Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den bæredygtige økonomi, vi har brug for

(Initiativudtalelse)

(2020/C 106/01)

Ordfører:

Peter SCHMIDT (DE/II)

Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	27.11.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.1.2020
Plenarforsamling nr.	549
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	100/8/9

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU fremhæver, at Den Europæiske Union (EU) har forpligtet sig fuldt ud til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene). For at sikre at de gennemføres korrekt, er der et presserende behov for, at EU udvikler fundamenterne for en bæredygtig og inklusiv trivselsøkonomi, der fungerer for alle.

1.2.

En vision, hvor sociale fremskridt udelukkende bestemmes af vækst i bruttonationalproduktet (BNP), tager ikke højde for vigtige elementer som individuel og social trivsel, og miljømæssige og sociale hensyn tages heller ikke tilstrækkeligt i betragtning.

1.3.

EØSU opfordrer til, at EU fremlægger en ny vision for velstand for både mennesker og planeten baseret på principperne om miljømæssig bæredygtighed, retten til et anstændigt liv og beskyttelse af sociale værdier. Økonomien er en katalysator for denne vision.

1.4.

Trivselsøkonomien bør beskytte økosystemer, bevare biodiversiteten, sikre en retfærdig omstilling til en klimaneutral levevis i hele EU og fremme bæredygtigt iværksætteri. Overalt i EU kommer uddannelsessystemerne til at spille en nøglerolle i at fremme disse begreber i samfundet, så de indpodes fremtidens beslutningstageres og samfundslederes tankegang.

1.5.

EØSU erkender, at der for at nå dette mål er behov for at understøtte de radikale ændringer, vi allerede ser hvad angår måden, der drives virksomhed på, arbejdets tilrettelæggelse, investeringernes funktion og det monetære systems struktur.

1.6.

EØSU fremhæver, at udviklingen af en trivselsøkonomi må starte med en forsigtighedstilgang, hvor makroøkonomisk stabilitet ikke afhænger af vækst i BNP. Udvalget foreslår, at der udvikles nye indikatorer for økonomiske resultater og sociale fremskridt, som ikke blot måler BNP.

1.7.

EØSU foreslår, at der vedtages en ramme for levestandarder og indføres et trivselsbudget for EU efter de modeller, der allerede er indført andre steder.

1.8.

EØSU mener, at der må sættes en stopper for forvrængende støtte, og at alle offentlige udgifter i EU og medlemsstaterne må være forenelige med målet om klimaneutralitet.

1.9.

EØSU opfordrer til en europæisk grøn og social aftale, der skal sikre de store investeringer, der er nødvendige for en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi og for at skabe kvalitetsjob i alle lokalsamfund.

1.10.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en grøn skattereform, der kan bruges til at afstemme skatte- og tilskudspolitikker og prædistributive politikker med målet om at realisere en retfærdig omstilling til en trivselsøkonomi, først og fremmest gennem håndhævelse af den eksisterende lovgivning.

1.11.

EØSU foreslår en revision af EU-medlemsstaternes vækstafhængighed og en strategi med fokus på bæredygtig og inkluderende trivsel i EU's økonomi. Udvalget anbefaler også en gennemgang af EU's finans- og pengepolitiske regler for at sikre, at de er egnede til at realisere omstillingen til en klimaneutral økonomi.

1.12.

EØSU opfordrer til, at alle EU's eksisterende politiske og budgetmæssige/finansielle rammer og værktøjer (som den flerårige finansielle ramme, det europæiske semester og bedre regulering) omgående justeres med henblik på en retfærdig omstilling til en trivselsøkonomi.

1.13.

EØSU foreslår en tilpasning af stabilitets- og vækstpagten og den årlige vækstundersøgelse for at sikre, at trivselsøkonomien er i fuld overensstemmelse med verdensmålene og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

1.14.

Den seneste erklæring fra den nyligt udnævnte formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, om en europæisk grøn pagt og hendes tale på COP25 i Madrid i december samt offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse COM(2019) 640 final den 11. december 2019 betyder, at der er håb for EØSU's forslag i denne udtalelse, uden at dette forhindrer EØSU i at gennemføre en tilbundsgående analyse af Kommissionens dokument i en senere udtalelse.

2.   Indledning

2.1.

EU har forpligtet sig fuldt ud til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål, som blev vedtaget af FN i september 2015 (1). 2030-dagsordenen bygger på erkendelsen af, at vores nuværende og fremtidige velstand skal forblive inden for rammerne af den biosfære, som er grundlaget for vores liv. De nuværende produktions- og forbrugsmønstre er ikke forenelige med klodens begrænsede ressourcer.

