P8_TA(2019)0014

Ligestilling og beskatning i EU

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2019 om ligestilling og beskatning i EU (2018/2095(INI))

(2020/C 411/06)

Europa-Parlamentet

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 8, 10, 11, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 23 og artikel 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder (00337/2016),

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, der er knyttet som bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (07166/2011),

—	der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 14, der forbyder forskelsbehandling,

—

der henviser til FN's endelige undersøgelse af 15. januar 2016 om ulovlige finansielle strømme, menneskerettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling fra den uafhængige ekspert om indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til en fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

—	der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

—

der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og de heraf følgende dokumenter, som blev vedtaget på FN's ekstraordinære samlinger: Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

—

der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og dennes artikel 3, der definerer »køn« som »de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd«, og den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgelse og afskaffelse af vold mod kvinder (Belém do Pará-konventionen) fra 1994,

—	der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015»Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development«,

—

der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) centrale konventioner om henholdsvis ligestilling, herunder lige løn (nr. 100), om forskelsbehandling (ansættelse og beskæftigelse) (nr. 111), om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og om moderskabsbeskyttelse (nr. 183),

—

der henviser til det fælles indlæg til CEDAW fra Centre for Economic and Social Rights (CESR), Alliance Sud, Global Justice Clinic ved New York University School of Law, Public Eye and the Tax Justice Network, med titlen »Swiss Responsibility for the Experities of Tax Abuty on Women's Rights«, som fremhæver den uforholdsmæssigt store skattebyrde på kvinder, navnlig kvinder med lave indkomster og kvinder i udviklingslandene, som skyldes tabet af offentlige indtægter som følge af grænseoverskridende skattesvig,

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen »Strategic engagement for gender equality 2016-2019« (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

—	der henviser til Kommissionens Europa 2020-strategi, som opfordrer til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

—	der henviser til Kommissionens europæiske semesters landereporter,

—	der henviser til Kommissionens 2017-rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union,

—	der henviser til Kommissionens rapport "Taxation Trends in the European Union — Data for the EU Member States, Island and Norway, 2018 Edition (»Beskatningstendenser i EU — Data for EU-medlemsstaterne, Island og Norge, 2018-udgaven«),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2018 om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa (»Barcelonamålene«) (COM(2018)0273),

—	der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,

—	der henviser til forslag til Rådets direktiv af 18. januar 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til satserne for merværdiafgift (COM(2018)0020),

—	der henviser til ligestillingsindekset fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE),

—	der henviser til UN Womens rapport fra 2015 med titlen »Progress of the world's women 2015-2016. Transforming economies, realising rights« (»Kvinders fremskridt på verdensplan. Omlægning af økonomier, virkeliggørelse af rettigheder«),

—

der henviser til den endelige rapport fra 2005 fra Europarådets gruppe af specialister om kønsbudgettering, hvori kønsbudgettering defineres som en kønsbaseret vurdering af budgetter, der indfører et kønsaspekt i alle faser af budgetprocessen og omstrukturerer indtægter og udgifter med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene,

—

der henviser til undersøgelsen fra 2015 fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen »Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union — I — Assessment of the magnitude of aggressive corporate tax planning«, (»Skabe gennemsigtighed, samordning og konvergens i selskabsskattepolitikker i Den Europæiske Union — I -Vurdering af omfanget af aggressiv selskabsskatteplanlægning«),

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger fra CEDAW-udvalget om ekstraterritoriale forpligtelser med hensyn til de kønsspecifikke konsekvenser af ulovlige finansielle strømme og selskabers skatteundgåelse i Schweiz i 2016 og i Luxembourg i 2018 (1),

—	der henviser til det politiske notat af 2016 fra Institute of Development Studies med titlen »Redistributing Unpaid Care Work — Why Tax Matters for Women’s Rights« (»Omfordeling af ulønnet omsorgsarbejde — Hvorfor skattesager betyder noget for kvinders rettigheder«),

—	der henviser til undersøgelsen af april 2017 fra Parlamentets temaafdeling C: Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender med titlen »'Gender equality and taxation in the European Union« (»Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union«),

—	der henviser til FN's rapport fra april 2018 om kvinder med titlen »Gender, taxation and equality in developing countries«,

