Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation«

(COM(2020) 276 final)

»Forslag til Rådets henstilling om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti«

(COM(2020) 277 final — 2020/132(NLE))

(2021/C 10/08)

Ordfører:	Tatjana BABRAUSKIENĖ
Medordfører:	Michael McLOUGHLIN

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 12.8.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	9.9.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	29.10.2020
Plenarforsamling nr.	555
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	220/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over, at den styrkede ungdomsgaranti giver medlemsstaterne en række muligheder, der sigter mod at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, hvilket omfatter forskellige værktøjer såsom lærepladser, praktikophold, uddannelse og jobtilbud. Udvalget opfordrer til, at der tages yderligere skridt til at gøre ungdomsgarantien til et permanent instrument. Udvalget beklager imidlertid, at foranstaltningerne ikke er afbalancerede og hovedsageligt fokuserer på uddannelse og færdigheder og mindre på de aktive arbejdsmarkedspolitikker. I perioden efter covid-19-krisen bør EU's unge, som er hårdest ramt af arbejdsløshed, have mulighed for at tilegne sig kvalitetsjob.

1.2.

Udvalget tilskynder i høj grad medlemsstaterne til at styrke det fjerde og det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at fremme et tværsektorielt samarbejde på flere niveauer om realisering af en holistisk og integreret tilgang til støtte for unge, som står over for mange hindringer med hensyn til uddannelse, social inklusion og integration på arbejdsmarkedet.

1.3.

EØSU opfordrer til, at unge, der registrerer sig under ungdomsgarantien, straks får et tilbud. En kvalitetsløsning såsom et jobtilbud eller en uddannelsesmulighed af god kvalitet skal tilbydes hurtigt eller inden for 4 måneder. Der bør i den forbindelse tages højde for de til tider langvarige procedurer for validering af ikkeformel og uformel læring i kombination med tilgængeligheden af uddannelsesmuligheder, der tilbydes i en bestemt periode.

1.4.

EØSU påpeger, at støtten til unge skal starte med validering af ikkeformel og uformel læring, hvilket ideelt set bør føre til kvalifikationer, der klart definerer niveauet i henhold til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)/den nationale referenceramme for kvalifikationer (NQF) og en faglig titel eller certificering. For at nå målet om fire måneder og yde individuel støtte bør systemerne for validering og tilbud om uddannelse være mere fleksible og smidige.

1.5.

Udvalget efterlyser et EU-initiativ, der kan forbedre tilbuddet om en inklusiv vejledning og rådgivning af høj kvalitet, der starter tidligt i skoleforløbet, således at de unge får mere information om deres videre uddannelsesmuligheder og efterfølgende om karrieremuligheder inden for rammerne af den grønne og digitale omstilling af arbejdsmarkedet.

1.6.

EØSU bemærker, at jobtilbud til NEET'er (unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse) skal overholde arbejdsretten, kollektive overenskomster og skattereglerne for at undgå langvarig usikkerhed for unge arbejdstagere, der støttes af ungdomsgarantien. Kriterierne for anstændige løn- og arbejdsvilkår, tilgængelige arbejdspladser, sundhed og sikkerhed samt demokrati på arbejdspladsen som defineret i national lovgivning samt kollektive og/eller sektoraftaler skal respekteres for så vidt angår arbejdsformidling for unge. EØSU anbefaler, at medlemsstaterne anvender aktive arbejdsmarkedspolitikker for at skabe beskæftigelse for unge i den offentlige og private sektor og sikre langsigtede løsninger. Kortsigtede og midlertidige kontrakter kan løse presserende problemer, men usikkerhed på lang sigt skader i lige høj grad de unge, virksomhederne og økonomien.

1.7.

Udvalget foreslår, at der udvikles en kvalitetsramme for ungdomsgarantien i samarbejde med de relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundets aktører på europæisk, nationalt og lokalt plan i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ordningen for at sikre, at tilbuddene opfylder en bestemt standard. Eftersom der er afsat flere offentlige midler til ungdomsgarantien, med støtte fra EU-midler, er det af afgørende betydning at overvåge kvaliteten af tilbuddene ved hjælp af kvalitetskriterier og betingelser (1) for arbejdsformidlingen til de unge. I den henseende bifalder udvalget det arbejde, der udføres af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og Det Europæiske Ungdomsforum (EYF).

