Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik

(2019/C 404/02)

Ordfører	:	Christophe ROUILLON (FR/PES), borgmester i Coulaines
Basisdokument	:	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet: På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik af 15. januar 2019 COM(2019) 8 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) er enig med Kommissionen i, at globaliseringen, digitaliseringen og udviklingen af serviceøkonomien har igangsat en meget dynamisk udvikling på skatteområdet;

2.

minder om, at det allerede har opfordret Kommissionen til at benytte sig af passerellebestemmelsen, som giver mulighed for at indføre afstemning ved kvalificeret flertal, navnlig på skatteområdet (1). Udvalget glæder sig i den forbindelse over Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skattesvig og skatteunddragelse (betænkning fra TAX3-udvalget), hvori Kommissionen opfordres til om nødvendigt at anvende proceduren i EUF-traktatens artikel 116;

3.

påpeger, at det indre marked i henhold til EUF-traktatens artikel 4, stk. 2, er et område, hvor EU og medlemsstaterne har delt kompetence, og at EUF-traktatens artikel 113 indeholder mekanismer for harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende skattepolitik for at sikre det indre markeds funktion og undgå konkurrenceforvridning. RU mener, at forslaget om at indføre afstemning med kvalificeret flertal på dette grundlag, som i overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse ikke må gribe ind i medlemsstaternes beføjelser til at fastsætte direkte skatter for enkeltpersoner eller virksomheder, bør gå hånd i hånd med en større inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale og regionale myndigheder, eftersom visse regioner har lovgivningsbeføjelser på skatteområdet;

4.

bemærker, at Kommissionens forslag ikke har til formål at give EU nye beføjelser. Kommissionen foreslår ej heller at gribe ind i medlemsstaternes beføjelser til at fastsætte direkte skatter for enkeltpersoner og virksomheder;

5.

peger på, at et styrket samarbejde (artikel 326-334 i TEUF) kan bringes i anvendelse i skatteanliggender, hvilket giver et minimum af 9 medlemsstater mulighed for at nå til enighed om fælles lovgivning, som det har været tilfældet med afgiften på finansielle transaktioner. Ikke desto mindre bør et styrket samarbejde kun være en sidste udvej, efter at de muligheder, som institutionernes normale funktion giver, er udtømt, da et styrket samarbejde kan føre til en fragmentering af det indre marked og er baseret på en overvejende mellemstatslig tilgang;

6.

glæder sig over, at Kommissionen i sit nuværende mandat har fremsat 26 lovgivningsforslag med henblik på at styrke bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og aggressiv skatteplanlægning (2) og forbedre skatteopkrævningen og skatteligheden. Udvalget bemærker, at Rådet har gjort visse fremskridt, for så vidt angår større lovgivningsinitiativer vedrørende reform af selskabsbeskatningen, der dog ikke alle er blevet ført ud i livet endnu;

7.

påpeger ligeledes, at andre lovgivningsinitiativer ud over dem vedrørende skatteunddragelse og skatteundgåelse — bl.a. forslaget fra 2011 om at lægge afgift på finansielle transaktioner og forslaget om at beskatte digitale tjenester — som RU har bakket op om, er blevet blokeret af et mindretal af medlemsstater i Rådet.

Europæisk beskatning og demokrati

8.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at der er en tæt sammenhæng mellem beskatning og demokrati, eftersom de liberale demokratiers historie har været præget af en stræben efter skattebetalernes samtykke til at underkaste skatteindtægter og -udgifter en demokratisk kontrol, hvilket princippet »no taxation without representation« vidner om;

9.

fremhæver, at bekæmpelse af skattesvig ifølge en nylig Eurobarometerundersøgelse (3) betragtes som et prioriteret indsatsområde for EU af tre fjerdedele af respondenterne. Udvalget mener derfor, at Kommissionen har valgt et passende tidspunkt til at offentliggøre sit forslag med henblik på at bidrage til den demokratiske debat forud for valget til Europa-Parlamentet, og at EU vil få nemmere ved at fordrive den antieuropæiske populisme, hvis den europæiske skattepolitik forvaltes på en mere gennemsigtig og demokratisk måde (»take back control«);

10.

bemærker, at multinationale selskabers skatteundgåelse stadig udgør et problem i EU, og mener, at individuelle undersøgelser bør intensiveres, idet en enkelt virksomheds overtrædelse af reglerne ikke afspejler den kollektive adfærd.

Prisen for enstemmighed på skatteområdet

11.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at der inden for de samme økonomiske rammer bør findes en balance mellem reguleringen af skattekonkurrencen mellem medlemsstaterne — og endda nogle gange inden for medlemsstaterne — og behovet for at undgå, at en medlemsstats suverænitet på skatteområdet overlapper en anden medlemsstats suverænitet, for eksempel på grund af manglende fastlæggelse af en passende maksimal forskel mellem de respektive skattesatser eller aggressive skattemønstre. En medlemsstats skatteafgørelser kan nemlig i afgørende grad påvirke andre medlemsstaters indtægter og muligheder for at træffe deres egne politiske valg. Derudover begrænses den nationale skattemæssige suverænitet, i takt med at beskatningsgrundlaget bliver mere mobilt. RU finder det derfor hensigtsmæssigt at fremhæve princippet om delt skattemæssig suverænitet på europæisk plan;

12.

