Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder

(COM(2020) 152 final)

(2020/C 364/11)

Ordfører:	Giulia BARBUCCI
Medordfører:	Indrė VAREIKYTĖ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 22.4.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	18.2.2020
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	17.6.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	16.7.2020
Plenarforsamling nr.	553
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	171/38/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Mænd og kvinder påvirkes forskelligt af covid-19-pandemien, som klart har tydeliggjort de sociale og økonomiske uligheder mellem kønnene. Dette problem må medtænkes fuldt ud i den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder. Kommissionen bør gennemføre ligestillingsstrategien parallelt med indsatsen for at bekæmpe virkningerne af covid-19 gennem skræddersyede og målrettede politiske foranstaltninger.

1.2.

EØSU anbefaler, at alle programmerings- og forvaltningsorganer og -infrastrukturer vedtager strategier for integration af kønsaspektet, og det opfordrer Kommissionen til kraftigt at tilskynde medlemsstaterne til at følge samme tilgang. Endvidere mener udvalget, at der bør anlægges en tværsektoriel tilgang til ligestilling mellem mænd og kvinder, også når handler om forskelsbehandling af andre årsager.

1.3.

EØSU henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne, at de sikrer en ligelig deltagelse af mænd og kvinder i de rådgivende og tekniske organer, der nedsættes til at drøfte de politiske foranstaltninger, der skal få gang i økonomien igen og forhindre social og økonomisk marginalisering på baggrund af covid-19.

1.4.

Derudover opfordrer EØSU medlemsstaterne til at sørge for, at kønsperspektivet medtænkes fuldt ud i genopretningsforanstaltningerne efter covid-19 for at komme de fortsatte uligheder mellem mænd og kvinder til livs ved hjælp af en strategisk og strukturel tilgang og for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet på alle niveauer.

1.5.

EØSU opfordrer til en større indsats for ligestilling mellem kønnene i den kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Det samme gælder i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, Kommissionens seks prioriteter for 2019-2024 og henstillingerne fra det europæiske semester.

1.6.

EØSU bifalder den af Kommissionen udarbejdede strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og beder Kommissionen om at etablere en koordineringsmekanisme, hvori medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer deltager.

1.7.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at indføre specifikke foranstaltninger for at forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen som en metode til at øge kønsbevidstheden og til at stille tilstrækkelige ressourcer og værktøjer til rådighed, således at tilgangen bliver mere kønssensitiv, og kønsopdelingen inden for uddannelse og beskæftigelse mindskes markant.

1.8.

EØSU efterlyser tiltag for at lukke den digitale kløft mellem mænd og kvinder og fuldt ud integrere kønsperspektivet i den digitale dagsorden og dagsordenen for kunstig intelligens på EU-niveau og i medlemsstaterne, idet der bør udvikles en specifik dagsorden med en kønssensitiv overvågningsmekanisme, der støtter sig på indikatorer og kønsopdelt dataindsamling.

1.9.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er fortsat en af de hyppigst forekommende former for ulighed og forskelsbehandling mellem kønnene, hvilket er blevet endnu tydeligere under covid-19-krisen. EØSU opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at følge op på forslaget om at indføre bindende foranstaltninger vedrørende klare lønforhold, og udvalget er indstillet på at tage teten, når det gælder fremme af en strategi for integration af kønsaspektet med henblik på lige løn.

1.10.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en tilgang, der reelt forebygger enhver form for vold mod kvinder og sikrer kvinder beskyttelse. EØSU mener, at der bør være foranstaltninger, der fremmer og fører til indførelse af internationale og europæiske initiativer for at udrydde vold mod kvinder. EØSU kan arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer om at sikre, at den slags initiativer bliver gennemført hurtigt.

1.11.

EØSU spiller en vigtig bevidsthedsskabende rolle ved at indsamle og udbrede god praksis blandt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer om redskaber og organisationsinfrastruktur, der forebygger og beskytter mod sexchikane i hjemmet og på arbejdspladsen.

1.12.

EØSU anbefaler en systematisk tilgang til politikkerne for pasning og pleje, hvorunder der også tages flere andre politiske aspekter i betragtning (løngennemsigtighed, offentlige tjenester, infrastruktur, beskatning, transport, den digitale dagsorden og dagsordenen for kunstig intelligens og EU-fonde). EU's medlemsstater bør fortsætte deres bestræbelser på at øge udbuddet, prisoverkommeligheden og kvaliteten af tilbuddene om førskoleundervisning og børnepasning.

