EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2019

COM(2019) 172 final

2019/0091(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024)

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I protokollen er der fastsat fiskerimuligheder for følgende kategorier:

(1)frysetrawlere til rejefiskeri

(2)frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte

(3)trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter

(4)notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer

(5)stangfartøjer til tunfiskeri.

For de første tre kategorier udtrykkes fiskerimulighederne i fiskeriindsats (BRT) i de første to år og i fangstbegrænsning (TAC) i e sidste tre år.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Det valgte retsgrundlag er traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som i artikel 43, stk. 2, indeholder bestemmelser om den fælles fiskeripolitik og i artikel 218, stk. 5, indeholder bestemmelser om den relevante fase af proceduren for forhandling og indgåelse af aftaler mellem Unionen og tredjelande.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget står i et rimeligt forhold til det mål om at etablere en retlig, miljømæssig, økonomisk og social forvaltningsramme for EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande, som er fastsat i artikel 31 i forordningen om den fælles fiskeripolitik. Det er i overensstemmelse med nævnte bestemmelser og med bestemmelserne om finansiel bistand til tredjelande, der er fastsat i forordningens artikel 32.

3.RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Kommissionen foretog i 2016 en efterfølgende evaluering af den gældende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Guinea-Bissau samt en forudgående evaluering af en eventuel fornyelse af protokollen. Resultaterne af evalueringen er beskrevet i et særskilt arbejdsdokument 4 .

I evalueringen blev det konkluderet, at EU's tunfiskerisektor har en stor interesse i fiskeriet i Guinea-Bissau, og at en fornyelse af protokollen vil bidrage til at styrke tilsynet, kontrollen og overvågningen og til at forbedre fiskeriforvaltningen i regionen.

•Høring af interesserede parter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen har gjort brug af en uafhængig konsulent ved de efterfølgende og forudgående evalueringer i overensstemmelse med artikel 31, stk. 10, i forordningen om den fælles fiskeripolitik.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den Europæiske Unions årlige finansielle modydelse beløber sig til 15 600 000 EUR baseret på:

a) et årligt beløb for adgang til fiskeressourcerne for de kategorier, der er fastsat i protokollen, på 11 600 000 EUR pr. år i hele protokollens gyldighedsperiode.

b) støtte til udviklingen af sektorpolitikken for fiskeriet og den blå økonomi i Guinea-Bissau for et beløb på 4 000 000 EUR om året i hele protokollens gyldighedsperiode. Denne støtte stemmer overens med målene for den nationale politik hvad angår en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne i kyst- og havområderne i hele protokollens gyldighedsperiode.

Det årlige beløb til forpligtelses- og betalingsbevillinger fastsættes under den årlige budgetprocedure, herunder den reserve for protokoller, der endnu ikke er i kraft ved årets start 5 .

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

De nærmere regler for overvågningen er fastsat i protokollen.

2019/0091 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 17. marts 2008 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 241/2008 6 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (i det følgende benævnt "aftalen") 7 , der trådte i kraft den 15. april 2008, og som derefter stiltiende er blevet fornyet og stadig er i kraft.

(2)Den foregående protokol til aftalen udløb den 23. november 2017.

(3)Kommissionen har på Den Europæiske Unions vegne ført forhandlinger om en ny protokol til gennemførelse af aftalen (i det følgende benævnt "protokollen"). Efter afslutningen af forhandlingerne blev protokollen paraferet den 15. november 2018.

(4)Formålet med protokollen er at gøre det muligt for Den Europæiske Union og at Republikken Guinea-Bissau arbejde tættere sammen om at fremme en bæredygtig fiskeripolitik, en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus farvande og Guinea-Bissaus bestræbelser på at udvikle en blå økonomi.

(5)Protokollen bør godkendes på Unionens vegne med forbehold af dens senere indgåelse.

(6)For at sikre, at EU-fartøjerne hurtigt kan påbegynde fiskeriet, bør protokollen anvendes midlertidigt straks fra undertegnelsen, indtil den træder i kraft —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af protokollen om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024) (i det følgende benævnt "protokollen") godkendes af Unionen med forbehold af nævnte protokols indgåelse.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Generalsekretariatet for Rådet udarbejder fuldmagtsinstrumentet til undertegnelse af protokollen med forbehold af dens indgåelse til den eller de personer, som forhandleren af protokollen har udpeget.

Artikel 3

I henhold til protokollens artikel 16 anvendes protokollen midlertidigt fra datoen for dens undertegnelse, indtil den træder i kraft.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Målsætning(er)

1.4.1.Generel(le) formål

1.4.2.Specifikt/specifikke formål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

X en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 8  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Målsætning(er)

1.4.1.Generel(le) formål

1.4.2.Specifikt/specifikke formål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne for overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

X Begrænset varighed

–X    Gældende fra 2019 til 2024

–X    Finansielle virkninger fra 2019 til 2024 for forpligtelsesbevillinger og fra 2019 til 2024 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 9  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 10	fra EFTA-lande 11	fra kandidatlande 12	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
	11.03.01 Fastsættelse af en reguleringsramme for EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande	OB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidatlande	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
	[XX.YY.YY.YY]		JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer 2

Bæredygtig vækst: Naturressourcer

GD: MARE				År 2019	År 2020	År 2021	År 2022	År 2023	I ALT
• Aktionsbevillinger
Budgetpost 13	Forpligtelser	(1a)		15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
	Betalinger	(2a)		15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
Budgetpost	Forpligtelser	(1b)
	Betalinger	(2b)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 14
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT til GD MARE	Forpligtelser	=1a+1b +3		15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
	Betalinger	=2a+2b +3		15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
	Betalinger	(5)	15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
•Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <2.>  i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+ 6	15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
	Betalinger	=5+ 6	15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78

Hvis flere driftsmæssige udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftområde

•Aktionsbevillinger I ALT (alle driftsmæssige udgiftsområder)	Forpligtelser	(4)
	Betalinger	(5)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle driftsmæssige udgiftsområder)		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)	Forpligtelser	=4+ 6	15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
	Betalinger	=5+ 6	15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

5

Administration

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

			År 2019	År 2020	År 2021	År 2022	År 2023	I ALT
GD: MARE
• Menneskelige ressourcer
• Andre administrationsudgifter
I ALT GD MARE	Bevillinger

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

			År 2019	År 2020	År 2021	År 2022	År 2023	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser		15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78
	Betalinger		15,6	15,6	15,6	15,6	15,6	78

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ⇩

År 2019

År 2020

År 2021

År 2022

År 2023

I ALT

Type resultater 15

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Samlede omkostninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1 16 ...

— Adgang

Årligt

11,6

11,6

11,6

11,6

11,6

58

— Sektorpolitik

Årligt

4

4

4

4

4

20

— Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

— Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

15,6

15,6

15,6

15,6

15,6

78

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År N 17

År N+1

År N+2

År N+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 18 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fuldtidækvivalenter

		År N	År N+1	År N+2	År N+3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01/11/21 (indirekte forskning)
10 01 05 01/11 (direkte forskning)
• Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE) 19
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JPD i delegationerne)
XX 01 04 yy  20	- i hovedsædet
	- i delegationer
XX 01 05 02/12/22 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02/12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	Gennemførelse af protokollen (betalinger, EU-fartøjers adgang til Guinea-Bissaus farvande, behandling af fiskeritilladelser), forberedelse og overvågning af møder i Den Blandede Komité, forberedelse af protokollens fornyelse, ekstern evaluering, lovgivningsprocedurer, forhandlinger.
Eksternt personale	Gennemførelse af protokollen: Kontakt med myndighederne i Guinea-Bissau om EU-fartøjers adgang til Guinea-Bissaus farvande, behandling af fiskeritilladelser, forberedelse og overvågning af møder i Den Blandede Komité, herunder gennemførelse af sektorstøtten.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

–◻    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

–◻    kræver, at der foretages en revision af den flerårige finansielle ramme.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen 

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År N 21	År N+1	År N+2	År N+3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)			I alt
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 22
		År N	År N+1	År N+2	År N+3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne). 

(1)    Vedtaget af Rådet (miljø) den 28. februar 2017.

(2)    EUT L 342 af 27.12.2007, s. 5.

(3)    EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(4)    SWD (2017) 19 final af 18.1.2017.

(5)    I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde (2013/C 373/01).

(6)    Rådets forordning (EF) nr. 241/2008 af 17. marts 2008 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (EUT L 75 af 18.3.2008, s. 49).

(7)    EUT L 342 af 27.12.2007, s. 5.

(8)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(9)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.  

(10)    OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(11)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(12)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(13)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(14)    Administrativ teknisk bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(15)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(16)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål…".

(17)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. I stedet for "n" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(18)    Administrativ teknisk bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(19)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(20)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(21)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. I stedet for "n" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(22)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.4.2019

COM(2019) 172 final

BILAG

til forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024)

BILAG 1
PROTOKOL TIL GENNEMFØRELSE AF FISKERIPARTNERSKABSAFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG REPUBLIKKEN GUINEA-BISSAU

(2019-2024)

Artikel 1
Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder

Fiskerimulighederne for Den Europæiske Unions fartøjer i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 5 fastsættes således:

1.I protokollens første og andet anvendelsesår udtrykkes fiskerimulighederne ved et fiskeriindsatssystem (BRT) på følgende måde:

–Demersale arter (krebsdyr, blæksprutter og fisk) og små pelagiske arter:

(a)frysetrawlere til rejefiskeri: 3 700 BRT om året

(b)frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte: 3 500 BRT om året

(c)trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter: 15 000 BRT om året

–Stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982) med undtagelse af familierne Alopiidae og Sphyrnidae samt arterne Cethorinus maximus, Rhincodon typus, Carcharodon carcharias, Carcharinus falciformis, Carcharinus longimanus.

(a)notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer: 28 fartøjer

(b)stangfartøjer til tunfiskeri: 13 fartøjer.

2.Fra protokollens tredje anvendelsesår skal fiskerimulighederne udtrykkes ved hjælp af fangstbegrænsningerne pr. art (TAC) på følgende måde:

–Demersale arter (krebsdyr, blæksprutter og fisk) og små pelagiske arter:

(a)frysetrawlere til rejefiskeri: 2 500 ton pr. år

(b)frysetrawlere til fiskeri efter fisk: 11 000 ton pr. år

(c)frysetrawlere til fiskeri efter blæksprutter: 1 500 ton pr. år

(d)trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter 18 000 ton pr. år

–Stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982) med undtagelse af familierne Alopiidae og Sphyrnidae samt arterne Cethorinus maximus, Rhincodon typus, Carcharodon carcharías, Carcharinus falciformis, Carcharinus longimanus.

(a)notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer: 28 fartøjer

(b)stangfartøjer til tunfiskeri: 13 fartøjer.