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi (2),

—	der henviser til OECD's rapport om gennemførelsen af OECD's kønsspecifikke anbefalinger (juni 2017) og skatte- og fordelsmodellerne for 2015,

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU (4),

—	der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (5),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015 (6),

—	der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til den fælles behandling i Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0416/2018),

der henviser til, at artikel 2 og 3 i TEU anerkender ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kvinder og mænd som kerneværdier, som EU bygger på; der henviser til, at artikel 8 og 10 i TEUF forpligter EU til at afskaffe uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter; der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder indeholder rettigheder og principper, der henviser til forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling (artikel 21, stk. 1) og ligestilling mellem mænd og kvinder (artikel 23); der henviser til, at de rettigheder, der er fastsat i chartret, er direkte relevante for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51);

der henviser til, at kvinder overalt i EU stadig er stærkt underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, og at den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder stadig er næsten 12 % lavere end mænds; der henviser til, at 31,5 % af alle kvinder i arbejde i EU arbejder på deltid sammenlignet med 8,2 % af mænd i arbejde;

der henviser til, at det er yderst vigtigt at slå bro over den kønsbaserede kløft i beskæftigelsen og indsnævre den kønsbaserede pensionsforskel, som ligger på næsten 40 % i EU i gennemsnit og skyldes de uligheder, der har ophobet sig gennem kvindernes levetid, og de perioder, hvor de har været fraværende fra arbejdsmarkedet;

D.	der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel i EU ligger på 16 %, hvilket betyder, at kvinder i EU på tværs af økonomien tjener i gennemsnit 16 % mindre i timen end mænd;

der henviser til, at den kumulative effekt af de mange kløfter, der påvirker kvinder (kønsbestemte løn- og beskæftigelsesforskelle, karriere og afbrydelser på grund af børn, fuld tid i forhold til deltid) i høj grad bidrager til den kønsbestemte løn- og pensionsforskel, hvilket øger risikoen for eksponering for fattigdom og social udelukkelse for kvinder, hvor den negative virkning også breder sig til deres børn og familier;

der henviser til, at Beijinghandlingsplanen understreger behovet for, ud fra et kønsperspektiv, at analysere forskellige politikker og programmer, herunder dem, der vedrører beskatning, og at tilpasse dem, hvor det er nødvendigt, for at fremme en mere retfærdig fordeling af produktive aktiver, velstand, muligheder, indtægter og tjenesteydelser;

G.	der henviser til, at det kræves i CEDAW, at familierne baseres på princippet om lighed, retfærdighed og individuel realisering for hvert medlem, idet kvinder behandles lige for mænd også i skattelovgivningen, som enkeltpersoner og selvstændige borgere, snarere end som afhængige personer af mænd;

der henviser til, at medlemsstaterne som underskrivere af den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ESC) har forpligtet sig til at mobilisere flest muligt ressourcer for at have midler til rådighed til progressivt at realisere økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

der henviser til, at personlige indkomstskatteregler, som implicit stiller kvinder dårligere med hensyn til adgang til og betingelserne for beskæftigelse eller arbejdsgiverbetalt pension, kan være i strid med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (8) af 5. Juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse (9);

der henviser til, at der i Kommissionens arbejdsdokument »Strategisk indsats for ligestilling mellem mænd og kvinder (2016-2019)« udpeges nøgleområder for ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder skattepolitikker, men mangler bindende bestemmelser eller en opfordring til en forpligtelse til integrering af kønsaspektet på medlemsstatsplan;

der henviser til, at skattepolitikker kan have eksplicitte eller implicitte kønsskævheder; en eksplicit skævhed betyder, at en skattebestemmelse direkte sigter mod enten mænd eller kvinder på en bestemt måde, mens en implicit skævhed betyder, at bestemmelsen nominelt gælder ligeligt for alle, men i virkeligheden er der stadig forskelsbehandling, eftersom politikken interagerer med adfærds-/indkomstmønstre, der påvirker kønnene forskelligt; der henviser til, at de fleste medlemsstater har afskaffet skatteregler, der udtrykkeligt skelner mellem mænd og kvinder, men at implicitte skattemæssige skævheder stadig er fremherskende i hele EU, eftersom skatteregler interagerer med socioøkonomiske realiteter;

