|
2.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 331/3 |
Bekendtgørelse til visse personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2019/1663, om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
(2019/C 331/03)
Følgende oplysninger bekendtgøres for de personer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3 og 4, i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 (1) som ændret ved Rådts afgørelse 2019/1663 (2) og opført i bilag II og IV til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 og i bilag III til Rådets forordning (EU) 2016/44 (3) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.
Efter at have gennemgået opførelsen af de pågældende personer har Rådet for den Europæiske Union besluttet, at de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/137/FUSP (4) og i Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 (5) fortsat skal finde anvendelse på disse personer.
De berørte personer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag IV til forordning (EU) 2016/44, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 8 i forordningen).
De berørte personer kan indgive en anmodning til Rådet om at få forelagt de yderligere beviser, som Rådet har lagt til grund. De kan også inden den 15. januar 2020 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at bibeholde dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. En sådan anmodning stiles til følgende adresse:
|
Rådet for Den Europæiske Union |
|
Generalsekretariatet |
|
RELEX.1.C |
|
Rue de la Loi 175/Wetstraat 175 |
|
1048 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu
Eventuelle indkomne bemærkninger vil blive taget i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige gennemgang i overensstemmelse med artikel 17 i afgørelse (FUSP) 2015/1333.
De berørte personer gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(1) EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.
(2) EUT L 252 af 2.10.2019, s. 36.
(3) EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.