Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om europæisk klimapagt

(sonderende udtalelse)

(2020/C 364/10)

Ordfører:	Dimitris DIMITRIADIS
Medordfører:	Peter SCHMIDT

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 11.3.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	29.6.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	16.7.2020
Plenarforsamling nr.	553
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	206/4/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Vi står midt i en klimakrise. I en tid med en global sundhedskrise og en truende økonomisk krise som følge af covid-19-pandemien er det vigtigt, at EU slår fast, at omstillingen til en bæredygtig, modstandsdygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv trivselsøkonomi ikke er til forhandling. Radikale ændringer af kultur, infrastruktur, adfærd, deltagelse og levevis er det, der skal til nu, og det vil få konsekvenser for borgerne på en lang række forskellige måder, men også betyde, at de får flere muligheder for selv at bestemme.

1.2.

Klimaforandringerne er en trussel imod os, men som det er tilfældet med pandemien, rammes de mest sårbare og marginaliserede mennesker hårdest. Det er helt afgørende, at ingen lades i stikken under omstillingen.

1.3.

EØSU understreger, at alle dele af samfundet — virksomheder, arbejdstagere, forskere, forbrugere, lokalsamfund, borgere og deres organisationer — er nødt til at deltage aktivt, for at omstillingen til klimaneutralitet kan blive en realitet.

1.4.

EØSU støtter derfor opfordringen til Den Europæiske Union om at forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet inden 2050 og dermed tilpasse sit mål for reduktion af drivhusgasser frem til 2030. Ifølge FN's miljøprograms (UNEP's) rapport om emissionskløften fra 2019 skal den globale udledning startende nu reduceres med 7,6 % om året for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC. Det er ensbetydende med et reduktionsmål på mindst 68 % frem til 2030.

1.5.

Det vil kræve et skift til en deltagelsesbaseret model på alle niveauer, og Kommissionen har i forbindelse med gennemførelsen af klimapagten en stor mulighed for og forpligtelse til at udvikle en nyskabende tilgang, der afspejler, støtter og inspirerer den indsats, der allerede sker i civilsamfundet, i lokalsamfund og i byer og regioner.

1.6.

Hvis de deltagelsesbaserede modeller har et for snævert fokus eller ikke gør det muligt at vurdere det fulde omfang af ændringerne, eller hvis den institution, der har indført dem, kan lade dem ude af betragtning, vil det kun være spild af tid og tage modet fra dem, der engagerer sig.

1.7.

Europa må være katalysator for systemiske ændringer, der kan understøtte klimaindsatsen gennem (teknologisk og social) innovation, ved at forbinde udbuddet af innovation med aktørerne på efterspørgselssiden, med dem, der søger at finde løsninger, og med dem med høje ambitioner om forandring. FN's verdensmål bør være rettesnoren for den digitale omstilling, så vi undgår risici, herunder risici for arbejdstagernes rettigheder (1). Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder sideløbende med den europæiske grønne pagt udgør en mulighed for at sikre en retfærdig omstilling, der har fokus på målet om kvalitetsbeskæftigelse til alle.

1.8.

De civilsamfundsaktører, der er engageret i klimaindsatsen, peger for det meste på manglende adgang til finansiering, manglende ekspertise, mangel på medarbejdere og manglende anerkendelse som de generelle udfordringer, tillige med fraværet af en sammenhængende fortælling fra EU og de nationale regeringer.

1.9.

Det vil kræve betydelige økonomiske ressourcer at nå EU's og de internationale klimamål. Budgettet til den europæiske grønne pagt (offentlige og private midler) og de 750 mia. EUR i genopretningsfonden, herunder de midler, der afsættes til processen omkring det europæiske semester, bør rettes mod en bæredygtig genopretning, herunder klimaindsatsen.

1.10.

Krav om bæredygtige metoder som betingelse for at modtage finansiering bør være normen i alle sektorer, når der udarbejdes genopretningsplaner efter covid-19, der sigter mod FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Genopretningen efter covid-19 bør ikke sigte mod at vende tilbage til dér, hvor vi var før, men derimod at ende et nyt og bedre sted.

1.11.

Alle interessenter vil have behov for kapacitetsopbygning og teknisk støtte for at kunne foretage omstillingen til en mere modstandsdygtig og bæredygtig fremtid. Etablering af et EU-forum for klimafinansiering vil fremme adgangen til finansiering og fjerne hindringer.

1.12.

EØSU foreslår en interessentplatform for den europæiske klimapagt baseret på principperne om inklusion, gennemsigtighed og reel deltagelse og ejerskab mellem klimaaktører på alle niveauer.

1.13.

Klimapagten bør have fokus på at sætte folk i stand til at ændre systemer — gennem forskning, eksperimenteren og demonstration. Perspektiver, visioner, historiefortælling og tilbageskrivning på flere niveauer bliver helt afgørende. En bred vifte af klimainitiativer bør fremmes og støttes.

2.   Indledning

2.1.