konstaterer, at der sideløbende med fremskridtene i den europæiske integration og den betydelige og hurtige omstilling af økonomien er opstået en ubalance i integrationen, hvor kapital og tjenesteydelser kan bevæge sig frit i EU, samtidig med at medlemsstaterne fastsætter deres skatteregler uafhængigt af hinanden. Dengang udviklingen af det indre marked hovedsageligt begrænsede sig til handel med varer, var de grænseoverskridende virkninger af beskatning ikke så omfattende som i dag, hvor virksomhederne er stærkt afhængige af immaterielle aktiver, data og automatisering, hvis værditilvækst er vanskelig at kvantificere;

13.

mener, at en fælles indsats på europæisk og nationalt plan er en forudsætning for at kunne beskytte EU's og medlemsstaternes budgetter mod tab som følge af skattesvig og ubetalt skat. Udvalget bemærker, at kun de skatteindtægter, der inddrives fuldt ud og effektivt, gør det muligt for medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder og for EU indirekte at levere bl.a. omkostningseffektive offentlige kvalitetstjenester, navnlig i forbindelse med uddannelse, sundhed, økonomisk overkommelige boliger, sikkerhed og bekæmpelse af kriminalitet, og at finansiere kampen mod klimaændringer, fremme af ligestilling mellem kønnene, den offentlige transport og vigtig infrastruktur med henblik på at nå målene om bæredygtig udvikling. Dette kan på sigt føre til en lettelse af det samlede skattetryk for de europæiske byer og virksomheder;

14.

er af den opfattelse, at enstemmighed på skatteområdet også har hindret gennemførelsen af andre af EU's bedrifter, navnlig klima- og energirammen for 2030, herunder revisionen af energibeskatningsdirektivet, der har til formål at integrere CO2-emissioner i afgiftssatsen for brændstof, den cirkulære økonomi og reformen af ordningen for egne indtægter;

15.

bemærker, at virksomhedernes mange strategier for skatteundgåelse ifølge en nylig undersøgelse har medført tab af indtægter i EU, der skønnes at gå fra 50-70 mia. euro, alene som følge af overførsel af overskud og svarende til mindst 17 % af selskabsskatteindtægterne i 2013, til 160-190 mia. euro, hvis man medregner skønnet tabt indkomst som følge af individuelle skatteordninger for de store multinationale selskaber;

16.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder ligeledes er ofre for skatteundgåelse, eftersom de lokale og regionale skatter opkræves på baggrund af det nationale beskatningsgrundlag, og de lokale og regionale myndigheder i de fleste medlemsstater modtager en del af indtægterne fra den nationale selskabsbeskatning;

17.

understreger, at EU's momsregler går tilbage til 1993, hvor de kun var tænkt som en overgangsordning. Kravet om enstemmighed har umuliggjort enhver gennemgribende reform på trods af den seneste teknologiske udvikling og forandringer på markedet. I mange tilfælde anvender medlemsstaterne stadig forskellige regler for indenlandske og udenlandske transaktioner. Udvalget understreger, at dette udgør en væsentlig hindring for fuldførelsen af det indre marked og medfører bekostelige procedurer for det stigende antal europæiske virksomheder, der opererer på tværs af grænserne. En forenkling og modernisering af momsreglerne i EU ville mindske den administrative byrde for grænseoverskridende virksomheder og skabe en samlet besparelse for virksomhederne på 15 mia. EUR om året. Den nuværende situation er særligt skadelig for SMV'er, der ikke råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at håndtere de juridisk komplekse skatteregler;

18.

mener, at hvis man afskaffer kravet om enstemmighed på skatteområdet, vil EU ikke længere skulle nøjes med at forsvare den holdning, der repræsenterer den laveste europæiske fællesnævner, men vil derimod få mulighed for at være mere ambitiøs i forbindelse med de internationale overvejelser på skatteområdet, navnlig inden for rammerne af OECD's arbejde med digital beskatning og overførsel af overskud.

Om køreplanen

19.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter en trinvis tilgang som foreslået af Kommissionen og mener, at denne tilgang bør følges inden for rammerne af det europæiske semester og gøre det muligt at tage fat på især aggressive skatteplanlægningsordninger;

20.

ser gerne, at der som et første skridt bliver indført afstemning ved kvalificeret flertal for initiativer, der ikke har nogen direkte indvirkning på medlemsstaternes beskatningsrettigheder og -grundlag og skattesatser, men som er nødvendige for at forbedre det administrative samarbejde og den gensidige bistand mellem medlemsstaterne i forbindelse med bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Udvalget ser også gerne, at det første skridt kommer til at omfatte initiativer, der skal gøre det nemmere for EU's virksomheder at overholde skattereglerne;

21.

undrer sig over, at Kommissionen foreslår, at man først benytter sig af den særlige passerellebestemmelse i EUF-traktatens artikel 192, stk. 2, på miljøområdet som et næste skridt, på trods af at skattepolitikken er et vigtigt EU-værktøj til opnåelse af målene for bæredygtig udvikling. Udvalget mener derfor, at Kommissionen bør foreslå, at man anvender passerellebestemmelsen for miljøbeskatning allerede som et første skridt. Der er især et presserende behov for at udarbejde en samordnet europæisk strategi for beskatning af luftfartssektoren, som i øjeblikket ikke er underlagt nogen europæiske skatteregler, f.eks. med hensyn til indførelse af moms på flybilletter eller beskatning af brændstof.

---

(1)  Se punkt 6 i resolutionen om Kommissionens arbejdsprogram for 2019 (RESOL-VI/33), der blev vedtaget den 6. februar 2019.

(2)  Kommissionen definerer aggressiv skatteplanlægning som det at udnytte teknikaliteter i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer for at slippe med lavere skat.

https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/taxation_papers_71_atp_.pdf

(3)  http://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/economy/20160707STO36204/tax-fraud-75-of-europeans-want-eu-to-do-more-to-fight-it.