Bruxelles, den 30.8.2019

COM(2019) 379 final

2019/0174(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der på Bonn-overenskomstens andet ministermøde skal indtages på Den Europæiske Unions vegne vedrørende Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 knyttet til ministererklæringen og vedrørende ministererklæringen


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne inden for overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer (Bonn-overenskomsten) i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af ministererklæringen og Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 knyttet dertil.

2.Baggrunden for forslaget

2.1.Overenskomst om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer

Overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer ("Bonn-overenskomsten eller "overenskomsten") har til formål at bekæmpe forurening af Nordsøområdet med olie og andre farlige stoffer og beskytte kystområder mod katastrofer på havet og kronisk forurening fra skibe og offshoreanlæg. Overenskomsten trådte i kraft den 1. september 1989.

Den Europæiske Union (dengang "Det Europæiske Økonomiske Fællesskab") er kontraherende part i overenskomsten (som ændret) 1 . Den Europæiske Unions Nordsøstater 2 er sammen med Norge også kontraherende parter i overenskomsten.

2.2.Bonn-overenskomsten

Overenskomsten har til formål at fremme aktivt samarbejde og gensidig bistand mellem kyststater og Den Europæiske Union om bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer for at beskytte havmiljøet og kyststaternes interesser. Overenskomsten fastlægger derfor, at de kontraherende parter skal udføre overvågning som en hjælp til at opdage og bekæmpe forurening og forebygge, at forskrifter om forureningsbekæmpelse overtrædes. I henhold til Bonn-overenskomsten er Nordsøen opdelt i forskellige zoner, hvor ansvaret for overvågning og vurdering af hændelser er tildelt de kontraherende parter. De kontraherende parter har pligt til at underrette enhver anden kontraherende part herom, hvis de får kendskab til tilstedeværelsen af olie eller andre farlige stoffer, som kan forventes at frembyde en alvorlig trussel mod en anden kontraherende parts kyststrækning eller dermed forbundne interesser. En kontraherende part kan have brug for bistand til at bekæmpe en forurening til havs eller på sine kyster, og i så fald skal de kontraherende parter, som er blevet anmodet om hjælp, gøre alt, hvad der står i deres magt, for at yde sådan bistand i det omfang, deres midler tillader det.

Depositarregeringen for Bonn-overenskomsten er Forbundsrepublikken Tysklands regering (Bonn-overenskomstens artikel 18, stk. 3).

De kontraherende parter træffer afgørelser om overenskomsten i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Bonn-overenskomsten og den tilhørende forretningsorden. De bistås af et sekretariat og en række hjælpeorganer (såsom OTSOPA – arbejdsgruppe om operationelle, tekniske og videnskabelige spørgsmål vedrørende forureningsbekæmpelsesaktiviteter).

2.3.Den påtænkte retsakt – ministererklæringen og Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025

Overenskomsten fejrer sit 50-års-jubilæum i 2019. I den anledning agter de kontraherende parter at vedtage en fælles erklæring ("ministererklæringen") på Bonn-overenskomstens andet ministermøde, som skal afholdes i Bonn den 11. oktober 2019, i nærværelse af mellemstatslige organisationer og observatører fra naboregionerne med ansvar for bekæmpelse af forurening med olie og andre farlige stoffer i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande.

Trods det samlede fald i antallet af utilsigtede olieudslip i europæiske farvande forekommer der stadig af og til større utilsigtede olieudslip (dvs. større end 20 000 t). Selv om landbaserede udledninger er den største kilde til den olie, der ender i havet hvert år, er utilsigtede olieudslip fortsat en væsentlig forureningskilde og udgør 10-15 % af al olie, der hvert år udledes i havet på verdensplan. Ministererklæringen sigter derfor mod at fastsætte en fælles vision for det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande som et havområde uden utilsigtet, undgåelig og forsætlig forurening fra skibsfarten, offshoreproduktion af olie og gas og andre maritime aktiviteter.

De kontraherende parter i overenskomsten skal vise deres stærke engagement i at forfølge en sådan vision ved at bekræfte den fornyede indsats for at opfylde de aftalte målsætninger og opnå bedre forebyggelse, beredskab og reaktion på havforurening i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande. Derfor har de kontraherende parter til hensigt at vedtage Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 – som skal vedlægges ministererklæringen – hvori der fastlægges ambitiøse strategiske mål, operationelle målsætninger og foranstaltninger til gennemførelsen heraf for perioden 2019-2025.

BASAP 2019-2025 har til formål at befordre gennemførelsen af Bonn-overenskomsten. Planen fastlægger visionen, de strategiske mål og de operationelle målsætninger samt specifikke målbare foranstaltninger og realistiske delmål for perioden 2019-2025 for at vejlede og målrette arbejdet hos de kontraherende parter. I BASAP anerkendes behovet for at opretholde veletablerede systemer og videreføre overenskomstens operationelle karakter. Samtidig udtrykkes mulighederne for at skærpe denne indsats og udvikle nye retninger.

Den første handlingsplan for Bonn-overenskomsten blev vedtaget på det første ministermøde i Dublin i 2010. Den er siden blevet fornyet og ajourført for perioderne 2013-2016 og 2016-2019 på møderne mellem overenskomstens kontraherende parter.

3.Holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Unionen sigter mod et højt miljøbeskyttelsesniveau, især gennem fremme af foranstaltninger på internationalt plan til afhjælpning af regionale miljøproblemer 3 . Unionen ønsker også at tilskynde til samarbejde for at effektivisere systemerne til forebyggelse og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, navnlig gennem fremme af et konsistent internationalt civilbeskyttelsesarbejde 4 .

Bonn-overenskomstens kontraherende parter har i 50 år haft et vellykket samarbejde om at forebygge og bekæmpe havforurening i det udvidede Nordsøområde fra skibe og offshoreanlæg. Arbejdet i forbindelse med Bonn-overenskomsten omfatter videnskabelige, tekniske og operationelle aktiviteter. De kontraherende parter har opnået en høj grad af ekspertise i at håndtere trusler mod havmiljøet og er parate til at tage nye udfordringer op. BASAP 2019-2025 vil vejlede og målrette de igangværende og nye opgaver med ministererklæringens blåstempling.

Unionen er kontraherende part i Bonn-overenskomsten og interesseret i at styrke det regionale samarbejde om bekæmpelse af forurening i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande. Unionen bør derfor støtte vedtagelsen af ministererklæringen af 2019 og dermed godkendelsen af den strategiske handlingsplan 2019-2025 knyttet dertil i overensstemmelse med den gældende procedure i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal der træffes afgørelser om, "hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også retsforskrifter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 5 .

4.1.2.Anvendelse i den konkrete sag

Ministermødet er mødet mellem de kontraherende parter på ministerielt niveau. Det indkaldes ad hoc i anledning af 50-året for Bonn-overenskomsten og de påtænkte ændringer heraf.

Det andet ministermøde mellem de kontraherende parter finder sted den 11. oktober 2019. På dette møde skal der vedtages en ministererklæring for at bekræfte de kontraherende parters fornyede indsats for at opfylde de aftalte målsætninger og opnå bedre forebyggelse, beredskab og reaktion på havforurening i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande. Derfor har de kontraherende parter til hensigt at vedtage Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 – som skal vedlægges ministererklæringen – hvori der fastlægges ambitiøse strategiske mål, operationelle målsætninger og foranstaltninger til gennemførelsen heraf for perioden 2019-2025.

BASAP 2019-2025 har retsvirkninger for de kontraherende parter. Planen vil vejlede og målrette de igangværende og nye opgaver med ministererklæringens blåstempling. Den skal befordre gennemførelsen af Bonn-overenskomsten ved at fastlægge visionen, de strategiske mål og de operationelle målsætninger for overenskomsten samt specifikke målbare foranstaltninger og realistiske delmål, der skal nås af de kontraherende parter i perioden 2019-2025, med det formål at vejlede og målrette arbejdet hos de kontraherende parter. I BASAP anerkendes behovet for at opretholde veletablerede systemer og videreføre overenskomstens operationelle karakter. Samtidig udtrykkes mulighederne for at skærpe denne indsats og udvikle nye retninger.

Den påtænkte retsakt hverken supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for overenskomsten.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller disse elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have ét materielt retsgrundlag, nemlig det, som det primære eller fremherskende formål eller element tilsiger.

