Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — En ny forbrugerdagsorden — Styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning«

(COM (2020) 696 final)

(2021/C 286/09)

Ordfører:	Bernardo HERNÁNDEZ BATALLER
Medordfører:	Gonçalo LOBO XAVIER

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 14.1.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	31.3.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	27.4.2021
Plenarforsamling nr.	560
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	218/2/24

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU noterer sig den nye forbrugerdagsorden og de 22 foranstaltninger, der er foreslået heri, og skønner, at den er så fuldstændig og detaljeret, som den kan være.

1.2.

EØSU mener dog i anerkendelse af Kommissionens indsats, at en forbrugerdagsorden burde opstå som eller være den logiske følge af en sand politisk strategi på forbrugerområdet. Da Kommissionens seneste strategi på det forbrugerpolitiske område er fra 13. marts 2007 (for perioden 2007-2013), er den nu fuldstændig forældet.

1.3.

EØSU frygter derfor, at den nye forbrugerdagsorden, som den er struktureret, kan ses som en liste over særskilte initiativer, som det vil være vanskeligt at gennemføre i praksis.

1.4.

EØSU mener endvidere, at foranstaltningerne til bekæmpelse af covid-19-pandemien skal være engangsforanstaltninger, og at mange af dem bør have førsteprioritet og er presserende i lyset af denne krise af hidtil uset omfang, som er af både sundhedsmæssig, økonomisk og social karakter. Udvalget sætter spørgsmålstegn ved, om sådanne foranstaltninger bør medtages i en forbrugerdagsorden, som efter EØSU's mening i øvrigt ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den nuværende vanskelige situation.

1.5.

I denne forbindelse er EØSU nødt til at understrege, at sundhedspolitikken bør uddybes mest muligt, og at den ikke bør være en politik, der udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetence. Artikel 168 i EUF-traktaten bør således ændres med henblik på at tilnærme den artikel 169 om forbrugerpolitik.

1.6.

EØSU insisterer på, at gennemførelsen af det indre marked, uanset om der er tale om det fysiske eller det digitale marked, skal ske på lige vilkår, og at der skal nås et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, sådan som EØSU gentagne gange har efterlyst. Udvalget er derfor enigt i, at der er behov for en horisontal tilgang, der er integreret med EU's øvrige politikker, således at der tages hensyn til forbrugernes interesser ved udformningen og gennemførelsen af de forskellige sektorpolitikker.

1.7.

EØSU finder den grønne del af dagsordenen yderst vigtig og minder om, at udvalget støttede den europæiske grønne pagt. EØSU har navnlig talt for mere bæredygtige varer, adgang til bæredygtige produkter, en ren, cirkulær og mere klimavenlig økonomi og en effektiv udnyttelse af produkter, for bekæmpelse af indbygget forældelse og for retten til at få repareret varer og produkter.

1.8.

EØSU er dog bevidst om, at det nødvendige arbejde med at måle CO2-aftrykket skal tage hensyn til produkternes livscyklus og ikke er nemt at gennemføre.

1.9.

Det er nødvendigt at vedtage forbrugerbeskyttelsesregler på det digitale område. De udfordringer, der er forbundet med de nye teknologier som f.eks. kunstig intelligens (AI), tingenes internet (IoT) og robotteknik, kræver et øget beskyttelsesniveau og bør håndteres, navnlig i forbindelse med revisionen af direktivet om produktsikkerhed. Derudover bør hullerne i den gældende lovgivning identificeres og fjernes. Det er også grunden til, at forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder er et vigtigt supplement til denne strategi.

1.10.

EØSU håber, at den europæiske støtte også vil føre til alle civilsamfundsorganisationernes (navnlig forbrugerorganisationerne) deltagelse, da de bør spille en vigtig rolle i udviklingen af denne dagsorden. Det organiserede civilsamfund, navnlig forbrugerorganisationer og repræsentanter for erhvervslivet, bør sammen med andre arbejdsmarkedsparter udvikle et gensidigt fordelagtigt forhold for at sikre en bredere deltagelse i udformningen og gennemførelsen af denne politik.

1.11.

Forbrugeroplysning og -uddannelse bør følgelig spille en større og styrket rolle inden for rammerne af dagsordenen, da det bidrager til at holde fast i et højt beskyttelsesniveau.

