Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »hvordan fremmer man via uddannelse og i et livslangt læringsperspektiv de færdigheder, Europa har brug for til at skabe et mere retfærdigt, mere sammenhængende, mere bæredygtigt, mere digitalt og mere modstandsdygtigt samfund?«

(Sonderende udtalelse på anmodning af det portugisiske rådsformandskab)

(2021/C 286/06)

Ordfører:

Tatjana BABRAUSKIENĖ

Anmodning fra det portugisiske rådsformandskab	Brev af 26.10.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	16.4.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	27.4.2021
Plenarforsamling nr.	560
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	219/1/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU understreger vigtigheden af en effektiv udnyttelse af genopretning- og resiliensfaciliteten og andre investeringer til støtte for økonomisk vækst og et modstandsdygtigt samfund som led i den digitale og grønne omstilling i økonomien ved at forbedre kvaliteten og inklusionen i uddannelse (systemer, institutioner og programmer) med henblik på at imødekomme behovene hos de lærende i alle aldre og faser af deres læring for at forberede dem på livet og arbejdslivet og for at sikre, at alle arbejdstagere og det øgede antal arbejdsløse, navnlig kvinder, har adgang til uddannelse. Dette vil tillige bidrage til at sikre den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser og sikre, at virksomhederne er godt rustet til at håndtere udviklingen inden for deres branche, og til at mindske de kvalifikationskløfter, de møder som led i den digitale og den grønne omstilling af virksomhederne.

1.2.

EØSU anbefaler, at der fastsættes realistiske langsigtede mål og etableres et konstant overvågningssystem inden for det europæiske uddannelsesområde i hver medlemsstat med det formål at opnå inkluderende uddannelse af en høj kvalitet samt livslang læring for alle og sikre, at alle har den viden, færdigheder, kompetencer og holdning, der er nødvendig, for at Europa kan etablere et mere retfærdigt, mere sammenhængende, mere bæredygtigt, mere digitalt og mere modstandsdygtigt samfund.

1.3.

EØSU påpeger, at demokratisk forvaltning af uddannelsessystemerne — for eksempel gennem social dialog — inden for rammerne af EU's kommende strategiske ramme er et vigtigt redskab for en vellykket politikudvikling og -gennemførelse på EU-plan og nationalt plan. Dette skal sikres og styrkes og indebærer en meningsfuld høring med det organiserede civilsamfund.

1.4.

EØSU anbefaler, at enhver fremtidig »arbejdsgruppe under den åbne koordinationsmetode« bør fremlægge politiske resultater, og helst politikanbefalinger, til Rådet (uddannelse) til drøftelse. Resultaterne af arbejdsgrupperne bør offentliggøres, gennemføres effektivt og profileres højt på det relevante politiske niveau og blandt fagfolk på EU-plan og nationalt plan. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne af disse grupper omfatter de relevante arbejdsmarkedsparter og interessenter, som er aktive inden for udvikling af uddannelsespolitik, samt repræsentanter for skoleledere, lærere og studerende fra hvert land.

1.5.

For at leve op til indikatorer, benchmarks og mål i handlingsplanen om den europæiske søjle for sociale rettigheder, Rådets resolution om det europæiske uddannelsesområde (2020), Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse og Osnabrückerklæringen foreslår EØSU, at der gennemføres yderligere forskning og en konsekvensanalyse for at justere indikatorerne og tilføje andre nødvendige indikatorer, som kan understøtte landene i deres rapportering om gennemførelsen, eftersom de fulde konsekvenser af covid-19-krisen for uddannelsessystemerne, de studerende og lærerne endnu ikke er klarlagt. Indikatorerne bør også føre til tiltag, der støtter socioøkonomisk dårligt stillede studerende og elever samt studerende og elever med handicap, med fælles social- og uddannelsespolitikker på nationalt plan. Resultater for realisering af benchmarks og indikatorer bør afrapporteres efter høring af de relevante arbejdsmarkedsparter og berørte parter på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan.

1.6.

