Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om styrkelse af almennyttige sociale virksomheder som en vigtig søjle i et socialt retfærdigt Europa

(sonderende udtalelse)

(2020/C 429/18)

Ordfører:

Krzysztof BALON

Anmodning om udtalelse	Det tyske formandskab for Rådet, 18.2.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	4.9.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	211/3/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

I betragtning af den rolle, som de almennyttige sociale virksomheder spiller i forbindelse med realiseringen af EU's sociale dimension og ved gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, også og netop i krisesituationer, går Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) ind for en styrkelse af og målrettet støtte til navnlig de sociale virksomheder og andre socialøkonomiske organisationer, som i fuldt omfang geninvesterer et eventuelt overskud i henholdsvis opgaverne af almen interesse og de almennyttige vedtægtsformål. Derudover bør deres synlighed styrkes i hele Europa.

1.2.

I mange medlemsstaters retssystemer findes der allerede bestemmelser, der etablerer en status for almennyttighed, som også finder anvendelse på sociale virksomheder. EØSU vil derfor gerne tilskynde alle andre medlemsstater til at fastsætte tilsvarende bestemmelser i deres respektive nationale lovgivninger.

1.3.

Derudover bør der som bilag til EUF-traktaten knyttes en protokol om forskellige virksomhedsformer i stil med protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, hvori almennyttige sociale virksomheder defineres særskilt. EØSU opfordrer desuden medlemsstaterne til at sætte denne revision på dagsordenen for kommende reformer af traktaten.

1.4.

Almennyttige sociale virksomheder og lignende almennyttige organisationer bør styrkes ved, at der i særlig grad tages hensyn til disse aktører i reglerne for offentlige udbud frem for statslige eller kommercielle tilbudsgivere i forbindelse med udførelsen af sociale ydelser af almen interesse. Ved offentlige udbud bør der især fokuseres på de almennyttige sociale virksomheders specifikke aktiviteter inden for leveringen af sociale tjenesteydelser såsom pleje og sundhedspleje.

1.5.

Derudover går EØSU ind for at åbne mulighed for støtte, som udelukkende er målrettet almennyttige organisationer, uden at dette udgør en tilsidesættelse af EU's statsstøtteregler.

1.6.

Den nuværende grænseværdi i de minimis-forordningen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på 500 000 EUR i tre skatteår bør forhøjes markant, f.eks. til 800 000 EUR pr. skatteår.

1.7.

EØSU er af den opfattelse, at der bør indføres en generel fritagelse ved anvendelse af EU-midler med national samfinansiering. I disse tilfælde bør statsstøttereglerne, ligesom ved rent EU-forvaltede programmer, ikke gælde for den nationale samfinansiering.

1.8.

Støtten til almennyttige socialøkonomiske organisationer bør også indgå i den socialpolitiske resultattavle i forbindelse med det europæiske semester.

1.9.

Almennyttige socialøkonomiske virksomheder repræsenterer ikke blot en bæredygtig forretningsmodel, men skaber og bevarer også kvalitetsjob, fremmer lige muligheder, herunder for personer med handicap og andre socialt dårligt stillede grupper, sikrer en høj grad af social deltagelse og retfærdighed og fremmer den digitale og miljømæssige omstilling. Den sociale økonomi er således en strategisk forbundsfælle i forbindelse med styrkelsen af den sociale dimension i Europa. Derfor bør socialøkonomiske aktiviteter i særlig grad støttes af europæiske fonde og navnlig indgå som et separat, specifikt mål for støtten fra ESF+.

1.10.

EØSU er parat til at indtage en igangsættende og koordinerende funktion i diskussionen om de almennyttige sociale virksomheders rolle i forbindelse med genopretningsfonden efter coronakrisen og i forbindelse med handlingsplanen for den sociale økonomi 2021 og den revision af de retlige og finanspolitiske rammebetingelser, som er nødvendig i den forbindelse.

2. Indledning

2.1.

