Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Aktiv og sund aldring

(2020/C 39/11)

Ordfører

:

Birgitta Sacrédeus (SE/EPP), Landstingsråd, Landstinget Dalarna

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Politiske prioriteringer

1.

efterlyser et stærkt sundhedsprogram og en økonomisk prioritering af sundhedsfremmende foranstaltninger, sygdomsforebyggelse og mindskelse af de sundhedsmæssige uligheder i EU's forskningsprogrammer for tiden efter 2020, bl.a. Horisont Europa;

2.

erklærer sin støtte til det europæiske innovationspartnerskab for aktiv og sund aldring og forventer, at Kommissionen fortsat vil bakke op om dette initiativ. Innovation inden for hjælpemidler udgør et vigtigt incitament for ældre, der gerne vil kunne leve et aktivt og sundt liv, og Det Europæiske Regionsudvalg støtter derfor forskning og udvikling på området;

3.

opfordrer alle lokale og regionale myndigheder til at tage godt imod de muligheder, som e-sundhed og digitalisering kan tilbyde, og intensivere indsatsen for at modernisere sundhedsvæsenet og omsorgen for alle aldersgrupper gennem anvendelse af digital innovation med henblik på at mindske ulighederne på sundhedsområdet og forbedre adgangen til pleje, ikke mindst i tyndt befolkede områder;

4.

foreslår, at de lokale og regionale myndigheder medtænker udviklingen af ældrevenlige rammer, en uafhængig tilværelse for ældre, pleje i nærmiljøet og tilgængelighed i den fysiske planlægning;

5.

er overbevist om, at aldring er en overset mulighed, og støtter foranstaltningerne i den europæiske strategi for seniormarkedet, hvor en højere levealder skaber et marked for nye produkter og tjenesteydelser til overkommelige priser, som fremmer aktiv og sund aldring;

6.

understreger, at det er en vigtig succesfaktor for udvikling og gennemførelse af nye, innovative og bæredygtige løsninger, at den europæiske industri indgår i et tæt partnerskab med de regionale og lokale repræsentanter;

7.

mener, at udfordringerne i forbindelse med den demografiske udvikling vil kræve forskning og et aktivt europæisk erhvervsliv for at forny, udforme og udarbejde nye innovative løsninger for en aldrende befolkning, hvad enten det drejer sig om hverdagsprodukter, infrastruktur, teknologi eller software. Udvalget betragter dette som en mulighed for EU til at positionere sig som førende på markedet for det grå guld, skabe lokale arbejdspladser, generere velstand og eksportere banebrydende innovation til udlandet;

8.

fremhæver sit institutionelle samarbejde med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) regionale kontor i Europa og opfordrer kommunale og regionale politikere til at udforske de muligheder, som ligger i aftalememorandummet mellem RU og WHO og i de netværk, som er tilknyttet WHO, dvs. Healthy Cities og Regions for Health;

9.

understreger, at det er et af hovedmålene for EU's sundhedspolitik at øge antallet af raske leveår ud fra den betragtning, at dette ikke blot vil forbedre den enkeltes situation, men også føre til lavere offentlige sundhedsudgifter og sandsynligvis øge folks muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet;

10.

er enig med WHO (1) i, at aktiv og sund aldring afhænger af 1) sundhedsvæsenet og de sociale systemer, 2) adfærdsmæssige faktorer, 3) personlige faktorer, 4) det fysiske miljø, 5) det sociale miljø og 6) økonomiske faktorer. Udvalget understreger, at politisk indgriben på tværs af disse dimensioner i høj grad kan bidrage til udviklingen af det europæiske seniormarked;

11.

fremhæver endvidere de sociale parters betydning for at sikre sund og aktiv aldring og henviser i den forbindelse til rammeaftalen om aktiv aldring og en generationsoverskridende tilgang indgået mellem de europæiske sociale parter i 2017. Rammeaftalen fastsætter, at der skal gennemføres foranstaltninger for at gøre det lettere for ældre arbejdstagere at arbejde aktivt samt forblive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen, hvilket bidrager til sund og aktiv aldring.