1.8.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at sikre feedback efter opholdet og føre tilsyn med ungdomsgarantien for løbende at forbedre overvågningen og evalueringen af støtten til effektive ungdomspolitikker. Med udgangspunkt i en indikatorramme, der er aftalt i fællesskab, opfordrer EØSU medlemsstaterne til at indføre en både kvalitativ og kvantitativ overvågning af de nationale ungdomsgarantiordninger, der skal gennemføres hvert år og forbedres ved hjælp af en kvalitativ liste. Overvågnings- og evalueringsmekanismerne bør også fokusere på kvalitet, inddrage civilsamfundets aktører, herunder ungdomsorganisationer, og søge direkte input fra de unge.

1.9.

EØSU opfordrer til europæisk og nationalt samarbejde om effektive social-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikker baseret på alliancer, der skal opbygges blandt ministerier, offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd og andre relevante interessenter med henblik på at finde den bedste løsning for de unge og sikre en bedre kontakt til dem, der har behov for det, med særlig fokus på inklusion af socioøkonomisk dårligt stillede personer og sikring af ligestilling mellem kønnene.

1.10.

Udvalget anbefaler, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse på EU-plan af covid-19-krisens indvirkning på skolefrafald og andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Udvalget anbefaler også at revidere Eurostats data om ungdomsarbejdsløsheden, så de kommer til at omfatte unge fra den alder, hvor de forlader den nationale obligatoriske skolegang og op til 30 år (dvs. ikke kun mellem 18 og 25 år), således at der sikres passende støtteforanstaltninger og passende niveauer for og adgang til EU-finansiering under ungdomsgarantiordningen.

1.11.

EØSU opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at sikre effektive uddannelses- og arbejdsmarkedsforanstaltninger, så der ydes en effektiv støtte til unge. Det er vigtigt at sikre, at a) en passende alder hos de unge, der forlader uddannelsessystemet og b) bæredygtige offentlige investeringer i inklusive kvalitetsuddannelser reducerer andelen af unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse og unge med få færdigheder og kvalifikationer.

1.12.

EØSU opfordrer til, at der ydes effektiv støtte til de offentlige arbejdsformidlinger med henblik på at få målgruppen i gang med videre uddannelse og erhvervsuddannelse eller kvalitetsjob. Udvalget bemærker, at en højere aldersgrænse for adgang til ungdomsgarantien ikke bør forringe kvaliteten af de tilbud, som de offentlige arbejdsformidlinger giver, eller lægge et yderligere pres på de offentlige arbejdsformidlinger eller på de uddannelsessystemer, der står over for en øget efterspørgsel. EØSU anmoder om yderligere støtte til styrkelse af kapaciteten i de offentlige arbejdsformidlinger og til en intensiveret formidling af oplysninger om tilgængelige lærepladser, praktikophold og jobtilbud af god kvalitet i virksomhederne.

1.13.

Udvalget anbefaler at forbedre Europass-platformen, der bør stille pålidelige oplysninger til rådighed for unge jobsøgende, herunder personer med handicap. Dette bør ske på forskellige sprog, herunder de mest udbredte sprog blandt migranter, flygtninge og asylansøgere.

1.14.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet, så enhver større reform af ungdomsgarantien afspejles i de retlige instrumenter, der regulerer den relevante finansiering. EØSU opfordrer Kommissionen til at øge de EU-midler, der står til rådighed for ungdomsgarantien, under hensyntagen til de samlede EU-investeringer i ungdomsgarantien, alle eksisterende EU-programmer og en evaluering af anvendelsen af EU-midler. Oplysninger om disponible EU-midler til ungdomsgarantien skal formidles mere effektivt til dem, der hjælper unge, og medlemsstaterne skal modtage retningslinjer på deres eget sprog. EØSU glæder sig over, at målrettet støtte til unge vil blive integreret i det europæiske semester.

