang kunne forlade sig på det arbejde, der udføres af de fleste af de besøgte certificeringsorganer for så vidt angår kontrol af lovlighed og formel rigtighed, samt at der især blev konstateret mangler for så vidt angår stikprøvemetoden og omfanget af støtteberettigelseskontrollen

Performance

240.

bemærker, at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne generelt var blevet gennemført som planlagt, og at medlemsstaterne havde kontrolleret omkostningernes rimelighed

241.

påpeger, at forenklede omkostningsmuligheder såsom faste beløb eller faste takster, for nogle projekters vedkommende, har potentiale til at forenkle forvaltningen og holde omkostningerne under kontrol

242.

beklager, at de nationale myndigheder kun har gjort begrænset brug af forenklede omkostningsmuligheder, selv om de kunne have været nyttige i forbindelse med omkring en tredjedel af de projekter, som Revisionsretten undersøgte; bemærker imidlertid DG AGRI bestræbelser på at bistå medlemsstaterne med at overvinde de vanskeligheder og problemer, som de støder på i forbindelse med indførelsen af forenklede omkostningsordninger

243.

påpeger med bekymring, at Revisionsretten fortsat konstaterer svagheder i anvendelsen af resultatindikatorer vedrørende den fælles landbrugspolitiks fælles overvågnings- og evalueringsramme

244.

beklager navnlig, at Revisionsretten konstaterede, at næsten en tredjedel af foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne ikke havde nogen relevant resultatindikator i den fælles overvågnings- og evalueringsramme, og at indikatorerne, hvis de var fastsat, ikke altid vedrørte målene for fokusområderne

245.

henstiller, at:

—	Kommissionen vurderer effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger til at afhjælpe de underliggende årsager til fejl og udsteder yderligere retningslinjer, hvor det er nødvendigt

—	godkendelsesorganerne forbedrer deres procedurer, således at Kommissionen fuldt ud kan gøre brug af deres arbejde som den vigtigste kilde til sikkerhed for så vidt angår den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik

—	Kommissionen afhjælper de svagheder, som Revisionsretten har påvist med hensyn til den fælles overvågnings- og evalueringsramme inden for rammerne af dens forslag til den nye fælles landbrugspolitik

Centrale resultatindikatorer

246.

minder om, at et af hovedformålene med den fælles landbrugspolitik er at give landbrugerne stabile indkomster og støtte opretholdelsen og skabelsen af arbejdspladser og stimulere vækst og investeringer på hele Unionens område; mener, at den fælles landbrugspolitik i mindre udviklede landdistrikter, i modsætning til dens hovedformål, primært støtter de store jordejere og kun i mindre grad støtter mindre landbrugere, der dyrker jorden

247.

bemærker med dyb bekymring, at ligesom i tidligere år har landbrugsfaktorindkomsten pr. fuldtidsarbejdsenhed i henhold til DG AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2018 rejst sig igen i reale termer, men at indkomsten generelt halter bagefter lønninger i den samlede økonomi; opfordrer Kommissionen til at se på denne situation med største alvor under hensyntagen til følgerne af, at landbrugernes lønninger generelt halter bagefter, især i mindre udviklede landdistrikter

248.

bemærker, at beskæftigelsen i Unionens landdistrikter er steget til et niveau, der ligger over niveauet fra før krisen i 2008: 67,7 %

249.

påpeger, at den centrale resultatindikator vedrørende beskæftigelsesfrekvensen i landdistrikterne ikke kun bestemmes af den fælles landbrugspolitiks faktor

250.

bemærker med dyb bekymring, at arbejdsstyrken i den fælles landbrugspolitik ifølge DG AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2018 er faldet støt fra 11 595 (1 000 årsarbejdsenheder) i 2008 til 9 363 (1 000 årsarbejdsenheder) i 2017 (side 22)

251.

noterer sig den positive tendens, som Kommissionen har angivet for så vidt angår den centrale resultatindikator vedrørende minimumsandelen af jord med særlig miljøpraksis

252.

understreger imidlertid, at Kommissionen i sit arbejdsdokument (22) konkluderede, at miljø- og klimamål, på trods af de mål for grønne foranstaltninger, der er fastsat i forordningen om direkte betalinger, generelt ikke har været en væsentlig faktor i medlemsstaternes gennemførelsesvalg, samt at medlemsstaterne ikke udnytter denne fleksibilitet til at maksimere miljø- og klimafordelene, men at beslutninger snarere synes at være drevet af administrative spørgsmål og landbrugsovervejelser, herunder at ville sikre en minimal forstyrrelse af landbrugsmetoderne

253.

beklager, at Revisionsretten, ligesom i tidligere beretninger, igen konstaterede svagheder i anvendelsen af resultatindikatorer, herunder mangler i kvaliteten af resultatindikatorer (23); understreger, at det, hvis det foreslåede skift til en resultatbaseret fælles landbrugspolitik skal opnås, vil kræve, at der udvikles et omfattende sæt fælles resultatindikatorer, og at disse indikatorer anvendes omhyggeligt

254.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt og Parisaftalen

255.

beklager navnlig, at Kommissionen var nødt til at konkludere, at forgrønnelsesforanstaltningernes samlede virkninger, som de anvendes i dag, på bedriftsforvaltningspraksis og på miljøet/klimaet synes at være relativt begrænsede, selv om der forekommer variationer medlemsstaterne imellem, og at foranstaltningen til afgrødediversificering har medført en stigning i mangfoldigheden af dyrkede afgrøder på omkring 0,8 % af dyrkningsarealet (24)

256.

påpeger, at forgrønnelsen af den fælles landbrugspolitik ikke kunne nå sit oprindelige mål om at forbedre miljøresultaterne og forblev en indkomststøtteordning som følge af, at hektarbaserede betalinger fortsat er grundlaget; minder om, at det ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 21/2017 skabte en risiko for betydelig dødvægt og dobbeltfinansiering

257.

påpeger med bekymring, at drivhusgasemissionerne fra landbruget faldt væsentligt mellem 1990 og 2010, men at denne tendens blev afbrudt, og emissionerne steg fra 2016 til 2017 på det tidspunkt, hvor forgrønnelsen blev gennemført (se svar på skriftlig forespørgsel nr. 9)

En mere retfærdig fordeling af den fælles landbrugspolitik

258.

fastholder, at større landbrugsindkomster ikke nødvendigvis behøver den samme grad af støtte for at stabilisere landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i en krisetid med svingende indtjening, da de kan drage fordel af potentielle stordriftsfordele, der med sandsynlighed vil være robuste; mener, at Kommissionen bør træffe foranstaltninger for at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik fordeles på en måde, der vægtes, således at betalingerne pr. hektar mindskes i forhold til bedriftens/gårdens størrelse

259.

insisterer på, at der i det nye leveringssystem skal indføres en særlig resultatindikator »Omfordeling til mindre bedrifter«

260.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den fælles landbrugspolitik fordeles retfærdigt til aktive landbrugere og ikke fører til jordhandler, der er til fordel for en udvalgt gruppe af politiske insidere, ofte kaldet oligarker; opfordrer Kommissionen til at gøre status over overtrædelser, omgåelser og utilsigtede konsekvenser af den fælles landbrugspolitiks nuværende tildelingsregler; bemærker vigtigheden af et gennemsigtigt og stærkt forvaltningssystem og opfordrer endvidere Kommissionen til at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig

261.

er bekymret over de seneste rapporter om påståede tilfælde af interessekonflikter på højt plan og land grabbing i visse medlemsstater; bemærker, at det i forbindelse med ejerskab af jord først og fremmest er medlemsstaternes relevante myndigheder, der skal handle og indføre de nødvendige systemer til at forebygge og undgå svig; understreger, at alle påstande eller mistanker om svig og misbrug eller dårlig forvaltning af EU-midler bør indberettes til OLAF og EPPO; bemærker i denne forbindelse vigtigheden af et gennemsigtigt og stærkt forvaltningssystem og opfordrer endvidere Kommissionen til at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig

262.

anerkender Kommissionens forslag til en ny gennemførelsesmodel, herunder et loft kombineret med en degressiv mekanisme til at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik fordeles på en måde, der vægtes, således at betalingerne pr. hektar mindskes i forhold til bedriftens/gårdens størrelse; mener, at indførelse af støttelofter sideløbende med arbejdsudligning forud for indførelsen af lofter er utilstrækkeligt til at sikre en mere retfærdig fordeling af direkte betalinger; støtter tanken om en omfordelingsmekanisme; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage et forslag om et maksimumbeløb for direkte betalinger pr. fysisk person som reel ejer til fordel for en eller flere virksomheder; understreger, at det ikke bør være muligt at modtage EU-tilskud, der beløber sig til flere hundrede millioner euro inden for én FFR-periode

Forbehold fremsat af generaldirektøren for DG AGRI

263.

støtter de forbehold, som generaldirektøren for DG AGRI fremsatte i DG AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2018 (side 145)

Tjekkiet

264.

er bekymret over, at (25):

—

Kommissionen i øjeblikket følger op på påstande om interessekonflikter i Tjekkiet på grundlag af finansforordningens artikel 61, at flere af Kommissionens tjenestegrene (DG AGRI/DG REGIO/DG EMPL) i januar-februar 2019 gennemførte en koordineret revision, og at DG AGRI foretog en revision af investeringsforanstaltningerne inden for landdistriktsudvikling

—

Kommissionens undersøgelse fortsat pågår og som en forebyggende foranstaltning, og at der, indtil situationen er afklaret, ikke foretages nogen betalinger fra Unionens budget inden for rammerne af ESI-fondene til virksomheder, som direkte og indirekte ejes af premierminister Babiš, og som potentielt kunne blive berørt af den påståede interessekonflikt

—	hvad angår fonden for udvikling af landdistrikter tilbagebetaler Kommissionen ikke de tjekkiske myndigheder de beløb, som vedrører Agrofert-projekter, der potentielt kunne blive berørt af den påståede interessekonflikt

265.

opfordrer Kommissionen til i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne at træffe passende foranstaltninger til at beskytte Unionens budget, herunder korrigerende foranstaltninger for tidligere hændelser, hvis dette foreskrives

266.

opfordrer Kommissionen til forsigtigt at overvåge den nuværende proces i Tjekkiet og lægge særlig vægt på betalinger, der foretages til virksomheder, som på nuværende tidspunkt direkte eller indirekte ejes af den tjekkiske premierminister eller andre medlemmer af den tjekkiske regerin

267.

opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overvåge inddrivelsen af misbrugte midler for at sikre, at Tjekkiet tager retlige skridt for at håndhæve, at der træffes afhjælpende foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for misbrug af EU-midler;

268.

opfordrer Kommissionen til omgående at holde Parlamentets kompetente udvalg og den brede offentlighed orienteret om resultaterne af revisionerne i fuld overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og retssikkerhed, som er en del af retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentets kompetente udvalg, hvis eventuelle interessekonflikter med relation til den tjekkiske regering fortsætter, efter at revisionerne officielt er afsluttet, eller hvis de tjekkiske myndigheder gør indsigelse mod at gennemføre eventuelle korrigerende foranstaltninger af politiske eller andre ikkeretlige grunde

269.

opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge, om den politiske situation i Tjekkiet er fuldt ud i overensstemmelse med retsstatsprincippet, og til at tage ethvert rimeligt skridt til at beskytte retsstatsprincippet som et af Unionens hovedprincipper, hvis den finder, at dette princip faktisk er i fare

Slovakiet

270.

opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge de svar, som de slovakiske myndigheder gav i august 2019 om de lovgivningsmæssige foranstaltninger, de er i færd med træffe for at forbedre rigtigheden og gennemsigtigheden af matrikelregistret, opfølgningen på beskyldningen om svig, inddrivelserne samt om en ny metode, der anvendes af det slovakiske betalingsorgan (APA) til behandling af dobbeltansøgninger

271.

opfordrer Kommissionen til fortsat rettidigt at underrette Parlamentet om udviklingen i sagerne i Tjekkiet og Slovakiet

Ungarn

272.

bemærker, at der i DG AGRI's revisioner i 2015 og 2017 for så vidt angår Ungarn, som følge af resultaterne af OLAF's undersøgelser, blev konstateret en systemisk mangel på kontrol af interessekonflikter i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer inden for rammerne af programmet for udvikling af landdistrikter i perioden 2007-2013

273.

glæder sig over, at:

—	Kommissionen besluttede at anvende finansielle korrektioner på i alt ca. 6,5 mio. EUR

—	de ungarske myndigheder har forpligtet sig til at rette op på situationen for programmeringsperioden 2014-2020, herunder at udpege et revisionsfirma, der skal foretage revisionen af offentlige udbudsprocedurer

274.

opfordrer DG AGRI til nøje at overvåge situationen i Ungarn og til rettidigt at aflægge rapport om opfølgningen til Parlamentet

Land grabbing

275.

noterer sig med bekymring, at Kommissionen anfører (26), at det ifølge EU-lovgivningen er de støttemodtagere, der dyrker jorden, som har ret til betaling, at de parceller, som en støttemodtager har anmeldt, skal være til landbrugerens rådighed på en given referencedato, som fastsættes af en medlemsstat, at, hvis jorden tvangsbeslaglægges, er dette et retsstatsspørgsmål, hvor retssystemet i medlemsstaten bør skride til handling, at Kommissionen om nødvendigt kan bistå medlemsstaten, samt at visse medlemsstater har anmodet støttemodtagerne om at fremlægge dokumentation for, at de lovligt har ret til at dyrke jorden, hvorimod andre har ikke gjort dette, og at det er op til medlemsstaterne at regulere dette spørgsmål

276.

