Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa

(COM(2020) 450 final — 2018/0196 (COD))

og om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

(COM(2020) 452 final — 2018/0197 (COD))

(2020/C 429/29)

Ordfører:

Mihai IVAŞCU

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 8.6.2020, 10.6.2020 Europa-Parlamentet, 17.6.2020
Retsgrundlag	Artikel 177, 178 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	20.7.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	217/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Som følge af det udefrakommende og uventede symmetriske chok, som covid-19-pandemien udgjorde, tyder prognoserne på, at arbejdsløsheden og antallet af fattige vil stige drastisk, samtidig med at et betydeligt antal virksomheder vil gå konkurs.

1.2.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens initiativ til at anvende EU's budget til at mobilisere investeringer og tilbyde økonomisk støtte under genopretningen efter covid-19.

1.3.

Covid-19-krisen har skabt ukoordinerede initiativer på tværs af medlemsstaterne, afhængigt af den nationale og regionale kapacitet. EØSU mener, at visse ændringer i forslaget til forordningen om fælles bestemmelser er strengt nødvendige, og glæder sig over hensigten om at gøre de syv delte forvaltningsfonde mere forenklede og fleksible.

1.4.

EØSU mener, at de foreslåede fleksibilitetsmuligheder er den rigtige tilgang i en kompliceret økonomisk og social situation, og giver medlemsstaterne mulighed for at udnytte de disponible midler, hvor der er mest brug for dem. Genopretningen efter covid-19 bør følge bæredygtige principper og en samordning af bestræbelserne mellem EFRU, samhørighedsfondene og andre EU-programmer.

1.5.

EØSU er på den anden side utilfreds med forskellene på den måde, hvorpå de enkelte medlemsstater inkluderer og involverer arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne i forberedelsen af partnerskabsaftaler og i udformningen og gennemførelsen af programmer samt inden for overvågningsudvalgene.

1.6.

EØSU mener, at der skal lægges særlig vægt på de regioner, der er hårdt ramt af covid-19-krisen, og som står over for de største vanskeligheder med at opnå vedvarende økonomisk vækst. Social inklusion og mindskelse af forskelle mellem medlemsstater og mellem forskellige regioner er og bør være samhørighedsfondenes vigtigste prioritet.

1.7.

EØSU er enig i, at den øgede tidsmæssige fleksibilitet er absolut nødvendig og støtter forslaget om, at overførsler kan foretages i starten af programmeringsperioden eller på et andet tidspunkt i gennemførelsesfasen.

1.8.

Sikring af midlertidige foranstaltninger for at gøre det muligt at anvende fondene under ekstraordinære omstændigheder vil desuden øge tilliden og korrigere ubalancer i økonomien. Forventet høj offentlig gæld får en betydelig indvirkning på økonomien, hvis den ikke understøttes effektivt ved hjælp af alle nødvendige midler.

1.9.

Udvalget betragter det som nødvendigt at åbne mulighed for at anvende EU's budget mere fleksibelt, når det drejer sig om negative chok, navnlig når de ikke er af økonomisk karakter.

1.10.

EØSU anbefaler, at EU indfører politikker til forbedring af grænseoverskridende samarbejde i krisetider. Bedre protokoller og øget samarbejde vil muliggøre en strømlinet og hurtig europæisk reaktion på enhver form for katastrofe.

2.   Introduktion og lovgivningsforslag

2.1.

For mere end to år siden foreslog Kommissionen forordningen om fælles bestemmelser (1) sammensat af lovgivningsmæssige normer for brugen af samhørighedspolitiske fonde i perioden 2021-2027. Den foreslåede lovgivningsmæssige ramme har tilføjet forenkling, fleksibilitet for at imødekomme nye behov og effektivitet i brugen af finansielle instrumenter. Teksten blev drøftet med medlemsstaterne og relevante interessenter.

2.2.