1.15.

EØSU opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter inddrages i gennemførelsen af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) i tråd med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Denne inddragelse skal udvides til EU's finansielle instrument til støtte for den styrkede ungdomsgaranti i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) (2021-2027). Dette vil sikre en deltagelsesbaseret planlægning og en effektiv overvågning af gennemførelsen, således at midlerne reelt når ud til dem, der har behov for det.

1.16.

EØSU bifalder Kommissionens plan om at etablere en overvågningsramme for adgang til social beskyttelse og tilvejebringe løsninger, der sikrer passende arbejdsvilkår for personer, der arbejder på digitale platforme, da crowdworking og platformsarbejde ellers ikke er de bedste langsigtede løsninger til formidling af kvalitetsjobtilbud til unge inden for rammerne af ungdomsgarantien.

1.17.

EØSU foreslår at knytte den kommende europæiske børnegaranti til ungdomsgarantien for at yde en mere effektiv støtte til unge med børn, både erhvervsaktive og arbejdsløse.

1.18.

EØSU tilskynder Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for den sociale økonomi med henblik på at yde en effektiv støtte til unge iværksættere og etablering af nye virksomheder og øge de grønne færdigheder på lokalt plan. Der bør være et særligt fokus på sårbare grupper og inddragelse af de relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer.

1.19.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne tilskynder virksomhederne til at ansætte unge arbejdsløse og give dem jobtilbud af god kvalitet. EØSU bemærker, at beskæftigelsesincitamenter, løntilskud og rekrutteringsbonusser samt skatteincitamenter for virksomheder kan være gode løsninger, der bør ledsages af adgang til passende uddannelsesmuligheder. Incitamenterne til virksomhederne bør sikre effektive løsninger, som passer til deres mellem- og langsigtede forretningsplaner.

1.20.

EØSU anbefaler, at der gennemføres en undersøgelse på EU-plan, der skal kortlægge de eksisterende mikroakkreditiver og identificere europæiske virksomheders, arbejdsgiveres, arbejdstageres og jobsøgendes behov og interesser med hensyn til at opnå og anmode om mikroakkreditiver med særlig fokus på unge.

1.21.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at styrke den sociale dialog om forbedring af lærlingeuddannelserne og opfordrer til en effektiv overvågning af gennemførelsen af Rådets henstilling fra 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (2) på nationalt plan og virksomhedsplan. Det er vigtigt at vurdere og forbedre lærlingeuddannelserne i henhold til den europæiske rammes kriterier.

1.22.

EØSU opfordrer Kommissionen til at støtte det europæiske lærlingenetværk ved at give det et klart mandat til at støtte lærlinge i overensstemmelse med den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet.

2.   Baggrund og generelle bemærkninger

2.1.

I april 2013 blev Rådets henstilling om ungdomsgarantien vedtaget, da de økonomiske og finansielle omvæltninger og den økonomiske krise medførte den hidtil højeste arbejdsløshedsprocent for Europas borgere, hvoraf mange var unge.

2.2.

Covid-19-pandemien har skubbet den europæiske økonomi ind i en dyb recession og i retning af stigende arbejdsløshed. I juni 2020 var 3 mio. unge under 25 år arbejdsløse i EU (17,1 % af den samlede erhvervsaktive befolkning i denne gruppe) (3), og dette forventes (4) at stige til 4,8 mio. (26,2 %) ved årets udgang. Desuden forventes antallet af NEET'er at stige fra 4,9 mio. til 6,7 mio. En styrket gennemførelse af ungdomsgarantien kommer på det rette tidspunkt, så man undgår at nå op på de højeste arbejdsløshedsniveauer i EU's historie (5) i det 21. århundrede. Forslaget om den styrkede ungdomsgaranti giver medlemsstaterne en række muligheder for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed med forskellige værktøjer såsom lærepladser, praktikophold, uddannelse og jobtilbud. Forslaget fokuserer på overgangen fra skole til arbejde og integration af unge på op til 30 år på arbejdsmarkedet inden for 4 måneder efter registreringen hos en offentlig arbejdsformidling eller en ungdomsgarantiudbyder.

