MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retningslinjer for udarbejdelse af nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer

(2019/C 77/01)

Glossar

Term eller forkortelse	Betydning eller definition
AAQD	Direktivet om luftkvalitet
BC	Sodpartikler
CAP	Den fælles landbrugspolitik
CLRTAP	Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande
EEA	Det Europæiske Miljøagentur
EFs	Emissionsfaktorer
EMEP	Det europæiske program for overvågning og vurdering
E-PRTR	Europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer
EU	Den Europæiske Union
GAINS	Greenhouse Gas-Air Pollution Interactions and Synergies (model for luftforurening — interaktioner og synergier) (1)
GHG	Drivhusgasser
IED	Direktivet om industrielle emissioner (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2010/75/EU (2)
IIASA	International Institute for Applied Systems Analysis
IIR	Orienterende opgørelsesrapport
MRR	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan (3)
NAPCP	Nationalt program for bekæmpelse af luftforurening
NEC-direktivet	Direktivet om nationale emissionslofter (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (4)
NFR	Indberetningsnomenklatur
NH3	Ammoniak
NMVOC	Andre flygtige organiske forbindelser end metan
NO2	Nitrogendioxid
NOx	Nitrogenoxider
O3	Ozon
PaMs	Politikker og foranstaltninger
PM	Partikler
PM2,5	Fine partikler
RDP	Program for udvikling af landdistrikter
SMV	Strategisk miljøvurdering
SO2	Svovldioxid
FN/ECE	De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa
UNFCCC	De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
WAM	Med yderligere foranstaltninger
WM	Med foranstaltninger

ANSVARSFRASKRIVELSE:

Denne vejledning er tænkt som en hjælp for nationale myndigheder i udarbejdelsen af nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening. Dokumentet afspejler Kommissionens holdning og er ikke juridisk bindende. Bindende fortolkning af EU-retten henhører under EU-Domstolens enekompetence. De synspunkter, der udtrykkes i denne vejledning, foregriber ikke holdninger, som Kommissionen måtte udtrykke for EU-Domstolen.

1.   INDLEDNING

Direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, også kaldet det nye direktiv om nationale emissionslofter (NEC-direktivet) (herefter »direktivet«) (5) har til formål yderligere at reducere luftforureningen og de dermed forbundne risici for miljøet og menneskers sundhed (artikel 1). Direktivet omfatter, for hver medlemsstat, fremtidige emissionsreduktionstilsagn for nitrogenoxider (NOx), svovldioxid (SO2), ammoniak (NH3), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC) og fine partikler (PM2,5). Opfyldelsen af disse tilsagn forventes også at bidrage til Unionens langsigtede mål om at opnå luftkvalitetsniveauer, som er i overensstemmelse med de retningslinjer for luftkvalitet, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

I henhold til direktivets artikel 6 og 10 skal medlemsstaterne senest den 1. april 2019 indgive deres første nationale program for bekæmpelse af luftforurening (NAPCP), som skal ajourføres regelmæssigt mindst hvert fjerde år (»NAPCP-ajourføringer«). Indholdet af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening er fastsat i direktivet, navnlig i artikel 6 og bilag III, del 1. Kommissionen har i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 10, præciseret formatet af de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening i sin gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1522 (6). Denne vejledning, som er udarbejdet i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 9, har til formål at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres første nationale program for bekæmpelse af luftforurening, som skal indgives til Kommissionen senest den 1. april 2019. Vejledningen beskriver formatet for det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, overvågningen af fremskridtene i gennemførelsen heraf, høringer om programmet og formidlingen heraf i fire tilsvarende kapitler. En værktøjskasse til støtte for behandling og udvælgelse af yderligere politikker og foranstaltninger med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene findes i tillægget. Denne vejledning kan ændres efter behov med henblik på ajourføring af de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening.

2.   FÆLLES FORMAT FOR NATIONALE PROGRAMMER FOR BEKÆMPELSE AF LUFTFORURENING

Dette kapitels layout

Af hensyn til brugervenligheden følger dette kapitel nummereringen i formatet for nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening som fastsat i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1522. Det obligatoriske mindsteindhold for hvert afsnit i formatet, samt yderligere valgfrit indhold, er beskrevet i det relevante afsnit af dette kapitel i grå tekstbokse med overskrifter med fed skrift som følger:

Krav i henhold til formatet for nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening Indholdet for hvert krav er beskrevet i det relevante afsnit. Formatet fastsætter mindsteindholdet som angivet i artikel 6 og bilag III til NEC-direktivet som obligatorisk indhold , idet det præciseres, om oplysningerne skal angives, hvis det er relevant . Det omfatter desuden yderligere valgfrit indhold . Medlemsstaterne tilskyndes til at angive det valgfri indhold, men kan fortsat frit udarbejde og tilvejebringe de data, der er mest nyttige og relevante for deres respektive politikker og prioriteter.

2.1.   Programmets titel, kontaktoplysninger og websteder

Denne del af formatet kræver ikke nærmere forklaring.

2.2.   Sammenfatning

Denne del af formatet kræver ikke nærmere forklaring.

2.3.   National politikramme for luftkvalitet og luftforurening

2.3.1.    Politikprioriteter og deres sammenhæng med prioriteterne på andre relevante politikområder

Se artikel 6, stk. 1 og 2, og bilag III, del 1, stk. 1, litra a), nr. i)

Den politiske baggrund for det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening skal klart definere de politiske mål og prioriteter for programmet. Disse bør afspejle de emissionsreduktionstilsagn for hver medlemsstat, der er fastsat i bilag II til NEC-direktivet.

Ved fastlæggelsen af den politiske baggrund bør medlemsstaterne anerkende EU's mere overordnede udfordringer hvad angår luftkvalitet som følge af NOx- og PM-emissioner samt sektorspecifikke udfordringer for luftkvaliteten, der hidrører fra landbrugsproduktion, i form af NH3- og PM2,5-emissioner.

2.3.1.   Politikprioriteter og deres sammenhæng med prioriteterne på andre relevante politikområder Obligatorisk indhold: Indholdet i dette afsnit omfatter: a) Nationale politiske mål og prioriteter for det nationale program for bekæmpelse af luftforurening. b) Nationale emissionsreduktionstilsagn (for de enkelte forurenende stoffer i NEC-direktivet for 2020-2029 og for perioden fra og med 2030): som en emissionsreduktion i procent i forhold til basisåret 2005 som fastsat i direktivet. c) Prioriteter for luftkvalitet: nationale politikprioriteter med hensyn til europæiske eller nationale mål for luftkvalitet (grænseværdier, målværdier og forpligtelser vedrørende eksponeringskoncentration for luftkvalitet (7)). Formålet er at identificere udfordringer og tilvejebringe/indhente oplysninger vedrørende vigtige luftforurenende stoffer. Medlemsstaterne kan også henvise til WHO's anbefalede grænseværdier som udtryk for de langsigtede mål for luftkvaliteten. d) Klima- og energipolitiske prioriteter: nationale energi- og klimaplaner med ikkekvotebelagte mål for reduktion af drivhusgasemissioner, målsætning vedrørende vedvarende energikilder, målsætning om energieffektivitet og identificering af reduktionsmål for 2020 og 2030 — og 2050, når sådanne foreligger — og medlemsstaternes udfordringer med at nå dem. e) Når det er relevant, identificeres andre relevante politikker og de respektive prioriteter, der er relevante for det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, f.eks. programmer for udvikling af landdistrikterne under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

2.3.2.    Fordelingen af opgaver mellem nationale, regionale og lokale myndigheder

Se bilag III, del 1, stk. 1, litra a), nr. ii)

Medlemsstaterne skal identificere de relevante statslige agenturer, ministerier og regionale eller lokale myndigheder, der er involveret i udarbejdelsen og gennemførelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, og beskrive fordelingen af opgaver mellem disse (bilag III, del 1, stk. 1, litra a), nr. ii)).

I forbindelse med ansvarsfordelingen bør det overvejes, hvordan man bedst sikrer, at lokale og sektorspecifikke problemer er tilstrækkeligt forstået og kommer til udtryk i udformningen og gennemførelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Myndigheder på tværs af forskellige politikområder og sektorer skal inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, og deres rolle bør fremgå, herunder samspillet mellem den politikskabende rolle og den gennemførelsesrolle, som myndigheder med ansvar for luftkvalitet og klimaændringer spiller. Det forventes, at det bliver nødvendigt at inddrage en lang række myndigheder, men i de fleste tilfælde bør den nationale offentlige myndighed påtage sig det overordnede ansvar for politikskabelsen.

Det nationale program for bekæmpelse af luftforurening bør om muligt dække fordelingen af roller og ansvarsområder som fastsat i figuren nedenfor.

Figur 1

Roller og ansvarsområder i forbindelse med udarbejdelse og indberetning af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening

Yderligere ansvarsområder kan være relevante i forskellige medlemsstater, og disse bør fremgå af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening sammen med oplysninger om de ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder/organer.

Det er også vigtigt at overveje opgavens omfang ved fordeling af ansvar til myndighederne. Det nødvendige myndighedsniveau kan variere afhængigt af ansvarets karakter. Det anses f.eks. generelt for mest hensigtsmæssigt, at de nationale myndigheder udarbejder det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, mens de lokale myndigheder typisk i højere grad er involveret i gennemførelsen og håndhævelsen af foranstaltninger (navnlig fra et luftkvalitetsperspektiv). Derudover bør medlemsstaterne identificere, hvilken myndighed der er ansvarlig for at føre tilsyn med og koordinere alle aktørers roller og ansvarsområder, om end det normalt vil være den nationale kompetente myndighed, dvs. regeringen i den pågældende medlemsstat, medmindre der er tvingende grund til det modsatte.

2.3.2.   Fordelingen af opgaver mellem nationale, regionale og lokale myndigheder Obligatorisk indhold: — En beskrivelse af typen og, hvis det er relevant, navnet på den pågældende myndighed, det niveau, den opererer på (nationalt, regionalt, lokalt), og dens tildelte ansvarsområder inden for luftkvalitet og luftforurening. Valgfrit indhold: — Identifikation af kildesektorer under de nævnte myndigheders ansvar. Myndigheder på tværs af forskellige politikområder og sektorer skal inddrages i udarbejdelsen og indberetningen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, og deres rolle bør fremgå af oplysningerne heri, herunder samspillet mellem den politikskabende rolle og den gennemførelsesrolle, som myndigheder med ansvar for luftkvalitet og klimaændringer spiller.

2.4.   Fremskridt, som de aktuelle politikker og foranstaltninger har ført til med hensyn til at reducere emissioner og forbedre luftkvaliteten, og graden af opfyldelse af nationale forpligtelser og EU-forpligtelser sammenlignet med 2005

Se artikel 6, stk. 1, artikel 6, stk. 2, litra a), og bilag III, del 1, stk. 1, litra a), nr. iii), og del 2

2.4.1.    Fremskridt, som de aktuelle politikker og foranstaltninger har ført til med hensyn til at reducere emissioner, og graden af opfyldelse af nationale forpligtelser og EU-forpligtelser med hensyn til at reducere emissioner

I forbindelse med eksisterende foranstaltninger, der har til formål at bidrage til opfyldelsen af de nationale emissionsreduktionstilsagn i henhold til NEC-direktivet, bør den opnåede virkning af foranstaltningen udtrykkes som den emissionsreduktion, der er opnået inden for en given tidsramme frem til dags dato.

Som foreskrevet i direktivet bør emissionsopgørelser af høj kvalitet være tilgængelige på nationalt plan underbygget af lokalitetsmæssigt disaggregerede opgørelsesdata, hvorpå dette afsnit kan baseres.

Emissionsreducerende foranstaltninger rettet mod NH3, PM2,5 og sodpartikler i landbrugssektoren, som omhandlet i del 2 i bilag III til NEC-direktivet, samt foranstaltninger med tilsvarende virkning (artikel 6, stk. 2, sidste punktum), som medlemsstaterne allerede har indført, bør ligeledes indberettes under dette afsnit. I denne henseende kan medlemsstaterne vedhæfte en tabel svarende til den tabel, der er anført i afsnit 2.6.4, i det format, som yderligere foranstaltninger fra del 2 i bilag III til NEC-direktivet skal indberettes i.

2.4.2.    Fremskridt, som de aktuelle politikker og foranstaltninger har ført til med hensyn til at forbedre luftkvaliteten, og graden af opfyldelse af nationale forpligtelser og EU-forpligtelser vedrørende luftkvalitet

En række faktorer påvirker forholdet mellem luftforurenende emissioner og koncentrationer, herunder meteorologi, topografi og atmosfærens kemi. Dette forhold kan dog bedst forstås ved hjælp af modeller.

Historiske tendenser inden for udvalgte koncentrationer af luftforurenende stoffer bør angives for forskellige lokaliteter og typer lokaliteter. Der bør foreligge data fra nationale netværk til overvågning af luftforurening.

En efterfølgende vurdering af de fremskridt, der er opnået med de vedtagne politikker og foranstaltninger, vil give et fingerpeg om, hvorvidt de har været så effektive som oprindeligt forventet, og giver oplysninger om de »erfaringer, der er draget« med hensyn til identificerede hindringer og løsninger. Disse bagudskuende vurderinger skal foretages efter gennemførelsen af en politik eller en foranstaltning og er baseret på data indsamlet i det tidsrum, hvor politikkerne og foranstaltningerne blev gennemført.

Forståelse af tidligere politikkers og foranstaltningers succeser og mangler på grundlag af efterfølgende analyser giver værdifulde oplysninger, som kan bruges i forbindelse med udformningen af fremtidige politikker og foranstaltninger. Det kan dog være vanskeligt at fastslå, nøjagtigt i hvilket omfang oplysningerne (såsom udbredelseshastigheden, ambitionsniveauet, konflikter med nye prioriteter, formidling af oplysninger osv.) har bidraget til graden af politisk succes, samt at konstatere, nøjagtigt hvilken indvirkning de enkelte forskellige politikker har haft på en enkelt sektor og/eller et enkelt forurenende stof.