3.Overgangen fra systemet med indsatsforvaltning (BRT) til et system med fangstbegrænsning (TAC) vil blive ledsaget af gennemførelsen af det elektroniske indberetningssystem (Electronic Reporting System — ERS) og behandlingen af de fremsendte fangstdata. Med henblik herpå vil Den Blandede Komité inden protokollens tredje anvendelsesår udarbejde retningslinjer for en ensartet anvendelse af dette system for alle industriflåder.

4.Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af denne protokols artikel 8 og 9.

Artikel 2
Gyldighedsperiode

Denne protokol og bilaget hertil gælder i fem år fra den første dato for dens midlertidige anvendelse i henhold til artikel 16, medmindre den opsiges i overensstemmelse med artikel 15.

Artikel 3
Principper

1.De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone efter princippet om ikkeforskelsbehandling. Guinea-Bissau forpligter sig til ikke at give mere gunstige tekniske vilkår end dem, der er omhandlet i denne protokol, til andre udenlandske flåder, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone, og som har samme karakteristika og fisker efter de samme arter.

2.Parterne forpligter sig til at sikre gennemførelsen af denne protokol i overensstemmelse med artikel 9 i Cotonouaftalen om de væsentlige elementer vedrørende menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten og de grundlæggende elementer vedrørende god forvaltning af offentlige anliggender, bæredygtig udvikling og en sund og bæredygtig miljøforvaltning.

3.Parterne forpligter sig til at offentliggøre og udveksle oplysninger om enhver aftale, der gør det muligt for udenlandske fartøjer at sejle ind i Guinea-Bissaus fiskerizone, og den deraf følgende fiskeriindsats, navnlig antallet af udstedte tilladelser og fangster.

4.I overensstemmelse med aftalens artikel 5 må EU-fartøjer kun fiske i Guinea-Bissaus fiskeriområde, hvis de er i besiddelse af en fiskeritilladelse, der er udstedt i henhold til denne protokol og efter de nærmere bestemmelser i bilaget hertil.

Artikel 4
Finansiel modydelse

1.Den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalens artikel 7, fastsættes for den i protokollens artikel 1 anførte periode til 15 600 000 EUR om året.

2.Den finansielle modydelse omfatter:

(a)et årligt beløb på 11 600 000 EUR for adgang til fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus fiskerizone

(b)et specifikt beløb på 4 000 000 EUR om året til støtte for Guinea-Bissaus sektorpolitik for fiskeri.

3.Det beløb, som rederne skal betale i form af afgifter for de fiskeritilladelser, som udstedes i henhold til artikel 4 i aftalen og efter de regler, der er fastsat i kapitel II, anslås til ca. 4 mio. EUR.

4.Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 8, 9, 14, 15 og 16 i denne protokol.

5.Den finansielle modydelse i henhold til stk. 2, litra a) og b), betales senest 90 dage efter datoen for protokollens midlertidige anvendelse og senest 30 dage efter årsdagen for protokollens midlertidige anvendelse for de følgende år.

6.Guinea-Bissaus myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

7.De i denne artikel omhandlede betalinger indbetales på en særlig konto, som statskassen har oprettet i Guinea-Bissaus nationalbank, idet ministeriet med ansvar for fiskeri hvert år meddeler de nødvendige bankoplysninger. Den finansielle modydelse til sektorstøtte, der er omhandlet i stk. 2, litra b), stilles til rådighed for Guinea-Bissau på en konto, som statskassen har oprettet. Guinea-Bissaus myndigheder sender hvert år kontooplysningerne til Europa-Kommissionen.

Artikel 5Sektorstøtte

1.Sektorstøtten inden for rammerne af denne protokol skal bidrage til gennemførelsen af den nationale fiskeristrategi og den blå økonomi. Den har til formål at fremme en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og udviklingen af sektoren, navnlig gennem:

–forbedring af tilsynet med og overvågningen og kontrollen af fiskeriaktiviteter (herunder installation af EIS og sikring af, at det er operationelt)

–styrkelse af indsamlingen og behandlingen af data til videnskabelige formål samt kapacitet til analyse og evaluering af fiskeriressourcer og fiskeri

–styrkelse af kapaciteten hos aktørerne inden for fiskeriet

–støtte til ikkeindustrielt fiskeri

–styrkelse af det internationale samarbejde

–forbedring af betingelserne for eksport af fiskevarer og fremme af investeringer i sektoren

–udvikling af infrastruktur af relevans for fiskeriet

–støtte til fremme af den blå økonomi og udviklingen af akvakultur.

2.Den Blandede Komité vedtager senest tre måneder efter protokollens ikrafttræden eller i givet fald den midlertidige anvendelse et flerårigt sektorprogram samt gennemførelsesbestemmelserne herfor, navnlig:

(a)de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), skal anvendes

(b)de årlige og flerårige mål, der skal nås for at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i Guinea-Bissaus nationale fiskeripolitik eller andre relevante politikker, navnlig hvad angår støtte til ikke-industrielt fiskeri, overvågning, kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) samt prioriteringer vedrørende styrkelsen af Guinea-Bissaus videnskabelige kapacitet i fiskerisektoren

(c)de nødvendige kriterier og procedurer, herunder i givet fald budgetmæssige og finansielle indikatorer, for en årlig evaluering af resultaterne.

3.Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af begge parter i Den Blandede Komité.

4.Guinea-Bissau forelægger hvert år en statusrapport om de projekter, der gennemføres med finansiering fra sektorstøtten; rapporten skal drøftes i Den Blandede Komité. Guinea-Bissau forelægger også en endelig rapport inden protokollens udløb.

5.Den Europæiske Union kan helt eller delvis revidere eller suspendere betalingen af den særlige finansielle modydelse, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), i denne protokol, hvis den finansielle modydelse ikke udnyttes til formålet, eller hvis en evaluering foretaget af Den Blandede Komité viser, at de opnåede resultater ikke stemmer overens med programmeringen.

6.Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter konsultation og enighed mellem de to parter, når resultaterne af gennemførelsen berettiger hertil. Betalingen af denne finansielle modydelse kan dog ikke finde sted efter en periode på seks måneder efter protokollens udløb.

7.Parterne sørger for, at de foranstaltninger, der finansieres af sektorstøtten, er synlige.

Artikel 6
Videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri 

1.De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri og bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) i Guinea-Bissaus fiskerizone efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande, og på grundlag af principperne om bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og de marine økosystemer.

2.I den periode, der er omfattet af denne protokol, samarbejder Den Europæiske Union og Guinea-Bissau om at følge udviklingen i ressourcernes og fiskeriets tilstand i Guinea-Bissaus fiskerizone.

3.De to parter forpligter sig til at fremme overholdelsen af henstillingerne fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) og styrke samarbejdet på subregionalt niveau vedrørende en ansvarlig fiskeriforvaltning, især inden for rammerne af Den Subregionale Fiskerikommission (CSRP).

4.De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for i givet fald og efter fælles overenskomst at vedtage nye foranstaltninger til at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne.

Artikel 7
Den Fælles Videnskabelige Komité

1.Den Fælles Videnskabelige Komité er sammensat af videnskabsfolk, hvoraf hver af de to parter udpeger lige mange. Hvis parterne beslutter det, kan deltagelsen i Den Fælles Videnskabelige Komité også omfatte observatører, herunder navnlig repræsentanter fra regionale fiskeriforvaltningsorganisationer som f.eks. CECAF.

2.Den Fælles Videnskabelige Komité mødes mindst én gang om året i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i fiskeripartnerskabsaftalen. Møderne afholdes i princippet skiftevis i Guinea-Bissau og i Den Europæiske Union. Efter anmodning fra en af parterne kan der ligeledes indkaldes til andre møder. Formandskabet for møderne udøves skiftevis af de to parter.

3.Den Fælles Videnskabelige Komités opgaver omfatter bl.a. følgende aktiviteter:

(a)at indsamle data vedrørende den fiskeriindsats og de fangster, der foretages af nationale og udenlandske flåder, som fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone efter de arter, der er omfattet af denne protokol

(b)at foreslå, følge eller analysere de årlige undersøgelsestogter og dermed bidrage til evalueringen af bestandene og gøre det muligt at fastlægge de fiskeri- og udnyttelsesmuligheder, der vil sikre bevarelsen af ressourcerne og deres økosystemer

(c)på grundlag heraf at udarbejde en årlig videnskabelig rapport om det fiskeri, der er omfattet af denne aftale

(d)på eget initiativ eller til efterkommelse af en anmodning fra Den Blandede Komité eller en af parterne at afgive enhver form for videnskabelig udtalelse om de forvaltningsforanstaltninger, der skønnes nødvendig for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de bestande og det fiskeri, der er omfattet af denne protokol.

4.Den Blandede Komité vedtager på grundlag af henstillinger og afgørelser truffet af ICCAT og i lyset af de bedste videnskabelige udtalelser fra f.eks. CECAF og i givet fald Den Fælles Videnskabelige Komités konklusioner foranstaltninger, der tager sigte på en bæredygtig udnyttelse af fiskearter omfattet af protokollen, og som vedrører EU-fiskerfartøjernes aktiviteter.

Artikel 8
Revision af fiskerimuligheder og tekniske foranstaltninger

1.Hvis Guinea-Bissau på grundlag af en udtalelse fra Den Fælles Videnskabelige Komité beslutter for et område eller en periode at lukke et fiskeri for at bevare ressourcer, mødes Den Blandede Komité for at analysere grundlaget for den pågældende beslutning, vurdere lukningens virkninger for EU-fartøjernes fiskeri inden for rammerne af denne aftale og træffe afgørelse om eventuelle korrigerende foranstaltninger.

2.I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, aftales der i Den Blandede Komité en proportionel nedsættelse af den i aftalen omhandlede finansielle modydelse, som EU skal betale, og i givet fald en kompensation til rederne.

3.Enhver lukning af et fiskeri, som besluttes af Guinea-Bissau på grundlag af en videnskabelig udtalelse, anvendes uden forskelsbehandling på alle de fartøjer, der er berørt af dette fiskeri, også nationale fartøjer og fartøjer, der fører et tredjelands flag.

4.De i artikel 1 omhandlede fiskerimuligheder kan efter fælles aftale i Den Blandede Komité revideres på grundlag af en henstilling fra Den Fælles Videnskabelige Komité. I så fald justeres den finansielle modydelse, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), forholdsmæssigt og pro rata temporis, og nærværende protokol og bilaget hertil ændres i fornødent omfang.

5.Den Blandede Komité kan, hvis det er nødvendigt, efter fælles aftale undersøge og tilpasse bestemmelserne om fiskeribetingelserne og gennemførelsesbestemmelserne til denne protokol og bilagene hertil, herunder bestemmelserne om overvågning af sektorstøtten.