2.3.

Som den seneste økonomiske krise har vist, rammes de unge hårdere af krisen. De er mere sårbare på arbejdsmarkedet og mangler eller har kun en beskeden social beskyttelse. Mange af dem har studielån, de mangler midler til at udvikle deres færdigheder og står over for en høj risiko for psykisk sygdom som følge af inaktivitet. Ungdomsarbejdsløsheden har langsigtede konsekvenser for den enkelte, de ramte ender som en »tabt generation«. Eurofound (6) beregnede, at de europæiske økonomier mistede ca. 162 mia. EUR om året under den store recession som følge af manglende foranstaltninger til integration af unge. Ungdomsarbejdsløsheden kan have negative konsekvenser for ikke alene økonomien, men for samfundet som helhed, da de unge kan ende med at fravælge demokratisk og social deltagelse.

2.4.

Unge NEET'er udgør en forskelligartet gruppe. De har forskellige færdigheder, formelle kvalifikationer og personlige baggrunde. Nogle uddannelsessystemer er ikke fleksible nok til at gøre det muligt at skifte mellem forskellige uddannelsessektorer. Der bør findes effektive løsninger for dem i overensstemmelse med deres kvalifikationer og færdighedsniveauer. Der bør navnlig ydes målrettet støtte på det sociale og beskæftigelses- og uddannelsesområdet til dem, der er sårbare og kommer fra socioøkonomisk dårligt stillede hjem. Der er behov for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og lige muligheder for migranter og flygtninge, minoriteter, romaer og unge med handicap. Lavt uddannede og unge, der har forladt skolen tidligt, bør have hjælp til at forbedre deres færdigheder og kompetencer og opnå kvalifikationsniveauer »sammenlignelige med EQF-niveau 3 eller 4«, alt efter de nationale forhold. Dette vil gøre det muligt at integrere dem på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb (7).

2.5.

Når det drejer sig om at støtte unge voksne, er det vigtigt at definere dem som værende mellem den alder, hvor de forlader den obligatoriske skolegang (8) og 30 år. Den reviderede ungdomsgaranti udvider målgruppen for støtten til unge under 30 år og har til formål at yde effektiv støtte, så de sikres anstændige arbejdsvilkår samt opkvalificering og omskoling. Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og manglen på offentlige investeringer i inklusiv uddannelse for alle bidrager til den høje andel af unge med få færdigheder og kvalifikationer. Dette øger behovet for foranstaltninger, der kan integrere dem i videreuddannelse og på arbejdsmarkedet.

2.6.

Arbejdspladser i forskellige brancher kan forsvinde på grund af den nuværende krise. Princip 4 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår at »unge har ret til videreuddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et seriøst jobtilbud, senest 4 måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsen.« Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder skal også gælde for støtten til de unge i forbindelse omskoling, opkvalificering og bekæmpelse af skolefrafald i en for tidlig alder med henblik på at sikre deres »ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet.« Medlemsstaterne bør garantere disse rettigheder ved at fremme et tværsektorielt samarbejde på flere niveauer om realisering af en integreret tilgang til støtte for unge, som udover beskæftigelsesrelaterede barrierer står over for mange hindringer med hensyn til social inklusion (9).

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Som allerede påpeget af EØSU's arbejdsmarkedsobservatorium i undersøgelsen om ungdomsbeskæftigelsen (10) fra 2014 er gennemførelsen af ungdomsgarantien stødt på mange hindringer i EU's medlemsstater, f.eks. den dårlige kvalitet af de tilbud, der gives under ordningen, tiltag, der iværksættes senere end den lovede firemåneders periode og utilstrækkelige strategier for, hvordan støtten skal nå ud til de unge, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet (f.eks. NEET'er). Der er behov for mere effektive forvaltningsstrukturer, der kan sikre en bedre gennemførelse af ungdomsgarantien. Finansieringen bør være målrettet med en højere grad af registrering af de unge. Derfor skal en bedre inddragelse af de relevante interessenter, såsom ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd og andre relevante NGO'er samt arbejdsmarkedets parter på europæisk, sektorbestemt, nationalt og, hvis det er relevant, på virksomhedsniveau sikres i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantiordningen. Dette kan bidrage til at sikre accept og gnidningsløs gennemførelse af reformer.