Hvis den påtænkte retsakt samtidig forfølger flere formål eller har flere elementer, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, skal det materielle retsgrundlag for en afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, undtagelsesvis omfatte de forskellige retsgrundlag svarende til de pågældende formål eller elementer.

4.2.2.Anvendelse i den konkrete sag

Forslaget til Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 forfølger målsætninger og rummer elementer inden for miljøbeskyttelse og internationalt civilbeskyttelsessamarbejde. Disse elementer af den påtænkte retsakt er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, samtidig med at der vil blive arbejdet for at fremme yderligere konsistens i det internationale civilbeskyttelsesarbejde 6 .

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor følgende bestemmelser: artikel 191 i TEUF og artikel 196 i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 191 i TEUF og artikel 196 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da resultatet af afgørelserne på mødet mellem de kontraherende parter bliver en ændring af Bonn-overenskomsten, bør afgørelserne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2019/0174 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der på Bonn-overenskomstens andet ministermøde skal indtages på Den Europæiske Unions vegne vedrørende Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 knyttet til ministererklæringen og vedrørende ministererklæringen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 196 og 191, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer ("Bonn-overenskomsten eller "overenskomsten") blev indgået af Unionen (dengang "Det Europæiske Økonomiske Fællesskab") ved Rådets afgørelse 84/358/EØF af 28. juni 1984 7 . Overenskomsten trådte i kraft den 1. september 1989. Overenskomsten blev ændret i 1989, og ændringerne trådte i kraft den 1. april 1994. Unionen (dengang "Det Europæiske Økonomiske Fællesskab") godkendte disse ændringer ved Rådets afgørelse 93/540/EØF af 18. oktober 1993 8 .

(2)Overenskomsten fejrer sit 50-års-jubilæum i 2019. I den anledning agter de kontraherende parter at vedtage en ministererklæring ("ministererklæringen") på Bonn-overenskomstens andet ministermøde, som skal afholdes i Bonn den 11. oktober 2019, i nærværelse af mellemstatslige organisationer og observatører fra naboregionerne med ansvar for bekæmpelse af forurening med olie og andre farlige stoffer i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande.

(3)I anerkendelse af 50 års vellykket samarbejde inden for rammerne af Bonn-overenskomsten og de fælles fordele ved at forny det regionale samarbejde om forebyggelse, beredskab og reaktion på utilsigtet og ulovlig havforurening fra maritime aktiviteter i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande sigter ministererklæringen fra 2019 mod at fastsætte en fælles vision for det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande som et havområde uden utilsigtet, undgåelig og forsætlig forurening fra skibsfarten, offshoreproduktion af olie og gas og andre maritime aktiviteter.

(4)De kontraherende parter i overenskomsten skal vise deres stærke engagement i at forfølge en sådan vision ved at bekræfte den fornyede indsats for at opfylde de aftalte målsætninger og opnå bedre forebyggelse, beredskab og reaktion på havforurening i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande. Derfor har de kontraherende parter til hensigt at vedtage Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan 2019-2025 – som skal vedlægges ministererklæringen – hvori der fastlægges ambitiøse strategiske mål, operationelle målsætninger og foranstaltninger til gennemførelsen heraf for perioden 2019-2025.

(5)Det er vigtigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Bonn-overenskomstens andet ministermøde, idet den afgørelse, som skal vedtages på mødet, får retsvirkninger for Unionen.

(6)Da Unionen er kontraherende part i Bonn-overenskomsten og interesseret i at styrke samarbejdet om bekæmpelse af forurening i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande, bør ministererklæringen af 2019, som godkender den dertil knyttede strategiske handlingsplan 2019-2025, undertegnes og støttes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på ministermødet, er at støtte vedtagelsen af ministererklæringen og Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 knyttet dertil.

Der kan foretages mindre ændringer i udkastet til Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025, uden at der sås tvivl om Unionens støtte.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formanden

(1)    Rådets afgørelse 84/358/EØF af 28. juni 1984 om indgåelse af overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer (EFT L 188 af 16.7.1984, s. 7). Overenskomsten blev ændret i 1989, og ændringerne trådte i kraft den 1. april 1994. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab godkendte disse ændringer ved Rådets afgørelse 93/540/EØF af 18. oktober 1993 (EFT L 263 af 22.10.1993, s. 51).
(2)    Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (status for ratifikationer den 10.4.2019).
(3)    Artikel 191 i TEUF.
(4)    Artikel 196 i TEUF.
(5)    Domstolens dom af 7. oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.
(6)    Navnlig idet de kontraherende parter i Bonn-overenskomsten kan benytte EU-civilbeskyttelsesmekanismen (jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013, EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).
(7)    EFT L 188 af 16.7.1984, s. 7.
(8)    EFT L 263 af 22.10.1993, s. 51.

Bruxelles, den 30.8.2019

COM(2019) 379 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om den holdning, der på Bonn-overenskomstens andet ministermøde skal indtages på Den Europæiske Unions vegne vedrørende Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 knyttet til ministererklæringen og vedrørende ministererklæringen


BILAG 1

Ministererklæring

Bonn, Tyskland, den 11. oktober 2019

VI MINISTRE OG EUROPA-KOMMISSIONENS MEDLEM med ansvar for bekæmpelse af forurening med olie og andre farlige stoffer i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande, som har været samlet i Bonn den 11. oktober 2019 til Bonn-overenskomstens andet ministermøde i nærværelse af mellemstatslige organisationer og observatører fra naboregionerne,

SOM ANERKENDER 50 års vellykket samarbejde inden for rammerne af Bonn-overenskomsten og de fælles fordele ved at forny det regionale samarbejde om forebyggelse, beredskab og reaktion på utilsigtet og ulovlig havforurening fra maritime aktiviteter i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande,

SOM BIFALDER Spaniens tiltrædelse af Bonn-overenskomsten og justeringen af ansvarszonen mellem Frankrig og Spanien, hvorefter grænserne for Bonn-overenskomstens havområde omfatter Biscayabugten,

SOM SIGTER mod at øge beskyttelsen af vores kyst- og havmiljø mod havforurening som følge af aktiviteter i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande og styrke den måde, hvorpå vi samarbejder om forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med forurening,

SOM TAGER HENSYN TIL den rolle, som Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) spiller i reguleringen af den globale skibsfart for at beskytte havmiljøet og folkesundheden, udformningen af en integreret EU-havpolitik og relevante EU-bestemmelser 1 vedrørende havforurening og hændelser på havet,

SOM FORTSAT samordner landenes nationale indsats på (sub)regionalt plan til gavn for alle og under hensyntagen til de kontraherende parters indberetningsforpligtelser,

SOM GØR BRUG af bredt accepterede informationssystemer, der er defineret som standard hos kompetente internationale organisationer,

OG SOM BEMÆRKER den fortsatte vækst i søtransport og andre maritime aktiviteter såsom offshoreudvinding af olie og gas såvel som det forhold, at der altid vil være en risiko trods det faldende antal iagttagne udslip de seneste år,

HAR VEDTAGET følgende fælles erklæring:

1.    Vi har en vision for det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande som et havområde uden utilsigtet, undgåelig og forsætlig forurening fra skibsfarten, offshoreproduktion af olie og gas og andre maritime aktiviteter.

2.    Vi bifalder IMO's regler, som har ført til en nedbringelse af havforureningen. Trods den brede vifte af foranstaltninger, der er truffet de seneste år, er utilsigtet og ulovlig forurening med andre stoffer end olie ikke desto mindre fortsat en væsentlig trussel mod det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande.

3.    Vi er yderst bevidste om vores hav- og kystmiljøs økonomiske og samfundsmæssige værdi og erkender, at omkostningerne ved at råde over tilstrækkelige ressourcer til forebyggelse, beredskab og reaktion er lave sammenlignet med, hvad det vil koste at rense op efter større forureningshændelser.

4.    Vi understreger betydningen af effektiv forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med maritime nødsituationer. Vi bekræfter vores engagement i et aktivt samarbejde i henhold til Bonn-overenskomsten om planlægning, oplæring og operationel afprøvning af katastrofeberedskabssystemer, herunder fælles operationelle beredskabsøvelser. Vi anerkender betydningen af det overordnede europæiske samarbejde gennem katastrofeberedskabskoordineringscentret (ERCC) og i samordning med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA).

5.    Vi bifalder det veletablerede system til luft- og satellitovervågning af skibsfart, offshoreproduktion af olie og gas og andre maritime aktiviteter i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande som en vigtig støtte til påvisning af mulig forurening og afskrækkelse af ulovlig udledning i havet samt opfyldelse af vores forpligtelser i henhold til MARPOL-konventionen.