der henviser til, at politiske valg med henblik på at rejse og omfordele indtægter kan påvirke kvinders indkomst og økonomisk sikkerhed i uforholdsmæssig høj grad og mindske deres adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet, hvilket underminerer deres evne til at udøve deres økonomiske og sociale rettigheder og fremskridt i retning af ligestilling;

der henviser til, at manglen på et kønsperspektiv i EU's og de nationale skattepolitikker forstærker de nuværende kønsforskelle (beskæftigelse, indkomst, ubetalt arbejde, pension, fattigdom, velstand osv.), skaber negative incitamenter for kvinder til at komme ind på og forblive på arbejdsmarkedet og gengiver de traditionelle kønsrollemønstre og stereotyper;

der henviser til, at udformningen af skattepolitikkerne er et væsentligt træk ved Europa 2020-strategien; der henviser til, at hovedfokus i forbindelse med det europæiske semester fortsat er at sikre, at stabilitets- og vækstpagten overholdes, og at der er tendens til, at der ses bort fra kønsaspekter i forbindelse med prioriteter og henstillinger, navnlig vedrørende beskatning;

der henviser til, at de regressive ændringer i beskatningen af arbejdskraft, selskaber, forbrug og velstand, som er blevet observeret i de seneste årtier på tværs af medlemsstaterne, har medført en svækkelse af skattesystemernes omfordelingsbeføjelser og bidraget til tendensen med stigende indkomstulighed; der henviser til, at denne strukturelle ændring i beskatning har forskudt skattebyrden i retning af lavindkomstgrupper, og derfor navnlig for kvinder, på grund af den ulige indkomstfordeling mellem kvinder og mænd, den ringe andel af kvinder med topindkomst, andelen over gennemsnittet af kvinders forbrugs for så vidt angår basale varer og tjenesteydelser, og den forholdsvis høje andel af lønindkomster og lille andel af kapitalindkomst i kvinders samlede indkomst (10);

der henviser til, at navnlig kvinder kan lide under økonomiske uligheder på grund af den ulige indkomstfordeling mellem kvinder og mænd, den lille andel af kvinder, som har en høj indkomst, og den forholdsvist høje andel af lønindkomst og lille andel af kapitalindkomst i kvinders samlede indkomst (11);

Q.	der henviser til, at selskabsskattesatserne i gennemsnit er faldet drastisk siden 1980'erne, fra over 40 % til 21,9 % i 2018, mens den sats, der anvendes til at betale forbrugsafgifter (heraf en stor del af momsen), er steget siden 2009 og nåede op på 20,6 % i 2016 (12);

der henviser til, at de nuværende makroøkonomiske politikker i højere grad bør afspejle betydningen af ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde, og der henviser til, at der er dokumentation for, at 80 % af omsorgen i EU stammer fra ulønnede uformelle plejere, hvoraf 75 % er kvinder; der henviser til, at visse skattepolitikker, de underfinansierede offentlige tjenester og adgang til de sociale tjenesteydelser i uforholdsmæssig høj grad rammer lavindkomstgrupper og navnlig kvinder, eftersom de ofte udfylder hullerne i omsorgsarbejde, undervisning og andre former for familiestøtte, typisk uden vederlag, og derved fastholder kvinders uforholdsmæssigt store ansvar for omsorg; der henviser til, at det er de fattigste og dårligste kvinder i alle lande, som står over for den dobbelt byrde med at skulle betale for både ubetalt omsorgsarbejde og lavt betalt usikkert arbejde (13);

der henviser til, at næsten alle medlemsstater har indført dobbelte indkomstskattesystemer og anvender en højere marginal skatteprocent på den sekundære forsørgers indkomst og ensartede skatteprocenter for de fleste typer kapitalindkomst; der henviser til, at den uforholdsmæssigt store skattebyrde for sekundære forsørgere i de fleste medlemsstater som følge af de direkte progressive skatteordninger, som gælder for arbejdsindkomst, er en af de største hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet (14) ud over andre fælles skatte- og dagpengebestemmelser og omkostninger og mangel på alment tjenesteudbud;