I forbindelse med forberedelsen af det tyske rådsformandskab i anden halvdel af 2020 anmodede Forbundsrepublikken Tysklands regering den 18. februar 2020 EØSU om en udtalelse med titlen »Styrkelse af almennyttige sociale virksomheder som en vigtig søjle i et socialt retfærdigt Europa«. I den forbindelse fremhævede den tyske regering almenvellets betydning som en forenende europæisk grundværdi også på det økonomiske område og den store innovationskraft i de almennyttige socialøkonomiske virksomheder, som har fokus på at udføre sociale tjenesteydelser.

2.2.

Den sociale økonomi består af en mangfoldighed af virksomheder og organisationer, herunder bl.a. kooperative selskaber, gensidige selskaber, foreninger, stiftelser og sociale virksomheder, foruden andre specifikke retsformer i de enkelte medlemsstater, som er forenet gennem fælles værdier og principper (1). Også i perioder med økonomiske og sociale kriser har den sociale økonomi i Europa vist sig at være særdeles vigtig og systemrelevant. Den bidrager bl.a. til at skabe socialt sammenhold og til at styrke og sikre det på lang sigt. Navnlig modellen med udførelse af sociale tjenesteydelser på nonprofitbasis med den sociale målsætning i højsædet har vist sig at være yderst fleksibel, borgernær, innovativ, bæredygtig, demokratisk legitimeret og effektiv. Almennyttige sociale virksomheder bidrager også i afgørende grad til at skabe lige muligheder for alle uafhængigt af alder, køn og oprindelse. De imødekommer sociale behov i samfundet, som ikke allerede er dækket af offentlige sociale tjenester. EØSU har allerede i en tidligere udtalelse peget på, at de socialøkonomiske virksomheders aktiviteter bør være til gavn for den almene interesse og ikke have fokus på gevinstmaksimering. Den sociale økonomi skaber på den måde arbejdspladser af høj kvalitet i socialt ansvarlige virksomheder (2) på områder som for eksempel sundhedspleje, pleje og børnepasning.

2.3.

Den sociale økonomi i Europa er meget mangfoldig, og der findes derfor ingen retligt bindende EU-definition af »sociale virksomheder«. EØSU beskriver ved hjælp af bestemte kendetegn sociale virksomheder som virksomheder, der

—	har et socialt hovedsigte i modsætning til profitorienterede mål og producerer sociale goder til gavn for den brede offentlighed eller de enkelte borgere

—	er overvejende nonprofit. Eventuelle overskud geninvesteres som hovedregel og udloddes ikke til private aktionærer eller ejere

—	antager mange forskellige retlige former og modeller, f.eks. kooperativer, gensidige selskaber, frivillige organisationer, stiftelser, profitorienterede virksomheder eller nonprofitvirksomheder. Virksomhederne kombinerer ofte forskellige retlige former og ændrer i visse tilfælde form efter behov

—	er økonomiske aktører, som producerer varer og tjenester (ofte af almen interesse), ofte med et stærkt indslag af social innovation

—	arbejder uafhængigt og med en høj grad af inddragelse og medbestemmelse (personale, brugere, medlemmer), governance og demokrati (enten repræsentativt eller åbent)

—	ofte udspringer af en civilsamfundsorganisation eller er tilknyttet en sådan (3).

2.4.

Der findes heller ikke en retligt bindende EU-definition af almennyttighed. Som EØSU har bemærket i en tidligere udtalelse, tager EU-retten tværtimod ikke hensyn til den sociale økonomis iboende kendetegn, ikke mindst det faktum, at de socialøkonomiske virksomheder har et andet forhold til profit. Artikel 54 i EUF-traktaten er hidtil blevet fortolket som om der er et modsætningsforhold mellem enheder uden økonomiske interesser (som ikke arbejder med gevinst for øje) og selskaber, som udøver en økonomisk aktivitet mod betaling. Denne sidste kategori omfatter altså uden skelnen alle virksomheder, som kan generere overskud, uanset om de fordeler det eller ej, og uafhængigt af deres selskabsform (4). I mange medlemsstaters retssystemer findes der imidlertid bestemmelser, som etablerer en status for almennyttighed, som også finder anvendelse på sociale virksomheder. Der bør derfor skelnes mellem tre typer af økonomisk aktive aktører: Profitorienterede virksomheder, socialøkonomiske virksomheder med en begrænset profitorienteret økonomi, som drøftet i EØSU's udtalelse INT/871 (5) og rent almennyttige sociale virksomheder. Sidstnævnte er målgruppen for denne udtalelse.