2.2.

Økonomien må være rodfæstet i klare principper, der afspejler såvel vores forhåbninger om en bedre verden som vores videnskabelige forståelse af den planet, som er grundlaget for vores liv. Der vil ikke være liv, arbejde eller initiativ på en udpint planet (2). Der vil ikke være nogen sikkerhed, hvis omstillingen lader hele samfund i stikken, eller hvis almindelige borgere føler sig fremmedgjorte.

2.3.

Finanskrisen i 2008 satte sig dybe spor i samfundet og ændrede vores økonomi radikalt. Finansiel deregulering for at stimulere den økonomiske vækst var prioriteten for den makroøkonomiske politik, der førte til krisen, men dette snævre fokus på vækst i BNP resulterede i finansiel ustabilitet og stigende ulighed.

2.4.

Ydermere har migration, økonomisk ulighed og andre udfordringer i nogle medlemsstater fået borgerne til at miste troen på det europæiske projekt, og betydet, at nationalisme og populisme har vundet frem og nu udgør en trussel mod de demokratiske værdier og risikerer at undergrave den sociale og politiske stabilitet.

2.5.

Formålet med denne udtalelse er at skabe grundlaget for en bæredygtig og inklusiv trivselsøkonomi for Europa (3). Først analyseres udfordringerne for det nuværende system, og derefter foreslås et klart fundament for en økonomi, der fungerer for mennesker og planeten. Der fremsættes konkrete anbefalinger til den nye Kommission og til Parlamentet på områder, hvor der er behov for en prioriteret indsats for at nå dette mål.

3.   Udfordringer — analyse af den aktuelle situation

3.1.

De udfordringer, verden står over for i dag, er uden fortilfælde. En global klimakrise, et katastrofalt tab af biodiversitet og forurening af luft, vand og jord undergraver grundlaget for den fremtidige velstand i Europa og i hele verden. Trods nogle positive udviklingstendenser og tiltag på EU-niveau udgør disse påvirkninger nu en akut trussel mod menneskers sundhed og vores fødekæders og landbrugssystemers levedygtighed (4).

3.2.

Velstand i dag er ikke meget værd, hvis den skabes på bekostning af overlevelse i morgen. Succes målt i BNP er vildledende, når konsekvenserne af vækst er irreversible og katastrofale ændringer i tilstanden af vores klima, jord, skove, floder og oceaner.

3.3.

Den stigende økonomiske produktion har ført til et stigende globalt forbrug af materielle ressourcer og energiressourcer med farlige menneskeskabte påvirkninger af både lokale og globale økosystemer til følge (5). World Economic Forum Global Risks Report 2019 konkluderede, at miljømæssige risici rangerer blandt de største trusler, der påvirker den globale økonomi og det globale samfund (6).

3.4.

Svækket vækst i arbejdskraftens produktivitet og vedvarende ulighed skaber stadig stor usikkerhed om fremtiden for EU's økonomi. Disse tendenser er kun delvist et resultat af finanskrisen. Udviklingen i væksten i produktivitet er faldet i hele OECD fra over 4 % i begyndelsen af 1970'erne til mindre end 1 % i dag, hvilket har medført en »langvarig stagnation« i den gennemsnitlige vækstrate i de udviklede økonomier (7).

3.5.

Foranstaltninger på EU-plan for at afhjælpe denne tilbagegang har ført til øget indkomst- og velstandsuligheder og uholdbare gældsniveauer. De rigeste 5 % i Europa ejer nu næsten 40 % af den samlede private formue. Fattigdommen blandt personer i arbejde er steget med 15 % siden 2010, og næsten 10 % af de europæiske arbejdstagere kan kategoriseres som fattige i arbejde. Næsten en fjerdedel af vores børn og unge lever i fattigdom eller risikerer at ende i fattigdom, og millioner af unge kan ikke finde et anstændigt arbejde, der kan danne ramme om deres voksenliv (8).

3.6.

Teknologiske gennembrud inden for automatisering og kunstig intelligens rummer muligheder for at rette op på den svækkede vækst i arbejdskraftens produktivitet, men på makroøkonomisk niveau er de potentielle gevinster fortsat svære at få øje på. Gevinsterne inden for »marginal produktivitet« er gået til aktionærerne i de store virksomheder snarere end til arbejdstagerne, hvilket er ødelæggende for den sociale kontrakt, øger uligheden og undergraver borgernes tillid til regeringerne. Det er helt afgørende, at denne udvikling vendes med skatte- og lønpolitikker, som sikrer en mere retfærdig fordeling af de økonomiske goder.