3.2.

Det er nødvendigt at styrke kortlægningssystemet for at opnå en dybere forståelse af mangfoldigheden blandt NEET'er. Overvågningen af støtten til unge bør kombineres med øget forskning, der tager hensyn til, at den særligt sårbare NEET-gruppe af unge er meget forskelligartet. Denne viden bør resultere i en evidensbaseret politik, som samtidig overholder lovgivningen om databeskyttelse. Det er vanskeligt at nå ud til NEET'er, og derfor er det nødvendigt med et integreret udbud af sociale og beskæftigelsesrelaterede tjenester — både offentlige og private — baseret på pålidelig dokumentation og pålidelige data.

3.3.

Den inddragelse af arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter i gennemførelsen af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der muliggøres i henhold til den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde, bør udvides til at omfatte EU's finansielle instrument til støtte for den styrkede ungdomsgaranti i den næste FFR (2021-2027). Dette vil sikre en deltagelsesbaseret planlægning og en effektiv overvågning af gennemførelsen, således at midlerne virkelig når ud til dem, der har behov for det.

3.4.

Set i dette perspektiv begynder en effektiv støtte på det sociale, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige område med et samarbejde mellem de relevante ministerier og støttetjenester. Der bør opbygges alliancer mellem ministerier, offentlige arbejdsformidlinger, ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd og andre relevante NGO'er, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter for at finde den bedste løsning for de unge. Det forhold, at målet om fire måneder ikke blev opfyldt i den foregående ungdomsgaranti, skal være et centralt anliggende i den reviderede udgave. Der er behov for at styrke og støtte de offentlige arbejdsformidlingers rolle og kapacitet med hensyn til formidlingen af kvalitetsjob. NGO'er og sociale virksomheder kan også yde støtte til unge ved at tilbyde midlertidig beskæftigelse og praktikophold. Der bør formidles flere oplysninger om ledige stillinger i virksomhederne, da de offentlige arbejdsformidlinger ikke kan yde støtte, hvis der ikke findes ledige job eller oplysninger om disse. For så vidt angår inddragelse af private arbejdsformidlinger er det nødvendigt at sikre, at støtten fra ungdomsgarantien stilles gratis til rådighed for de unge som offentlig støtte.

3.5.

Det er vigtigt at fortsætte med at forbedre kontakterne til — og det opsøgende arbejde over for — lokalsamfund, ungdomsorganisationer og andre sociale grupper — i tråd med nogle af eksemplerne i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget til Rådets henstilling om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien (11). Hvad der er nok så vigtigt er, at meddelelsen om »Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation« (12) påpeger, at det opsøgende arbejde over for de mest sårbare fortsat er utilstrækkeligt, hvilket yderligere illustrerer betydningen af denne indsats og andre former for opsøgende arbejde.

3.6.

Udvalget bemærker, at ifølge ILO's analyser (13) af ungdomsgarantien har manglende [nationale] ressourcer haft negative konsekvenser for landenes evne til at give alle unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, en mulighed for at arbejde eller deltage i uddannelse inden for fristen på fire måneder. Det øgede budget for ungdomsgarantien hilses velkommen, hvilket også gælder for udvidelsen af den aldersgruppe, som initiativet tager sigte på. EØSU beklager imidlertid, at EU's genopretningsplan ganske vist afsætter 750 mia. EUR til den økonomiske genopretning i Europa, men at ungdomsgarantien kun tildeles 22 mia. EUR, hvilket ifølge Kommissionen (14) omfatter investeringer fra Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder national medfinansiering. Kommissionen har også tilbudt supplerende midler: dette omfatter 55 mia. EUR i perioden 2020-22 fra REACT-EU og 86 mia. EUR fra ESF+, som landene blandt flere andre fonde kan anvende til støtte for ungdomsbeskæftigelsen. Forskning (15) tyder på, at der kan sikres en effektiv støtte under den reviderede ungdomsgaranti med mindst 50 mia. EUR om året. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til stille klare beregninger og retningslinjer for det fulde omfang af EU's investeringer til støtte for ungdomsgarantien og en evaluering af støttens effektive anvendelse til rådighed for medlemsstaterne. Da der er behov for at gøre støttemekanismen mere bæredygtig ved hjælp af offentlige investeringer, hilser udvalget integrationen af målrettet støtte til unge i det europæiske semester velkommen.