6.    Vi bifalder national og regional anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), som er indført som en ny tjeneste til havovervågning, overvågning af skibsfartens udledninger til luften og forureningsberedskab, og tilskynder de kontraherende parter til at udveksle viden og erfaring med deres nationale RPAS-systemer og disses rolle i deres håndhævelsespraksis.

7.    Vi bekræfter vores forpligtelse til at videreføre nationale flyprogrammer og fælles operationer såsom CEPCO-flyvninger (Coordinated Extended Pollution Control Operation Flights) og bifalder satellitbilledtjenesten, som leveres af EMSA gennem CleanSeaNet, som et bidrag til bedre forureningsforebyggelse og -beredskab.

8.    Vi bifalder udviklingen og den løbende ajourføring af Bonn-overenskomstens manualer og regelsæt, herunder forureningsbekæmpelsesmanualen (Bonn Agreement Counter Pollution Manual) og olieudslipsregelsættet (Bonn Agreement Oil Appearance Code), som er enestående informationskilder til arbejdet med forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med forurening og er blevet anerkendt på verdensplan i forbindelse med den internationale konvention OPRC (International Convention on Oil Pollution Preparedness, Response and Co-operation) og den tilhørende HNS-protokol (Hazardous and Noxious Substances).

9.    Vi bekræfter vores engagement i at opretholde og ajourføre Bonn-overenskomstens fælles beredskabsplaner for hændelser på havet (DENGERNETH-planen, MANCHEPLAN, NORBRIT-planen og Quadripartite Zone-planen), som er et vigtigt redskab til iværksættelse af reaktionsaktiviteter på tværs af grænserne umiddelbart efter en hændelse, uanset i hvilken national ansvarszone udslippet oprindelig er sket.

10.    Idet vi indser de foranderlige risici ved øget transport af farlige og giftige stoffer, større skib, selvstyrende skibe, nye brændstoffer, vedvarende tæt skibstrafik, offshoreproduktion af olie og gas samt andre maritime aktiviteter, bemærker vi betydningen af at opretholde en tilstrækkelig balance i midlerne til at sikre effektiv forebyggelse af og reaktion på forurening i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande. Vi er enige om, at yderligere udvikling af beredskabskapaciteten i Bonn-overenskomstens område bør baseres på nationale og fælles risikovurderinger.

11.    Vi bekræfter vores fælles engagement i at forebygge havforurening, som påvirker luftkvaliteten, ved at samarbejde om og i fællesskab bidrage til at gennemføre og håndhæve internationale havforureningsregler og -standarder samt sikre ensartede spilleregler for de erhvervsdrivende. Vi gentager, at gennemførelsen af direktiv 2016/802/EU 2 var vellykket og afspejlede kravene om et lavt svovlniveau i de europæiske SOx-emissionskontrolområder (SECA'er) (maksimalt svovlindhold på 0,10 % pr. 2015), og vi minder også om de seneste IMO-forpligtelser til at sikre konsekvent gennemførelse af den globale svovlgrænse (0,50 % pr. 2020) i henhold til bilag VI til MARPOL-konventionen. Den koordinerede og solide håndhævelsesordning for disse krav, herunder i Nordsø-SOx-emissionskontrolområdet, gav sig sammen med en høj grad af regeloverholdelse blandt skibe i hele EU udslag i en betydelig nedbringelse af svovldioxidforureningen i kystområder og byer. Vi bifalder udviklingen af vores fælles engagement i at bidrage kollektivt til overvågningen af håndhævelsen af MARPOL-bilag VI og ikrafttrædelsen af Nordsøen som et NOx-emissionskontrolområde (NECA) fra 2021. De kontraherende parter bevarer retten til frit at vælge, hvilke midler de vil anvende til deltagelsen i overvågningsforanstaltningerne.

12.    Vi erkender, at bestemmelser såsom udpegningen af Nordsøen som et særligt havområde i henhold til bilag I og V til MARPOL ikke virker effektivt, hvis de ikke håndhæves korrekt. I denne forbindelse bifalder vi det vellykkede arbejde, som OSPAR-netværket NSN (North Sea Network of Investigators and Prosecutors) har gjort for at fremme håndhævelsen af forureningsregler og -standarder, og er enige om at fortsætte samarbejdet med netværket om håndhævelse af alle relevante bilag til MARPOL-konventionen.

13.    Vi bekræfter vores engagement i korrekt gennemførelse og håndhævelse af direktiv 2005/35/EF3 om forurening fra skibe og sanktioner for overtrædelser (som ændret), navnlig for så vidt angår overvågnings- og håndhævelsessamarbejde, opfyldelse af indberetningsforpligtelser og effektive sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening.

14.    Vi bifalder Rådets og Europa-Parlamentets vedtagelse af det reviderede direktiv om modtagefaciliteter i havne3 og forpligter os til at udveksle oplysninger og samarbejde om at forebygge ulovlig udtømning af affald i havet.

15.    Vi bifalder vedtagelsen af det nye evaluerings- og harmoniseringstiltag fra IMO (Evaluation and harmonization of rules and guidance on the discharge of liquid effluents from EGCS into waters, including conditions and areas) som et vigtigt værktøj til at opnå en bedre forståelse af virkningerne for havmiljøet af vaskevand udledt fra gasvaskere/rensningssystemer til udstødningsgas (EGCS).

16.    Vi understreger behovet for koordinerede forsknings- og udviklingsprogrammer med henblik på at sikre, at forureningsbekæmpelsesforanstaltninger gennemføres med de bedste tilgængelige teknikker og det bedste tilgængelige udstyr i forbindelse med løsning af eksisterende og kommende problemer, f.eks. indførelsen og den øgede brug af nye brændstoffer, som er udviklet til at overholde skærpede emissionskrav, og som synes at kræve innovativ reaktionsteknologi. Vi bekræfter, at beslutningstagningsprocesserne understøttes af bedste tilgængelige viden, metoder og støtteredskaber. Vi bemærker identificeringen af forsknings- og udviklingsprioriteterne i henhold til Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan 2019-2025.

17.    Vi bemærker udviklingen af integrerede tilgange til maritim forvaltning og betydningen af at styrke vores samarbejde med de relevante maritime sektorer og organer for at nærme os en mere helhedsorienteret forvaltning af vores have med det slutmål at opnå god miljøtilstand i havområder i overensstemmelse med EU's havstrategirammedirektiv 3 .

18.    Vi bifalder IMO's handlingsplan for bekæmpelse af plastaffald i havet fra skibe (IMO Action Plan to Address Marine Plastic Litter from Ships), som skal skærpe de eksisterende regler og indføre nye støtteforanstaltninger til bekæmpelse af det betydelige problem med plastaffald i havmiljøet.

19.    Vi bekræfter vores engagement i samarbejdet med andre kompetente internationale og regionale organisationer og organer, navnlig Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), OSPAR- og Helsingforskommissionen, Lissabonaftalen, Københavnsaftalen, det regionale beredskabscenter for Middelhavet REMPEC, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Arktisk Råd, med henblik på at udveksle erfaringer og god praksis og nå vores fælles mål.

På baggrund af det foranstående og et stærkt engagement i at forfølge vores vision bekræfter vi den fornyede indsats for at opfylde de aftalte målsætninger og opnå bedre forebyggelse, beredskab og reaktion på havforurening i det udvidede Nordsøområde med tilstødende farvande og har VEDTAGET Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan for 2019-2025, jf. bilag I, med fastlæggelse af ambitiøse strategiske mål, operationelle målsætninger og foranstaltninger til gennemførelsen heraf for perioden 2019-2025.

BILAG 2

Bonn-overenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP)

2019-2025

Indledning

Bonn-overenskomstens centrale opgave er at samarbejde regionalt om at forebygge og bekæmpe havforurening i det udvidede Nordsøområde fra skibe og offshoreanlæg, udføre overvågning som en hjælp til at opdage og bekæmpe forurening på havet og rense op efter katastrofer på havet og ulovlig forurening. Det er resultaterne af 50 års videnskabeligt, teknisk og operationelt arbejde i henhold til Bonn-overenskomsten. De kontraherende parter i Bonn-overenskomsten har samarbejdet om at skabe en høj grad af ekspertise i håndteringen af trusler mod havmiljøet og er parate til at tage nye udfordringer op i samarbejde med de kontraherende parter og som deltagere i det internationale samfund.