Det er blevet stadig mere presserende at få greb om klima- og miljøudfordringerne, hvilket kræver en drastisk revurdering af de nuværende ikkebæredygtige socioøkonomiske tilgange. Den globale covid-19-pandemi har vist, at nogle enkle justeringer af vores levevis og systemer ikke rækker. Grundlæggende ændringer af produktionsmetoder med virkninger for virksomheder, arbejdstagere og arbejdets tilrettelæggelse var allerede blevet påbegyndt inden pandemien, og de vil muligvis blive fremskyndet som en konsekvens deraf. Kommissionen har vedtaget en europæisk grøn pagt som den nye strategi for mere bæredygtige, renere, sikrere og sundere socioøkonomiske og finansielle modeller i EU.

2.2.

I kølvandet på covid-19-krisen må klimaindsatsen og tilsagn om bæredygtighed være de vigtigste principper for genopretnings- og genopbygningspolitikken og de dertil afsatte budgetter, så EU ikke fastlåses endnu længere i en kulstofintensiv fremtid. Foranstaltninger efter krisen skal udformes på en måde, der skaber et modstandsdygtigt system, beskytter og genopretter biodiversiteten, prioriterer folkesundheden og samtidig baner vejen for en trivselsøkonomi uden at lade nogen i stikken. I den sammenhæng bør den europæiske grønne pagt ikke opgives eller udskydes, men derimod styrkes.

2.3.

Om den europæiske grønne pagt bliver en succes vil i høj grad afhænge af EU's evne til at gå i dialog med borgerne. Med dette i mente er Kommissionen ved at udarbejde en europæisk klimapagt for at samle forskellige aktører, herunder regioner, lokale myndigheder, lokalsamfund, civilsamfundet, skoler, virksomheder og enkeltpersoner.

3.   Vigtigheden af at gå i dialog med civilsamfundet og borgerne om klimaet

3.1.

Vi står midt i en global klimakrise. Regeringernes reaktion på klimakrisen har indtil videre ikke været tilstrækkelig, og verden er ikke på vej til at nå hverken målene i Parisaftalen eller FN's verdensmål. De unge klimastrejkende og andre aktører i civilsamfundet har kraftigt efterlyst en langt mere ambitiøs og omgående klimaindsats. De beslutningstagere, der har forpligtet sig til 2030-dagsordenen og Parisaftalen, har ansvaret for at følge op på disse krav, træffe afgørende og ambitiøse politiske beslutninger og arbejde mod en ny model for en inklusiv klimaindsats, som alle interessenter er aktivt engageret i.

3.2.

EØSU støtter derfor opfordringen til Den Europæiske Union om at forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet inden 2050 og dermed tilpasse sit mål for reduktion af drivhusgasser frem til 2030 (2). EØSU forventer, at det nye emissionsmål for 2030 vil blive baseret på en omfattende gennemgang og en ordentlig konsekvensanalyse. EØSU gør endvidere gældende, at der er overbevisende argumenter for målet om en reduktion på mindst 55 % i 2030, så EU kan gøre sit til at opfylde det enorme globale behov for at mindske udledningen. For eksempel viser FN's miljøprograms (UNEP's) rapport om emissionskløften fra 2019 (3), at der på globalt niveau er behov for et endnu mere ambitiøst mål for reduktion af udledningerne, hvis vi skal nå målet på 1,5 oC fastlagt i Parisaftalen (4).

3.3.

Ifølge Eurobarometer 2019 opfatter 93 % af EU-borgerne klimaforandringerne som et alvorligt problem, og 79 % opfatter dem som et meget alvorligt problem. Langt de fleste af respondenterne mener, at det er vigtigt, at deres nationale regering fastlægger ambitiøse mål for at øge andelen af vedvarende energi (92 %) og øge energieffektiviteten (89 %).

3.4.

Klimapagten må udnytte europæernes styrke til at realisere visionen i den europæiske grønne pagt om et velstående, inklusivt, klimarobust samfund med en cirkulær nulemissionsøkonomi senest i 2050. IPCC-rapporten omtaler udtrykkeligt behovet for »hurtige og vidtrækkende forandringer af hidtil uset skala inden for alle samfundets aspekter«. Trinvise forandringer rækker ikke. Et snævert fokus på CO2-reduktion er kontraproduktivt på græsrodsniveau, da det begrænser engagementet og tankegangen og i høj grad vil spænde ben for de forandringer, der planlægges og gennemføres. Det, der er brug for nu, er en grundlæggende omstilling af økonomiske, sociale og finansielle systemer, der vil få dekarboniseringen til at stige eksponentielt og styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringerne. Dette kræver inspirerende, omfattende og alsidige fortællinger om, hvorfor verden må ændres.

3.5.

Den nuværende globale krise forårsaget af covid-19-pandemien har vist regeringernes evne til at træffe drastiske foranstaltninger for at afbøde en eksistentiel trussel såvel som befolkningens evne til — i det mindste på kort sigt — at tilpasse sig de nye begrænsninger i deres hverdag, der følger af disse foranstaltninger. Lokalsamfund, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre ikkestatslige aktører spiller en vigtig rolle i indsatsen mod pandemien. Ofte afdækker de behov, udvikler og indfører hensigtsmæssige interventioner hurtigere og mere effektivt og kreativt, end det har vist sig at være muligt med en top down-tilgang.

