Konklusioner om uddannelse af ungdomsarbejdere vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet

(2019/C 412/03)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

Rådets resolution om EU-strategien for unge 2019-2027 opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til bl.a. at støtte udvikling af ungdomsarbejde af høj kvalitet på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau, herunder træning af ungdomsarbejdere.

Udbuddet af og de særlige karakteristika ved ungdomsarbejdet i medlemsstaterne afspejler medlemsstaternes respektive historie, socioøkonomiske vilkår og kulturelle forhold samt deres nationale, regionale og lokale prioriteter.

Trods forskellene er der med hensyn til ungdomsarbejderes uddannelsesbehov en fælles forståelse, der er baseret på et mangeårigt samarbejde på det europæiske ungdomsområde, på fælles værdier og en lang række undersøgelser, erklæringer, programmer, konklusioner og henstillinger vedrørende ungdomsarbejde (1). Aktiviteter, der bl.a. har til formål at tilvejebringe en europæisk klassifikation af erhvervsstandarder, kortlægge uddannelses- og karriereforløbene for ungdomsarbejdere, forbedre kvaliteten af udbuddet af ungdomsarbejde, stille information om ungdomsarbejde til rådighed og støtte ungdomsarbejderes faglige udvikling gennem EU's programmer, og Europarådets »Youth Work Portfolio« bidrager med nyttige elementer til denne fælles forståelse.

Uddannelsen af ungdomsarbejdere bør tilpasses, så den opfylder de særlige behov og vilkår i de enkelte medlemsstater. Uddannelsen af ungdomsarbejdere kræver derfor en fleksibel og brugerdrevet tilgang på flere niveauer og på tværs af sektorer.

Uddannelse af ungdomsarbejdere kan udføres af bl.a. ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdsorganisationer, kommunale eller regionale ungdomsarbejdsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer samt af uddannelsesinstitutioner, der udarbejder undersøgelser vedrørende ungdomsarbejde.

Da uddannelsen af ungdomsarbejdere skal tilpasses til de nationale forhold, kan de deraf følgende modeller og praksisser ikke nødvendigvis overføres direkte til andre medlemsstater.

Nylige undersøgelser og analyser (2) viser, at der er mangel på kvalitetsuddannelse inden for ungdomsarbejde og mangel på uddannelse til ungdomsarbejdere i Europa. Der er også mangel på oplysninger og data om uddannelsesbehov og om det eksisterende udbud i de forskellige medlemsstater.

Fleksibel og praksisorienteret uddannelse af høj kvalitet til ungdomsarbejdere, der understøttes af regelmæssig forskning, er en afgørende forudsætning og en drivkraft for at styrke både kvaliteten og anerkendelsen af ungdomsarbejde,

OG UNDERSTREGER FØLGENDE:

Behovet for at udvikle og tilbyde uddannelse af høj kvalitet til ungdomsarbejdere med udgangspunkt i mangfoldigheden i ungdomsarbejdet i Europa.

10.

Behovet for yderligere at undersøge de uddannelses- og læringsmæssige forløb for lønnede og frivillige ungdomsarbejdere. Der mangler viden om, hvordan formel uddannelse og ikkeformel læring hænger sammen med og forbereder ungdomsarbejdere til at udføre ungdomsarbejde i praksis. Der er også behov for at kortlægge ungdomsarbejderes karriereforløb og få bedre indsigt i forvaltningen af ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdsorganisationer og kommunalt eller regionalt ungdomsarbejde for at støtte uddannelse og oplæring på arbejdspladsen. Der er desuden brug for yderligere oplysninger om, hvordan foreninger og netværk af ungdomsarbejdere kan mobiliseres og styrkes med henblik på peerlæring, peerrådgivning og peerstøtte.

11.

Den væsentlige rolle, som forskning samt praksisorienterede bottom-up-perspektiver og -tilgange til uddannelsen af ungdomsarbejdere spiller.

12.

Betydningen af og potentialet i peerlæring, peercoaching, mentorordninger og superviseret og refleksiv praksis inden for uddannelse af ungdomsarbejdere.

13.

Anerkendelsen af de mange forskellige kompetencer (3), som ungdomsarbejdere har brug for for at kunne arbejde med unge mennesker, i takt med at deres livssituation udvikler sig.

14.

Vigtigheden af indledende og løbende uddannelse af ungdomsarbejdere med henblik på at imødegå og hensigtsmæssigt tackle nye spørgsmål, der er relevante for unge, f.eks. digitalisering, migration, klimaændringer, et arbejdsmarked i forandring, trusler mod demokrati og menneskerettigheder og øget usikkerhed.

15.

Muligheden for at betragte uddannelse af ungdomsarbejdere som et redskab til gennemførelse af målene for den europæiske ungdomspolitik og strategierne for ungdomsarbejdet, navnlig EU-strategien for unge 2019-2027.

16.