3.7.

Nye bæredygtige teknologier kan potentielt puste nyt liv i lokalsamfund, der er sakket bagud som følge af mange års underinvestering, og forbedre den sociale trivsel. Men ensidigt fokus på vækst i arbejdskraftens produktivitet uden tilstrækkelig hensyntagen til de miljømæssige og sociale konsekvenser kan tvinge mindre virksomheder til at lukke, føre til voksende arbejdsløshed og forværre uligheden (9).

3.8.

EU går allerede forrest inden for trivselsøkonomien, som det fremgår af Rådets konklusioner fra oktober 2019 om en trivselsøkonomi (10). EØSU anerkender, at trivselsøkonomien skal kunne opfylde verdensmålene og sikre velstand, selv under forhold med lav eller ingen vækst, sådan som det er tilfældet ved økonomisk recession eller langvarig stagnation.

4.   Vision og principper

4.1.

Ved at kombinere idéen om velstand med muligheden for sociale fremskridt kan vi bevæge os i retning mod en trivselsøkonomi og holde os inden for klodens begrænsninger. Det indebærer en klarere definition af, hvad vi ønsker af fremskridtet, og en formulering af grundlaget for en økonomi, der er baseret på bæredygtighed. Udgangspunktet er en meningsfuld og levedygtig vision om velstand for mennesker og planeten.

4.2.

Velstand handler ikke blot om produktion eller indkomst. En mere nøjagtig definition heraf er de muligheder, som mennesker har for at kunne udfolde sig og realisere deres fulde potentiale (11). Trivselsøkonomien skal sikre, at borgerne, uanset hvor de er, har mulighederne for at trives som mennesker inden for de økologiske rammer på en planet med begrænsede ressourcer.

4.3.

Verdensmålene og især de tre søjler for bæredygtig udvikling — miljømæssig, økonomisk og social — udgør grundlaget for denne opgave.

4.4.

Den miljømæssige søjle angår de miljø- og ressourcebetingede begrænsninger — det »sikre virkefelt«, der sætter rammerne for menneskets aktiviteter. Stockholm Resilience Centre har afdækket ni planetariske grænser, som menneskeheden skal holde sig inden for, hvis de kommende generationer skal kunne udvikle sig og trives (12).

4.5.

Den økonomiske søjle vedrører forretningsvirksomhed, beskæftigelse til anstændig løn og investeringspolitikker, som sikrer et anstændigt liv og levebrød. Her spiller iværksætteri en afgørende rolle. Virksomheder skal kunne levere de grundlæggende midler til, at alle borgere kan få opfyldt deres underliggende behov for underhold, ernæring, rent vand, økonomisk overkommelig energi, sundhed og uddannelse.

4.6.

Dette handler ikke blot om at fastlægge materielle mindstebetingelser. Det kræver også, at der tages grundigt vare på den sociale retfærdighed. I trivselsøkonomien skal der tages omhyggeligt hensyn til alle samfundssegmenters interesser med særlig fokus på dem, der kan blive taberne i omstillingen. Arbejdstagere overalt i EU har rejst legitime bekymringer, hvilket har understreget behovet for en retfærdig omstilling, hvor omkostningerne og fordelene ved omstillingen fordeles ligeligt mellem forskellige sociale grupper, industrier og regioner — samt mellem de nuværende og kommende generationer (13).

4.7.

Den sociale søjle angår kvaliteten af vores samfund og enkeltpersoners ret til fair og ligelig deltagelse i samfundslivet. Selv om dette ofte undervurderes og til tider slet ikke indgår i økonomiske vurderinger, er det åbenlyst, at ingen økonomi kan fungere effektivt uden borgernes deltagelse.

4.8.

Når borgerne først og fremmest opfattes som individuelle forbrugere, pålægges de et ansvar for deres valg, uden at de har tilgængelige eller overkommelige alternativer (14). Tingsliggørelsen af det sociale liv og tilskyndelse til hyperindividualisme har undermineret den sociale struktur og bidraget til politisk ustabilitet i Europa.

4.9.

EØSU mener, at EU og medlemsstaterne med deres politikker bør søge at rette op på denne ubalance. En styrkelse af den sociale solidaritet vil også bidrage til at puste nyt liv i demokratiet. Borgernes bekymringer over klimasammenbrud, social uretfærdighed og finansiel uredelighed kommer nu til udtryk på nye og mere påtrængende måder, eksemplificeret ved skolestrejker for klimaet og andre sociale bevægelser.

4.10.