EØSU foreslår at fortsætte det vigtige arbejde, der udføres på de formandskabsledede uformelle samarbejdsmøder om uddannelsessektorerne (generaldirektørerne med ansvar for skole, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse) (1), med henblik på at finde synergier mellem dem og profilere dem med inddragelse af de relevante arbejdsmarkedsparter fra hvert EU-land og i samråd med de relevante civilsamfundsorganisationer i lighed med Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse. Udvalget anbefaler også, at EU-politikker og nationale/regionale politikker knyttes sammen i effektive partnerskaber mellem og forvaltet af ministerier, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

1.7.

EØSU efterlyser en effektiv gennemførelse af det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder på europæisk og nationalt plan i henhold til handlingsplanen for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, der skal vedtages på det sociale topmøde i 2021, med fuld inddragelse af de relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer og understøttet af varige offentlige investeringer og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

1.8.

ØSU henleder opmærksomheden på den holistiske tilgang til uddannelse og vigtigheden af at følge en sådan fremgangsmåde i gennemførelsen af de seneste EU-initiativer inden for uddannelse (det europæiske uddannelsesområde), erhvervsuddannelse (VET-anbefaling), færdigheder (dagsorden for færdigheder i Europa), ungdomsuddannelse (broen til job) og digitale færdigheder (handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027). Det skal sikres, at de bidrager til lige adgang til uddannelse og omskoling af høj kvalitet og opkvalificering af arbejdstagere med henblik på en retfærdig omstilling på arbejdsmarkedet, idet der ydes støtte til, at lavtkvalificerede voksne kan finde beskæftigelse eller opnå iværksætterkompetencer, og idet man hjælper virksomheder med at komme på niveau med den globale innovation og genvinde konkurrenceevnen.

1.9.

EØSU understreger, at gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 skal sikre en effektiv social dialog og høring af interessenter, respekt for og håndhævelse af arbejdstagerrettigheder samt arbejdstagernes information, høring og deltagelse i udviklingen af digitale færdigheder og iværksætterkompetencer, navnlig inden for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelse og medarbejderuddannelse med henblik på at mindske den kvalifikationskløft, virksomhederne står over for. Med henvisning til Revisionsrettens beretning og for at opfylde Kommissionens mål om at øge andelen af 16-74-årige med grundlæggende digitale færdigheder fra 56 % i 2019 til 70 % i 2025 opfordrer EØSU til, at der afsættes specifikke beløb inden for fremtidige EU-programmer, at der fastlægges delmål og milepæle, og at man behørigt evaluerer digitale færdigheder i et digitalt miljø, der ændrer sig konstant og hurtigt.

1.10.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv støtte til beskæftigede og arbejdsløse, som oplever, at det kan være vanskeligt at få adgang til inklusiv og kvalitetssikret voksenuddannelse og erhvervsuddannelse, ved at sikre målrettet finansiering til dem, der har brug for det, såsom arbejdsløse, ikkestandardmæssige arbejdstagere, lavtuddannede, personer med handicap, ældre arbejdstagere, ældre medborgere samt personer fra socialt og økonomisk dårligt stillede grupper, samtidig med at der tages hensyn til kønsaspektet.

1.11.

EØSU foreslår, at øget ulighed i skolerne og generelt i samfundet bekæmpes gennem effektive fælles social- og uddannelsespolitikker på nationalt plan. EØSU foreslår, at der afholdes en fælles samling i Rådet mellem ministrene for uddannelse og sociale anliggender for at finde løsninger, der kan håndtere ulighed på uddannelsesområdet og ulige adgang til uddannelse som følge af covid-19-krisen.

1.12.

EØSU bifalder de målsætninger, der er fastlagt i den nye resolution om det europæiske uddannelsesområde, men foreslår samtidig, at det europæiske uddannelsesområdes indikatorer og benchmarks justeres regelmæssigt, og at andre nødvendige indikatorer tilføjes (f.eks. om grønne færdigheder og kompetencer/læring om bæredygtig udvikling), som landene nemt kan rapportere om, bl.a. for at sikre, at de nationale foranstaltninger effektivt støtter socioøkonomisk dårligt stillede studerende og elever.

1.13.

EØSU påpeger, at det er af afgørende betydning, at der udvikles sociale kompetencer ud fra et livslangt læringsperspektiv for alle elever, at man sikrer, at der undervises i disse kompetencer fra en tidlig alder og gennem hele voksenuddannelsen, og at man fremmer tolerance og ikke-forskelsbehandling inden for uddannelse for alle borgere. Undervisning i nøglekompetencer, navnlig social følsomhed, empati, interkulturel dialog, medborgerskab, sociale kompetencer og iværksætteri, herunder socialt iværksætteri, bør finde sted i hele uddannelsesprocessen.