I den foreslåede forordning indføres visse bestemmelser, der giver råderum til at anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. De finansielle regler for ovennævnte fonde ændres ligeledes, og det samme gælder for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. EØSU glæder sig over hensigten om at gøre de syv fonde med delt forvaltning mere forenklede og fleksible.

2.3.

Som følge af det udefrakommende og uventede symmetriske chok, som covid-19-pandemien udgjorde, er der kommet øget pres på de europæiske sundhedssystemer, hvilket umiddelbart har ført til alvorlige sociale og økonomiske vanskeligheder. Prognoserne viser, at arbejdsløsheden og fattigdommen vil stige voldsomt, samtidig med at et betydeligt antal virksomheder vil gå konkurs.

2.4.

For den resterende finansielle ramme (udgangen af året) er to forslag til retsakter straks blevet vedtaget som en umiddelbar reaktion på de mulige virkninger af pandemien: To ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (2) er vedtaget henholdsvis den 30. marts 2020 og den 23. april 2020 i et forsøg på at sikre medlemsstaterne fleksibilitet i deres bestræbelser på at forvalte programmerne med henblik på at imødegå covid-19-krisen.

2.5.

Aktuelle drøftelser om den vedvarende exitstrategi fokuserer på to søjler: Den Europæiske Genopretningsfond og en styrket flerårig finansiel ramme. Den foreslåede forordning går i retning af at støtte investeringerne under samhørighedspolitikken på mellemlang og lang sigt.

2.6.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens initiativ til at anvende EU's budget til at mobilisere investeringer og tilbyde økonomisk støtte under genopretningen efter covid-19. Dette bør ske i form af omfattende planer om at øge den europæiske økonomis konkurrenceevne og bæredygtighed og gennemføre en europæisk søjle for sociale rettigheder.

2.7.

Den nuværende covid-19-krise har vist os betydningen af fleksibilitet og hurtige koordinerede reaktioner fra medlemsstaterne og EU. Disse erfaringer bør afspejles i den nye retlige og finansielle ramme, som skal give fleksibilitet og evne til at imødegå ekstraordinære omstændigheder i fremtiden.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Covid-19-krisen har skabt ukoordinerede initiativer på tværs af medlemsstaterne, afhængigt af den nationale og regionale kapacitet. Dette kan resultere i en asymmetrisk genopretning og samtidig bidrage til øgede regionale forskelle og ulighed, som i det lange løb kan underminere det indre marked og EU's finansielle stabilitet. EØSU anser det for yderst vigtigt at yde en øjeblikkelig indsats for at undgå yderligere opsplitning af det indre marked og overholde traktatens mål om at fremme konvergensen og reducere forskellene.

3.2.

Den økonomiske genopretning kræver store offentlige investeringer, som kan forsinkes af det betydelige pres på de offentlige finanser med en forlængelse af nedgangen til følge. Derfor er der behov for en række ændringer af forordningen om fælles bestemmelser med henblik på den næste flerårige finansielle ramme.

3.3.

Det europæiske semester er tæt forbundet med investeringerne under samhørighedspolitikken, som for deres part er velegnede til at imødekomme de behov, der er identificeret i processen med det europæiske semester, og bidrage aktivt til den økonomiske genopretning. EØSU har flere gange påpeget »behovet for at oprette en fælles europæiske ramme — i stil med partnerskabsaftalen under EU's strukturfonde — som sikrer, at der sker en stærk og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det bredere civilsamfund i alle faser af udformningen og gennemførelsen af det europæiske semester« (3).

3.4.

I artikel 6 i forordningen om generelle bestemmelser for de syv fonde fastlægges den måde, hvorpå hver medlemsstat bør tilrettelægge partnerskaber med kompetente regionale og lokale myndigheder ved at medtage mindst bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt alle de relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, miljøpartnere og enheder, der repræsenterer de grundlæggende rettigheder etc. Alle medlemsstater bør involvere disse interessenter i forberedelsen af partnerskabsaftaler og i oprettelsen og gennemførelsen af programmer samt i overvågningsudvalgene.

3.4.1.