Statistisk baggrund

12.

konstaterer, at EU-28 den 1. januar 2017 havde rundt regnet 511,5 millioner indbyggere. Unge (0-14-årige) udgjorde 15,6 % af befolkningen i EU-28, mens personer, der anses for at være i den arbejdsdygtige alder (15-64 år), tegnede sig for 64,9 % af befolkningen. Ældre (65 år eller derover) udgjorde 19,4 % af befolkningen (en stigning på 2,4 procentpoint i forhold til 10 år tidligere).

Det europæiske innovationspartnerskab for aktiv og sund aldring og meddelelsen om digital omstilling af sundhedssystemet

13.

noterer sig, at Kommissionen i maj 2017 gennemgik sin strategi for det digitale indre marked i en midtvejsevaluering, og at den i april 2018 fremlagde en meddelelse (2) om digital omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked (3). I meddelelsen blev der sat fokus på tre prioriterede områder for den digitale omstilling af sundhed og pleje: — sikker adgang til sundhedsdata og mulighed for at dele sundhedsdata på tværs af grænserne — bedre data med henblik på at fremme forskning, forebyggelse af sygdomme og personlig sundhedspleje — digitale værktøjer med henblik på at give borgerne større indflydelse og personfokuseret pleje;

14.

peger på, at partnerskabet har bidraget til en omfattende indførelse af grænseoverskridende digitale sundheds- og plejeløsninger.

Lokal og regional relevans/betydning for Regionsudvalget

15.

bemærker, at de regionale myndigheder i 20 af de 28 medlemsstater — i det mindste delvist — er ansvarlige for sundhedssystemerne (og ofte også for de sociale systemer). Det er i deres budgetter, at der skal tages højde for kroniske sygdomme og de stigende udgifter til langtidspleje;

16.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder samtidig opretter, leverer og forvalter en lang række tjenester, der kan gøre en positiv forskel og have indvirkning på, hvordan borgerne bliver ældre i lokalsamfundene. Gennem intelligent forebyggende arbejde inden for sundhed og pleje, fremme af en sund livsstil, bevidstgørelse og målrettede informationskampagner kan lokale og regionale myndigheder nå ud til alle borgere og støtte dem i at opretholde en sund livsstil og være friske længere. Disse myndigheder kan desuden udvikle et innovativt samarbejde på tværs af administrative grænser med henblik på at give øget støtte til løsninger i form af integrerede plejeordninger, hvor det er individets behov, som står i centrum;

17.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i udformningen og formidlingen af innovation, der gør livet lettere for ældre borgere. Ved at investere i sektoren for seniormarkedet, bakke op om innovative løsninger til støtte i hjemmet og fremme udbredelse af egenomsorg og digital sundhedspleje kan lokale og regionale myndigheder i hele EU omdanne en såkaldt demografisk katastrofe til en reel mulighed for at forbedre den offentlige service og samtidig stimulere nye beskæftigelsesmuligheder.

Om finanspolitisk stabilitet og aldersrelaterede udgifter

18.

gentager Økofinrådets konklusioner (4) om, at medlemsstaterne bør gennemføre henstillingerne i det europæiske semester vedrørende de offentlige finansers holdbarhed og anvende den trestrengede strategi for håndtering af de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af aldring gennem nedbringelse af den offentlige gæld, forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten samt en reform af pensions-, sundhedspleje- og langtidsplejesystemerne.

Om langtidspleje og socialmedicinsk personale

19.

henleder opmærksomheden på en foruroligende rapport (5) om langtidspleje, som blev bestilt af GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion i 2018. Resultaterne var som følger: 1) hjemmepleje og pleje i nærmiljøet er stadig underudviklet og svært tilgængeligt, 2) den uformelle sundhedspleje øges som følge af en mangel på prisoverkommelige alternativer, hvilket påvirker kvinder og deres resultater på arbejdsmarkedet i negativ retning, 3) der er stor mangel på kvalificeret personale inden for langtidspleje, og 4) den sociale omsorg og sundhedsvæsenet fragmenteres, hvilket påvirker holdbarheden på langt sigt;

