Bruxelles, den 16.7.2019

COM(2019) 338 final

2019/0154(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2019/124 og (EU) 2018/2025 for så vidt angår visse fiskerimuligheder




BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

I Rådets forordning (EU) 2019/124 er der for 2019 fastlagt fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Fiskerimulighederne ændres som regel adskillige gange i løbet af den periode, de er fastsat for. Ved Rådets forordning (EU) 2018/2025 er der fastsat fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020. Forslaget indeholder en ændring af TAC for en af bestandene af spidstandet blankesten i henhold til ICES-rådgivning for den pågældende bestand.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i overensstemmelse med EU's politik for bæredygtig udvikling.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig politikkerne på miljøområdet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Dette forslags retsgrundlag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Unionens forpligtelser, når det gælder bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, følger af forpligtelserne i henhold til artikel 2 i den fælles fiskeripolitiks nye grundforordning.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. traktatens artikel 3, stk. 1, litra d). Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsag: Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten skal Rådet vedtage de foranstaltninger, der tager sigte på at fastsætte og fordele fiskerimulighederne.

Valg af retsakt

Foreslået retsakt: forordning.

3.RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

Høringer af interesserede parter

Der tages i forslaget hensyn til den feedback, der modtages fra de interesserede parter, de rådgivende råd, de nationale forvaltninger, brancheorganisationerne og NGO'erne i årets løb, og der tages hensyn til deres feedback ved fastsættelsen af fiskerimulighederne.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget er baseret på videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

Konsekvensanalyse

Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimuligheder er nøje afgrænset i traktatens artikel 43, stk. 3.

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De foreslåede foranstaltninger har ingen budgetmæssige konsekvenser.

5.ANDRE FORHOLD

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

De foreslåede ændringer har til formål at ændre forordning (EU) 2019/124 som beskrevet nedenfor.

Ansjos i ICES-underområde 9 og 10 samt i EU-farvande i CECAF 34.1.1 er en art med kort livscyklus, for hvilken undersøgelserne afsluttes i maj. En ændring af den periode, for hvilken den samlede tilladte fangstmængde (TAC) fastsættes, fra et kalenderår til en periode fra den 1. juli til den 30. juni det følgende år sikrer, at fiskerimulighederne baseres på den bedst mulige vurdering af den årlige rekruttering af denne art med kort livscyklus.

Ved forordning (EU) 2018/120, som ændret ved forordning (EU) 2018/1628, blev der ekstraordinært fastsat en TAC for ansjos for en periode på 18 måneder fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2019 for at tilpasse den til den nye videnskabelige rådgivningsperiode fra juli til juni det følgende år.

I Rådets forordning (EU) 2019/124 blev TAC'en for ansjos i ICES-underområde 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF 34.1.1, gældende fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020, sat til nul i afventning af den nye videnskabelige rådgivning. I den anden ændring af fiskerimulighederne for 2019 blev der fastsat en foreløbig TAC for at muliggøre fortsat fiskeri. Den videnskabelige rådgivning blev tilgængelig den 28. juni 2019. TAC'en for den periode, der begynder den 1. juli 2019, bør ændres i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES.

De foreslåede ændringer har også til formål at ændre forordning (EU) nr. 2018/2025, der fastsætter fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020. På tidspunktet for fastsættelsen af fiskerimulighederne forelå der kun videnskabelig rådgivning vedrørende spidstandet blankesten i ICES-underområde 10 for 2019. Det blev besluttet at fastsætte fiskerimulighederne for denne bestand for både 2019 og 2020 til 576 tons og om nødvendigt ændre dem efter den videnskabelige rådgivning for 2020. ICES' videnskabelige rådgivning, fastsat til 553 tons, blev offentliggjort den 11. juni 2019. Fiskerimulighederne skal ændres for spidstandet blankesten i ICES-underområde 10 for at tage højde for den seneste videnskabelige rådgivning.

2019/0154 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2019/124 og (EU) 2018/2025 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I Rådets forordning (EU) 2019/124 1 er der for 2019 fastsat fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

(2)I forordning (EU) 2019/124 blev den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for ansjos (Engraulis encrasicolus) i ICES-underområde 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF-afsnit 34.1.1 fastsat til nul. I den anden ændring af fiskerimulighederne blev der fastsat en foreløbig TAC for at muliggøre fortsat fiskeri. Ansjos er en art med en kort livscyklus, og den relevante videnskabelige rådgivning blev udsendt den 28. juni 2019. Fangstbegrænsningerne for ansjos i ICES-underområde 9 og 10 og i CECAF-afsnit 34.1.1 bør nu ændres i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

(3)Ved Rådets forordning (EU) nr. 2018/2025 2 fastsættes der fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020. I forordningen var TAC'en for spidstandet blankesten i ICES-underområde 10 for begge år baseret på den videnskabelige rådgivning for 2019 i afventning af den videnskabelige rådgivning for 2020. ICES offentliggjorde den videnskabelige rådgivning for 2020 den 11. juni 2019. TAC'en bør fastsættes i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning.

(4)Forordning (EU) 2019/124 og (EU) 2018/2025 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)Fangstbegrænsningerne for ansjos i ICES-underområde 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF-afsnit 34.1.1, der er fastsat i forordning (EU) 2019/124, anvendes fra den 1. juli 2019. Nærværende ændringsforordning bør derfor også anvendes fra nævnte dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag IA til forordning (EU) 2019/124 affattes oplysningerne i tabellen for ansjos i ICES-underområde 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF-afsnit 34.1.1 således:

Art:

Ansjos

 

 

Område:

9 og 10; EU-farvande i CECAF 34.1.1

 

Engraulis encrasicolus

 

 

(ANE/9/3411)

 

Spanien

 

4 281

(1)

Præventiv TAC

 

 

Portugal

4 671

(1)

Unionen

8 952

(1)

TAC

8 952

(1)

(1)

Kvoten må kun fiskes fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2

I bilaget til forordning (EU) 2018/2025 affattes oplysningerne i tabellen for spidstandet blankesten i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 10 således:

 Art:

Spidstandet blankesten 

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 10

 

Pagellus bogaraveo 

(SBR/10-)

År

2019

2020

Præventiv TAC

Spanien

5

5

Portugal

566

543

Det Forenede Kongerige

5

5

Unionen

576

553

TAC

576

 

553

 

 

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Rådets forordning (EU) 2019/124 af 30. januar 2019 om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 29 af 31.1.2019, s. 1).
(2)    Rådets forordning (EU) 2018/2025 af 17. december 2018 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020 (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 7).