1.13.

EØSU opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at øge andelen af såvel kvinder med handicap på arbejdsmarkedet — og dermed gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) — som kvinder fra andre udsatte grupper (heriblandt romaer og migrantkvinder).

1.14.

Lige muligheder for deltagelse er afgørende for det repræsentative demokrati på alle niveauer — europæisk, nationalt, regionalt og lokalt. EØSU støtter lige deltagelse og balance mellem kønnene inden for beslutningstagning og i det politiske, økonomiske og sociale liv, herunder i strukturer for den sociale og civile dialog. Der er behov for positive tiltag, der bygger på lovgivningsmæssige, budgetmæssige, frivillige, organisatoriske og kulturelle foranstaltninger, for at tackle problemet med kvinders lave repræsentation og deltagelse i beslutningstagende organer.

1.15.

EØSU beder endnu engang Rådet om at fortsætte drøftelserne om direktivet om en bedre kønsfordeling i selskabsbestyrelser.

1.16.

EØSU opfordrer medie- og reklamebranchen til at fremme en bedre fordeling mellem mænd og kvinder i de beslutningstagende stillinger og bidrage til at nedbryde stereotype fremstillinger af mænd og kvinder i medieindhold ved at indføre adfærdskodekser og mekanismer for at sikre en ligelig deltagelse af begge køn i beslutningstagende organer.

1.17.

EØSU beder EIGE om, at det i det næste ligestillingsindeks medtager et tematisk fokus på ligestilling mellem kønnene i medierne for at rette lyset mod ulighederne.

2.   Indledning

2.1.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er ikke blot en af Den Europæiske Unions kerneværdier (1), men også en forpligtelse til handling (2). Kommissionen har gjort ligestilling mellem mænd og kvinder til et vejledende princip og mål for sin mandatperiode, og alligevel viser tallene (3) (4) (5), at udviklingen mod opnåelse af ligestilling i EU går meget langsomt. Denne EØSU-udtalelse er udarbejdet som reaktion på den strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025, som Kommissionen offentliggjorde i marts 2020, inden covid-19-pandemien brød ud. EØSU er bekendt med, at mænd og kvinder påvirkes forskelligt af covid-19-pandemien, hvilket må medtænkes i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er vigtigt at understrege, at den aktuelle krise forværrer de kønsbestemte uligheder, som allerede fandtes inden krisen. Kvinder er i stadig større risiko for at blive udsat for vold, fattigdom og forskellige former for forskelsbehandling og for at blive økonomisk afhængige, og EØSU anbefaler, at Kommissionen omgående træffer skridt til at gennemføre strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder parallelt med indsatsen for at bekæmpe virkningerne af covid-19 for kvinder og piger gennem skræddersyede og målrettede politiske tiltag. I strategien nævnes følgende indsatsområder:

2.1.1.

Vold mod kvinder er en af de værste former for kønsbaseret forskelsbehandling.

2.1.2.

Kommissionen opfordrer til systematisk analyse, til mere effektive foranstaltninger til at nedbryde stereotyper og udrydde kønsbaseret vold, chikane og mobning og til indførelse af foranstaltninger, der beskytter ofre og stiller gerningsmændene til ansvar. Der har været flere tilfælde af vold i hjemmet under covid-19-krisen, hvor kvinder har været mere udsatte i forhold til voldelige partnere.

2.1.3.

Kvinders beskæftigelse. Der er dokumentation for, at kønsskævheder i økonomien — og den vedvarende forskel i omsorgsforpligtelser — er stærkt begrænsende for kvinders fulde sociale og økonomiske selvstændiggørelse og for adgangen til en rimelig løn, indkomst og pension. Risikoen for økonomisk marginalisering beror også på de vedvarende stereotype forestillinger og intersektionelle former for forskelsbehandling. Misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet er en konsekvens af flere forskellige strukturelle faktorer, som i vidt omfang er relateret til køn. Disse faktorer begrænser ikke blot virkningen af de økonomiske politikker, men berøver også vores samfund og økonomier for den eksisterende pulje af kvindelige kvalifikationer og talent.