Flere undersøgelser har beskæftiget sig med metoder til efterfølgende analyse, og der er generelt brug for en forholdsvis skræddersyet tilgang til de enkelte politikker og foranstaltninger. Udformning og integration af passende indikatorer til at måle fremskridtene og virkningerne af individuelle politikker og foranstaltninger inden gennemførelsen heraf kan bidrage til fremtidige efterfølgende vurderinger.

Yderligere vejledning om vurdering og indberetning af tidligere, aktuelle og planlagte foranstaltningers indvirkning på luftkvaliteten og eksempler på kort og histogrammer findes i afsnit 6.1.

2.4.3.    Nuværende grænseoverskridende virkning af nationale emissionskilder

Den samlede virkning af nationale emissioner fra én medlemsstat på koncentrationerne i en anden medlemsstat blev taget i betragtning ved udformningen af de nationale emissionsreduktionstilsagn i bilag II til NEC-direktivet. Således bør foranstaltninger, der træffes for at opfylde reduktionstilsagnene, normalt bidrage til nedbringelsen af den grænseoverskridende forurening (se f.eks. rapport nr. 12 (8) om temastrategien for luftforurening om den virkning, som NEC-direktivet forventes at have på andelen af PM2,5-koncentrationer, der stammer fra grænseoverskridende emissioner).

Virkninger kan indberettes enten kvantitativt eller kvalitativt.

Hvis der foretages en kvalitativ vurdering, bør den beskrive de forurenende stoffer, der påvirkes, foranstaltningens tidsramme og anslåede fremskridt — sådanne oplysninger kan hentes fra enhver fælles luftkvalitetsplan som udarbejdet i henhold til artikel 25 i direktivet om luftkvalitet.

Hvis der foretages en kvantitativ vurdering, opfordres medlemsstaterne til at angive de anvendte data og den anvendte metode.

2.4.   Fremskridt, som de aktuelle politikker og foranstaltninger har ført til med hensyn til at reducere emissioner og forbedre luftkvaliteten, og graden af opfyldelse af nationale forpligtelser og EU-forpligtelser Obligatorisk indhold: Dette afsnit skal indeholde fyldestgørende henvisninger til offentligt tilgængelige baggrundsdata med en beskrivelse af de fremskridt, der er gjort indtil nu: a) Fremskridt, som de aktuelle politikker og foranstaltninger har ført til med hensyn til at reducere emissioner, og graden af overholdelse af lovgivningen om emissionsreduktion. b) Fremskridt, som de aktuelle politikker og foranstaltninger har ført til med hensyn til at forbedre luftkvaliteten, og graden af opfyldelse af nationale forpligtelser og EU-forpligtelser med hensyn til antallet af luftkvalitetszoner (9), der opfylder kravene, ud af alle zoner, herunder en henvisning til eksisterende data. c) Hvis det er relevant, beskrives den nuværende grænseoverskridende virkning af nationale emissionskilder. Fremskridt kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. Valgfrit indhold: Ved indberetningen af de aktuelle fremskridt i retning mod forbedring af luftkvaliteten er det hensigtsmæssigt at anvende kort eller histogrammer, der illustrerer de aktuelle koncentrationer i luften af forurenende stoffer som omhandlet i direktivet om luftkvalitet, og som f.eks. kan vise, hvor mange zoner (ud af alle zoner), der ikke opfylder kravene i et basisår og det aktuelle år. Hvis der konstateres problemer i en eller flere luftkvalitetszoner, kan der indgives en beskrivelse af, hvordan der er gjort fremskridt med hensyn til at reducere de maksimale koncentrationer.

2.5.   Forventet videre udvikling, forudsat at allerede vedtagne politikker og foranstaltninger videreføres uændret

Se artikel 6, stk. 1, og bilag III, del 1, stk. 1, litra a), nr. iv)

2.5.1.    Fremskrevne emissioner og emissionsreduktioner (scenarie med foranstaltninger)

Emissionsopgørelser og fremskrivninger bør anvendes til at vurdere de emissionsreduktioner, der er forbundet med politikker og foranstaltninger, og indeholde oplysninger om emissionsreduktioner med henblik på vurdering af scenarier »med foranstaltninger«. De giver et fingerpeg om, i hvilket omfang en medlemsstat forventer at overholde emissionsreduktionstilsagnene på grundlag af allerede vedtagne politikker og foranstaltninger, eller om der fortsat er mangler, som kræver indførelse af yderligere politikker og foranstaltninger.

I overensstemmelse med FN/ECE's retningslinjer for rapportering i henhold til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (2015) (10) og kapitel 8 i EMEP/EEA-vejledningen fra 2016 repræsenterer scenariet med foranstaltninger de begivenheder eller forhold, der med størst sandsynlighed vil forekomme med for øjeblikket gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger. Det omfatter ikke politikker og foranstaltninger (eller en pakke af politikker og foranstaltninger), der er ved at blive vurderet med henblik på fremtidig gennemførelse. Scenariet med foranstaltninger bør også omfatte nyligt vedtaget EU-lovgivning (om kontrol med luftforureningskilder), selv hvis den endnu ikke er gennemført (11).

Definition af gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger

Gennemførte politikker og foranstaltninger (punkt 11, UNFCCC, 2016, som anført i kapitel 8 af EMEP/EEA-vejledningen fra 2016):

a)	omfattet af gældende national lovgivning

b)	ELLER der er indgået en eller flere frivillige aftaler

c)	ELLER der er afsat budgetmidler hertil

d)	ELLER der er tilvejebragt menneskelige ressourcer.

Vedtagne politikker og foranstaltninger: Der er truffet en officiel beslutning på regeringsplan, og der er givet et klart tilsagn om at gå videre med gennemførelsen (punkt 11, UNFCCC, 2016, som angivet i kapitel 8 af EMEP/EEA-vejledningen fra 2016).

Dette scenarie med foranstaltninger eller »referencescenarie« afhænger af antagelser vedrørende centrale drivkræfter for emissioner i vurderingsperioden. Drivkræfter omfatter andre politikker eller foranstaltninger, der er blevet gennemført eller vedtaget, samt ikkepolitiske drivkræfter såsom økonomiske vilkår, forventet brændstofforbrug og energipriser samt teknologisk udvikling. De anvendte drivkræfter og antagelser bør tilpasses til dem, der anvendes til at fastslå fremskrivninger af drivhusgasemissioner i forbindelse med klima- og energiplaner. Ved vurderingen af »referenceemissioner« bør alle kilder, der forventes at ændre sig mellem scenariet med foranstaltninger og scenariet »med yderligere foranstaltninger«, som minimum anslås.

Nødvendige data i forbindelse med fremskrivning af udviklingen i emissionerne: Følgende parametre bør tages i betragtning ved vurderingen af den fremtidige udvikling i emissionerne: forventede emissionstendenser på grundlag af vedtagne politikker og foranstaltninger, emissionsbesparelser i forskellige scenarier og alle definerede mål.

Det vil kræve en række datasæt og helst modelværktøjer, men også antagelser baseret på ekspertvurderinger for datasæt om specifikke aktiviteter (som det allerede er tilfældet for nogle sektorer, hvor der ikke foreligger data til beregning af klimaprognoser), relevante emissionsfaktorer (baseret på repræsentative stikprøver og målinger) og oplysninger om andelen af aktiviteter, der kontrolleres med en given politik eller foranstaltning (og de dermed forbundne omkostninger). Desuden skal der udarbejdes fremskrivninger på et tilstrækkeligt detaljeret niveau til at kunne kvantificere virkningen af specifikke politiske tiltag.

Der er allerede udarbejdet omfattende vejledninger og litteratur om disse emner på det drivhusgasemissionstekniske område (12), og det er hensigtsmæssigt ikke blot at anvende disse, men også at sikre overensstemmelse mellem de to tekniske områder.

Afsnit 6.1 indeholder yderligere vejledning om vurdering og indberetning af tidligere, aktuelle og planlagte foranstaltningers indvirkning på luftkvaliteten og eksempler på kort og histogrammer.

2.5.2.    Forventet virkning på forbedring af luftkvaliteten (scenarie med foranstaltninger), herunder den forventede grad af opfyldelse

I forbindelse med overvejelsen og udvælgelsen af de politikker og foranstaltninger, der ville være mest fordelagtige for luftkvaliteten, er det vigtigt at overveje og sammenkæde fremskrivninger af forurenende stoffer som omhandlet i NEC-direktivet med forventede koncentrationstendenser for centrale forurenende stoffer som omhandlet i direktivet om luftkvalitet.

De forventede koncentrationer kan udledes af de fremskrevne emissioner ved anvendelse af modeller for den atmosfæriske spredning, om end det kræver nærmere overvejelser og typisk også indebærer opstilling af modeller for emissionskilder, der ikke er reguleret i NEC-direktivet (f.eks. emissioner fra international skibsfart eller fra tredjelande).

Kapaciteten til at opstille modeller til vurdering af de nationale politikkers og foranstaltningers indvirkning på luftkvaliteten foreligger ikke altid i medlemsstaterne eller foreligger måske kun for udvalgte forurenende stoffer (f.eks. PM2,5 og ozon).

Hvis der ikke kan opstilles modeller for virkningerne på luftkvaliteten i scenariet med foranstaltninger, bør de første nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening indeholde følgende oplysninger:

—

For de zoner, der ikke overholdt grænseværdierne for luftkvalitet på tidspunktet for udarbejdelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, bør medlemsstaterne foretage et skøn baseret på dokumenterede oplysninger af, hvilket år disse områder forventes at overholde disse grænseværdier i henhold til allerede vedtagne politikker og foranstaltninger, og anslå de maksimale koncentrationer af de pågældende forurenende stoffer i disse zoner. Disse oplysninger bør være let tilgængelige i de luftkvalitetsplaner, der er udarbejdet for disse zoner i henhold til direktivet om luftkvalitet i alle medlemsstater. Hvis det er tilfældet, kan der angives et link til et websted med de offentligt tilgængelige oplysninger.

—

Dokumentation fra eventuelle eksisterende undersøgelser om, at zoner, der overholder bestemmelserne i direktivet om luftkvalitet, risikerer ikke at overholde grænseværdierne i de kommende år (f.eks. at koncentrationerne af forurenende stoffer i disse områder forventes at stige i de kommende år under de nuværende politikker og foranstaltninger).

Disse oplysninger bør anvendes af medlemsstaterne til at anslå, hvor mange zoner, der forventes ikke at overholde grænseværdierne i direktivet om luftkvalitet i 2020, 2025 og 2030 under de allerede vedtagne politikker og foranstaltninger.

Tillæg 1 indeholder yderligere vejledning om vurdering og indberetning af tidligere, aktuelle og planlagte foranstaltningers indvirkning på luftkvaliteten og eksempler på kort og histogrammer.

Medlemsstater, som forventer at opfylde nogle af eller alle deres emissionsreduktionstilsagn på grundlag af fremskrivninger med foranstaltninger, kan også beslutte at medtage yderligere politikker og foranstaltninger i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening for at bidrage til andre målsætninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, om end det ikke er et krav i henhold til NEC-direktivet.

Hvis emissionsreduktionstilsagnet i henhold til NEC-direktivet for PM2,5 f.eks. forventes at blive opfyldt i scenariet med foranstaltninger, men nogle luftkvalitetszoner forventes fortsat ikke at overholde PM2,5- eller PM10-grænseværdierne som omhandlet i direktivet om luftkvalitet, opfordres medlemsstaterne til at benytte de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening som et redskab til at indføre yderligere politikker og foranstaltninger med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til direktivet om luftkvalitet.

Selv hvis en medlemsstat overholder alle sine EU-retlige forpligtelser, ønsker den måske at bruge det nationale program for bekæmpelse af luftforurening til at træffe yderligere foranstaltninger i retning mod det langsigtede mål i det 7. miljøhandlingsprogram om at opnå en situation uden betydelige risici for menneskers sundhed og miljøet, herunder overholdelse af WHO's grænseværdier for luftforurening.

2.5.   Forventet videre udvikling, forudsat at allerede vedtagne politikker og foranstaltninger videreføres uændret Obligatorisk indhold: Fremskrevne emissioner og emissionsreduktioner (scenarie med foranstaltninger) Med henblik på påvisning af den forventede opfyldelse af emissionsreduktionstilsagnene i et scenarie med foranstaltninger skal dette afsnit bl.a. indeholde følgende oplysninger, for så vidt angår det nationale program for bekæmpelse af luftforurening: a) Nationale emissionsreduktionstilsagn (som omhandlet i direktivet) b) Emissioner (kt) for basisåret 2005, for det seneste opgørelsesår anvendt til udarbejdelse af fremskrivninger og fremskrevne emissioner for 2020, 2025 og 2030 c) Forventede fremskridt (emissionsreduktioner i procent af emissionerne i basisåret 2005) for 2020, 2025 og 2030 til sammenligning med emissionsreduktionstilsagnene Forventet forbedring i luftkvaliteten (scenarie med foranstaltninger) Med henblik på påvisning af den forventede forbedring i luftkvaliteten i et scenarie med foranstaltninger skal dette afsnit bl.a. indeholde følgende oplysninger: — Kvalitativ forventet forbedring af luftkvaliteten (med foranstaltninger) og grad af overholdelse i 2020, 2025 og 2030 Valgfrit indhold: Usikkerheder ved de fremskrevne emissioner til luft (med foranstaltninger): — En oversigt over de usikkerhedsmomenter, der er forbundet med fremskrivningerne med foranstaltninger med henblik på opfyldelse af emissionsreduktionstilsagnene for 2020, 2025 og 2030 og frem. Forventet forbedring af luftkvaliteten (med foranstaltninger): — Forventet antal luftkvalitetszoner, der ikke opfylder kravene, og forventet antal luftkvalitetszoner, der opfylder kravene, for 2020, 2025 og 2030.