3.7.

EØSU glæder sig over, at det politiske initiativ foreslår en målrettet tilgang til sårbare personer baseret på et bredere partnerskab med arbejdsmarkedets parter og ungdomsorganisationer og med fokus på kønsaspektet. Sådanne partnerskaber skal fungere ud over de nationale hovedstæder, i lokalsamfundene og få feedback direkte fra de unge. Det er vigtigt, at unge får støtte til at begynde deres familieliv, og at den kommende europæiske børnegaranti omfatter bestemmelser for unge arbejdstagere og arbejdsløse med børn, der knytter politikken til ungdomsgarantien.

3.8.

EØSU bifalder forslagene om støtte til iværksættervirksomhed blandt unge i Kommissionens handlingsplan for den sociale økonomi og dens bestemmelser om grønne færdigheder på lokalt plan med særlig fokus på sårbare grupper. EØSU opfordrer Kommissionen til at inddrage de relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer, navnlig ungdomsorganisationer, i udarbejdelsen af denne handlingsplan, så der gøres brug af de erfaringer som unge, lærlinge, praktikanter og unge arbejdstagere har indsamlet. De unge skal opmuntres til at starte egen virksomhed, og der skal undervises i iværksætteri. De muligheder for selvstændig virksomhed i den digitale og grønne økonomi, der tilbydes til grupper, der udsættes for forskelsbehandling og sårbare grupper, skal ledsages af målrettede oplysninger til disse grupper, der har behov for konkret støtte. Formidlingsorganer, som f.eks. de offentlige arbejdsformidlinger, ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd, andre relevante NGO'er og fagforeninger spiller en afgørende rolle i den forbindelse.

3.9.

For at kunne udarbejde effektive strategier for alle grupper af unge, der har behov for det, er det vigtigt med en klar definition af den gruppe af unge, der er omfattet af ungdomsgarantien. En nedsættelse af den skolepligtige alder i landene kan have en skadelig virkning og øge antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. EØSU bifalder udvidelsen af de aldersgrupper, der er omfattet af ungdomsgarantien. Udvalget anbefaler, som det var tilfældet i 2013 (16), at aldersgrænsen for adgang til ungdomsgarantien forhøjes til 30 år, især i lande med en særlig høj ungdomsarbejdsløshed. I den forbindelse bør der dog udvises stor forsigtighed med hensyn til kvalitet og kapacitet. Det kan være nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne har fleksibilitet med hensyn til at definere den aldersgruppe, de skal støtte. Den udvidede aldersgruppe bør ikke udelukke unge, der allerede har nogen erhvervserfaring, og som har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er imidlertid vigtigt med en klar definition af aldersgruppen.

3.10.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne tilskynder virksomhederne til at ansætte arbejdsløse unge og give dem jobtilbud af god kvalitet. Der er behov for at matche job med de unge arbejdsløses kvalifikationer og interesser og motivere dem med inkluderende opkvalificerings- og omskolingstilbud af god kvalitet, så de bliver i de pågældende job. EØSU mener ikke desto mindre, at medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at afgøre, om de ønsker at udvide anvendelsesområdet for ungdomsgarantiordningen under hensyntagen til karakteren og omfanget af ungdomsarbejdsløsheden på nationalt, regionalt og lokalt plan.

3.11.