er dybt bekymret over de alvorlige påstande om land grabbing, som undertiden støttes af oligarkiske strukturer, og som potentielt fremmes af regeringer og offentlige myndigheder i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at udarbejde fælles retningslinjer for interessekonflikter, der omfatter højtstående politikere; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udvikle effektive retlige instrumenter for at respektere retsstatsprincippet og undgå at fremme oligarkstrukturer, der trækker på Unionens landbrugsfonde; anerkender de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at forbedre f.eks. markidentifikationssystemet i visse medlemsstater med henblik på at forbedre upartiskheden i betalingsorganernes og revisionsmyndighedernes arbejde

277.

beklager, at det af Kommissionens svar fremgår, at overholdelsen af retsstatsprincippet for så vidt angår DG AGRI's tjenestegrene hovedsagelig er et spørgsmål for medlemsstaterne

278.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om ændring af den fælles landbrugspolitiks regler med henblik på at undgå en situation, hvor der udbetales EU-midler for jordarealer, der er blevet tvangsbeslaglagt, erhvervet ulovligt eller svigagtigt, eller for hvilke ejerskabet er blevet uretmæssigt angivet, eventuelt uden at de egentlige ejere eller, i tilfælde af statsejet jord, de berørte offentlige organer har kendskab hertil

279.

opfordrer Kommissionen til at indføre en mekanisme, der sikrer, at de berørte landbrugere/støttemodtagere får mulighed for at indgive en klage til Kommissionen i tilfælde af land grabbing, og at de kan drage nytte af passende beskyttelsesmekanismer

280.

opfordrer Kommissionen til grundigt at sikre, at retsstatsprincippet anvendes i alle medlemsstater, og til at sikre, at retssystemet er i stand til at arbejde uafhængigt for at sikre uafhængige undersøgelser af retssager; glæder sig over anvendelsen af eventuelle strengere betingelser for finansiering af den fælles landbrugspolitik

281.

opfordrer Kommissionen til at revidere og analysere medlemsstaternes lovgivning og politikker for at forhindre land grabbing og for at udarbejde retningslinjer for bedste praksis; opfordrer medlemsstaterne til at anvende god lovgivningspraksis med henblik på at begrænse land grabbing; opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at udvikle et passende retligt instrument på EU-plan til at forebygge land grabbing

282.

minder om Parlamentets holdning (27) om koncentration af landbrugsjord og gentager sin opfordring til Kommissionen om at oprette en tilsynsmyndighed for indsamling af oplysninger og data om omfanget af koncentrationen af og brugsretten til landbrugsjord i hele Unionen; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af og kombinere de systemer og databaser, den har til rådighed, med henblik på at indkredse de endelige reelle ejere for så vidt angår landbrugsbedrifter, der indgår i en større virksomhedsstruktur; noterer sig udarbejdelsen af et EU-dækkende erhvervsregister, hvorved landbrugsbedrifterne kædes sammen med en entydig forretningsidentifikator på EU-plan, for bedre at kunne fastslå det endelige bestemmelsessted for midler fra den fælles landbrugspolitik

Ordningen for unge landbrugere

283.

glæder sig over, at det Kommissionens Agriview Data (28) fremgår, at foreløbige data viser, at det samlede antal støttemodtagere er steget i ansøgningsåret 2018 med ca. 28 %, fra 364 153 til 466 006, og at det samlede beløb blev forhøjet med 53 %, fra 390 mio. EUR i 2017 til 600 mio. EUR i 2018 (AGRIVIEW DATA)

284.

beklager, at Revisionsretten, hvad angår støtten til unge landbrugere gennem ordninger til udvikling af landdistrikterne, i sin særberetning nr. 10/2017 konkluderede, at foranstaltningerne generelt er baseret på en vag behovsvurdering, og at der ikke foretages en reel koordinering mellem betalingerne under søjle I og støtte til unge landbrugere under søjle II

285.

opfordrer Kommissionen til at følge de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat for programmeringsperioden efter 2020, og til at indføre (eller kræve, at medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning angiver) en klar interventionslogik for de politikinstrumenter, der skal fremme et generationsskifte i landbruget; foreslår, at interventionslogikken bør omfatte:

—	en grundig vurdering af unge landbrugeres behov

—

en vurdering af, hvilke behov der kan imødekommes med Unionens politikinstrumenter, og hvilke behov der kan eller allerede nu imødekommes bedre gennem medlemsstaternes politikker, samt en analyse af, hvilke former for støtte (f.eks. direkte betalinger, faste beløb, finansielle instrumenter) der er bedst egnet til at imødekomme de identificerede behov

—	en fastsættelse af SMART-mål, som tydeliggør og kvantificerer de politiske instrumenters forventede resultater med hensyn til generationsskiftegrad og bidrag til de støttede bedrifters levedygtighed

Et globalt Europa

Revisionsrettens konklusioner

286.

glæder sig over den positive udvikling i restfejlfrekvensen, således som det fastslås i undersøgelserne af restfejlfrekvensen, der blev bestilt af DG DEVCO og DG NEAR (29)

287.

bemærker med bekymring, for så vidt angår DG NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen, at ifølge Revisionsretten:

—	er der plads til forbedring af det skøn, revisorerne må foretage, når de skal beregne den anslåede fejlforekomst i individuelle transaktioner

—	er antallet af transaktioner, hvor der ikke var gennemført substansrevision, idet man havde forladt sig fuldt ud på tidligere kontrolarbejde, fordoblet i 2018 i forhold til 2017

—	kan overdreven anvendelse af andres revisionsarbejde påvirke restfejlfrekvensen og dermed indvirke på opfyldelsen af hovedformålet med undersøgelsen

288.

bemærker med dyb bekymring, for så vidt angår DG DEVCO's undersøgelse af restfejlfrekvensen, at:

—	undersøgelsen af restfejlfrekvensen ikke er en erklæringsopgave eller en revision

—	den kontrahent, der foretager undersøgelsen af restfejlfrekvensen, har betydelige muligheder for at fortolke metoden, og kontrakten om undersøgelsen af restfejlfrekvensen indgås for kun ét år ad gangen, så kontrahenten og tilgangen kan ændre sig hvert år

—	Revisionsretten har konstateret mangler, såsom at der blev foretaget meget få kontroller på stedet vedrørende transaktioner, at kontrollerne af offentlige udbudsprocedurer og indkaldelser af forslag var ufuldstændige, og at vurderingen af fejl var mangelfuld

—	Revisionsretten har konstateret fejl og uensartethed i beregningen og ekstrapoleringen af individuelle fejl

—	Revisionsretten også fandt fejl i kontrahentens arbejdsdokumenter, såsom regnefejl, og kontrollen omfattede ikke alle støtteberettigelseskriterierne for udgifter

—	i tilfælde af manglende substanstest på grund af tillid til tidligere kontrol, bliver de identificerede fejl ved tidligere kontroller ikke ekstrapoleret til den del af udgifterne, der ikke er testet, hvilket mindsker fejlforekomsten

289.

noterer sig, at Revisionsretten fandt, at antallet af reviderede transaktioner i 2018 ikke var tilstrækkeligt til at anslå fejlforekomsten, og at den traf denne beslutning efter sin generelle strategi om at reducere sin substansrevision og delvis forlade sig på det såkaldte »andres arbejde«; foreslår, at Revisionsretten øger antallet af reviderede transaktioner for at angive en anslået fejlforekomst for kapitlet »Et globalt Europa«

290.

291.

påpeger, at 11 af de 58 transaktioner, som Revisionsretten undersøgte, var fejlbehæftede, og at Revisionsretten identificerede fem kvantificerbare fejl, der havde en finansiel indvirkning på det beløb, der debiteres Unionens budget

292.

noterer sig med bekymring, at DG DEVCO i sin årlige aktivitetsrapport for 2018, trods gode resultater med hensyn til fejlforekomsten:

—	påpeger, at eksterne revisorer konstaterede, at 4,64 % af det samlede beløb, der blev revideret i 2018 for så vidt angår tilskud i forbindelse med direkte forvaltning, ikke var støtteberettiget (side 57)

—	nævner, at 3,77 % af beløbet ikke er støtteberettiget ved indirekte forvaltning med modtagerlande (side 66)

293.

beklager, at Revisionsretten konstaterede et manglende samarbejde fra to internationale organisationer: De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF) og Verdensfødevareprogrammet, for så vidt angår rettidig fremsendelse af væsentlige bilag

294.

beklager, at Revisionsretten, trods forsøg på at udelukke fra sine beregninger inddrivelser på forfinansiering, annullerede indtægtsordrer og optjente renter, konstaterede, at pålideligheden af tallene for 2018 vedrørende DG ECHO's korrigerende effekt hæmmes af uopdagede fejl, som førte til, at den korrigerende effekt var ansat for højt

295.

påpeger, at det første forbehold i DG DEVCO's årlige aktivitetsrapport for 2018 vedrører tilskud, der forvaltes af DG NEAR på vegne af DG DEVCO, og at omfanget af dette forbehold blev strammet betydeligt i både 2017 og 2018, hvilket dels skyldes, at restfejlfrekvensen har været under væsentlighedsgrænsen tre år i træk

296.

bemærker med dyb bekymring, at det snævre anvendelsesområde for dette forbehold ikke er tilstrækkeligt begrundet i betragtning af de begrænsninger, der er forbundet med undersøgelsen af restfejlfrekvensen

297.

gentager sin støtte til Kommissionens multimedieaktiviteter, som bidrager til uafhængig mediedækning af EU-anliggender og hjælper med at fremme et fælles europæisk offentligt rum; er imidlertid foruroliget over konklusionerne fra Revisionsrettens hurtige sagsgennemgang om Euronews, der fremhæver, at Unionens finansielle støtte til Euronews mangler gennemsigtighed og ansvarlighed, og at overvågnings- og evalueringsmekanismerne ikke er tilstrækkeligt robuste; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at svare på alle de betænkeligheder, som Revisionsretten har givet udtryk for, og genoverveje sin tilgang til samarbejdet med Euronews; opfordrer desuden indtrængende Kommissionen til generelt at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med anvendelsen af budgettet til multimedieaktiviteter, navnlig ved at oprette specifikke budgetposter for de forskellige aktioner, samt til at foretage en fuldstændig revision af anvendelsen af denne budgetpost

Rapport om forvaltning af bistand til tredjelande

298.

beklager endnu en gang, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande (EAMR) fra EU-delegationscheferne ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter for 2018 fra DG DEVCO og DG NEAR, således som det er fastsat i artikel 76, stk. 3, i finansforordningen

299.

glæder sig over Kommissionens synspunkt (30) om, at EAMR kan deles mellem medlemmer og tjenestemænd fra Parlamentet, Rådet og Revisionsretten på en hvilken som helst måde (e-mail, kopier), og at der ikke er nogen forpligtelse til at konsultere disse dokumenter i et sikret lokale

Mere gennemsigtighed og en mere strategisk tilgang til politikken for udviklingssamarbejde

300.

påpeger, at sammenlægningen af ressourcer fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), Unionens budget samt andre donorer i trustfonde ikke bør have som konsekvens, at midler, der er øremærket til udviklings- og samarbejdspolitikken, ikke når deres tilsigtede støttemodtagere

301.

fremhæver, at den øgede anvendelse af finansielle mekanismer til at gennemføre Unionens politikker i tredjelande parallelt med Unionens budget risikerer at undergrave graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger; insisterer på, at Kommissionen skal sikre, at ydelsen af ekstern bistand underlægges retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i modtagerlandene; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre, at ingen EU-midler støtter børnetvangsarbejde, og at der ikke anvendes EU-midler til finansiering af lærebøger og uddannelsesmateriale, som tilskynder til religiøs radikalisering, intolerance, etnisk vold og martyrdød blandt børn

302.

er bekymret over, at problematisk materiale i palæstinensiske skolebøger stadig ikke er blevet fjernet, og over den fortsatte passivitet med hensyn til at gribe effektivt ind over for hadefuld tale og vold i lærebøger; insisterer på, at lønninger til lærere og offentligt ansatte i undervisningssektoren, der finansieres af EU-midler som f.eks. PEGASE, anvendes til at udarbejde og undervise efter læseplaner, der afspejler UNESCO's standarder for fred, tolerance, sameksistens og ikke-vold, således som det blev besluttet af Unionens uddannelsesministre i Paris den 17. marts 2015 og i Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen (31)

303.

noterer sig, at Kommissionen kan anvende EU-midler til sikkerhedsformål for at opnå et mere effektivt udviklingssamarbejde, men at der skal sikres et korrekt retsgrundlag og fuld gennemsigtighed i de finansierede foranstaltninger

304.

er bekymret over, at revisorer som følge af sikkerhedsrisici i mange lande, som f.eks. i Libyen, ofte ikke er i stand til at kontrollere, om modtagerne af EU-midler overholder høje standarder for menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EUF og Unionens budget ikke finansierer projekter gennem Unionens Nødtrustfond (EUTF), som gennemføres af de statslige og lokale styrker (militser), der er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser, navnlig i lande som Libyen og Sudan; opfordrer Kommissionen til at overveje at stoppe EU-bistand, hvis dens uafhængige revisorer ikke kan dobbelttjekke den reelle anvendelse af EU-midler i disse lande

305.

udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til den måde, hvorpå EUTF for Afrika anvendes til at finansiere den libyske kystvagt uden at tage hensyn til de meget alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der begås i Libyen

306.

beklager Parlamentets begrænsede rolle i tilsynet med og forvaltningen af EUTF; mener, at det er af afgørende betydning, at Parlamentet kan overvåge det operationelle udvalgs aktiviteter (32)

307.

minder om, at det er meningen, at Kommissionens mulighed for at oprette og forvalte EU-trustfonde skal:

—	styrke Unionens internationale rolle samt synligheden og effektiviteten af dens optræden udadtil og udviklingsbistand

—	sørge for en hurtigere beslutningsproces i forbindelse med valget af de foranstaltninger, der skal gennemføres, hvilket er afgørende i nødsituationer og indsatser efter nødsituationer