3.6.

Den næste fase i indsatsen mod covid-19 er forbundet med enorme muligheder og enorme risici. De økonomiske foranstaltninger og finanspolitiske pakker, der udvikles for at understøtte og få sat gang i den europæiske økonomi, skal være i overensstemmelse med EU's taksonomi for bæredygtige investeringer og direkte finansiering til dem, der er bæredygtige eller kan blive bæredygtige og vil forpligte sig til — under tilsyn — at identificere og foretage de nødvendige ændringer med det samme.

3.7.

Den tragiske forstyrrelse, som covid-19 har forårsaget, har midlertidigt ophævet de finanspolitiske regler, men også vist, at en anden vision er mulig, når menneskeliv, vores økonomier og vores liv, som vi kender det på Jorden, er på spil. En vision, hvor sociale fremskridt udelukkende bestemmes af vækst i bruttonationalproduktet (BNP), tager ikke højde for grundlæggende faktorer som individuel og social trivsel, og miljømæssige og sociale hensyn tages heller ikke tilstrækkeligt i betragtning. Det er derfor nødvendigt at tage kvantespringet fra den BNP-baserede økonomi til velfærdsøkonomien (5), (6)

3.8.

En metode til at højne klimaambitionsniveauet er at skabe gunstige betingelser for en større indsats fra ikkestatslige aktører, herunder forskellige typer virksomheder, bl.a. små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder, investorer, arbejdsmarkedets parter, kooperativer, byer og regioner, fagforeninger, lokalsamfund og borgergrupper, landbrugere, skoler, trosbaserede organisationer, ungdomsgrupper og andre ikkestatslige organisationer.

3.9.

Gunstige betingelser forudsætter et grundlæggende skift fra høringer og topstyret inddragelse til samarbejdsbaseret udvikling og udformning, samskabelse og medindflydelse. De traditionelle høringsmodeller når sjældent længere end til meget snævre, velfinansierede sektorer i samfundet. De privatpersoner, organisationer og virksomheder, der har mest at vinde ved og bidrage med til omstillingen, bør tilbydes reelle muligheder for at deltage i beslutningstagningen, hvis de skal lægge tid og energi i processen.

3.10.

EØSU efterlyste i 2018 en »europæisk dialog om den ikkestatslige klimaindsats« (7). Formålet med dialogen bør ikke kun være at skabe opmærksomhed om tiltag, men også at reagere på de ikkestatslige aktørers behov ved at inspirere til nye partnerskaber mellem dem og de forskellige forvaltningsniveauer, fremme peerlæring, uddannelse og gensidig rådgivning og lette adgangen til finansiering.

3.11.

EØSU foreslog (8), at en permanent borgerdialog blev gjort til en obligatorisk forberedende etape i forbindelse med alle store politiske beslutninger og alle relevante lovgivningsinitiativer på alle niveauer.

3.12.

Kommissionen har indtil videre ikke fulgt disse anbefalinger (9). Klimapagten skaber en mulighed for, at institutionerne kan arbejde tæt sammen om at skabe gunstige betingelser for inddragelse af civilsamfundet og borgerne ved at bygge på og videreudvikle de eksisterende høringsprocesser.

4.   Erfaringer fra den eksisterende praksis for inddragelse af civilsamfundet og borgerne

4.1.

De eksisterende eksempler på borgermøder, borgerdialoger og lignende deltagelsesorienterede processer på nationalt, regionalt og kommunalt niveau (10) viser, at borgerne evner og ønsker at tage ansvar for løsninger på klimakrisen. Det sker ofte, at de mere omfattende deltagelsesbaserede tilgange inden for de rette rammer skaber vigtige bæredygtighedsfordele uden at have specielt fokus på klimakrisen. De vidner ikke kun om det stærke behov for og ønske om et mere deltagelsesbaseret demokrati, men også om regeringernes evne til at skabe sådanne rum og følge politisk op på deres forslag.

4.1.1.

I 2019 begyndte 150 tilfældigt udvalgte franske borgere en debat om spørgsmålet »Hvordan kan vi reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % inden 2030 i den sociale retfærdigheds ånd?«. Møderne i denne borgerkonference afholdes i det franske økonomiske og sociale råd. Regeringen har planer om at offentliggøre forslagene og vil fremlægge en foreløbig tidsplan for gennemførelsen af dem (11).

4.1.2.

Det irske Citizens' Assembly, der blev oprettet i 2016, bestod af 100 borgere, som var tilfældigt udvalgt som repræsentative for de irske vælgere. De fik til opgave at drøfte emner, lige fra det forfatningsmæssige forbud mod abort til at gøre Irland førende i kampen mod klimaforandringerne. Det parlamentsudvalg, der blev nedsat til at gå videre med borgerforsamlingens anbefalinger vedrørende klimaforandringerne, var i høj grad med til at forme Irlands skelsættende klimahandlingsplan, der blev offentliggjort i juni 2019.