Artikel 9
Forsøgsfiskeri og nye fiskerimuligheder

1.Hvis EU-fiskerfartøjer er interesseret i fiskeri, der ikke er omhandlet i artikel 1, for at afprøve den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former for fiskeri, kan der udstedes tilladelser til sådant forsøgsfiskeri i overensstemmelse med gældende lovgivning i Guinea-Bissau. Forsøgsfiskeriet bør så vidt muligt understøttes af lokal videnskabelig og teknisk ekspertise. Formålet med forsøgsfiskeri er at afprøve den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former for fiskeri.

2.Europa-Kommissionen meddeler med henblik herpå Guinea-Bissaus myndigheder anmodningerne om licenser til forsøgsfiskeri på grundlag af et teknisk dossier med angivelse af:

(a)målarter

(b)fartøjets tekniske specifikationer

(c)fartøjets officerers erfaring med den pågældende fiskeriaktivitet

(d)forslag til tekniske parametre for forsøgstogtet (varighed, redskab, udforskningsområde osv.)

(e)typen af de indsamlede data for at sikre en videnskabelig vurdering af fiskeriaktiviteternes indvirkning på fiskeressourcerne og økosystemerne.

3.Tilladelser til forsøgsfiskeri bør højst gives for seks måneder. De er underlagt betalingen af en afgift, der er fastsat af Guinea-Bissaus myndigheder.

4.Der skal være en videnskabelig observatør fra flagstaten og en observatør udvalgt af Guinea-Bissau om bord under hele togtets varighed.

5.De fangster, der er tilladt for forsøgsfiskeritogtet, fastsættes af Guinea-Bissaus myndigheder. De fangster, der falder inden for rammerne af og tages under forsøgstogtet, forbliver rederens ejendom. Fisk, som ikke har den forskriftsmæssige størrelse eller som i henhold til Guinea-Bissaus gældende lovgivning ikke må fanges, må ikke opbevares om bord eller markedsføres.

6.De udførlige resultater af togtet meddeles Den Blandede Komité og Den Fælles Videnskabelige Komité med henblik på analyse.

7.Hvis de europæiske fiskerfartøjer har interesse i fiskeri, der ikke er omhandlet i artikel 1 i denne protokol, rådfører parterne sig med Den Fælles Videnskabelige Komité. Parterne aftaler, hvilke betingelser der skal gælde for disse nye fiskerimuligheder, og foretager ændringer af denne protokol og af bilaget hertil indtil protokollens udløb. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i denne protokol, forhøjes tilsvarende. Redernes afgifter og de betingelser, der er fastsat i bilaget, ændres tilsvarende.

Artikel 10
EU-aktørers økonomiske integration i Guinea-Bissaus fiskerisektor

1.De to parter forpligter sig til at fremme de europæiske aktørers økonomiske integration i alle grene af fiskerisektoren i Guinea-Bissau, navnlig gennem oprettelse af fællesforetagender og etablering af infrastruktur.

2.De to parter samarbejder om at bevidstgøre de europæiske private operatører om handels- og industrimæssige muligheder, navnlig inden for direkte investeringer, i hele fiskerisektoren i Guinea-Bissau.

3.Inden for rammerne af samme mål kan Guinea-Bissau yde incitamenter til de operatører, der forpligter sig til at foretage sådanne investeringer.

4.De to parter samarbejder om at identificere investeringsmuligheder og finansieringsinstrumenter til gennemførelse af identificerede tiltag eller projekter.

5.Den Blandede Komité aflægger hvert år rapport om gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 11
Udveksling af oplysninger

1.Parterne forpligter sig til at prioritere elektroniske systemer til udveksling af oplysninger og dokumenter i forbindelse med gennemførelsen af protokollen.

2.Den elektroniske udgave af dokumenterne i denne protokol vil under alle omstændigheder være sidestillet med papirudgaven.

3.Parterne underretter straks hinanden om eventuelle funktionsfejl i IT-systemerne. Oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse erstattes så automatisk af papirudgaver efter de nærmere bestemmelser i bilaget.

Artikel 12
Oplysningers fortrolighed

1.Parterne forpligter sig til altid at behandle alle persondata om EU-fartøjer og deres fiskeri, der indsamles som led i aftalen, med omhu og i overensstemmelse med principperne om fortrolighed og databeskyttelse.

2.Parterne sørger for, at kun aggregerede oplysninger om EU-flådens fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i ICCAT og andre regionale og subregionale fiskeriorganisationer.

3.Oplysninger, der kan betragtes som fortrolige, må af de kompetente myndigheder kun anvendes med henblik på aftalens gennemførelse og i forbindelse med forvaltning, opfølgning, kontrol og overvågning af fiskeriet.

4.Den Blandede Komité kan for persondata, som fremsendes af Den Europæiske Union, fastsætte passende beskyttelsesforanstaltninger og retsmidler i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse

Artikel 13
Gældende lovgivning

1.EU-fiskerfartøjer fisker i Guinea-Bissaus farvande efter gældende lovgivning i Guinea-Bissau, medmindre andet er bestemt i fiskeripartnerskabsaftalen, i denne protokol og i bilaget og tillæggene hertil.

2.Parterne giver hinanden skriftlig meddelelse om enhver ændring i deres respektive fiskeripolitik og -lovgivning. Disse ændringer af lovgivningen, som har en teknisk indvirkning på fiskeriet, finder anvendelse på EU-fartøjer efter udløbet af en frist på tre måneder efter den officielle meddelelse herom.

Artikel 14
Suspension af protokollens gennemførelse

1.Gennemførelsen af protokollen, herunder betaling af den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a) og b), kan suspenderes efter samråd i Den Blandede Komité, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

(a)hvis der opstår usædvanlige omstændigheder, bortset fra naturfænomener, som gør det umuligt at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone

(b)hvis der sker væsentlige ændringer i fastlæggelsen og gennemførelsen af den ene eller anden parts fiskeripolitik, som berører denne protokols bestemmelser

(c)hvis der indledes konsultationer i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen vedrørende overtrædelse af væsentlige og grundlæggende elementer i menneskerettighederne, jf. artikel 9 i nævnte aftale

(d)hvis Unionens betaling af den finansielle modydelse, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), udebliver af andre årsager end dem, der er fastsat i litra c) i dette stykke

(e)hvis der opstår en alvorlig og uløst tvist mellem parterne om fortolkningen eller gennemførelsen af aftalen og af denne protokol.

2.Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og overenskomst mellem parterne, så snart den situation, der gik forud for begivenhederne omhandlet i stk. 1, er bragt i orden. Betalingen af den særlige finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), kan dog ikke finde sted efter en periode på 6 måneder efter protokollens udløb.

3.Fiskeritilladelser til europæiske fartøjer kan suspenderes sammen med betalingen af den finansielle modydelse, jf. artikel 4, stk. 2, litra a). I tilfælde af genoptagelse forlænges disse fiskeritilladelser med en periode svarende til den periode, hvor fiskeriet har været indstillet. Alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter i Guinea-Bissaus fiskerizone afbrydes i suspensionsperioden.

4.For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan suspension, meddele dette skriftligt mindst tre måneder før den dato, hvor nævnte suspensionen træder i kraft, med den undtagelse, der er fastsat i stk. 1, litra c), som medfører en øjeblikkelig suspension. I mellemtiden indleder parterne samråd i Den Blandede Komité.

5.I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en mindelig løsning på tvisten. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis, efter hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.

Artikel 15
Opsigelse

1.Ved opsigelse af denne protokol giver den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst seks måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt den anden part meddelelse om, at protokollen ønskes opsagt.

2.Efter en opsigelsesmeddelelse som omhandlet i foregående stykke indleder parterne samråd.

Artikel 16
Midlertidig anvendelse

Denne protokol og bilaget hertil anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

Artikel 17
Ikrafttræden

Denne protokol og bilaget hertil træder i kraft på den dato, hvor parterne gensidigt meddeler hinanden, at de i den forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

BILAG TIL PROTOKOLLEN

BETINGELSER FOR EU-FARTØJERS FISKERI I GUINEA-BISSAUS FISKERIZONE

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

1.Udpegning af kompetente myndigheder

Med henblik på anvendelsen af dette bilag, og medmindre andet er fastsat, forstås ved enhver henvisning til en ansvarlig myndighed i henholdsvis Den Europæiske Union (EU) og Guinea-Bissau følgende:

–for EU: Europa-Kommissionen, i givet fald via EU-delegationen

–for Guinea-Bissau: det ministerium, der er ansvarligt for fiskeri.

2.Tilladt fiskerizone

Den fiskerizone, som EU-fartøjer har tilladelse til at fiske i, skal svare til Guinea-Bissaus fiskerizone, herunder den del, der svarer til den fælles zone mellem Guinea-Bissau og Senegal, i overensstemmelse med Guinea-Bissaus lovgivning og de relevante internationale konventioner, som Guinea-Bissau er part i.

Basislinjerne er fastlagt i den nationale lovgivning.

3.Udpegning af lokal repræsentant

Ethvert EU-fartøj, bortset fra tunfiskerfartøjer, der vil ansøge om fiskeritilladelse i henhold til den denne protokol, skal repræsenteres af en repræsentant med bopæl i Guinea-Bissau.

4.Bankkonto

Inden protokollen træder i kraft, giver Guinea-Bissau Den Europæiske Union meddelelse om, hvilken bankkonto eller hvilke bankkonti de beløb, som fiskerfartøjerne skal betale i henhold til aftalen, skal indsættes på. Omkostningerne i forbindelse med bankoverførslerne betales af rederne.

5.    Kontaktcentre

De to parter underretter hinanden om deres respektive kontaktpunkter, som gør det muligt at udveksle oplysninger om protokollens gennemførelse, navnlig om spørgsmål vedrørende udveksling af samlede data om fangster og fiskeriindsatser, procedurer vedrørende fiskeritilladelser og gennemførelse af sektorstøtten.

KAPITEL II

FISKERITILLADELSER

Del 1: Gældende procedurer

1.Betingelse for tildeling af fiskeritilladelse — berettigede fartøjer

De fiskeritilladelser, der er omhandlet i aftalens artikel 6, udstedes på den betingelse, at fartøjet er opført i Den Europæiske Unions register over fiskerfartøjer og overholder bestemmelserne i forordning (EU) 2017/2403 om bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder. Alle tidligere forpligtelser i relation til rederen, fartøjsføreren eller selve fartøjet som følge af deres fiskeriaktiviteter i Guinea-Bissau som led i aftalen skal være opfyldt.

2.Ansøgning om fiskeritilladelse

EU indgiver en fiskeritilladelsesansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til aftalen, til Guinea-Bissau mindst 40 dage før datoen for den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse på et skema som vist i tillægget.