T.	der henviser til, at niveauerne i inaktivitetsfælden (aktuelt 40 %) og lavtlønsfælden, som uforholdsmæssigt påvirker kvinder og afholder dem fra at deltage fuldt ud i beskæftigelse, i høj grad bestemmes af direkte skattebestemmelser ud over tab af fordele;

der henviser til, at i visse medlemsstater kan familier stadig få skattereduktioner, når de har en ægtefælle, som de har forsørgerpligt over for, tillæg for ægtepar og/eller skattegodtgørelser for par med én forsørger, hvilket styrker asymmetrien i forhold til familier med én forælder, som primært er kvinder, og ikke anerkender de mange forskellige familiesituationer, som findes i EU; der henviser til, at sådanne skattefordele normalt afholder den gifte kvinde fra at komme ind på arbejdsmarkedet og direkte eller indirekte fremkalder en omfordeling af kvindernes tid fra betalt til ubetalt arbejde;

V.	der henviser til, at beskatnings indvirkning på kønsbestemte forskelle med hensyn til selskabsformue, personlig formue og ejendom er et underudviklet forskningsområde, og at der er et presserende behov for at sikre, at der findes kønsopdelte data på disse områder;

opfordrer Kommissionen til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder i alle skattepolitikker og udstede specifikke retningslinjer og henstillinger til medlemsstaterne med henblik på at fjerne skatterelaterede skævheder og sikre, at der ikke indføres ny skat, udgiftslovgivning, programmer eller praksis, der øger lønforskelle mellem kønnene på markedet eller i nettoindkomsten;

understreger, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet som defineret i artikel 5, stk. 3, i TEU er frit stillet med hensyn til at fastsætte reglerne for deres skattepolitik, forudsat at de overholder EU-reglerne; understreger endvidere, at EU's afgørelser om skattespørgsmål kræver enstemmighed i alle medlemsstater;

opfordrer Kommissionen til at fremme EU's ratificering af CEDAW-konventionen, som den gjorde for konventionen om rettigheder for personer med handicap, og som den gør for Istanbulkonventionen;

opfordrer Kommissionen til at forbedre status for den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene ved at vedtage den som en meddelelse (15) og foreslå nøgleforanstaltninger til at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd gennem en sektoranalyse, herunder skatteaspekter, af alle EU's tiltag; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's lovgivning om indirekte og direkte forskelsbehandling på grund af køn gennemføres korrekt, og at dens fremskridt overvåges systematisk for at sikre, at mænd og kvinder er lige aktører;

Direkte beskatning

Personlig indkomstbeskatning

bemærker, at skattepolitikker påvirker forskellige typer husstande i varierende grad (husstande med to indkomster, husstande med enkelte indkomster fra kvinder eller mænd, etc.); understreger de negative konsekvenser af at undlade at tilskynde til kvinders beskæftigelse og deres økonomiske uafhængighed og henleder opmærksomheden på den store kønsbestemte pensionsforskel, som følger af fælles beskatning; understreger, at skattesystemerne ikke længere bør være baseret på den antagelse, at husholdningerne samler og deler deres midler, og at individuel beskatning er afgørende for at opnå skattemæssig retfærdighed for kvinder; anser det for afgørende, at mænd og kvinder bliver lige lønmodtagere og lige omsorgsgivere; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at indføre individuel beskatning og samtidig sikre fuld bevarelse af alle finansielle fordele og andre fordele, der er forbundet med forældreskab i de nuværende fælles beskatningssystemer; erkender, at det kan være nødvendigt med overgangsperioder for indførelse af en sådan individuel afgiftsordning i nogle medlemsstater; opfordrer til, at alle skatteudgifter er baseret på fælles indtægter under disse overgangsperioder, og bemærker, at det er nødvendigt at sikre, at alle skattemæssige fordele, kontantydelser og naturalieydelser leveres til enkeltpersoner for at sikre deres finansielle og sociale autonomi;

bemærker Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen »EU's handlingsplan 2017-2019 — Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle« (COM(2017)0678), hvori der anerkendes otte indsatsområder, og opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen med hensyn til effektivt at bekæmpe lønforskellen og forbedre kvinders økonomiske situation og beskytte deres økonomiske uafhængighed;