4.1.3.

I Spaniens to største byer er der etableret borgerdialoger og lokale fora for at fremme en bredere inddragelse af borgerne og civilsamfundsorganisationerne i beslutninger om dele af det lokale budget og for at brainstorme om byens fremtid.

4.1.4.

Ungeklimarådet i Danmarks Klima-, Energi- og Forsyningsministerium skal bringe nytænkning ind i klimapolitikken og komme med input til ministeren vedrørende fremtidens klimaløsninger.

4.1.5.

Byen Gdansk i Polen har afholdt tre borgerforsamlinger om tilpasning til ekstreme vejrforhold, reduktion af luftforureningen og større borgerinddragelse.

4.1.6.

I Finland samlede det første borgerpanel for bæredygtig udvikling omkring 500 finner for at vurdere den aktuelle status for bæredygtig udvikling. Resultaterne vil blive anvendt af Finlands regering og parlament til at fremme arbejdet med bæredygtig udvikling.

4.1.7.

I Italien fremsatte repræsentanter for civilsamfundet efter COP25 et lovforslag om at oprette en borgerforsamling med inspiration fra den franske borgerkonference. En lignende proces blev iværksat i Storbritannien med »Climate Assembly UK: the path to net zero«.

4.1.8.

I Bologna i Italien har bystyret oprettet et »borgeropfindsomhedskontor« som led i sit mere omfattende arbejde for igen at få engageret borgerne. Det har oprettet seks »laboratorier«, som jævnligt afholder visioneringsevents ved hjælp af Open Space og andre værktøjer. Når stærke idéer til projekter opstår, indgår bystyret »pagter« med lokalsamfundet for at sikre, at de bliver ført ud i livet. I de seneste fem år er der allerede indgået over 500 pagter, der vedrører alt fra nye bænke på gaderne til meget større og mere ambitiøse projekter. Det er også blevet kanalen for deltagerbaseret budgetlægning.

4.2.

Mange andre initiativer styret af lokalsamfundet har med bemærkelsesværdig og inspirerende succes mobiliseret de lokale borgere med det sigte at skabe en mere bæredygtig fremtid. Blandt andet »Quartiers Durables« (bæredygtige bydele) i Bruxelles, det skotske græsrodsnetværk »Scottish Communities Climate Action Network« bestående af omkring 120 lokalsamfundsgrupper, Coopérnico — et kooperativ (RESCoop) for vedvarende energi i Portugal, og omstillingsbevægelsen (Transition Movement), der i dag arbejder for at skabe modstandsdygtige lokalsamfund i over 50 lande og inspirerer mennesker til at ændre tankegang, handle og være en del af verden. Handlingsprogrammet »Communities for Future«, der bliver lanceret til sommer, kan være med til at skabe de institutionelle rammer for borgerdeltagelse.

4.3.

På EU-niveau er struktureret inddragelse af civilsamfundet nødvendig, og der bør gives et klart mandat til civilsamfundets deltagelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de politikker og strategier, der sigter mod at opnå klimaneutralitet.

4.3.1.

Multiinteressentplatformen om målene for bæredygtig udvikling spillede en vigtig rolle, men der var stadig plads til forbedring hvad angår ressourcer, hyppigheden af møder, ejerskab af dagsordenen, muligheder for udvidet debat og inddragelse og fremme af flere regelmæssige, gennemsigtige og tilgængelige offentlige høringer.

4.3.2.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi, som EØSU og Kommissionen er ansvarlig for i fællesskab, giver mulighed for, at en bred vifte af interessentgrupper kan udveksle god praksis og idéer og opbygge værdifulde netværk. Den største forskel i forhold til multiinteressentplatformen om målene for bæredygtig udvikling er, at ejerskabet af platformen ligger hos interessenterne, hvilket er en god praksis til efterfølgelse.

4.4.

Parismålene vil ikke blive nået uden et stærkt engagement fra arbejdsmarkedets parter på alle niveauer og især i de industrier og sektorer, som er stærkt berørt af dekarboniseringen og digitaliseringen. Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder sideløbende med den europæiske grønne pagt udgør en mulighed for at sikre en retfærdig omstilling, der har fokus på målet om kvalitetsbeskæftigelse til alle. Den sociale dialog, som forestås af fagforeninger og arbejdsgivere, er et af de bedste fora til at øge bevidstheden om klimakrisen. Der påhviler dem de vigtigste roller, hvis vi skal realisere den socialt retfærdige omstilling af produktions- og forretningsmodeller, som den europæiske grønne pagt lægger op til. Scenarierne spænder fra arbejdsmarkedstopmøder på EU-niveau over dialog på tværs af landegrænser, som er afgørende for at sætte skub i den sociale integration i Europa, til kollektive overenskomster på sektor- og virksomhedsniveau. Inddragelse af arbejdstagerne er en integreret del af demokrati på arbejdspladsen og giver arbejdstagerne en mulighed for at spille en aktiv rolle i de beslutninger, der træffes dér, og som kan bidrage positivt til klimaindsatsen.