—	sikre gennemslagskraft, således at der kan afsættes yderligere ressourcer til foranstaltninger udadtil og

—	øge koordineringen mellem Unionens forskellige donorer i udvalgte indsatsområder gennem sammenlægning af ressourcer

—	udstikke strategiske prioriteter og retningslinjer for trustfondens ledere med fokus på at sikre konkrete resultater og virkninger

308.

fremhæver, at den stigende brug af andre finansielle mekanismer for at gennemføre EU-politikker sammen med EU-budgettet risikerer at underminere ansvarligheds- og gennemsigtighedsniveauet, da ordningerne for rapportering, revision og offentlig kontrol ikke er tilpasset hinanden

309.

bemærker med bekymring det store antal kontrakter, der er blevet tildelt et meget begrænset antal nationale udviklingsagenturer; bemærker, at de halvtreds største kontrakter (tilskud og udbud) og delegationsaftaler, der er blevet tildelt siden 2010 til nationale agenturer, blev tildelt agenturer af kun syv nationaliteter med en høj koncentration pr. land (henholdsvis 42 %, 25 % og 17 % af det samlede beløb til de tre største modtagere (33)); advarer om risikoen for gennationalisering af og en stigende indflydelse på Unionens udviklings-, samarbejds- og naboskabspolitikker, hvilket er i modstrid med den ønskede øgede integration af Unionens udenrigspolitik; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre adgangen til søjlevurderingen offentligt tilgængelig; opfordrer Kommissionen til gennemgå og styrke udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurerne for at undgå enhver form for konkurrenceforvridning mellem dette begrænsede antal stærkt subventionerede nationale agenturer og andre offentlige og private enheder med et klart europæisk perspektiv

310.

kræver, at Kommissionen medtager klare og gennemsigtige menneskerettighedsklausuler i sine bidragsaftaler indgået med de implementerende partnere (FN-organisationer, medlemsstaternes udviklingsorganer), for at undgå situationer, hvor Unionen indirekte kan komme til at finansiere projekter, der krænker menneskerettighederne

Henstillinger

311.

opfordrer Kommissionen til:

—	at tage skridt til at styrke de internationale organisationers forpligtelse til på Revisionsrettens anmodning at sende den alle de dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til at gennemføre dens opgaver som fastsat i traktaterne

—	at tilpasse DG NEAR's og DG DEVCO's metode til beregning af restfejlfrekvensen for at begrænse beslutninger om »fuld tillid«, overvåge dens gennemførelse nøje og rette op på alle de mangler, som Revisionsretten har påvist

—	at revidere beregningen af DG ECHO's korrektionskapacitet for 2019 ved ikke at medregne inddrivelser af ikke anvendt forfinansiering

—	i sin skrivelse, der ledsager EAMR, at angive, at disse dokumenter kan deles mellem medlemmer og tjenestemænd fra Parlamentet på en hvilken som helst måde (e-mail, kopier), og at der ikke er nogen forpligtelse til at konsultere disse dokumenter i et sikret lokale

—	at overveje at sætte en stopper for trustfonde, som ikke er i stand til at tiltrække et væsentligt bidrag fra andre donorer, eller som ikke opfylder deres målsætninger og mål

—	at overvåge regelmæssigt og systematisk, hvorvidt de potentielle virkninger af finansierede aktiviteter og projekter om grundlæggende rettigheder kan identificeres og effektivt afbødes

—	at sikre, at der ikke ydes EU-midler til børnetvangsarbejde

—	at sikre, at alle tredjeparter kun anvender EU-midler til at sørge for lærebøger og undervisningsmateriale, der afspejler fælles værdier og fuldt ud overholder UNESCO's standarder for fremme af fred, tolerance og sameksistens i skoleundervisningen

—	at sikre, at EU-midler ikke anvendes til andre formål end de områder, som midlerne er afsat til

—	at give detaljerede oplysninger om de beslutninger, der træffes i det operationelle udvalg, og sikre, at Parlamentet er repræsenteret på dets møder (34);

312.

insisterer på, at tilstedeværelsen af retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i modtagerlandet bør være et vigtigt kriterium for Kommissionens prioritering af den eksterne bistand; insisterer på, at Kommissionen bør kontrollere tredjeparters brug af EU-midler grundigt for at sikre, at der ikke tildeles eller knyttes nogen midler til nogen form for terrorisme og/eller religiøs og politisk radikalisering

Revisionsrettens særberetning nr. 35/2018: Gennemsigtighed med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler: behov for en større indsats

313.

anerkender den vigtige rolle, som uafhængige NGO'er spiller i og uden for Unionen; anerkender det afgørende bidrag fra civilsamfundet på verdensplan, som fremmer og beskytter menneskerettighederne, bidrager til udvikling og beskyttelse af demokratiet og leverer humanitær bistand; tager i betragtning, at nogle arbejder under meget vanskelige eller farlige omstændigheder eller i områder, hvor deres bidrag er uundværligt, fremmer social inklusion og beskæftigelse, sikrer adgang til uddannelse, sundhed og bidrager til miljøbeskyttelse og bekæmpelse af korruption;

314.

noterer sig, at Kommissionen gennemfører 1,7 % af Unionens budget og 6,8 % af EUF gennem NGO'ers interventioner

315.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en harmoniseret definition af NGO'er, der er i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning

316.

påpeger, at gennemsigtighed er et af de budgetprincipper, der er opstillet i finansforordningen, hvilket kræver, at Kommissionen på passende og rettidig vis stiller oplysninger til rådighed for modtagere af EU-midler

317.

anerkender, at lignende mangler som dem, der rapporteres om for NGO'er, er relevante for alle EU-støttemodtagere såsom private virksomheder, offentlige myndigheder osv.

318.

understreger, at Revisionsretten har identificeret fem elementer i NGO'ernes gennemførelse af EU-midler, hvor Kommissionen ikke er tilstrækkelig gennemsigtig:

—	klassificeringen af NGO'er i Kommissionens regnskabssystem ABAC

—	registreringen af oplysninger om midler og aktiviteter, der gennemføres af NGO'er

—	Kommissionens indsamling og kontrol af informationer om EU-midler, der anvendes af NGO'er

—	svagheder i de oplysninger, der offentliggøres om faktiske betalinger eller om enheder, der modtager finansiering i form af kaskadetilskud

—	ufuldstændige oplysninger fra organer under De Forenede Nationer om de kontrakter, der tildeles NGO'er

319.

bemærker, at de fleste af Revisionsrettens anbefalinger allerede nu er omfattet af finansforordningen som vedtaget i 2018, og at Kommissionen allerede har gennemført de fleste af Revisionsrettens anbefalinger; opfordrer Kommissionen til at fokusere på gennemførelsen af disse anbefalinger, der bør gælde for alle EU-støttemodtagere i overensstemmelse med finansforordningen og principperne om ikke-forskelsbehandling

320.

anmoder Kommissionen om hurtigt at udarbejde retningslinjer og stærke kriterier for at identificere NGO'er i sit regnskabssystem og verificere de selvoplyste data, som ansøgerne har indsendt

321.

bemærker, at der er forskellige registreringssystemer i hvert generaldirektorat til registrering af ansøgere om EU-midler; opfordrer Kommissionen til at oprette et fælles kontaktpunkt for at sikre, at der er sammenhæng i dataene i det finansielle gennemsigtighedssystem, og til at opstille kriterier og retningslinjer for definitionen af NGO'er og andre kategorier af støttemodtagere

322.

opfordrer Kommissionen til at udelukke NGO-ansøgere eller alle andre ansøgere, der gentagne gange eller bevidst angiver ukorrekte oplysninger om fejl begået i forbindelse med tidligere erfaringer, og til at foretage en grundigere kontrol af disse

323.

glæder sig over bestræbelserne på at forenkle de nye finanselle regler, såsom indførelsen af den forudgående søjlevurdering, og anmoder Kommissionen om at anvende en konsekvent fortolkning af de gældende regler i finansforordningen, navnlig for så vidt angår kaskadetilskud blandt de forskellige tjenester under hensyntagen til de enkelte sektorers særlige forhold

324.

anmoder Kommissionen om at standardisere og forbedre nøjagtigheden af de oplysninger, der offentliggøres i systemet for finansiel gennemsigtighed, og sikre, at alle støttemodtagere, der er omfattet af en aftale med Unionen, offentliggøres sammen med de støttebeløb, de har modtaget frem til midten af 2021

325.

beklager, at Kommissionen ikke har undersøgt, om FN-organer videregiver oplysninger om de tilskud, der ydes med EU-midler; kræver, at Kommissionen foretager denne kontrol på en konsekvent måde

326.

anmoder Kommissionen om at forbedre de indsamlede oplysninger ved at gøre det muligt for de forskellige tilskudsforvaltningsordninger at registrere den finansiering, som alle støttemodtagere, som Unionen har indgået aftale med, modtager og ikke blot den største støttemodtager, og gøre disse oplysninger brugbare til analyse og behandling, og glæder sig i denne forbindelse over den kommende lancering af OPSYS inden for Unionens eksterne finansiering

327.

gentager hasteanmodningen til Kommissionen om at gennemføre de retsafgørelser, der er truffet af både Domstolen (35) og Den Faste Voldgiftsret (36), og om fuldt ud at anerkende Den Internationale Styringsgruppes status som international organisation

328.

anmoder Kommissionen om så snart som muligt at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de trufne foranstaltninger

Sikkerhed og medborgerskab

Revisionsrettens konklusioner

329.

glæder sig over, at Revisionsretten for tredje år i træk inkluderede et særskilt kapitel om sikkerhed og medborgerskab i sin årsberetning; noterer sig, at Revisionsrettens resultater ikke indeholder en specifik fejlforekomst for dette udgiftsområde, da den kun udgør ca. 2 % af Unionens samlede budget

330.

påpeger, at den offentlige og politiske interesse for dette område er langt højere end dets økonomiske andel; opfordrer Revisionsretten til at overveje at revidere yderligere transaktioner og angive en anslået fejlforekomst for kapitlet om sikkerhed og medborgerskab;

331.

påpeger, at der ifølge Revisionsretten stadig er plads til at gøre bedre brug af EU-midler inden for denne programmeringsperiode ved at sikre, at medlemsstaterne kun godtgør foranstaltninger, når alle betingelser for betaling er opfyldt, eller at der kun indgås kontrakter, efter at der er foretaget en passende og konsekvent evaluering af alle udvælgelses- og tildelingskriterier

332.

bemærker, at medlemsstaterne i betydelig grad har øget gennemførelsesgraden for deres nationale AMIF/ISF-programmer; er imidlertid bekymret over, at de uudnyttede beløb fortsat stiger, hvilket kan øge presset på de nationale myndigheder, når programmerne nærmer sig deres afslutning;

333.

noterer sig, at Revisionsrettens revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne for syv (37) af medlemsstaternes myndigheder med ansvar for gennemførelsen af nationale AMIF/ISF-programmer viste, at de generelt havde indført tilstrækkelig kontrol til at opfylde kravene i reglerne, selv om der blev konstateret visse svagheder (punkt 8.10 i Revisionsrettens årsberetning for 2018); bemærker, at det samme gælder DG HOME's interne procedurer for evaluering af ansøgninger om tilskud og godkendelse af betalingsanmodninger (punkt 8.13 i Revisionsrettens årsberetning for 2018)

334.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den ved sin administrative kontrol af betalingsanmodninger systematisk anvender den dokumentation, den har krævet fra sine tilskudsmodtagere, med henblik på behørigt at undersøge lovligheden og den formelle rigtighed af de udbudsprocedurer, som disse tilskudsmodtagere har afholdt

335.

opfordrer Kommissionen til at pålægge medlemsstaternes myndigheder med ansvar for de nationale AMIF/ISF-programmer at foretage tilstrækkelig kontrol af lovligheden og den formelle rigtighed af de udbudsprocedurer, som afholdes af fondenes støttemodtagere, i forbindelse med den administrative kontrol af støttemodtagernes betalingsanmodninger;

336.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten, for så vidt angår performance, i sin årsberetning for 2018 (punkt 8.19 og 8.20) anfører, at medlemsstaterne ikke altid anvender passende indikatorer på projektniveau, og at virkningen af de finansierede projekter som følge heraf ikke kan måles nøjagtigt

DG HOME's årlige aktivitetsrapport for 2018

337.

glæder sig over den vægt, Kommissionen lægger på oprettelsen af et struktureret EU-system for genbosætning, som giver sårbare personer, der har behov for international beskyttelse, en lovlig og sikker vej til Unionen

338.

beklager, at den nuværende situation i nogle af de hotspotområder, der medfinansieres af Unionen, ikke lever op til bedste praksisser og standarder, navnlig for så vidt angår fødevarer og sundhedspleje

339.

beklager, at DG HOME ikke fastsatte nogen centrale resultatindikatorer vedrørende situationen for de mest sårbare migranter, navnlig børn, der er migranter, og migrantkvinder og -piger, med henblik på at forebygge og undgå misbrug og menneskehandel; beklager den systematiske anvendelse af frihedsberøvelse;

Forbehold

340.

beklager, at det tager så lang tid at afhjælpe de problemer, der har været konstateret i Tyskland siden 2013, i betragtning af at anvendelsesområdet for forbeholdet ikke er så stort

341.

er bekymret over de betydelige svagheder, som er konstateret i Det Europæiske Asylstøttekontors forvaltnings- og kontrolsystemer, og som begrundede vedtagelsen af et forbehold af omdømmemæssige hensyn

342.

bemærker de forbehold, som generaldirektøren for DG HOME fremsatte i DG HOME's årlige aktivitetsrapport (s. 108)

Henstillinger

343.

henstiller, at:

—	Revisionsretten fortsætter med at udarbejde et særskilt kapitel om sikkerhed og medborgerskab i sin årsberetning