Kort sagt skal trivselsøkonomien anerkende den grundlæggende betydning af sociale værdier og understøtte samfundenes modstandsdygtighed.

5.   Fundamenter for trivselsøkonomien

5.1.

Udtalelsen retter fokus mod fire konkrete aspekter af det økonomiske system, hvor der er behov for gennemgribende ændringer, før vi får en trivselsøkonomi, nemlig en omdefinering af den rolle, som forretningsvirksomhed spiller, reform af karakteren og kvaliteten af arbejde, omlægning af investeringer og omdannelse af pengesystemet. I de følgende afsnit uddybes disse fire fundamenter.

5.2.   Omdefinering af forretningsvirksomhed

5.2.1.

Måden, der drives virksomhed på, spiller en væsentlig rolle i realiseringen af en trivselsøkonomi. Nye forretningsmodeller er allerede i gang med at omdanne den lineære forbrugs- og produktionsproces, som traditionelt har været fundamentet for virksomheder.

5.2.2.

Den cirkulære økonomi lægger f.eks. vægt på genanvendelse og genfremstilling af produkter, omlægning af produktionsprocesser og genindvinding af råstoffer (15). Den kooperative økonomi (eller deleøkonomien) søger at udbrede delt ejerskab af varer og goder gennem bedre udnyttelse og dermed mindske behovet for ny produktion (16). Platformsøkonomien anvender nye forretningsmodeller og beskæftigelsesformer (17).

5.2.3.

Disse nye former for økonomisk aktivitet åbner nye muligheder for beskæftigelse, ejerskab og innovation. De vil kunne ændre relationerne mellem producenter, distributører og forbrugere, herunder i de traditionelle sektorer, således at de lokale økonomier bliver mere modstandsdygtige med en mere retfærdig fordeling af ejerskab og goder (18).

5.2.4.

Initiativ udspringer fra menneskers ønske om at arbejde for hinanden og for samfundet. Ligesom den økonomiske vækst i bedste fald er et middel til fremgang snarere end et mål i sig selv, har forbruget af materielle råvarer kun værdi, i det omfang det leverer de tjenester, mennesker har brug for for at overleve og trives.

5.2.5.

Selv vores mest basale materielle behov bør snarere måles på den tjeneste, der leveres, end på produceret mængde. Eksempelvis er energitjenester et begreb, der allerede er begyndt at fortrænge energiforsyning som grundlaget for forsyningsselskaber (19). En lignende tilgang anvendes inden for områder som transport, boliger, kommunikation, ernæring og endda fremstilling.

5.2.6.

EU's landbrugs- og fødevaresektor spiller en grundlæggende rolle her. Lokalsamfundsstøttet landbrug, korte forsyningskæder, alternative fødevarenetværk, lokale landbrugssystemer og direkte salg og forbrugerkooperativer har potentiale til at levere offentlige goder, fødevaresikkerhed, social beskyttelse og bæredygtig produktion (20).

5.2.7.

For at understøtte kapaciteten for bæredygtige virksomheder i EU skal der være skarpt fokus på de vilkår, hvorunder varer og tjenesteydelser handles med resten af verden.

5.2.8.

Visionen for forretningsvirksomhed som tjeneste bør — ud over at opfylde vores materielle behov — handle om at fremhjælpe de foretagender, der bidrager mest til den fælles velstand. Sektorer som sundhed, social omsorg, uddannelse, renovering, kultur, håndværk og kreativitet har i sagens natur mindre behov for materialer og energi end udvindings- og fremstillingssektorerne, og de bidrager direkte til en bedre livskvalitet. Denne omstilling er en stor, men uomgængelig udfordring for samfundet.

5.3.   Reform af arbejde

5.3.1.

Et arbejde er mere end blot et levebrød. Godt arbejde giver respekt, motivation, tilfredsstillelse, deltagelse i samfundet og ideelt set en følelse af mening med og formål i livet.

5.3.2.

Virkeligheden er til tider helt anderledes. Mange mennesker er fanget i job af lav kvalitet med usikre lønninger. Ungdomsarbejdsløsheden ligger i Europa på mere end 14 % og nogle steder i Sydeuropa på over 40 % (21). Dette enorme spild af menneskeligt potentiale undergraver arbejdsstyrkens kreativitet og truer med at afspore fremgangen. De langsigtede konsekvenser er intet mindre end katastrofale.

5.3.3.

Tjenestebaserede aktiviteter har en tendens til at være arbejdskraftintensive, da det er den tid, folk bruger på f.eks. omsorg eller håndværk, som skaber økonomisk værdi for samfundet. En stor gevinst ved et skifte i retning af tjenester vil derfor være, at der skabes en mere arbejdskraftintensiv økonomi som en modvægt til de usikre jobs i disse sektorer, hvilket vil understøtte højere beskæftigelse og få jobs tilbage i realøkonomien (22).