4.5.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT's) videns- og innovationsfællesskab for klimaændringer (klima-VIF) har fokus på at udforme, gennemføre og forbinde nyskabende eksperimenter og en stor demonstrationseffekt som katalysator for systemiske ændringer. EIT's klima-VIF har en portefølje bestående af eksperimenter med fokus på at fremme nye måder at tænke på, udnytte den eksponentielle effekt af nye teknologier, netværk og lokale kræfter og forsøge at lære hurtigere end den hastighed, ændringerne sker med (12).

5.   Erfaringer fra virksomhedernes tiltag

5.1.

Innovation betyder at gå foran i udviklingen af nye tjenester og produkter på markedet eller i det offentlige, så udækkede behov opfyldes, eller problemer, der ikke fandtes tidligere, løses. Teknologisk innovation har fokus på de teknologiske aspekter af et produkt eller en tjeneste. Social innovation betyder en ny social praksis, der sigter mod at opfylde sociale behov på en bedre måde end de eksisterende løsninger, der kan føres tilbage til f.eks. arbejdsbetingelser, uddannelse, udvikling af lokalsamfund eller sundhed. Digital teknologi spiller en vigtig rolle for social innovation gennem brug af IKT såsom onlinenetværk og andre digitale værktøjer.

5.2.

Processen for systemisk innovation bør til en overkommelig pris være åben for alle interessenter, der skal deltage i den fælles udvikling af løsninger, som skal drive den nødvendige overgang til bæredygtighed. Økonomisk levedygtighed er en forudsætning for social samhørighed og for, at »ingen lades i stikken« i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Derfor bør aspekter af en systemisk forandring, der har karakter af offentligt gode, finansieres eller støttes af offentlige midler, hvilket vil kunne tiltrække flere private midler til klimainvesteringer.

5.3.

De lokalsamfund, der formår at skabe systemisk innovation, er dem, der er dygtige til at forstå problemet, indsamle løsninger og fordele løsningerne efter de forskellige steders og sammenhænges særlige behov og ressourcer. Vi må derfor ruste de europæiske lokalsamfund med disse færdigheder og skabe de nødvendige gunstige rammebetingelser for, at ikkestatslige aktører kan optrappe indsatsen.

5.4.

Der er et akut behov for innovative finansieringsmekanismer, der anerkender potentialet og reagerer på udfordringerne ved lokalsamfundsstyret systeminnovation, som kun kan skabes og opretholdes, hvis der er fleksibel, grundlæggende støtte, risikovillig startkapital til større projekter samt professionel mentorrådgivning og støtte. Klimapagten kunne skabe en utroligt værdifuld kanal, som sociale innovatorer kunne anvende til at give feedback på de politiske og økonomiske hindringer, der bremser dem og er til gene for dem, og ofte gør, at hårdt tiltrængte forandringsprojekter ikke er levedygtige.

5.5.

Virksomhedernes tiltag er en meget vigtig reference, som det fremgår af følgende eksempler: — Multinationale selskaber, der fremstiller tøj til at bruge og smide væk, lancerer en serie af brugt tøj som en genanvendelsesstrategi. — Mentorordninger for store olieproducenter og forsikringsselskaber, der bliver nødt til at omlægge deres forretning.

5.6.

Eksempler på vigtige tiltag i den finansielle sektor: — Investeringsfondes beslutning om ikke at investere i projekter, som ikke tager klimavariablen i betragtning. — Network for Greening the Financial System, som er et netværk dannet af otte centralbanker og tilsynsmyndigheder for et grønnere finansielt system.

6.   Informationsudveksling og borgernes forståelse af klimaindsatsen

6.1.

Der er behov for direkte dialoger med borgerne for at gøre dem mere bevidste om vigtigheden af en omstilling til mere bæredygtige samfund og sundere lokalsamfund. Disse dialoger har størst merværdi, når de organiseres på lokalt, regionalt eller nationalt plan. Rådgivning, koordinering og støtte på EU-plan vil dog være vigtig.

6.2.

Det bør først og fremmest være de enkelte lande, som udvikler et system for miljøregulering, der tager udgangspunkt i det lokale miljø og de lokale behov, og som kan tilpasses i takt med den bæredygtige udvikling i det pågældende land. Anerkendelse af, at naturen har rettigheder, bliver et vigtigt element heri (13).

6.3.

Enhver form for indgriben på EU-niveau bør ske i et samarbejde med brugerne og lære af, tage udgangspunkt i og inspirere den deltagelsesbaserede tilgang, der er nødvendig på andre niveauer. Der er behov for at inddrage ekspertise og ressourcer, der kan bistå ved udformningen og medvirke til at fremme af innovative samarbejdsrum, overbevisende historiefortælling og brugen af innovativ teknologi. En vigtig forudsætning for klimapagtens succes vil være, at de deltagende lokalsamfund formår at blive så gode historiefortællere som muligt, så de kan tegne et tydeligt billede af den forandrede fremtid, de ønsker, anskueliggøre den i forhold til og sætte den i sammenhæng med de eksisterende behov og ønsker og give borgerne flere muligheder for at handle.