Bonn-overenskomsten er den ældste regionale mellemstatslige aftale om et beredskab mod forureningshændelser. Overenskomsten er den mekanisme, hvorved Nordsøstaterne og Den Europæiske Union arbejder sammen om at bistå hinanden med bekæmpelse af forurening fra katastrofer på havet og kronisk forurening fra skibe og offshoreanlæg i Nordsøområdet. Den blev undertegnet i 1969 af otte stater rundt om Nordsøen: Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Norge, Sverige og Det Forenede Kongerige, kort efter at olietankeren "Torrey Canyon" grundstødte ud for Cornwall i 1967, hvorved 117 000 t råolie strømmede ud og skabte den første store forureningskatastrofe, der påvirkede Vesteuropa. Bonn-overenskomsten blev imidlertid ikke taget i brug førend i slutningen af 1970'erne efter to andre større forureningshændelser, nemlig et blowout på "Ekofisk" i 1977 og olieudslippet fra det forliste "Amoco Cadiz" i 1978. Overenskomsten har fungeret effektivt lige siden og blev udvidet i 1983 til også at omfatte andre farlige stoffer og i 1987 til at omfatte overvågningssamarbejde. En yderligere udvidelse skete i 2010, da Irland sluttede sig til, og overenskomsten blev udvidet til at dække irske farvande og de tilstødende norske og britiske farvande.

Trods det samlede fald i antallet af utilsigtede olieudslip i europæiske farvande forekommer der stadig af og til større utilsigtede olieudslip (dvs. større end 20 000 t). Selv om landbaserede udledninger er den største kilde til den olie, der ender i havet hvert år, er utilsigtede olieudslip fortsat en væsentlig forureningskilde og udgør 10-15 % af al olie, der hvert år udledes i havet på verdensplan.

BASAP 2019-2025 har til formål at befordre gennemførelsen af Bonn-overenskomsten for at bidrage til forebyggelse af havforurening generelt og klare fremtidens udfordringer såsom det uundgåelige paradigmeskift på markederne for energi og naturressourcer, de miljømæssige udfordringer, som blev identificeret i Parisaftalen 2015, og presset på maritim fysisk planlægning, som kan medføre andre risici på havet. På baggrund af denne udvikling og det markante fald i utilsigtede olieudslip i europæiske farvande de seneste 30 år må olieforureningsberedskaberne udvide deres fokusområde fra olie til alle typer havforurening, som kan måles og/eller renses op. En central ny udfordring for Bonn-overenskomsten, som blev fundet ved hjælp af SWOT-analysen, bliver luftforureningen, som påvirker økosystemerne og folkesundheden i kystegne med høj befolkningstæthed (MARPOL-bilag VI).

BASAP 2019-2025 gennemføres af sine kontraherende parter, ved at de:

·holder deres ansvarszoner under overvågning for trusler om havforurening, forurening af det tilhørende luftrum over havet, herunder samordning af luft- og satellitovervågning

·underretter hinanden om sådanne trusler

·vedtager fælles operationelle tilgange, så de kan stole på hinanden med hensyn til at overholde de nødvendige standarder for forebyggelse og oprensning

·vedtager fælles og koordinerede operationelle tilgange til overvågning og håndhævelse af overholdelsen af MARPOL-bilag VI

·støtter hinanden (på anmodning) i beredskabsindsatser

·udveksler information om forskning og udvikling og god praksis og

·udfører fælles øvelser.

Vision

Bonn-overenskomstens vision er:

et rent udvidet Nordsøområde uden utilsigtet og ulovlig forurening fra skibsfarten og andre maritime aktiviteter

Det udvidede Nordsøområde understøtter forskelligartede og produktive økosystemer og er afgørende for millioner af menneskers hverdag. Dele af det udvidede Nordsøområde lægger vande til nogle af de travleste sejlruter i verden. Visionen for Bonn-overenskomsten er derfor i videst muligt omfang at minimere forureningstruslen fra utilsigtet og ulovlig forurening fra skibe og andre maritime aktiviteter.

For at opfylde denne vision er der fastlagt følgende strategiske mål for Bonn-overenskomsten:

(a)identificere og afhjælpe nye problemer i den maritime sektor generelt, som påvirker havmiljøet inden for Bonn-overenskomstens anvendelsesområde

(b)identificere og evaluere nye muligheder for at mindske risiciene for havmiljøet baseret på bedste tilgængelige teknikker (BAT) og bedste miljøpraksis (BEP)

(c)identificere og evaluere nye tilgange til overvågning for at sikre, at man følger bedste tilgængelige teknikker og bedste miljøpraksis

(d)reagere hensigtsmæssigt på nyidentificerede risici for havmiljøet under hensyntagen til OTSOPA's anbefalinger og

(e)udnytte BE-AWARE projekt I og II fuldt ud til at identificere de mest effektive foranstaltninger til nedbringelse af og reaktion på risici i fremtiden.

Strategiske mål

A.    Forebyggelse af ulovlig og utilsigtet forurening gennem samarbejde og kollektiv håndhævelse af internationale havforureningsregler og -standarder, herunder overholdelse af MARPOL-bilagene

Trods den brede vifte af foranstaltninger, der er truffet de seneste år, er ulovlig og utilsigtet forurening fortsat en væsentlig trussel mod det udvidede Nordsøområde. Samarbejde om virksom og effektiv håndhævelse heraf er et vigtigt redskab til beskyttelse af havmiljøet.

De internationale regler om havforurening stammer fra den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (MARPOL), som blev ajourført i 1978. MARPOL blev udformet af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og tager sigte på at forebygge og minimere forurening fra skibe af driftsmæssige eller utilsigtede årsager ifølge seks tekniske bilag, der dækker havforurening, se bilag I: Aktuelle MARPOL-tekster til bilag I-VI.

Bilag I – Regulations for the Prevention of Pollution by Oil (olie)

Bilag II – Regulations for the Prevention of Pollution by Noxious Liquid Substances in Bulk (skadelige flydende stoffer i bulk)

Bilag III – Regulations for the Prevention of Pollution by Harmful Substances Carried by Sea in Packaged Form (skadelige stoffer i emballage)

Bilag IV – Regulations for the Prevention of Pollution by Sewage from Ships (kloakspildevand)

Bilag V – Regulations for the Prevention of Pollution by Garbage from Ships (affald)

Bilag VI – Regulations for the Prevention of Air Pollution from Ships (luftforurening).

Der skal etableres fælles og koordinerede operationelle tilgange til overvågning af regeloverholdelsen for at sikre ensartet og konsekvent gennemførelse og håndhævelse af MARPOL-bilagene og navnlig gennemførelse og håndhævelse af Nordsø-emissionskontrolområdet (ECA) i henhold til MARPOL-bilag VI vedrørende svovl og nitrogenoxider samt med henblik på ikrafttrædelsen i 2020 af den globale svovlgrænse for skibe, der sejler uden for emissionskontrolområder.

B.    Fremme og etablering af et effektivt nødberedskab

Der er indført internationale og europæiske forpligtelser for at sikre, at staterne i det udvidede Nordsøområde har beredskabet til at reagere i tilfælde af forureningshændelser, herunder globale protokoller og regionale fælles ansvarszoner. Der er brug for samarbejde med andre regionale og internationale organisationer for at finde synergier og undgå overlapninger. Relevant viden, planlægning, oplæring og operationel afprøvning af katastrofeberedskabssystemer er nødvendigt for at sikre et effektivt beredskab. Ved planlægningen af forureningsbekæmpelsesforanstaltninger bør der tages hensyn til den bedste foreliggende miljømæssige rådgivning.

C.    Tilrettelæggelse af optimal beredskabskapacitet

   Trods alle bestræbelser på at øge søfartssikkerheden vil der altid være en risiko for ulykker. Stigende søtransportmængder og farligt og giftigt gods i lasten øger risikoen for havmiljøet. De kontraherende parter har allerede lagt betydelige kræfter og midler i en tilstrækkelig beredskabskapacitet. For at effektivisere yderligere, ikke mindst i økonomisk henseende, bør videreudviklingen af beredskabskapaciteten bygges på risikovurderinger, mangelanalyser og regionale og subregionale tilgange. Der er brug for koordinerede forsknings- og udviklingsprogrammer med henblik på at sikre gennemførelsen af forureningsbekæmpelsesforanstaltninger med bedste tilgængelige teknologi og udstyr.