5.3.4.

Realisering af dette dobbelte udbytte (højere beskæftigelse og lavere miljøbelastning) betyder muligvis lavere vækst i arbejdskraftens produktivitet, især i sektorer (såsom pleje), hvor stræben efter produktivitetsvækst kan være svært foreneligt med tjenester af kvalitet og kan ødelægge arbejdsoplevelsen.

5.3.5.

En økonomi med lavere vækst i arbejdskraftens produktivitet trykker typisk lønningerne ned, medmindre det opvejes af beskyttelsesforanstaltninger for arbejdstagerne. Politikker, der fremmer beskæftigelsen i arbejdskraftintensive sektorer, der leverer tjenester af høj kvalitet, er derfor afgørende.

5.3.6.

Kvalitetsgrunduddannelse og effektiv efteruddannelse af en høj standard, livslang læring, opkvalificering, omskoling og digitalisering er også nødvendige redskaber for at forstå fremtidens jobmuligheder og fremme trivselsøkonomien.

5.3.7.

Af konkrete politikker til grundig overvejelse og emner, som EØSU kan arbejde videre med, kan nævnes: større arbejdstagerrepræsentation i virksomhedsbestyrelser og indførelse af retten til arbejde eller »jobgarantier«, en universel basisindkomst, universelle grundlæggende tjenesteydelser og en maksimal indkomst.

5.3.8.

EØSU gentager sin opfordring til, at der indføres en bindende europæisk ramme for en anstændig minimumsindkomst i Europa og til, at der skabes mulighed for en generel udvidelse af minimumsindkomstordninger i medlemsstaterne (23).

5.4.   Omlægning af investeringer

5.4.1.

Forretningsvirksomhed og arbejde vil ikke kunne omdefineres uden en omlægning af investeringerne, som er grundlaget for varig velstand. Når en stor andel af de private investeringer går til profitsøgning og kursspekulation i aktiver, sker der en grundlæggende forvrængning af det produktive forhold mellem nutiden og fremtiden, hvilket destabiliserer økonomien og udhuler velstanden.

5.4.2.

Bæredygtige investeringer i lokalsamfund, offentlige rum, sundhedsområdet, uddannelse, sociale tjenester, CO2-neutrale boliger og infrastruktur og beskyttelse og genopretning af biodiversiteten bliver afgørende for at realisere en trivselsøkonomi, der fungerer for alle, og som er forenelig med verdensmålene.

5.4.3.

Opnåelsen af en klimaneutral økonomi i løbet af tre årtier eller mindre kræver en omfattende fornyelse af vores energisystemer, vores transportinfrastrukturer og vores produktionsprocesser. Dette anslås at ville kræve omkring 300 mia. EUR i årlige investeringer i løbet af de næste tolv år (24).

5.4.4.

Omkring halvdelen af disse investeringer ligger i at fremme større energieffektivitet i bygninger, hvilket vil føre til omkostningsbesparelser og åbne muligheder for rentable private investeringer. EØSU anerkender, at førende virksomheder og investorer allerede er ved at udvikle disse muligheder. Det er afgørende, at EU-politikken støtter og belønner dette lederskab.

5.4.5.

Der er et særligt behov for at skabe de rette rammebetingelser for at sikre, at både private og offentlige opsparinger er rettet mod de bæredygtige langsigtede investeringer, der er nødvendige for en bæredygtig økonomi (25). Fornuftig regulering bliver afgørende for at forhindre kortsigtet adfærd i at undergrave stabiliteten og for at belønne en ny række af investeringer i bæredygtig trivsel.

5.4.6.

Disse nye investeringer vil kun kunne realiseres, hvis det finansielle system er egnet til formålet (26). Bedre muligheder for, at almindelige mennesker kan investere deres opsparing ansvarligt på måder, der gavner både deres eget samfund og det omgivende miljø, er altafgørende, men der er også brug for mere gennemgribende og afgørende forandringer.

5.4.7.

Det er klart, at de finansielle institutioner i EU, der understøtter økonomien, herunder Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank og de forretningsbanker, der driver virksomhed på nationalt og internationalt plan, alle skal integrere verdensmålene som styrende principper i deres investerings- og udlånsaktiviteter (27).

5.5.   Omdannelse af pengesystemet

5.5.1.