6.4.

Et netværksmiljø, der bidrager til at fremme og støtte klimaindsatsen, kræver en onlineplatform til udveksling af praksis og høstede erfaringer fra projekter og tilgange. En sådan deltagelsesbaseret platform kan fremme peerlæring og udveksling af råd blandt aktørerne ved at hjælpe dem med at overvinde lovgivningsmæssige hindringer. Den kunne samtidig være stimulerende for uddannelse og innovation ved at tilbyde onlinekurser, webinarer og workshopper.

6.5.

Anerkendelse og troværdig kommunikation om eksisterende tiltag kan være stærke incitamenter for en ny klimaindsats. Finansiering og andre ressourcer, specialist bistand og mulighed for at være med til at forme beslutninger, der har betydning for arbejdet, vil bane vejen for en udvidet brug af gennemprøvede metoder.

6.6.

Ambassadører for klimaindsatsen kunne få til opgave at fremme samarbejdet mellem flere aktører, fastsætte strategiske/tematiske prioriteter, indkalde til arrangementer og skabe incitamenter for nye klimatiltag.

6.7.

Disse ambassadører for klimapagten kunne også fungere som kontaktpunkter for de forskellige sektorer i økonomien. Der bør også udpeges særlige ambassadører for de unge, lokalsamfundene, byerne og regionerne. Ambassadører på EU-niveau bør have en anden rolle end ambassadører på nationalt/regionalt/lokalt niveau. Det vil være vigtigt, at der koordineres mellem de forskellige niveauer.

6.8.

Ved at gøre medlemmer af EØSU og RU til ambassadører på EU-niveau for de grupper, de repræsenterer, vil det være muligt at udnytte deres omfattende netværk i civilsamfundet og blandt de lokale og regionale myndigheder og styrke samarbejdet mellem de rådgivende organer og Kommissionen.

6.9.

Fagforeninger og erhvervsorganisationer ved for eksempel, hvad der sker lokalt og regionalt, og repræsenterer på demokratisk vis arbejdstagerne i forskellige sektorer. De spiller en vigtig rolle i udformningen af de forskellige foranstaltninger ved at være lydhøre over for arbejdstagernes og virksomhedernes behov og identificere udfordringerne. Klimaambassadører på forskellige niveauer i fagforeninger og erhvervslivet kunne udnytte den sociale dialogs styrker til effektivt at forbedre informationsudvekslingen og sætte skub i klimaindsatsen. Dette arbejde kræver nogle institutionelle rammer, der fremmer rettigheder på arbejdet.

6.10.

Den digitale omstilling forandrer organisationer og virksomhedernes måde at producere på, og mange SMV'er kæmper med betydelige mangler inden for digitalisering. Mange arbejdstagere bekymrer sig især om digitaliseringens betydning for deres job, da den kan føre til stigende arbejdsløshed og større ulighed.

6.11.

For at »fremme finansiering og grønne investeringer og sikre en retfærdig omstilling«, jf. den europæiske grønne pagt, har Kommissionen udviklet et klassificeringssystem (taksonomi) til fremme af investeringer inden for otte store økonomiske grupper og 70 aktivitetssektorer, der radikalt skal ændre deres produktion og kvantiteten og kvaliteten af deres jobs. I dette dokument, som er hjørnestenen i investeringsplanen for den europæiske grønne pagt, er der kun en enkelt henvisning til arbejdstagerrettighederne i de grundlæggende ILO-standarder.

7.   Skabelse af fysiske og virtuelle rum til udveksling på klimaområdet

7.1.

Klimapagten bør have fokus på at sætte folk i stand til at ændre systemer — gennem forskning, eksperimenteren og demonstration. Der er brug for uddannelsesprogrammer, som dækker hele spektret af civilsamfundsaktører og andre ikkestatslige aktører. Det er helt afgørende, at kendskabet til og forståelsen af klimaudfordringerne forbedres ved at gå dybere og bredere og ved at forbedre kvaliteten af debatterne og samtalerne om problemet blandt interessenterne.

7.2.

Der er brug for implementeringsklare værktøjer til strukturering og håndtering af udfordringerne og udnyttelse af muligheder for bæredygtig innovation og omstilling. Mange af disse nye værktøjer er blevet indført og afprøvet under Kommissionens Horisont 2020-program. I en tværfaglig kontekst bør strategien være »læring gennem erfaring ved anvendelse af værktøjer på brugernes projekter«.

7.3.

Forvaltning af interessenter, perspektiv på flere niveauer, visionering og tilbageskrivning samt nichestyring bliver afgørende for, at klimapagten får gennemslagskraft. Formålet med denne struktur er at fremme problemløsningsprocessen ved at udstikke en kurs for systeminnovation til bekæmpelse af klimaforandringer og gennemførelse af den europæiske grønne pagt.