bemærker, at den gennemsnitlige skatteprocent for sekundære forsørgere med to børn i gennemsnit var på 31 % for medlemmer af OECD og 28 % for alle OECD-lande i 2014; opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge og styrke anvendelsen af lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd i medlemsstaterne for at sikre, at uligheder udryddes på arbejdsmarkedet og i beskatningssektorerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle horisontal og vertikal segregering på arbejdsmarkedet ved at eliminere uligheder mellem kønnene og forskelsbehandling inden for beskæftigelse og navnlig gennem uddannelse og ved at øge opmærksomheden blandt piger og kvinder på at indlede studier, job og karrierer i innovative vækstsektorer, herunder i fag inden for IKT og STEM;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at skattemæssige incitamenter i forbindelse med beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed ikke forskelsbehandler på grund af køn og til at overveje skatteincitamenter og andre skattemæssige fordele eller tjenesteydelser for sekundære forsørgere og enlige forældre; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at se på forskellige metoder til at håndtere problemet med kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet og til at tage fat på potentielle økonomiske hindringer for sekundære forsørgere, der kommer ind på arbejdsmarkedet; bemærker, at kønsskævheder også kan forekomme i forbindelse med arbejdsrelaterede skattefradrag og undtagelser, såsom fordelagtig skattemæssig behandling af ekstra arbejdstimer, som navnlig er til gavn for erhverv, der i øjeblikket er besat af mænd;

opfordrer medlemsstaterne til ikke at mindske den progressive karakter af deres personlige indkomstskattesystemer ved f.eks. at forsøge at forenkle personlig indkomstbeskatning;

10.

opfordrer til, at personlig indkomstskat (lønstruktur, fritagelser, fradrag, godtgørelser, kreditter osv.) udformes for aktivt at fremme en ligelig deling af lønnet og ulønnet arbejde, indkomst og pensionsrettigheder mellem kvinder og mænd og at incitamenter, der fastholder ulige kønsroller, fjernes;

11.

mener, at på grund af ulighed på arbejdsmarkedet kan kvinder være uforholdsmæssigt påvirket af visse skattepolitikker; mener, at en passende måde at løse dette problem på er gennem en reform af arbejdsmarkedsinstrumenterne for at tage fat på spørgsmålet om kvinders økonomiske uafhængighed; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme undersøgelser af kønsforskellenes virkninger for kvinders pension og økonomiske uafhængighed, idet der tages hensyn til spørgsmål som f.eks. befolkningens aldring, kønsbestemte forskelle i sundhedstilstand og forventet levetid, det faktum, at familiestrukturerne har ændret sig og stigningen i antallet af personer, der bor alene, og forskellene i kvinders personlige situationer;

Selskabsbeskatning

12.

opfordrer de medlemsstater, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester for deres aggressive skatteplanlægningsbestemmelser at ændre deres lovgivning og færdiggøre disse bestemmelser så hurtigt som muligt (16); er bekymret over risikoen for, at medlemsstaterne, når de arbejder med at koordinere deres selskabsbeskatningsgrundlag, kan indføre nye bestemmelser, der skal lette selskabers aggressive skatteplanlægning, og som således overlader det til medlemsstaterne at finde andre kilder til beskatning (herunder forbrugsafgifter), hvilket har en uforholdsmæssig stor virkning på kvinder;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at rationalisere de skattemæssige incitamenter eller pauser, de giver virksomheder, for at sikre, at disse incitamenter og skattelettelser primært begunstiger små virksomheder og fremmer reel innovation, og for efterfølgende at vurdere disse incitamenters eventuelle indvirkning på ligestilling;

Beskatning af kapital og formue

14.

bemærker, at selskabs- og formueskatter spiller en afgørende rolle med hensyn til at mindske ulighed gennem omfordeling inden for skattesystemet og ved at tilvejebringe indtægter til at finansiere sociale bestemmelser og sociale overførsler;

15.

bemærker, at utilgængelige, uoverkommelige omkostninger og mangel på tilstrækkelig infrastruktur, der sørger for børnepasningsordninger af høj kvalitet, fortsat udgør en betydelig hindring for primært kvinders lige deltagelse i alle aspekter af samfundet, herunder beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre skattepolitikkerne for at forbedre tilgængeligheden af og adgangen til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet gennem skatteincitamenter med henblik på at mindske hindringerne for, at kvinder kan tage lønnet beskæftigelse og bidrage til en mere ligelig fordeling af betalt og ubetalt arbejde i husholdningerne, og dermed minimere kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; understreger, at disse politikker bør give kvinder mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet og navnlig fokusere på lavindkomstfamilier, familier med kun én forælder og andre dårligt stillede grupper;