Blot at styrke ungdomsgarantien er ikke et tilstrækkeligt mål i sig selv i krisetider, og der er behov for øjeblikkelige foranstaltninger for at hjælpe de unge. Aktive arbejdsmarkedspolitikker i medlemsstaterne skal sikre, at tilbuddene indebærer langsigtede løsninger for de unge, kvalitetsjob, gode arbejdsvilkår, en fair rekruttering og muligheder for at blive i jobbet. Arbejdsret og kollektive aftaler bør respekteres og fremmes, navnlig hvad angår sammenhængen mellem kvalifikationsniveauer og lønninger samt demokrati på arbejdspladsen. De unge på arbejdsmarkedet bør have samme rettigheder som de voksne, navnlig når det gælder mindsteløn, adgang til pension og beskyttelse mod usikre ansættelseskontrakter (ansættelser uden fast timeantal), ulønnede praktikophold og proformaselvstændigt arbejde. Kortsigtede og midlertidige kontrakter for unge kan løse presserende problemer, men usikkerhed på lang sigt skader i lige høj grad de unge, virksomhederne og økonomien.

3.12.

Fleksibilitet er afgørende med hensyn til ungdomsgarantiens frist på fire måneder efter registrering hos en ungdomsgarantiudbyder, hvilket normalt er en offentlig arbejdsformidling. Der bør omgående (17) gives et tilbud om arbejde eller uddannelse, men der bør også være tale om en god kvalitetspræget løsning og et jobtilbud/uddannelsestilbud af god kvalitet. Der bør i den forbindelse tages højde for de til tider langvarige procedurer for validering af ikkeformel eller uformel læring i kombination med tilgængeligheden af de uddannelser, der tilbydes i en bestemt periode. For at nå målet om fire måneder og yde individuel støtte bør systemerne for validering og tilbud om uddannelse være mere fleksible og smidige.

3.13.

Ungdomsgarantien skal starte med professionel vejledning af god kvalitet og rådgivning i de unges tidlige skoleår. Anerkendelse og validering af ikkeformel og uformel læring bør ideelt set føre til kvalifikationer, der klart definerer niveauet i henhold til EQF/NQF og en faglig titel eller certificering, som klart angiver, hvilke opgaver og færdigheder den attesterer, og hvordan certifikatet knytter sig til en fuld anerkendelse. Den nye Europass-ramme bør gøre det muligt at medtage alle former for certifikater og kvalifikationer i Europass-CV'et på en klar og praktisk måde.

3.14.

Mikroakkreditiver er alternative løsninger til dokumentation af supplerende færdigheder, der udstedes af virksomheder eller erhvervsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner. Da der ikke findes nogen fælles europæisk definition eller fortolkning af mikroakkreditiver, kan der overvejes yderligere EU-tiltag for så vidt angår mikroakkreditiver som hjælp til unge, når de føjes til deres samlede kvalifikationer og efter en aftalt europæisk definition og fortolkning af mikroakkreditiver, som fagforeninger og arbejdsgivere har bidraget til.

3.15.

Covid-19-krisen har haft indvirkninger på lærlingeuddannelserne. I mange økonomiske sektorer, der blev ramt af nedlukninger, har lærlingene været nødt til at udsætte deres lærlingeuddannelser, eller de er endda blevet afskediget. I andre sektorer har lærlingene fortsat deres lærlingeuddannelser ved hjælp af projektbaseret telearbejde eller simuleringer. Det er et reelt problem at matche lærepladser i virksomheder med elever på de erhvervsrettede uddannelser, og navnlig de offentlige arbejdsformidlinger bør modtage flere oplysninger fra private og offentlige virksomheder af alle størrelser for at støtte erhvervsskolerne og de lærere, der forsøger at finde praktikpladser til de fremtidige lærlinge.

3.16.

EØSU understreger, at lærlingeuddannelser ikke kun er rettet mod unge, da det første afsnit i den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet understreger, at der er et dobbelt fokus på lærlingeuddannelser for unge og voksne. Det forhold, at lærlingeuddannelser blev inkluderet i den politiske dagsorden for ungdomsbeskæftigelse, bidrager til en fejlagtig opfattelse af, at lærlingeuddannelserne er begrænset til unge. EØSU glæder sig over, at Kommissionen har foreslået, at medlemsstaterne udvider læringstilbuddene og letter overgangen fra skole til arbejde ved hjælp af regler for lærlingeuddannelser og praktikophold af god kvalitet. Dette kan yde et effektivt bidrag til at mindske skolefrafald og sikre en bedre integration af migranter og flygtninge på arbejdsmarkedet under overholdelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet og kvalitetsrammen for praktikophold.