Selv om disse linjer er klare, er EØSU utilfreds med de divergerende måder, hvorpå de forskellige medlemsstater inkluderer og involverer arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne. EØSU har allerede påpeget, at »flere medlemsstater har i forbindelse med dette års landespecifikke henstillinger modtaget henstillinger om en styrkelse af den sociale dialog. For at opmuntre arbejdsmarkedets parter til at deltage vil det være hensigtsmæssigt at indføre minimumsstandarder for de nationale regeringers høring af arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne i forskellige faser af det europæiske semester« (4).

3.5.

Med hensyn til den nuværende gennemførelsesperiode anerkender EØSU, at støttemodtagere kan have visse vanskeligheder med at færdiggøre de godkendte programmer i tide. Fleksibilitet er afgørende for en vellykket gennemførelse og mulig forlængelse af gennemførelsesperioden, samtidig med at der sikres en korrekt indfasning af operationerne.

3.6.

EØSU mener, at den foreslåede fleksibilitet er den rigtige tilgang i en kompliceret økonomisk og social situation, hvor der forventes ekstraordinære situationer i den næste gennemførelsesperiode. Det står mere og mere klart, at den økonomiske virkning af covid-19-pandemien får langsigtede konsekvenser for medlemsstaterne, og den eneste måde at sikre en bæredygtig udgang på er via gæld. Det er derfor yderst fordelagtigt straks at skabe en ramme, så alle lande er i stand til at føje fleksibilitet til deres strategi for at komme ud af krisen og bruge de tilgængelige fonde, hvor der er mest brug for dem.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU mener, at der skal lægges særlig vægt på de regioner, der er hårdt ramt af covid-19-krisen, og som står over for de største vanskeligheder under processen med at genskabe en stabil økonomi.

4.2.

Social inklusion og mindskelse af forskelle både mellem medlemsstaterne og mellem forskellige regioner er og bør være samhørighedsfondenes største prioritet. Eftersom turismen og de kulturelle sektorer er blevet hårdt ramt af covid-19-krisen, bør disse især støttes. Samtidig er social inklusion ikke begrænset til disse sektorer, og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder bør være grundlæggende i enhver tilgang. Derfor støtter EØSU oprettelsen af en separat målsætning under politisk målsætning 4 for EFRU.

4.3.

EØSU glæder sig over hensigten om at give medlemsstaterne mere fleksibilitet, så de kan overføre bestemte beløb mellem forskellige EU-fonde på tidspunkter, hvor de finder det nødvendigt. Den retlige ramme for samhørighedspolitikken bør hurtigt tilpasses den nye virkelighed, således at de specifikt tilpassede mekanismer nemt kan vedtages og gennemføres. Fleksibilitet og undtagelser fra eksisterende regler kan vise sig at være afgørende i denne vanskelige økonomiske og sociale situation. Derfor støtter EØSU Kommissionens beføjelser til at vedtage de nødvendige gennemførelsesretsakter.

4.4.

De foreslåede ændringer indfører en vis grad af fleksibilitet for medlemsstaterne til at anmode om overførsler mellem fonde eller fra fonde til et instrument gennem direkte eller indirekte forvaltning. EØSU er enig i, at den øgede tidsmæssige fleksibilitet er absolut nødvendig og støtter forslaget om, at overførsler kan foretages i starten af programmeringsperioden eller på et andet tidspunkt i gennemførelsesfasen.

4.5.

Stabilitets- og vækstpagten støtter koordineringen mellem finanspolitikkerne, og anvendelsen af sunde offentlige finanser er afgørende for en holdbar økonomisk genopretning og vækst. EØSU mener, at sikring af midlertidige foranstaltninger for at gøre det muligt at anvende fondene under ekstraordinære omstændigheder vil øge tilliden og korrigere ubalancer i økonomien. Forventet høj offentlig gæld får en betydelig indvirkning på økonomien, hvis den ikke understøttes effektivt ved hjælp af alle nødvendige midler.

4.6.