2.6.   Politikmuligheder, der har været overvejet, med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020 og 2030 og mellemliggende emissionsniveauer for 2025

Se artikel 6, stk. 1 og 2, bilag III, del 1, stk. 1, litra b), c) og d), bilag III, del 2

I dette afsnit behandles politikmulighederne og udvælgelsen af yderligere (planlagte) politikker og foranstaltninger til at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020 og 2030, og de mellemliggende emissionsniveauer for 2025, og til at bidrage til en yderligere forbedring af luftkvaliteten. Bemærk, at udtrykket »politikmuligheder« bruges her og i Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af et fælles format for nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, fordi det er det udtryk, der anvendes i bilag III, del 1, stk. 1, litra b), i direktivet. Udtrykket benyttes dog som synonym for udtrykket »politikker og foranstaltninger« andetsteds i denne vejledning.

Overvejelsen af yderligere politikmuligheder (politikker og foranstaltninger) er dog mest relevant for medlemsstater, der på grundlag af fremskrivningerne (med foranstaltninger) forventede ikke at opfylde eller at risikere ikke at opfylde et eller flere af emissionsreduktionstilsagnene.

Medlemsstater, der på grundlag af fremskrivningerne (med foranstaltninger) forventer at opfylde alle deres emissionsreduktionstilsagn, kan også beslutte at medtage yderligere politikker og foranstaltninger i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening for at bidrage til andre målsætninger som omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 2. Det drejer sig om følgende målsætninger:

—	de mål for luftkvalitet (herunder langsigtede mål), der er angivet i nationale, europæiske og internationale politikker og retningslinjer

—	Unionens mål for biodiversitet og økosystemer i overensstemmelse med det 7. miljøhandlingsprogram og

—	forstærkede synergier mellem Unionens luftkvalitetspolitik og andre relevante EU-politikker, navnlig klima- og energipolitikker.

Selv hvis en medlemsstat opfylder alle sine EU-retlige forpligtelser, ønsker den måske at bruge det nationale program for bekæmpelse af luftforurening til at træffe yderligere foranstaltninger i retning mod det langsigtede mål i det 7. miljøhandlingsprogram om en situation uden betydelige risici for menneskers sundhed og miljøet, herunder overholdelse af WHO's grænseværdier for luftforurening.

Centrale krav som grundlag for overvejelserne om og udvælgelsen af yderligere politikker og foranstaltninger, som omhandlet i direktivet, omfatter:

a)	de politikmuligheder, der har været overvejet med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene og de mellemliggende emissionsniveauer (bilag III, del 1, stk. 1, litra b))

b)	prioritering af foranstaltninger til reduktion af emissioner af sodpartikler, når der træffes foranstaltninger til at reducere PM2,5 (artikel 6, stk. 2, litra c))

c)	indførelse af yderligere foranstaltninger på landbrugsområdet (bilag III, del 2)

d)	høring af offentligheden og de kompetente myndigheder (artikel 6, stk. 5)

e)	grænseoverskridende høringer om yderligere politikker og foranstaltninger, når det er relevant (artikel 6, stk. 6)

f)

vurdering af, i hvilket omfang de nationale politikker og foranstaltninger kan forventes at have indvirkning på luftkvaliteten på medlemsstatens eget og de tilstødende medlemsstaters område og på miljøet samt de dertil knyttede usikkerhedsmomenter (artikel 6, stk. 2, litra a), og bilag III, del 1, stk. 1, litra b))

g)	indledende formidling af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening (artikel 14, stk. 1).

»Policies and Measures«-webværktøjet:

De oplysninger, der er påkrævet i formatets afsnit 2.6, skal indberettes ved brug af »Policies and Measures«-webværktøjet (herefter »PaM-webværktøjet«), der er tilgængeligt på Det Europæiske Miljøagenturs websted.

Det Europæiske Miljøagentur offentliggør en særskilt håndbog, som forklarer anvendelsen af PaM-webværktøjet.

2.6.1.    Detaljer vedrørende de politikker og foranstaltninger, der overvejes med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene

Processen i forbindelse med vurdering og udvælgelse af yderligere politikker og foranstaltninger til inddragelse i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening er beskrevet nedenfor.

Trin 1: Prioritering af forurenende stoffer og vigtige emissionskilder

Der skal iværksættes yderligere politikker og foranstaltninger for de forurenende stoffer, for hvilke medlemsstaterne forventer ikke at opfylde eller at risikere ikke at opfylde deres emissionsreduktionstilsagn. Derudover kan medlemsstaterne efter eget skøn beslutte at anvende det nationale program for bekæmpelse af luftforurening til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af andre forurenende stoffer for at opnå overensstemmelse med andre EU-forpligtelser eller fremskridt i retning mod målsætningerne i det 7. miljøhandlingsprogram.

For hvert forurenende stof, der er udvalgt i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, bør der identificeres vigtige kilder, der bidrager til emissionen af det udvalgte forurenende stof. Sektorer kan desuden prioriteres med henblik på tiltag på grundlag af yderligere kriterier, som f.eks.:

—

Sektorer, der vides at bidrage til overskridelser af grænseværdierne for luftkvalitet: — For så vidt angår punktemissionskilder, bør der tages højde for deres geografiske beliggenhed og for, hvorvidt de er beliggende i zoner, der ikke opfylder kravene i direktivet om luftkvalitet. Nationale lokalitetsmæssigt disaggregerede emissionsopgørelser og opgørelser over store punktkilder kan fungere som dokumentation i forbindelse med denne analyse. — Diffuse emissionskilder, f.eks. vejtransport, bør omfatte emissioner fra sektoren på tværs af zoner, som ikke overholder grænseværdierne i henhold til direktivet om luftkvalitet, ved hjælp af kildedifferentierede data for zonerne.

—	Sektorer, der bidrager til emissioner af mere end ét udvalgt forurenende stof, for hvilket det forventes, at emissionsreduktionstilsagnene ikke vil blive opfyldt.

Trin 2: Identificering af de tilgængelige yderligere politikker og foranstaltninger

For hver enkelt sektor bør scenariet med yderligere foranstaltninger først behandle de politikker og foranstaltninger, der planlægges gennemført for at forbedre luftkvaliteten i medfør af klima- og energiforpligtelserne eller andre relaterede politikker (f.eks. emissioner fra transport, landbrug og industri). Derudover bør medlemsstaterne overveje, hvorvidt eventuelle politikker og foranstaltninger ud over miljøpolitikken vil kunne påvirke det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, f.eks. ved at påvirke mulighederne for at indføre yderligere foranstaltninger. Som eksempler kan nævnes politikker og foranstaltninger samt planer og programmer rettet mod at forbedre industriens internationale konkurrencedygtighed, at sikre energi- eller fødevaresikkerheden, at udvikle infrastrukturen osv.

Hvis de identificerede politikker og foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde de definerede emissionsreduktionstilsagn, bør medlemsstaterne identificere yderligere politikker og foranstaltninger. Afsnit 6.2 indeholder eksempler på mulige politikker og foranstaltninger. Gennemførelsen af disse foranstaltninger i form af opnåede emissionsreduktioner og det mest hensigtsmæssige administrative niveau, hvorpå de bør gennemføres (nationalt, regionalt eller lokalt), afhænger af de konkrete omstændigheder i medlemsstaten, herunder dens politiske og administrative rammer, og i hvilken udstrækning disse foranstaltninger allerede er blevet vedtaget og gennemført.

Ved identificeringen af politikker og foranstaltninger bør medlemsstaterne tage højde for erfaringer fra gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til direktiv 2001/81/EF (13). Medlemsstaterne bør navnlig, i tilfælde af manglende overholdelse af en eller flere af 2010-lofterne, tage højde for årsagerne til, at loftet blev overskredet, og identificere og afhjælpe mangler i de hidtil vedtagne politikker og foranstaltninger.

IIASA's analyse som led i Clean Air Outlook (14) og den følsomhedsanalyse, der er sammenfattet i dokumentet om metodologiske og tekniske oplysninger, der ligger til grund for formandskabets forslag til et revideret bilag II (15) om de nationale emissionsreduktionstilsagn, kan fungere som nyttige referencepunkter i forbindelse med identificeringen af yderligere foranstaltninger. Derudover er den optimeringsbaserede model, der anvendes i IIASA's analyse, en teknik, som medlemsstaterne kan overveje at anvende. Det bør imidlertid tages i betragtning, at medlemsstaterne naturligvis kan overveje en langt bredere række af foranstaltninger, eftersom GAINS-modellen (16), som blev anvendt til Clean Air Outlook, kun tager de tilgængelige tekniske foranstaltninger i betragtning og ikke omfatter strukturelle ændringer.

Trin 3: Vurdering af identificerede yderligere politikker og foranstaltninger og gennemførelsesmekanismer

Ved vurdering af de enkelte politikkers og foranstaltningers indvirkning på emissionsreduktionerne og deres omkostninger er det vigtigt at tage højde for sidegevinster på tværs af forskellige forurenende stoffer og sektorer. En række foranstaltninger som omhandlet i afsnit 6.2 ville have indvirkning på mere end ét forurenende stof.

En række værktøjer og metoder er til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med deres udvælgelse af yderligere politikker og foranstaltninger.

Kommissionens værktøjskasse til bedre regulering henvender sig ganske vist ikke direkte til medlemsstaterne, men den indeholder relevante generelle oplysninger og eksempler på analysemetoder til konsekvensanalyser, høring af interessenter og analysemetoder til sammenligning af muligheder og vurdering af resultater (17) samt metoder til at vurdere omkostninger og fordele, der kan være nyttige. Afsnit 6.3 indeholder eksempler på analysemetoder til bestemmelse af yderligere politikker og foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde emissionsreduktionstilsagnene.

I forbindelse med vurderingen af politikker og foranstaltninger bør medlemsstaterne overveje, hvordan de enkelte politikker og foranstaltninger kan gennemføres og med hvilke gennemførelsesmekanismer, og hvorvidt der er begrænsninger, som undergraver gennemførligheden. Medlemsstaterne bør bl.a. overveje følgende:

—	Er eksisterende lovgivning på nogen måde til hinder for gennemførelsen af politikken/foranstaltningen?

—	På hvilket niveau bør foranstaltningen gennemføres — på nationalt, regionalt eller lokalt niveau? Det kan i den forbindelse også overvejes, om potentielt omkostningseffektive foranstaltninger bør tages op på EU-niveau.

—	Hvilket instrument ville være bedst egnet til gennemførelsen af politikken/foranstaltningen (lovgivningsmæssige, ikkelovgivningsmæssige eller økonomiske instrumenter, udveksling af oplysninger)?

—	Hvem vil være ansvarlig for gennemførelsen og håndhævelsen af politikken/foranstaltningen?

—	Hvornår er det planen, at de emissionsreduktioner, der er forbundet med politikken/foranstaltningen, skal være opnået?

—	Hvordan skal politikken/foranstaltningen finansieres?

—	Hvordan vil fremskridtene i gennemførelsen af politikken/foranstaltningen blive overvåget? Hvilke indikatorer vil blive anvendt, og hvilke mellemliggende mål bør indføres?

Trin 4: Prioritering af politikker og foranstaltninger

Uafhængigt af valget af vurderingsmetode skal medlemsstaterne, i overensstemmelse med kravene i direktivet, når de udvælger politikker og foranstaltninger, som skal indgå i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening:

—

i forbindelse med prioriteringen heraf tage højde for, om politikkerne og foranstaltningerne har en positiv indvirkning på luftkvaliteten og ville bidrage til at opfylde luftkvalitetsmålsætningerne på medlemsstatens eget område og i de tilstødende medlemsstaters (artikel 6, stk. 2, litra a) og b)). I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til bedste praksis i håndteringen af de mest skadelige forurenende stoffer i forhold til følsomme befolkningsgrupper (betragtning 20).

—

prioritere politikker og foranstaltninger, som reducerer emissionen af sodpartikler, når de overvejer foranstaltninger til begrænsning af PM2,5-emissioner (artikel 6, stk. 2, litra c)). De primære sektorer, der bidrager til PM2,5-emissionerne (f.eks. boligopvarmning med fast brændsel, vejtransport og brug af mobile ikkevejgående maskiner), er også dem, der bidrager mest til sodemissioner.

Ved udvælgelsen af foranstaltninger bør medlemsstaterne overveje muligheden for et skift i investeringerne til rene og effektive teknologier (betragtning 24). Alt andet lige vil det være naturligt at prioritere de politikker og foranstaltninger, der bidrager til at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for mere end ét forurenende stof. Foranstaltninger, der ikke har direkte indvirkning på emissionerne, men muliggør en vellykket gennemførelse af andre foranstaltninger, kan ligeledes være nødvendige (f.eks. ændringer af den retlige ramme).

Ud over resultaterne af vurderingen (trin 3) vil den endelige afgørelse af, hvilke politikker og foranstaltninger der skal vedtages, blive påvirket af sociale og politiske faktorer, som der måske ikke fuldt ud tages højde for ved de metoder, der er beskrevet i denne vejledning. Medlemsstaterne vil dog kunne udforme vurderingsmetoderne på en sådan måde, at der tages højde for disse faktorer, eventuelt ved at medtage dem som supplerende vurderingskriterier. Hvis social eller politisk accept er et potentielt problem, opfordres medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for mere effektiv kommunikation og effektivt samarbejde med relevante interessenter og til at afhjælpe konsekvenserne for de hårdest ramte grupper. I betragtning af de mange aspekter, der skal tages i betragtning, vil en flerkriterie- og SWOT-analyse kunne bidrage til prioriteringen af foranstaltninger til vedtagelse i det nationale program til bekæmpelse af luftforurening (18). Afsnit 6.4 indeholder eksempler på analysemetoder til støtte for denne prioritering.