—	DG HOME indfører en central resultatindikator vedrørende situationen for de mest sårbare migranter, navnlig børn, der er migranter, og migrantkvinder og -piger, med henblik på at forebygge og undgå misbrug og menneskehandel

—	Kommissionen kræver, at medlemsstaterne i årsregnskaberne for deres nationale AMIF/ISF-programmer angiver, hvordan de rapporterede beløb fordeler sig på inddrivelser, forfinansieringsbetalinger og faktisk afholdte udgifter og

—	de faktiske udgifter pr. fond anføres i Kommissionens generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter fra 2018 og fremefter

Revisionsrettens særberetning nr. 20/2019: Informationssystemer til understøttelse af grænsekontrollen – et stærkt redskab, men der er brug for større fokus på rettidige og fyldestgørende data

344.

glæder sig over, at medlemsstaternes systemer, der blev undersøgt af Revisionsretten, ifølge Revisionsretten generelt er godt udformet til at lette grænsekontrollen, og at de medlemsstater (38), Revisionsretten besøgte, generelt overholdt de gældende retlige rammer

345.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 20/2019 konstaterede, at:

—	visse landes nationale Schengeninformationssystem II (SIS II) og visuminformationssystemet (VIS) fremmer en mere effektiv grænsekontrol end andre

—	der var store forsinkelser i gennemførelsen af IT-løsninger til det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) og passagerlisteoplysninger (PNR) både på EU-plan og nationalt plan, hvilket forhindrede grænsevagter og andre myndigheder i at udnytte de tilsigtede fordele ved de disse systemer

—	det tager lang tid for medlemsstaterne at afhjælpe de svagheder, der er konstateret i Schengenevalueringsmekanismen, hvilket skyldes, at der ikke er nogen bindende frist for vedtagelsen af evalueringsrapporterne og gennemførelsen af korrigerende foranstaltninger

—	mere end halvdelen af de grænsevagter, der var involveret i Revisionsrettens undersøgelse, på et tidspunkt havde givet folk mulighed for at krydse grænserne uden at konsultere informationssystemerne

—	der er en uoverensstemmelse mellem antallet af udstedte visa og antallet af kontrollerede visa

—	der kun i begrænset omfang henvises til datakvalitetskontrol i retsakterne om de europæiske informationssystemer

—

Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) foretager automatiserede månedlige kvalitetskontroller af dataene i SIS II, men at resultaterne kun er tilgængelige for de berørte medlemsstater, og det er derfor ikke muligt for agenturet eller Kommissionen at evaluere de fremskridt, de enkelte lande har gjort med hensyn til at adressere problemer med datakvaliteten

—	hverken eu-LISA eller Kommissionen har håndhævelsesbeføjelser til at sikre, at medlemsstaterne løser problemer med datakvaliteten rettidigt

—	grænsevagterne ikke altid får rettidige og fyldestgørende data fra informationssystemerne

—

der bortset fra det europæiske fingeraftrykssystem (Eurodac) generelt ikke er nogen bindende frister for registrering af data, hvilket betyder, at selvom det f.eks. er meningen, at Eurosur skal give oplysninger i realtid om situationen ved grænserne, og visse af de lande, der er omfattet af Revisionsrettens revision, faktisk registrerer oplysninger i Eurosur i realtid, gør andre det kun en gang om ugen

—	siden Eurodac blev operationelt i 2013, har der ikke været et eneste år, hvor alle medlemsstaterne har indsendt de nødvendige oplysninger rettidigt

—	forsinket videregivelse kan føre til, at det forkerte land udpeges som ansvarligt for at behandle asylansøgningen

346.

opfordrer Kommissionen til:

—	hurtigt at fremme anvendelsen af uddannelsesmiljøer for SIS II og VIS

—	at fremskynde korrektionen af svagheder konstateret i forbindelse med Schengenevalueringerne

—	at analysere uoverensstemmelser i visumkontroller for at forbedre procedurerne for kvalitetskontrol af data

—	at begrænse forsinkelser i registreringen af data

—	at sikre bedre forbindelser mellem de fem eksisterende informationssystemer for at sikre korrekte og rettidige datastrømme

—	at tilskynde til løbende god praksis og god adfærd i forbindelse med levering af og støtte til informationssystemerne

Særberetning nr. 24/2019: Asyl, omfordeling og tilbagesendelse af migranter: Tiden er inde til at lukke hullet mellem mål og resultater

347.

noterer sig med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 24/2019 konstaterede, at

—	gennemførelsen af asylprocedurerne i Grækenland og Italien fortsat er præget af lange sagsbehandlingstider og flaskehalse

—	tilbagesendelserne fra Grækenland og Italien, ligesom i resten af Unionen, foregår i et langsomt tempo

—

der ikke indsamles data om tilbagesendelsesprocedurernes effektivitet, og der ikke er nogen indikatorer, der måler tilbagesendelsernes holdbarhed, såsom antallet af tilbagevendte migranter, der forsøger at vende tilbage til Unionen, eller hvor vellykkede reintegrationspakker for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration er

—

selvom registrering af migranter og optagelsen af deres fingeraftryk i hotspotområderne var markant forbedret siden den revision, som Revisionsretten foretog i 2017 (Revisionsrettens særberetning nr. 6/2017), nåede de midlertidige nødomfordelingsordninger ikke deres mål og lettede derfor ikke effektivt presset på de græske og italienske asylsystemer

—

selvom Unionens 20 støtteaktioner i Grækenland og Italien, som var blevet undersøgt af Revisionsretten, tog sigte på at afhjælpe de konstaterede behov, var der stadig svagheder i deres udformning, de fleste af projekterne havde ikke fuldt ud opfyldt deres mål, og resultatrammen blev oprettet for sent og uden mål, ligesom der ikke var tilstrækkelige resultatdata til rådighed

—	kapaciteten til at behandle asylsager var øget i både Grækenland og Italien, men at den stadig ikke var tilstrækkelig til at afhjælpe den voksende sagspukkel i Grækenland

—	da der er færre nye ansøgninger i Italien, er sagspuklen af asyl- og tilbagesendelsesprocedurer faldende, men der er ikke tilstrækkelig kapacitet til at behandle det høje antal klager efter afslag i første instans

—

der reelt tilbagesendes langt færre migranter, end der træffes afgørelser om tilbagesendelse i såvel Grækenland og Italien som i Unionen som helhed, hvilket skyldes f.eks. behandlingstiden for asylsager, utilstrækkelig kapacitet i tilbageholdelsescentre, vanskeligt samarbejde med migranternes oprindelseslande eller migranter, der ganske enkelt forsvinder, efter at der er truffet afgørelse om at tilbagesende dem

348.

opfordrer Kommissionen og agenturerne til at:

—	anvende indhøstede erfaringer til at udforme en mulig frivillig omfordelingsmekanisme i fremtiden og foreslå nye foranstaltninger, som effektivt kan tackle enhver nødsituation, såsom migrationskrisen i 2015, og som kan accepteres af medlemsstaterne

—	styrke forvaltningen af AMIF's nødhjælpsfinansiering og nationale programmer

—	forbedre Det Europæiske Asylstøttekontors operationelle støtte til medlemsstaterne med henblik på asylprocedurer

—	justere Frontex' tilbagesendelsesstøtte og udstationeringen af eksperter i hotspotområderne

—	styrke forvaltningen af de nationale asylsystemer

—	støtte yderligere nationale tilbagesendelsesprocedurer og indsamling af performancedata om tilbagesendelsesprocedurerne for at lette politikudformningen, performanceevalueringen og forskningen

349.

opfordrer Kommissionen til:

—	at forbedre hotspotsystemets funktion for at sikre værdige modtagelsesforhold og effektivitet i forvaltningen af ankomster

—	nøje at overvåge effektiviteten af de foranstaltninger, der ledes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, for bedre at beskytte Unionens ydre grænser

—	at styrke effektiviteten af og overholdelsen af grundlæggende rettigheder i forbindelse med Unionens kontrol ved de ydre grænser og styrke samarbejdet med de nationale myndigheder

—	at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tackle de grundlæggende årsager til migration

—	er især bekymret over den utilstrækkelige tilbagesendelsespolitik over for tredjelande, selv om det er en nøgleprioritet, idet tilbagesendelsespolitikken og bekæmpelsen af irregulær migration er afgørende for udviklingen af en effektiv migrationspolitik og et reelt partnerskab med tredjelande

—	at yde bistand til oprindelseslandene, således at potentielle migranter ikke vælger den farlige rejse til Europa, for at øge støtten til oprindelseslandene, forbedre levevilkårene og udsigterne for lokalbefolkningen og bekæmpe menneskehandlere, der udnytter desperation og sårbarhed

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

350.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkninger om, at de rapporterede skøn vedrørende de mobiliserede investeringer ikke tager hensyn til, at nogle af EFSI's foranstaltninger har erstattet andre EIB-foranstaltninger og Unionens finansielle instrumenter, og at en del af EFSI-støtten gik til projekter, der kunne være blevet finansieret via andre offentlige eller private kilder under forskellige betingelser

351.

beklager Revisionsrettens konklusioner om, at EFSI-støtten ganske vist har gjort det muligt for EIB at firedoble omfanget af dens mere risikofyldte udlånsaktiviteter i forhold til 2014, men at værdien af de undertegnede finansielle transaktioner fortsat er lavere end forventet

352.

støtter Revisionsrettens anbefalinger om at:

—	fremme den begrundede anvendelse af mere risikofyldte EIB-produkter under EFSI

—	styrke komplementariteten mellem Unionens finansielle instrumenter og Unionens budgetgarantier

—	forbedre vurderingen af, om potentielle EFSI-projekter kunne være blevet finansieret via andre kilder

—	anslå bedre skøn over den mobiliserede investering

—	forbedre den geografiske spredning af de EFSI-støttede investeringer

353.

mener, at mere uddybende foreløbige behovsvurderinger i forskellige sektorer er af afgørende betydning for i) at påvise investeringsmangler og -hindringer i forskellige medlemsstater eller regioner, ii) på passende vis at kunne vurdere arten og omfanget af markedssvigt og iii) at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige tilgang og de mest hensigtsmæssige programmer til at formindske disse investeringsmangler

354.

efterlyser en objektiv oversigt over EFSI-projekternes additionalitet og merværdi samt deres overensstemmelse med Unionens politikker eller andre EIB-foranstaltninger med henblik på, at de bliver mere politikdrevne end efterspørgselsstyrede

355.

minder om, at det er nødvendigt at fremlægge klare og tilgængelige oplysninger om de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af og den merværdi, der opnås gennem EFSI-finansierede projekter; understreger, at additionalitetsvurderingen af alle EFSI-støttede projekter bør dokumenteres behørigt

Revisionsrettens særberetning nr. 15/2019: Gennemførelse i Kommissionen af personalereformpakken fra 2014 — Der er opnået store besparelser, men ikke uden konsekvenser for personalet

356.

beklager, at Kommissionen ikke forsyner dechargemyndigheden med nøjagtige oplysninger om sager vedrørende udbrændthed; bemærker imidlertid, at Kommissionen har iværksat en strategi for sundhed på arbejdspladsen, herunder et redskab til sundhedsovervågning af fravær og årsagerne hertil, foranstaltninger til at opnå sund fraværsstyring og den nye enhed for medicinsk kontrol (39); mener derfor, at Kommissionen har alle de redskaber, der er nødvendige for at opdage, behandle, overvåge og rapportere om tilfælde af udbrændthed og skelne disse fra langtidssygemeldinger; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentets Budgetkontroludvalg data om sager vedrørende udbrændthed inden for rammerne af dechargeproceduren; beklager i denne forbindelse de opfølgende svar, som Kommissionen har givet, og som synes at retfærdiggøre en højere grad af sygdom og langvarigt fravær for kvinder med hensyn til en række alvorlige sygdomme eller lidelser, der er specifikke for kvinder, og samfundsmæssige tendenser, hvor kvinder generelt påtager sig en større andel af de familiemæssige forpligtelser, herunder pasning af syge børn og pårørende (40)

357.

er bekymret over det voksende problem med forskellen i købekraft, som EU-tjenestemænd i Luxembourg er berørt af; noterer sig resultaterne af den undersøgelse, som AIRINC (41) gennemførte på Kommissionens anmodning, og som bekræfter denne forskel og fastsætter den til 10,5 % (hvilket overskrider den udløsningsprocent på 5 %, der er fastsat i personalevedtægten), hovedsagelig på grund af leveomkostningerne i Luxembourg; konstaterer, at Kommissionen ikke vil være i stand til at fremsætte et lovforslag om korrektion for så vidt angår korrektionskoefficienterne inden færdiggørelsen af rapporten om lønmetoden, der skal foreligge senest den 31. marts 2022; opfordrer dog i mellemtiden indtrængende Kommissionen til at vurdere gennemførligheden og omfanget af de midlertidige målrettede foranstaltninger, der indgår i AIRINC-rapporten, navnlig indførelsen af en boligdagpengeordning

358.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkninger vedrørende personalereformpakken fra 2014 (42); glæder sig over Revisionsrettens anbefalinger samt Kommissionens beredvillighed til at acceptere dem; støtter den holdning, som Kommissionens Budgetkontroludvalg (43) har givet udtryk i forbindelse hermed; beklager den meget negative indvirkning, som reformpakken fra 2014 har på en række afgørende aspekter af menneskelige ressourcer i EU-institutionerne og dermed på deres tiltrækningskraft som arbejdsplads, alt sammen med det formål at opnå usikre besparelser; advarer om de alvorlige konsekvenser, som enhver budgetnedskæring i administrationen eller enhver personalenedskæring kan få for den europæiske offentlige tjenestes fremtid og for gennemførelsen af Unionens politikker

359.