20.

er opmærksom på, at mangler i den sociale omsorg og i samarbejdet med den primære sundhedspleje kan føre til en uhensigtsmæssig udnyttelse af sundhedssystemet i form af ambulancetransporter og akutbesøg på sygehuset samt det forhold, at ældre forbliver på sygehuset uforholdsmæssigt længe. hvilket kan skyldes manglende koordination og sammenhæng mellem hospitals- og plejesektoren;

21.

efterlyser en ny diskussion om integrationen af den sociale omsorg i sundhedsplejen med henblik på at sikre, at patienterne udskrives i ordentlig tid, at informationsstrømmen ikke hæmmes af administrative begrænsninger, og at der åbnes op for koordinerede og integrerede plejeløsninger. Udvalget efterlyser i den forbindelse en bedre sammenhæng mellem hospitals- og plejesektoren med henblik på at sikre en sammenhængende behandling og pleje. Det vil betyde, at informationsstrømmen ikke hæmmes af administrative begrænsninger, og føre til integrerede plejeløsninger til gavn for patienterne;

22.

påpeger, at der med det stigende antal plejekrævende ældre i Europa, er mangel på tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til social omsorg og sundhedspleje. Der er derfor behov for yderligere rekruttering til plejesektoren, så det blandt andet ikke er de pårørende, som står tilbage med omsorgsansvaret. Udvalget påpeger ligeledes den uforholdsmæssigt store byrde af den uformelle pleje, som kvinder ofte påtager sig. Udvalget efterlyser mere støtte til uformelle plejere.

Digitalisering betyder helt nye muligheder for sundhed, pleje og omsorg

23.

minder om resultaterne af EU's samråd (6), som peger på, at de fleste europæere ikke på nuværende tidspunkt har adgang til digitale sundhedsydelser, og gentager endnu en gang anbefalingerne fra udtalelsen om digitalisering af sundhedsvæsenet, om at Kommissionen bør fremme konvergensen mellem de europæiske, nationale og regionale digitale planer, strategier og finansiering for i stor skala at kunne udbrede de digitale og personcentrerede integrerede sundhedstjenester;

24.

E-sundhedsydelser, digitalisering og elektronisk udveksling af oplysninger mellem patienter og deres plejere og omsorgspersoner letter den patientfokuserede pleje og overgangen fra pleje i institutioner til pleje i nærmiljøet, samtidig med at den enkelte får bedre muligheder for at træffe informerede valg og beslutninger om egen pleje;

25.

mener, at den hurtige udvikling inden for digitalisering, også når det gælder kunstig intelligens, bør følges med øget opmærksomhed. Det skal skabe mulighed for kommende innovative løsninger, der kan give mere velinformerede individer og patienter, øge personalets evne til at gøre en forebyggende indsats og forbedre sundhedsudbydernes udvikling og økonomi;

26.

er klar over størrelsen på det europæiske marked for husholdningsrobotter og andre apparater, som hjælper ældre, og gentager anbefalingerne i rapporten fra 2018 om seniormarkedet (7), som går ud på, at markedet for robotteknologi bør udvikles med henblik på at aflaste plejerne og den ældre og mere sårbare del af befolkningen.

Tilgængelighed

27.

hilser medlovgivernes vedtagelse af den europæiske lov om tilgængelighed velkommen (8);

28.

konstaterer, at loven indebærer en række forbedringer, når det gælder adgangen til IKT, betalingsterminaler, e-bøger og e-læsere, websteder og mobilapps til e-handel samt billetautomater.