Formatets afsnit 2.6.1 dækker både de overvejede politikker og foranstaltninger, der er blevet udvalgt, og de politikker og foranstaltninger, der ikke er blevet udvalgt, fordi de underliggende årsager til at afvise en politik/foranstaltning kan være vigtige for den videre analyse, og fordi en politik/foranstaltning kan blive relevant på et senere tidspunkt. Eftersom de overvejede politikkers og foranstaltningers forventede emissionsreduktioner skal kvantificeres i afsnit 2.6.1, er kun indberetning af overvejede politikker og foranstaltninger, som blev afvist efter kvantificering, obligatorisk. Det står imidlertid medlemsstaterne frit for at inkludere politikker og foranstaltninger, som ikke er kvantificeret.

Med henblik på at lette kvantificeringen af de overvejede politikkers/foranstaltningers forventede emissionsreduktioner kan de også vurderes som en pakke af politikker/foranstaltninger.

Kapitel 4 indeholder oplysninger om høring af offentligheden og de berørte kompetente myndigheder som led i vurderingen af mulige foranstaltninger.

2.6.2.    Virkninger på luftkvalitet og miljø

Formatets afsnit 2.6.2 giver medlemsstaterne mulighed for at indberette oplysninger, hvis sådanne foreligger, om de yderligere politikkers og foranstaltningers indvirkning på luftkvaliteten og miljøet. Afsnit 2.5.2 i denne vejledning indeholder flere oplysninger om vurdering af indvirkningen på luftkvaliteten, og det samme gør afsnit 6.1.

2.6.3.    Overslag over omkostninger og fordele

Medlemsstaterne tilskyndes til at indberette fremskrevne overslag over omkostninger og fordele på frivillig basis. I givet fald bør dette ske i overensstemmelse med rapporteringen i henhold til forordningen om overvågning og rapportering til støtte for modvirkning af klimaændringer som følger:

—	Omkostninger i euro pr. ton nedbragte forurenende stoffer

—	Absolutte omkostninger og fordele pr. år i euro

—	Kvantitativ beskrivelse af skøn over, og forhold mellem, omkostninger og fordele

—	Pris pr. år for de indberettede omkostninger

—	År, for hvilke skønnene er beregnet

Se også afsnit 6.3.

2.6.   Politikmuligheder, der har været overvejet med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020 og 2030, mellemliggende emissionsniveauer for 2025 Medlemsstaterne bør foretage en omfattende analyse af alle yderligere overvejede politikker og foranstaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af deres første nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Denne analyse skal   dække perioden mellem 2020 og 2029, og 2030 og frem, og de mellemliggende emissionsniveauer fastsat for 2025. Analysen udgør den dokumentation, som vil sætte medlemsstaterne i stand til at vurdere de mest hensigtsmæssige politikker og foranstaltninger til deres første nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der har været overvejet med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene, og indvirkning på luftkvaliteten og miljøet Obligatorisk indhold: Dette afsnit har til formål at optimere synergier med rapportering i henhold til forordningen om overvågning og rapportering. Det indeholder følgende oplysninger (oplysninger om virkninger bør ideelt set angives for politikken/foranstaltningen eller for en pakke af politikker og foranstaltninger): a) Oplysninger om yderligere politikker og foranstaltninger (herunder navn og en kort beskrivelse) b) Det eller de påvirkede forurenende stoffer som omhandlet i NEC-direktivet for 2020, 2025 og 2030 c) Målsætninger for den enkelte politik og foranstaltning/pakke af politikker og foranstaltninger d) Type(r) af politikker og foranstaltninger e) Primær(e) og yderligere sektor(er), der er påvirket f) Gennemførelsesperiode (kun obligatorisk for foranstaltninger udvalgt til gennemførelse) g) Myndighed med ansvar for gennemførelsen (kun obligatorisk for foranstaltninger udvalgt til gennemførelse) h) Detaljer vedrørende de metoder/modeller, der bruges til at foretage skøn i) Kvantificerede forventede emissionsreduktioner for den enkelte politik og foranstaltning/pakke af politikker og foranstaltninger j) Beskrivelse af usikkerheder (hvis tilgængelig) k) Beskrivelse (hvis tilgængelig) af virkninger på luftkvaliteten og på miljøet af de forskellige pakker af politikker og foranstaltninger det overvejes at inddrage i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Valgfrit indhold: Overslag over omkostninger og fordele

2.6.4.    Yderligere detaljer vedrørende foranstaltninger, som er målrettet landbrugssektoren

Formatets afsnit 2.6.4 vedrører specifikt de foranstaltninger, som er opført i bilag III, del 2, i direktivet, og som udgør »yderligere foranstaltninger«. Hvis det er relevant, skal det angives, hvilke ændringer der måtte være foretaget i sådanne foranstaltninger. De foranstaltninger i bilag III, del 2, der allerede er gennemført eller vedtaget, bør medtages i afsnit 2.4.

2.6.4.   Yderligere detaljer vedrørende foranstaltninger, som er målrettet landbrugssektoren Obligatorisk indhold: — Yderligere detaljer vedrørende de obligatoriske foranstaltninger, der er fastsat i del 2 i bilag III til direktivet. Valgfrit indhold: — Yderligere detaljer vedrørende de valgfrie foranstaltninger, der er fastsat i del 2 i bilag III til direktivet, eller tilsvarende foranstaltninger i henhold til direktivets artikel 6, stk. 2, sidste punktum.

2.7.   Politikker, der agtes vedtaget, efter sektor, herunder en tidsplan for vedtagelse, gennemførelse og revurdering heraf, samt de ansvarlige kompetente myndigheder

2.7.1.    Individuelle politikker og foranstaltninger eller pakker af politikker og foranstaltninger, der agtes vedtaget, og de ansvarlige kompetente myndigheder

På baggrund af resultaterne af analysen af, i hvor høj grad foranstaltningerne har bidraget til at opfylde emissionsreduktionstilsagnene, og af omkostningerne og gennemførligheden samt prioriteringen og resultatet af høringsprocessen bør medlemsstaterne udvælge de mest lovende politikker og foranstaltninger til det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og fremlægge de oplysninger, der er angivet i tekstboksen nedenfor.

Tilbagemeldinger fra høringen, der er relevante for udvælgelsen eller udformningen af politikker og foranstaltninger, kan fremgå af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Medlemsstaterne tilskyndes desuden til at fastsætte mellemliggende mål og indikatorer for overvågning af gennemførelsen af de udvalgte politikker og foranstaltninger med henblik på udveksling af bedste praksis.

2.7.1.   Politikker og foranstaltninger, der agtes vedtaget, og de ansvarlige kompetente myndigheder Obligatorisk indhold: På grundlag af resultatet af den analyse, der er foretaget tidligere, skal medlemsstaterne indberette oplysninger om de yderligere politikker og foranstaltninger, der er udvalgt til det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, som følger: For den enkelte politik/foranstaltning eller pakke af politikker og foranstaltninger: a) Navn på og kort beskrivelse af den enkelte politik og foranstaltning/pakke af politikker og foranstaltninger b) År planlagt for vedtagelsen og tidsplan for gennemførelsen (år) c) Tidsplan planlagt for revision (år) d) Kompetente myndigheder med ansvar for at gennemføre og regulere politikken/foranstaltningen Valgfrit indhold: a) Relevante kommentarer modtaget ved høringen i forbindelse med den enkelte politik og foranstaltning eller pakken af politikker og foranstaltninger b) Oplysninger om delmål og indikatorer, der er udvalgt til overvågning af fremskridt i retning mod gennemførelse af de valgte politikker og foranstaltninger — kapitel 3 indeholder flere oplysninger om indholdet og om, hvordan det kan udarbejdes.

2.7.2.    Forklaring af valget af de pågældende politikker og foranstaltninger og en vurdering af, hvordan de valgte politikker og foranstaltninger sikrer sammenhæng med planer og programmer på andre relevante politikområder

Når de yderligere politikker og foranstaltninger er blevet udvalgt til at indgå i det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening, bør medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 2, litra d), og bilag III, del 1, stk. 1, litra f), foretage en overordnet vurdering af sammenhængen for at sikre, at det nationale program for bekæmpelse af luftforurening hænger sammen med andre planer og programmer på andre relevante politikområder. Formålet med at sikre sammenhæng i planlægningen og programmeringen er at identificere og udnytte mulige synergier bedst muligt samt undgå, at der vedtages modstridende politikker og foranstaltninger på forskellige politikområder. Sammenhæng omfatter f.eks. vurdering af politikkernes og foranstaltningernes potentielle indvirkning på klimapolitikken med hensyn til drivhusgasemissioner eller energiforbrug.

Artikel 6, stk. 2, litra b), nævner det specifikke behov for sammenhæng med luftkvalitetsmålsætningerne. Til dette formål sondres der i formatet mellem sammenhæng med luftkvalitetsmålsætninger og sammenhæng med andre relevante planer og programmer, der udarbejdes på grundlag af national lovgivning eller EU-lovgivning. I direktivets artikel 6, stk. 2, litra b), fastsættes det, at medlemsstaterne skal tage hensyn til, hvilket behov der er for at reducere emissionerne af luftforurenende stoffer for at opfylde luftkvalitetsmålsætningerne. Disse målsætninger er defineret i artikel 3, stk. 4, som de grænseværdier, målværdier og forpligtelser vedrørende eksponeringskoncentration for luftkvalitet, der er fastsat i de relevante EU-direktiver (19). Vurderingen af sammenhængen bør normalt som minimum omfatte PM10, PM2,5, NO2 og O3 samt andre luftkvalitetsmålsætninger, som medlemsstaten ikke overholder. Når der udvælges politikker og foranstaltninger til det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, bør det påses, at deres indvirkning på luftkvaliteten undersøges. Eksempelvis vil en reduktion af NOX fra fjerntliggende kraftværker kun gøre lidt for koncentrationerne af NO2 i byerne, til trods for at eksponeringen er større i byområder.

For at opfylde kravet i artikel 6, stk. 2, litra d), skal medlemsstaterne, i det omfang det er muligt, koordinere udviklingen af deres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og tilknyttede emissionsopgørelser og -fremskrivninger med andre relevante nationale planer og programmer, f.eks. med relation til de centrale sektorer, som udleder forurenende stoffer, der er reguleret i NEC-direktivet, herunder landbrug, industri og transport.

Det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening bør også sikre sammenhæng med de udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner, medlemsstaterne skal forelægge for Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (20).

Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde emissionsfremskrivninger »med yderligere foranstaltninger«, som først tager hensyn til alle de politikker og foranstaltninger, der agtes gennemført i henhold til udkastet til og den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan, før processen med at identificere yderligere foranstaltninger inden for rammerne af NEC-direktivet indledes.

For at sikre sammenhæng mellem det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og planer og programmer på andre relevante politikområder bør medlemsstaterne:

1)

identificere de beslægtede nationale eller subnationale politikker, planer, programmer og strategier med indflydelse på NEC-direktivet (f.eks. luftkvalitet, klimaændringer, energi, landbrugs- og transportpolitik, planer og strategier) og vurdere, hvilken indvirkning (både positiv og negativ) de kan have på medlemsstatens evne til at opfylde emissionsreduktionstilsagnene i henhold til NEC-direktivet Politikker for beskatning af brændstof kan f.eks. fremme udbredelsen af dieseldrevne personbiler, hvilket kan føre til stigninger i emissionerne af NOx og PM2,5, som er reguleret i NEC-direktivet. Tilsvarende kan visse energipolitikker fremme øget anvendelse af biomasse til decentral levering af varme og/eller elektricitet til husholdninger, hvilket kan bringe emissionskilderne tættere på befolkede områder og påvirke den lokale luftkvalitet og dermed øge borgernes eksponering for forurening i forhold til mere centraliseret varmeproduktion.

2)

når der er identificeret negative konsekvenser for NEC-direktivet, overveje, hvorvidt den relevante politiske målsætning kan opfyldes uden negative konsekvenser for direktivets målsætninger Der bør identificeres alternative midler til at nå den relevante politiske målsætning og muligheder for at ændre den pågældende plan (f.eks. i forbindelse med en eventuel kommende formel revision) og faktorer, som kan påvirke accepten af ændringerne (sociale, økonomiske og retlige). Hvis førnævnte analyse viser, at det (endnu) ikke er muligt at imødegå de negative virkninger ved kilden, bør det vurderes, hvorvidt politikkerne og foranstaltningerne i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening kan afbøde de negative konsekvenser.

3)

i forbindelse med overvejelsen af yderligere politikker og foranstaltninger til inddragelse i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening identificere, hvordan disse vil kunne påvirke andre nationale eller subnationale politikker, planer og programmer. Yderligere foranstaltninger i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening kan f.eks. bidrage positivt til mål for reduktion af drivhusgasemissioner, såsom støtte til køb af lavemissionskøretøjer i byområder. Forbedret opbevaring og spredning af gødning i landbrugssektoren kan også bidrage positivt til målene i f.eks. nitratdirektivet. Yderligere foranstaltninger i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, der kan have en negativ indvirkning på andre planer eller programmer, bør så vidt muligt undgås (f.eks. hvis indførelsen af visse forbrændingsmetoder for at mindske SO2-emissioner kan føre til øgede mængder af basisk affald til deponering, f.eks. i forbindelse med fluid bed-forbrænding).

Tabel 1 giver et overblik over de politikker/planer, hvormed sammenhængen bør overvejes. Der henvises ganske vist til EU-lovgivningen, men det er naturligvis gennemførelsen på nationalt niveau af denne lovgivning og de dertil knyttede planer og programmer, som er relevant (herunder gennemførelsen på regionalt og/eller lokalt niveau). Tabel 1 er ikke en udtømmende liste og vil blive ændret, efterhånden som planer og programmer ajourføres.