minder Kommissionen om sin anmodning om at gennemføre en omhyggelig og ajourført analyse af virkningerne af udformningen af åbne kontorlandskaber inden for rammen af decharge for 2017 (44); noterer sig meddelelsen om fremtidens arbejdsplads i Europa-Kommissionen (45) og glæder sig navnlig over princippet om, at det berørte personale bør inddrages i konceptualiserings- og gennemførelsesprocessen for de nye arbejdsarealer; beklager, at begrebet personalets trivsel, der indføres i meddelelsen, ikke omfatter psykologiske lidelser såsom angst, stress eller udbrændthed, hvor arbejdspladsen spiller en grundlæggende rolle; fremhæver nødvendigheden af en generel analyse, der skal danne grundlag for en vurdering fra sag til sag, inden der sættes større fremtidige kontorordninger i værk i Kommissionen, som altid bør inddrage de berørte medarbejdere

Administration

Revisionsrettens konklusioner

360.

noterer sig, at Revisionsrettens samlede revisionsbevis viser, at fejlforekomsten i udgifterne under »Administration« ikke var væsentlig

361.

er dybt bekymret over, at Revisionsretten har konstateret et større antal svagheder i den interne kontrol end i foregående år vedrørende forvaltningen af familietillæg til medarbejdere, og beklager, at Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder ikke foretog tilstrækkelig overvågning af, om personalemapperne blev ajourført nøjagtigt og rettidigt for at sikre, at grundlaget for beregningen af lønninger og tillæg var korrekt

362.

er dybt bekymret over, at Revisionsretten konstaterede svagheder i de udbudsprocedurer, som Kommissionen havde tilrettelagt for at forbedre sikkerheden for mennesker og i bygninger, men bemærker, at disse svagheder hovedsagelig skyldtes den akutte indgåelse af kontrakterne

363.

opfordrer Kommissionen til at indføre en mere gennemsigtig udnævnelsesprocedure for alle stillinger, navnlig ledelsesrelaterede stillinger; opfordrer Kommissionen til at præcisere den tidligere udnævnelsesprocedure, som mangler gennemsigtighed og ansvarlighed

364.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forbedre sine systemer til forvaltning af vedtægtsmæssige familietillæg ved at foretage hyppigere kontrol af de ansattes personlige situation og styrke kontrollen af, om de ansattes erklæringer om tillæg modtaget fra andre kilder er korrekte, især når der gennemføres reformer af familietillægssystemerne i medlemsstaterne

365.

noterer sig den fortsatte forbedring af kønsligestillingen blandt medarbejderne; minder om den eksisterende mangel på ligelig repræsentation af mænd og kvinder i ledende stillinger

366.

påpeger, at ti medlemsstater ifølge de skriftlige svar var betydeligt underrepræsenteret i lønklasse AD5-AD8: Danmark, Tyskland, Irland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland og Sverige; bemærker med bekymring, at tjenestemandsstillinger i institutionerne muligvis ikke er attraktive for tjenestemænd fra visse medlemsstater, hvilket gør det vanskeligt at udligne de geografiske forskelle

367.

noterer sig det voksende antal enheder, der er blevet fjernet fra åbenhedsregistret; påpeger imidlertid, hvor vigtigt det er at følge op på enkeltpersoner og juridiske enheder, der er fjernet fra åbenhedsregistret; opfordrer Kommissionen til at lægge mere vægt på validering og stikprøvekontrol af enheder i åbenhedsregistret, der har behov for flere ressourcer

368.

opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering for at gennemgå de interne mekanismer for beskyttelse af whistleblowere, der allerede findes, herunder bestemmelser om bevidstgørelse for alle medarbejdere og kurser for de ledere, som modtager indberetninger; opfordrer EU-institutionerne til at harmonisere deres respektive personalevedtægter for at beskytte whistleblowere

Adfærdskodeks for kommissærer

369.

minder om, at Parlamentet i 2018 blev gjort opmærksom på, at Kommissionens generalsekretær for at kompensere for strengere bestemmelser i adfærdskodeksen vedrørende nedkølingsperioden for kommissærerne havde overvejet muligheden for at tilbyde dem nye praktiske faciliteter (kontor, IT, chauffør) efter udløbet af deres mandat

370.

bemærker, at kommissær Hahn i sit svar på skriftlig forespørgsel nr. 64, som forberedelse til -høringen i Parlamentets Budgetkontroludvalg den 5. december 2019, udtalte, at

»tidligere medlemmer af Kommissionen og navnlig tidligere formænd fortsat er ambassadører for EU, både i og uden for Europa. De fleste af dem vil fortsat forsvare og fremme Unionens resultater efter udløbet af deres mandat, f.eks. når de indbydes til at tale på konferencer eller deltage i offentlige debatter om Europa og Kommissionens rolle.

Kommissionen besluttede på sit møde den 30. oktober 2019 i overensstemmelse med lignende ordninger i de nationale administrationer og andre institutioner, at tidligere formænd for Kommissionen på passende vis kunne udføre repræsentative opgaver efter udløbet af deres mandat. Tidligere formænd bør derfor have adgang til visse meget begrænsede ressourcer, f.eks. logistisk støtte såsom et kontor og visse andre former for bistand. Tidligere kommissærer vil få logistisk støtte i form af et gæstekontor (»bureau de passage«) og vil blive forsynet med en vis mængde kommunikationsmateriale fra Kommissionen«. Adfærdskodeksen minder allerede om denne forpligtelse i artikel 11, stk. 1, første punktum (…)«

371.

mener, at Kommissionen bør gøre sine særlige rådgiveres status mere gennemsigtig med en klar definition af deres opgaver og missioner og give Parlamentet alle oplysninger vedrørende de finansielle omkostninger af sin beslutning af 30. oktober 2019

372.

minder Kommissionen om, at medlemmer af Kommissionen er underlagt krav om gennemsigtighed med hensyn til de møder, de holder med organisationer eller selvstændige, at fuld gennemsigtighed er en forpligtelse for medlemmerne og deres kabinetsmedlemmer, at de må kun mødes med de organisationer eller selvstændige, der er registreret i åbenhedsregistret, og at de skal offentliggøre oplysninger om sådanne møder i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2014/839/EU (46);

373.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de tidligere kommissærer, efter udløbet af karensperioden, ikke længere vil fortsætte med at drage nytte af de faciliteter, som tilbydes gennem Kommissionens beslutning af 30. oktober 2019, og at de heller ikke vil fortsætte med at drage nytte af faciliteterne i de tilfælde, hvor de indtager en anden rolle

374.

understreger, at tidligere medlemmer af Kommissionen efter deres mandatperiodes ophør fortsat er bundet af deres pligt til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed i henhold til artikel 245 i TEUF

375.

opfordrer Kommissionen til at håndhæve de eksisterende juridisk bindende regler i adfærdskodeksen for svingdørssituationer både for Kommissionen og dens agenturer

EPPO

376.

bemærker, at EPPO i henhold til artikel 3 i EPPO-forordningen oprettes som et institutionelt organ i Den Europæiske Union, mens EPPO i budgettet for 2020 præsenteres som et agentur under udgiftsområdet »Kommissionen«; er bekymret over, at denne situation ikke i tilstrækkelig grad sikrer EPPO's krævede uafhængighed, og opfordrer Kommissionen til at forelægge EPPO's budget som en institution under det fremtidige udgiftsområde 7 (administration) sammen med andre organer og institutioner i stedet for under det kommende udgiftsområde 2 (Kommissionen) med retlige og indre anliggender; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til de anslåede nye sager, der er indledt, og mængden af uafsluttede sager, som EPPO har forelagt institutionerne med henblik på at udarbejde en realistisk budget- og stillingsfortegnelse; er stærkt bekymret over, at den nuværende budgetplanlægning vil forhindre EPPO i at blive fuldt operationel senest i november 2020

Europaskolerne

377.

noterer sig, at Revisionsretten i overensstemmelse med finansregulativet for Europaskolerne har revideret skolernes konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2018, regnskaberne for det centrale kontor og de interne kontrolsystemer (ansættelse, indkøb og betalinger) for to af skolerne (Bergen og Varese); bemærker, at Revisionsretten har gennemgået det arbejde, der udføres af skolernes eksterne revisor, som havde gennemgået regnskaberne og de interne kontrolsystemer for syv skoler, inden konsolideringen fandt sted

378.

beklager dybt, at Revisionsretten ikke var i stand til at bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning i 2018 var i overensstemmelse med finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og personalevedtægten

379.

noterer sig navnlig, at Revisionsrettens gennemgang af det centrale kontors og de to udvalgte skolers interne kontrolsystemer afslørede svagheder i kontrolmiljøet, i betalingssystemer, i udbudsprocedurer og i dokumentationen af ansættelsesprocedurerne; noterer sig endvidere, at Revisionsretten konstaterede, at de ikke overholdt reglerne for ansættelse af personale

380.

tilslutter sig de vigtigste anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i sin årsberetning om Europaskolerne, og opfordrer navnlig Det Øverste Råd, det centrale kontor og skolerne til straks at tage skridt til at afhjælpe de svagheder, der er konstateret i deres regnskabsprocedurer og i betalingssystemet, og til fortsat at tilbyde uddannelse og hjælp til dem, der er involveret i udarbejdelsen af regnskaberne

381.

gentager sin holdning om, at der er et presserende behov for en gennemgribende revision af Europaskolesystemet; opfordrer Kommissionen – som medlem, men også som en stor bidragyder – til ikke alene at yde vejledning og støtte til Europaskolerne inden for den nuværende administrative og forvaltningsmæssige struktur, men også at overvåge gennemførelsen af anbefalingerne fra Revisionsretten og Kommissionens interne revisionstjeneste;

382.

opfordrer indtrængende skolerne til at forbedre ansættelses-, indkøbs- og betalingsprocedurerne og opfordrer til, at Parlamentet orienteres om fremskridt frem til den 30. juni 2020;

383.

er meget bekymret over rapporten fra Human Rights Watch om Europaskolernes tilgængelighed for børn med handicap (47), som understreger de problemer, der stadig er, og hvor børn med handicap ikke får en fuldt ud inkluderende uddannelse

384.

opfordrer Europaskolerne til at forpligte sig til inkluderende uddannelse i politik og praksis;

385.

opfordrer Kommissionen til, som den vigtigste bidragyder til Europaskolerne og med ansvar for Unionens gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap, at fremme den nødvendige reformproces

Indhøstede erfaringer fra FFR for programmeringsperioden 2014-2020

386.

er bekymret over, at programmeringsperioden for den nye FFR kan begynde med en forsinkelse, ligesom det var tilfældet med den aktuelle FFR; bemærker, at anvendelsesområdet for den europæiske grønne pagt blev formuleret, inden der kom meddelelse om det nye FFR-forslag; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Rådet til at drøfte og vedtage prioriteter og en strategi for hurtigst muligt at indlede FFR-forhandlinger med Parlamentet

387.

mener, at de offentlige budgetter først skal fastlægges, efter at der er fastsat klare politiske mål og udformet præcise politikker

388.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at Unionens finansielle planlægning for programmeringsperioden 2021-2027 i tilstrækkelig grad afspejler eventuelle senere fastlagte mål; understreger Parlamentets forslag om at medtage nye prioriteter i FFR og give mulighed for fleksibilitet inden for FFR til at håndtere uforudsete begivenheder

389.

opfordrer Kommissionen til at præcisere de vigtigste antagelser bag det nye FFR-forslag i en omfattende finansieringsplan; bemærker, at hovedformålet med en sådan plan vil være at opføre tallene i FFR for programmeringsperioden 2021-2027 i den rette økonomiske og finansielle kontekst

390.

gentager sin bekymring over, at enhver forsinkelse i vedtagelsen af FFR 2021-2027 og det dermed forbundne retsgrundlag for gennemførelsen kan føre til en gentagelse af den forsinkede gennemførelse af Unionens udgiftsprogrammer i begyndelsen af den nye programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en gnidningsløs start på den nye programmeringsperiode

391.

mener, at oplysninger af god kvalitet kan bidrage til, at der træffes hurtigere — og bedre — beslutninger

392.

glæder sig over, at Kommissionen gennemførte en udgiftsrevision, der omfattede alle de vigtigste programmer under FFR for programmeringsperioden 2014-2020, og at denne gennemgang havde til formål at kombinere en strategisk gennemgang (primært med fokus på prioritering af programmer i overensstemmelse med deres merværdi og sammenhæng med Unionens mål) med en effektivitetsmæssig gennemgang (der havde til formål at se på, hvordan man kunne forbedre gennemførelsen af de eksisterende programmer ved at undersøge mulighederne for strømlining og synergier, forenkling af reglerne, forbedring af fleksibiliteten og større fokus på performance); mener, at Kommissionen bør foretage regelmæssige gennemgange med bedre centrale resultatindikatorer

393.

glæder sig over, at Revisionsretten fandt Kommissionens analyse overbevisende for så vidt angår udgifternes effektivitet

394.

bemærker, at udgiftsrevisionen indeholder stærke argumenter til fordel for foranstaltninger til forenkling af programmer, strømlining af budgettet og øget finansiel fleksibilitet; bemærker, at den konstaterer, at der er uudnyttede synergier mellem forskellige programmer og muligheder for at sammenlægge lignende programmer indenfor forskellige politikområder

395.

bemærker, at udgiftsrevisionen også giver eksempler på unødigt komplekse, inkonsekvente regler, som ofte fører til misforståelser og ikkestøtteberettigede omkostninger

396.

er bekymret over sin konklusion om, at fremgangen med forenklingsbestræbelserne hidtil har været begrænset

397.