For at opfylde de strategiske mål for Bonn-overenskomsten er der fastlagt følgende operationelle målsætninger:

Operationelle målsætninger

Operationelle målsætninger vedrørende strategisk mål A (forebyggelse):

A.I    foretage tilstrækkelig overvågning af skibsfarten og de maritime aktiviteter i det udvidede Nordsøområde og sikre effektiv indberetning af observationer i Bonn-overenskomstens ansvarszoner

A.II    stille ledelse og mandskab til rådighed med ajourført information om planlægning og udførelse af forureningsbekæmpelsesflyvninger inden for Bonn-overenskomstens område

A.III    sikre fælles operationelle tilgange til overvågning af overholdelsen af MARPOL-bilagene

A.IV    sikre en effektiv indsamling af bevismateriale i tilfælde af forureningshændelser og et tæt samarbejde med efterforskere og anklagere om håndhævelse af havforureningsregler og -standarder i det udvidede Nordsøområde

A.V    kommunikere og formidle information til offentligheden og på ekspertniveau om forebyggelse af ulovlig og utilsigtet forurening.

Målsætninger for gennemførelsen af strategisk mål B (beredskab):

B.I    etablere en fælles forståelse af den måde, der egner sig bedst til at reagere på nødsituationer på havet og sikre bevidsthed om nationale beredskabssystemer og —strategier

B.II    opretholde et tilstrækkeligt niveau af oplæring af det ansvarlige personale og samarbejdet mellem de kontraherende parters bekæmpelsesenheder og fremme beredskabet til effektive multinationale bekæmpelsesoperationer

B.III    sikre, at de kontraherende parters beredskabsindsats er korrekt tilrettelagt for at beskytte havmiljøet, og at der foretages prioriteringer på det mest hensigtsmæssige grundlag

B.IV    samarbejde med andre internationale og europæiske organisationer samt maritime naboregioner for at finde synergier og undgå overlapninger.

Målsætninger for gennemførelsen af strategisk mål C (reaktion):

C.I    sikre, at de kontraherende parter har en klar forståelse af de måder, hvorpå de andre reagerer på hændelser, for at fremme udviklingen af bedste praksis

C.II    opretholde og ajourføre fælles operationelle tilgange til forureningshændelser og fremme udviklingen og den fælles forståelse af egnede beredskabsstrategier

C.III    fremme koordinerede forsknings- og udviklingsprogrammer for beredskabsteknologier, udstyr og andre operationelle midler

C.IV    sikre, at der fastholdes en tilstrækkelig balance i midlerne til beredskabsarbejdet i Nordøstatlanten baseret på subregionale risikovurderinger.

Foranstaltninger

For at opfylde visionen, de strategiske mål og de operationelle målsætninger fastlægger Bonn-overenskomstens handlingsplan (BASAP) specifikke målbare foranstaltninger og realistiske delmål for perioden 2019-2025 for at vejlede og målrette arbejdet hos de kontraherende parter. I BASAP anerkendes behovet for at opretholde veletablerede systemer og fortsætte det praktiske arbejde, der er nødvendigt for at videreføre overenskomstens operationelle karakter. Samtidig udtrykkes mulighederne for at skærpe denne indsats og udvikle nye retninger.

For Bonn-overenskomsten er følgende foranstaltninger fastlagt:

Foranstaltninger vedrørende strategisk mål A (forebyggelse):

A.1    foretage luft- og satellitovervågningsoperationer, herunder nationale flyvninger, regionale flyvninger, TdH-flyvninger (Tour d'Horizon) og CEPCO-/SuperCEPCO-flyvninger, for at opdage, undersøge, indsamle bevismateriale og overvåge udledning af olie og andre farlige stoffer

A.2    opretholde et effektivt standardindberetningssystem og anvende systemet til at indberette påvist forurening til Bonn-overenskomsten samt til Kommissionen inden for rammerne af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og til IMO

A.3    udnytte satellitbilledtjenester fuldt ud i samarbejde med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og følge med den seneste udvikling på området for pseudo-satelliter (HAPS) og fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), som er gjort tilgængelige for staterne i det udvidede Nordsøområde, og oprette et harmoniseret system i hele det udvidede Nordsøområde til forbedring af opdagelse af forureningshændelser

A.4    øge samarbejdet om afsløring af overtrædelser af reglerne i MARPOL-bilag V og håndhævelse

A.5    øge samarbejdet om afsløring af overtrædelser af reglerne i MARPOL-bilag VI og håndhævelse, herunder gennem den eksisterende håndhævelsesordning for havnestatskontrol, samt anvende avancerede målretningsværktøjer til overvågning af overholdelse og udveksling af resultatet af håndhævelsesindsatsen i fælles informationssystemer (f.eks. THETIS-EU)

A.6    vedligeholde og ajourføre Bonn-overenskomstens flyvningshåndbog (Aerial Operations Handbook) og BAOAC-fotoatlas

A.7    vedligeholde og ajourføre manualen om ulovlig olieforurening (North Sea Manual on Maritime Oil Pollution Offences) i samarbejde med OSPAR-netværket NSN

A.8    samarbejde gennem OSINet om identificering af olieudslip, herunder kalibreringsøvelser mellem laboratorier og videreudvikling af fælles metoder til identificering af olieudslip

A.9    styrke samarbejdet med efterforskere og anklagere

a.    identificere muligheder for at skabe opmærksomhed omkring domme for ulovlig havforurening inden 2022 i samarbejde med NSN

b.    indføre procedurer for offentliggørelse af miljøresultatlister for relevante shippingvirksomheder og rederier inden 2025 i samarbejde med NSN

A.10    samarbejde med IMO for at fastslå, hvordan Bonn-overenskomsten kan bidrage yderligere til overholdelsen af MARPOL-bilag VI under hensyntagen til de seneste IMO-nyheder vedrørende gennemførelsen af den globale svovlgrænse i 2020 (f.eks. en skærpet havnestatskontrolordning og forbuddet mod at sejle på brændstof med et svovlindhold på over 0,50 %)

A.11    støtte processen gennem Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC) under IMO vedrørende revision af MARPOL-bilag II om udledningsbetingelser for højviskose stoffer og hærdningsstoffer

A.12    vedligeholde og ajourføre Bonn-overenskomstens websted og udbredelsen af elektroniske publikationer (dvs. manualer, håndbøger og rapporter)

A.13    støtte/fremme anbefalinger af forebyggende foranstaltninger inden for BE-AWARE-projekterne.

Foranstaltninger vedrørende strategisk mål B (beredskab):

B.1    vedligeholde og ajourføre kapitlerne i Bonn-overenskomstens forureningsbekæmpelsesmanual, så de opfylder behovene

B.2    fremme informationsudveksling om potentielt forurenende vrag og udvikling af nationale databaser

B.3    planlægge og udføre regionale og subregionale operationelle øvelser og oplæring

B.4    fremme udviklingen af nationale miljørådgivningssystemer og tilhørende informationsudveksling

B.5    opretholde informationsudvekslingen med andre regionale og internationale organisationer, især EU-civilbeskyttelsesmekanismen (UCPM), EMSA, EPPR-arbejdsgruppen (Emergency Prevention, Preparedness and Response) under Arktisk Råd, HELCOM, IMO, OSPAR-kommissionen, Lissabonaftalen og REMPEC gennem deltagelse i intersekretariatmøder, og i relevant omfang øge samarbejdet med disse organisationer, f.eks. med hensyn til fælles udvikling af beredskabsmanualen om farlige og giftige stoffer (HNS Response Manual)

B.6    udbygge samarbejdet med OSPAR-kommissionen og andre internationale organisationer, som arbejder med beskyttelse af havmiljøet mod forurening og offshoreanlæg

B.7    udvikle en HNS-strategi for samarbejdet med andre internationale organisationer, f.eks. HELCOM, EMSA og CTG (den rådgivende tekniske gruppe), om at gennemføre OPRC-principper om farlige og giftige stoffer

B.8    samarbejde med IMO for at fastslå, hvordan Bonn-overenskomsten kan bidrage yderligere til at styrke den internationale gennemførelse af OPRC's HNS-protokol

B.9    videreudvikle beredskabskapaciteten på grundlag af miljørisikoanalyser for at følge med ændringerne i risici på havet.