16.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, som blandt andet omhandler og forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med levering af finansielle varer og tjenesteydelser inden for forsikring og beslægtede områder; opfordrer til indsamling af data med henblik på at få præcise oplysninger om eventuelle mangler i gennemførelsesprocessen; understreger, at ejerskab af fast ejendom er underlagt nærhedsprincippet, og at der ikke er nogen lovgivning om ejendomsret i EU, der ville medføre forskelsbehandling af kvinder eller mænd, eftersom ejendomsretten påhviler ejeren;

17.

beklager, at formuebaserede skatters bidrag til de samlede skatteindtægter fortsat er ret begrænsede med 5,8 % af de samlede skatteindtægter i EU-15 og 4,3 % i EU-28 (17);

18.

beklager, at andelen af skatter på kapital har vist en faldende tendens siden 2002 som følge af bl.a. den generelle tendens til ikke længere at anvende den almindelige ordning for personindkomstskat på kapitalindkomst, men i stedet beskatte den med relativt moderate flade satser, som det kan ses i mange medlemsstater (18);

Indirekte beskatning

19.

bemærker, at forbrugsskattens andel steg i Unionen fra 2009 til 2016; bemærker, at momsen typisk tegner sig for mellem to tredjedele og tre fjerdedele af forbrugsskatterne i medlemsstaterne, og at momsen har nået en andel på omkring en femtedel af de overordnede gennemsnitlige skatteindtægter i EU (19);

20.

bemærker, at fordomme baseret på køn forekommer, hvor skattelovgivning krydser kønsrelationer, normer og økonomisk adfærd; bemærker, at momsen udøver en skævhed mellem kønnene på grund af kvinders forbrugsmønstre, som adskiller sig fra mænds, når de køber flere varer og tjenesteydelser med henblik på at fremme sundhed, uddannelse og ernæring (20); er bekymret over, at dette sammen med kvindernes lavere indkomst fører til en større momsbyrde for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at indføre momsfritagelser, nedsatte satser og nulsatser for produkter og tjenesteydelser med positive sociale, sundhedsmæssige og/eller miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med den igangværende revision af EU's momsdirektiv;

21.

mener, at mangel på hygiejneprodukter fortsat er et problem i EU, hvor Plan International UK anslår, at 1 ud af 10 piger ikke har råd til sanitære produkter; beklager, at kvinders hygiejneprodukter og plejeprodukter og tjenesteydelser for børn, ældre eller handicappede stadig ikke betragtes som basisvarer i alle medlemsstater; opfordrer alle medlemsstater til at afskaffe den såkaldte »pleje- og tamponskat« ved at gøre brug af den fleksibilitet, der er indført i momsdirektivet, og anvende en fritagelse for eller 0 % i moms på disse basale varer; anerkender, at en reduktion i prisen på grund af momsfritagelse på disse produkter vil have en ikkemålbar indvirkning for unge kvinder; støtter de bevægelser, der gennemføres for at fremme en udbredt tilgængelighed af sanitære installationer, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre supplerende hygiejneforsyninger til kvinder i visse (offentlige) områder såsom skoler, universiteter og krisecentre for hjemløse og for kvinder fra lavindkomstgrupper med henblik på fuldstændig udryddelse af mangel på hygiejneprodukter på alle EU's offentlige toiletter;

Virkninger af skatteunddragelse og skatteundgåelse for ligestilling mellem kønnene

22.

bemærker, at skatteunddragelse og skatteundgåelse er en væsentlig kilde til ulighed mellem kønnene i Unionen og på verdensplan, da de begrænser de ressourcer, der er til rådighed for regeringerne til at øge ligestillingen på nationalt og internationalt plan (21);

23.

henviser til sine henstillinger af 13. december 2017 efter undersøgelsen om hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (22) og henstillingerne fra tidligere særlige udvalg (TAX og TAX2), der er udarbejdet med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i EU; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage offentlig landeopdelt rapportering, et EU-FKSSG og et revideret direktiv om renter og royalties så hurtigt som muligt;