3.17.

Kommissionen foreslår at forny og skabe ny fremdrift i den europæiske alliance for lærlingeuddannelser. Selv om den europæiske alliance for lærlingeuddannelser har sikret en høj profil for udbuddet af praktikpladser ved at øge antallet af tilsagn fra virksomheder, er dette ikke tilstrækkeligt. Mikrovirksomheder og små virksomheder står stadig over for store udfordringer, når de ønsker at tilbyde lærepladser. Derfor kunne der tilskyndes til brugen af »kollaborative lærlingeuddannelser«, hvor lærlingeuddannelsen foregår i flere virksomheder. Kvaliteten og effektiviteten af alle lærlingeuddannelser bør sikres med henvisning til de kriterier, der er fastsat af den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, og virksomhederne bør anerkendes og belønnes af Kommissionen i henhold til denne ramme.

3.18.

Udvalget bifalder Kommissionens øgede fokus på at sikre lærlingeuddannelser i de digitale og grønne sektorer, men bemærker, at der også bør tilbydes lærlingeuddannelser af god kvalitet i alle andre sektorer, der gennemgår en digital og grøn omstilling.

3.19.

Velfungerende erhvervsuddannelsessystemer og lærlingeordninger, der fører til kvalitetsjob, kræver en effektiv social dialog med fagforeninger og arbejdsgiverrepræsentanter. EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om, at den sociale dialog på europæisk og nationalt plan skal styrkes. Mulighederne for yderligere kapacitetsopbygning kan styrkes via Kommissionens støttetjenester vedrørende lærlingeuddannelser. Selv om flere arbejdsmarkedsparter på sektorniveau allerede har givet tilsagn om at støtte den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, understreger EØSU uafhængigheden hos de europæiske sektordialogudvalg, som fastlægger arbejdsprogrammet for sig selv i overensstemmelse med de aftalte fælles prioriteter.

3.20.

For arbejdsløse unge, som allerede har fået en uddannelse, bør ungdomsgarantien også fungere som en jobgaranti (18), hvilket betyder, at de unge får deres første erhvervserfaring i den offentlige eller den almennyttige sektor.

---

(1)  Se EFS's forslag til kvalitetskriterier i ETUC Youth Resolution med titlen »Revisited fight against youth unemployment«, 2020.

(2)  EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1.

(3)  Eurostat, datamateriale fra august 2020.

(4)  Intereconomics, artikel om »COVID-19 Crisis: How to Avoid a »Lost Generation««, 2020.

(5)  23,5 % svarende til 5,5 mio. unge (under 25 år) var arbejdsløse i september 2013 (Eurostat).

(6)  Eurofound (2015),»«.

(7)  EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(8)  Eurydice: Compulsory Education 2018/19. Den skolepligtige alder varer til 15 år i 7 EU-lande, 16 år i 16 EU-lande, 17 år i 1 EU-land og 18 år i 3 EU-lande, mens den i Tyskland er 16 år i 5 tyske delstater og 18 år i 11 delstater.

(9)  Det Europæiske Ungdomsforum: Updated position on the Implementation of the Youth Guarantee, 2018.

(10)  Undersøgelse fra EØSU's Arbejdsmarkedsobservatorium om ungdomsbeskæftigelse, 2014.

(11)  SWD(2020) 124 final.

(12)  COM(2020) 276 final.

(13)  ILO, Arbejdspapir om »The European Youth Guarantee: A systematic review of its implementation across countries«, 2017.

(14)  COM(2020) 276 final.

(15)  Intereconomics, artikel »COVID-19 Crisis: How to Avoid a »Lost Generation««, 2020.

(16)  EUT C 271 af 19.9.2013, s. 101.

(17)  EUT C 161 af 6.6.2013, s. 67.

(18)  Pavlina R. Tcherneva, Levy Economics Institute, Working Papers Series No. 902, », 2018.