Foranstaltninger vedrørende strategisk mål C (reaktion):

C.1    opretholde et system for indberetning af forureningshændelser og identificering af indhøstet erfaring

C.2    vedligeholde og ajourføre fælles beredskabsplaner for hændelser på havet (DENGERNETH-planen, MANCHEPLAN, Quadripartite Zone-planen, NorBrit-planen [Biscayabugtplanen])

C.3    styrke udviklingen af fælles tilgange til beredskabet vedrørende vilde dyr, herunder identificering af bedste praksis og kommunikation til offentligheden om beredskabsarbejdet vedrørende vilde dyr

C.4    udveksle erfaringer med forureningsberedskab i havvindmølleparker

C.5    fremme forbindelser og koordinering med kystberedskabet

C.6    fremme forskning og udvikling og informationsudveksling om beredskabsteknologier, udstyr og andre operationelle midler, navnlig om integrerede overvågningssensorer, beredskabsteknologi til reaktion på ulykker om natten, i nedsat sigtbarhed og under dårlige vejrforhold, om eftersøgning og bjærgning af containere tabt til havs, ulykker med svær olie og kemikalier og ulykker med nye typer brændstof

C.7    fremme fælles prioriterede mål for forskning udarbejde et fælles forskningsforslag inden 2019-22 om nye typer brændstof

C.8    fremme informationsudveksling om nationale risikovurderingssystemer, herunder nødbugsering.

Tillæg 1

Opgave 1-18 under strategisk mål A (forebyggelse):

Opgave

Strategisk

foranstaltning

Beskrivelse

Måldato

Ledelse

Forløb

Status

1

A.1

Foretage luft- og satellitovervågningsoperationer, herunder nationale flyvninger, regionale flyvninger, TdH-flyvninger (Tour d'Horizon) og CEPCO-/SuperCEPCO-flyvninger, for at opdage, undersøge, indsamle bevismateriale og overvåge udledning af olie og andre farlige stoffer under hensyntagen til strategiske overvågningsbehov

Aktiviteter foregår hele året

KP (kontraherende part)

Igangværende

2

A.1

Opretholde luftovervågningens dækning og effektivitet og strategisk analysere overvågningsbehov, bl.a. baseret på en evaluering af eksisterende datasæt over opdagelser af observeret olieforurening og andre stoffer

KP

CleanSeaNet – EMSA.

Fiskeri – EFCA.

NL – opgavestyring hos KP.

NL udarbejder og videresender til delegationschefer.

BE – MARPOL-bilag VI

3

A.3

A.4

A.5

Overveje udvikling af minimumshenstillinger om overvågningsoperationer i Bonn-overenskomstens område og forventede resultater (MARPOL-bilag VI, fjernstyrede luftfartøjssystemer)

EU (vedr. muligheder for at strømline havovervågning af f.eks. fiskeri og forurening).

BE – medansvarlig (bilag VI).

EU – droner.

Indledende drøftelser om MARPOL-bilag VI igangsat på OTSOPA 19.

EMSA påbegyndt operationel RPAS-tjeneste

Igangværende

4

A.2

Opretholde en effektiv standard for overvågning og indberetning ved hjælp af det rette system til rapportering af påvist forurening til Bonn-overenskomsten

Aktiviteter foregår, når det er påkrævet

KP

Igangværende

5

A.3

Udnytte satellitbilleder fuldt ud i samarbejde med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, f.eks. gennem CleanSeaNet, for at følge op på første advarsel om opdagelse af mulig forurening gennem luftovervågning

og

Aktiviteter foregår, når det er påkrævet

KP

Igangværende

6

A.3

Rapportere om og følge med den seneste udvikling på området for pseudo-satelliter (HAPS) og fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS)

Aktiviteter foregår, når det er påkrævet

KP

EU/EMSA – HAPS & RPAS

Igangværende

8

A.13

Støtte/fremme indførelsen af trafiksepareringssystemer og fremhæve andre BE-AWARE-anbefalinger i forbindelse med VTS-systemer (Vessel Traffic Services), AIS (Inland Automatic Identification System) i vindmølleparker og E-navigation, til myndigheder med ansvar for risikoreduktionsforanstaltninger

Igangværende

KP

Irland, Norge og NL har afholdt workshopper

Forskellige nationale enheder har ansvaret for gennemførelsen

9

A.6

B.I

Vedligeholde og ajourføre Aerial Operations Handbook

Årligt hos OTSOPA

NO & KP

Igangværende

10

A.6

B.I

Vedligeholde onlineversionen af Bonn-overenskomstens olieudslipsregelsæt (BAOAC), herunder fotoatlasset, til flybesætning og ekspertniveauet som led i opdateringen af Bonn-overenskomstens websted

Aktiviteter foregår, når det er påkrævet

FR & KP

Igangværende

11

A.4

A.5

A.10

Styrke og udbygge samarbejdet om afsløring og observation af overtrædelser af reglerne i MARPOL-bilagene og bidraget til håndhævelse og samarbejde med IMO

Igangværende

KP/NSN/sekr.

Igangværende

12

A.5

A.10

Overveje udviklingen af en fælles teknisk strategi og operationel tilgang til overvågning af overholdelsen af grænser for NOx og SOx

BE, DK (skal bekræftes), FR.
NL? EMSA (skal bekræftes)

Ny

13

A.7

A.9

Styrke samarbejdet med NSN (North Sea Network of Investigators and Prosecutors) og i fællesskab:

a.    vedligeholde og ajourføre manualen om ulovlig olieforurening

b.    afholde workshopper om emner af fælles interesse

c.    bistå i relevant omfang med at skabe opmærksomhed omkring domme og opstille miljøresultatlister for shippingvirksomheder

NL/sekr.

Mulige emner til seminar 2019-25:

HNS

Havaffald

Igangværende

14

A.8

Fortsætte aktiviteterne i OSINet for at:

a.    øge viden og erfaring hos relevante laboratorier om efterforskning af olieudslip, herunder gennem kalibreringsøvelser og

b.    udvikle/ajourføre analytiske procedurer og referencemetoder, herunder til prøveudtagning af olie til havs

DE/OSINet

Igangværende

15

A.12

B.1

Vedligeholde og ajourføre Bonn-overenskomstens websted og udbredelsen af elektroniske publikationer (dvs. manualer, håndbøger og rapporter)

Aktivitet foregår, når det er påkrævet

Sekr./KP

Sekretariatet undersøger muligheden for at vedligeholde kilder til beslutninger/foranstaltninger

Igangværende

17.

A.2

Revidere eksisterende anbefalinger om meddelelser og foretage nødvendige justeringer, når det er påkrævet

Aktivitet foregår, når det er påkrævet

KP

Ny

18

A.12

Gennemføre Bonn-overenskomstens kommunikationsstrategi

Sekr.

Igangværende

Opgave 19-30 vedrørende strategisk mål B (beredskab):

Opgave

Strategisk foranstaltning

Beskrivelse

Måldato

Ledelse

Forløb

Status

19

B.1

A.12

Vedligeholde og ajourføre de forskellige kapitler i Bonn-overenskomstens forureningsbekæmpelsesmanual

Aktivitet foregår, når det er påkrævet

KP & sekr.

Igangværende

20

B.2

Fortsætte informationsudveksling om potentielt forurenende vrag (metoder til tømning, risikovurdering osv.)

Aktivitet foregår, når det er påkrævet

KP

Igangværende

21

B.4

B.5

Styrke beredskabet til modtagelse af/tilbud om/give transit til international bistand ved hjælp af EU Host Nation Support Guidelines

Igangværende

KP & EU

 

Igangværende

22

B.3

Planlægge og udføre regionale og subregionale operationelle øvelser og oplæring under hensyntagen til strategiske behov

KP

Igangværende

23

B.3

Arrangere fælles operationelle bekæmpelsesøvelser (BONNEX DELTA) i forbindelse med regionale strategiske oplæringsbehov

KP ifølge fælles handlingsplan

Igangværende

24

B.3

Oprette et system til graduerede fælles øvelser til afprøvning og træning i samarbejde om bekæmpelse af udslip

Igangværende

DK

DK har militær ekspertise og bruger den til at yde støtte til øvelser

25

B.4

Fremme udviklingen af nationale miljørådgivningssystemer og tilhørende informationsudveksling. Overveje at indføre midler til samarbejdsbaseret arbejde (subregionalt)

OTSOPA 2020

UK

 

Igangværende

26

B.5

B.7

B.8

Styrke samarbejdet med REMPEC og HELCOM om udviklingen af en fælles HNS-beredskabsmanual

Sekr., FR

Ny

27

B.6

Øge samarbejdet med OSPAR-kommissionen, regionale aftaler og andre internationale organisationer, der er involveret i beskyttelse af havmiljøet mod forurening fra skibsfarten, offshoreproduktion af olie og gas og andre maritime aktiviteter, under hensyntagen til forpligtelserne i henhold til havstrategirammedirektivet og vandrammedirektivet 4

Sekr., BE & NL. KP (informationsudveksling om gennemførelsen af havstrategirammedirektivet)

Sekr. kontakter OSPAR om forpligtelse D8 i havstrategirammedirektivet om overvågning og vurdering af betydelig akut forurening og rapporterer til OTSOPA 2020.