2.5.

I betragtning af disse nationale bestemmelser kan sociale virksomheder anses for at være almennyttige sociale virksomheder, hvis de har de i punkt 2.4 anførte kendetegn og desuden i henhold til den nationale lovgivning er forpligtet til at geninvestere eventuelle overskud fuldt ud i almennyttige opgaver eller almennyttige vedtægtsformål.

2.6.

Allerede i en tidligere udtalelse kritiserer EØSU, at EU-Domstolens retspraksis og Kommissionens beslutningspraksis ikke udviser tilstrækkelig interesse for virksomheder, der i national lovgivning betegnes som nonprofitselskaber, eller som uden at have denne betegnelse opfylder de ovenfor nævnte kriterier. Derfor finder EØSU, at der som bilag til EUF-traktaten bør knyttes en protokol om forskellige virksomhedsformer i stil med protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, hvori almennyttige sociale virksomheder og socialøkonomiske virksomheder med en begrænset profitorienteret økonomi defineres særskilt, og udvalget opfordrer medlemsstaterne til at sætte denne revision på dagsordenen for kommende reformer (6).

3. Almennyttige sociale virksomheder som leverandører af social- og sundhedsydelser af almen interesse i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

3.1.

EØSU har allerede i en tidligere udtalelse fremhævet, at den europæiske søjle for sociale rettigheder ikke kan gennemføres fuldt ud uden deltagelse fra de socialøkonomiske virksomheder, og at de ifølge deres natur opfylder målsætninger som fremme af sikker og fleksibel beskæftigelse, social dialog og inddragelse af arbejdstagerne, et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø eller tilbyder innovative løsninger på nogle af de grundlæggende sociale behov (7). Disse almennyttige organisationers synlighed bør styrkes i hele Europa. Innovationer skal fremmes, og der skal sikres en lettere adgang til støtte, så disse organisationer fortsat kan bestå såvel i deres daglige arbejde som i krisesituationer. Der bør ske en udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

3.2.

Alt efter hvordan den sociale model er udformet i de enkelte EU-medlemsstater, bærer nationalstaten ansvaret for, at borgerne har adgang til universelle og effektive, alment tilgængelige social- og sundhedsydelser af høj kvalitet og til en overkommelig pris. EØSU har tidligere peget på, at forsyningspligtydelser udgør et vigtigt element i systemet for social retfærdighed, og at alle har ret til »basale tjenester« af høj kvalitet, herunder social- og sundhedsydelser som beskrevet i den europæiske søjle for sociale rettigheder (8).

3.3.

I nogle lande leveres disse tjenesteydelser af almennyttige initiativer, institutioner og tjenester frem for staten på en sådan måde, at staten sikrer rammebetingelserne for udførelsen af ydelserne, brugerne vælger udbyderne af ydelser, og socialsikringsinstitutioner finansierer disse ydelser. Udførelsen af ydelserne skal i den forbindelse tage udgangspunkt i de berettigedes interesser og inddrage disse aktivt. Denne form for udførelse af ydelser ved almennyttige sociale virksomheder, som både er brugerorienteret og konkurrencedygtig, kan danne grundlag for en diskussion om en model for hele Europa og f.eks. styrkes i relation til udbudsprocedurer, hvor brugerne fratages deres valgfrihed.

3.4.

EØSU går ind for at åbne mulighed for støtte, som er målrettet eller udelukkende bestemt for almennyttige organisationer, uden at der derved opstår risiko for at overtræde EU's statsstøtte-regler. I krisesituationer er dette vigtigere end nogensinde, da almennyttige organisationer ikke råder over reserver. Netop i krisesituationer er social- og sundhedsydelser imidlertid helt nødvendige, og det skal sikres, at de bevares på et højt kvalitetsniveau.