2.1.4.

Ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningstagningen er et vigtigt mål og en gammel problemstilling. For at kunne tackle kompleksiteten af de økonomiske og sociale udfordringer er det nødvendigt at få flere kvinder i ledende stillinger. Lovgivningsforanstaltninger er en måde at afhjælpe de kønsbestemte forskelle på på kort sigt.

2.1.5.

Integration af kønsaspektet er strategien til opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder ved at tage et kønsperspektiv i betragtning i alle faser af den politiske beslutningsproces. I alle EU-medlemsstater er særlige ligestillingsinfrastrukturer (6) ansvarlige for integrationen af kønsaspektet og for at arbejde for, at kønsperspektivet tages i betragtning i den politiske dagsorden. Den slags institutionelle mekanismer bør rustes bedre med et klarere politisk mandat og flere kompetencer til at anvende relevante redskaber (evidensbaseret analyse, systematisk indsamling af kønsopdelte data, kønsbudgettering (7), kønssensitiv overvågning og evaluering).

2.1.6.

EU-fondene kan i perioden 2021-2027 benyttes til at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. EØSU har udarbejdet en udtalelse (8), hvori det opfordrer Parlamentet og Rådet til at indføre nye indikatorer, der egner sig bedre til at overvåge EU's økonomiske bidrag til at nå ligestillingsmålene. Målet er at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet (især kvinder fra sårbare grupper (9) som f.eks. kvinder med handicap (10) og kvinder, der er udsat for flere forskellige former for forskelsbehandling) og forbedre de foranstaltninger, der skal sikre en balance mellem arbejde og privatliv, børnepasningsmulighederne og udbuddet af og infrastrukturen til langtidspleje. Covid-19-krisen tydeliggør behovet for at finansiere foranstaltninger, der fremmer en god balance mellem arbejde og privatliv, investere i tilgængelige offentlige pasnings- og plejetjenester af kvalitet, opretholde beskæftigelsesniveauet og bevare indkomststøtten.

2.1.7.

Derudover er det EØSU's opfattelse, at EU-midler bør fordeles på en mere kønsbevidst måde, at ligestilling bør være et mål i sig selv snarere end et aspekt af målsætningerne om ikkeforskelsbehandling, og at kønsperspektivet bør integreres bedre i alle andre specifikke målsætninger efter en tværfaglig og tværsektoriel tilgang.

3.   Generelle bemærkninger til strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 og forslag til gennemførelsen

3.1.

EØSU bakker op om Kommissionens valg om igen at gøre integration af kønsaspektet til strategien til opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder, og udvalget opfordrer til, at covid-19-pandemiens særlige virkninger for kvinder tages i betragtning. Den tostrengede tilgang — positive foranstaltninger og medtænkning af kønsperspektivet — må forankres fuldt ud i forvaltningen af finansieringsprogrammekanismerne. Tilgangen må også integreres i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og Kommissionens seks prioriteter for 2019-2024 (11) samt i henstillingerne fra det europæiske semester.

3.2.

Den eksisterende institutionelle infrastruktur til fremme af ligestilling på EU-niveau (GD JUST, EIGE, Europa-Parlamentet og EU-institutionerne samt de rådgivende organer (12) og taskforcen vedrørende ligestilling mellem kønnene (13) understøttet af data fra Eurofound og Eurostat), bør integreres bedre i EU's politiske styringsproces. I tillæg til de specifikke rammer for ligestilling bør denne institutionelle infrastruktur være en integreret del af den politiske mekanisme for de vigtigste aktuelle sagsområder (den digitale dagsorden, dagsordenen for færdigheder, den europæiske grønne pagt, EU's ungdomsmål (14) m.m.).

3.3.

EØSU er enig i, at en forudsætning for ligestilling mellem mænd og kvinder er en tværfaglig og tværsektoriel politisk tilgang, hvor der sættes ind over for alle de sociale og økonomiske faktorer, der fører til ulighed mellem kønnene, og investeres i de faktorer, som fremmer ligestillingen. EØSU (15) efterlyser en strategisk tilgang til overvågning af, at kønsperspektivet tages i betragtning i alle de tematiske mål, der er fastsat i den nye finansielle ramme 2021-2027.

3.4.

