29.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 364/31 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag M.9421 — Triton/Corendon)
(EØS-relevant tekst)
(2019/C 364/11)
1.
Den 21. oktober 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.
Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
— |
Triton Group (»Triton«, Luxembourg) |
— |
Corendon Holding B.V. (»Corendon«, Nederlandene). |
Triton erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Corendon.
Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
— |
Triton: investeringsselskab, der primært investerer i mellemstore virksomheder med hovedkvarter i Nordeuropa, og som særligt fokuserer på virksomheder inden for tre centrale sektorer: erhvervstjenester, industrivarer og forbruger/sundhed. Triton ejer Sunweb, en europæisk onlinerejsearrangør, der er etableret i Nederlandene, og som tilbyder pakkerejser primært til solskinsdestinationer rundt om i Europa og ved Middelhavet |
— |
Corendon: udbyder af fritidstjenester, der er etableret i Nederlandene, og som arrangerer fritidsrejser via sit eget websted, sit telefonkontaktcenter og tredjepartskanaler (fysiske rejsebureauer og online). Corendon driver også et lille luftfartsselskab. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.
Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.9421 — Triton/Corendon.
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu
Fax +32 22964301
Postadresse:
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Konkurrence |
Registreringskontoret for fusioner |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIEN |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).