Resumé

Konsekvensanalyse af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (omarbejdning) og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) 2021-2027: Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) har til formål at imødegå store samfundsudfordringer ved at forbedre EU's innovationsresultater gennem integrering af videntrekanten – forskning, uddannelse og innovation.

EIT blev oprettet i 2008 ved forordning (EF) nr. 294/2008 ("EIT-forordningen") 1 . I EIT-forordningen fastlægges EIT's mission, mål og budget, og forordningen skal derfor stemme overens med det gældende rammeprogram for forskning og innovation.

I Kommissionens forslag om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation for perioden 2021-2027 — fastlægges det foreslåede budget for EIT for den næste periode samt dets rationale, merværdi og indsatsområder samt hovedlinjerne for aktiviteterne og en række performanceindikatorer. I forslaget er EIT en af de vigtigste komponenter i søjlen "Et innovativt Europa".

Selve forslaget om Horisont Europa udgør ikke retsgrundlaget for videreførelse af EIT's drift fra og med 2020. Det er derfor nødvendigt at ændre EIT-forordningen.

I henhold til artikel 17 i EIT-forordningen skal Kommissionen desuden hvert syvende år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til en strategisk innovationsdagsorden, der fastlægger EIT's strategiske prioriteter på lang sigt og dets finansielle behov, og som skal være i overensstemmelse med det gældende rammeprogram for forskning og innovation. Den nuværende strategiske innovationsdagsorden dækker perioden 2014-2020 2 . Derfor skal der fremlægges et forslag til en ny strategisk innovationsdagsorden for EIT for 2021-2027 sammen med forslaget om at revidere EIT-forordningen.

Dette initiativ har til formål at ændre EIT-forordningen ved hjælp af en omarbejdning og tilpasse SID til Horisont Europa. Det dækker EIT's nye prioriterede områder samt instituttets finansielle behov. Det har også til formål at forbedre EIT's funktionsmåde under hensyntagen til de seneste års erfaringer.

Initiativet er navnlig rettet mod at løse problemerne inden for tre hovedområder. For det første indeholder initiativet foranstaltninger til at imødegå udfordringerne, som knytter sig til EIT's finansieringsmodel, og for det andet foreslås der løsninger med henblik på at øge virkningen af EIT's uddannelsesaktiviteter, dvs. øge kendskabet til EIT-mærket inden for uddannelse og fremme videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet og færdigheder inden for iværksætteri og innovation. Endelig vil initiativet medvirke til at øge EIT's regionale rækkevidde gennem bedre integrering af VIF'erne i lokale innovationsøkosystemer. Initiativet skal også skitsere de fremtidige prioriterede områder for VIF'erne.

Derudover tages der i initiativet fat om en række tekniske spørgsmål for at skabe større effektivitet og sammenhæng i EIT's aktiviteter. Dette omfatter VIF'ernes åbenhed og gennemsigtighed, EIT's forvaltning og de kontraktlige bestemmelser for EIT's personale.

De spørgsmål, der er peget på, vil blive håndteret gennem en ændring af EIT-forordningen og vedtagelsen af EIT's strategiske innovationsdagsorden for 2021-2027. Nærværende konsekvensanalyse bygger på den konsekvensanalyse, der blev foretaget for Horisont Europa.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

Dette initiativ støtter EIT's fremtidige gennemførelse og strategiske politikudvikling og vil bidrage til at opfylde instituttets mål for perioden 2021-2027 som beskrevet i forslaget om Horisont Europa, dvs. styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa, samt indføre nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer på markedet og fremme innovation og iværksætteri gennem bedre uddannelse. Nærmere bestemt forventes EIT og VIF'erne

a.at øge VIF'ernes virkninger og integreringen af videntrekanten ved hjælp af en effektiv finansieringsmodel for EIT

b.at øge innovations- og iværksætterkapaciteten i den videregående uddannelsessektor ved at fremme institutionelle ændringer i Europas videregående uddannelsesinstitutioner

c.at øge EIT's regionale rækkevidde for at afhjælpe regionale skævheder i innovationskapaciteten i hele EU.

Initiativet har desuden til formål at skabe større effektivitet og sammenhæng i EIT's aktiviteter ved at fokusere på følgende spørgsmål: VIF'ernes åbenhed og gennemsigtighed, EIT's forvaltning og EIT's ansættelseskontrakter samt driftskontinuiteten.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? 

EIT har en enestående evne til at opbygge EU-dækkende innovationsøkosystemer, der forbinder uddannelse, forskning, erhvervsliv og andre interessenter. Det udfylder et hul i medlemsstaternes innovationsstøttesystemer. VIF-aktiviteterne fører til øget innovationskvalitet, oprettelse af grænseoverskridende, tværfaglige netværk, mere tværsektorielt samarbejde samt større geografisk rækkevidde. EIT's uddannelsesprogrammer tilfører merværdi til andre eksisterende programmer, navnlig gennem deres iværksætter- og innovationsdimension.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? 