Ældrepleje

29.

er bekymret over manglen på geriatriske læger og sygeplejersker i Europa og opfordrer medlemsstaterne og deres regioner til sammen med lægernes og sygeplejerskernes organisationer at komme med forslag til, hvordan man kan gøre specialeområdet mere tillokkende. Desuden bør de overveje, hvordan man kan sammensætte uddannelses- og efteruddannelsesmoduler samt godtgørelsesordninger, som kan tiltrække disse personalegrupper, således at flere læger beslutter sig for at vælge geriatri som speciale og færre vælger at opgive dette område. Sluttelig bør man overveje muligheden for at ansætte pensionerede medarbejdere;

30.

er overbevist om værdien af gensidig læring og slår til lyd for, at mobiliteten blandt sundhedspersonale, herunder geriatriske læger, bliver fremmet i Erasmus+-ordningens ånd;

31.

deler den bekymring, som European Union Geriatric Medicine Society har givet udtryk for, når det gælder kravene til sagkundskab hos læger, som arbejder på plejehjem, og mener, at en vis grad af specialiseret uddannelse kan være nyttig både for plejehjemspersonalet og for at sikre de bedste plejeløsninger for beboerne, også selv om det står den enkelte medlemsstat frit for at træffe sine egne politiske valg.

Deling af viden

32.

erkender, at en politik for aktiv aldring er en social udfordring, som kræver en bred vifte af viden og metoder, lige fra lægevidenskab og psykologi, sociologi og social gerontologi til teknik, byplanlægning og økonomi;

33.

bemærker, at der er mange byer og regioner, som har en politik for aktiv aldring, hvilket giver gode muligheder for at udveksle idéer. Udvalget opfordrer kommuner og regioner, som endnu ikke deltager i tværnationalt samarbejde og lokale partnerskaber til at overveje fordelene ved gensidig læring og udforske de muligheder, der ligger i en række EU-initiativer, deriblandt det europæiske innovationspartnerskab for aktiv og sund aldring, Interreg, Urbact (9) og mange flere;

34.

deler offentlighedens bekymringer vedrørende manglen på visse lægemidler på markedet og anmoder Kommissionen om at undersøge årsagerne til de voksende problemer med at få adgang til vacciner og lægemidler i hele Unionen. Udvalget påpeger, at ældre patienter typisk bruger flere lægemidler, og at deres helbred kan blive alvorligt truet, hvis de ikke kan få fat i de ordinerede lægemidler rettidigt;

35.

minder om, at adgang til sikre og effektive livsvigtige lægemidler af god kvalitet til en overkommelig pris er en prioritet for europæerne og en grundlæggende forpligtelse for EU inden for rammerne af FN's mål for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Udvalget er fortsat overbevist om, at den europæiske lægemiddelindustri kan levere disse produkter og yderligere styrke sin rolle inden for innovation og industrielt lederskab på verdensplan;

36.

anbefaler, at man læser WHO's internationale guide til ældrevenlige byer (10) og ikke mindst noterer sig dens værktøj for lokale beslutningstagere og planlæggere ved navn »Creating age-friendly environments in Europe« (11). Udvalget er fuldstændig overbevist om, at hvis man sørger for sikre fysiske rammer, som er tilgængelige for personer med handicap, kan det være til gavn for hele befolkningen. Udvalget opfordrer derfor de lokale og regionale myndigheder til at fremme bygning af handicapvenlige boliger, modernisere eksisterende infrastruktur og fjerne hindringer for mobilitet og adgang til den kollektive transport eller offentlige faciliteter;

37.

gentager anbefalingerne fra sin udtalelse om »Sundhed i byer« og opfordrer dermed de lokale samfund til at udvikle »politikker, som garanterer sund og aktiv aldring af kvalitet målt på fysisk, mentalt og socialt velvære og relationer, og som fremmer de pågældendes deltagelse i byens rekreative aktiviteter og programmer for alle generationer for at imødegå ensomhed og isolation«;

38.

henviser til sin udtalelse om sundhedssystemer og anbefalingen om, at EU-landene har brug for stærke primære sundhedssystemer for at opfylde den aldrende befolknings behov, skabe bedre plejekæder og sikre en mere rationel anvendelse af hospitalsbehandling;

39.

er overbevist om, at grunden til aktiv og sund aldring lægges tidligt i livet, og anbefaler derfor i tråd med sin udtalelse om »Lokale og regionale incitamenter til fremme af sunde og bæredygtige kostvaner«, at man »fremme(r) sunde kostvaner, og samtidig få(r) de unge til at interessere sig for mere bæredygtige kostvalg«;