7.4.

Klimapagtens succes vil til dels afhænge af, hvorvidt iværksættere og virksomheder formår at tiltrække finansiering i form af støtte fra offentlige, filantropiske og private kilder. Denne finansiering bør bruges til at afhjælpe de markedssvigt, der har forårsaget klimaforandringer, igangsætte disruptive forandringer, og den vil kunne nå et betydeligt omfang. EU's multilaterale finansieringsramme og missionsdrevne europæiske og internationale offentlige og private midler med en målsætning om at drive systemiske ændringer inden for klimamodvirkning og -tilpasning kan anvendes til at generere milliarder til innovative klimaforanstaltninger. Det overordnede mål bør være at mobilisere ressourcer, erfaring og kapacitet til at opnå målrettede emissionsreduktioner og større modstandsdygtighed over for klimaforandringerne, der kan mangedobles for at fremskynde omstillingen og skabe håb. Klimapagten bør hilse engagementet fra den nationale og internationale finanssektor, herunder de relevante multilaterale og private fonde, velkommen. Endvidere bør skattesystemet afspejle princippet om, at trivselsøkonomien skal maksimeres og understøttes.

7.5.

Det bør også overvejes at indføre fysiske og virtuelle rum til udveksling på klimaområdet i de eksisterende civilsamfundsorganisationer, der ville kunne kommunikere med hinanden via interessentplatformen for klimapagten.

7.5.1.

I forhold til arbejde vil det være hensigtsmæssigt at oprette observatorier for fremsyn, analyse og fortolkning af organisatoriske og teknologiske ændringer og ændringer på arbejdsmarkedet for de otte taksonomigrupper, hvori fagforeninger, arbejdsgivere og forvaltninger på EU-niveau og i medlemsstaterne deltager, og hvortil Kommissionen yder materiel støtte.

8.   Opbygning af kapacitet til fremme af græsrodsinitiativer

8.1.

De overordnede rammer bør være klart definerede for at undgå uoverensstemmelser med den europæiske grønne pagt.

8.2.

De civilsamfundsaktører, der er engageret i klimaindsatsen, peger for det meste på manglende adgang til finansiering, manglende ekspertise, mangel på medarbejdere og manglende anerkendelse (14) som de generelle udfordringer, tillige med fraværet af en sammenhængende fortælling fra EU og de nationale regeringer.

8.3.

Flere interessenter har peget på komplekse lovgivningsmæssige og administrative rammer som hindringer for den ikkestatslige klimaindsats. Civilsamfundsorganisationer og initiativer styret af lokalsamfundet kunne have nytte af kapacitetsopbyggende tiltag, der hjælper dem med at navigere rundt inden for de lovgivningsmæssige og administrative rammer.

8.4.

Levering af håndgribelig støtte (teknisk bistand, kapacitetsopbygning, finansiering osv.) og ikkehåndgribelig støtte (anerkendelse, større synlighed osv.) samt fremme af etablering af netværk og forbindelser til bestemte politikområder og -processer bør være grundelementer i en interessentplatform for den europæiske klimapagt, hvis sigte er at fremme klimaindsatsen i lokalområder.

8.5.

Ikkestatslige aktører kan støde på en række udfordringer med at sikre finansiering af deres klimainitiativer, bl.a. hindrende krav til projektstørrelse, private investorers manglende vilje til at finansiere projekter, komplicerede procedurer og krav til ansøgning om og adgang til midler (15). Af andre hindringer kan nævnes manglende kendskab til klimafinansieringsmuligheder, utilstrækkelig administrativ kapacitet og teknisk viden til sikring af finansiering, budget- og lovgivningsmæssige begrænsninger, sikring af potentielle investeringers bankegnethed, politiske begrænsninger og vanskeligheder ved at opfylde for restriktive støttekriterier for EU-fonde og internationale fonde (16).

8.6.

EØSU har foreslået, at der oprettes et klimafinanisieringsforum, der kan samle nøgleinteressenter for at tage fat på de vigtigste problemer, identificere hindringer, udvikle løsninger og finde frem til de mest effektive mekanismer til en bedre fordeling af midler i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En studie (17) er for øjeblikket ved at blive udarbejdet med henblik på at foreslå en handlingsplan og i sidste ende gøre det lettere for ikkestatslige klimaaktører at få adgang til finansiering.

9.   En interessentplatform for den europæiske klimapagt

9.1.

I lyset af de positive erfaringer med den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi foreslår EØSU, at der etableres en lignende interessentplatform for den europæiske klimapagt.

9.2.

Inklusion, gennemsigtighed og lokale klimaaktørers faktiske deltagelse og ejerskab bør være platformens grundprincipper.

9.3.

EØSU har opfordret til, at omstillingen til en bæredygtig, kulstofneutral og ressourceeffektiv økonomi bliver retfærdig uden at lade nogen husholdninger, lokalsamfund, regioner, sektorer og minoriteter i stikken (18). Interessentplatformen for den europæiske klimapagt bør omfatte et observatorium for omstillingen til klimaneutralitet, der kan overvåge gennemførelsen af EU's klimapolitik på nationalt og regionalt niveau og indsamle data til støtte for den politiske beslutningstagning på alle niveauer.