EØSU mener, at det er på tide at øge pengesystemets modstandsdygtighed over for den kortsigtede spekulations negative påvirkninger og sikre, at selve pengesystemet virker til gavn for mennesker, planeten og bæredygtige virksomheder.

5.5.2.

I avancerede kapitalistiske økonomier skabes penge på tre forskellige måder: gennem statens forbrug, gennem centralbankens aktiviteter og gennem kreditskabelse (gæld) i kommercielle finansielle institutioner (28). Mere end 95 % af pengemængden i moderne økonomier skabes som gæld af kommercielle finansielle institutioner.

5.5.3.

EU fastlægger reguleringsgrundlaget for alle finansielle institutioner i medlemsstaterne og de regler for finans- og pengepolitikken, som eurolandene skal følge. Den Europæiske Centralbank er i sidste ende ansvarlig for en stabil og solid pengeforsyning i euroområdet og har foretaget hårde indgreb med henblik derpå (29).

5.5.4.

Mellem 2015 og slutningen af 2018 tilførte ECB's program for køb af aktiver 2,6 bio. EUR til økonomien for at understøtte de finansielle institutioner, skabe flere lånemuligheder og kontrollere inflationen. Seks måneder efter programmets udløb gav centralbankens formand, Mario Draghi, i juni 2019 udtryk for, at programmet ville blive genoplivet som følge af en »vedvarende blødhed« på de globale markeder (30).

5.5.5.

I medfør af artikel 123 i Lissabontraktaten er det udtrykkelig forbudt for Den Europæiske Centralbank at finansiere offentlige institutioner og statslige regeringer, men »monetær finansiering« — en betegnelse for centralbankens opkøb af statsgæld — var engang fast praksis i de udviklede økonomier og anvendes stadig rutinemæssigt i Japan (31).

5.5.6.

Der er overbevisende dokumentation for, at en større statslig kontrol med pengemængden kan reducere både den offentlige og den private gæld og forbedre den finansielle modstandsdygtighed (32). EØSU mener, at tiden er inde til at genoverveje pengesystemet i Europa og bringe det i overensstemmelse med prioriteterne om en omstilling til en bæredygtig og inklusiv trivselsøkonomi.

5.6.

Sammenfattende er der god dokumentation for, at en omdefinering af forretningsvirksomhed, reform af arbejdet, omlægning af investeringer og omdannelse af pengesystemet vil kunne udgøre grundlaget for et robust svar på de udfordringer, Europa i dag står over for.

5.7.

Innovation er af afgørende betydning for sociale fremskridt, men skabelse af en økonomi, der fungerer for alle, kræver mere end blot teknologisk innovation i jagten på vækst i arbejdskraftens produktivitet. Det kræver, at vi starter en ny og uomgængelig samtale om, hvilken type samfund vi ønsker at være, og sætter gang i de sociale innovationer, der er nødvendige for at nå denne vision (33). I udtalelsens sidste afsnit beskrives en række forslag vedrørende dette.

6.   Fra vision til gennemførelse — politikker for omstillingen af økonomien

6.1.

Verdens lande har forpligtet sig til en dagsorden for 2030, der er radikal, retfærdig og opnåelig. EU har vedtaget 2030-dagsordenen og har forpligtet sig til at gøre fremskridt i retning af verdensmålene. Argumenterne i denne udtalelse er rettet mod at nå dette mål. Forpligtelsen hertil rummer en unik mulighed for, at EU kan nytænke sin vision for sociale fremskridt, genoplive sin økonomi og styrke sit lederskab i hele verden.

6.2.

Rejsen hen imod en bæredygtig og inklusiv trivselsøkonomi begynder med en fælles vision. Den er styret af principper hentet fra værdier, der fra starten har dannet rammen om det europæiske projekt. Den skal baseres på systematisk reform af det grundlag, som det økonomiske system er grundlagt på: forretningsvirksomhed, arbejde, investeringer og penge.

6.3.

EØSU opfordrer nu den nye Kommission og Europa-Parlamentet til at arbejde tæt sammen med EØSU om at udvikle et omfattende program af integrerede politikker, som vil skabe betingelserne for denne omstilling.

6.4.

De følgende forslag foreslås som udgangspunkt for denne øvelse. De skal videreudvikles i kommende EØSU-udtalelser.

6.5.   Finansiering af omstillingen

6.5.1.

Alle offentlige udgifter i alle medlemsstater skal være forenelige med opnåelsen af verdensmålene og omstillingen til en klimaneutral økonomi. Det skal sikres, at alle finansieringsmekanismer, herunder den flerårige finansielle ramme, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Globaliseringsfond er helt afstemt med omstillingen til en klimaneutral økonomi.