1.14.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at anvende genopretningsplanen, Next Generation EU og andre EU-midler, herunder Erasmus, ESF+ og Fonden for Retfærdig Omstilling, effektivt og konsekvent til at støtte uddannelsespolitikkerne for at skabe et mere retfærdigt, mere sammenhængende, mere inkluderende, mere bæredygtigt, mere digitalt og mere modstandsdygtigt samfund.

1.15.

EØSU mener, at processen med det europæiske semester skal fortsætte med at tilskynde regeringerne til at sikre bæredygtige offentlige investeringer i en langsigtet indsats for at forbedre kvalitet, retfærdighed, ligestilling og social inklusion i skolerne, forbedre lige adgang til digitalt materiale for elever i alle aldre og støtte sikker brug af digitale teknologier i skoler og på uddannelsesinstitutioner.

1.16.

EØSU understreger, at viden, færdigheder og kompetencer skal erkendes og anerkendes med respekt for de enkelte medlemsstaters uddannelsesmæssige og faglige krav. Det er afgørende at sikre lige adgang til fuldstændige kvalifikationer, og EØSU opfordrer derfor til, at Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring (2) og konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (3) gennemføres. EØSU gentager sit synspunkt om (4), at uddannelse, der fører til et mikroeksamensbevis, bør have kvalitetsstandarder og klare oplysninger om værdien af uddannelsen for effektivt at kunne anvendes på arbejdsmarkedet som videreuddannelse og for at blive tilføjet til en fuldstændig kvalifikation. Det er vigtigt, at man ikke overregulerer mikroeksamensbeviser, så deres fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedet kan opretholdes.

1.17.

EØSU opfordrer til, at det europæiske uddannelsesområde gennemføres på nationalt plan — efter en effektiv social dialog med lærerne — for at forbedre undervisningens kvalitet i den digitale æra og styrke undervisningsstandarderne, for at udvikle en inkluderende indledende læreruddannelse og løbende faglig udvikling af høj kvalitet og for at sikre anstændige arbejdsvilkår og lønninger til lærerne og dermed gøre erhvervet mere attraktivt for højt kvalificerede kandidater.

1.18.

EØSU fremhæver behovet for at respektere de videregående uddannelsesinstitutionernes akademiske frihed, autonomi og styring med hensyn til deres bidrag til livslang læring, sikre tilstrækkelige offentlige investeringer i videregående uddannelse og forskning samt inklusion og diversitet af netværk mellem universiteterne i Europa og respektere nationale og institutionelle kompetencer, hvad angår videregående uddannelse. EØSU opfordrer til, at man yderligere diskuterer, hvad der er blevet kaldt »den europæiske universitetsgrad« og »den europæiske universitetsstatut«, med regeringerne og relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer, og at der ydes støtte til udvikling af erhvervsrettede uddannelsestilbud på tertiært niveau.

2.   Baggrund

2.1.

Denne udtalelse er et bidrag til Rådets drøftelser under det portugisiske rådsformandskab (første semester 2021) om gennemførelse af EU-initiativer vedrørende uddannelse og livslang læring, navnlig det europæiske uddannelsesområde, dagsordenen for færdigheder og handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027.

2.2.

Stigende indkomstulighed, menneskelig mobilitet og en aldrende befolkning er sociale faktorer, der påvirker uddannelsespolitikkerne. I en tid, hvor samfundet står over for økonomiske udfordringer såsom den digitale omstilling og den cirkulære økonomi, kan støtte til enkeltpersoners læring være en af løsningerne til et mere bæredygtigt samfund med henblik på at overvinde hindringerne og udfordringerne i den sociale og økonomiske omstilling, samtidig med at læringsfærdighederne fremmes.

2.3.