Tabel 1

Potentielt relevante vigtige planer, programmer og rapporteringskrav fordelt på sektor

Indberetningsnomenklaturen	Potentielt relevante planer, programmer og rapporteringskrav, der skal overvejes
Energiproduktion	EU's strategi for energiunionen (21) — og tilknyttede nationale mål for vedvarende energikilder, energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner. Sammenhængen bør vurderes i forhold til medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner, som beskrevet i forordningen om forvaltning af energiunionen.
Landbrug	Der bør opnås sammenhæng med de prioriteter, der er fastlagt i medlemsstaternes landdistriktsprogrammer. Der bør foretages en vurdering af sammenhængen med alle de landdistriktsprogrammer, medlemsstaten har vedtaget. Landdistriktsprogrammer og sammenfattende oplysninger kan tilgås via Kommissionens europæiske netværk for landdistriktsudvikling (22).
Affald	EU's strategi for den cirkulære økonomi (23) — og de dermed forbundne nationale konsekvenser for genanvendelse og mindre deponering.
Transport (vej/ikkevej)	En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (24) — og dermed forbundne nationale og subnationale konsekvenser for nedbringelse af emissionerne fra transport. National politikramme for udvikling af markedet for så vidt angår alternative brændstoffer i transportsektoren i henhold til direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (25). EU's bytrafikpakke (26) for foranstaltninger, der gennemføres i byerne.
Andre	Tværnationale, nationale, regionale og lokale planer for luftkvaliteten i henhold til direktivet om luftkvalitet. EU's biodiversitetsstrategi og habitatdirektivet — i områder, hvor naturtyper er truet af eutrofiering (27). Vandområdeplaner i henhold til vandrammedirektivet (28). Nationale nitrathandlingsplaner (29). Integrerede strategier for bæredygtig byudvikling (30).

2.7.2.   Forklaring af valget af de pågældende foranstaltninger og en vurdering af, hvordan de valgte politikker og foranstaltninger sikrer sammenhæng med planer og programmer på andre relevante politikområder Obligatorisk indhold: På grundlag af resultatet af den analyse, der er foretaget tidligere, skal medlemsstaterne indberette oplysninger om sammenhængen mellem yderligere politikker og foranstaltninger, der er udvalgt til det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, og luftkvalitetsmålsætninger og andre nationale krav eller EU-krav som følger: — Sammenhæng med målene for luftkvalitet på nationalt niveau og, hvis det er relevant, i nabomedlemsstaterne — Sammenhæng med andre relevante planer og programmer, der er udarbejdet i henhold til kravene i national lovgivning eller EU-lovgivning. Valgfrit indhold: — En forklaring af det valg, der er foretaget mellem de overvejede foranstaltninger i afsnit 2.6.1 med henblik på at fastlægge det endelige sæt af udvalgte foranstaltninger.

2.8.   Forventet samlet indvirkning af politikker og foranstaltninger (»med yderligere foranstaltninger«) på emissionsreduktioner, luftkvalitet og miljø og de dermed forbundne usikkerheder

2.8.1.    Forventet opfyldelse af emissionsreduktionstilsagnene

Følgende samlede virkninger af alle udvalgte foranstaltninger skal vurderes kvantitativt: Alle udvalgte politikkers og foranstaltningers indvirkning på emissioner af hvert enkelt forurenende stof som omhandlet i NEC-direktivet for 2020, 2025 og 2030.

2.8.1.    Ikkelineært emissionsreduktionsforløb

Hvis den planlagte emissionsreduktion i scenariet med yderligere foranstaltninger ikke har et lineært forløb mellem 2020 og 2030, skal medlemsstaterne forelægge oplysninger, som bekræfter, at de vedtagne foranstaltninger vil sikre, at emissionsreduktionstilsagnene for 2030 opfyldes. Denne dokumentation bør indeholde oplysninger om den foretagne analyse af emissionsreduktionen for tidsserien og forklare, hvorfor reduktionen ikke vil blive opnået på en lineær måde. Et ikkelineært forløb kan kun accepteres i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at det økonomisk eller teknisk set er mere effektivt, og forudsat at det ikke påvirker noget emissionsreduktionstilsagn for 2030 (artikel 4, stk. 2).

Medlemsstaten skal også dokumentere, at det ikkelineære reduktionsforløb fra 2025 gradvis nærmer sig det lineære reduktionsforløb og i sidste ende opfylder de samme emissionsreduktionstilsagn for 2030. Oplysninger om det forventede reduktionsforløb, herunder status i 2025, bør medtages i det udkast til det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, der forelægges for offentligheden til høring i henhold til direktivets artikel 6, stk. 5.

Den grå linje i Figur 2 nedenfor er et eksempel på et lineært forløb for emissionsreduktionstilsagnene mellem 2020 og 2030. I det præsenterede eksempel under emissionsfremskrivningsscenariet med yderligere foranstaltninger (stiplet orange linje) er både 2020- og 2030-tilsagnene opfyldt, men de opnåede emissionsreduktioner følger ikke et lineært forløb mellem 2020 og 2030. Programmet skal redegøre for årsagerne til, at de vejledende emissionsniveauer for 2025 ikke kan overholdes uden foranstaltninger, der medfører uforholdsmæssigt store udgifter (bilag III, del 1, stk. 1, litra d)).

Karakterisering af »uforholdsmæssigt store udgifter«

I henhold til vandrammedirektivets fælles gennemførelsesstrategi er der udarbejdet oplysningsmateriale om undtagelser til miljømålene. Der fokuseres navnlig på »uforholdsmæssigt store udgifter«, se:

http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/economics/pdf/Guidance_document%2020.pdf

I Kommissionens rapport om fremskridt i gennemførelsen af vandrammedirektivets program af foranstaltninger fra 2015 kommenteres fortolkningen af uforholdsmæssigt store udgifter afholdt af medlemsstaterne yderligere, se:

http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/pdf/4th_report/CSWD%20Report%20on%20WFD%20PoMs.pdf

Den nyligt afsluttede evaluerende undersøgelse, der ledsager Kommissionens kvalitetskontrol af fugle- og habitatdirektiverne, giver også et indblik i fortolkningen af uforholdsmæssigt store udgifter. Se:

http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/fitness_check/docs/study_evaluation_support_fitness_check_nature_directives.pdf

Figur 2

Eksempel på emissionsreduktionsscenarier, som ikke har et lineært forløb mellem 2020 og 2030

2.8.3.    Fleksibilitetsmuligheder

Se bilag III, del 1, stk. 1, litra e)

Direktivet indeholder en bestemmelse om anvendelse af fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med indberetning af nationale emissionsopgørelser under særlige omstændigheder (se artikel 5). For så vidt angår de fleksibilitetsmuligheder, der allerede eksisterede i den (reviderede) Göteborgprotokol (31), stemmer betingelserne i direktivet overens med dem, der allerede er gældende i henhold til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, om end direktivet indførte yderligere restriktioner. Anvendelsen af fleksibilitetsmuligheder skal desuden godkendes af Europa-Kommissionen årligt.

Fleksibilitetsmulighederne i henhold til direktivets artikel 5, stk. 2, og artikel 5, stk. 4, finder hovedsagelig anvendelse i tilfælde, hvor ekstraordinære omstændigheder fører til utilsigtet manglende opfyldelse af emissionsreduktionstilsagnene, og er således ikke relevante i forbindelse med udarbejdelsen af det første program for bekæmpelse af luftforurening (men kan blive relevante i forbindelse med senere ajourføringer). Den fleksibilitetsmekanisme, der er beskrevet i artikel 5, stk. 3, kan dog tages i betragtning i forbindelse med planlægningen:

»Hvis en medlemsstat, for hvilken et eller flere reduktionstilsagn fastlagt i bilag II er fastsat på et strengere niveau end den omkostningseffektive reduktion, der er angivet i rapport nr. 16 om temastrategien for luftforurening, i et givet år ikke kan opfylde de relevante emissionsreduktionstilsagn efter at have gennemført alle omkostningseffektive foranstaltninger, anses den for at opfylde dette relevante emissionsreduktionstilsagn i maksimalt fem år, forudsat at den for hvert af disse år kompenserer for denne manglende opfyldelse ved en tilsvarende emissionsreduktion for et andet forurenende stof, der er omhandlet i bilag II.«

En medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 3, og som ønsker at gøre brug af fleksibilitetsmulighederne, bør sikre, at det nationale program for bekæmpelse af luftforurening omfatter foranstaltninger, der sikrer, at:

—	det pågældende emissionsreduktionstilsagn er opfyldt inden for fem år

—	medlemsstaten hvert år kompenserer for en eventuel overskridelse, så længe den varer.

2.8.4    Forventet forbedring af luftkvaliteten

Medlemsstaterne kan, for at dokumentere den forventede forbedring af luftkvaliteten i et scenarie med yderligere foranstaltninger, angive følgende oplysninger:

a)	Forventet antal luftkvalitetszoner (af alle zoner), der ikke opfylder kravene, og forventet antal luftkvalitetszoner, der opfylder kravene, for 2020, 2025 og 2030

b)	Forventede maksimale overskridelser af grænseværdierne for luftkvalitet og gennemsnitlige eksponeringsindikatorer for 2020, 2025 og 2030

c)	Når der ikke foreligger kvantitative data: kvalitativ forventet forbedring af luftkvaliteten (med yderligere foranstaltninger) og graden af overholdelse.

Rapporteringen af fremskrivninger »med yderligere foranstaltninger« vedrørende luftkvalitet bør fortrinsvis omfatte kort, der viser den forventede udvikling i koncentrationer i et scenarie med yderligere foranstaltninger som minimum for følgende forurenende stoffer: NO2, PM10, PM2,5 og O3 og andre forurenende stoffer som omhandlet i direktivet om luftkvalitet, hvormed en medlemsstat har betydelige problemer. Brugen af histogrammer, der illustrerer den forventede udvikling, i scenariet med yderligere foranstaltninger, antallet af zoner, der ikke opfylder kravene, den maksimale nationale overskridelse og (for PM2,5) indikatoren for gennemsnitlig eksponering, bør også overvejes. Histogrammet bør omfatte det samlede antal zoner som referencegrundlag.

2.8.5    Forventet indvirkning på miljøet

Når medlemsstaterne inddrager den forventede indvirkning på miljøet af scenariet med yderligere foranstaltninger for 2020, 2025 og 2030 i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, bør indikatorerne tilpasses dem, der anvendes i henhold til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande om økosystemers eksponering for forsuring, eutrofiering og ozon (32). Medlemsstaterne kan give en kvalitativ beskrivelse af disse virkninger eller opgøre virkningerne i form af andel (%) af medlemsstaternes område, der er udsat for:

a)	forsuring, der overskrider den kritiske tærskelværdi

b)	eutrofiering, der overskrider den kritiske tærskelværdi

c)	ozon, der overskrider den kritiske tærskelværdi.

2.8.   Forventet samlet indvirkning af politikker og foranstaltninger (»med yderligere foranstaltninger«) på emissionsreduktioner, på luftkvaliteten på medlemsstatens eget og på de tilstødende medlemsstaters område og på miljøet og de dermed forbundne usikkerheder For så vidt angår de politikker og foranstaltninger, der agtes vedtaget, analyseres politikkernes og foranstaltningernes samlede indvirkning på emissionsreduktionerne og eventuelt på luftkvalitet og miljø og de dermed forbundne usikkerheder. Obligatorisk indhold: Forventet opfyldelse af emissionsreduktionstilsagnene (med yderligere foranstaltninger) Med henblik på påvisning af den forventede opfyldelse af emissionsreduktionstilsagnene i et scenarie med yderligere foranstaltninger skal dette afsnit indeholde følgende oplysninger: a) Nationale emissionsreduktionstilsagn (som omhandlet i direktivet) b) Emissioner (kt) for basisåret 2005 og fremskrevne emissioner for 2020, 2025 og 2030 c) Forventede fremskridt i procent af basisåret sammenlignet med emissionsreduktionstilsagnene d) Hvis det er relevant, dvs. hvis der tydeligvis er tale om et ikkelineært emissionsreduktionsforløb, dokumentation for, at det økonomisk eller teknisk set er mere effektivt, at det ikke påvirker noget emissionsreduktionstilsagn for 2030, og at forløbet fra 2025 gradvis nærmer sig det lineære reduktionsforløb e) Hvis det er relevant, en opgørelse over anvendelsen af fleksibilitetsmuligheder. Valgfrit indhold: Forventet forbedring af luftkvaliteten (med yderligere foranstaltninger) Forventet indvirkning på miljøet (med yderligere foranstaltninger)

3.   OVERVÅGNING AF FREMSKRIDTENE I GENNEMFØRELSEN AF POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER OG DET NATIONALE PROGRAM FOR BEKÆMPELSE AF LUFTFORURENING

Overvågningen af fremskridt i gennemførelsen bør betragtes som en del af udformningen og den efterfølgende gennemførelse af yderligere politikker og foranstaltninger og det nationale program for bekæmpelse af luftforurening som helhed. Denne vejledning har fokus på udarbejdelsen af det første program for bekæmpelse af luftforurening, og overvågningen af fremskridt beskrives i den sammenhæng som en del af en kontinuerlig cyklus. Det anerkendes, at overvågningen af det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening vil danne grundlag for udarbejdelsen af de efterfølgende ajourføringer af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening, hvis omstændighederne ændrer dig, og det bliver nødvendigt at foretage tilpasninger. Dokumentet indeholder imidlertid ingen retningslinjer for overvågningen.