Der er overvejet tre løsninger for at imødegå de identificerede udfordringer:

Løsning 1 (referencescenariet) består i at videreføre EIT's aktiviteter i deres nuværende form og foretage de justeringer, der er nødvendige for at tilpasse den til forslaget om Horisont Europa. EIT vil kunne opfylde gennemførelses-, overvågnings- og evalueringskriterierne for europæiske partnerskaber. Det vil kunne udvikle synergi med Det Europæiske Innovationsråd. Dette omfatter to nye VIF'er.

Løsning 2 er baseret på referencescenariet og indebærer desuden vedtagelse af en række foranstaltninger, der skal gøre EIT's funktionsmåde mere effektiv, herunder tilpasning af dets finansieringsmodel. Der indføres en ny EIT-foranstaltning til støtte for udviklingen af iværksætter- og innovationskapacitet i videregående uddannelsesinstitutioner og styrkelse af instituttets regionale innovationsordning. Dette omfatter to nye VIF'er.

Løsning 3 er baseret på referencescenariet og en række foranstaltninger, der skal forøge EIT's effektivitet ligesom under løsning 2. Derudover indføres der en ny aktivitet, nemlig at oprette et EIT-knudepunkt i hver medlemsstat for at forøge EIT's samlede virkninger. EIT vil kunne indføre EIT-knudepunkterne direkte for at fremme integreringen af videntrekanten gennem støtte til samarbejdsprojekter i mindre målestok end VIF'erne.

Dette omfatter ét nyt VIF.

Alle tre løsninger vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for ændringen af EIT-forordningen og den nye strategiske innovationsdagsorden for EIT.

Løsning 2 er den foretrukne løsning, da den skaber den bedste balance, når det gælder om at nå initiativets målsætninger under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og samtidig opnå de største økonomiske og samfundsmæssige virkninger.

Hvem støtter hvilken løsning? 

De enkelte foranstaltninger som nævnt under løsning 2 fik betydelig opbakning fra de forskellige interessenter, som blev hørt, dvs. virksomheder/erhvervsorganisationer, akademiske institutioner/forskningsinstitutioner samt EU-borgere. Der er navnlig stor enighed blandt interessenterne om behovet for at fremme udviklingen af de videregående uddannelsesinstitutioners iværksætter- og innovationskapacitet i Europa og knytte EIT's og VIF'ernes aktiviteter tættere til de regionale og lokale miljøer og strategier.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Den foretrukne løsning vil føre til væsentlige forbedringer af EIT i den næste programmeringsperiode. Den vil udbygge integreringen af videntrekanten, bidrage til at styrke innovationsøkosystemerne og øge innovations- og iværksætterkapaciteten i den videregående uddannelsessektor. Den vil bidrage til at mindske kompetencegab i centrale økonomiske sektorer, øge videndeling og netværkssamarbejde i innovationsøkosystemerne, fremme en effektiv oprettelse af nye virksomheder, øge kvaliteten af iværksætteruddannelser på de videregående uddannelsesinstitutioner. Denne løsning vil også øge de private investeringer i VIF'er på mellemlang til lang sigt og støtte dem mere effektivt, når det gælder om at nå EIT's finansielle bæredygtighedsmål. Endelig vil EIT få mulighed for gradvist at forbedre og øge sin regionale rækkevidde til lande med beskedne eller moderate innovationsresultater.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Sammenlignet med referencescenariet vil løsning 2 betyde en stigning i EIT's administrationsomkostninger i overensstemmelse med den samlede forhøjelse af budgettet for EIT i løbet af programmeringsperioden, som følger af personalebehovene og opbygningen af en stærkere kapacitet og ekspertise i EIT. Overholdelses- og gennemførelsesomkostningerne, som skyldes tilpasning af finansieringsmodellen, forventes at være højere for VIF'er etableret i EIT's første år, da de vil være nødt til at justere de driftsmæssige procedurer og systemer, de allerede har indført. Omkostningerne forventes at være relativt lave for VIF'er, der befinder sig i opstartsfasen.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

Den foretrukne løsning 2 vil bidrage til en pulje af højt kvalificerede personer, som vil være til gavn for virksomhederne, herunder SMV'erne og mikrovirksomhederne. Aktiviteter i forbindelse med oprettelsen af nye virksomheder vil blive stimuleret gennem øget åbenhed, gennemsigtighed og forenklede procedurer i VIF'erne, hvilket vil resultere i et stigende antal nye virksomheder. 

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder? 

Nej.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? 

Nej.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Gennemførelsen af den foretrukne løsning vil blive overvåget og evalueret regelmæssigt. EIT vil på årsbasis løbende overvåge VIF'ernes driftsmæssige resultater og output på grundlag af en særlig ramme for virkningsindikatorer. Kommissionen vil i 2024 foretage en uafhængig midtvejsevaluering af EIT's økonomiske og samfundsmæssige virkninger, der er tilpasset midtvejsevalueringen af Horisont Europa-programmet.