20.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/9


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9433 — MEIF 6 Fibre/KCOM Group)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 316/08)

1.   

Den 13. september 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

MEIF 6 Fibre Limited (»MEIF 6 Fibre«, Det Forenede Kongerige), der kontrolleres af Macquarie Group Limited (»Macquarie«, Australien)

KCOM Group Public Limited Company (»KCOM Group«, Det Forenede Kongerige).

MEIF 6 erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele KCOM Group.

Den planlagte fusion gennemføres gennem et offentligt overtagelsestilbud fremsat den 3. juni 2019.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   MEIF 6 Fibre: en investeringsfond, der tilhører Macquarie, som er en diversificeret finansieringskoncern, der indtager en førende stilling som global specialist inden for en lang række sektorer, bl.a. som investor i telekommunikationsinfrastruktur siden begyndelsen af 00'erne.

—   KCOM Group: leverandør af IT- og kommunikationsløsninger til forbrugere og virksomheder i Det Forenede Kongerige, hovedsagelig i området Hull og East Yorkshire i det nordøstlige England.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9433 — MEIF 6 Fibre/KCOM Group

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).