Bruxelles, den 8.1.2020

COM(2019) 614 final/2

2019/0270(NLE)

This document replaces COM(2019) 614 final of 28.11.2019.
Change of the sensitivity level, deletion of the marking "LIMITED".

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede CETA-Udvalg med hensyn til vedtagelse af listen over voldgiftsmænd i medfør af aftalens artikel 29.8


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag omhandler afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der på Unionens vegne skal indtages i Det Blandede CETA-Udvalg med hensyn til vedtagelse af listen over voldgiftsmænd i aftalens kapitel 29.

2.Baggrund for forslaget

Den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side ("aftalen") blev undertegnet den 30. oktober 2016. I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2017/38 har dele af aftalen fundet midlertidig anvendelse siden den 21. september 2017.

Ved aftalens artikel 26.1 nedsættes Det Blandede CETA-Udvalg bestående af repræsentanter for begge parter. Det Blandede CETA-Udvalg er tillagt beføjelse til at træffe afgørelser efter fælles overenskomst på alle områder, for hvilke der er fastsat bestemmelser i aftalen.

Kapitel 29 omhandler alle tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af aftalens bestemmelser, medmindre andet er fastsat i aftalen.

I henhold til artikel 29.8, stk. 1, skal Det Blandede CETA-Udvalg opstille en liste over mindst 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd i forbindelse med tvister i henhold til kapitel 29 ("den påtænkte retsakt"). Listen skal bestå af tre dellister: én delliste for hver af de to parter og én delliste for de personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandshvervet i panelet.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Partnerne har i fællesskab udarbejdet et udkast til en liste over mulige voldgiftsmænd, der opfylder kravene i artikel 29.8.

Afgørelsen om at opstille denne liste over voldgiftsmænd burde være truffet på det første møde i Det Blandede CETA-Udvalg, og den skal nu træffes snarest muligt for fuldt ud at gennemføre kapitel 29 i aftalen om tvistbilæggelse.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtages der afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter tillige instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 1 .

4.1.2.Anvendelse på det foreliggende tilfælde

Det Blandede CETA-Udvalg er et organ, der er nedsat i medfør af en aftale, nemlig den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side.

Den påtænkte retsakt udgør en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt vil være bindende i henhold til folkeretten, jf. overenskomstens artikel 26,3, stk. 2.

Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have ét materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.

4.2.2.Anvendelse på det foreliggende tilfælde

Det primære mål med og indhold af den påtænkte retsakt vedrører den fælles handelspolitik.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 207 i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 207 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

2019/0270 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede CETA-Udvalg med hensyn til vedtagelse af listen over voldgiftsmænd i medfør af aftalens artikel 29.8

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side ("aftalen") blev undertegnet den 30. oktober 2016.

(2)I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2017/38 2 har dele af aftalen fundet midlertidig anvendelse siden den 21. september 2017.

(3)I aftalens artikel 29.8, stk. 1, fastsættes det, at Det Blandede CETA-Udvalg opstiller en liste på mindst 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd.

(4)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede CETA-Udvalg, bør fastlægges, da den påtænkte afgørelse får bindende virkning for Unionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede CETA-Udvalg, der er oprettet ved den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side, med hensyn til vedtagelse af listen over voldgiftsmænd i medfør af aftalens artikel 29.8 baseres på det udkast til Det Blandede CETA-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Artikel 3

Det Blandede CETA-Udvalgs afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Domstolens dom af 7. oktober 2014 i sag C-399/12, Tyskland mod Rådet, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61 til 64.
(2)    EUT L 11 af 14.1.2017, s. 1080.

Bruxelles, den 8.1.2020

COM(2019) 614 final/2

This document replaces COM(2019) 614 final of 28.11.2019.
Change of the sensitivity level, deletion of the marking "LIMITED".

BILAG

til

forslag til Rådets afgørelse

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede CETA-Udvalg med hensyn til vedtagelse af listen over voldgiftsmænd i medfør af aftalens artikel 29.8


TILLÆG

AFGØRELSE nr. [X/2019]    
TRUFFET AF DET BLANDEDE CETA-UDVALG


af xxx


om opstilling af en liste over voldgiftsmænd
i medfør af aftalens artikel 29.8

DET BLANDEDE CETA-UDVALG HAR —

under henvisning til den samlede økonomi- og handelsaftale ("CETA") mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side ("aftalen"), særlig artikel 29.8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I overensstemmelse med aftalens artikel 30.7, stk. 3, er dele af aftalen blevet anvendt midlertidigt siden den 21. september 2017.

(2)I aftalens artikel 29.8, stk. 1, fastsættes det, at Det Blandede CETA-Udvalg opstiller en liste på mindst 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd. Listen over voldgiftsmænd skal bestå af tre dellister: én delliste for hver af de to parter og én delliste for de personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandshvervet i panelet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.Listen over voldgiftsmænd med henblik på aftalens artikel 29.8 som fastsat i bilaget, opstilles hermed.

2.Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen i Det Blandede CETA-Udvalg.

Udfærdiget i …, den …

På Det Blandede CETA-Udvalgs vegne

Bilag til afgørelse nr. [X/2019] truffet af Det Blandede CETA-Udvalg

Liste over voldgiftsmænd i medfør af aftalens artikel 29.8

Delliste for Canada:

1.Serge Fréchette

2.Valerie Hughes

3.Matthew Kronby

4.Debra Steger

5.J. Christopher Thomas

6.Cherise Valles

Delliste for EU:

1.Claudio Dordi

2.Michael Hahn

3.Pieter Jan Kuijper

4.Hélène Ruiz Fabri

5.Peter Van den Bossche

Delliste over formænd:

1.James Bacchus

2.Christian Häberli

3.Daniel Moulis

4.David Unterhalter

5.Seung Wha Chang