9.4.

EØSU støtter afholdelsen af borgerforsamlinger i medlemsstaterne med henblik på at informere, inspirere og skabe større forståelse samt rådgive myndigheder på alle niveauer om klimapolitik. Interessentplatformen for den europæiske klimapagt kunne skabe opmærksomhed om de nuværende erfaringer fra vellykkede projekter og formidle vejledning og bedste praksis til lande, regioner og byer, der er interesseret i at afholde lignende forsamlinger.

9.5.

Interessentplatformen for den europæiske klimapagt kunne få til opgave at afholde en borgerforsamling på EU-niveau under fælles ledelse af EØSU, RU og EP og støttet af Kommissionen.

9.6.

Det er vigtigt, at platformen bliver et knudepunkt for kapacitetsopbygning og finansiering, der vejleder, informerer og oplyser om klimapolitikker og -strategier, og som gør det lettere for mindre projekter at få adgang til finansiering. Dette EU-knudepunkt kunne ligesom nationale knudepunkter etableres i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder.

9.7.

Onlinedelen af interessentplatformen for den europæiske klimapagt bør udgøre et rum for udveksling af information og viden og fremme af netværksdannelse og engagement.

9.8.

Det er nødvendigt, at der oprettes en koordineringsgruppe for interessentplatformen for den europæiske klimapagt bestående af repræsentanter for forskellige aktører. Koordineringsgruppens medlemmer bør udvælges på grundlag af gennemsigtige og klare kriterier for at sikre, at den er inklusiv og repræsentativ og under hensyntagen til, at forvaltningen skal være effektiv. Følgende interessenter bør være repræsenteret: EU-institutionerne, civilsamfundet, herunder virksomheder, fagforeninger, de lokale og regionale myndigheder, forskerkredse, finansverdenen og de unge. Interessenter fra institutioner og sektorer med færre ressourcer bør tildeles nok ressourcer til at kunne deltage og få en beslutningstagende rolle.

---

(1)  UN SDSN Six Transformations to achieve the Sustainable Development Goals.

(2)  Europa-Parlamentets ordfører for den europæiske klimalov (COM(2020) 80 final), Jytte Guteland, foreslår, »at EU's 2030-klimamål hæves til en reduktion af emissionerne med 65 % i forhold til niveauet i 1990. Kommissionen bør derfor inden 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen, der gennemfører det højere mål, skal ændres tilsvarende«.

(3)  Emissions Gap Report 2019.

(4)  Det fremgår af FN's miljøprograms (UNEP's) rapport om emissionskløften fra 2019, at den globale udledning startende nu skal reduceres med 7,6 % om året for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC. Det er ensbetydende med et reduktionsmål på mindst 68 % frem til 2030.

(5)  EØSU's udtalelse om den bæredygtige økonomi, vi har brug for (EUT C 106 af 31.3.2020, s. 1).

(6)  Velfærdsøkonomi — en vision af samfundsøkonomien, hvor de økonomiske politikker vurderes i forhold til deres indvirkning på samfundets trivsel. Det blev en anerkendt, veldefineret økonomisk teori i det 20. århundrede.

(7)  EØSU's udtalelse om fremme af ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger (EUT C 227 af 28.6.2018, s. 35).

(8)  EØSU's udtalelse om strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU (EUT C 282 af 20.8.2019, s. 51).

(9)  Allerede foreslået i EØSU's udtalelse om etablering af en koalition mellem civilsamfundet og subnationale myndigheder til sikring af overholdelsen af Parisaftalens forpligtelser (EUT C 389 af 21.10.2016, s. 20).

(10)  https://www.thersa.org/discover/publications-and-articles/rsa-blogs/2018/07/our-call-for-action-on-deliberative-democracy.

(11)  https://www.conventioncitoyennepourleclimat.fr/en/.

(12)  EIT's klima-VIF's program »Deep Demonstrations« er en mulig økonomisk »udviklingskant« bestående af Europas mest ambitiøse »udfordringsejere«, der har brug for at få afdækket deres »problemområde«, og »udviklere«, der kortlægger systemet og skaber en portefølje af interventionsmuligheder.

(13)  EØSU's udtalelse om oplægget »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«; EØSU's udtalelse om klimaretfærdighed (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 22).

(14)  EØSU-studie.

(15)  EØSU's udtalelse om fremme af ikkestatslige aktørers adgang til klimafinansiering (EUT C 110 af 22.3.2019, s. 14).

(16)  Rossi, L., Gancheva, M. and O'Brien, S., 2017.

(17)  Climate Finance Forum — modalities and first tasks, studie, der udarbejdes for EØSU af Milieu Consulting SPRL.

(18)  EØSU's udtalelse om at ingen må lades tilbage ved gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (EUT C 47 af 11.2.2020, s. 30).