opfordrer til forenkling, hvor det er muligt, f.eks. ved at gøre større brug af forenklede omkostningsmuligheder og faste beløb som en mulighed for støttemodtagere og ved at indføre sædvanlig regnskabspraksis og en fælles revisionsmetode; understreger, at størstedelen af Unionens tilskud bør komme borgerne til gavn, og at SMV'er og familiejede eller små og mellemstore bedrifter bør have størst gavn; understreger også, at de fejl, som begås i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020, skal undgås i den nye FFR, navnlig inden for regional udvikling og samhørighed

398.

påpeger, at der kan sikres yderligere forenkling både på programmeringsniveau ved at begrænse antallet af forordninger og undgå unødvendige ændringer, der kan skabe usikkerhed, forsinkelser og fejl, og i forbindelse med den reelle gennemførelse med henblik på at mindske den administrative byrde for myndigheder og støttemodtagere og på at øge adgangen til midler

399.

glæder sig over, at Kommissionen for programmeringsperioden 2021-2027 foreslår at reducere antallet af udgiftsprogrammer med en tredjedel og at gøre reglerne mere sammenhængende på grundlag af et fælles regelsæt;

400.

er overbevist om, at det fælles regelsæt bør fjerne alle unødvendige og komplekse regler, krav og procedurer for at opnå reel forenkling; mener, at det ikke blot bør bestå i en sammenlægning af de eksisterende særskilte regelsæt til én stor samling;

401.

mener, at forenkling ikke er et mål i sig selv, men et middel til at øge effektiviteten af Unionens tiltag og dermed fremme bedre muligheder for, at små enheder kan blive støttemodtagere; opfordrer derfor Kommissionen til, når den udarbejder regler for Unionens programmer, at finde en balance mellem, hvor lette de er at gennemføre, og hvor effektivt de kan nå Unionens mål og opnå gennemsigtighed

402.

noterer sig med bekymring, at det i udgiftsrevisionen også forklares, hvordan fleksibilitetsmekanismer har vist sig at være utilstrækkelige til at håndtere nødsituationer i den nuværende periode; opfordrer til, at der foretages ændringer for at øge den generelle fleksibilitet og sikre tilstrækkelige bevillinger til at dække uforudsete hændelser;

403.

noterer sig med beklagelse, at Revisionsretten konstaterede, at udgiftsrevisionen var mindre overbevisende med hensyn til strategiske aspekter såsom EU-merværdien af udgiftsprogrammer og deres sammenhæng med Unionens mål

404.

er enig med Kommissionen i, at EU-merværdi bør stå i centrum for enhver drøftelse om det fremtidige EU-budget

405.

noterer sig, at Kommissionen har identificeret begrebet EU-merværdi som et vejledende princip i udgiftsanalysen; forventer, at Kommissionen videreudvikler og anvender et solidt og klart defineret begreb for EU-merværdi

406.

mener, at begrebet EU-merværdi går hånd i hånd med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

407.

er overbevist om, at begrebet EU-merværdi er nødvendigt ikke alene for at fordele ressourcerne, men også for at udforme og evaluere udgiftsprogrammer

408.

mener, at kun programmer med meget høj EU-merværdi bør modtage fuld EU-finansiering; foreslår, at finansieringen begrænses for programmer med en middelhøj til høj EU-merværdi, og at der ikke bør ydes finansiering til programmer med lav EU-merværdi

409.

insisterer på, at alle midler, der er tildelt, skal anvendes og bruges på den mest hensigtsmæssige måde efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning for at maksimere virkningen

410.

støtter idéen om at knytte Unionens budget tættere sammen med de landespecifikke henstillinger, der er anført inden for rammerne af principperne for økonomisk styring, med det formål at tilskynde til vækstfremmende strukturreformer i medlemsstaterne; understreger, at henstillingerne skal følge nærhedsprincippet og fokusere på væsentlige, systemiske spørgsmål såsom forbedring af konkurrenceevnen, styrkelse af den sociale og økonomiske samhørighed, forretningsmuligheder, kulturel mangfoldighed, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og sikring af arbejdspladser

411.

opfordrer til, at forvaltningen af midler forbedres, samtidig med at kontrollens effektivitet styrkes – disse bør omfatte de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af systematisk misbrug af EU-midler

412.

understreger, at kontrol for at forhindre misbrug af Unionens midler skal intensiveres i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: når Revisionsretten påpeger alvorlige svagheder i de nationale revisionsmyndigheders kvalitet og pålidelighed, er det nødvendigt at styrke Unionens kontrol; påpeger, at Revisionsretten bør erkende, at de nationale revisionsmyndigheder har svigtet fuldstændigt, og at FFR for programmeringsperioden 2021-2027 bør indeholde mekanismer, så Kommissionen kan forvalte tildelingen af midler

413.

understreger, at Unionens politikker skal gøres mere synlige; understreger, at alle retlige bestemmelser om information og kommunikation skal gennemføres grundigt for at sikre gennemsigtighed og bred formidling af fondenes resultater

414.

påpeger, at finansielle instrumenter altid bør være skræddersyede og fungere som supplement til tilskud for at maksimere output i praksis; understreger, at synergien med andre politikker og instrumenter bør styrkes for at maksimere virkningen af investeringen; mener, at der kan opnås bedre resultater, samtidig med at dette sker på en omkostningseffektiv måde

415.

mener, at det er af afgørende betydning, at Unionens udgiftsprogrammer udrustes med stærke og gensidigt sammenhængende performancerammer, der er i overensstemmelse med Unionens strategiske mål og FFR for programmeringsperioden 2021-2027

416.

bemærker, at det er vigtigt yderligere at forbedre performanceovervågningen og konsekvensanalysen af finansieringen i den næste FFR. Et sæt indikatorer og benchmarkingværktøjer kan regelmæssigt understøtte den operationelle og politiske ansvarlighed i forbindelse med gennemførelsen af fondene

417.

noterer sig, at målene for programmerne for perioden 2021-2027, som er anført i bilaget til meddelelsen om FFR, har form af beskrivende missionserklæringer; beklager, at målene ikke er kvantificeret, og at de ikke er tilstrækkeligt specifikke

418.

forventer, at der udvikles omfattende logiske modeller med specifikke mål og sammenlignelige sæt af informative output-, resultat- og effektindikatorer i den relevante sektorlovgivning eller programmeringsdokumenter (herunder på medlemsstatsplan eller regionalt plan)

419.

understreger, at der bør fastsættes offentlige revisionsmandater for alle former for finansiering af EU-politikker på EU-plan og nationalt plan; understreger, at Revisionsretten bør udnævnes til revisor for organer, der oprettes med henblik på at gennemføre Unionens politikker, herunder EU-organer og organer, der oprettes ved aftaler uden for Unionens retsorden

Udvalgenes holdninger

Udenrigsanliggender

420.

bemærker med hensyn til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II), at der fortsat er svagheder i de tiltrædende landes administrative kapacitet, hvilket resulterer i en manglende absorptionskapacitet under indirekte forvaltning; fremhæver, som påpeget i Revisionsrettens særberetning fra 2018 om IPA-finansiering til Tyrkiet, at fremskridtene på så følsomme områder som retsstatsprincippet og civilsamfundet ikke blot er afhængige af IPA-finansieringen, men frem for alt af myndighedernes politiske vilje; bemærker med bekymring, at man inden for rammerne af IPA-midler til Tyrkiet knap nok adresserede grundlæggende værdier, herunder pressefrihed og retsvæsenets upartiskhed; mener, at det er vigtigere nu end nogensinde før, at Kommissionen gør brug af konditionalitet til at støtte reformer på prioriterede områder såsom retsstatsprincippet og regeringsførelse i Tyrkiet

421.

glæder sig over iværksættelsen af de første kapacitetsopbygningsforanstaltninger under det ændrede instrument, der bidrager til stabilitet og fred (i 2018; understreger, at disse tiltag bør gennemføres inden for rammerne af en overordnet reform af sikkerhedssektoren; opfordrer til en stærkere opfølgning af kortsigtede stabiliseringstiltag i forbindelse med langsigtede tiltag, der finansieres af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, eller andre instrumenter

422.

glæder sig over Revisionsrettens analytiske gennemgang af det europæiske forsvar og støtter de anbefalinger, den har fremsat; opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at sikre sammenhæng i alle Unionens forsvarsbestræbelser, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (PESCO, EDIDP, EUF, CARD osv.), og at sikre interoperabilitet og synergier med NATO

423.

opfordrer Kommissionen til at vurdere lovligheden af at fratage Parlamentet dets budgetfunktion ved hjælp af Rådets afgørelser om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur og PESCO; minder om, at de relevante artikler 45, stk. 2, og 46, stk. 2, i TEU fastsætter, at afgørelserne skal vedtages med kvalificeret flertal uden vetoret; minder om, at det i henhold til artikel 42 i TEU kun er muligt at fratage Parlamentet dets budgetfunktion for så vidt angår de operationelle udgifter, og at dette kræver, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed; understreger, at Rådet aldrig har truffet en sådan afgørelse

424.

insisterer på nødvendigheden af nøje at overvåge anvendelsen af midler i faciliteten for flygtninge i Tyrkiet for at sikre, at disse midler nøje målrettes flygtningeprojekter og ikke anvendes til andre formål; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til budgetmyndigheden om de finansierede foranstaltningers forenelighed med det underliggende retsgrundlag

Udvikling og samarbejde

425.

opfordrer indtrængende Unionen og dens medlemsstater til – som et led i forfølgelsen af målet om at skabe et erhvervsvenligt miljø for private investorer i udviklingslandene inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling – at afstå fra at støtte praksisser, der gør det lettere for transnationale selskaber og enkeltpersoner at undgå at betale skat; understreger desuden risikoen for gældsætning i forbindelse med Unionens øgede anvendelse af blanding, navnlig i Afrika syd for Sahara og i de vestindiske lande, der kun har begrænsede indtægter til at betale af på deres gæld; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens at bekæmpe skatteunddragelse, aggressiv skatteundgåelse og skadelig skattekonkurrence på en effektiv og konsekvent måde;

Beskæftigelse og sociale anliggender

426.

bemærker, at der i forbindelse med ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) er blevet afbrudt tre programmer under ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i Det Forenede Kongerige, Italien og Ungarn og ét FEAD-program i Italien, hvilket medførte, at flere betalinger blev afbrudt i 2018; bemærker, at der blev sendt 33 advarselsskrivelser til de berørte medlemsstater

427.

konstaterer, at antallet af varslingsskrivelser og afbrydelser blev betydeligt forøget i 2018 i forhold til det foregående år på grund af det øgede antal sikkerhedspakker, der blev modtaget i februar 2018, og resultaterne af de juridisk-kritiske revisioner, der blev udført i løbet af året

428.

minder om, at der stadig er ti anbefalinger, der refererer til Revisionsrettens særberetninger (én fra særberetning nr. 16/2016 (EU's uddannelsesmål: tilpassede programmer, men mangelfuld resultatmåling), to fra særberetning nr. 14/2016 (EU's politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaerne: Der er gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år, men der er brug for en yderligere praktisk indsats) og syv fra særberetning nr. 6/2018 (Arbejdskraftens frie bevægelighed – den grundlæggende frihed er sikret, men en bedre målretning af EU-midlerne ville støtte arbejdskraftens mobilitet), som skal gennemføres, hvoraf størstedelen skulle gennemføres senest den 31. december 2019; noterer sig navnlig særberetning nr. 14/2016, ifølge hvilken de fleste projekter blev gennemført som planlagt, men at kriterierne for bedste praksis, der skulle bidrage til en vellykket integration af romaer, ikke altid blev anvendt, og det var vanskeligt at overvåge performance; minder om, at manglen på solide og omfattende data om romaer ikke kun er et problem, der vedrører projekterne, men også den politiske beslutningstagning på EU-plan og nationalt plan; beklager dybt, at denne situation muligvis ikke vil ændre sig, medmindre der handles hurtigt

429.

minder om resultaterne af Revisionsrettens særberetning nr. 5/2019 (Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede: Fonden yder værdifuld støtte, men dens bidrag til at reducere fattigdom er endnu ikke fastslået), navnlig Revisionsrettens konklusion om, at FEAD afhjælper fattigdom gennem fødevarebistand (som udgør 83 % af FEAD's budget), og at fondens innovative socialpolitiske bestanddele derudover giver medlemsstaterne mulighed for at fremme social inklusion

430.

minder også om, at de tilgængelige data, som blev fremlagt i Revisionsrettens særberetning nr. 5/2019, viser, at fonden har en mærkbar virkning i næsten hver eneste medlemsstat, og at FEAD's foranstaltninger til tilvejebringelse af fødevarer, materiel bistand og social inklusion gør en forskel for de dårligst stillede, herunder dem, som ellers ville være blevet udelukket fra traditionel social bistand, eller som har behov for akut støtte; fremhæver også, at en tredjedel af de fødevarer, de leverer, ifølge fødevarebankerne finansieres af FEAD, og at FEAD gør det muligt at være mindre afhængig af den uregelmæssige strøm af donationer og derfor gør det muligt bedre at planlægge omfordelingen af bestemte fødevarer

431.

bemærker imidlertid, at FEAD's bidrag til fattigdomsreduktion, på grund af begrænsninger i dens overvågning og mangel på data for hele Unionen, endnu ikke er blevet dokumenteret kvantitativt, og minder om, at Kommissionen er nødt til at forbedre de indsamlede data for bedre at illustrere den relative betydning af FEAD som eksponent for europæisk solidaritet og som en måde til at bidrage til at bekæmpe sociale skel i Unionen

432.

noterer sig, at der i midtvejsevalueringsrapporten for FEAD blev påpeget adskillige svagheder i gennemførelsen af fonden, og at Revisionsretten foreslog, at fonden skulle fokusere mere på dem, der har de største behov; minder også om, at man i midtvejsevalueringen mente, at tilvejebringelsen og overvågningen af ledsagende foranstaltninger kunne udnyttes yderligere

433.