Udvalget gør opmærksom på, at der allerede kan konstateres en afmatning af den økonomiske vækst i EU som følge af covid-19-virusset. Det er vigtigt, at de kønsrelaterede virkninger af de makroøkonomiske politikker vurderes grundigt og tages i betragtning ved gennemførelsen af strategien for at forhindre, at de eksisterende uligheder mellem kønnene bliver endnu større (16).

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU opfordrer Kommissionen til at anvende de eksisterende koordineringsmekanismer for ligestilling til at overvåge strategiens gennemførelse med henblik på at rapportere om fremskridt ud fra et kønsperspektiv. Koordineringsmekanismen kunne også tage kønsspecifikke aspekter af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og i henstillingerne fra det europæiske semester i betragtning.

4.2.

EØSU har allerede bedt Kommissionen anbefale, at EU-landene fastlægger nationale mål og indikatorer til overvågning af situationen ved hjælp af en årlig resultattavle.

4.3.   Udryddelse af kønsbaseret vold

4.3.1.

Både i hjemmet og på arbejdspladsen er kvinder stadig langt mere udsatte for uønsket social adfærd og vold (17). EØSU kan spille en central rolle i at fremme et mere udbredt kendskab hertil for at forebygge enhver form for vold mod kvinder. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer kan hjælpe arbejdet med at forebygge vold mod kvinder og fremme en kønsbevidst kultur ved at skabe opmærksomhed og indsamle og dele eksempler på god praksis.

4.3.2.

Arbejdsmarkedets parters europæiske rammeaftale om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen fra 2007 er et redskab, der skal garantere, at der ikke forekommer mobning og vold på arbejdspladsen, og som skal finde anvendelse overalt i Europa og på alle arbejdspladser uanset virksomhedens størrelse.

4.3.3.

Internationale og europæiske initiativer for at udrydde vold mod kvinder må støttes og tiltrædes. EØSU kan yde omfattende støtte med hensyn til gennemførelsen af ILO-konventionen om vold og sexchikane på arbejdspladsen. ILO-konvention 190 om vold og chikane fra 2019 bør ratificeres og håndhæves af alle regeringer på internationalt og europæisk niveau og af Den Europæiske Union. EØSU bifalder endvidere, at Kommissionen i 2021 vil foreslå foranstaltninger for at nå målene i Istanbulkonventionen.

4.3.4.

Cybermobning (18) er et af de problemer, kvinder støder på, når de deltager i onlineaktiviteter og sociale netværk. EØSU har bedt Kommissionen om at styrke den tidligere »Women in Digital«-taskforce og opfølgningen af »Digital4her«-initiativet (19). Kommissionen er nødt til at sikre, at disse frivillige foranstaltninger er i overensstemmelse med lovrammerne vedrørende vold mod kvinder.

4.3.5.

EØSU har gentagne gange opfordret Kommissionen til at ajourføre henstillingen om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet og den af Kommissionen og en række globale IT-virksomheder vedtagne adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet ved at tilføje chikane og mobning af kvinder på internettet til definitionen af ulovlig hadefuld tale (20).

4.3.6.

EØSU foreslår, at der oprettes en retlig nødfond på EU-niveau, som skal yde støtte til civilsamfundsorganisationer, der indbringer lovgivning, der krænker kvinders rettigheder, for domstolene (21).

4.4.   Udligning af forskelle mellem mænd og kvinder

4.4.1.

Uddannelse. Der er stadig kønsforskelle på uddannelsesområdet, hvilket fører til kønsopdeling på arbejdsmarkedet og mellem erhverv, til forskelle i indkomst og til et misforhold mellem efterspurgte og udbudte kompetencer (22) (23). Der bør træffes særlige foranstaltninger i forhold til uddannelsesvejledningen (24). Uddannelse spiller en stor rolle i at komme stereotyper til livs og nedbryde fordomme allerede fra de første klasser.

4.4.2.

Teknologier og færdigheder på det digitale område og inden for kunstig intelligens må være tilgængelige for alle uanset køn, alder og socioøkonomisk baggrund. Det er vigtigt at få flere kvinder og piger ind i STEM- og IKT-sektorerne, at udligne den digitale kløft, der er årsagen til, at der er så få, og at sørge for kvindelige rollemodeller i den digitale sektor for at overvinde stereotyper, især i betragtning af virkningerne af den aktuelle covid-19-krise.