24.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i alle internationale fora, herunder OECD og FN, og til at støtte oprettelsen af et mellemstatsligt organ, der er medlem af FN, med et universelt medlemskab, lige stemmerettigheder og lige deltagelse af kvinder og mænd; understreger, at dette organ bør være veludstyret for at udvikle specifik ekspertise på skatteområdet;

25.

bemærker, at dobbeltbeskatningsaftaler mellem medlemsstater og udviklingslande normalt ikke fremmer kildebeskatning, hvilket derfor gavner de multinationale selskaber på bekostning af udviklingslandenes mobilisering af indenlandske ressourcer; bemærker, at manglen på mobilisering af indenlandske ressourcer forhindrer fuldt finansierede offentlige tjenester som f.eks. sundhedspleje eller uddannelse i disse lande, som har uforholdsmæssigt store virkninger for kvinder og piger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give Kommissionen mandat til at revidere eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler for at undersøge og løse disse problemer og for at sikre, at fremtidige dobbeltbeskatningsaftaler omfatter bestemmelser om ligestilling ud over de almindelige bestemmelser om bekæmpelse af misbrug;

26.

opfordrer det særlige udvalg TAX3 til at inddrage kønsperspektivet i formuleringen af dets henstillinger;

Integrering af kønsaspektet i skattepolitikker

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre regelmæssige kønsspecifikke konsekvensanalyser af finanspolitikker ud fra et ligestillingsperspektiv, idet der fokuseres på multiplikatoreffekten og implicitte skævheder for at sikre, at hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling optræder i nogen finanspolitik i EU;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at dele bedste praksis om udformningen af deres arbejdsmarkeder og skattesystemer for at hjælpe med at reducere kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, hvilket derfor kan fremme mere retfærdighed og lighed i skattebehandlingen mellem mænd og kvinder;

29.

minder Kommissionen om, at siden Lissabontraktaten gennemførte charteret om grundlæggende rettigheder i den primære lovgivning, har den haft en retligt bindende forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene i sine politikker og foranstaltninger;

30.

anerkender, at mange støtte- og civilsamfundsgrupper føler sig marginaliseret fra drøftelser om skattepolitik som følge af manglende ekspertise, og at industrielle og finansielle grupper således er overrepræsenteret i budgethøringsprocesser i mange medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at tackle dette problem ved at tilbyde uddannelse om budgetprocesser ud over mulighederne for en reel høring af civilsamfundet;

31.

opfordrer Kommissionen til at opfylde sin retlige forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene, herunder i sine vurderinger af udformningen af grundlæggende skattepolitik; understreger, at revisioner af medlemsstaternes skattesystemer inden for rammerne af det europæiske semester samt landespecifikke henstillinger kræver grundige analyser i denne henseende;

32.

opfordrer Kommissionen til at anvende prioriteterne i Europa 2020-strategien til at overvinde de strukturelle svagheder i Europas økonomi, tackle den kønsbaserede løn- og pensionsforskel, forbedre EU's konkurrenceevne og produktiviteten og understøtte en bæredygtig social markedsøkonomi, som gavner alle kvinder og mænd;

33.

minder om sin holdning til forslaget til direktiv om offentlig landeopdelt rapportering (23), hvori der foreslås ambitiøse foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og den offentlige kontrol med multinationale virksomheder, da dette ville gøre det muligt for den brede offentlighed at få adgang til oplysninger om overskud, modtagne tilskud og skat betalt i de jurisdiktioner, hvor de virker; anbefaler, at en omfattende kønsbaseret analyse danner udgangspunktet for alle eksisterende og fremtidige niveauer af forskning og politikker om skattelovgivning med henblik på at opnå større skattemæssig gennemsigtighed og pålidelighed; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om forslaget om at indlede forhandlinger med de andre institutioner med henblik på at vedtage et krav om en offentlig landeopdelt rapportering, hvilket er et af de vigtigste tiltag for at finde større gennemsigtighed om selskabers skatteoplysninger for alle borgere; minder om, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne foretager regelmæssige spillover-analyser af de materielle konsekvenser af disse foranstaltninger, herunder analyser af kønsmæssige skævheder i skattepolitikker, af deres evne til at skaffe indenlandske indtægter til finansiering af kvinders rettigheder i andre medlemsstater og udviklingslande, samtidig med at det anerkendes, at der er gjort en vis indsats i denne henseende inden for rammerne af platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet;