3.5.

Til dette formål og for generelt at styrke den almennyttige socialøkonomi under udførelsen af social- og sundhedsydelser af almen interesse er der behov for grundlæggende ændringer af den EU-retlige ramme, navnlig:

3.5.1.

gennem indførelse af fortrinsret for almennyttige tilbudsgivere frem for statslige eller kommercielle tilbudsgivere i reglerne for offentlige udbud

3.5.2.

gennem en markant forhøjelse af grænseværdien på i dag 500 000 EUR i tre skatteår, til ca. 800 000 EUR pr. skatteår i de minimis-forordningen om ydelser af almen økonomisk interesse. En sådan forhøjelse vil bidrage til at forbedre forordningens anvendelighed og gøre den mere effektiv, samtidig med at risikoen for faktiske, grænseoverskridende konkurrenceforvridninger forbliver lav

3.5.3.

gennem en generel fritagelse ved anvendelse af EU-midler med national samfinansiering. Statsstøttereglerne bør, ligesom ved rent EU-forvaltede programmer, ikke gælde for den nationale samfinansiering. I den forbindelse skal medlemsstaternes instanser i visse tilfælde, på juridisk bindende vis og under anvendelse af princippet om berettiget forventning hos modtageren af statsmidlerne kunne afgøre, at der ikke er tale om statsstøtte. Kontrollen med misbrug bør ligge hos henholdsvis Kommissionen og EU-Domstolen.

4. Den finanspolitiske ramme for almennyttige sociale virksomheders aktiviteter

4.1.

EØSU har flere gange opfordret Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at etablere et gunstigt og bæredygtigt økosystem for den sociale økonomi (9). Forbedringen af den finansielle ramme for almennyttige sociale virksomheders aktiviteter omfatter bl.a. tilstrækkelige samfinansieringssatser, administrative forenklinger som f.eks. et behovsorienteret indikatorsystem og anvendelse og anerkendelse af faste beløb.

4.2.

For almennyttige sociale virksomheder, som udfører social- og sundhedsydelser, er det i den forbindelse især støtten fra europæiske fonde, herunder også Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der er vigtig.

4.2.1.

EØSU opfordrede allerede i sin udtalelse om forslaget til forordning om ESF+ (10) til, at støtten til socialøkonomiske aktiviteter i lyset af den sociale økonomis voksende betydning for EU's sociale dimension bør være et separat, specifikt mål for ESF+ (11).

4.2.2.

EØSU har også peget på de almennyttige sociale virksomheders ofte utilstrækkelige finansielle ressourcer og i den forbindelse opfordret til, at naturalydelser bør behandles på lige fod med finansielle bidrag i forbindelse med indskud af egne midler til aktiviteter, som støttes med ESF+-midler (12).

4.2.3.

De almennyttige sociale virksomheder omfatter også mindre, lokalt aktive organisationer, som f.eks. er udsprunget af selvhjælpsgrupper. EØSU har allerede givet udtryk for, at en rimelig del af ESF+-midlerne bør stilles til rådighed for sådanne organisationer (13). Ligeledes bør det være muligt målrettet at støtte frivilligt engagement i forbindelse med udførelse af social- og sundhedsydelser.

5. Handlingsplan for den sociale økonomi: almennyttige sociale virksomheder som en vigtig aktør i genopretningsfonden efter coronakrisen

5.1.

Coronakrisen viser, at nationale foranstaltninger kun er effektive, hvis de koordineres. Som allerede nævnt i EØSU's holdningsdokument ECO/515 om forordningen om investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset er det vigtigt, at man foruden de offentlige sundhedssystemer og SMV'er også er opmærksom på de almennyttige sociale virksomheder og civilsamfundsorganisationer og øger støtten til disse. Almennyttige sociale virksomheder og civilsamfundsorganisationer har meget begrænsede reserver, som de kan anvende i krisesituationer. Imidlertid er de netop under en krise essentielle for opretholdelsen af velfungerende (sundheds-)systemer. EØSU opfordrer derfor til, at disse funktioner og organisationer bør modtage mere støtte ikke blot til at komme igennem den akutte krise, men også med henblik på udmøntningen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, den fælles social- og sundhedspolitik, Den Europæiske Socialfond (ESF) og den sociale resultattavle under det europæiske semester (14).