Værktøj nr. 35 i Kommissionens værktøjskasse til bedre regulering (33) kan, selv om det ikke direkte er henvendt til medlemsstaterne, give retningslinjer for overvågningen og indikatorer vedrørende gennemførelsen af politikken med hensyn til EU's beslutningsproces. Aspekter af værktøjskassen kan benyttes til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med deres overvågning og indikatorer for det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Overvågningen af gennemførelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening bør være en integreret del af det første program. Medlemsstaterne bør desuden planlægge ordninger for vurdering af de enkelte politikker og foranstaltninger med henblik på at konstatere, hvorvidt målene for politikken/foranstaltningen reelt er nået, og fastlægge årsagerne til en politiks/foranstaltnings succes eller fiasko.

Metoderne til at bestemme, hvilke fremskridt der er gjort med de nuværende politikker og foranstaltninger, er beskrevet i afsnit 2.4. Det anerkendes, at der for vedtagne foranstaltninger (med foranstaltninger) stadig kan være begrænsede data om fremskridtene i gennemførelsen hidtil. I forbindelse med deres udarbejdelse af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening skal medlemsstaterne sikre, at fremskridtene i gennemførelsen af programmet som helhed, samt for de enkelte yderligere politikker/foranstaltninger, overvåges ved løbende og systematisk indsamling af data. Der bør, hvis det er relevant, fastsættes mellemliggende mål for at sikre, at eventuelle problemer med gennemførelsen og anvendelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og politikker og foranstaltninger opdages på et tidligt tidspunkt. For så vidt angår det nationale program for bekæmpelse af luftforurening som helhed, skal overvågningen af fremskridtene ske i forhold til de emissionsreduktionsforløb, der er fastsat i det første program for bekæmpelse af luftforurening.

Det nationale program og de enkelte politikker og foranstaltninger bør overvåges i hele deres livscyklus og på de relevante gennemførelsesniveauer (dvs. nationalt/regionalt/lokalt):

—	Gennemførelse: indførelse af politikker og foranstaltninger i lovgivning, planer og programmer på lokalt, regionalt og/eller nationalt niveau som defineret i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening

—	Anvendelse: overvågning af politikkernes/foranstaltningernes fremskridt i retning mod deres oprindelige mål. Dette bør suppleres med overvågning af specifikke indikatorer som beskrevet nedenfor

—	Overholdelse og håndhævelse: overvågning af specifikke aktioner, der iværksættes af operatører, myndigheder og agenturer, overvågning af eventuelle gennemførte inspektioner og trufne håndhævelsesforanstaltninger.

Overvågningen af fremskridtene i gennemførelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og yderligere politikker og foranstaltninger bør foretages i forhold til en række indikatorer, der er fastsat i programmet og for de enkelte politikker/foranstaltninger.

Ved fastlæggelsen af indikatorer for det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og de enkelte politikker og foranstaltninger bør medlemsstaterne sikre, at disse opfylder RACER-kriterierne (Relevant, Accepted, Credible, Easy and Robust), dvs. at de er relevante (hænger sammen med målsætningerne i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og politikker/foranstaltninger), accepterede (af relevante interessenter), troværdige (lette at fortolke), lette (at overvåge) og modstandsdygtige (mod manipulation). Indikatorerne kan være både kvantitative og kvalitative. Den nøjagtige udvælgelse af indikatorer afhænger af indholdet og de administrative rammer, inden for hvilke det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og de enkelte politikker og foranstaltninger er etableret. I forbindelse med politikker og foranstaltninger, der direkte har til formål at reducere emissionerne, bør der som minimum foretages en overvågning af ændringer i de årlige emissioner og bidrag til koncentrationer fra berørte kilder. Tabel 2 indeholder eksempler på mulige indikatorer.

Tabel 2

Eksempler på indikatorer til overvågning af fremskridtene i gennemførelsen og anvendelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og yderligere politikker og foranstaltninger

Trin i den politiske proces	Overvågning	Det nationale program for bekæmpelse af luftforurening (alle politikker/foranstaltninger)	Individuelle politikker/foranstaltninger
Gennemførelse (»output«)	Indikatorer vedrørende resultaterne af gennemførelsen af et tiltag	Ændring af relevante love og administrative bestemmelser Antal lokale myndigheder, som ajourførte lokale luftkvalitetsplaner	Reduceret antal kilometer pr. køretøj Antal lavemissionskøretøjer Andel af anlæg, der anvender et avanceret emissionsbegrænsende system Antal udskiftede varmtvandskedler til husholdningsbrug Antal huse isoleret
Anvendelse (»resultater og virkninger«)	Indikatorer vedrørende hovedformålet med tiltaget	Reduktion i årlige emissioner, der er opnået i forhold til det planlagte emissionsreduktionsforløb Reduktion af koncentrationer af forurenende stoffer i luften	Årlige emissioner fra kilden Kildens bidrag til koncentrationer af forurenende stoffer i luften

4.   HØRING AF OFFENTLIGHEDEN OG DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG HØRINGER PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNE

Se artikel 6, stk. 5, og artikel 6, stk. 6

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (34) om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet hører medlemsstaterne offentligheden og de relevante kompetente myndigheder om deres udkast til det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening, inden programmet bliver endeligt (artikel 6, stk. 5, i NEC-direktivet). Direktiv 2003/35/EF er blevet ændret og omfatter nu medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening blandt de relevante planer og programmer, som er omhandlet i dette direktivs bilag I. Når det er relevant, skal der afholdes grænseoverskridende høringer (artikel 6, stk. 6, i direktivet om nationale emissionslofter).

Høringsprocessen bør udformes således, at det sikres, at offentligheden og de relevante myndigheder på et tidligt tidspunkt får mulighed for effektivt at deltage i alle aspekter af udarbejdelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og betydelige ajourføringer heraf (artikel 6, stk. 5, i NEC-direktivet). Betragtning 26 fastsætter, at høringen bør foretages »på et tidspunkt, hvor alle politik- og foranstaltningsmuligheder står åbne«, og inden den endelige udarbejdelse, med andre ord på et tidspunkt i processen, hvor det stadig er muligt at ændre indholdet af planen baseret på høringssvarene fra offentligheden og de relevante kompetente myndigheder. Offentligheden som omhandlet i direktivet omfatter alle interessenter — fra almindelige borgere til ikkestatslige miljøorganisationer og industriens brancheforeninger. De relevante kompetente myndigheder omfatter myndigheder med specifikt »ansvar inden for miljøområderne luftforurening, luftkvalitet og forvaltning på ethvert niveau« og dermed på nationalt, regionalt og lokalt niveau, som kan forventes at blive berørt af gennemførelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening.

I det omfang, det er muligt, skal alle høringer, der er gennemført under udarbejdelsen af det nationale program, være klart dokumenteret. Medlemsstaterne forventes at følge deres nationale retningslinjer for gennemførelse af interessenthøringer (hvis sådanne foreligger).

I medfør af artikel 2, stk. 5, i direktiv 2003/35/EF finder proceduren for offentlig deltagelse som fastsat i direktivet ikke anvendelse på planer og programmer, som er omfattet af en procedure for offentlig deltagelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet (35) (i det følgende benævnt »SMV-direktivet«).

SMV-direktivet finder særskilt anvendelse, og medlemsstaterne skal vurdere deres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening i overensstemmelse hermed. Der skal gennemføres en strategisk miljøvurdering i henhold til SMV-direktivet af et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening, hvis programmet opfylder alle fire kriterier i artikel 2, litra a), og artikel 3, stk. 2, i SMV-direktivet, nemlig hvis planen eller programmet:

i)	udarbejdes og/eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed

ii)	kræves ifølge love og administrative bestemmelser

iii)	udarbejdes inden for en af de sektorer, der er angivet i SMV-direktivets artikel 3, stk. 2, litra a), og

iv)	fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omhandlet i bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (36) (»VVM-direktivet«).

Den strategiske miljøvurdering skal foretages i forbindelse med udarbejdelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening og inden vedtagelsen heraf. Mindre ændringer i planer og programmer, der har været underkastet en strategisk miljøvurdering, kræver kun en miljøvurdering, hvis medlemsstaten fastslår, at planen/programmet kan forventes at have væsentlig indvirkning på miljøet.

Grænseoverskridende høring

Der kan i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til det nationale program for bekæmpelse af luftforurening være behov for en grænseoverskridende høring (artikel 6, stk. 6). Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis eksisterende forureningskilder klart er identificeret som årsag til lokale grænseoverskridende miljøproblemer for en anden medlemsstat, f.eks. en koncentration af energiproduktionen eller tung industri og/eller byområder (og dermed forbundet trafik) tæt ved en grænse. Her er det nødvendigt at tage hensyn til relevante grænseoverskridende virkninger i forbindelse med overvejelsen af yderligere politikker og foranstaltninger i henhold til NEC-direktivet, og det kan være nødvendigt med fælles aktioner med nabomedlemsstater og tredjelande.

Når SMV-direktivet finder anvendelse, skal medlemsstaterne indlede grænseoverskridende høringer forud for vedtagelsen, når gennemførelsen af deres nationale program for bekæmpelse af luftforurening kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller såfremt en medlemsstat, hvor en sådan indvirkning kan blive væsentlig påvirket, anmoder herom (artikel 7 i VVM-direktivet).

Formålet er at lette grænseoverskridende samarbejde inden for forvaltning af luftkvalitet som en fælles ressource ved at skabe et forum for kommunikation (37).

Direktivet om luftkvalitet retter særlig opmærksomhed mod partiklers og ozons grænseoverskridende karakter. I henhold til direktivet om luftkvalitet gælder det, at hvis der indberettes overskridelser »på grund af betydelig grænseoverskridende overførsel af luftforurenende stoffer eller deres prækursorer, samarbejder de berørte medlemsstater og opstiller om nødvendigt fælles aktiviteter« (artikel 25 i direktivet om luftkvalitet).

Henvisning til høring i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening

Oplysninger om, hvor de fuldstændige resultater af høringerne findes (f.eks. link til et websted), bør fremgå af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening.

Interessenternes rolle i identificeringen og vurderingen af yderligere politikker og foranstaltninger

I forbindelse med identificeringen og vurderingen af potentielle foranstaltninger bør de myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening rådføre sig med andre relevante regeringskontorer og -organer (f.eks. dem, der er ansvarlige for regulering af specifikke emissionskilder) samt andre aktører, som er i besiddelse af oplysninger om aktuelle og potentielle yderligere foranstaltninger, der kan blive iværksat. Eksempler på typer oplysninger, der anmodes om, er angivet nedenfor.

Interessentgruppe	Identifikation af politik/foranstaltning	Vurdering af politik/foranstaltning
Andre regeringskontorer og -organer	Typer politiske instrumenter, som har fungeret godt inden for givne politiske områder/sektorer Prioriteter på andre politikområder (af hensyn til sammenhængen med eksisterende planer og programmer) Oplysninger om eventuelle fremtidige foranstaltninger, der agtes vedtaget	Generel gennemførlighed Niveau, hvorpå foranstaltningen kan gennemføres Finansieringskilder Håndhævelse
Regionale og lokale myndigheder	Erfaring med gennemførelse af foranstaltninger til dato Gældende foranstaltninger
Interessenter, der er berørt af politikken/foranstaltningen, og endelige brugere (f.eks. industrien, ikkestatslige organisationer, beboere i den indre by)	Erfaring med gennemførelse af foranstaltninger til dato Gældende foranstaltninger	Gennemførligheden af foranstaltningerne (dvs. forenelighed med nuværende foranstaltninger, tekniske begrænsninger) Foranstaltningens forventede omkostninger og virkning Anvendelse af foranstaltningen (hænger sammen med accept) Dato, hvorpå emissionsreduktionerne forventes opnået

5.   FORMIDLING AF DET NATIONALE PROGRAM FOR BEKÆMPELSE AF LUFTFORURENING

Se artikel 14, stk. 1

Medlemsstaterne skal aktivt og systematisk formidle deres nationale program for bekæmpelse af luftforurening til offentligheden ved at offentliggøre dem på et offentligt tilgængeligt websted (artikel 14, stk. 1). I overensstemmelse med kravene i FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) er medlemsstaterne forpligtet til at sikre offentlig adgang til miljøoplysninger (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF) (38).

Direktivet pålægger også medlemsstaterne at formidle data og oplysninger som indberettet i henhold til artikel 10 på et offentligt tilgængeligt websted. For at lette anvendelsen af alle indberettede oplysninger i medfør af direktivet bør medlemsstaterne overveje at lade deres nationale program for bekæmpelse af luftforurening ledsage af links til alle data og rapporter, herunder links til:

—	nationale emissionsopgørelser, herunder justerede emissionsopgørelser, hvis det er relevant

—	nationale emissionsfremskrivninger

—	den orienterende opgørelsesrapport og

—	yderligere rapporter og oplysninger, som er indberettet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, herunder overvågningsstedernes beliggenhed og de tilhørende indikatorer til overvågning af virkningerne af luftforurening på økosystemerne, og overvågningsdata derefter.

Yderligere forslag til bedste praksis:

—

Der bør udarbejdes en kommunikationsplan som grundlag for formidlingen af det nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Den kan f.eks. indeholde oplysninger om målgruppen for det nationale program for bekæmpelse af luftforurening (identificering af centrale myndigheder, organer, byer eller forskningsinstitutter) samt en liste over kontaktpersoner i medierne og en tidsramme for offentliggørelsen af pressemeddelelser om det nationale program for bekæmpelse af luftforurening. Den kan desuden indeholde indikatorer for offentlighedens engagement i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening (som f.eks. fastsættelse af et mål for antallet af besøg på webstedet).

—	Offentliggørelse af et ikketeknisk sammendrag rettet mod offentligheden med henblik på at forklare formålet med programmet og dets indhold.

6.   TILLÆG: VÆRKTØJSKASSE TIL STØTTE FOR OVERVEJELSE OG UDVÆLGELSE AF YDERLIGERE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER

Dette tillæg indeholder eksempler på analysemetoder og rapporteringsresultater som bidrag til overvejelserne om og udvælgelsen af yderligere politikker og foranstaltninger. Der henvises til de relevante afsnit i selve vejledningen.