1.12.

EØSU er klar over de vanskeligheder, som SMV'erne støder på, når de skal bidrage til en vellykket dagsorden, navnlig hvad angår bevidstgørelse og information af forbrugerne og levering af varer og tjenesteydelser, der er bæredygtige, men som har en større økonomisk værdi.

1.13.

EØSU henleder opmærksomheden på behovet for at sikre virksomheder — og især SMV'er — tilstrækkelige finansielle midler til at kunne opfylde kravene i dagsordenen, navnlig på et tidspunkt, hvor bekæmpelsen af covid-19-krisen mindsker virksomhedernes investeringer i de digitale og grønne sektorer.

2.   Kommissionens meddelelse

2.1.   Generelt

2.1.1.

Kommissionens meddelelse — sigter mod at styrke den overordnede ramme for samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og interessenter — anlægger en holistisk tilgang, der omfatter forskellige EU-politikker — afspejler behovet for at tage højde for forbrugerbeskyttelse i udformningen og anvendelsen af andre politikker som supplement til andre EU-initiativer — kræver et tæt samarbejde mellem EU og medlemsstaterne og gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af de rammer for forbrugerbeskyttelse, der er fastlagt i den afledte EU-ret.

2.1.2.

Meddelelsen indeholder 22 foranstaltninger inden for fem store prioriterede områder: — Den grønne omstilling — Den digitale omstilling — Klageadgang og håndhævelse af forbrugerrettigheder — Særlige behov hos visse forbrugergrupper og — Internationalt samarbejde.

2.1.3.

Meddelelsen tager højde for problemerne og fremhæver betydningen af, at alle har lige og rettidig adgang til test, beskyttelsesudstyr, behandling og fremtidige vacciner. Dette skal give forbrugeren alle nødvendige garantier med hensyn til grundlæggende rettigheder, medicinsk etik, privatlivets fred og databeskyttelse i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse.

2.1.4.

De omfattende sociale og økonomiske forstyrrelser, der er fulgt i kølvandet på pandemien, udgør en udfordring for samfundet. Selv om det er vigtigt at garantere et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, er der fortsat visse udfordringer, navnlig når det gælder følgende elementer: — gennemførelse af lovgivning om retten til fuld tilbagebetaling af forudbetalte beløb til turistoperatører — stigningen i svindel rettet mod forbrugerne, vildledende markedsføringsteknikker og svindel i forbindelse med køb på nettet — udviklingen i forbrugsmønstrene, der navnlig medfører en stigning i mængden af affald fra engangsemballage.

2.2.   Centrale prioritetsområder

2.2.1.

Den grønne omstilling: bidrage til at opnå klimaneutralitet, bevare naturressourcerne og biodiversiteten og mindske vand-, luft- og jordforurening. Alle bør sikres adgang til bæredygtige produkter.

2.2.2.

Med den europæiske grønne pagt fastsættes en omfattende strategi med henblik på at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi, hvor indvirkningerne på miljøet mindskes.

2.2.3.

Direktivet om salg af varer bør ændres for at fremme mulighederne for at få ting repareret og gøre det til en reel ret. Der er planlagt supplerende foranstaltninger for at tage hånd om bestemte grupper af varer og tjenesteydelser.

2.2.4.

Forbrugerne bør beskyttes bedre mod falske oplysninger eller oplysninger, der præsenteres på en forvirrende eller vildledende måde for at give et fejlagtigt indtryk af, at et produkt eller en virksomhed er mere miljøvenlig (»grønvaskning«).

2.3.   Den digitale omstilling

2.3.1.

Direktivet om bedre håndhævelse og modernisering af forbrugerlovgivningen og direktivet om digitalt indhold udgør vigtige skridt, selv om der er behov for supplerende foranstaltninger i lyset af den hurtige teknologiske udvikling.

2.3.2.

Det er nødvendigt at undgå anvendelse af »skjulte« mønstre, visse former for personlig tilpasning, der består af profilering, skjult reklame, svindel, urigtige eller vildledende oplysninger og manipulerede forbrugeranmeldelser. Der er ligeledes behov for yderligere vejledning, hvad angår direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om forbrugerrettigheder, da niveauet af forbrugerbeskyttelse online bør matche niveauet offline.

2.3.3.