Ved hver førstegangsansøgning om fiskeritilladelse under den gældende protokol, eller ved ansøgning om fiskeritilladelse efter en teknisk ændring af det pågældende fartøj, indsendes der sammen med ansøgningen:

a)bevis for betaling af den faste afgift for den ønskede fiskeritilladelses gyldighedsperiode

b)navn og adresse på fartøjets eventuelle lokale repræsentant

c)for så vidt angår trawlere, bevis for forudbetaling af det faste observatørbidrag

d)for så vidt angår trawlere, attest for fartøjets tonnage udstedt af flagstaten.

Ved fornyelse af en fiskeritilladelse under den gældende protokol skal ansøgningen om fornyelse for et fartøj, hvis tekniske specifikationer ikke er blevet ændret, blot ledsages af et bevis for betaling af afgiften og i givet fald det faste observatørbidrag.

3.Udstedelse af fiskeritilladelse

Guinea-Bissau udsteder den oprindelige fiskeritilladelse senest 25 dage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning og senest 15 dage før fangstperiodens start. Denne tilladelse sendes til rederne:

–for så vidt angår trawlere, via redernes repræsentanter, med en kopi til Den Europæiske Union, og

–for så vidt angår tunfiskerfartøjer via Den Europæiske Unions delegation i Guinea-Bissau.

For tunfiskefartøjer sender den kompetente myndighed straks elektronisk en kopi af denne fiskeritilladelse til rederen og i givet fald til dennes lokale repræsentant med kopi til Den Europæiske Union. Gyldigheden af denne kopi udløber ved modtagelsen originaleksemplaret af fiskeritilladelsen. Kopien, der opbevares om bord på tunfiskerfartøjer, er gyldigt i 40 dage og sidestilles med originaleksemplaret.

Ved fornyelse af en fiskeritilladelse i protokollens gyldighedsperiode skal den nye fiskeritilladelse indeholde en utvetydig henvisning til den oprindelige fiskeritilladelse.

Den Europæiske Union sender fiskeritilladelsen til rederen eller dennes repræsentant. Hvis Den Europæiske Unions kontor er lukket, kan Guinea-Bissau sende fiskeritilladelsen direkte til rederen eller dennes repræsentant med kopi til Den Europæiske Union.

4.Liste over fartøjer, der har tilladelse til at fiske

Så snart Guinea-Bissau har udstedt fiskeritilladelserne, opstiller det for hver fartøjskategori hurtigst muligt en endelig liste over de fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone. Denne liste sendes straks elektronisk til den nationale fiskerikontrolmyndighed og Den Europæiske Union.

5.Fiskeritilladelsers gyldighedsperiode

Fiskeritilladelserne udstedes for en periode på et kvartal, halvår eller år.

Med henblik på bestemmelse af gyldighedsperiodens start forstås ved årlig periode:

a)i protokollens første anvendelsesår, perioden mellem den dato, hvor protokollen tages midlertidigt i anvendelse, og den 31. december samme år

b)derefter, hvert hele kalenderår

c)i protokollens sidste anvendelsesår, perioden fra den 1. januar til datoen for protokollens udløb.

En gyldighedsperiode for et kvartal eller et halvår starter den første dag i hver måned. Fiskeritilladelsernes gyldighedsperiode må dog ikke strække sig længere end til den 31. december i udstedelsesåret.

6.Opbevaring af fiskeritilladelsen om bord

Fiskeritilladelsen skal altid være om bord på fartøjet.

Tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline har dog tilladelse til at fiske, så snart de er opført på ovennævnte foreløbige liste. I så fald skal de pågældende fartøjer altid medføre den foreløbige liste, indtil de har fået udstedt fiskeritilladelse.

7.Overdragelse af fiskeritilladelser

En tilladelse udstedes til et specifikt fartøj og kan ikke overdrages.

I tilfælde af force majeure og på anmodning af Den Europæiske Union udskiftes fiskeritilladelsen dog med en ny tilladelse, der udstedes til et andet fartøj svarende til det fartøj, som skal udskiftes.

En sådan overdragelse foregår på den måde, at rederen eller dennes repræsentant i Guinea-Bissau tilbageleverer den fiskeritilladelse, der skal udskiftes, og at Guinea-Bissau hurtigst muligt udsteder erstatningstilladelsen. Erstatningstilladelsen udstedes straks til rederen eller dennes repræsentant, når den tilladelse, der skal udskiftes, tilbageleveres efter den tekniske inspektion i overensstemmelse med punkt 9 i dette kapitel. Erstatningstilladelsen er gyldig fra den dag, hvor den tilladelse, der skal udskiftes, leveres tilbage.

For trawlere gælder det, at hvis det fartøj, der erstatter et andet, har en større bruttoregistertonnage end det erstattede fartøj, betales den supplerende afgift pro rata i forhold til tonnageforskellen og den resterende gyldighedsperiode. Den supplerende afgift betales af rederen, når fiskeritilladelsen overdrages.

Guinea-Bissau ajourfører straks listen over fartøjer, der har tilladelse til at fiske. Den nye liste sendes straks til den nationale fiskerikontrolmyndighed og Den Europæiske Union.

8.Hjælpefartøjer

Efter anmodning fra Den Europæiske Union giver Guinea-Bissau tilladelse til, at EU-fartøjer med fiskeritilladelse benytter hjælpefartøjer. Hjælpefartøjer skal sejle under en EU-medlemsstats flag eller tilhøre et EU-selskab og må ikke være udstyret til fiskeri.

Guinea-Bissau opstiller listen over de hjælpefartøjer, der har fået udstedt tilladelse, og meddeler den hurtigst muligt til den nationale fiskerikontrolmyndighed og Den Europæiske Union.

Hjælpefartøjer skal være i besiddelse af en behørig tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med Guinea-Bissaus lovgivning mod betaling af en årlig afgift.

9.Teknisk inspektion af trawlere

En gang om året eller efter en ændring af fartøjets tonnage, eller hvis anvendelsen af andre fiskeredskaber medfører en ændring af fiskerikategori, skal enhver form for EU-trawlere indfinde sig i havnen i Bissau for at undergå en teknisk inspektion i overensstemmelse med Guinea-Bissaus gældende lovgivning.

Formålet med den tekniske inspektion er at kontrollere, om fartøjets tekniske specifikationer og de fiskeredskaber, der er om bord, opfylder bestemmelserne, og om de sundhedsmæssige regler og bestemmelserne om påmønstring af nationale sømænd er overholdt.

Guinea-Bissau skal gennemføre den tekniske inspektion inden for højst 48 timer efter trawlerens ankomst til havnen, forudsat at ankomsten er blevet anmeldt på forhånd.

Efter den tekniske inspektion udsteder Guinea-Bissau hurtigst muligt en overensstemmelsesattest til fartøjets fører.

Overensstemmelsesattesten gælder for ét år. Der skal dog indhentes en ny overensstemmelsesattest ved enhver ændring til eller fra rejefiskeri. Desuden er det nødvendigt med en ny overensstemmelsesattest, i tilfælde af at fartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskerizone i en periode på over 45 dage.

Overensstemmelsesattesten skal altid være om bord på fartøjet.

Udgifterne til den tekniske inspektion afholdes af rederen og svarer til det beløb, der er fastsat i tariffen i Guinea-Bissaus lovgivning. Disse udgifter må ikke være højere end de beløb, der betales for samme ydelse af de nationale fartøjer eller fartøjer med tredjelandsflag.

Del 2: Afgifter og forskud

De faste afgift er fastsat i specifikationsbladene i tillægget til dette bilag for de enkelte fiskerikategorier. Den inkluderer alle nationale og lokale afgifter, undtagen havneafgifter og udgifter til tjenesteydelser.

Hvis fiskeritilladelsens gyldighedsperiode er på under ét år, tilpasses den faste afgift forholdsmæssigt til den ønskede gyldighedsperiode. Den forhøjes eventuelt med et tillæg for kvartals- eller halvårsperioder efter de satser, der er fastlagt i de relevante specifikationsblade.

KAPITEL III

TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER

De tekniske foranstaltninger, der gælder for fartøjer med fiskeritilladelse med hensyn til fiskeriområde, fiskeredskaber og bifangster, er fastsat i specifikationsbladene i tillægget til dette bilag for de enkelte fiskerikategorier.

Tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline skal overholde alle henstillingerne fra ICCAT.

KAPITEL IV

FANGSTOPGØRELSE

1.Fiskerilogbog

Føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til aftalen, skal føre en fiskerilogbog. For tunfiskerfartøjer skal fiskerilogbogen være i overensstemmelse med de relevante ICCAT-resolutioner, der gælder for indsamling og indberetning af fiskeridata.

Fartøjsføreren registrerer hver dag i fiskerilogbogen fangstmængden af hver art, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, om bord, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk. For hver hovedart registrerer fartøjsføreren også nulfangst.

Fartøjsføreren registrerer i fiskerilogbogen også hver dag den eventuelle udsmidsmængde af hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

Fiskerilogbogen udfyldes letlæseligt med blokbogstaver og underskrives af fartøjsføreren.

Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der registreres i fiskerilogbogen, er korrekte.

2.Fangstopgørelse

2.1.I protokollens første og andet anvendelsesår benyttes systemet med forvaltning af fiskeriindsatsen

Fartøjsføreren rapporterer fartøjets fangster ved til Guinea-Bissau at indgive sine fiskerilogbøger for den periode, hvor fartøjet har befundet sig i Guinea-Bissaus fiskerizone.

Fartøjsføreren sender fiskerilogbøgerne til Guinea-Bissau på den dertil beregnede e-mailadresse. Guinea-Bissau anerkender straks modtagelsen pr. e-mail.

Alternativt kan fiskerilogbøgerne også sendes således:

a)hvis fiskerfartøjet anløber en havn i Guinea-Bissau, skal originaleksemplaret af hver fiskerilogbog afleveres til repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri, som skriftligt bekræfter modtagelsen heraf

b)hvis fiskerfartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskerizone uden at have anløbet havn i Guinea-Bissau, sendes hver original fiskerilogbog med posten senest 14 dage efter anløb af anden havn og under alle omstændigheder senest 30 dage efter, at fartøjet har forladt Guinea-Bissaus fiskerizone.

Fartøjsføreren sender en kopi af alle fiskerilogbøger til EU. For tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline sender fartøjsføreren også en kopi af alle fiskerilogbøger til ét af følgende videnskabelige institutter:

(a)IRD (Institut de recherche pour le développement)

(b)IEO (Instituto Español de Oceanografia) eller

(c)Instituto Português do Mar e da Atmosfera (IPMA).

Hvis fartøjet vender tilbage til Guinea-Bissaus fiskerizone i fiskeritilladelsens gyldighedsperiode, indgives der en ny fiskeri- og fangstopgørelse.

Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, kan Guinea-Bissau suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Guinea-Bissau har modtaget en eventuelt manglende fangstopgørelse, og straffe rederen efter sanktionsbestemmelserne i den gældende nationale lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Guinea-Bissau nægte at forny en fiskeritilladelse. Guinea-Bissau underretter hurtigst muligt EU om enhver sanktion i den forbindelse.

2.2.Fra protokollens tredje anvendelsesår benyttes systemet med kvoteforvaltning

1.    Føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til aftalen, skal føre en fiskerilogbog i overensstemmelse med de relevante ICCAT-resolutioner og -henstillinger. Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de oplysninger, der registreres i den elektroniske fiskerilogbog, er korrekte.

2.    Ethvert EU-fiskerfartøj, der har en licens i henhold til denne protokol, skal være udstyret med et elektronisk system (i det følgende benævnt "EIS-system"), som er operationelt og i stand til at registrere og fremsende data vedrørende fartøjets fiskeri (i det følgende benævnt "EIS-data").

3.    Der gælder følgende nærmere bestemmelser for rapportering af fangster:

(a)førerne af alle fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i Guinea-Bissaus farvande, udfylder hver dag den elektroniske fiskerilogbog og sender den via EIS-systemet (tillæg 4) eller i tilfælde af funktionssvigt i EIS pr. e-mail til flagstatens FOC og Guinea-Bissaus FOC senest syv dage efter, at de har forladt fiskerizonen.

(b)i den elektroniske fiskerilogbog registreres fangstmængden af hver art, der er fanget og beholdt om bord, med angivelse af artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk. For hver hovedart registrerer fartøjsføreren også nulfangst. Han registrerer ligeledes den eventuelle udsmidsmængde af hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

4.    Fartøjet sender EIS-dataene til sin flagstat, som automatisk stiller dem til rådighed for Guinea-Bissau. Flagstaten sikrer, at disse data modtages og registreres i en elektronisk database, hvor de kan opbevares sikkert i mindst 36 måneder.

5.    Flagstaten og Guinea-Bissau sørger for, at de er udstyret med den hardware og software, der er nødvendig for den automatiske fremsendelse af EIS-data i det format, der er angivet i punkt 3 i tillæg 4.

6.    Ved fremsendelsen af EIS-data skal der anvendes elektroniske kommunikationsmidler, som forvaltes af Europa-Kommissionen, til standardiseret udveksling af fiskeridata.

7.    Hvis fangstopgørelsesbestemmelserne ikke overholdes, kan Guinea-Bissau suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Guinea-Bissau har modtaget en eventuelt manglende fangstopgørelse, og straffe rederen efter sanktionsbestemmelserne i den gældende nationale lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Guinea-Bissau nægte at forny en fiskeritilladelse. Guinea-Bissau underretter hurtigst muligt Den Europæiske Union om enhver sanktion i den forbindelse.

8.    Flagstaten og Guinea-Bissau skal hver især udpege en EIS-ansvarlig, der skal fungere som kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende gennemførelsen af dette tillæg. Flagstaten og Guinea-Bissau meddeler hinanden kontaktoplysningerne for deres EIS-ansvarlige og ajourfører, hvis det er relevant, straks disse oplysninger.

3.Overgang til et elektronisk system

De to parter holder samråd i Den Blandede Komité om de nærmere bestemmelser vedrørende overgangen til det elektroniske indberetningssystem (EIS), via hvilket EU-fartøjerne skal registrere og meddele Guinea-Bissau data om fiskeri, der har fundet sted i henhold til aftalen, elektronisk i overensstemmelse med bestemmelserne i tillægget til dette bilag.

Overgangen bør være effektiv senest i begyndelsen af protokollens tredje år.

4.Opgørelse over afgifter for tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline

På grundlag af fangstopgørelserne udarbejder Den Europæiske Union for hvert tunfiskerfartøj og langlinefartøj med flydeline en endelig opgørelse over, hvor meget de enkelte fartøjer skal betale i afgift for deres fiskeri i det foregående kalenderår.

Den Europæiske Union meddeler den endelige opgørelse til Guinea-Bissau og rederen inden den 31. maj i året efter det år, hvor fangsterne har fundet sted.

Hvis den endelige opgørelse lyder på et højere beløb end den forudbetalte faste afgift for fiskeritilladelsen, betaler rederen hurtigst muligt saldoen til Guinea-Bissau. Hvis den endelige opgørelse lyder på et lavere beløb end den faste afgift, får rederen ikke penge tilbage.

KAPITEL V

LANDINGER OG OMLADNINGER

1. Landing eller omladning af fangster

Føreren af et EU-fartøj, der i havnen i Bissau ønsker at lande eller omlade fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone, giver mindst 24 timer før landing eller omladning repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri meddelelse om følgende:

(a)navnet på det fiskerfartøj, der ønsker at lande eller omlade fangster

(b)landings- eller omladningshavn

(c)forventet dato og klokkeslæt for landing eller omladning

(d)mængde (i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk) af hver art, der skal landes eller omlades (angivet ved hjælp af artens alfa-3-FAO-kode)

(e)ved omladning, modtagerfartøjets navn.

Ved omladning skal fartøjsføreren sikre, at modtagerfartøjet er i besiddelse af en tilladelse, som de kompetente myndigheder har udstedt for en sådan omladning.

Omladningen skal finde sted i havnen i Bissau, hvis geografiske koordinater fremsendes af de kompetente myndigheder til fartøjets fører og repræsentant. Omladning på havet er forbudt.

Hvis disse bestemmelser ikke overholdes, anvendes de relevante sanktioner i Guinea-Bissaus lovgivning.

2. Bidrag i naturalier til fødevaresikkerhed

Trawlere er forpligtet til at lande en del af deres fangst i Guinea-Bissau som led i landets fødevaresikkerhed. Landingerne skal finde sted således:

–2,5 ton pr. kvartal pr. fartøj for fiskerfartøjer/blækspruttefiskerfartøjer

–1,25 ton pr. kvartal pr. fartøj for rejefiskerfartøjer.

For at lette gennemførelsen af denne foranstaltning kan bidragene pr. fartøj samles i grupper af flere fartøjer og stilles til rådighed samlet for flere kvartaler. Landingerne skal finde sted i havnen i Bissau og skal godkendes af repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri.

Der udarbejdes en formular til modtagelse af sådanne bidrag i form af naturalydelser, som automatisk undertegnes af repræsentanten for generaldirektoratet for industrifiskeri og derefter returneres til fartøjsføreren.

Sådanne landinger kan gøres til genstand for nærmere regler, som aftales indbyrdes mellem parterne.

KAPITEL VI

KONTROL OG INSPEKTION

1.Indsejling i og udsejling af fiskerizonen

EU-fartøjer med fiskeritilladelse giver mindst 24 timer før hver indsejling i eller udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone, Guinea-Bissau meddelelse om sådan ind- eller udsejling. For tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline er fristen kun på 4 timer.

Når fartøjet meddeler, at det agter at sejle ind i eller ud af fiskerizonen, oplyser det især:

(a)forventet dato, klokkeslæt og position for ind- eller udsejling    

(b)mængden af alle arter om bord, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode og udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal af fisk

(c)varernes præsentationsform.

Sådan meddelelse sendes om muligt pr. e-mail, men ellers pr. fax eller via radio, alt efter tilfældet, til en e-mailadresse, et faxnummer eller en radiofrekvens meddelt af Guinea-Bissau. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og EU meddelelse om eventuelle ændringer af e-mailadresse, faxnummer eller radiofrekvens.

Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone uden i forvejen at have meddelt sin tilstedeværelse, betragtes som et fartøj, der fisker uden tilladelse.

2.Fartøjspositionsmeldinger — FOS

EU-fartøjer skal, når de befinder sig i Guinea-Bissaus fiskerizone, være udstyret med et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS), som sikrer automatisk og løbende transmission hver time af deres position til FOC i fartøjernes flagstat.

Det er forbudt flytte, afbryde, ødelægge og beskadige satellitsystemet til kontinuerlig lokalisering om bord på skibet eller sætte det ud af funktion for bevidst at ændre, manipulere eller forfalske de oplysninger, som systemet udsender eller registrerer.

Positionsmeldinger og indberetninger af fangster skal primært sendes via FOS/EIS-systemet eller i tilfælde af funktionssvigt i EIS/FOS, via e-mail, fax eller radio. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og Unionen meddelelse om eventuelle ændringer af e-mailadresse, faxnummer eller radiofrekvens.

Hver positionsmelding skal indeholde følgende oplysninger:

(a)fartøjets identifikation

(b)fartøjets seneste geografiske position (længdegrad og breddegrad) med en fejlmargin på under 500 meter og et konfidensinterval på 99 %

(c)    dato og klokkeslæt for registrering af position

(d)fartøjets hastighed og kurs

(e)skal opfylde de krav til format, der er fastsat i tillæg 3.

Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone uden i forvejen at have meddelt sin tilstedeværelse, betragtes som et fartøj, der fisker ulovligt.

3.Inspektion til havs eller i havn

Inspektion til havs i Guinea-Bissaus fiskerizone eller i havn af EU-fartøjer med fiskeritilladelse foretages af fartøjer og kontrollører fra Guinea-Bissau, der tydeligt kan identificeres som fiskerikontrolfartøjer og fiskerikontrollører.

Inden Guinea-Bissau sender kontrollører om bord på et EU-fartøj, får fartøjet besked om, at Guinea-Bissau har besluttet at foretage inspektion. Inspektion foretages af højst to kontrollører, som skal fremvise id og legitimation for, at de er kontrollører, inden de foretager inspektion. De kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af repræsentanter for Guinea-Bissaus nationale sikkerhedsstyrker i overensstemmelse med international havret.

Guinea-Bissaus kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på EU-fartøjet, end det er nødvendigt for at løse inspektionsopgaverne. De foretager inspektion på en sådan måde, at fartøjet og dets fiskeri og last påvirkes mindst muligt.

Guinea-Bissau kan give tilladelse til, at kontrollører, der er godkendt af Den Europæiske Union, deltager i inspektionen som observatører.

Føreren af EU-fartøjet bistår Guinea-Bissaus kontrollører med at komme om bord og i deres arbejde.

Ved afslutningen af hver inspektion udarbejder Guinea-Bissaus kontrollører en inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet har ret til at anføre eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten underskrives af den kontrollør, der udarbejder rapporten, og af EU-fartøjets fører.

Guinea-Bissaus kontrollører giver EU-fartøjets fører en kopi af inspektionsrapporten, inden de forlader fartøjet. Guinea-Bissau sender en kopi af inspektionsrapporten til Unionen senest otte dage efter inspektionen.

4.Kontrol af fangster

I protokollens første to år med anvendelse af forvaltningssystemet med BRT foretages der stikprøvekontrol for at undersøge, om fangsterne er i overensstemmelse med de oplysninger, der er angivet i fiskerilogbøgerne, skiftevis på en tredjedel af de europæiske trawlere, der har tilladelse til at fiske, pr. kvartal.

