25.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/52


Meddelelse om ændring af meddelelsen om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(2019/C 111/13)

Den 15. februar 2019 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1) (»meddelelsen af 15. februar 2019«). Kommissionen er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at en vis varekategori, som hører under definitionen af den pågældende vare, utilsigtet var blevet opført på listen over varer, der var udelukket fra anvendelsesområdet.

Som følge heraf berigtiger Kommissionen hermed meddelelsen af 15. februar 2019 for at præcisere det faktiske anvendelsesområde for den nuværende undersøgelse. Yderligere oplysninger findes i en meddelelse til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

1.   Den undersøgte vare

Listen over udelukkede varer i afsnit 2 i meddelelsen af 15. februar 2019 anførte følgende. I stedet for:

»Følgende varer er udelukket:

hjul af stål: til industriel samling af: enakslede have- og landbrugstraktorer i øjeblikket henhørende under underposition KN-kode 8701 10; til køretøjer i øjeblikket henhørende under position 8703; til køretøjer i øjeblikket henhørende under position 8704, med forbrændingsmotor med kompressionstænding, med stempel (diesel- eller semidieselmotor), med slagvolumen 2 500 cm3 og derunder, eller med forbrændingsmotor med gnisttænding, med stempel, med slagvolumen 2 800 cm3 og derunder; til køretøjer i øjeblikket henhørende under position 8705;

hjul til on-road-quads

dele til hjul, støbt i et stykke i stjerneform, af stål

hjul til motorkøretøjer særlig bestemt til andre formål end offentlig vej (f.eks. hjul til land- eller skovbrugstraktorer, gaffeltrucks, pushbacktraktorer, dumperlastbiler, der ikke er til landevejskørsel)«

læses:

»Følgende varer er udelukket:

hjul af stål til industriel samling af: enakslede have- og landbrugstraktorer i øjeblikket henhørende under underposition KN-kode 8701 10

hjul til on-road-quads

dele til hjul, støbt i et stykke i stjerneform, af stål

hjul til motorkøretøjer særlig bestemt til andre formål end offentlig vej (f.eks. hjul til land- eller skovbrugstraktorer, gaffeltrucks, pushbacktraktorer, dumperlastbiler, der ikke er til landevejskørsel).«

2.   Præcisering vedrørende KN-koder

Henvisningen til KN-koderne og Taric-koderne, som kun blev angivet til orientering i det første afsnit af afsnit 3 i meddelelsen af 15. februar 2019. I stedet for:

»Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«), som for øjeblikket henhører under KN-kode 8708 70 99 og ex 8716 90 90 (Taric-kode 8708709920, 8708709980, 8716909095 og 8716909097). KN-koderne og Taric-koderne angives kun til orientering.«

læses:

»Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«), som for øjeblikket henhører under KN-kode ex 8708 70 10, ex 8708 70 99 og ex 8716 90 90 (Taric-kode 8708701080, 8708701085, 8708709920, 8708709980, 8716909095 og 8716909097). KN-koderne og Taric-koderne angives kun til orientering.«

3.   Procedure

3.1.    Indlæg

Alle interesserede parter, herunder eksporterende producenter, importører og brugere og deres sammenslutninger, opfordres til at fremsætte deres synspunkter skriftligt, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation for, at den varekategori, der er omhandlet i denne meddelelses afsnit 1, er omfattet af varedækningen. Bemærkninger om, at denne varekategori bør være omfattet af den antidumpingundersøgelse, der blev indledt ved meddelelsen af 15. februar 2019, skal være Kommissionen i hænde senest 7 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Alle interesserede parter opfordres til straks at give sig til kende ved at kontakte Kommissionen eller om nødvendigt at supplere de oplysninger, som de allerede har indgivet efter offentliggørelsen af meddelelsen af 15. februar 2019, men dog senest 7 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

De eksporterende producenter opfordres navnlig til om nødvendigt at supplere de oplysninger, som de indgav efter offentliggørelsen af meddelelsen af 15. februar 2019, eller til at give sig til kende ved at udfylde bilag I og/eller III til meddelelsen af 15. februar 2019. De udfyldte bilag skal være Kommissionen i hænde senest 7 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Desuden opfordres de ikke forretningsmæssigt forbundne importører til om nødvendigt at supplere de oplysninger, som de indgav efter offentliggørelsen af meddelelsen af 15. februar 2019, eller til at give sig til kende ved at udfylde bilag II til meddelelsen af 15. februar 2019. Det udfyldte bilag skal være Kommissionen i hænde senest 7 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen kan om nødvendigt tilpasse stikprøverne.

Der kan ses bort fra synspunkter og oplysninger, der modtages efter ovenstående frister.

3.2.    Høringer

I henhold til artikel 5, stk. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (2) kan alle interesserede parter også anmode om at blive hørt af Kommissionen senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Den tidsramme for høringer, der er fastsat i afsnit 5.7 i meddelelsen af 15. februar 2019, gælder fortsat for denne undersøgelse.

3.3.    Andre procedureregler

Alle andre procedureregler, der er nævnt i afsnit 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 i meddelelsen af 15. februar 2019, gælder fortsat for denne undersøgelse.


(1)  EUT C 60 af 15.2.2019, s. 19.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21) senest ændret ved (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 1).