Kunstig intelligens medfører fordele, men visse anvendelser kan skade forbrugerens rettigheder. EØSU vil gerne understrege, at de registrerede i henhold til artikel 22 i GDPR har ret til menneskelig indgriben, når en afgørelse truffet på grundlag af automatisk behandling påvirker dem betydeligt.

2.3.4.

Den nye forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde styrker de håndhævende myndigheders onlinekapacitet, samarbejdsmekanismer og systemet til indsamling af efterretninger med henblik på at håndtere overtrædelser af stort omfang af EU's forbrugerlovgivning, sikre et ensartet niveau af forbrugerbeskyttelse og sørge for et enkelt kontaktpunkt for virksomhederne.

2.4.   Hensyntagen til særlige forbrugerbehov

2.4.1.

Det antages, at forbrugerne som udgangspunkt er den svage part i en transaktion, og at deres interesser derfor skal beskyttes. Bestemte grupper af forbrugere kan imidlertid være særligt sårbare og have behov for særlige garantier. Denne sårbarhed kan skyldes sociale omstændigheder eller særlige karakteristika, som f.eks. alder, køn, helbred, digitale færdigheder, talforståelse og økonomisk situation.

2.4.2.

Mange EU-husholdningers voksende økonomiske sårbarhed er i denne tid særligt bekymrende.

2.4.3.

Målet med denne revision er også at undgå forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til kredittjenester.

2.4.3.1.

Ældre mennesker og personer med handicap har særlige forbrugsrelaterede behov. Det er vigtigt at sikre, at klar, brugervenlig og tilgængelig information stilles til rådighed både online og i fysisk form i overensstemmelse med tilgængelighedskravene for produkter og tjenester.

2.4.3.2.

En retfærdig tilgang til den digitale omstilling uden forskelsbehandling bør tilgodese behovene hos ældre forbrugere, forbrugere med handicap og mere generelt personer, der lever deres liv offline, og som er mindre fortrolige med digitale værktøjer.

2.4.3.3.

Børn og mindreårige er særligt udsatte for vildledende eller aggressiv markedsføring online, og der skal findes en løsning på dette problem. Derudover bør børn beskyttes mod eksisterende usikre produkter og de risici, som produkterne medfører, og sikkerhedskravene til standarder for visse produkter rettet mod børn bør derfor opdateres.

2.4.3.4.

Risikoen for forskelsbehandling forværres til tider af algoritmer, som anvendes af visse leverandører af varer og tjenesteydelser, og som kan være udarbejdet med visse skævheder, der ofte skyldes eksisterende kulturelle eller sociale forventninger.

2.5.   Forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng

2.5.1.

Det er vigtigt, at EU på internationalt plan fremhæver sit høje forbrugerbeskyttelsesniveau som en europæisk værdi og en europæisk model.

2.5.2.

Det kræver en styrket EU-indsats med stærkere markedsovervågningsværktøjer og et tættere samarbejde med myndighederne i EU's partnerlande at garantere sikkerheden ved import og beskytte forbrugerne i EU mod tredjelandsoperatørers urimelige handelspraksis.

2.5.3.

Multilateralt samarbejde om forbrugerspørgsmål er nøglen til at fremme et højt niveau af beskyttelse og sikkerhed på internationalt plan og beskytte forbrugerne globalt.

2.6.   Styring

2.6.1.

Dagsordenen indeholder foranstaltninger til fremme af de forbrugerpolitiske prioriteter, som EU og medlemsstaterne kan forfølge i de næste fem år.

2.6.2.

Denne nye vision for samarbejdet mellem EU og de nationale politiske prioriteter indebærer en ny ramme for et styrket samarbejde, hvorved der kan iværksættes konkrete tiltag.

2.6.3.

Kommissionen vil regelmæssigt indlede drøftelser med Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og arbejde tæt sammen med de nationale myndigheder for at sikre, at foranstaltningerne koordineres tæt, og at de disponible midler udnyttes bedst muligt.

2.6.4.

Dette arbejde bør ledsages af et tæt og effektivt samarbejde med de vigtigste interessenter, herunder forbrugerorganisationer, erhvervslivet og den akademiske sektor. Stærke forbrugerorganisationer på EU-plan og nationalt plan er vigtige partnere i udformningen af arbejdet under dagsordenen, og når det gælder kontakten med forbrugerne.

