8.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 362/166


P9_TA(2020)0143

Forslag til ændringsbudget nr. 3/2020: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2019

Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2020 for regnskabsåret 2020 — opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2019 (07764/2020 — C9-0131/2020 — 2020/2061(BUD))

(2021/C 362/27)

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 44,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, endeligt vedtaget den 27. november 2019 (2),

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4),

der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (5),

der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/ 2020, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2020 (COM(2020)0180),

der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2020, vedtaget af Rådet den 6. maj 2020 og fremsendt til Europa-Parlamentet den følgende dag (07764/2020 — C9-0131/2020),

der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (6),

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0104/2020),

A.

der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2020 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2019 på i alt 3 218,4 mio. EUR på 2020-budgettet;

B.

der henviser til, at dette overskud hovedsageligt skyldes større indtægter end forventet på 2 414,8 mio. EUR og en underudnyttelse på udgiftssiden på 803,6 mio. EUR;

C.

der henviser til, at på indtægtssiden skyldes den største forskel morarenter og bøder (2 510,5 mio. EUR), som består af bøder i konkurrencesager og morarenter, andre tvangsbøder og renter i forbindelse med bøder og tvangsbøder;

D.

der henviser til, at på udgiftssiden når Kommissionens underudnyttelse af betalinger op på 592,3 mio. EUR for 2019 (heraf 351,5 mio. EUR fra nødhjælpsreserven og 94,5 mio. EUR af reserven under udgiftsområde 3 »Sikkerhed og medborgerskab«) og 86,3 mio. EUR i fremførsler fra 2018, samt at de øvrige institutioners underudnyttelse når op på 82,4 mio. EUR for 2019 og 39 mio. EUR i fremførsler fra 2017;

1.

noterer sig, at forslaget til ændringsbudget nr. 3/2020 som forelagt af Kommissionen udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2019 med et beløb på 3 218,4 mio. EUR på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18 og Rådets holdning hertil;

2.

gentager sin holdning om, at alle tilgængelige midler og uudnyttede midler i EU-budgettet, herunder overskuddet, skal anvendes til hurtigt at yde finansiel bistand til de regioner og virksomheder, der er mest berørt af covid-19-pandemien; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at øremærke de forventede reduktioner i deres BNI-baserede bidrag, der hidrører fra 2019-overskuddet, til budgettering af covid-19-relaterede tiltag, helst på EU-plan med henblik på at sikre en optimal tildeling af midler;

3.

bemærker, at bøderne i konkurrencesager ifølge Kommissionen udgjorde 2 510,5 mio. EUR i 2019; påpeger atter engang, at der bør åbnes mulighed for, at eventuelle indtægter, der stammer fra bøder eller er forbundet med for sen betaling, kan genanvendes i EU-budgettet uden en tilsvarende mindskning af BNI-bidragene; minder om, at det fortsat er af den opfattelse, at den foreslåede EU-reserve (den samlede margen for forpligtelser) i den næste flerårige finansielle ramme bør forhøjes med et beløb svarende til indtægterne fra bøder og sanktioner;

4.

godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2020;

5.

pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2020 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(2)  EUT L 57 af 27.2.2020.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(4)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5)  EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

(6)  Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.