Hver kontrol foretages ved afslutningen af en fangstrejse efter 24 timers varsel og må ikke vare mere end fire timer.

Kontrollen foretages et sted, hvis geografiske koordinater fremsendes af de kompetente myndigheder til fartøjets fører og repræsentant.

Fra protokollens tredje år med anvendelse af forvaltningssystemet med kvoter (TAC) tages hyppigheden af kontrollen af fangster op til revision for at tage hensyn til indførelsen af kontrol af fangstdata ved hjælp af EIS-systemet.

KAPITEL VII

OVERTRÆDELSER

1.Behandling af overtrædelser

Alle overtrædelser, som et EU-fartøj med fiskeritilladelse i henhold til bestemmelserne i dette bilag begår, registreres i en inspektionsrapport.

Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten indskrænker ikke rederens ret til at forsvare sig mod den formodede overtrædelse.

2.Opbringning af et fartøj — informationsmøde

Et EU-fartøj, der har begået en overtrædelse, kan pålægges at indstille sit fiskeri og, hvis det befinder sig på havet, at anløbe havn i Guinea-Bissau, hvis der er hjemmel til det i Guinea-Bissaus lovgivning for den pågældende overtrædelse.

Guinea-Bissau giver EU meddelelse om enhver opbringning af EU-fartøjer med fiskeritilladelse senest 48 timer efter opbringning. Sammen med en sådan meddelelse fremlægges der bevis for den pågældende overtrædelse.

Inden der træffes foranstaltninger over for fartøjet, fartøjsføreren eller lasten, bortset fra foranstaltninger, der skal sikre beviserne, arrangerer Guinea-Bissau på anmodning af EU senest én arbejdsdag efter meddelelsen om fartøjets opbringning et informationsmøde for at få belyst de forhold, der førte til fartøjets opbringning, og for at informere om eventuelle følger. Fartøjets flagstat kan sende en repræsentant til sådanne informationsmøder.

3.Sanktioner i forbindelse med overtrædelse — mæglingsprocedure

Sanktionen for overtrædelsen fastsættes af Guinea-Bissau efter gældende national lovgivning.

Hvis en overtrædelse skal afgøres ved en retlig procedure, indledes der, inden en sådan procedure iværksættes, en mæglingsprocedure mellem Guinea-Bissau og Den Europæiske Union for at bestemme sanktionens art og størrelse. En repræsentant for fartøjets flagstat kan deltage i denne mæglingsprocedure. Mæglingsproceduren afsluttes senest fire dage efter meddelelsen om fartøjets opbringning.

4.Retlig procedure — bankgaranti

Hvis mæglingsproceduren slår fejl, og overtrædelsen indbringes for den ansvarlige retlige myndighed, stiller det overtrædende fartøjs reder en bankgaranti i en bank udpeget af Guinea-Bissau på et beløb, der fastsættes af Guinea-Bissau, og som skal dække udgifterne i forbindelse med fartøjets opbringning, den forventede bøde og en eventuel erstatning. Bankgarantien frigives først, når den retlige procedure er afsluttet.

Bankgarantien frigives og betales tilbage til rederen staks efter domsafsigelsen således:

(a)det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen sanktion

(b)saldobeløbet, hvis der idømmes en sanktion i form af en bøde, der er mindre end den stillede bankgaranti.

Guinea-Bissau underretter Den Europæiske Union om resultatet af den retlige procedure senest 8 dage efter domsafsigelse.

5.Frigivelse af fartøj

Fartøjet kan forlade havnen, så snart de forpligtelser, der følger af mæglingsproceduren, er opfyldt, eller så snart der er stillet en bankgaranti.

KAPITEL VIII

PÅMØNSTRING AF SØMÆND

1.Antal sømænd, der skal påmønstres

I løbet af fiskeritilladelses gyldighedsperiode påmønstrer hver EU-trawler guinea-bissauiske sømænd således:

(a)fem sømænd ved en kapacitet på under 250 BRT

(b)seks sømænd ved en kapacitet på 250-400 BRT

(c)syv sømænd ved en kapacitet på 400-650 BRT

(d)otte sømænd ved en kapacitet på over 650 BRT.

EU-fartøjernes redere bestræber sig for at påmønstre yderligere guinea-bissauiske sømænd.

2.Valg af sømænd

Guinea-Bissaus kompetente myndigheder opstiller og ajourfører en vejledende liste over kvalificerede sømænd, som navnlig er i besiddelse af et certifikat for uddannelse i sikkerhed til søs (STCW-normer), med henblik på påmønstring på EU-fartøjer. Denne liste og de regelmæssige ajourføringer heraf meddeles Den Europæiske Union.

Listen udarbejdes på grundlag af kriterier, der gør det muligt at udvælge kompetente og kvalificerede sømænd. Sømanden:

(a)er i besiddelse af et gyldigt guinea-bissauisk pas

(b)er indehaver og i besiddelse af en gyldig søfartsbog, som attesterer, at han har gennemført en grunduddannelse i sikkerhed til søs for besætninger på fiskerfartøjer i overensstemmelse med gældende internationale normer

(c)har dokumenteret erfaring med fartøjer til industrifiskeri

(d)er i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse, som attesterer, at han erklæres egnet til at varetage funktioner på et fiskerfartøj.

Rederen eller dennes repræsentant kan fra denne liste vælge sømænd til påmønstring. Han meddeler Guinea-Bissau navnene på dem, der er blevet opført på besætningslisten.

3.Sømændenes kontrakter

Ansættelseskontrakten for sømænd udfærdiges af rederen eller dennes repræsentant og den pågældende sømand, der eventuelt kan være repræsenteret af sin fagforening, i samarbejde med Guinea-Bissau. I kontrakten fastsættes bl.a. påmønstringsdato og -havn.

Kontrakten sikrer, at sømanden omfattes af den relevante socialsikringsordning i Guinea-Bissau. I kontrakten indgår en livsforsikring, en sygeforsikring og en ulykkesforsikring.

Underskriverne får hver en kopi af kontrakten.

De guinea-bissauiske sømænd er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

4.Aflønning af sømænd

De guinea-bissauiske sømænds hyre betales af rederne. Den fastsættes, inden der udstedes fiskeritilladelse, og efter aftale mellem reder eller dennes repræsentant og Guinea-Bissau.

Hyren må ikke være lavere end den hyre, der betales til besætninger på guinea-bissauiske fartøjer, eller lavere end ILO-normerne.

5.Sømændenes forpligtelser

Sømanden melder sig hos føreren af det fartøj, han skal påmønstre, dagen før den påmønstringsdato, der er fastsat i kontrakten. Fartøjsføreren giver sømanden meddelelse om påmønstringsdato og -klokkeslæt. Hvis sømanden ikke møder op på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat for hans påmønstring, eller hvis hans kvalifikationer ikke svarer til fartøjsførerens forventninger, betragtes kontrakten med den pågældende sømand som ophævet. Han erstattes af en anden guinea-bissauisk sømand, idet dette ikke må forsinke fartøjets afsejling.

KAPITEL IX

OBSERVATØRER

1.Fiskeriobservation

Fartøjer med fiskeritilladelse er omfattet af en fiskeriobservationsordning, der er en del af aftalen.

For så vidt angår tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline, holder de to parter hurtigst muligt samråd med de relevante tredjelande om oprettelse af en ordning med regionale observatører og om valg af kompetent fiskeriorganisation.

De øvrige fartøjer tager en observatør, der er udpeget af Guinea-Bissau, om bord. Hvis observatøren ikke møder op på det aftalte tidspunkt og sted, bør vedkommende udskiftes, således at fartøjet straks kan påbegynde sine aktiviteter.

2.Udpegede fartøjer og observatører

Samtidig med udstedelsen af fiskeritilladelse meddeler Guinea-Bissau Den Europæiske Union og rederen eller dennes repræsentant, hvilke fartøjer og observatører der er udpeget, og hvor længe observatørerne skal være om bord på de enkelte fartøjer. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt Den Europæiske Union og rederen eller dennes repræsentant meddelelse om eventuelle ændringer med hensyn til de udpegede fartøjer eller observatører.

Observatøren må ikke opholde sig længere om bord, end det er nødvendigt for at kunne udføre sine opgaver.

3.Fast finansielt bidrag

Ved betalingen af afgiften betaler rederen for hver trawler et fast beløb på 8 000 EUR pr. år, tilpasset pro rata temporis i forhold til gyldighedsperioden for de udpegede fartøjers fiskeritilladelse, til Guinea-Bissau.

4.Observatørens løn

Observatørens løn og sociale bidrag betales af Guinea-Bissau.

5.Betingelser for ombordtagning af observatører

Observatøren behandles om bord som officer. Observatørens logi om bord afhænger dog af fartøjet tekniske struktur.

Kost og logi om bord betales af rederen.

Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende.

Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige, for at han kan udføre sine opgaver. Observatøren skal have adgang til kommunikationsmidler, til dokumenter vedrørende fartøjets fiskeri, bl.a. fiskerilogbog og navigationsbog, og til de dele af fartøjet, som er direkte knyttet til de observatøropgaver, observatøren skal udføre.

6.Observatørernes forpligtelser

I den tid, hvor observatøren er om bord, sørger denne for:

(e)at træffe passende foranstaltninger til at undgå at afbryde eller hindre fiskeriet

(f)at behandle materiel og udstyr om bord med omhu

(g)at respektere, at alle dokumenter vedrørende fartøjet er fortrolige.

7.Ombordtagning og ilandsætning af observatører

Rederen eller denne repræsentant giver mindst 10 dage før ombordtagning Guinea-Bissau meddelelse om, på hvilken dato og i hvilken havn observatøren tages om bord. Tages observatøren om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter til ombordtagningshavnen.

Hvis observatøren ikke sættes i land i en havn i Guinea-Bissau, betaler rederen, hvad det koster for observatøren at komme tilbage til Guinea-Bissau så hurtigt som muligt.

8.Observatørens opgaver

Observatøren har til opgave:

(a)at observere fartøjets fiskeri

(b)at kontrollere fartøjets position under fiskeriet

(c)at udføre opgaver som led i videnskabelige programmer, herunder udtagning af biologiske prøver

(d)at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes

(e)at kontrollere fangstdataene i fiskerilogbogen for så vidt angår fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone

(f)at kontrollere bifangstprocenter på grundlag af bestemmelserne i specifikationsbladene for hver kategori og anslå udsmid

(g)at rapportere sine observationer en gang om dagen i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, herunder mængden af hoved- og bifangster om bord.

9.Observatørens rapport

Inden observatøren forlader fartøjet, fremlægger han en rapport med sine observationer for fartøjsføreren. Fartøjsføreren har ret til at anføre eventuelle bemærkninger i observationsrapporten. Rapporten underskrives af observatøren og fartøjsføreren. Fartøjsføreren får en kopi af observationsrapporten.