EU-landenes ledere mødtes på topmødet i Göteborg den 17. november 2017 for at undertegne den europæiske søjle for sociale rettigheder og påbegyndte i den forbindelse deres drøftelser om lanceringen af det såkaldte europæiske uddannelsesområde (5). Dette blev efterfulgt af flere nye forslag om emnet fra 2018 til 2020 og førte til den nye rådsresolution i februar 2021. Initiativet vedrører det første princip i den sociale søjle, hvori det hedder, at »alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet«, samt til de rettigheder, der er nævnt i det fjerde princip, herunder støtte til uddannelse og omskoling, navnlig unges adgang til videreuddannelse, en læreplads og praktikophold.

2.4.

EU offentliggjorde sin nye politikpakke den 1. juli 2020, herunder meddelelsen om Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (6), et forslag til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse (VET) (7) og en meddelelse (8) og et forslag til Rådets henstilling (9) om Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation. Disse politiske dokumenter knytter livslang læring, opkvalificering og omskoling til gennemførelsen og fuldførelsen af det europæiske uddannelsesområde. EØSU fulgte op på disse initiativer ved at vedtage udtalelser i 2020 om dagsordenen for færdigheder (10), styrkelse af ungdomsgarantien (11) og EU-strategien for fremme af grønne færdigheder og kompetencer for alle (12).

2.5.

I sin udtalelse Anvendelsesværdi er populært igen: nye fremtidsudsigter og udfordringer for europæiske produkter og tjenesteydelser (13) (2019) udtrykte EØSU det synspunkt, at innovative, højt specialiserede produkter og tjenesteydelser, der imødekommer kundernes behov, samt social og miljømæssig bæredygtighed kan blive kernen i og fokus for europæisk konkurrenceevne nu om dage. Af den grund anbefaler EØSU politiske indgreb for relevante uddannelsestjenester.

2.6.

Den 30. september 2020 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (14) med fokus på seks områder: kvalitet, inklusion og ligestilling mellem mænd og kvinder, den grønne og digitale omstilling, lærere og undervisere, videregående uddannelse og geopolitiske dimensioner. Den 30. november 2020 understregede Rådet (uddannelse) vigtigheden af den nationale kompetence for uddannelse og respekt for mangfoldigheden med hensyn til kultur og uddannelsessystemer, og der blev stillet spørgsmålstegn ved »forvaltningsmekanismen for det europæiske uddannelsesområde og de mål på EU-plan, der foreslås opnået inden 2030« (15).

2.7.

I kølvandet på de tidligere politiske initiativer blev Kommissionens meddelelse om handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder (16) fulgt op af Rådets konklusioner, som understregede, at digital uddannelse bør »sætte den lærende i centrum og støtte alle personer og borgere i at udvikle deres personlighed og færdigheder på en sikker, fri og ansvarlig måde« (17).

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Covid-19-pandemien har skubbet den europæiske økonomi ind i dyb recession og presset arbejdsløsheden op som følge af nedgangen i økonomien, der er helt uden fortilfælde, og de udfordringer, som virksomhederne står over for i krisen. Trods udbredt brug af jobrotationsordninger, understøttet af EU-instrumenter og nationale instrumenter, forventes arbejdsløsheden i EU at stige fra 6,7 % i 2019 til 7,7 % i 2020 og til 8,6 % i 2021, før den falder til 8,0 % i 2022 (Eurostat, den 5. november 2020). Den høje arbejdsløshed på grund af covid-19-krisen finder sted samtidig med en stigning i efterspørgslen på færdigheder og opkvalificering og omskoling af den europæiske arbejdsstyrke på grund af den digitale og grønne omstilling i industrien. En effektiv EU-politik skal støtte den økonomiske vækst og et modstandsdygtigt samfund.

3.2.

Covid-19-krisen har også fremskyndet den digitale omstilling på uddannelses- og arbejdsområdet og i dagligdagen. EØSU's udtalelse om den opdaterede dagsorden for færdigheder understreger, at »alle europæere bør have ret til inkluderende erhvervsuddannelse og livslang læring af høj kvalitet inden for rammerne af en retfærdig omstilling og under hensyntagen til demografiske forandringer. EØSU fremhæver behovet for at håndtere uddannelsesmæssig fattigdom, som er blevet værre på grund af ulige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse under covid-19-krisen« (18). Viden, færdigheder og kompetenceudvikling skal ikke blot opfylde arbejdsmarkedets behov og en fremtidig kvalitetsbaseret konkurrenceevne, men også forberede de lærende på at være aktive, demokratiske borgere og bidrage til at nedbringe de sociale og uddannelsesmæssige uligheder. Ud over at sikre en forbedring af EU-borgernes digitale færdigheder er fortrolighed med digitale medier afgørende for at sikre, at borgerne kan navigere i den komplekse verden af i dag.