2.6.5.

Derfor vil Kommissionen: — nedsætte en ny rådgivende gruppe for forbrugerpolitik — omarbejde resultattavlen for forbrugervilkår i 2021.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Hvad angår sundhedskrisen, opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte indsatsen for at få vaccineret befolkningen og gøre vaccinestrategien tilgængelig for alle borgere i social og økonomisk henseende.

3.2.

Det er vigtigt at styrke og inddrage forbrugerne i økonomien og gøre dem til centrale aktører for en bæredygtig genopretning og dermed styrke den europæiske økonomis og det indre markeds konkurrenceevne. Nye forretningsmodeller, der kan øge effektiviteten og bæredygtigheden af varer og tjenesteydelser, er vigtige.

3.3.

Forbrugerne bør være relevante aktører i den grønne omstilling og således fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Alle produkter bør være sikre, stilles til rådighed på markedet og være prismæssigt overkommelige og tilgængelige, navnlig hvad angår fremme af produktets opbevaringstid, holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendelighed. EØSU har allerede givet udtryk for sin opbakning til forordningen om »indbygget forældelse« og produkters holdbarhed, også når det drejer sig om software. De foreslåede foranstaltninger er generelt horisontale og finder ikke kun specifikt anvendelse på forbrugerbeskyttelse.

3.4.

SMV'erne bør inddrages i denne grønne omstilling, uden at de pålægges alt for tunge administrative byrder.

3.5.

EØSU er fast besluttet på at arbejde aktivt for en »grøn« omstilling og en »digital« omstilling — uden social eksklusion — hvor man af hensyn til sårbare forbrugere og forskelsbehandling undgår et system i to hastigheder, der begrænser valget og adgangen til varer og tjenesteydelser, hvor f.eks. gravide nægtes adgang til kredittjenester på grundlag af et forventet muligt tab af indkomst, og enlige mødre udelukkes fra visse finansielle tjenesteydelser.

3.6.

Der bør indføres støtteforanstaltninger med henblik på at afhjælpe familiernes økonomiske sårbarhed, herunder enlige forældre og ægtefæller af samme køn, navnlig når det gælder om gældsstiftelse. EØSU har i sine udtalelser gentagne gange givet udtryk for sin støtte til lovgivning om overdreven gældsætning blandt husholdningerne.

3.7.

Kommissionen bør inden for rammerne af de horisontale foranstaltninger skride ind over for energifattigdom og undgå situationer, der vil kunne føre til sociale eksklusion.

3.8.

EØSU håber, at Kommissionen snarest muligt vil indlede en revision af direktiverne om produktsikkerhed, forbrugerkredit, fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, forbrugerrettigheder og urimelig handelspraksis.

3.9.

EØSU har store forventninger til direktivet om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og forventer, at dette direktiv gennemføres i overensstemmelse med medlemsstaternes retlige rammer.

3.10.

EØSU tilslutter sig målet om at sætte forbrugerne i stand til at spille en mere aktiv rolle i den grønne omstilling. Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomhederne gennemfører ændringer og foretager innovation. Markedet skal også acceptere disse ændringer og ændre sig, således at økonomien kan fungere på en mere cirkulær måde: forbrug af mere bæredygtige produkter (sandsynligvis dyrere), længere holdbarhed og bedre muligheder for reparation af produkter som følge af ønsket om mere miljøvenligt design (udvikling af produkter på grundlag af miljøkriterier) og en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne. Der bør ligeledes tages hensyn til den rolle, som transport spiller i forbindelse med den grønne omstilling.

3.11.

Det er vigtigt at formidle budskabet om, at alle har et miljøansvar: virksomhederne, som gennemfører mere bæredygtige foranstaltninger og praksisser, informerer og uddanner forbrugerne, og — for at disse foranstaltninger kan være effektive — forbrugerne, som også skal udvikle bæredygtige vaner og en bæredygtig adfærd. Med hensyn til de ekstraomkostninger, som dette vil kunne have for SMV'er i EU, og som er blevet målt i forbindelse med konsekvensanalysen af SMV-testen (der udgør en integreret del af det europæiske initiativ »Small Business Act«), skal det sikres, at disse omkostninger begrænses inden for rammerne af denne mekanisme, der også omfatter den igangværende høring af repræsentanter for SMV'erne. Der skal indføres mekanismer og midler, som gør det muligt for SMV'er at opdatere og forny deres viden.