Observatøren sender sin rapport til Guinea-Bissau. Data vedrørende fangst og udsmid meddeles til Guinea-Bissaus videnskabelige institut CIPA, som efter at have behandlet og analyseret dem forelægger dem for den fælles videnskabelige komité, der er omhandlet i artikel 7 i denne protokol. En kopi af observatørens rapport sendes elektronisk til Den Europæiske Union.

Tillæg

Tillæg 1    Formular til ansøgning om fiskeritilladelse

Tillæg 2    Specifikationsblade for hver kategori

Tillæg 3    Fartøjsovervågningssystem (FOS)

Tillæg 4    Gennemførelse af det elektroniske system for indberetning af fiskeriaktiviteter (EIS)

Tillæg 1

Formular til ansøgning om fiskeritilladelse

FISKERIAFTALE MELLEM GUINEA-BISSA OG DEN EUROPÆISKE UNION

I.    ANSØGER

1.    Ansøgers navn:    

2.    Navnet på producentsammenslutningen eller rederen:    

3.    Producentsammenslutningens eller rederens adresse:    

4.    Telefonnummer:    Fax    E-mail:    

5.    Fartøjsførerens navn:    Nationalitet:    E-mail:    

6.    Den lokale repræsentants navn og adresse:    

II.    FARTØJSOPLYSNINGER

7.    Fartøjets navn:    

8.    Flagstat:    Registreringshavn:    

9.    Ydre identifikationsmærke:    MMSI:    IMO-nummer:    

10.    Dato for nuværende flagregistrering (DD/MM/ÅÅÅÅ): …/…/…

Evt. tidligere flag:    

11.    Bygningssted: Dato (DD/MM/ÅÅÅÅ): …/…/…

12.    Radiokaldefrekvens: HF:    VHF:    

13.    Satellittelefonnummer:    IRCS:    

III.    TEKNISKE FARTØJSOPLYSNINGER

14.    Fartøjslængde overalt (meter):    Bredde overalt (meter):    

Tonnage (udtrykt i BT London):    

15.    Motortype:    Motoreffekt (i kW):    

16.    Antal besætningsmedlemmer:    

17.    Opbevaringsmetode om bord:[ ]    Is    [ ] Køling    [ ] Blandet    [ ] Frysning

18.    Forarbejdningskapacitet pr. døgn i ton:    

Antal fiskelastrum:    Samlet fiskelastrumskapacitet (i m3):    

19.    FOS. Oplysninger om automatisk lokaliseringsanordning:

Fabrikant:    Model:    Serienummer:    

Programversion:    Satellitoperatør (MCSP):    

IV.    FISKERIAKTIVITET

20.    Tilladt fiskeredskab:    [ ] snurpenot    [ ] langline    [ ] stænger

21.    Landingssted:    

22.    Tilladelse ønskes for perioden fra (DD/MM/ÅÅÅÅ) …/…/… til (DD/MM/ÅÅÅÅ) …/…/…

Undertegnede bekræfter hermed, at oplysningerne i denne ansøgning er sande og korrekte og afgivet i god tro.

Udfærdiget i , den .../.../

Ansøgerens underskrift:    

Tillæg 2

DATABLAD 1 FISKERIKATEGORI 1 — FRYSETRAWLERE TIL FISKERI EFTER FISK OG BLÆKSPRUTTER
1.    Fiskerizone
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.
2.    Tilladte fiskeredskaber
2.1    Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber. 2.2    Det er tilladt at anvende bomtrawl. 2.3    Det er forbudt at anvende alle typer fiskeredskaber, midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Disse slidgarn fastgøres udelukkende på forkanten og sidekanterne af trawlposen. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm. 2.4    Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.
3.    Mindste tilladte maskestørrelse
70 mm
4.    Bifangster
I protokollens første to anvendelsesår må fartøjer ved afslutningen af en fangstrejse højst have 5 % krebsdyr om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. Fra protokollens tredje anvendelsesår: må fartøjer til fiskefangst må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 5 % krebsdyr og 15 % blæksprutter om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. Fangst af tiarmet blæksprutte (Todarodes sagittatus og Todaropsis eblanae) er tilladt og anerkendt blandt målarterne. Fartøjer til blækspruttefiskeri må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 60 % fisk og 5 % krebsdyr om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning. De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité.
5.    Tilladt tonnage/afgifter:
5.1    Tilladt tonnage (BRT) i protokollens første to år	3 500 BRT om året
5.2    Afgifter i EUR pr. BRT i protokollens første to år	282 EUR pr. BRT pr. år I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 4 % eller 2,5 %.
5.3    Godkendt tonnage (TAC) fra tredje år til protokollens udløb	11 000 ton pr. år for bundfisk 1 500 ton pr. år for blæksprutter
5.4    Afgifter i EUR pr. ton fra det tredje år til protokollens udløb	90 EUR pr. ton for bundfisk 270 EUR pr. ton for blæksprutter

DATABLAD 2: FISKERIKATEGORI 2 — REJETRAWLERE
1.    Fiskerizone
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.
2.    Tilladt fiskeredskab
2.1    Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber. 2.2    Det er tilladt at anvende bomtrawl. 2.3    Det er forbudt at anvende alle typer fiskeredskaber, midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Disse slidgarn fastgøres udelukkende på forkanten og sidekanterne af trawlposen. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm. 2.4    Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.
3.    Mindste tilladte maskestørrelse
50 mm
4.    Bifangster
4.1    Rejetrawlere må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 15 % blæksprutter og 70 % fisk om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. 4.2    Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning. 4.3    De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité.
5.    Tilladt tonnage/afgifter:
5.1    Tilladt tonnage (BRT) i protokollens første to år	3 700 BRT om året
5.2    Afgifter i EUR pr. BRT i protokollens første to år	395 EUR pr. BRT pr. år I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 4 % eller 2,5 %.
5.3    Godkendt tonnage (TAC) fra tredje år til protokollens udløb	2 500 ton pr. år
5.4    Afgifter i EUR pr. ton fra det tredje år til protokollens udløb	280 EUR/t

DATABLAD 3: FISKERIKATEGORI 3 — STANGFISKERFARTØJER TIL TUNFISKERI
1.    Fiskerizone:
1.1    Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°. 1.2    Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri har desuden tilladelse til at fange levende agn til deres fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone.
2.    Tilladt fiskeredskab:
2.1    Stænger 2.2    Noter med levende agn: 16 mm
3.    Bifangster:
3.1    I henhold til konventionen om beskyttelse af migrerende arter og ICCAT's resolutioner er fiskeri efter brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj (Carcharhinus falciformis) forbudt. Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er forbudt. 3.2    De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige anbefalinger.
4.    Tilladt tonnage/afgifter:
4.1    Fast årlig afgift	2 500 EUR for 45,5 ton pr. fartøj
4.2    Yderligere afgift pr. ton fangst	55 EUR pr. ton
4.3    Antal fartøjer med fiskeritilladelse:	13 fartøjer

DATABLAD 4: FISKERIKATEGORI 4 — NOTFARTØJER MED FRYSEANLÆG TIL TUNFISKERI OG LANGLINEFARTØJER
.    Fiskerizone:
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.
2.    Tilladt fiskeredskab:
Not og flydeline
3.    Bifangster:
I henhold til konventionen om beskyttelse af migrerende arter og ICCAT's resolutioner er fiskeri efter brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj (Carcharhinus falciformis) forbudt. Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er forbudt. De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige anbefalinger.
4.    Tilladt tonnage/afgifter:
4.1    Fast årlig afgift	4 500 EUR for 64,3 ton pr. notfartøj 3 000 EUR for 54,5 ton pr. langlinefartøj
4.2    Yderligere afgift pr. ton fangst	70 EUR pr. ton for notfartøjer 55 EUR pr. ton for langlinefartøjer
4.3    Afgifter for hjælpefartøjer	3 000 EUR pr. ton
4.4    Antal fartøjer med fiskeritilladelse:	28 fartøjer

DATABLAD 5: FISKERIKATEGORI 5 — FARTØJER TIL FANGST AF SMÅ PELAGISKE ARTER
1.    Fiskerizone
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.
2.    Tilladte fartøjer og redskaber
Kun fartøjer med en kapacitet på højst 5000 BT er tilladt i henhold til Guinea-Bissaus lovgivning. Det er tilladt at fiske med flydetrawl og not til industrifiskeri.
3.    Mindste tilladte maskestørrelse
70 mm for trawl
4.    Bifangster
4.1    Trawlere må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 10 % andre fisk end pelagiske arter og 5 % krebsdyr om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. 4.2    Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning. 4.3    De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité.
5.    Tilladt tonnage/afgifter
5.1    Tilladt tonnage (BRT) i protokollens første to år	15 000 BRT om året
5.2    Afgifter i EUR pr. BRT i protokollens første to år	250 EUR pr. BRT pr. år I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 4 % eller 2,5 %.
5.3    Godkendt tonnage (TAC) fra tredje år til protokollens udløb	18 000 ton pr. år
5.4    Afgifter i EUR pr. ton fra det tredje år til protokollens udløb	100 EUR pr. ton (fartøj på over 1000 BT) 75 EUR pr. ton (fartøj med en tonnage på højst 1000 BT)

Begrebet fangstrejse:

I forbindelse med dette tillæg defineres varigheden af et europæisk fartøjs fangstrejse således:

— perioden mellem indsejling i og udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone, eller

— perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone og omladning eller

— perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone og omladning i Guinea-Bissau.

Tillæg 3

FARTØJSOVERVÅGNINGSSYSTEM (FOS)

1.    Fartøjspositionsmeldinger — FOS

Den første position, der registreres efter indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone, angives med koden "ENT". Alle efterfølgende positioner angives med koden "POS", bortset fra den første position, der registreres efter udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone, og som angives med koden "EXI".

Flagstatens FOC er ansvarlig for automatisk behandling og i givet fald elektronisk transmission af positionsmeldinger. Positionsmeldingerne registreres på en sikker måde og opbevares i tre år.

2.    Fartøjets fremsendelse af positionsmeldinger i tilfælde af driftssvigt i FOS

Fartøjsføreren sørger for, at fartøjets FOS altid er fuldt funktionsdygtigt, og at positionsmeldinger sendes korrekt til flagstatens FOC.

Hvis fartøjets FOS er defekt, skal det repareres eller udskiftes inden for 30 dage. Efter udløbet af denne frist har fartøjet ikke længere tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone.

Fartøjer, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone med defekt FOS, sender deres positionsmeldinger med alle obligatoriske oplysninger pr. e-mail, via radio eller pr. fax til flagstatens FOC mindst hver fjerde time.