3.3.

Det er af afgørende betydning, at politiske foranstaltninger i EU og på nationalt plan sikrer, at uddannelse er en menneskerettighed og et offentligt gode, og respekterer Europas kulturelle mangfoldighed, og at uddannelsespolitikker er nationale kompetencer. Politikken på EU-plan og nationalt plan skal tage virkningsfulde skridt til at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at opnå kvalitetssikret, effektiv og inklusiv uddannelse for alle i alle europæiske lande ved at inddrage alle medlemsstater, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i handlingsplanen for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

3.4.

Det er vigtigt, at det europæiske uddannelsesområde handler om at styrke yderligere politisk samarbejde mellem EU-landene og fortsat tilvejebringer en læringsplatform for ministerier, uddannelse, arbejdsmarkedets parter og de relevante interessenter i civilsamfundet. Effektiv styring kræver, at der anvendes ensartede uddannelsespolitikker på alle uddannelsesområder fra førskoleundervisning til voksenuddannelse, herunder erhvervsuddannelse for alle aldersgrupper og sammenkobling af EU-politikker og nationale/regionale politikker som led i effektive partnerskaber mellem ministerier, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet inden for trepartspolitikgrupper.

3.5.

EØSU henviser til sin udtalelse om Bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft (19), og understreger, at bæredygtige offentlige investeringer i uddannelse og effektive private investeringer i erhvervs- og efteruddannelse for alle aldersgrupper er en forudsætning for, at politiske foranstaltninger for social og økonomisk inklusion af elever i alle aldersgrupper og støtte til virksomheder kan lykkes. Derfor er det vigtigt, at genopretningsplanen, Next Generation EU og andre EU-midler (f.eks. ESF+, Fonden for Retfærdig Omstilling) anvendes effektivt og konsekvent til at støtte uddannelsespolitikker i relation til det europæiske semester.

3.6.

Da flere indikatorer og benchmarks i ET 2020-strategirammen ikke er blevet gennemført, glæder EØSU sig over, at mange af indikatorerne er blevet styrket gennem initiativet det europæiske uddannelsesområde. Disse indikatorer er imidlertid meget udfordrende og kræver et økonomisk engagement fra regeringerne. Det er også vigtigt at få klarhed over de betingelser, som hvert land anvender som indikatorer, og at styrke uddannelse i et bæredygtigt miljø som benchmark.

3.7.

Covid-19-krisen har gjort det klart, at skoler er af afgørende betydning for, at elever og studerende kan udvikle deres sociale kompetencer. Elever og studerende bør undervises i at forbedre disse kompetencer gennem hele livet gennem læringskompetence og aktiv deltagelse i samfundet, ved at lære om forskellige kulturer, sprog og mobilitet, forbedre deres viden om kunst osv. Disse kompetencer er særligt vigtige, da mange historiske eksempler har vist, at økonomiske og finansielle kriser bidrager til en stigende tendens til radikalisme. Derfor vil EØSU gerne henlede opmærksomheden på vigtigheden af at tage skridt til at gennemføre Erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (2015) (20) og anvende den over for elever i alle aldersgrupper.

3.8.

For at forbedre de grønne færdigheder, kompetencer og holdninger hos alle i Europa er det nødvendigt, at EU's medlemsstater forbinder miljøpolitikker med uddannelsespolitikker og opstiller nationale strategier for grønne færdigheder og kompetencer. EØSU bemærker (21), at der på EU-plan kan udvikles indikatorer og benchmarks for grønne færdigheder og kompetencer vedrørende bevidsthed omkring klimaændringerne, miljøansvar og bæredygtig udvikling med henblik på at hjælpe landene med at indarbejde grønne færdigheder og kompetencer, der omfatter en forandrende uddannelsestilgang i læseplanerne fra en tidlig alder og fortløbende, herunder i voksenuddannelse, som en del af den livslange læring.

3.9.