3.12.

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt at intensivere bekæmpelsen af urimelig handelspraksis på internettet, der ikke overholder de rettigheder, som forbrugerne og alle de andre operatører, der indgår i produktcyklussen, har. EØSU fastslår, at alt det, der betragtes som urimeligt i den fysiske verden (offline), bør behandles på samme måde i den digitale verden (online). Nye former for misbrug i offlineverdenen såsom forretningsovervågningsstrategier og »skjulte mønstre« kræver, at der udvikles endnu stærkere beskyttelsesforanstaltninger.

3.13.

Det er vigtigt at styrke de digitale, menneskelige og øvrige ressourcer, der yder støtte til bekæmpelsen af digitalt svig. Digitalt svig gør på grund af sin store udbredelse myndighedernes indsats langt mere kompliceret, også i tilfælde hvor folkesundheden angribes (f.eks. i form af onlinekøb af »ulovlige« lægemidler)

3.14.

Foranstaltning 8, 9 og 10 skal bevare ligevægten mellem sikkerhed og den nødvendige fleksibilitet for ikke at hæmme innovation og teknologiske og økonomiske fremskridt. Det er vigtigt, at der udarbejdes en handlingsplan for produktsikkerhed i samarbejde med Kina, og at støtten til EU's partnerlande, herunder i Afrika, øges for at styrke kapaciteten inden for lovgivning og faglig bistand. Det er vigtigt at beskytte produkternes autenticitet (og i øvrigt varemærkerettighederne), for det er velkendt, at der findes et stort antal kopivarer og forfalskninger i visse tredjelande. De originale produkter fortjener på grund af deres kvalitet, brugbarhed og omdømme stor opmærksomhed og interesse fra forbrugernes side.

3.15.

EØSU slår til lyd for, at der indføres en metode til kvalitativ og kvantitativ evaluering. Det er vigtigt at evaluere, om EU-direktiverne gennemføres i rette tid, i overensstemmelse med bestemmelserne i den afledte ret og principperne om bedre lovgivning.

3.16.

EØSU bemærker, at der er en voksende kløft mellem strategierne (f.eks. overordnet set den europæiske grønne pagt og »fra jord til bord« eller mere specifikt den nye forbrugerdagsorden) og de mere detaljerede lovgivningsmæssige (eller ikkelovgivningsmæssige) initiativer, der skal gennemføre disse strategier. Udvalget understreger vigtigheden af, at ambitionerne i forbrugerdagsordenen for gennemførelsen af målene i den europæiske grønne pagt er konstante under hele gennemførelsen af de enkelte opfølgende initiativer.

4.   Covid-19-krisen

4.1.

Den nuværende pandemikrise har ramt hele verden hårdt og har en betydelig indvirkning på mange områder af livet. Krisen har medført en ændring af medlemsstaternes vigtigste prioriteter, og det har vist sig at være yderst byrdefuldt for forbrugerne, hvis rettigheder er blevet uretmæssigt begrænset, uden at de eksisterende mekanismer er blevet styrket, og uden at der er blevet indført foranstaltninger til håndtering af den nye situation med henblik på at sikre økonomisk beskyttelse af forbrugerne.

4.2.

For at foregribe eventuelle konsekvenser for forbrugerne og med udgangspunkt i de erfaringer, vi har gjort os under pandemien, er det derfor vigtigt i fremtiden at søge at styrke forbrugerbeskyttelsen på områder som sundhed, energi, kommunikation, finansielle tjenester, luftfart og passagerrettigheder, pakkerejser, overvågning, ernæring og digitale tjenester.

4.3.

Desuden har krisen fremmet udviklingen af urimelig handelspraksis til skade for de mest sårbare personer, og i en periode har den ud over manglende lagre af visse produkter og personlige værnemidler medført meget høje og spekulative priser. Denne situation kræver endnu en gang i lyset af en ny genopblussen af krisen øget opmærksomhed blandt de organer, der skal sikre, at lovgivningen overholdes, ligesom den gør det nødvendigt, at der afsættes flere ressourcer til dem.

4.4.

