Resumé

Konsekvensanalyse for forordningen om krav til miljøvenligt design for elmotorer og frekvensomformere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 640/2009

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Den gældende kommissionsforordning (EF) nr. 640/2009 om krav til miljøvenligt design for motorer ("motorforordningen") yder et væsentligt bidrag til opfyldelsen af EU's politiske mål hvad angår energieffektivitet, klimaændringer og fremme af det indre marked. De motorer, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde, forbruger tæt på en tredjedel af EU's elproduktion. Minimumskravene til energieffektivitet er reguleret i mange større økonomier, herunder Asien, Nord- og Sydamerika og Australien. Den gældende motorforordning har haft en meget positiv virkning, men de teknologiske fremskridt gør det nødvendigt at foretage en ajourføring af de eksisterende krav i overensstemmelse med den internationale udvikling. Dette vil bidrage til, at de europæiske slutbrugere kan opnå yderligere økonomiske besparelser, medvirke til at nå EU's energi- og klimamål for 2030 og sikre EU's konkurrenceevne. Desuden er der under gennemførelsen af motorforordningen fremkommet yderligere, specifikke spørgsmål, som bør behandles samtidig for at gøre forordningen mere virkningsfuld, såsom lukningen af potentielle smuthuller i lovgivningen.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

De generelle målsætninger er at sikre fri omsætning af effektive motordrevne systemer på det indre marked, øge energieffektiviteten, bidrage til energiforsyningssikkerheden i Unionen, gennemføre princippet om "energieffektivitet først" i strategien for energiunionen og fremme konkurrenceevnen i EU's industri for motorer og frekvensomformere. Mere specifikt er det planen at opnå yderligere omkostningseffektive energibesparelser for de motorer, der allerede er omfattet af anvendelsesområdet, ved at tilpasse ambitionsniveauet i overensstemmelse med den internationale og tekniske udvikling, opnå nye omkostningseffektive energibesparelser for motorer, der i øjeblikket ikke er omfattet af anvendelsesområdet, opnå yderligere omkostningseffektive energibesparelser ved at regulere frekvensomformere og endelig behandle spørgsmålet om undtagelser og potentielle smuthuller.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?

De omhandlede motorer er varer, der handles globalt, på grundlag af standarderne fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC). En regulering af disse motorer på nationalt plan vil være mindre effektiv og virkningsfuld og vil desuden indebære en uberettiget byrde for fabrikanter og importører, således at den frie bevægelighed for varer reelt skades. Derfor er der ingen interessent, som ønsker denne løsningsmodel. Det er nødvendigt, at disse produkter fortsat reguleres på EU-plan for at sikre et velfungerende indre marked og samtidig bidrage til at nå målsætningerne om energieffektivitet og øgede energibesparelser for slutbrugerne.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?

Bortset fra scenariet med uændret praksis (BAU), hvor EU ikke træffer nogen foranstaltninger, har man overvejet fem andre løsningsmodeller:

1.Frivillig aftale med industrien

2.Energimærkning, som vil forbedre videregivelsen af oplysninger om energieffektivitet til forbrugerne

3.Løsningsmodel ECO1 med en ajourført motorforordning, hvor det nuværende anvendelsesområde bevares, men hvor effektivitetsmålene hæves.

4.Løsningsmodel ECO2, der ligner ECO1, men hvor anvendelsesområdet udvides til også at omfatte større motorer og visse motorer, som ikke er omfattet af den nuværende forordning (enfasede motorer, 8-polsmotorer og adskillige motorer til særlige anvendelsesformål). Derudover medtages frekvensomformere (VSD), der anvendes med motorer, under anvendelsesområdet.

5.Løsningsmodel ECO3, hvor anvendelsesområdet for ECO2 udvides til også at omfatte mindre motorer.

Der er fra industriens side ikke fremlagt nogen forslag til en frivillig aftale, og der er kun ganske få private forbrugere, for hvem energimærket er udformet, som faktisk køber motorer. Derfor blev de to første løsningsmodeller ikke analyseret yderligere. Af de resterende løsningsmodeller (BAU, ECO1, ECO2, ECO3) er den foretrukne løsningsmodel ECO3, fordi den giver de største miljømæssige besparelser, lukker alle eventuelle smuthuller, indebærer de største økonomiske fordele for kunderne, har den største positive indvirkning på beskæftigelsen og hæver effektivitetskravene til et mere passende niveau i overensstemmelse med udviklingen i den internationale regulering.

Hvem støtter hvilken løsning?