4.4.3.

Flere kvinder og piger i job inden for IKT-udvikling vil måske kunne medvirke til at fjerne den kønsbias, der er i udviklingen af teknologier. Det er derfor helt afgørende, at alle har adgang til opkvalificering inden for STEM, IKT og kunstig intelligens, og at der er foranstaltninger, der beskytter kvinder, som er i fare for at miste deres job på grund af manglende IKT-færdigheder.

4.4.4.

Der bør også være særlig fokus på og specifikke foranstaltninger vedrørende kønsperspektivet inden for finansiel uddannelse.

4.4.5.

Beskæftigelse. Kønsbetingede forskelle i beskæftigelse har længe givet sig udslag i forskelle i indkomst, adgang til lån, løn og pension, og det øger risikoen for fattigdom, social udstødelse og/eller hjemløshed. Trods den lovgivning om ligebehandling inden for beskæftigelse, som EU har taget initiativ til, er lønforskellene mellem mænd og kvinder stadig en af de mest udbredte former for kønsbestemt ulighed og forskelsbehandling.

4.4.6.

Kollektive overenskomster kunne her spille en afgørende rolle. Alle foranstaltninger bør afhjælpe kønsbestemte forskelle med henblik på forbedre den sociale sikring, forbedre kvaliteten af arbejdet og gøre arbejdsmarkederne mere robuste.

4.4.7.

EØSU bifalder Kommissionens initiativ om bindende foranstaltninger vedrørende klare lønforhold, som må indføres så hurtigt som muligt, og som kan få en central rolle med hensyn til at fremme en strategi for integration af kønsaspektet med henblik på lige løn. 70 % af de ansatte i sundheds- og socialsektoren i 104 lande er kvinder (WHO), mens de udgør 58,6 % af de ansatte i servicesektoren på verdensplan (ILO), hvilket udsætter dem for en sundhedsrisiko som følge af pandemien. Det store flertal af kvinder i lavtlønssektorer og usikre job betyder, at de er de mest udsatte for at miste deres job og få helbredsproblemer.

4.4.8.

Job og opgaver, som udføres i pleje-, rengørings-, handels- og sundhedssektoren, leverer et stort bidrag til samfundet og økonomien, hvilket covid-19-krisen også har understreget. Disse job og sektorer, som traditionelt set beskæftiger mange kvinder, er ofte underbetalt, undervurderet og kendetegnet ved usikre arbejdsvilkår. Det er derfor afgørende at sikre disse fag en større social anerkendelse og tillægge dem den tilsvarende økonomiske værdi, hvilket vil bidrage til at mindske lønforskellene og andre forskelle mellem mænd og kvinder og øge den økonomiske og sociale værdi, som disse job tillægges.

4.4.9.

Flere investeringer i digitalisering af den offentlige sektor er en mulighed for at få flere mænd og kvinder ud på arbejdsmarkedet i bedre job og kan være en hjælp for dem, der har omsorgsforpligtelser eller behov for bistand, til at overvinde hindringer forbundet med bureaukrati og adgang til offentlige tjenester (25).

4.4.10.

Kvindelige iværksættere udgør stadig kun en lille del af det samlede antal iværksættere i EU. Lettere adgang til investeringskapital for kvindelige iværksættere og en bedre balance mellem kønnene i de beslutningstagende stillinger i de finansielle institutioner, hvor investeringsbeslutningerne træffes (26), understøtter såvel kvindelige iværksættere som ligestilling mellem kønnene.

4.4.11.

Pasning, pleje og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er stadig kvinder, der tager sig af langt det meste ubetalte arbejde, hvad enten der er tale om børnepasning, pleje af de ældre eller husligt arbejde (27). Ved hjælp af foranstaltninger rettet mod at sikre en balance mellem arbejde og privatliv via lovgivning eller kollektive overenskomster bliver det lettere at få både kvinders og mænds behov og behovene hos de arbejdstagere, som også har omsorgsforpligtelser, til at gå op i en højere enhed. Byrden af ubetalt pleje- og pasningsarbejde er blevet forøget under pandemien, især fordi skoler, børnehaver og arbejdspladser er lukkede på grund af inddæmningsforanstaltningerne.