EØSU bifalder, at handlingsplanen for digital uddannelse 2021-27 fokuserer på lige adgang til digitale værktøjer, internet og udvikling af digitale kompetencer og færdigheder, især for kvinder i STEM- og IT-erhverv. Effektive færdigheds- og digitaliseringsstrategier på nationalt plan og på virksomhedsniveau bør støtte arbejdstagerne i at levere relevant uddannelse af høj kvalitet. Det er vigtigt, at virksomhederne også modtager støtte til at sikre, at deres arbejdstagere bliver opkvalificeret og omskolet, især i forbindelse med digitaliseringen af deres funktioner. Dette er også i tråd med den grønne omstilling af industrien — med hensyn til produkter og processer — og er både en nødvendighed og en mulighed for europæisk iværksætteri.

3.10.

Det er vigtigt, at de fuldstændige kvalifikationer tages i betragtning. For så vidt angår gennemførelsen af automatisk gensidig anerkendelse inden 2025 understreger EØSU, at viden, færdigheder og kompetencer skal erkendes og anerkendes under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters uddannelsesmæssige og faglige krav, og adgangen til ajourførte oplysninger om anerkendelsesprocedurer skal forbedres for studerende og elever. Med dette for øje er det nødvendigt at forbedre gennemførelsen af Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring (22) og af Lissabonkonventionen (23) for at støtte livslang læring for alle.

3.11.

EØSU bifalder initiativet om handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 om at skabe en europæisk udvekslingsplatform for digitale materialer og kurser. Det er vigtigt, at brugerne får alle oplysninger om, hvorvidt et kursus fører til fuldstændige eller delvise kvalifikationer eller til et mikroeksamensbevis, hvem der validerer og kvalitetssikrer onlinekurser, hvorvidt de er anerkendt eller ej, og hvordan de kan føjes til de fuldstændige kvalifikationer. Det er vigtigt at opliste disse kurser på Europass-portalen, og at man grundigt ser på ophavsret og ejerskab til onlinematerialerne samt kvaliteten og relevansen af de pågældende onlinekurser.

3.12.

Lærere spiller en central rolle med hensyn til at levere uddannelse af høj kvalitet, men ifølge OECD mener færre end én ud af fem lærere, at deres erhverv værdsættes i samfundet (24), og lærererhvervet er i gennemsnit 11 % dårligere betalt end andre fagfolk med en videregående uddannelse (25). Det europæiske uddannelsesområde skal yde effektiv støtte til lærere, undervisere og andet uddannelsespersonale for at overvinde de negative virkninger af covid-19-krisen.

3.13.

Inklusionen og diversiteten af de europæiske universiteters netværk af institutioner, studerende og lærere skal støttes af alle landene i Bolognaprocessen, samtidig med at de nationale og institutionelle kompetencer med hensyn til de videregående uddannelser respekteres og beskyttes.

---

(1)  Møde mellem generaldirektørerne for skoleuddannelse, generaldirektørerne for erhvervsuddannelse og generaldirektørerne for videregående uddannelse.

(2)  2012/C 398/01.

(3)  Konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen.

(4)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 40.

(5)  COM(2017) 673 final.

(6)  COM(2020) 274 final.

(7)  COM(2020) 275 final.

(8)  COM(2020) 276 final.

(9)  COM(2020) 277 final.

(10)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 40.

(11)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 48.

(12)  EUT C 56 af 16.2.2021, s. 1.

(13)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 27.

(14)  COM(2020) 625 final.

(15)  Videokonference mellem undervisningsministrene, den 30. november 2020 — Vigtigste resultater https://www.consilium.europa.eu/da/meetings/eycs/2020/11/30/education/.

(16)  COM(2020) 624 final.

(17)  2020/C 415/10.

(18)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 40.

(19)  EUT C 232 af 14.7.2020, s. 8.

(20)  Pariserklæringen, 17.3.2015.

(21)  EUT C 56 af 16.2.2021, s. 1.

(22)  2012/C 398/01.

(23)  Konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen.

(24)  TALIS — OECD's internationale undersøgelse af undervisning og læring for 2018.

(25)  OECD's Education at a Glance 2020, OECD iLibrary, Introduction: The indicators and their framework (oecd-ilibrary.org).