34.

bemærker, at ligestilling mellem kønnene ikke kun er en grundlæggende menneskerettighed, men at opnå det vil bidrage til mere inklusiv og bæredygtig vækst; understreger, at en kønsbaseret budgetanalyse vil give mulighed for bedre oplysninger om den distributionsmæssige indvirkning af offentlige investeringer på mænd og kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en kønsbudgettering på en sådan måde, at det klart fremgår, hvor stor en andel af de offentlige midler der er rettet mod kvinder, og at det sikres, at alle politikker for mobilisering af ressourcer og fordeling af udgifter fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder;

35.

opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis om skattepolitikker, der tager højde for kønsaspektet og fremmer ligestilling mellem kønnene, navnlig med hensyn til beskatning af husstandsindkomst og moms; opfordrer Kommissionen til at medtage en kønsbaseret analyse i sin årlige rapport om skattetendenserne i EU;

36.

beklager i denne forbindelse, at der på trods af den fælles erklæring om integrering af kønsaspektet, som er vedføjet som bilag til forordningen om FFR 2014-2020, ikke er sket væsentlige fremskridt på dette område, og at Kommissionen ikke tog hensyn til dens gennemførelse ved midtvejsgennemgangen af FFR'en; opfordrer til, at man under de årlige budgetprocedurer evaluerer og medtager virkningen af EU's politikker på ligestillingen mellem kønnene (kønsbudgettering); forventer et fornyet tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om integration af kønsaspektet i den næste FFR og dens effektive overvågning, herunder under midtvejsrevisionen af FFR, ved at tage behørigt hensyn til princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, der er nedfældet i artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at opretholde deres retlige forpligtelse i henhold til charteret om grundlæggende rettigheder for at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten og de nationale politikker, som er styret af EU-retten;

38.

understreger, at der er behov for yderligere forskning og bedre indsamling af kønsopdelte data, hvad angår skattesystemets kønsopdelte fordelings- og allokeringsvirkninger; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at indsamle skatteoplysninger på et individuelt grundlag og ikke kun på grundlag af husstande samt fjerne forskellene i kønsbaserede oplysninger om forbrugsmønstre og brug af reducerede satser, i fordelingen af iværksætterindkomst og dermed forbundne skattebetalinger samt i fordelingen af nettoformuer, kapitalindkomst og dermed forbundne skattebetalinger;

39.

beklager, at størstedelen af medlemsstater ikke har formået at indsamle eller evaluere individuelle indkomstskatteoplysninger, og at mange medlemsstater stadig udelukkende indsamler oplysninger i husstande gennem fælles skattebestemmelser;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at udforme en passende skattemæssig incitamentsstruktur på tværs af politiske foranstaltninger, der opfordrer migrantkvinder til (igen) at deltage i undervisning eller beskæftigelse;

o o

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) CEDAW/C/CHE/CO/4-5, stk. 40-43 (Schweiz 2016); CEDAW/C/CHE/CO/6-7, stk. 10, 15, 16 (Luxembourg 2018).

(2) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 38.

(3) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.

(4) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 30.

(5) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(6) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49.

(7) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.

(8) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(9) Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union (»Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union«), 2017.

(10) Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union (»Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union«).

(11) Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union (»Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union«).

(12) Europa-Kommissionen, DG Taxation and Customs Union, Taxation Trends in the European Union — Data for the EU Member States, Iceland and Norway — 2018 Edition

(13) Institute of Development Studies, Redistributing Unpaid Care Work — Why Tax Matters for Women’s Rights Politikbriefing. Nummer 109. Januar 2016.

(14) Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(15) Som krævet i Rådets konklusioner om ligestilling af 16. juni 2016.

(16) Europa-Kommissionen Det europæiske semester: landerapporter fra den 7. marts 2018.

(17) Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(18) Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(19) Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(20) La Fiscalidad en España desde una Perspectiva de Género (2016) — Institut per a l’estudi i la transformació d ela vida quotidiana / Ekona Consultoría.

(21) FN's "Endelig undersøgelse om ulovlige finansielle strømme, menneskerettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling fra den uafhængige ekspert om indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til en fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, 2016,

(22) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.

(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0284.