3.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/1


Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg For Kartel- Og Monopolspørgsmål på dets møde den 15. marts 2019 om et udkast til afgørelse i sag AT.40411 Google Search (AdSense)

Referent: Kroatien

(2020/C 369/01)

1.   

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de relevante produktmarkeder i denne sag er markedet for onlinesøgeannoncering og markedet for formidling af onlinesøgeannoncering.

2.   

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at det relevante geografiske marked for onlinesøgeannoncering er af national karakter.

3.   

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at det relevante geografiske marked for formidling af onlinesøgeannoncering i denne sag omfatter hele EØS.

4.   

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at Google har haft en dominerende stilling på markedet for formidling af onlinesøgeannoncering som minimum i perioden mellem 2006 og 2016.

5.   

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at eksklusivitetsklausulen i kontrakter med alle de direkte partnere udgjorde misbrug af Googles dominerende stilling på EØS-markedet for formidling af onlinesøgeannoncering som omhandlet i artikel 102 i TEUF og EØS-aftalens artikel 54.

6.   

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at klausulen om bedste placering af et minimum af Googles søgeannoncer er et misbrug af Googles dominerende stilling på EØS-markedet for formidling af onlinesøgeannoncering som omhandlet i artikel 102 i TEUF og EØS-aftalens artikel 54.

7.   

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at klausulen om godkendelse af konkurrerende annoncer er et misbrug af Googles dominerende stilling på EØS-markedet for formidling af onlinesøgeannoncering som omhandlet i artikel 102 i TEUF og EØS-aftalens artikel 54.

8.   

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at ovennævnte adfærd udgør en samlet og vedvarende overtrædelse som beskrevet i udkastet til afgørelse.

9.   

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af overtrædelsens varighed som beskrevet i udkastet til afgørelse.

10.   

Det rådgivende udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til de bemærkninger, der er fremsat på mødet.

11.   

Det rådgivende udvalg henstiller til, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.