BONN 19 overvejer gensidig BA/HELCOM-deltagelse i vigtige møder. (jf. BAAP 2016-19, A.3.3)

Ny

29

B.9

Tendensanalyse af BE-AWARE-projekt 2030.
Evaluere og følge op på resultaterne

Igangværende

NL & KP

Ny

30

B.9

Udveksle information/erfaringer om fartøjers stigende størrelse, vedvarende energi, offshoreproduktion af olie og gas, LNG-brændstoffer og havneudvidelser, selvstyrende skibe og radioaktive materialer

KP

Ny


Opgave 31-40 vedrørende strategisk mål C (indsats):

Opgave

Strategisk foranstaltning

Beskrivelse

Måldato

Ledelse

Forløb

Status

31

C.1

C.4

Udveksle information om indhøstede erfaringer med hændelser, herunder vindmølleparker, nødhavne og affaldshåndtering efter forureningshændelser

OTSOPA

Bonn

KP

Igangværende

32

C.1

C.5

Opretholde et effektivt POLREP-system til rapportering af forureningshændelser og forvaltning af anmodninger og tilbud om bistand ved hjælp af Europa-Kommissionens CECIS MP-system (Marine Pollution Common Emergency Communication and Information System)

Igangværende

EU, NO, DK

6-månedersprojekt med 2 workshopper og 9 lande

Igangværende

33

C.2

Udvikle, vedligeholde og ajourføre fælles beredskabsplaner for hændelser på havet (DENGERNETH-planen (DE), MANCHEPLAN (UK & FR), Quadripartite Zone-planen (BE), NORBRIT-planen (UK & NO), aftalememorandum mellem UK og Irland), [Biscayabugten]

Aktivitet foregår, når det er påkrævet

Berørt KP

Igangværende

34

C.3

Opretholde informationsudvekslingen om nationale beredskabssystemer vedrørende vilde dyr

Igangværende

– FR, SE & KP

Igangværende

35

C.7

C.6

Tilskynde til og om muligt udføre forskning og udvikling og informationsudveksling om nye typer brændstof

NO + projektpartnere

Forslag til GD ECHO-indkaldelse i 2019

Igangværende

36

C.7

C.6

Reaktioner og beredskab vedrørende nye typer brændstof

NO + projektpartnere

Baseret på svar fra 35

37

C.6

Udveksle information om og tilskynde til yderligere forskning i forureningshændelser, herunder:

·ulykker om natten, i nedsat sigtbarhed og under dårlige vejrforhold

·ulykker med svær olie og kemikalier, eventuelt gennem eksternt finansierede projekter

·beredskabsteknologier, udstyr og andre operationelle midler, navnlig integrerede overvågningssensorer, modellering af olieudslips spredning og beslutningsstøtteværktøjer

KP

Igangværende

39

C.6

Overveje og udvikle et projektforslag til en regional risikovurdering for HNS

KP & sekr.

Igangværende

40

C.6

Fremme fortsat forskning i HNS, bl.a. i HNS-beredskabsteknologi, test af HNS-egenskaber og opførsel under ikkestandardvilkår, og videreudvikling og validering af avancerede beslutningsstøtteværktøjer

KP

Igangværende

41

C.8

Informationsudveksling om nationale risikovurderingssystemer, herunder nødbugsering

Aktiviteter foregår, når det er påkrævet

KP

Ny

Bilag I

Aktuelle MARPOL-tekster

Aktuelle MARPOL-tekster til bilag I-VI og protokol 1

MARPOL indeholder regler, der tager sigte på at forebygge forurening af utilsigtede eller driftsmæssige årsager, beskrevet i seks tekniske bilag.

(a)Bilag I – Regulations for the Prevention of Pollution by Oil (olie)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden 1. marts 2018 – Resolution MEPC.276(70)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til blanket B i tillægget til IOPP certificate – certifikat om forebyggelse af olieforurening)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. januar 2017 – Resolution MEPC.266(68)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til regel 12 – tanke til restolie (olieslam))

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. januar 2017 – Resolution MEPC.265(68)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, IV og V for at gøre brugen af miljøbestemmelserne i polarkodeksen obligatorisk)

Ændringer til MARPOL bilag I – ikrafttræden den 1. marts 2016 – Resolution MEPC.256(67)

·Ændring til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændring til regel 43 – særlige krav til transport og brug af olie som brændstof i Antarktis)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. januar 2016 – Resolution MEPC.248(66)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, obligatoriske krav til stabilitetsinstrument) – MEPC 66/21/Corr.1

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. januar 2016 – Resolution MEPC.246(66)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, III, IV og V for at gøre brugen af III-koden obligatorisk)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. januar 2015 – Resolution MEPC.238(65)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I og II for at gøre brugen af RO-koden obligatorisk)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. oktober 2014 – Resolution MEPC.235(65)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til blanket A og B i tillæggene til IOPP certificate i henhold til MARPOL-bilag I)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. august 2013 – Resolution MEPC.216(63)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (regionale ordninger for havnemodtagelsesfaciliteter i henhold til MARPOL-bilag I, II, IV og V)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. august 2011 – Resolution MEPC.190(60)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (det nordamerikanske emissionskontrolområde)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. august 2011 – Resolution MEPC.189(60)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (tilføjelse af et nyt kapitel 9 til MARPOL-bilag I)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. januar 2011 – Resolution MEPC.187(59)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til regel 1, 12, 13, 17 og 38 i MARPOL-bilag I, tillæg til IOPP certificate og oliejournalen, del I og II)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. januar 2011 – Resolution MEPC.186(59)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (tilføjelse af et nyt kapitel 8 til MARPOL-bilag I og deraf følgende ændringer til tillæg til IOPP certificate, blanket B)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. december 2008 – Resolution MEPC.164(56)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (modtagefaciliteter uden for særlige områder og udtømning af kloakspildevand)

Ændringer til bilag I – ikrafttræden den 1. august 2007 – Resolution MEPC.141(54)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til regel 1, tilføjelse til regel 12A, deraf følgende ændringer til IOPP certificate og ændringer til regel 21 i det reviderede MARPOL-bilag I)

Tekst til bilag I til MARPOL – pr. 1. januar 2007 – Resolution MEPC.117(52)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (revideret bilag I til MARPOL)

(b)Bilag II – Regulations for the Prevention of Pollution by Noxious Liquid Substances in Bulk (skadelige flydende stoffer i bulk)

Ændringer til MARPOL bilag II – ikrafttræden den 1. september 2017 – Resolution MEPC.270(69)

·Ændringer til bilaget til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (ændringer til MARPOL bilag II – revideret GESAMP risikoanalyseprocedure)

Ændringer til bilag II – ikrafttræden den 1. januar 2017 – Resolution MEPC.265(68)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, IV og V for at gøre brugen af miljøbestemmelserne i polarkodeksen obligatorisk)

Ændringer til bilag II – ikrafttræden den 1. januar 2016 – Resolution MEPC.246(66)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, III, IV og V for at gøre brugen af III-koden obligatorisk)

Ændringer til bilag II – ikrafttræden den 1. januar 2015 – Resolution MEPC.238(65)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I og II for at gøre brugen af RO-koden obligatorisk)

Ændringer til bilag II – ikrafttræden 1. august 2013 – Resolution MEPC.216(63)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (regionale ordninger for havnemodtagelsesfaciliteter i henhold til MARPOL-bilag I, II, IV og V)

Tekst til bilag II til MARPOL – pr. 1. januar 2007 – Resolution MEPC.118(52)  (som ændret)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (revideret bilag II til MARPOL)

International Bulk Chemical Code (IBC-koden) gennemført ved bilag II, regel 11 – tankskibe bygget den 1. juli 1986 eller senere – Resolution MEPC.119(52)

·Ændringer til den internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af farlige kemiske produkter i bulk (IBC-koden)

· Resolution MEPC.225(64)  Ændringer til kapitel 17, 18 og 19, som trådte i kraft den 1. juni 2014