40.

opfordrer til, at resultaterne af europæiske projekter om sund og aktiv aldring og fremme af integreret pleje, der finansieres under forskellige EU-programmer, udnyttes og formidles mere effektivt;

41.

konstaterer, at fysisk aktivitet stadig anses for at være noget, som angår børn og unge, men ikke voksne (af hvilke 28 % aldrig motionerer (12)). Udvalget minder om, at fysisk aktivitet er en central del af en sund aldring, og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at samarbejde med lokale aktører (idrætsanlæg, NGO'er, ældreorganisationer osv.) med henblik på at lette adgangen til idrætspladser, motionscentre og fysiske aktiviteter og udvide netværk af gang- og cykelstier;

42.

glæder sig over, at forskningen (13) bekræfter, at det i alle aldre er nødvendigt at forebygge sygdom, som forværrer funktionsnedsættelser. Derfor opfordrer udvalget beslutningstagerne til at øge de bevillinger (i øjeblikket gennemsnitligt 3 %) i sundhedsbudgetterne, som går til forebyggende arbejde.

Det europæiske innovationspartnerskab for aktiv og sund aldring i fremtiden

43.

mener, at partnerskabet efter 2020 bør være fast forankret i Unionens politiske prioriteter og have stærke bånd til det digitale indre marked, den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene for bæredygtig udvikling, når det gælder sundhedsspørgsmål. Udvalget foreslår, at der tages kontakt til og indledes et samarbejde med det medlem af Kommissionen, som efter valget i 2019 bliver nærmeste ansvarlige for politikområdet »aktiv og sund aldring«, med henblik på at opbygge et nyt innovativt partnerskab;

44.

er overbevist om, at det fremtidige partnerskab også har behov for en stærkere kobling til direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, og dets seneste politik og praksis, f.eks. e-recepter og interoperabilitet mellem elektroniske patientjournaler;

45.

forventer, at det fremtidige partnerskab undersøger mulighederne for offentlige indkøb på tværs af regioner, identificerer hindringer og muliggør en hurtigere ibrugtagning og udbredelse af innovative e-sundhedsløsninger;

46.

mener, at en af de største udfordringer, som EU står over for i forbindelse med aktiv og sund aldring, er gennemførelsen og opskaleringen af grænseoverskridende innovative løsninger, og udvalget støtter derfor EIP AHA-initiativet »Innovation to Market«, som har til formål at skabe et bedre match mellem udbudssiden (virksomheder, nystartede virksomheder og forskere) og efterspørgselssiden (leverandører af sundhedsydelser, politiske beslutningstagere og forsikringsselskaber). Udvalget er overbevist om, at dialogen mellem de to sider kan øge nytten af digitale innovationer, styrke erhvervslivet og de akademiske kredse til gavn for slutbrugerne.

---

(1)  https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/67215/WHO_NMH_NPH_02.8.pdf;jsessionid=F15F61D4E71955EDF2E37D4E8CFE8698?sequence=1

(2)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/communication-enabling-digital-transformation-health-and-care-digital-single-market-empowering

(3)  EØSU svarede på denne meddelelse med en udtalelse om digitalisering af sundhedsvæsenet.

(4)  https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/05/25/public-finances-conclusions-on-age-related-spending/

(5)  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8128&furtherPubs=yes

(6)  https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/2018_consultation_dsm_en.pdf

(7)  https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/silver-economy-study-how-stimulate-economy-hundreds-millions-euros-year

(8)  http://www.europarl.europa.eu/legislative-train/theme-deeper-and-fairer-internal-market-with-a-strengthened-industrial-base-labour/file-jd-european-accessibility-act

(9)  https://urbact.eu/

(10)  https://www.who.int/ageing/publications/Global_age_friendly_cities_Guide_English.pdf

(11)  http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0018/333702/AFEE-tool.pdf?ua=1

(12)  https://www.euronews.com/2019/03/28/over-a-quarter-of-europeans-do-not-exercise-at-all-eurostat

(13)  https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1878764916300699