3.    Sikker fremsendelse af positionsmeldinger til Guinea-Bissau

Flagstatens FOC sender automatisk de pågældende fartøjers positionsmeldinger til Guinea-Bissaus FOC. Flagstatens og Guinea-Bissaus FOC udveksler e-mailadresser og giver hurtigst muligt hinanden meddelelse om eventuelle ændringer.

Fremsendelsen af positionsmeldinger mellem flagstatens og Guinea-Bissaus FOC sker elektronisk via et sikkert kommunikationssystem.

Guinea-Bissaus FOC underretter hurtigst muligt flagstatens FOC og Unionen, hvis der ikke længere regelmæssigt modtages positionsmeldinger for et fartøj med fiskeritilladelse, og det pågældende fartøj ikke har meddelt, at det er sejlet ud af fiskerizonen.

4.    Funktionsfejl i kommunikationssystemet

Guinea-Bissau sikrer, at dets elektroniske udstyr er kompatibelt med det elektroniske udstyr, som flagstatens FOC anvender, og giver omgående Unionen meddelelse om eventuelle funktionsfejl i forbindelse med fremsendelse og modtagelse af positionsmeldinger med henblik på snarest muligt at få løst det pågældende tekniske problem. Eventuelle tvister forelægges for Den Blandede Komité.

Fartøjsføreren betragtes som ansvarlig for enhver påvist manipulation af fartøjets FOS med henblik på at forstyrre systemets drift eller forfalske positionsmeldinger. Enhver overtrædelse straffes efter Guinea-Bissaus gældende lovgivning.

5.    Ændring af positionsmeldingshyppigheden

Ved begrundet mistanke om en overtrædelse kan Guinea-Bissau sende en anmodning til flagstatens FOC med kopi til Unionen om at positionsmeldingsintervallet for et fartøj reduceres til intervaller på 30 minutter i en vis undersøgelsesperiode. Guinea-Bissau sender bevismaterialet til flagstatens FOC og til Unionen. Flagstatens FOC sender omgående positionsmeldingerne til Guinea-Bissau med de nye intervaller.

Når den pågældende undersøgelsesperiode er afsluttet, underretter Guinea-Bissau flagstatens FOC og Unionen om en eventuel opfølgning.

6.    Transmission af FOS-meddelelser til Guinea-Bissau

Data	Kode	Obligatorisk/fakultativt	Indhold
Registreringsstart	SR	O	Systemdata – angiver registreringsstart
Modtager	AD	O	Meddelelsesdata – Modtager landets alfa-3-kode (ISO-3166)
Afsender	FR	O	Meddelelsesdata – Afsender landets alfa-3-kode (ISO-3166)
Flagstat	FS	O	Meddelelsesdata – flagstatens alfa-3-kode (ISO-3166)
Meddelelsestype	TM	O	Meddelelsesdata – Meddelelsestype (ENT, POS, EXI, MAN)
Radiokaldesignal (IRCS)	RC	O	Fartøjsdata – fartøjets internationale radiokaldesignal (IRCS)
Den kontraherende parts interne referencenummer	IR		Fartøjsdata – den kontraherende parts entydige nummer – alfa-3-kode (ISO-3166) efterfulgt af nummeret
Eksternt registreringsnummer	XR	O	Fartøjsdata – nummeret på siden af fartøjet (ISO 8859.1)
Breddegrad	LT	O	Fartøjspositionsdata – fartøjets position i grader og minutter N/S DD.ddd (WGS84)
Længdegrad	LG	O	Fartøjspositionsdata – fartøjets position i grader og minutter Ø/V DD.ddd (WGS84)
Kurs	CO	O	Fartøjets kurs på en 360°-skala
Fart	SP	O	Fartøjets hastighed i knob med én decimal
Dato	DA	O	Fartøjspositionsdata – dato for registrering af positionen UTC (ÅÅÅÅMMDD)
Klokkeslæt	TI	O	Fartøjspositionsdata – klokkeslæt for registrering af positionen UTC (TTMM)
Registrering afsluttet	ER	O	Systemdata – Angiver, at registreringen er slut

Følgende oplysninger skal angives ved transmissionen for at give Guinea-Bissaus center for fiskeriovervågning og -kontrol (CSCP) mulighed for at identificere CSCP-senderen:

CSCP-serverens IP-adresse og/eller DNS-referencer

SSL-certifikat (fuldstændig kæde af certificeringsmyndigheder)

Transmission af data struktureres således:

De anvendte tegn skal være i overensstemmelse med ISO-standarden 8859.1.

En dobbelt skråstreg (//) og koden "SR" angiver starten på en meddelelse

Hvert dataelement kendetegnes ved sin kode og adskilles fra andre dataelementer med en dobbelt skråstreg (//)

Der anvendes en enkelt skråstreg (/) som separator mellem feltkode og data

ER-koden efterfulgt af en dobbelt skråstreg (//) angiver, at transmissionen er slut

Tillæg 4

Gennemførelse af det elektroniske system for indberetning af fiskeriaktiviteter (EIS)

EIS' registrering af fangstdata og indberetning af opgørelser

(1)    Føreren af et EU-fiskerfartøj med en licens, der er udstedt i henhold til denne protokol, skal, når det befinder sig i fiskerizonen:

a)    registrere hver indsejling og udsejling af fiskerizonen i en særlig meddelelse med angivelse af de mængder af hver art, der befinder sig om bord ved indsejling eller udsejling af fiskerizonen, samt dato, klokkeslæt og position for indsejling eller udsejling. Denne meddelelse sendes senest to timer inden indsejlingen eller udsejlingen til Guinea-Bissaus FOC ved hjælp af EIS eller et andet kommunikationsmiddel

b)    hver dag registrere fartøjets position kl. 12.00, hvis der ikke er udført fiskeri.

c)    for hvert fiskeri, der er udført, registrere positionen derfor, redskabstypen, mængden af hver art, der er fanget, idet der skelnes mellem fangst, der beholdes om bord, og udsmid. Hver enkelt art angives med dens alfa-3-FAO-kode mængderne angives i kilogram levende vægt og, hvis det er påkrævet, i antal fisk.

d)    dagligt og senest kl. 24:00:00 fremsende de data, der er registreret i den elektroniske fiskerilogbog, til sin flagstat denne fremsendelse foretages for hver dag, fartøjet opholder sig i fiskerizonen, også når der ikke er taget nogen fangster. Den skal også foretages før hver udsejling af fiskerizonen.

(2)    Fartøjsføreren har ansvaret for, at de registrerede og fremsendte data er nøjagtige.

(3)    I overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel IV i bilaget til denne protokol stiller flagstaten EIS-dataene til rådighed for Guinea-Bissaus fiskeriovervågningscenter (FOC). 

Dataene i UN/CEFACT -format overføres via FLUX-nettet, som Europa-Kommissionen stiller til rådighed.

Alternativt overføres dataene indtil udløbet af overgangsperioden via Data Exchange Highway (DEH) i EU-ERS-format (v 3.1).

Flagstatens FOC fremsender straks automatisk hastebeskeder (COE, COX, PNO), der er modtaget fra fartøjet, til Guinea-Bissaus FOC. Andre typer meddelelser fremsendes også automatisk én gang om dagen fra datoen for den faktiske anvendelse af UN-CEFACT-formatet eller stilles indtil da til rådighed for Guinea-Bissaus FOC efter automatisk anmodning til flagstatens FOC via Europa-Kommissionens centrale knudepunkt. Fra den faktiske gennemførelse af det nye format vil sidstnævnte fremgangsmåde for tilrådighedsstillelse kun vedrøre specifikke anmodninger om historiske data.

(4)    Guinea-Bissaus FOC bekræfter modtagelsen af de EIS-data, der sendes til det som hastebeskeder, ved at sende en kvittering for modtagelsen og bekræfte gyldigheden af den modtagne meddelelse. Der skal ikke kvitteres for modtagelsen af de data, som Guinea-Bissau modtager som svar på anmodning, det selv har fremsat. Guinea-Bissau behandler alle EIS-data fortroligt.

Svigt i det elektroniske transmissionssystem om bord på fartøjet eller i kommunikationssystemet

(5)    Flagstatens FOC og Guinea-Bissaus FOC underretter straks hinanden om enhver hændelse, der kan indvirke på fremsendelsen af EIS-data vedrørende et eller flere fartøjer.

(6)    Hvis Guinea-Bissaus FOC ikke modtager de data, som et fartøj skal fremsende, underretter det straks flagstatens FOC. Flagstatens FOC undersøger hurtigst muligt årsagerne til den manglende modtagelse af EIS-data og informerer Guinea-Bissaus FOC om resultatet af disse undersøgelser.

(7)    Hvis der sker et svigt i fremsendelsen mellem fartøjet og flagstatens FOC, underretter flagstatens FOC straks fartøjets fører eller operatør eller deres repræsentant(er) herom. Straks efter modtagelsen af denne underretning fremsender fartøjsføreren de manglende data til de kompetente myndigheder i flagstaten ved hjælp af enhver form for passende telekommunikationsmiddel hver dag senest kl. 24:00:00.

(8)    Hvis der er funktionssvigt i det elektroniske transmissionssystem, som er installeret om bord på fartøjet, sørger fartøjets fører eller operatør for, at EIS-systemet repareres eller udskiftes inden for 10 dage, efter at funktionssvigtet er konstateret. Efter udløbet af denne frist har fartøjet ikke længere tilladelse til at fiske i fiskerizonen og skal forlade den eller anløbe en havn i Guinea-Bissau inden for 24 timer. Fartøjet har tilladelse til at forlade denne havn eller til at vende tilbage til fiskerizonen, når flagstatens FOC har konstateret, at EIS-systemet igen fungerer korrekt.

(9)    Hvis Guinea-Bissaus manglende modtagelse af EIS-data skyldes et funktionssvigt i de elektroniske systemer, der er under den europæiske parts eller Guinea-Bissaus tilsyn, skal den pågældende part straks træffe enhver foranstaltning for hurtigst muligt at afhjælpe funktionssvigtet. Når problemet er løst, skal den anden part straks underrettes herom.

(10)    Flagstatens FOC sender ved hjælp af alle tilgængelige elektroniske kommunikationsmidler hver 24. time alle de EIS-data, som flagstaten har modtaget siden den seneste fremsendelse, til Guinea-Bissaus FOC. Efter anmodning fra Guinea-Bissau kan den samme procedure anvendes i tilfælde af vedligeholdelsesarbejde, der varer mere end 24 timer, og som påvirker de systemer, der er under den europæiske parts tilsyn. Guinea-Bissau underretter sine kompetente kontrolmyndigheder med henblik på at sikre, at EU-fartøjer ikke anses for at misligholde deres forpligtelser hvad angår fremsendelsen af deres EIS-data. Flagstatens FOC sikrer, at de manglende data indlæses i den elektroniske database, der føres i overensstemmelse med punkt 3.