Der var bred opbakning til en ajourføring af motorforordningen fra de interessenter, der var repræsenteret i Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design. Løsningsmodellerne ECO2 og ECO3 frembyder begge et afbalanceret resultat af de til tider divergerende synspunkter, der blev fremsat af de forskellige industrisektorer, NGO'er og medlemsstaterne. Især med hensyn til scenarierne for mindre, enfasede motorer og 8-polsmotorer gav de industrielle interessenter udtryk for bekymring over de potentielle økonomiske vanskeligheder for mindre virksomheder, mens NGO'erne aktivt støttede medtagelsen deraf. Hensynet til mulighederne for at opnå større energibesparelser og miljømæssige gevinster og de større fordele for slutbrugerne, herunder husholdninger og industri, fører til den konklusion, at ECO3, som har den største gennemslagskraft, er den mest attraktive løsningsmodel, forudsat at industrien får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Derfor foreslås der en trinvis gennemførelse. Spørgsmålet om motorer i slutprodukter, som selv er reguleret gennem miljøvenligt design, er også blevet drøftet. På den ene side mener producenterne af slutprodukter, hvor motoreffektiviteten er vigtig for, at kravene til ydeevne i slutproduktet kan opfyldes (ventilatorer, pumper, kompressorer, ventilationsaggregater osv.), at kravene til motorer er afgørende. På den anden side synes fabrikanterne af slutprodukter, for hvilke det ikke er af kritisk betydning at råde over energieffektive komponenter, overvejende at have en anden opfattelse og mene, at der for deres produkter findes billigere måder til at opfylde kravene på, hvorfor de er imod en praksis, hvor man regulerer både komponenter og slutprodukter. Imidlertid vil indførelsen af en undtagelse af denne art skabe store smuthuller og potentiel retsusikkerhed for fabrikanter eller importører af motorer og alvorligt hæmme markedstilsynet. Det vil mindske fordelene i andre segmenter af værdikæden samt fordelene for motorbrugerne. Af disse grunde anses en løsningsmodel, hvor motorer, der indgår i slutprodukter, udelukkes, ikke for at være en foretrukken løsningsmodel.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?

Konsekvensanalysen viser, at et en ajourføring af motorforordningen i tråd med ECO3-scenariet kan give elbesparelser på netto op til 10 TWh pr. år og reduktioner af drivhusgasemissioner på op til 3 mio. ton CO2-ækvivalenter pr. år. Omsætningen for fabrikanter, forhandlere og installatører vil stige med op til 0,6 mia. EUR, hvilket vil føre til op til 10 000 ekstra arbejdspladser senest i 2030 sammenlignet med et scenarie med uændret praksis (BAU). Resultatet er også positivt med hensyn til prisoverkommelighed: motorbrugerne, herunder husholdningerne og industrien, vil også få fordel af den foreslåede foranstaltning i form af årlige besparelser på op til 1,3 mia. EUR i 2030. Af andre fordele kan nævnes forbedringen af EU's energisikkerhed og den positive indvirkning på sundheden i forbindelse med en mindre elproduktion.

Hvordan påvirker den foretrukne løsningsmodel virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

SMV'er, der anvender motorer i forbindelse med deres aktiviteter, vil få fordel af den nye forordning i form af reducerede omkostninger i løbet af motorernes levetid. SMV'er, der som videresælgere/importører beskæftiger sig med motorer eller er beskæftiget med tilpasning, installation og vedligeholdelse af sådanne motorer, vil få fordel af den nye forordning i form af øgede virksomhedsindtægter. SMV'er, der producerer elmotorer, som er omfattet af det nuværende anvendelsesområde, er sjældne, men den udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte visse motortyper, der er forudset i ECO2 eller ECO3, vil betyde, at et større antal SMV'er bliver direkte beskæftiget med produktion af motorer. Som anført ovenfor påpegede interessenterne, at mindre virksomheder kan få vanskeligheder med at foretage de nødvendige investeringer med risiko for, at deres produktion ophører. Virkningerne for SMV'er skal vurderes i hele værdikæden, således at der tages hensyn til fordelene for segmenterne inden for handel, tilpasning, installation og vedligeholdelse af sådanne motorer samt motorbrugerne, som kan opveje vanskelighederne for visse specifikke markedssegmenter. Dette fører til den konklusion, at ECO3 kan være en fordelagtig løsning for SMV'erne. Den samlede indvirkning på EU-industriens konkurrenceevne er positiv. EU's industri inden for motorsystemer er førende i verden med en relativt stor andel af eksporten. Ved at have passende og ajourførte energieffektivitetskrav på hjemmemarkedet opnås der en vigtig fordel, som opvejer eventuelle ulemper for den del af industrien, der skal overholde de nye regler.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?

Lovgivningen udformes som en forordning, der findes direkte anvendelse i alle medlemsstater. Dermed sikres det, at de nationale forvaltninger ikke påføres nogen omkostninger i forbindelse med gennemførelsen i national ret. Det er vanskeligt at vurdere de administrative omkostninger til håndhævelse af foranstaltningen. Medlemsstaternes myndigheder kontrollerer allerede overholdelsen af kravene under den nuværende motorforordning, og derfor er udstyr og ressourcer stort set på plads. En udvidelse af anvendelsesområdet øger omfanget af tilsyn som for enhver forordning om miljøvenligt design, men skaber ikke specifikke udfordringer. Tværtimod rettes der med den foreslåede forordning op på adskillige problemer, som markedstilsynsmyndighederne er stødt på i forbindelse med den nugældende forordning.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?

Der forventes ingen negative virkninger med hensyn til funktionalitet, sundhed, sikkerhed, miljøet eller prisoverkommelighed.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Den reviderede motorforordning skal tages op til fornyet gennemsyn inden 2024 på grundlag af opnåede resultater, erfaringer med gennemførelsen, international udvikling og teknologiske fremskridt.