4.4.12.

EØSU opfordrer til gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, især hvad angår betalt orlov, så det sikres, at mænd og kvinder kan udnytte deres ret til f.eks. at passe deres børn. Endvidere opfordrer EØSU medlemsstaterne til at gøre mere for at nå det endnu ikke opfyldte mål om, at 33 % af børn under tre år skal være i formelle pasningsordninger, og til at tilføje et mål om fritidsordninger, så forældre, der ønsker det, kan arbejde fuld tid. Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at målene nås fuldt ud.

4.4.13.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler til at øge udbuddet, prisoverkommeligheden og kvaliteten af tilbuddene om og infrastrukturen for førskoleundervisning og børnepasning.

4.4.14.

Det er også nødvendigt at få flere kvinder med handicap ud på arbejdsmarkedet ved at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD).

4.4.15.

På grund af befolkningsaldringen bør der være større fokus på ældrepleje, når der udvikles foranstaltninger for at afstemme forskellige behov og finde en balance mellem arbejde og privatliv.

4.4.16.

Det er nødvendigt med en systematisk tilgang til politikkerne for pasning og pleje, hvorunder der også tages andre politiske aspekter i betragtning (infrastruktur, beskatning, transport, den digitale dagsorden, sundhed, færdigheder, kunstig intelligens og EU-fondene), og hvor social dialog, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer kan spille en central rolle.

4.5.   Ligestilling inden for beslutningstagning

4.5.1.

Lige muligheder for deltagelse er afgørende for det repræsentative demokrati på alle niveauer — europæisk, nationalt, regionalt og lokalt. EØSU støtter lige deltagelse og balance mellem kønnene inden for beslutningstagning og i det politiske, økonomiske og sociale liv, herunder i strukturer for den sociale og civile dialog. Der er behov for positive tiltag, der bygger på lovgivningsmæssige, budgetmæssige, frivillige, organisatoriske og kulturelle foranstaltninger, for at tackle problemet med kvinders lave repræsentation og deltagelse i beslutningstagende organer.

4.5.2.

De kønsbestemte forskelle på arbejdsmarkedet er også årsag til den skæve kønsfordeling inden for beslutningstagning. For hver kvinde i en lederstilling i EU er der to mænd. Kvinder er underrepræsenteret som ledere i næsten alle økonomiske sektorer. Den bedste balance mellem kønnene i lederstillinger findes i den offentlige sektor (28).

4.5.3.

Lovgivning kan være en hjælp, men alene vil det næppe ændre kulturen og de organisatoriske mekanismer. En anden metode til opnåelse af balance mellem kønnene inden for beslutningstagning i det politiske, økonomiske og sociale liv er gennem integration af kønsaspektet med det sigte at skabe gunstige betingelser og større kønsbevidsthed med henblik på at øge kvinders deltagelse på ledelsesniveau.

4.5.4.

EØSU opfordrer Rådet til at fortsætte drøftelserne om direktivet om en bedre kønsfordeling i selskabsbestyrelser (29). Udvalget opfordrer endvidere erhvervslivet til at vise vejen og sørge for væsentligt flere kvinder i de beslutningstagende stillinger.

4.5.5.

Udvalget har anbefalet (30), at man overvejer at gennemføre effektive strategier og redskaber (f.eks. lov- og budgetforanstaltninger, frivillige foranstaltninger, kønskvoter) for at opnå balance mellem kønnene ved valg og udnævnelse til poster i vigtige politiske strukturer, og det mener, at Kommissionen fortsat bør støtte medlemsstaterne i deres indsats på dette område. Udvalget opfordrer igen (31) Rådet til at revidere sine retningslinjer for udpegelsen af EØSU's medlemmer for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen.

4.6.   Integration af kønsaspektet

4.6.1.

Integration af kønsaspektet er den bedste metode til at få alle aktører og alle niveauer til at tage kønsperspektivet i betragtning, men der er behov for at forbedre den operationelle side og gennemførelsen.

4.6.2.

Med henblik på programmeringsperioden 2021-2027 efterlyser EØSU en større indsats for ligestilling mellem kønnene. Grundforudsætningerne for ligestilling, som skal sikre, at programmer, projekter og fonde er relevante og sammenhængende skal gennemføres og evalueres.