EØSU mener, at der bør være klare mekanismer, der sikrer komplementaritet mellem de forskellige europæiske finansieringsstrømme. Når det er sagt, bør genopretningen efter covid-19 følge bæredygtige principper og en samordning af bestræbelserne mellem EFRU, samhørighedsfondene og andre europæiske programmer.

4.7.

EØSU glæder sig over tilføjelsen af ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder til foranstaltningerne i forbindelse med forsvarlig økonomisk styring. I betragtning af behovet for større fleksibilitet til at reagere på ekstraordinære omstændigheder såsom covid-19-krisen finder EØSU den foreslåede ændring af overskriften i kapitel III til afsnit 2 nødvendig.

4.8.

EØSU støtter fuldt ud den foreslåede indføjelse af artikel 15a. Udvalget betragter det som nødvendigt at åbne mulighed for at anvende EU's budget mere fleksibelt, når det drejer sig om negative chok, navnlig når de ikke er af økonomisk karakter. Desuden medfører fleksibiliteten en korrekt fremgangsmåde, som indebærer, at mellemliggende betalinger ekstraordinært kan forhøjes til op til 10 % over den gældende medfinansieringssats, men dog ikke må overstige kvoten på 100 %.

4.9.

EØSU finder medtagelsen af begrundelsen for overførsler i artikel 8, litra d), relevant, da dette vil give mulighed for bedre overvågning og større gennemsigtighed.

4.10.

Desuden sikrer ændringen af betragtning (71), at gennemførelsesbeføjelserne vedrørende midlertidige foranstaltninger for anvendelsen af fondene bør gives til Kommissionen uden udvalgsprocedurer. Der foreslås yderligere fleksibilitet i alle overførsler, som medlemsstaterne anmoder om, op til 5 % af den samlede tildeling fra en fond til en anden fond. Der kan også anmodes om yderligere overførsler på op til 5 % under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse mellem EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden.

4.11.

EØSU er enig i SMV'ernes betydning for økonomien og glæder sig over den ekstra opmærksomhed, de får. Desuden bør der lægges særlig vægt på SMV'er, der skaber vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, hvilket er nødvendigt for at mindske uligheder og forskelle.

4.12.

Covid-19-pandemien har vist, at digital undervisning indebærer mange udfordringer. Det er ikke nok blot at sørge for adgang til IKT og digitalt udstyr til studerende med dårlige vilkår. EØSU anbefaler, at medlemsstaterne analyserer måder at tilgå digitale platforme på. Desuden har dårligt stillede studerende og visse ældre undervisere ikke de nødvendige færdigheder til at kunne arbejde tilfredsstillende med digitale værktøjer og digitalt indhold. Derfor opfordrer EØSU til yderligere øjeblikkelige investeringer i opkvalificering.

4.13.

EØSU støtter den foreslåede sænkning af tærsklen fra 10 mio. EUR til 5 mio. EUR for en foranstaltning, der er underlagt gradvis gennemførelse, forudsat at alle andre betingelser i artikel 111 overholdes.

4.14.

Ud over øget tildeling af medicinsk udstyr og forsyningskapacitet anbefaler EØSU, at EU indfører politikker til forbedring af det grænseoverskridende samarbejde i krisetider. Katastrofer og naturmæssige kriser stopper ikke ved landegrænser. Under pandemien har koordinationen mellem medlemsstaterne og fælles løsninger været meget begrænset, dårligt organiseret og udført på baggrund af indadskuende tendenser. Bedre protokoller og samarbejde vil fjerne mange af de første flaskehalse og åbne mulighed for en strømlinet og hurtig europæisk reaktion på alle former for katastrofer.

---

(1)  COM(2018) 375 final — 2018/0196 (COD).

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(3)  Se EØSU's initiativudtalelse om Det europæiske semester og samhørighedspolitikken — Mod en ny europæisk strategi efter 2020, EUT C 353 af 18.10.2019, s. 39.

(4)  EUT C 47 af 11.2.2020, s. 113.