minder om, at forvaltningsmyndighederne ifølge konklusionerne i Revisionsrettens særberetning nr. 6/2019 (Håndtering af svig i forbindelse med EU's samhørighedsudgifter: Forvaltnngsmyndighederne bør styrke deres afslørings-, reaktions- og koordineringsindsats«) stadig bør styrke afslørings-, reaktions- og koordineringsindsatsen i forbindelse med svig, selv om deres metode til at påvise risici for svig i Unionens samhørighedsfonde (herunder ESF) og udforme forebyggende foranstaltninger er blevet forbedret

434.

bemærker, at midtvejsevalueringen af Den Europæiske Unions program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) ifølge Kommissionen viste, at programmets mål stadig er relevante, og at det er effektivt med hensyn til at nå de relevante interessenter, skabe resultater af god kvalitet og nå dets mål, navnlig i lyset af den aktuelle vanskelige socioøkonomiske kontekst, der er præget af efterdønningerne af den finansielle og økonomiske krise; bemærker endvidere, at der er udpeget visse områder, der kan føre til øget effektivitet (»synergier«), selv om de tre akser (Progress, EURES og Mikrofinansiering og socialt iværksætteri) synes at fungere selvstændigt;

435.

noterer sig, at EaSI-midtvejsevalueringen fremhævede en række metoder til at forbedre gennemførelsen af programmet, navnlig gennem en forenkling af procedurer, forbedret intern sammenhæng, øget fleksibilitet, fokus på grupper med behov for særlig støtte og forbindelser med andre fonde, og opfordrer Kommissionen til at handle i denne henseende; opfordrer navnlig indtrængende til, at ESF+ under området EaSI bør omfatte en række forbedringer i denne retning

Miljø

436.

understreger, at andelen af betalinger, der overstiger de lovbestemte frister, nåede op på 8,20 % af DG ENV's betalinger i 2018 (5,85 % i 2017, 3,92 % i 2016); beklager navnlig, at betalingsforsinkelserne under LIFE-programmet nåede et højere niveau i 2018 (10,3 % i forhold til 5,8 % i 2017 og 3,9 % i 2016)

437.

bemærker, at DG ENV i 2018 i sin årlige aktivitetsrapport fremlagde en gennemsnitlig restfejlforekomst på 0,09 %, som ikke overskred væsentlighedstærsklen på 2 %

438.

bemærker, at DG ENV i sin årlige aktivitetsrapport understregede, at betingelserne i eksternaliseringsbeslutningen om samarbejdet med Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) for så vidt angår personale medfører, at personalesituationen i DG ENV er meget stram med hensyn til aktiviteterne under LIFE-programmet, hvilket kan kræve en yderligere gennemgang af arbejdsmetoderne og -ordningerne inden for dette generaldirektorat

439.

glæder sig over, at kun 0,93 % af alle DG CLIMA's betalinger i 2018 blev betalt for sent i forhold til de lovbestemte frister (3,9 % i 2017)

440.

understreger, at DG CLIMA og DG BUDG overvåger målet om 20 % klimamainstreaming i FFR, og at DG CLIMA støtter andre generaldirektorater med hensyn til at integrere klimahensyn i deres aktiviteter; glæder sig over, at 20,1 % af Unionens budget i 2018 blev brugt på klimarelaterede aktiviteter, men beklager, at det i begyndelsen af 2019 stadig blev anslået, at denne andel med den nuværende tendens i Unionens budget kun ville nå op på 19,7 % for den nuværende FFR-periode

441.

er stærkt bekymret over, at det forbehold, som var taget på baggrund af omdømmemæssige, retlige, finansielle og institutionelle forhold, og som vedrørte de alvorlige sikkerhedsrisici, der blev påpeget ved vedligeholdelsen og driften af det EU-registersystem, der anvendes i forbindelse med Unionens emissionshandelssystem (EU ETS), og som er blevet påpeget i DG CLIMA's årlige aktivitetsrapporter siden 2010 og blev bekræftet ved risikovurderingen fra 2018, gentages i DG CLIMA's årlige aktivitetsrapport for 2018; beklager den helt usædvanlige varighed af dette forbehold; opfordrer Kommissionen til hurtigt at finde en løsning på problemet;

Folkesundhed, fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed

442.

fremhæver, at offentlige udbud på folkesundhedsområdet er det vigtigste instrument til økonomisk forvaltning, og at forpligtelses- og betalingsbevillinger blev udnyttet fuldt ud i 2018; understreger, at budgettet på fødevare- og fodersikkerhedsområdet i vid udstrækning gennemføres via direkte tilskud til medlemsstaterne, og at gennemførelsesgraden for forpligtelser og betalinger nåede op på henholdsvis 99,0 % og 98,6 %

443.

bemærker, at DG SANTE i 2018 i sin årlige aktivitetsrapport fremlagde en gennemsnitlig restfejlfrekvens på 1,9 %, som ikke overskred væsentlighedstærsklen på 2 %

444.

bemærker med bekymring, at den andel af betalinger med relation til tilskudsforvaltning, som DG SANTE foretog til tiden, faldt fra 97 % til 83 % mellem 2016 og 2018

445.

påpeger de udfordringer, som DG SANTE har påpeget i sin årlige aktivitetsrapport for så vidt angår gennemførelsen af Unionens tredje sundhedsprogram 2014-2020 (»sundhedsprogrammet«); bemærker, at disse udfordringer har relation til sundhedsprogrammets nuværende finansieringsmekanisme, som kun giver mulighed for projektorienteret finansiering og således kan have en negativ indvirkning på den langsigtede bæredygtighed af de iværksatte foranstaltninger, og til kompleksiteten af visse mekanismer i sundhedsprogrammet såsom fælles foranstaltninger, der gennemføres sammen med medlemsstaterne, hvilket medfører, at tidsplanen fra den oprindelige planlægning af aktiviteten til den faktiske iværksættelse kan være langstrakt; noterer sig Revisionsrettens konklusioner i særberetning nr. 21/2019 om bekæmpelse af antimikrobiel resistens, ifølge hvilken Kommissionens og agenturernes aktiviteter har medført visse fremskridt, f.eks. på veterinær- og fødevareområdet; beklager dog, at der ifølge den samme særberetning stadig ikke er meget, der tyder på, at sundhedsbyrden i forbindelse med antimikrobiel resistens er blevet reduceret i Unionen

Transport og turisme

446.

glæder sig over færdiggørelsen i 2018 af 2017-udbudsrunden med blandet finansiering under CEF-Transport med en innovativ tilgang, hvor der blev stillet et samlet vejledende budget på 1,35 mia. EUR i EU-tilskud til rådighed, som skulle kombineres med finansiering fra EFSI, EIB, nationale erhvervsfremmende banker eller private investorer; mener, at det er nødvendigt at foretage en efterfølgende vurdering af disse projekter med henblik på at vurdere effektiviteten af denne innovative tilgang; bemærker, at den anden frist for indsendelse af forslag i april 2018 med fokus på projekter inden for innovation og nye teknologier til støtte for Kommissionens politik for ren mobilitet, navnlig inden for alternative brændstoffer, resulterede i, at der blev udvalgt 35 projekter med i alt 404,8 mio. EUR i CEF-finansiering; bemærker, at det er nødvendigt at forbedre kendskabet til reglerne for støtteberettigelse under CEF blandt modtagerne, navnlig ved at sondre klart mellem gennemførelseskontrakter og underleverandørkontrakter; minder om, at størrelsen på det beløb, der er brugt under et finansielt instrument, ikke er dets eneste resultatkriterium, og opfordrer Kommissionen til at uddybe sin evaluering af de resultater, der er opnået under EU-finansierede transportprojekter, og måle, om de giver merværdi, og om udgifterne er resultatorienterede

447.

bemærker, at der i det femte år i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020 kun var afholdt betalinger for ca. 23 % af de oprindeligt tildelte midler ved udgangen af januar 2019, hvilket satte spørgsmålstegn ved den fulde gennemførelse af CEF; gentager, at det med henblik på at undgå en betydelig ophobning af betalingsforsinkelser, frigørelser og tilbageførsler i slutningen af programmeringsperioden, hvilket ikke efterlader tilstrækkelig tid til at omdirigere midlerne til andre projekter, er nødvendigt, at Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk nøje overvåger den tekniske og finansielle gennemførelse af projekterne, således at der kan træffes effektive korrigerende foranstaltninger i tide; gentager Revisionsrettens anbefalinger til Kommissionen og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk om at sikre større sammenhæng og gennemsigtighed i projektudvælgelsesprocedurerne, fastsætte bedre betingelser for rettidig gennemførelse af programmet og ændre resultatrammen for bedre at kunne overvåge projektresultaterne

448.

glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 30/2018, hvori det konkluderes, at de vigtigste former for offentlig transport er omfattet af EU-regler, hvilket gør Unionens ramme for passagerrettigheder unik på verdensplan; beklager imidlertid Revisionsrettens konklusion om, at mange passagerer ikke var tilstrækkeligt bevidste om deres rettigheder og ofte ikke kunne drage fordel af dem på grund af problemer med håndhævelsen; gentager derfor Revisionsrettens anmodning om at forbedre sammenhængen, klarheden og effektiviteten af rammen for passagerrettigheder i Unionen, træffe foranstaltninger til at fremme mere effektive og gennemsigtige oplysningskampagner og forsyne de nationale håndhævelsesorganer med yderligere redskaber til håndhævelse af passagerrettigheder

449.

gentager i betragtning af de mange forskellige finansieringskilder sin anmodning om, at Kommissionen sikrer nem adgang til projekter i form af en kvikskranke for at give borgerne mulighed for klart at følge udviklingen og finansieringen af infrastruktur, som er medfinansieret af EU-midler og EFSI; påpeger, at disse kvikskranker skal have vidtrækkende koordineringsbeføjelser, at EU-reglerne skal have forrang, og at kvikskrankerne skal have en flersproget dimension, der letter forvaltningen af alle miljøkonsekvensvurderinger; bemærker, at absorptionen af EFSI-midler i det femte år af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 stadig går langsommere end planlagt; understreger, at de konstaterede fejl ligger hos støttemodtageren, og at der derfor er behov for mere vejledning med hensyn til omkostningernes støtteberettigelse

450.

fremhæver, at transportinfrastrukturpolitikken rummer en klar mulighed for at øge synergier mellem forsvarsbehov og civile behov og TEN-T; glæder sig over tilføjelsen af en søjle med militær mobilitet til TEN-T-politikken med vedtagelsen af handlingsplanen i marts 2018 og Kommissionens forslag om at medtage en ny bevillingsramme til militære mobilitetsbehov på 6,5 mia. EUR under CEF-budgettet for 2021-2027; understreger betydningen af at analysere forskellene mellem de militære krav og TEN-T-kravene med henblik på at etablere en pipeline af infrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse, der kan støttes under CEF 2021-2027, og styrke TEN-T; gentager, at denne udvikling afspejler TEN-T's strategiske rolle med hensyn til at integrere Unionens infrastruktur med henblik på at opnå en hurtig og gnidningsløs mobilitet på tværs af kontinentet samt styrke kapaciteten til at reagere på nødsituationer, såsom humanitære kriser, naturkatastrofer eller civile katastrofer, og dermed videreudvikle det indre marked

451.

glæder sig over iværksættelsen af nye projekter med fokus på mobilitet i byerne, effektiv logistik og infrastruktur, herunder fremtidens havn, til en værdi af ca. 105 mio. EUR fra 2017-indkaldelsen under Horisont 2020-programmet; glæder sig over vedtagelsen af det treårige Horisont 2020-arbejdsprogram for transport for 2018-2020; gentager Revisionsrettens anbefaling om at udarbejde en havneudviklingsplan for hele Unionen for de centrale havne og revidere antallet af centrale havne

Regionaludvikling

452.

understreger, at uregelmæssigheder i gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget ikke automatisk indebærer svig, og at der er behov for en grundig analyse af revisionsresultaterne, inden der anvendes finansielle korrektioner over for støttemodtagerne; opfordrer Kommissionen til at gennemføre sin strategi til bekæmpelse af svig og til fortsat at støtte og bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af svig, herunder analysen af uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet under ESI-fondene

453.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en detaljeret analyse af årsagerne til de lave udnyttelsesgrader i visse regioner og vurdere specifikke metoder til at afhjælpe de strukturelle problemer, der ligger til grund for disse ubalancer, og til at optrappe den tekniske bistand på stedet; fremhæver, at fleksibilitet og enklere regler kan forbedre ESI-fondenes effektivitet

454.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde en handlingsplan i første halvår af 2020 for at fremskynde gennemførelsen af ESI-fondene i den nuværende programmeringsperiode med klare incitamenter til en effektiv absorption af de disponible midler, styrkelse af Unionens strategiske mål, navnlig økonomisk, social og territorial samhørighed og, i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, bekæmpelse af klimaændringer

Landbrug og udvikling af landdistrikter

455.

opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en særberetning om land grabbing og dets potentielle indvirkning på den fælles landbrugspolitik

456.

minder Kommissionen om, at der er en betydelig forskel i typerne af fejl, f.eks. mellem utilsigtede udeladelser og tilfælde af svig; minder om, at de fleste af støttemodtagerne er små og mellemstore bedrifter, og at komplekse regler øger risikoen for utilsigtede udeladelser, hvilket også bør tages i betragtning, når den faktiske fejlforekomst anslås

457.

fremhæver, at en korrekt gennemførelse af interventionerne under den fælles landbrugspolitik er tæt forbundet med støttemodtagernes overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat på EU-plan; understreger, at øget fleksibilitet i medlemsstaterne med hensyn til tildeling af støtte under den fælles landbrugspolitik kan risikere at føre til kortsigtede nationale politiske interesser og til en yderligere forværring af misbruget, og opfordrer derfor Kommissionen til at undgå renationalisering af den fælles landbrugspolitik, navnlig af systemet til kontrol med, at de enkelte støttemodtagere overholder reglerne om støtteberettigelse, med henblik på at bevare Unionens troværdighed i forbindelse med forvaltningen af en af de vigtigste offentlige politikker