· BLG.1/Circ.19  Produkter, som er blevet klassificeret eller omklassificeret siden vedtagelsen af den ændrede IBC-kode i 2004

· BLG.1 Circ.19/Corr.1  Produkter, som er blevet klassificeret eller omklassificeret siden vedtagelsen af den ændrede IBC-kode i 2004

Bulk Chemical Code (kemikaliekoden) gennemført ved bilag II, regel 11 – tankskibe bygget før den 1. juli 1986 – Resolution MEPC.144(54)

·Ændringer til koden for bygning og udrustning af skibe til transport af farlige kemiske produkter i bulk (kemikaliekoden)

(c)Bilag III – Regulations for the Prevention of Pollution by Harmful Substances Carried by Sea in Packaged Form (skadelige stoffer i emballage)

Ændring til MARPOL-bilag III – (ændring til tillægget om krav til identificering af skadelige stoffer i emballage) træder i kraft den 1. marts 2016 – Resolution MEPC.257(67)

·Ændring til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973

Ændringer til bilag III – ikrafttræden den 1. januar 2016 – Resolution MEPC.246(66)

Tekst til bilag III til MARPOL – pr. 1. januar 2014 – Resolution MEPC.193(61)

Tekst til bilag III til MARPOL – pr. 1. januar 2010 – Resolution MEPC.156(55)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, III, IV og V for at gøre brugen af III-koden obligatorisk)

(d)Bilag IV – Regulations for the Prevention of Pollution by Sewage from Ships (kloakspildevand)

Ændringer til bilag IV – ikrafttræden den 1. september 2017 – Resolution MEPC.274(69)

·Ændringer til bilaget til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (ændringer til MARPOL bilag IV – det særlige område Østersøen og blanket til International Sewage Pollution Prevention Certificate (ISPP-certifikat))

Ændringer til bilag IV – ikrafttræden den 1. januar 2017 – Resolution MEPC.265(68)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, IV og V for at gøre brugen af miljøbestemmelserne i polarkodeksen obligatorisk)

Ændringer til bilag IV – ikrafttræden den 1. januar 2016 – Resolution MEPC.246(66)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, III, IV og V for at gøre brugen af III-koden obligatorisk)

Ændringer til bilag IV – ikrafttræden den 1. august 2013 – Resolution MEPC.216(63)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (regionale ordninger for havnemodtagelsesfaciliteter i henhold til MARPOL-bilag I, II, IV og V)

Ændringer til bilag IV – ikrafttræden den 1. januar 2013 – Resolution MEPC.200(62)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (bestemmelser om særlige områder og udpegning af Østersøen som et særligt område i henhold til MARPOL-bilag IV)

· MEPC 62/24/Corr.1 – indeholder flere korrektioner til Resolution MEPC.200(62)

Ændringer til bilag IV – ikrafttræden den 1. december 2008 – Resolution MEPC.164(56)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (modtagefaciliteter uden for særlige områder og udtømning af kloakspildevand)

Ændringer til bilag IV – ikrafttræden den 1. august 2007 – Resolution MEPC.143(54)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (tilføjelse af regel 13 til MARPOL-bilag IV)

Tekst til bilag IV til MARPOL – pr. 1. august 2005 – Resolution MEPC.115(51)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (revideret bilag IV til MARPOL)

(e)Bilag V – Regulations for the Prevention of Pollution by Garbage from Ships (affald)

Tekst til bilag V til MARPOL – pr. 31. december 1988

Ændringer til bilag V – ikrafttræden den 1. marts 2018 – Resolution MEPC.277(70)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag V – stoffer, der er skadelige for havmiljøet, og blanket i affaldsjournalen)

Ændringer til bilag V – ikrafttræden den 1. januar 2017 – Resolution MEPC.265(68)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, IV og V for at gøre brugen af miljøbestemmelserne i polarkodeksen obligatorisk)

Ændringer til bilag V – ikrafttræden den 1. januar 2016 – Resolution MEPC.246(66)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag I, II, III, IV og V for at gøre brugen af III-koden obligatorisk)

Ændringer til bilag V – ikrafttræden den 1. august 2013 – Resolution MEPC.216(63)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (regionale ordninger for havnemodtagelsesfaciliteter i henhold til MARPOL-bilag I, II, IV og V)

Ændringer til bilag V – ikrafttræden den 1. januar 2013 – Resolution MEPC.201(62)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (revideret bilag V til MARPOL)

· MEPC 62/24/Corr.1 – indeholder flere korrektioner til Resolution MEPC.201(62)

Ændringer til bilag V til MARPOL – ikrafttræden den 1. august 2005 – Resolution MEPC.116(51)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til tillægget til bilag V til MARPOL)

Ændringer til bilag V til MARPOL – ikrafttræden den 1. marts 2002 – Resolution MEPC.89(45)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (Ændringer til bilag V til MARPOL)

Ændringer til bilag V til MARPOL – ikrafttræden den 1. januar 1997 – Resolution MEPC.65(37)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til regel 2 og ny regel 9 i bilag V)

(f)Bilag VI – Regulations for the Prevention of Air Pollution from Ships (luftforurening)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. januar 2019 – Resolution MEPC.286(71)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (om gennemførelse af NOx-emissionskontrolområderne Østersøen og Nordsøen og om ændring af bunkerleveringsattesten)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. marts 2018 – Resolution MEPC.278(70)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (ændringer til MARPOL-bilag VI – system til indsamling af data om skibes brændselsolieforbrug)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. september 2017 – Resolution MEPC.271(69)

·Ændringer til bilaget til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (ændringer til regel 13 MARPOL-bilag VI – registreringskrav til operationel overholdelse af "tier III"-NOx-emissionskontrolområderne )

Ændringer til MARPOL-bilag VI – ikrafttræden den 1. marts 2016 – Resolution MEPC.258(67)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (ændringer til regel 2 og 13 og tillægget til International Air Pollution Prevention Certificate (IAPP-certifikat))

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. januar 2016 – Resolution MEPC.247(66)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (for at gøre brugen af III-koden obligatorisk)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. marts 2015 – Resolution MEPC.251(66)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (ændringer til regel 2, 13, 19, 20 og tillægget til International Air Pollution Prevention Certificate (IAPP-certifikat) i henhold til MARPOL-bilag VI og certificering af dobbeltbrændstofmotorer i henhold til den tekniske kode for NOx'er fra 2008)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. august 2013 – Resolution MEPC.217(63)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (regionale ordninger for havnemodtagelsesfaciliteter i henhold til MARPOL-bilag VI og certificering af marine dieselmotorer monteret med systemer til selektiv katalytisk reduktion i henhold til den tekniske kode for NOx'er fra 2008)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. januar 2013 – Resolution MEPC.203(62)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (tilføjelse af regler om energieffektivitet på skibe)

· MEPC 62/24/Corr.1 – indeholder flere korrektioner til Resolution MEPC.203(62)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. januar 2013 – Resolution MEPC.202(62)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (udpegning af Det Caribiske Hav som emissionskontrolområde)

· MEPC 62/24/Corr.1 – indeholder flere korrektioner til Resolution MEPC.202(62)

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. februar 2012 – Resolution MEPC.194(61)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (revideret blanket i tillægget til International Air Pollution Prevention Certificate (IAPP-certifikat))

Ændringer til bilag VI – ikrafttræden den 1. august 2011 – Resolution MEPC.190(60)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (det nordamerikanske emissionskontrolområde)

Tekst til bilag VI til MARPOL – pr. 1. juli 2010 – Resolution MEPC.176(58)

·Ændringer til bilaget til protokol af 1997 om ændring af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973, som ændret ved protokollen hertil fra 1978 (revideret bilag VI til MARPOL)

(1)    Norge er ikke medlem af Den Europæiske Union. Norge bidrager på basis af tilsvarende national lovgivning og EU-lovgivning, som landet er bundet af som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
(2)    Rapport fra Kommissionen om gennemførelse og overholdelse af de svovlstandarder for skibsbrændstoffer, der er omhandlet i direktiv 2016/802/EU, COM(2018) 188 final af 16.4.2018.
(3)    Norge er ikke medlem af Den Europæiske Union. Norge bidrager på basis af tilsvarende national lovgivning og EU-lovgivning, som landet er bundet af som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
(4)    Norge er ikke medlem af Den Europæiske Union. Norge bidrager på basis af tilsvarende national lovgivning og EU-lovgivning, som landet er bundet af som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).