Betydningen af alt efter tilfældet at etablere eller forbedre bæredygtige strukturer og ressourcer til udvikling af uddannelsen af ungdomsarbejdere i Europa,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG PÅ ET PASSENDE NIVEAU UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET

17.

på grundlag af eksisterende kortlægning at udføre yderligere forskning vedrørende de nuværende uddannelsessystemer for ungdomsarbejdere i Europa med henblik på at få dybere viden om virkningen af de politikker, metoder og værktøjer, der er udviklet på europæisk plan vedrørende uddannelse af ungdomsarbejdere i medlemsstaterne. Indsamlingen af oplysninger bør så vidt muligt ske ved hjælp af de tilgængelige instrumenter, såsom Europæisk Videncenter for Ungdomspolitik og Youth Wiki,

18.

at udvikle en fælles forståelse mellem medlemsstaterne af kvalitetsuddannelse for ungdomsarbejdere og målene for den og derved fremme udviklingen af fleksible og praksisorienterede tilgange på flere niveauer til uddannelse af ungdomsarbejdere, som kan tilpasses til nationale, regionale og lokale behov og forventninger i de enkelte medlemsstater,

19.

at skabe en kompetencebaseret ramme for formel og ikkeformel ungdomsarbejdsuddannelse, der tager hensyn til forskellene i uddannelsesbehovene hos ansatte/lønnede ungdomsarbejdere, dem, der ønsker at gøre karriere inden for ungdomsarbejde, og frivillige ungdomsarbejdere og ungdomsledere, og som bygger på peerlæring og anvender digital læring og andre innovative metoder. En sådan ramme stiller ikke formelle krav til de nationale uddannelsesprogrammer og vil fuldt ud respektere de nationale kompetencer,

20.

at tilskynde medlemsstaterne til, hvor det er hensigtsmæssigt, at foretage en landespecifik kortlægning af de nødvendige kompetencer inden for ungdomsarbejde og de centrale elementer heri og i overensstemmelse hermed evaluere, ajourføre og videreudvikle uddannelsesprogrammer for ungdomsarbejdere, der gennemføres af uddannelsesinstitutioner på lokalt, regionalt eller nationalt plan, eller af organisationer, der udbyder ungdomsarbejdsuddannelse, med henblik på både indledende og løbende læring,

21.

at tilskynde medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og relevante nationale institutioner og interessenter på ungdomsområdet til at samarbejde med Europarådet, ungdomsorganisationer og andre relevante organisationer og netværk om at videreudvikle uddannelsen af ungdomsarbejdere på europæisk plan,

22.

at fremme og lette bilateralt og multilateralt samarbejde, navnlig på tværfagligt niveau, mellem offentlige myndigheder i medlemsstaterne, universiteter, uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner og organisationer med etablerede uddannelsesprogrammer for ungdomsarbejdere samt organisationer, der søger at udvikle sådanne programmer,

23.

at fremme et løbende samarbejde mellem offentlige udbydere af ungdomsarbejde og civilsamfundsorganisationer, der er engageret i uddannelse af ungdomsarbejdere, med henblik på at udveksle erfaringer og sprede inspiration i hele Europa. I denne forbindelse bør de muligheder, der findes i de relevante EU-programmer såsom Erasmus +, udnyttes i relevant omfang,

24.

at styrke uddannelsen af ungdomsarbejdere, forskningen vedrørende ungdomsarbejde og anerkendelsen af ikkeformel læring inden for ungdomsarbejde ved at give mulighed for udveksling, samarbejde og networking gennem effektiv udnyttelse af de muligheder, som EU-programmer og -fonde indeholder, f.eks. Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og Et Kreativt Europa,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

25.

inden udgangen af 2021 at undersøge mulighederne for at videreudvikle uddannelsen af ungdomsarbejdere, herunder udarbejdelse af en henstilling fra Rådet om dette emne,

26.

at forbedre de digitale kompetencer gennem ikkeformel læring og uddannelse under hensyntagen til ajourføringen af den eksisterende handlingsplan for digital uddannelse, så den også omfatter ungdomsarbejde.

(1) Jf. henvisningerne i bilaget.

(2) Jf. henvisning 4 i bilaget.

(3) Youth work (education) in flux: contemporary challenges in an erratic Europe, rapport af Tomi Kiilakoski og Marko Kovacic om EU's ungdomskonference den 1.-3. juli 2019 i Helsingfors.

BILAG

1. Henvisninger

I forbindelse med vedtagelsen af disse konklusioner minder Rådet navnlig om følgende:

1.	Rådets konklusioner om unges adgang til kultur (2010/C 326/02)

2.	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomsarbejde (2010/C 327/01)

3.	Rådets konklusioner om den østlige dimension af ungdomsdeltagelse og ungdomsmobilitet (2011/C 372/03)

4.	Europa-Kommissionen, Working with young people: the value of youth work in the European Union, 2014

5.	Rådets konklusioner om styrkelse af ungdomsarbejde for at sikre samfundets sammenhængskraft (2015/C 170/02)

6.	Rådets resolution om fremme af unges politiske deltagelse i det demokratiske liv i Europa (2015/C 417/02)

7.	Erklæring fra den anden europæiske konvention om ungdomsarbejde, 27.-30. april 2015

8.	Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge (2016/C 213/01)

9.	Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af nye tilgange inden for ungdomsarbejde med henblik på at afdække og udvikle unges potentiale (2016/C 467/03)

10.	Rådets konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet (2017/C 189/06)

11.	Rådets konklusioner om intelligent ungdomsarbejde (2017/C 418/02)

12.	Europarådets henstilling CM/Rec(2017)4 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om ungdomsarbejde

13.	Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (2018/C 456/01)

14.	Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for digital uddannelse, COM(2018) 22 final

15.	Partnerskab mellem Europa-Kommissionen og Europarådet på ungdomsområdet: Kortlægning af uddannelses- og karriereforløb for ungdomsarbejdere, del I. Rapport.

2. Definition

I disse rådskonklusioner forstås ved:

»ungdomsarbejder«: en person, der erhvervsmæssigt, frivilligt eller som ungdomsleder fremmer unges læring og personlige og sociale udvikling samt motiverer og støtter dem i at blive selvstændige, aktive og ansvarlige individer og borgere. Udførelsen af ungdomsarbejde understøttes af principperne om unges frivillige og aktive deltagelse.