Kultur og uddannelse

458.

glæder sig over konklusionen i Revisionsrettens særberetning nr. 22/2018 om mobilitet under Erasmus+ om, at programmet har en positiv indvirkning på deltagernes holdning til Unionen og skaber mange former for europæisk merværdi; understreger imidlertid også, at der bør gøres en yderligere indsats for fuldt ud at afstemme indikatorerne med målene, og at der er behov for at forenkle ansøgnings- og rapporteringsprocessen;

459.

glæder sig over den positive virkning af Erasmus+-programmet med hensyn til at fremme inklusion af personer, der kommer fra dårligt stillede miljøer, således som det fremgår af Revisionsrettens særberetning nr. 22/2018; opfordrer til at forbedre definitionen, rapporteringen og overvågningen på dette område for at sikre inklusiviteten af Erasmus+-programmet, af det europæiske solidaritetskorps samt af programmerne for Et Kreativt Europa

460.

understreger behovet for øget finansiering til programmerne Erasmus+ og Et Kreativt Europa i betragtning af programmernes succes og den merværdi, de tilfører

461.

anerkender, at Kommissionen, som følge af at studielånsgarantifaciliteten ikke har givet de forventede resultater, har besluttet at omfordele de relevante midler

462.

fremhæver fremskridtene hvad angår succesrater i programmet Et Kreativt Europa i forhold til 2017 (31 % for kultur og 48 % for Media-delprogrammet), men understreger, at der er behov for mere passende finansieringsniveauer for at tackle disse stadig utilfredsstillende resultater

463.

opfordrer EACEA til at lægge behørig vægt på forenkling og tilpasning af ansøgningsprocedurerne til målgrupperne med henblik på at forbedre adgangen til programmerne

464.

noterer sig, at EACEA's interne kontrolsystem stadig kræver store forbedringer, hvilket fremgår af de forbehold, der blev fremsat i anden fase af en revision af tilskudsforvaltningen under programmerne Erasmus+ og Et Kreativt Europa; opfordrer EACEA til at træffe alle de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at sikre mest mulig kvalitet i gennemførelsen af programmerne

465.

henleder opmærksomheden på de udfordringer, som Europaskolerne står over for i forbindelse med processen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (»Det Forenede Kongeriges«) udtræden af Unionen, og opfordrer Kommissionen og Europaskolerne til at aflægge rapport til Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg om Det Forenede Kongeriges udtræden og om, hvordan skolerne agter at fortsætte med at tilbyde førsteklasses undervisning i engelsk på Europaskolerne efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

466.

fremhæver underrepræsentationen af kvinder (31 %) i mellemlederstillinger i EACEA; opfordrer forvaltningsorganet til at nå målet om 40 % i 2020.

Retfærdighed, frihed og indre anliggender

467.

glæder sig over Revisionsrettens særberetning om EU-støtte til medlemsstaterne i deres bestræbelser på at tackle radikalisering (48), der bl.a. finansieres af ISF og programmet for retlige anliggender; er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør forbedre rammerne for den overordnede koordinering af EU-finansierede foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering, øge den praktiske støtte til fagfolk og politiske beslutningstagere i medlemsstaterne og forbedre rammerne for vurdering af resultater

468.

glæder sig over, at Revisionsretten ikke fandt betydelige mangler i Kommissionens procedurer for regnskabsafslutning for AMIF og ISF, og at den er enig i Kommissionens beslutninger om regnskabsafslutning; beklager imidlertid, at tre ud af de 18 transaktioner, som Revisionsretten undersøgte, indeholdt fejl, hvoraf en transaktion vedrørende delt forvaltning under AMIF havde en fejlprocent på 9,4 %; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afhjælpe de systemiske svagheder, som Revisionsretten har påvist, såsom manglende efterfølgende kontrol af bilag i tilfælde af forudgående administrativ kontrol af betalingsanmodninger; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kontrollen af de udbudsprocedurer, der organiseres af modtagere af midler, i forbindelse med lovligheden og den formelle rigtighed af sådanne procedurer

Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene

469.

understreger, at kvinders rettigheder og et ligestillingsperspektiv bør integreres i og sikres på alle relevante politikområder; gentager derfor sin opfordring til at anvende kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse

470.

beklager de seneste års tendens til, at Unionens midler til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger skæres ned, og gentager sin opfordring til at øge midlerne til Daphne-programmets specifikke mål; gentager sin opfordring til at have en særskilt budgetpost med specifikt sigte på Daphne i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab; noterer sig udviklingen i udformningen af en EU-dækkende undersøgelse, der indebærer en fælles metode og et fælles spørgeskema og består i regelmæssigt at indsamle sammenlignelige data om kønsbaseret vold i alle Unionens medlemsstater; forventer at anerkende de første resultater af pilotundersøgelsen i 2019 for at overholde den planlagte gennemførelse af undersøgelsen fra 2020-2021 og fremefter

471.

opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af synergier mellem Unionens interne og eksterne programmer for at sikre, at tilgangen til politikkerne er sammenhængende og vedvarende både inden og uden for Unionen såsom i forbindelse med kvindelig kønslemlæstelse.

(1) Den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger blev i regnskabsåret 2017 anslået til 2,4 %, 3,1 % i 2016, 3,8 % i 2015, 4,4 % i 2014, 4,7 % i 2013, 4,8 % i 2012, 3,9% i 2011, 3,7 % i 2010, 3,3 % i 2009, 5,2 % i 2008 og 6,9 % i regnskabsåret 2007.

(2) De pågældende betalinger vedrører studie- og forskningsstipendier (FFR-udgiftsområde 1a — kapitel 5), direkte støtte til landbrugere (FFR-udgiftsområde 2 — kapitel 7) og budgetstøtte til tredjelande (FFR-udgiftsområde 4 — kapitel 9). Administrationsudgifterne er hovedsagelig lønninger og pensioner til EU-tjenestemænd (FFR-udgiftsområde 5 — kapitel 10). De rettighedsbaserede udgifter udgør samlet set ca. 53 % af vores revisionspopulation.

(3) COM(2019)299.

(4) Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2017, s. 77. Sammenlignet med 2016 er den primære ændring det betydelige fald inden for »Samhørighed, Migration og Fiskeri«. På dette politikområde er de nuværende 2014-2020-programmer ved at komme op i fart, og de har en lavere iboende risiko på grund af den nyligt indførte årlige regnskabsafslutning og reglen om tilbageholdelse af 10 % af de mellemliggende betalinger, indtil alle kontroller og korrigerende foranstaltninger er gennemført.

(5) Se også svaret på skriftlig forespørgsel 1, der blev fremsat med henblik på høringen af kommissær Dimitris Avramopoulos den 11. november 2019.

(6) https://ec.europa.eu/anti-fraud/sites/antifraud/files/olaf_report_2018_en.pdf

(7) COM(2018)687.

(8) Når Kommissionen konstaterer mulige overtrædelser af forordningerne om egne indtægter i de data, medlemsstaterne har indsendt, holder den dataene åbne for mulige ændringer, indtil den er overbevist om, at dataene er i overensstemmelse med reglerne. I forbindelse med BNI og moms kaldes dette at fastsætte et forbehold, og i forbindelse med traditionelle egne indtægter kaldes den tilsvarende procedure at angive et udestående punkt. Kommissionen fastlægger efter at have indhentet de nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne, hvilken effekt forbeholdene og de udestående punkter vil have på EU-budgettet.

(9) https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/tax-cooperation-control/vat-gap_en

(10) Revisionsrettens særberetning nr. 12/2019: E-handel: Mange af udfordringerne med at opkræve moms og told er stadig ikke løst.

(11) Et frivilligt handelsfremmende system, hvor afgiftspligtige personer (både EU- og ikke-EU-virksomheder), som leverer telekommunikations-, radio- og TV-spredningsydelser samt elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige personer i medlemsstater, hvor de ikke har en virksomhed, afregner den skyldige moms på disse leverancer og angiver den via en webportal i den medlemsstat, hvor de er momsregistreret.

(12) Punkt 5.34 i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2018, med institutionernes svar (EUT C 340 af 8.10.2019).

(13) Svar på spørgsmål 10, Spørgeskema som forberedelse til drøftelse med kommissær Moedas, https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/188520/Replies%20to%20questionnaire%20-%20Commissioner%20Moedas-original.pdf

(14) DG RTD, årlig aktivitetsrapport 2018, s. 16.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(16) Se også Revisionsrettens særberetning nr. 8/2018: EU's støtte til produktive investeringer i virksomheder – der er behov for mere fokus på holdbare resultater.

(17) Se svar på spørgsmål 24, spørgeskema til kommissær Hahn til høringen i Parlamentets Budgetkontroludvalg den 11. november 2019.

(18) DG REGIO, årlig aktivitetsrapport 2018, s. 111s, hvorefter risikoen »ved betaling« beregnes for hvert program ved at anvende den samlede restfejlfrekvens for regnskabsåret 2016/2017 som bekræftet af Kommissionens tjenestegrene eller, når den er højere, den samlede restfejlfrekvens, som revisionsmyndighederne har indberettet for regnskabsåret 2017/2018 til de »relevante udgifter« i Kommissionens rapporteringsår, og risikoen »ved afslutning« viser den resterende risiko for de relevante udgifter i 2018, når Kommissionen begynder at anvende de finansielle korrektioner, der er nødvendige for at nedbringe de samlede restfejlfrekvenser for alle OP'er til 2 %.

(19) Se også Revisionsrettens særberetning nr. 17/2018: Kommissionens og medlemsstaternes foranstaltninger i de sidste år af programperioden 2007-2013 modvirkede lav absorption, men havde ikke tilstrækkeligt fokus på resultater.

(20) Punkt 204 i Parlamentets beslutning af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne (EUT L 248 af 3.10.2018, s. 29).

(21) Punkt 21 i Parlamentets beslutning af 18. april 2018.

(22) SWD(2018)478, s. 55.

(23) Revisionsrettens særberetning nr. 10/2018 om grundbetalingsordningen for landbrugere — ordningen er operationelt på rette spor, men dens effekt med hensyn til at forenkle, målrette og sikre konvergens i støtteniveauerne er begrænset.

(24) SWD(2018)478, s. 56.

(25) Se svarene på skriftlig forespørgsel nr. 3 og nr. 18, spørgeskema til kommissær Hogan til høring i Parlamentets Budgetkontroludvalg den 17. oktober 2019.

(26) Se svar på spørgsmål 41, spørgeskema til kommissær Hogan til høringen i Parlamentets Budgetkontroludvalg den 17. oktober 2019.

(27) Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: Hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord? (EUT C 298 af 23.8.2018, s. 112).

(28) Se svar på spørgsmål 39, spørgeskema til kommissær Hogan til høringen i Parlamentets Budgetkontroludvalg den 17. oktober 2019.

(29) DG DEVCO: 0,85 % i 2018 sammenlignet med 1,18 % i 2017, 1,67 % i 2016, 2,2 % i 2015; DG NEAR: 0,72 %.

(30) Se svar fra kommissær Mimica på skriftlig forespørgsel 51 (CONT-udvalgets høring den 28. november 2019).

(31) EUT L 248 af 3.10.2018, s. 27.

(32) Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2019 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, P9_TA(2019)0038, punkt 51.

(33) Se svar på spørgsmål 4, opfølgende spørgsmål til kommissær Mimica til høringen i Parlamentets Budgetkontroludvalg den 18. november 2019.

(34) Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2019, punkt 51.

(35) Domstolens dom af 31. januar 2019, International Management Group mod Europa-Kommissionen, forenede sager C-183/17 P og C-184/17 P, ECLI:EU:C:2019:78.

(36) PCA-sag nr. 2017-03.

(37) Belgien, Tyskland, Spanien, Grækenland og Sverige for AMIF; Litauen og Rumænien for ISF.

(38) Finland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Polen.

(39) Revisionsrettens særberetning nr. 15/2019: Gennemførelse i Kommissionen af personalereformpakken fra 2014 — Der er opnået store besparelser, men ikke uden konsekvenser for personalet.

(40) Skrivelse af 26.11.2019 fra den fungerende generalsekretær til Monika Hohlmeier og Isabel García Muñoz, formand og næstformand for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (ARES (2019) 7291393).

(41) AIRINC, Study on the cost of Living for EU staff posed in Luxembourg — Final report, september 2019 (AIRINC, undersøgelse af leveomkostningerne for EU-ansatte i Luxembourg — endelig rapport, september 2019).

(42) Revisionsrettens særberetning nr. 15/2019: Gennemførelsen i Kommissionen af personalereformpakken fra 2014 — Der er opnået store besparelser, men ikke uden konsekvenser for personalet.

(43) Arbejdsdokument om »Gennemførelsen i Kommissionen af personalereformpakken fra 2014 – Der er opnået store besparelser, men ikke uden konsekvenser for personalet«.

(44) Øvrige spørgsmål, punkt 205 — Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2019 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne (EUT L 249 af 27.9.2019, s. 31).

(45) Meddelelse til Kommissionen »The Workplace of the Future in the European Commission« (Fremtidens arbejdsplads i Europa-Kommissionen) (C(2019)7450/F1).

(46) EUT L 343 af 28.11.2014, s. 22.

(47) »Sink or Swim: Barriers for Children with Disabilities in the European School System«, 4. december 2018 (Synk eller svøm: Hindringer for børn med handicap i Europaskolesystemet).

(48) Revisionsrettens særberetning nr. 13/2018 »Bekæmpelse af radikalisering, der fører til terrorisme: Kommissionen adresserede medlemsstaternes behov, men der var nogle mangler i koordineringen og evalueringen«.