EØSU vil tilskynde til, at der udarbejdes en initiativudtalelse om emnet med henblik på at bistå Kommissionen med at fastlægge og gennemføre disse foranstaltninger.

5.   Andre områder, der ikke er omfattet af den nye forbrugerdagsorden, eller som behandles indirekte, og som der bør tages højde for

5.1.   Forvaltning af folkesundheden i medlemsstaterne

De første skridt mod at oprette en europæisk sundhedsunion bliver taget netop nu. Coronakrisen har vist, at EU er nødt til at spille en langt større rolle på folkesundhedsområdet for at beskytte alle europæiske borgeres sundhed med mere modstandsdygtige sundhedssystemer og for at opbygge en stærkere ramme for sundhedssikkerhed.

5.2.   Finansielle tjenester

I forbindelse med revisionen af direktivet om forbrugerkreditaftaler vil det være vigtigt at fremhæve ordningen med betalingsudsættelse og skabelse af en integreret tilgang, der beskytter forbrugernes interesser uanset lånets art. Det er vigtigt at evaluere den særlige insolvensmekanisme på europæisk plan under hensyntagen til behovet for at undgå, at den beskyttelse, som forbrugerne i øjeblikket nyder godt af, mindskes.

5.3.   Turisme, fritid og flypassagerers rettigheder

Det er vigtigt at fastlægge, styrke eller ændre forbrugernes rettigheder og oprette europæiske fonde, der skal beskytte forbrugernes interesser på disse områder. Det er desuden også en god lejlighed til at revurdere forbrugerbeskyttelsen med en passende finansiel beskyttelsesordning for at beskytte passagererne mod risikoen for en likviditetskrise eller — i tilfælde af et luftfartsselskab går konkurs — reglerne for refusion af billetter og om nødvendigt hjemtransport.

5.4.   Boliger

Det er nødvendigt at udarbejde et integreret europæisk boligprogram, der dækker forskellige områder, navnlig miljø, energi, finansielle tjenester, kontraktlige rettigheder og sundhed, med henblik på at sikre de europæiske forbrugere retten til at få adgang til en anstændig bolig på lang sigt. Der bør tilskyndes til at opføre bæredygtige huse (f.eks. såkaldte »passivhuse«). Anvendelse af cirkularitetsprincipperne for bygningsrenovering vil reducere drivhusgasemissioner fra byggematerialer. Bygningsrenovering kan åbne mange muligheder og medføre vidtrækkende sociale, miljømæssige og økonomiske fordele.

5.5.   Energi

Det er vigtigt at styrke forbrugerrettighederne i forbindelse med gennemførelsen af politikker om vedvarende energi, egetforbrug og markedspriser, og det bør sikres, at ingen forbrugere forskelsbehandles eller oplever manglende konnektivitet, når der indføres egentlige alternative energiløsninger.

5.6.

Det er nødvendigt bedre at definere og at styrke de digitale platformes ansvar med hensyn til såvel produktsikkerhed som ansvar for formidling af onlinekontrakter.

5.7.

Det er vigtigt at fastlægge en klar ansvarsstruktur for onlineplatforme, herunder vedtagelse af passende foranstaltninger til at håndtere svigagtig, urimelig og vildledende handelspraksis og salg af produkter, der ikke opfylder kravene, og farlige varer og tjenesteydelser via onlineplatforme. I den forbindelse er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale myndigheder for at bekæmpe en sådan uærlig praksis.

5.8.

Det er vigtigt at gøre en ende på eller begrænse direkte salg af produkter, der er farlige for forbrugerne, hovedsageligt på grund af deres kemiske sammensætning. EØSU bifalder indførelsen af Safety Gate-systemet som et hurtigt EU-varslingssystem for usikre forbrugsvarer.

5.9.

Det er nødvendigt at styrke beskyttelsen inden for over-the-top-tjenester, som stadig ikke er omfattet af størstedelen af de nationale lovgivninger, og som stort set ikke var omfattet af den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation.

5.10.

Ved at udvikle forbrugerbeskyttelsespolitikken vil EU styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Uden at dette berører den overordnede politikudformning, bør EU gennemføre en række foranstaltninger og programmer tættere på borgerne. EU vil med henblik herpå skulle styrke Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC) og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde med inddragelse af alle nationale myndigheder.