5.2.

EØSU støtter Kommissionens holdning, som blev formuleret af kommissæren for beskæftigelse og sociale rettigheder Nicolas Schmit i et brev til medlemsstaternes regeringer af 24. april 2020 (15), ifølge hvilket den sociale økonomi netop bør styrkes i disse krisetider. Organisationer i den sociale økonomi bidrager ifølge Kommissionen i praksis allerede på mange måder til at afbøde krisens virkninger, idet de i samarbejde med og som supplement til de statslige myndigheder stiller en bred vifte af sociale ydelser til rådighed, især for de svageste i samfundet. De er også vigtige arbejdsgivere for svage grupper og spiller en afgørende rolle for integration på arbejdsmarkedet og formidling af kvalifikationer.

5.3.

De almennyttige sociale virksomheder og andre nonprofitorganisationer bør skabe et bedre netværkssamarbejde omkring kommunikation, politik og det operative arbejde. Dette bør EU og medlemsstaterne støtte ved permanent at fremme det grænseoverskridende samarbejde og skabe et bedre samspil mellem civilbeskyttelse, redningstjenester samt social- og sundhedstjenester. Den tilbagevenden til grænselukninger og rent nationale koncepter, der er set under coronakrisen, er kontraproduktiv og ikke i overensstemmelse med EU's mål og værdier.

5.4.

Socialøkonomiske organisationer og navnlig almennyttige sociale virksomheder i Europa bidrager med deres inkluderende karakter og deres målsætning om at hjælpe de mest udsatte i særlig grad til at stille hjælpeydelser til rådighed for migranter. EØSU opfordrede allerede i sin udtalelse INT/785 til, at de socialøkonomiske organisationer også i denne kontekst bør nyde større anerkendelse (16).

5.5.

EØSU peger under henvisning til sin udtalelse om den eksterne dimension af socialøkonomien (17) igen på, at Kommissionen ikke har inddraget den sociale økonomi i sit forslag om ny konsensus på udviklingsområdet. Netop den almennyttige sociale økonomi har et særligt potentiale til at løse sociale og økologiske problemer »bottom-up« på en holdbar måde på grundlag af selvhjælp og det organiserede civilsamfund. En stærk almennyttig socialøkonomi i Europa står til rådighed med sine erfaringer i form af bedste praksis. Det fastlagte almennyttige sigte i form af fuldstændig geninvestering af overskud i de sociale virksomhedsformål kan, hvis de relevante statslige og demokratisk legitimerede kontrolmekanismer er til stede, hindre en privatisering af offentlige midler og en uhæmmet profitmaksimering, også uden for Europa.

5.6.

Der er behov for en bred samfundsmæssig konsensus mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer om, hvilken rolle de almennyttige sociale virksomheder og de civilsamfundsorganisationer, der står bag dem, skal spille i forbindelse med gennemførelsen af genopretningsfonden efter coronakrisen og i forbindelse med handlingsplanen for den sociale økonomi 2021 samt den revision af de retlige og finanspolitiske rammebetingelser, som er nødvendig i den forbindelse. EØSU er parat til at spille en igangsættende og koordinerende rolle.

Bruxelles, den 18. september 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 282 af 20.8.2019, s. 1.

(2) EUT C 240 af 16.7.2019, s. 20.

(3) EUT C 24 af 28.1.2012, s. 1.

(4) Se fodnote 1.

(5) Se fodnote 1.

(6) Se fodnote 1.

(7) Se fodnote 1.

(8) EUT C 282 af 20.8.2019, s. 7.

(9) EUT C 13 af 15.1.2016, s. 152 og EUT C 62 af 15.2.2019, s. 165.