6.5.2.

Der skal vedtages en europæisk grøn og social aftale, der skal sikre omfattende investeringer med klare og vidtrækkende offentlige fordele såsom modernisering af offentlige bygninger, omlægning af den offentlige transport og etablering af rene energisystemer. Et sådant program vil skabe jobs i alle samfund.

6.5.3.

Der skal øjeblikkeligt sættes en stopper for enhver direkte og indirekte »forvrængende støtte« til for eksempel udvinding af fossile brændstoffer og anvendelse af palmeolie. Hvis denne støtte afskaffes på globalt plan, vil statsindtægterne blive forøget med 3,6 % af det globale BNP, emissionerne nedbragt med mere end 20 %, antallet af for tidlige dødsfald på grund af luftforurening mere end halveret og den økonomiske velfærd på verdensplan øget med 1,8 bio. USD (2,2 % af det globale BNP) (34).

6.5.4.

Der skal fastlægges en plan for en »grøn skattereform« i EU, hvor skatter, afgifter og incitamenter bruges til at fremme de ønskelige og straffe de uønskede resultater, belønne dem, der søger at leve et mere bæredygtigt liv, og tilskynde til bæredygtige investeringer. Dette vil ikke kunne lade sig gøre uden større fleksibilitet i EU's beslutningstagning, således at der kan indføres de nødvendige finanspolitiske instrumenter og markedsbaserede mekanismer. En gradvis overgang til beslutningstagning med kvalificeret flertal kunne bidrage til at nå målene for miljøet på en mere effektiv måde i en tid, hvor det mere end nogensinde haster med at gribe ind over for klimaændringerne (35).

6.5.5.

Omfordelingsbeskatning og -tilskud og »prædistributive« politikker kan anvendes til at mindske ulighederne i indkomst og velstand og sikre en retfærdig omstilling ved at yde tilstrækkelig økonomisk støtte og omskolingsmuligheder for arbejdstagere, der er i fare for at miste deres arbejde som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi.

6.6.   Sikring af styringsmæssig og politisk sammenhæng

6.6.1.

De hindringer for en klimaneutral omstilling, der er forankret i den eksisterende industrielle strategi, handelspolitik, konkurrencepolitik, innovationspolitik, arbejdsmarkedspolitik og finansielle regulering bør afdækkes og reformeres. Alle politikområder bør justeres efter målet om en klimaneutral økonomi.

6.6.2.

EU's finans- og pengepolitiske regler bør gennemgås for at sikre, at de er forenelige med og egnede til at muliggøre omstillingen til en bæredygtig økonomi.

6.6.3.

Der bør foretages en gennemgang af de eksisterende EU-strukturer med henblik på at udvikle indsigt og strategier for at få bragt EU-økonomiens »vækstafhængighed« til ophør.

6.6.4.

Det bør undersøges, om der kan oprettes et nyt direktorat i Kommissionen med ansvar for fremtidige generationers trivsel med det sigte at styrke den videnbaserede politikudformning og fremtidssikre beslutningstagningen. Inden da bør der foretages en tværsektoriel vurdering af dette spørgsmål.

6.7.   Reform af eksisterende værktøjer

6.7.1.

Der bør gribes ind over for den galoperende forbrugerisme ved hjælp af f.eks. restriktioner for skadelig reklame (især over for børn (36)), regulering af skadelige produkter, fremme af etiske og bæredygtige forbrugsvalg, incitamenter for fælles rum og fællesskabstiltag samt beskyttelse af fælles ressourcer og offentlige goder.

6.7.2.

Den sociale solidaritet bør fremmes gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og styrkelse af det vigtige paradigmeskift i 2030-dagsordenen mod en mere deltagelsesbaseret forvaltningsmodel, hvor mange interessenter inddrages med henblik på bæredygtig udvikling, og der bør være en strategi omfattende »samfundet som helhed« for den vigtige omstilling til en mere bæredygtig fremtid for planeten (37).

6.7.3.

Der bør udvikles nye indikatorer for økonomiske resultater og sociale fremskridt til at erstatte den uhensigtsmæssige brug af BNP, som ikke giver et fuldstændigt billede af menneskers trivsel.

6.7.4.

Den årlige vækstundersøgelse bør tilpasses, således at den sikrer sammenhængen med verdensmålene og afspejler en mere pluralistisk tilgang til forståelsen af bæredygtig velstand.

6.7.5.

Der bør vedtages et »trivselsbudget« for EU med udgangspunkt i New Zealands ramme for levestandard (Living Standards Framework).

6.7.6.