6.1.   Sammenfatning af vurderingen af virkningerne af tidligere, nuværende og planlagte foranstaltninger på luftkvaliteten

Dækning af nedenstående elementer anses for at være bedste praksis, når det nationale programs virkninger på luftkvaliteten og miljøet præsenteres. For at undgå gentagelser i det første nationale program for bekæmpelse af luftforurening anbefales det, at historiske data præsenteres sammen med de fremskrevne data, når det er muligt. Eksempler på dokumentation præsenteres nedenfor.

—    Følgende oplysninger for basisåret (2005) og det seneste rapporteringsår:

—

Kort over de nuværende koncentrationer i luften som minimum for følgende forurenende stoffer: NO2, PM10, PM2,5 og O3 og andre forurenende stoffer som omhandlet i direktivet om luftkvalitet, hvormed en medlemsstat har betydelige problemer. Et eksempel på de årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i EU i 2005 og 2015 er vist nedenfor (se figur 3 og 4). Eksemplerne nedenfor er for EU som helhed. I det nationale program for bekæmpelse af luftforurening skal der imidlertid kun gives oplysninger for medlemsstaten. Figur 3 Årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i 2005 Kilde: Egen samling (data fra rapport nr. 16 om temastrategien for luftforurening). Figur 4 Årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i 2015 Kilde: Egen samling (data fra rapport nr. 16 om temastrategien for luftforurening).

—

Histogram, som viser antallet af zoner, der ikke opfylder kravene, og den maksimale nationale overskridelse for NO2, PM10, PM2,5 og O3 og andre forurenende stoffer som omhandlet i direktivet om luftkvalitet, hvormed en medlemsstat har betydelige problemer. I forbindelse med zoner, der ikke opfylder kravene, bør det samlede antal zoner medtages som referencegrundlag. Et eksempel præsenteres nedenfor: Figur 5 Antal zoner, der ikke opfylder kravene, og maksimale overskridelser Bemærk: Ovenstående diagram viser de maksimale overskridelser af de årlige grænseværdier (med rødt) og dags- og timegrænseværdierne (med blåt) på den sekundære akse. Af hensyn til figurens læsevenlighed skal de maksimale koncentrationer og antal overskridelser være angivet med samme størrelsesorden.

—    Følgende oplysninger for scenariet med foranstaltninger for 2020, 2025 og 2030 og for hvert af ovennævnte forurenende stoffer:

—

Kort over de forventede koncentrationer i scenariet med foranstaltninger. Et eksempel på de årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i EU i 2020, 2025 og 2030 er vist nedenfor (se figur 6, 7 og 8). Det nationale program for bekæmpelse af luftforurening skal kun indeholde oplysninger om medlemsstaten. Figur 6 Forventede årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i 2020 i scenariet med foranstaltninger Kilde: Egen samling (data fra rapport nr. 16 om temastrategien for luftforurening). Figur 7 Forventede årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i 2025 i scenariet med foranstaltninger Kilde: Egen samling (data fra rapport nr. 16 om temastrategien for luftforurening). Figur 8 Forventede årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i 2030 i scenariet med foranstaltninger Kilde: Egen samling (data fra rapport nr. 16 om temastrategien for luftforurening).

—	Histogram, som viser den forventede udvikling i antallet af zoner, der ikke opfylder kravene. Oplysninger om de maksimale nationale overskridelser og indikatoren for gennemsnitlig eksponering i scenariet med foranstaltninger (se figur 10 nedenfor).

—    Følgende oplysninger for scenariet med yderligere foranstaltninger for 2020, 2025 og 2030 og for hvert af ovennævnte forurenende stoffer:

—

Kort, som viser den forventede forskel i koncentrationer sammenlignet med koncentrationerne ved gennemførelsen af scenariet med foranstaltninger. Et eksempel på de årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i EU i 2030 er vist nedenfor (se figur 9). Det nationale program for bekæmpelse af luftforurening skal kun indeholde oplysninger om medlemsstaten. Figur 9 Forventede årlige gennemsnitlige koncentrationer af PM2,5 i 2030 i scenariet med yderligere foranstaltninger Kilde: Egen samling (data fra rapport nr. 16 om temastrategien for luftforurening).

—

Histogram, som viser den forventede forskel i antallet af zoner, der ikke opfylder kravene, idet fremskrivningerne ved gennemførelsen af scenariet med foranstaltninger sammenlignes med scenariet med yderligere foranstaltninger. I forbindelse med zoner, der ikke opfylder kravene, bør det samlede antal zoner medtages som referencegrundlag. Et eksempel på et histogram er vist nedenfor (figur 10).

—

Tabel eller figur, der viser de maksimale overskridelser (maksimale koncentrationer og/eller antal overskridelser) af de fremskrevne grænseværdier i scenariet med yderligere foranstaltninger. Figur 10 Antal zoner, der ikke opfylder kravene, i 2020 og 2030 i scenariet med foranstaltninger og scenariet med yderligere foranstaltninger

—

Et eksempel på et diagram, som illustrerer fremskrivningerne for indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 og sammenligner den forventede indikator for gennemsnitlig eksponering i scenariet med forvaltning og scenariet med yderligere foranstaltninger (39), er vist nedenfor. Figur 11 Historiske data og forventet udvikling i indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM2,5

6.2.   (Ikke-udtømmende) eksempler på emissionskilde-/sektorspecifikke politikker og foranstaltninger

Sektor	Potentielle politikker og foranstaltninger
Energiproduktion	— Forureningsbegrænsende teknologier (eftermontering af eksisterende og installering af nye teknologier) — Indførelse af strengere emissionsgrænseværdier end krævet i henhold til gældende lovgivning (f.eks. IED) — Brændstofomlægning — Fremme af vedvarende energiproduktion (ikke brændsel) — Energieffektiviseringstiltag — Standarder for brændstofkvalitet
Industrielle processer	— Forureningsbegrænsende teknologier (eftermontering af eksisterende og installering af nye teknologier) — Indførelse af strengere emissionsgrænseværdier end krævet i henhold til gældende lovgivning (f.eks. IED) — Brændstofomlægning — Energieffektiviseringstiltag — Standarder for brændstofkvalitet
Brug af opløsningsmidler og andre stoffer, flygtige emissioner	— Kontrol med brug af opløsningsmidler — Ændring af produkters sammensætning — Udskiftning af produkter — Foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb (f.eks. vandbaseret kørebaneafmærkning) — Foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af og forbrugernes adgang til oplysninger om brug af opløsningsmidler og andre stoffer og flygtige emissioner heraf
Landbrug	— Bilag III, del B, i direktivet indeholder en liste over obligatoriske og valgfrie foranstaltninger til inddragelse i det nationale program for bekæmpelse af luftforurening — Foranstaltninger med luftkvalitets- og klimafordele såsom: bedste praksis inden for præcisionslandbrug og i biogasanlæg, ekstensiv græsning på græsarealer, økologisk landbrug
Affald	— Optimering af renovationstjenester, emissionsbegrænsende udstyr i affaldsbehandlingsanlæg — Foranstaltninger til nedbringelse af affaldsmængden, navnlig for bionedbrydeligt affald såsom madaffald
Transport (vej/ikkevej)	— Byers gennemførelse af omfattende planer for bæredygtig mobilitet i byerne og gennemførelse af relevante nationale (finansielle, lovgivningsmæssige) rammer — Emissionsbegrænsende udstyr (eftermontering af filter) — Målrettede afgifter på vejtransport og/eller brændstoftyper — Investeringer i kulstoffattige offentlige transportinfrastrukturer, køretøjer og dækning — Fremme af samkørsel og energiøkonomisk kørsel — Fremme af nulemissions- og lavemissionskøretøjer samt køretøjer, der anvender alternative rene brændstoffer, og investeringer i tilhørende infrastruktur (ladestationer) — Trængselsafgifter/lavemissionszoner — Fremme af aktiv transport (cykling, gang) — Støtte til skrotningsordninger — fremme af fornyelse af vognparken — Bedre håndhævelse af gældende emissionsstandarder (f.eks. gennem bedre kontrol med motorkøretøjers overholdelse af de gældende standarder) — Indførelse af trafikdæmpende og hastighedsnedsættende foranstaltninger (f.eks. zoner med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t)
Boligopvarmning	— Energieffektivitetsforanstaltninger (f.eks. isolering) — Minimumskrav til brændstofkvalitet (for fyringsolie og/eller træ og anden biomasse) — Fremme af brændselsomlægning, målrettede afgifter på de mest forurenende typer brændstof — (Støtte til) opgradering af udstyr, f.eks. programmer for udskiftning af (kul-/træfyrede) kedler — Bedre håndhævelse af eksisterende performancestandarder for varmtvandskedler til husholdningsbrug (f.eks. gennem bedre overvågning af disse) — Bestemmelser om oplysning og kapacitetsopbygning (f.eks. bevidstgørelse om luftkvalitet, virkningerne af boligopvarmning, typer af boligopvarmningsudstyr og effektiv drift)
Kilde: Baseret på Multi-pollutant Measures Database, Diegmann m.fl. (2014), RAC Foundation (2014), Evaluation of 2006 National Programmes under NEC Directive, EC Catalogue of Air Quality Measures.

6.3.   Eksempler på analysemetoder til bestemmelse af yderligere politikker og foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde emissionsreduktionstilsagnene

Omkostningsminimeringsanalyse/omkostningseffektivitetsanalyse — disse metoder undersøger de omkostninger, der er forbundet med politikker og foranstaltninger, med henblik på at vælge den eller de alternative løsningsmodeller til at nå målet, som medfører de laveste nettoomkostninger. I forbindelse med direktivet om nationale emissionslofter er omkostningsminimerings- og omkostningseffektivitetsanalyser hensigtsmæssige, eftersom fordelene (udtrykt i ton nedbragte forurenende stoffer) er fastsat i forhold til emissionsreduktionstilsagnene for de enkelte forurenende stoffer. De omkostninger, der er forbundet med politikkerne og foranstaltningerne, kan bestemmes enten kvalitativt (meget høje, høje, mellemhøje, lave, meget lave i forhold til hinanden) eller kvantitativt (værdisættes). Omkostningsminimeringsanalyser kan udføres ved hjælp af kumulative reduktionsomkostningskurver, som vist i nedenstående eksempel.

Eksempel: Vurdering af foranstaltningerne ved hjælp af en omkostningseffektivitetsanalyse for et udvalgt forurenende stof. I eksemplet forventes emissionerne i scenariet med foranstaltninger at være på 840 ton i 2030, og emissionerne i forbindelse med emissionsreduktionstilsagnet i direktivet om nationale emissionslofter på 790 ton. Der skal derfor indføres yderligere politikker og foranstaltninger for at opnå en reduktion på mindst 50 ton for at sikre, at tilsagnene opfyldes.

Foranstaltning	Emissionsreduktion (ton)	Udgifter (EUR)	Omkostningseffektivitet (EUR pr. ton)
Foranstaltning A	6	5 000	833
Foranstaltning B	10	4 800	480
Foranstaltning C	20	6 000	300
Foranstaltning D	13	3 800	292
Foranstaltning E	4	6 500	1 625
Foranstaltning F	5	11 000	2 200
Foranstaltning G	2	11 000	5 500

I ovenstående eksempel ville foranstaltning D, C, B, A og E blive udvalgt for at nå loftet med samlede omkostninger på 30 000 EUR, mens foranstaltning F ikke længere ville blive overvejet, eftersom den indebærer højere omkostninger pr. ton nedbragte emissioner. De kumulative omkostninger kan nedbringes, hvis foranstaltning E kun indføres delvist (om muligt kun op til det emissionsreduktionsniveau, der er påkrævet i henhold til direktivet om nationale emissionslofter).

Problemet med at anvende denne fremgangsmåde er, at den ikke giver mulighed for at indregne politikkernes/foranstaltningernes indvirkning på flere forurenende stoffer, medmindre der anvendes en optimeringstilgang (svarende til den, der anvendes i GAINS-modellen) eller sekvensering af forurenende stoffer. Ved anvendelse af en optimeringstilgang findes den billigste løsning, som opfylder reduktionstilsagnene for alle forurenende stoffer, men tilgangen kræver en specifik model for at kunne gennemføres. Sekvensering af forurenende stoffer er enklere. Her vurderes alle de politikker og foranstaltninger, der reducerer emissionerne af et af de forurenende stoffer, først. Emissionsreduktioner for andre forurenende stoffer, der opnås ved disse politikker og foranstaltninger, kvantificeres derefter og trækkes fra fremskrivningerne med foranstaltninger. Herefter vurderes politikkerne og foranstaltningerne med hensyn til det andet forurenende stof og så fremdeles. Efter gennemførelsen af alle politikkerne og foranstaltningerne vedrørende det første forurenende stof er det måske ikke nødvendigt at gennemføre yderligere politikker og foranstaltninger for et eller flere af de resterende forurenende stoffer. Der findes forskellige metoder til at udvælge det første forurenende stof til vurdering:

—	Prioritering af det forurenende stof, der er længst fra at opfylde reduktionstilsagnene.

—	Udvælgelse af det forurenende stof, der med størst sandsynlighed vil have sidegevinster for andre forurenende stoffer. Politikker og foranstaltninger til begrænsning af emissionerne af SO2 vil f.eks. med størst sandsynligvis have den største indvirkning på partikelemissionerne.

—	Prioritering af politikker og foranstaltninger vedrørende de forurenende stoffer, som endvidere ikke overholder grænseværdierne i direktivet om luftkvalitet, såsom NOx eller partikler.