4.6.3.

EØSU bakker op om den strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder, som Kommissionen har udarbejdet, og opfordrer Kommissionen til at anvende de eksisterende koordineringsmekanismer (Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd, Gruppen på Højt Plan vedrørende Integration af Kønsaspektet og taskforce vedrørende ligestilling mellem kønnene) til at overvåge en fornuftig gennemførelse af strategien, rapportere om fremskridt og fremme udvekslingen af fremgangsmåder og erfaringer på EU-niveau.

4.7.   Køn i medierne

4.7.1.

Mediernes indflydelse på ligestillingen mellem mænd og kvinder er længe blevet undervurderet, trods det at de i høj grad sætter deres præg på samfundet. Medieindustrien bør vise vejen og sikre, at reklamer indvirker positivt og ikke negativt på fremstillingen og fremme af ligestillingen i samfundet.

4.7.2.

For at øge ligestillingen i medieindustrien er det helt afgørende at få flere kvinder i de øverste beslutningstagende stillinger (32) (33), indføre adfærdskodekser og andre foranstaltninger (34) (35), der forbyder sexisme og stereotyper og fremmer integrationen af kønsperspektivet i den organisatoriske omstilling i mediebranchen og i det indhold, der udbydes.

4.7.3.

Det er vigtigt at anerkende virkningen af kønsstereotype fremstillinger i medieindhold. EØSU opfordrer til, at der i EIGE's næste ligestillingsindeks medtages et nyt tematisk fokus — Medier og reklamer.

---

(1)  Artikel 2 i TEU.

(2)  Artikel 8 i TEUF: »I alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder«.

(3)  EIGE (2019) Gender Equality Index 2019 in brief: Still far from the finish line.

(4)  Kommissionen (2019), New visions for Gender Equality.

(5)  Eurofound (2020), Gender equality at work.

(6)  EIGE (2019) Beijing +25 policy brief: Area H — Institutional mechanisms for the advancement of women: reduced efforts from Member States.

(7)  https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/toolkits/gender-budgeting.

(8)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 26, punkt 1.8.

(9)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 26, punkt 1.6.

(10)  EIGE, 2017, The European Pillar of Social Rights as an Opportunity for Gender Equality in the EU, s. 6.

(11)  https://ec.europa.eu/info/priorities_da.

(12)  Artikel 300 i TEUF.

(13)  Kommissionen har oprettet en taskforce vedrørende ligestilling mellem kønnene bestående af repræsentanter for alle Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med den opgave at sikre den konkrete integration af kønsaspektet på det operationelle og tekniske plan og gennemførelsen af de nøgleaktioner, der er opregnet i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_20_357.

(14)  https://youthforeurope.eu/european-youth-goals-2019-2027/.

(15)  EUT C 240 af 16.7.2019, s. 3.

(16)  Se fodnote 15.

(17)  Eurofound (2020) Gender equality at work, European Working Conditions Survey 2015, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(18)  EIGE (2017) Gender equality and youth: opportunities and risks of digitalisation — Main report.

(19)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 37.

(20)  Se fodnote 15.

(21)  Se fodnote 15.

(22)  Kilde: Eurostat; personer med kort skolegang (kode: SDG_04_10), voksnes deltagelse i læring (kode: sdg_04_60), videregående uddannelsesniveau (code: sdg_04_20).

(23)  Cedefop (2020) 2020 European Skills Index.

(24)  Cedefop (2019) Briefing Note, Not just new jobs: digital innovation supports careers.

(25)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 37, punkt 1.12.

(26)  Eurofound (2019) Female entrepreneurship: Public and private funding, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(27)  EIGE, 2017, The European Pillar of Social Rights as an Opportunity for Gender Equality in the EU, s. 8.

(28)  Eurofound (2018) Women in management: Underrepresented and overstretched?, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(29)  Se fodnote 15.

(30)  EUT C 240 af 16.7 2019, s. 1.

(31)  Se fodnote 30.

(32)  Gender Equality Index, EIGE (2019).

(33)  Gender Statistics Database, EIGE (2020).

(34)  https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/good-practices/denmark/kvinfo-expert-database.

(35)  http://www.womeninnews.org/ckfinder/userfiles/files/Gender%20Balance%20Guidebook_FINAL_RGB%20(1).pdf.