EU's stabilitets- og vækstpagt bør tilpasses, så den tager bæredygtighed og trivsel i betragtning og afspejler den korrekte tilpasning af EU's styringsmekanismer til Unionens sociale og økologiske mål og finanspolitisk ansvarlighed.

---

(1)  https://www.un.org/sustainabledevelopment/development-agenda/

(2)  EØSU's udtalelse »Sibiu og derefter« (EUT C 228 af 5.7.2019, s. 37).

(3)  Se følgende dokmenter om samme: OECD Beyond GDP og Rådets konklusioner om trivselsøkonomi, 17. oktober 2019.

(4)  https://www.ipcc.ch/sr15/

https://ipbes.net/sites/default/files/ipbes_7_10_add.1_en_1.pdf

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-3927_da.htm

(5)  https://doi.org/10.1146/annurev-environ-102016-060726

(6)  https://www.weforum.org/reports/the-global-risks-report-2019

(7)  https://www.cusp.ac.uk/themes/aetw/wp12/

(8)  Rapport fra Independent Commission for Sustainable Equality, 2019; Eurostat.

(9)  https://www.economics.ox.ac.uk/materials/papers/15126/819-susskind-a-model-of-technological-unemployment-july-2017.pdf

(10)  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13432-2019-INIT/da/pdf, se punkt 1.

(11)  T. Jackson, 2017. Prosperity without Growth; K. Raworth, Doughnut Economics.

(12)  https://www.stockholmresilience.org/research/planetary-boundaries.html

(13)  EØSU's udtalelse »En ren planet for alle« (EUT C 282 af 20.8.2019, s. 51), punkt 3.4.1, EØSU's udtalelse »Klimaretfærdighed«, (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 22), punkt 4.1.5.

(14)  EØSU's udtalelse »Klimaretfærdighed« (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 22).

(15)  http://ec.europa.eu/environment/circular-economy/index_en.htm

(16)  https://www.investopedia.com/terms/c/collaborative-economy.asp

(17)  https://issues.org/the-rise-of-the-platform-economy/

(18)  EØSU's udtalelse »Pakken om cirkulær økonomi« (EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98), punkt 3.1, 3.6, 4.1.7.

(19)  Se f.eks. EØSU's udtalelse om Transport, energi og tjenesteydelser af almen interesse som drivkraft for bæredygtig vækst i EU ved hjælp af den digitale revolution (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 79).

(20)  https://www.thersa.org/discover/publications-and-articles/reports/future-land

(21)  https://www.statista.com/statistics/266228/youth-unemployment-rate-in-eu-countries/

(22)  https://www.cusp.ac.uk/themes/s2/wp12/

(23)  EØSU's udtalelse »For et europæiske rammedirektiv om minimumsindkomst« (EUT C 190 af 5.6.2019, s. 1). Udtalelsen fik ikke støtte fra Arbejdsgivergruppen.

(24)  https://www.e3 g.org/docs/E3G_Report_Just_Transition_and_EU_Budget.pdf

(25)  EØSU's udtalelse »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« (EUT C 345 af 13.10.2017, s. 91).

(26)  https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/sustainable-finance_en

(27)  EØSU's udtalelse »Den europæiske klimafinansieringspagt« (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 8) punkt 5.5.2.

(28)  https://www.ecb.europa.eu/explainers/tell-me-more/html/what_is_money.en.html

(29)  https://www.ecb.europa.eu/pub/economic-bulletin/articles/2019/html/ecb.ebart201902_01~3049319b8d.en.html

(30)  https://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2019/html/ecb.sp190618~ec4cd2443b.en.html

(31)  https://www.brookings.edu/wp-content/uploads/2018/10/WP48-DellAriccia-et-al.pdf

(32)  http://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2012/wp12202.pdf

(33)  https://diem25.org/wp-content/uploads/2017/03/European-New-Deal-Complete-Policy-Paper.pdf

(34)  EØSU's udtalelse »Nye bæredygtige økonomiske modeller« (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 57), EØSU's udtalelse »Parisprotokollen« (EUT C 383 af 17.11.2015, s. 74), EØSU's udtalelse »Klimaretfærdighed« (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 22), punkt 1.9.

(35)  EØSU's udtalelse »Beskatning — Afstemning med kvalificeret flertal« (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 90).

(36)  EØSU's udtalelse »Reklamer rettet mod børn og unge« (EUT C 351 af 15.11.2012, s. 6).

(37)  EØSU's udtalelse »Vejen til et bæredygtigt Europa inden 2030« (EUT C 14 af 15.1.2020, s. 95).