Cost-benefit-analyse — denne metode anbefales, når centrale direkte fordele og direkte omkostninger kan værdisættes. Cost-benefit-hensyn kan f.eks. inddrages i evalueringen af politikker og foranstaltninger ved for hver enkelt politik/foranstaltning at sammenligne omkostningerne pr. ton nedbragte forurenende stoffer med fordelen pr. ton nedbragte forurenende stoffer, tilbagediskonteret på behørig vis. Sidstnævnte værdisættes normalt ved anvendelse af skadesomkostninger. Hvis der udelukkende anvendes skadesomkostninger til at værdisætte fordelene, vil resultaterne af cost-benefit-analysen være nogenlunde de samme som resultaterne af den ovenfor beskrevne omkostningsminimeringsanalyse. Hvis yderligere fordele også værdisættes, vil cost-benefit-analysen og omkostningsminimeringsanalysen imidlertid give anledning til udvælgelse af forskellige foranstaltninger. Medlemsstaterne kan beslutte at udvælge de politikker og foranstaltninger, der har de største fordele (eller laveste nettoomkostninger) opnået pr. ton nedbragte forurenende stoffer, indtil emissionsreduktionstilsagnene er opfyldt.

Eksempel: Vurdering af foranstaltninger ved hjælp af en cost-benefit-analyse kan også illustreres ved hjælp af kurven over den marginale reduktionsomkostning (dvs. at kurven er et udtryk for omkostningseffektivitetsanalysen, hvor de med foranstaltningerne opnåede fordele også medregnes). I eksemplet nedenfor skal en medlemsstat, for at opfylde et emissionsreduktionstilsagn, nedbringe et forurenende stof med 50 ton ved at indføre yderligere politikker og foranstaltninger. Foranstaltningerne vurderes ved at beregne nettoomkostningerne pr. ton nedbragte forurenende stoffer ved at trække fordelene ved emissionsreduktionerne (kvantificeret ved hjælp af skadesomkostninger på 2 500 EUR pr. ton) fra de samlede omkostninger ved foranstaltningen og dividere med de emissionsreduktioner, der er opnået med foranstaltningen. Omkostningskurven illustrerer, at foranstaltning A-F har negative nettoomkostninger (dvs. at fordelene ved disse foranstaltninger opvejer omkostningerne), mens foranstaltning G har positive nettoomkostninger (omkostningerne ved disse foranstaltninger er større end fordelene).

Foranstaltning	Emissionsreduktion (ton)	Udgifter (EUR)	Fordele (EUR)	Nettoomkostninger pr. ton nedbragte forurenende stoffer (EUR)
Foranstaltning A	6	5 000	15 000	– 1 667
Foranstaltning B	10	4 800	25 000	– 2 020
Foranstaltning C	20	6 000	50 000	– 2 200
Foranstaltning D	13	3 800	32 500	– 2 208
Foranstaltning E	4	6 500	10 000	– 875
Foranstaltning F	5	11 000	12 500	– 300
Foranstaltning G	2	11 000	5 000	3 000

Fordelen ved denne tilgang er, at den udvælger de foranstaltninger, der er forbundet med de største fordele, og giver mulighed for at identificere yderligere foranstaltninger, der er omkostningseffektive, selv om de ikke er nødvendige for at opfylde reduktionstilsagnene (dvs. foranstaltning F i ovenstående eksempel).

Tilgangens begrænsninger er, at man ved anvendelse af skadesomkostninger kun tager højde for en andel af de samlede fordele, der vil kunne opnås med en politik/foranstaltning. De fleste skadesomkostninger er desuden tilgængelige på nationalt plan og er ikke lokalitets- eller sektorspecifikke, hvilket betyder, at der ikke tages højde for emissionsreduktionernes faktiske lokalitet og den dertil knyttede eksponering af lokalbefolkningen. En mere detaljeret tilgang til kvantificering af fordelene indebærer en analyse af virkningsvejene. Det kræver imidlertid en detaljeret luftkvalitetsmodel og en vurdering af sundhedsvirkningerne, der kan være ganske ressourcekrævende.

Ligesom ovenfor tages der i dette eksempel ikke højde for foranstaltningernes virkninger på mere end ét forurenende stof.

Optimeringsbaseret model — optimeringsbaserede modeller gør det muligt at identificere kombinationer af politikker og foranstaltninger, der ville opnå den krævede emissionsreduktion med de lavest mulige omkostninger under hensyn til foranstaltningernes virkninger på flere forurenende stoffer. Visse optimeringsmodeller vurderer samtidig de udvalgte politikkers og foranstaltningers indvirkning på luftkvaliteten, drivhusgasemissionerne og miljøet. Et eksempel på en sådan model, som bruges til vurderinger på EU-niveau, er GAINS-modellen. Nogle medlemsstater anvender også regionale udgaver af GAINS-modellen til at foretage vurderinger på nationalt niveau.

Sandsynlige mangler i de fleste optimeringsmodeller og i henholdsvis omkostningsminimerings- og cost-benefit-analysen er, at de er beregnet til at vurdere tekniske foranstaltninger og dermed har en tendens til ikke at være egnede til at vurdere virkningerne af ikketekniske foranstaltninger såsom strukturelle ændringer eller foranstaltninger af adfærdsmæssig karakter.

6.4.   Eksempler på analysemetoder til prioritering af politikker og foranstaltninger

Flerkriterieanalyse — denne metode gør det muligt at udvælge politikker og foranstaltninger ved at vurdere en række mål og dertil knyttede kriterier. I forbindelse med direktivet om nationale emissionslofter er flerkriterieanalysen særlig nyttig, da den gør det muligt at koble analysen af foranstaltninger sammen med specifikke målsætninger i direktivet og samtidig fremmer vurdering i forhold til kriterierne om virkning, effektivitet og sammenhæng. Kriterierne i flerkriterieanalysen kan f.eks. være:

Kriterium/score	1 (Lav)	2 (Gennemsnitlig)	3 (Høj)
Er der retsgrundlag for at gennemføre foranstaltningen?	Nej, den gældende lovgivning vil skulle ændres, eller ny lovgivning gennemføres.	Ja, men der skal indføres yderligere foranstaltninger.	Ja, retsgrundlaget for at gennemføre politikkerne og foranstaltningerne er fuldt ud etableret.
Hvornår vil de emissionsreduktioner, der er forbundet med politikkerne/foranstaltningerne, være opnået?	Tidligst i 2030.	Mellem 2025 og 2030.	Mellem 2020 og 2025.
Hvilken indvirkning forventes politikken/foranstaltningen at have på luftkvaliteten, og hvordan vil den bidrage til målene i direktivet om luftkvalitet?	Politikken/foranstaltningen påvirker emissioner fra kilder uden for områder, hvor der er problemer med luftkvaliteten, og har ingen eller meget begrænset indvirkning på koncentrationerne.	En vis positiv indvirkning på luftkvaliteten, men ringe bidrag til opfyldelsen af målene for luftkvalitet.	Politikken/foranstaltningen påvirker emissioner i byområder og områder, hvor der er problemer med luftkvaliteten. Den forventes at bidrage positivt til opfyldelsen af målene for luftkvalitet.
Hvilken indvirkning har foranstaltningen på BC? [Udelukkende partikelforanstaltninger]	Ingen	Begrænset	Stor
Fremmer foranstaltningen investeringer i ren og effektiv teknologi?	Nej, politikken/foranstaltningen indebærer ikke brug af nogen teknologi.	I et vist omfang, men den anvender primært konventionel og veletableret teknologi.	Ja, den fremmer investeringer i banebrydende teknologi.
Vil foranstaltningen mindske den eksponering, som følsomme befolkningsgrupper udsættes for?	Nej, den vil hovedsagelig påvirke emissioner i landdistrikterne.	Ja, den vil blive gennemført i befolkede områder (f.eks. byer).	Ja, den er rettet mod områder med følsomme befolkningsgrupper (f.eks. skoler).
Vil politikken/foranstaltningen korrigere eventuelle negative indvirkninger på luftkvaliteten og emissioner fra allerede vedtagne politikker/foranstaltninger?	Nej, den er uafhængig af eksisterende politikker/foranstaltninger.	Ja, den vil reducere de negative virkninger.	Ja, den vil fjerne de negative virkninger.
Bidrager politikken/foranstaltningen til opfyldelsen af emissionsreduktionstilsagn for mere end ét forurenende stof?	Nej, den har kun indvirkning på ét forurenende stof.	Ja, den har indvirkning på to forurenende stoffer.	Ja, den har indvirkning på mere end to forurenende stoffer/Nej, men den muliggør vedtagelse af andre politikker/foranstaltninger.

SWOT-analyse — denne metode kræver identificering af styrker, svagheder, muligheder og trusler i forbindelse med politikkerne og foranstaltningerne. Eftersom det kan være både vanskeligt og ressourcekrævende at sammenligne flere politikker og foranstaltninger ved hjælp af SWOT-analysen, er denne metode måske mere egnet til at sammenligne et mindre antal udvalgte grupper af politikker og foranstaltninger. Baseret på en indledende analyse kan der f.eks. være tre grupper af potentielle foranstaltninger, der opnår emissionsreduktioner med tilsvarende omkostninger. Anvendelse af SWOT-analysen ville gøre det muligt at afgøre, hvilken gruppe af politikker og foranstaltninger der kan sikre de største fordele for luftkvaliteten og andre politiske målsætninger og sikre størst mulig sammenhæng med vedtagne politikker og foranstaltninger, planer og programmer, herunder inden for andre politikområder.

Styrker	Svagheder
Retsgrundlaget for at gennemføre politikkerne og foranstaltningerne er fuldt ud til stede. Emissionsreduktionerne vil bidrage positivt til opfyldelsen af 2030-loftet.	Foranstaltningen er forbundet med begrænsede luftkvalitetsfordele, eftersom den primært vil påvirke emissioner i landdistrikterne. Foranstaltningen forventes ikke at have nogen indvirkning på sodemissioner. Foranstaltningen har kun indvirkning på et enkelt forurenende stof (bidrager ikke til at opfylde andre lofter). Foranstaltningen forventes ikke at fremme nye investeringer i banebrydende teknologi.
Muligheder	Trusler
Emissionsreduktioner vil kunne opnås på kort sigt (mellem 2025 og 2030), hvis den pågældende foranstaltning ledsages af tilstrækkelige fremmende foranstaltninger.	Foranstaltningen kan hindre opfyldelsen af andre politiske målsætninger (risiko for manglende sammenhæng). Der er en risiko for, at interessenterne vil have svært ved at acceptere foranstaltningen (dvs. manglende social accept).

---

(1)  Forvaltes af International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA).

(2)  EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

(3)  EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.

(4)  EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2016.344.01.0001.01.DAN.

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1522 af 11. oktober 2018 om fastlæggelse af et fælles format for nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (EUT L 256 af 12.10.2018, s. 87), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1542283677547&uri=CELEX:32018D1522.

(7)  Se også definitionen af »luftkvalitetsmålsætninger« i direktivets artikel 3, stk. 4.

(8)  http://www.iiasa.ac.at/web/home/research/researchPrograms/air/policy/TSAP_12_final_v1.pdf.

(9)  I overensstemmelse med den definition, der er fastsat i direktivet om luftkvalitet, forstås ved »zone« en del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvaliteten.

(10)  Se afsnit 13, der indeholder retningslinjer for, hvordan scenariet med foranstaltninger defineres: https://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/documents/2015/AIR/EB/English.pdf.

(11)  En fuldstændig oversigt over EU-lovgivning om kontrol med luftforureningskilder findes på: http://ec.europa.eu/environment/air/reduction/legislation.htm.

(12)  https://ec.europa.eu/clima/policies/strategies/progress/monitoring_da.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).

(14)  http://ec.europa.eu/environment/air/clean_air/outlook.htm.

(15)  http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11265-2016-INIT/en/pdf.

(16)  http://www.iiasa.ac.at/web/home/research/researchPrograms/air/GAINS.html.

(17)  https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-57_da.

(18)  Social accept kan være et af kriterierne i en flerkriterieanalyse.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3).

(20)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

(21)  https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-strategy-and-energy-union.

(22)  https://enrd.ec.europa.eu/home-page_en.

(23)  http://ec.europa.eu/environment/circular-economy/index_en.htm.

(24)  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX%3A52016DC0501.

(25)  https://ec.europa.eu/transport/themes/urban/cpt_en

(26)  https://ec.europa.eu/transport/themes/urban/urban_mobility/ump_en.

(27)  http://ec.europa.eu/environment/nature/knowledge/rep_habitats/index_en.htm.

(28)  http://ec.europa.eu/environment/water/participation/map_mc/map.htm.

(29)  http://ec.europa.eu/environment/water/water-nitrates/index_en.html.

(30)  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013R1301.

(31)  http://www.unece.org/environmental-policy/conventions/envlrtapwelcome/guidance-documents-and-other-methodological-materials/gothenburg-protocol.html.

(32)  https://www.rivm.nl/media/documenten/cce/manual/Manual_UBA_Texte.pdf.

(33)  http://ec.europa.eu/smart-regulation/guidelines/tool_35_da.htm.

(34)  EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2003.156.01.0017.01.DAN&toc=OJ:L:2003:156:TOC.

(35)  EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2001.197.01.0030.01.DAN&toc=OJ:L:2001:197:TOC.

(36)  EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.

(37)  Se f.eks. den grænseoverskridende høring, der blev gennemført af Kroatien med Italien, om en vandområdeplan: http://www.va.minambiente.it/en-GB/Oggetti/Documentazione/1607/2691.

(38)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2003.041.01.0026.01.DAN&toc=OJ:L:2003:041:TOC.

(39)  Indikatoren for gennemsnitlig eksponering var ikke indberettet for basisåret 2005. Den bør derfor kun angives for det seneste rapporteringsår, medmindre medlemsstaten ønsker at foretage en efterfølgende beregning af, hvad indikatoren for gennemsnitlig eksponering ville have været i 2005.